Skatteministeriet                                                                                                 J.nr. 2004-221-0032 Afgiftsområdet 13. april 2005 Supplerende grundnotat om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/377/EØF  (6. momsdirektiv) med henblik på forenklinger af momsforpligtelser, forslag til Rådets direktiv om ordninger for godtgørelse af moms til afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på medlemsstatens område, men er etableret i en anden landsstat, og forslag om Rådets forordning om ændring af Rådets forordning 1798/2003 (forordning om administrativt samarbejde) om administrative samarbejdsordninger nødvendige for funktionen af one-stop systemet og godtgørelse af moms til afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på medlemsstatens område, men er etableret i en anden medlemsstat. KOM(2004)728 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Resumé Forslaget,   som   er   fremsat   af   Kommissionen   den   29.   oktober   2004,   indebærer   ændring   i   6. momsdirektiv,  ændring  i  forordningen  om  administrativt  momssamarbejde  samt  forslag  om  et  nyt direktiv   om   en   ordning   for   momsgodtgørelser.   Forslaget   i   sin   helhed   sigter   mod   at   lette   de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det medlemsland, hvor de foretager momspligtige aktiviteter og indeholder følgende elementer: A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt (B2B) B. Indførsel af et one-stop system C. Indførsel af godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv D. Harmonisering af fradragsretten E. Forenkling af fjernsalgsreglerne F. Ændringer i særordningen for små virksomheder. I forhold til grundnotatet oversendt den 7. december 2004 er dette notat revideret for så vidt ang år punkterne: 1. Baggrund og indhold – i Ad punkt C 3. Høring 5. Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser    (nu 5. Økonomiske konsekvenser) 6. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. (nu Administrative konsekvenser)     (nu 6. Administrative konsekvenser) 8. Tidligere forelæggelser for Folketinget De reviderede afsnit er gråmarkerede. 1.   Baggrund og indhold Kommissionen vurderer, at virksomheder med momsforpligtelser i andre medlemslande end deres eget har  betydelige  administrative  byrder.  Endvidere  er  reglerne  i  8.  momsdirektiv  for  godtgørelse  af

købsmoms afholdt i et andet medlemsland så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke anmoder om godtgørelsen.   Forslaget  sigter  mod  at  lette  de  administrative  byrder  for  virksomheder,  der  ikke  er  etableret  i  det medlemsland, hvor de foretager momspligtige aktiviteter. Forslaget indeholder følgende elementer: A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt   B. Indførsel af et one-stop system   C. Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv D. Harmonisering af fradragsretten E. Forenkling af fjernsalgsreglerne F. Ændringer i særordningen for små virksomheder. Forslaget indebærer ændringer i 6. momsdirektiv for så vidt angår punkt A, B, D, E og F. Derudover foreslås et nyt direktiv til erstatning af 8. momsdirektiv, punkt C. Endelig vil en gennemførelse af punkt B og C også kræve ændringer i forordningen om administrativt momssamarbejde. Nedenfor præsenteres de enkelte elementer i detaljer. Ad. A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt, business-to-business (B2B) Der  er  i  dag  omvendt  betalingspligt  ved  en  del  transaktioner  mellem afgiftspligtige  personer  (B2B)  i forskellige EU-lande. Det vil sige, at køber – i stedet for sælger - skal indbetale moms i købers hjemland (forbrugslandet).   Fordelen   ved   omvendt   betalingspligt   er,   at   sælger   fritages   for   at   skulle momsregistreres og indbetale momsen i købers hjemland.   For  visse  typer  af  B2B-transaktioner  er  det  obligatorisk  for  medlemslandene  at  anvende  omvendt betalingspligt, for andre typer er det frivilligt.   Kommissionen foreslår, at udvide den obligatoriske brug af omvendt betalingspligt til også at omfatte transaktioner med: varer, der installeres/samles af eller på vegne af sælger, ydelser  i  forbindelse  med  fast  ejendom,  art.  9(2)a,  herunder  ydelser  fra  ejendomsmæglere, ejendomshandlere  og  sagkyndige,  samt  ydelser  vedrørende  forberedelse  eller  samordning  af byggearbejder, transaktioner med en køber, der er en momsregistreret afgiftspligtig person, ydelser angivet i art. 9(2)c, som omfatter: - virksomhed   indenfor   kulturel   aktivitet,   sport,   kunst,   videnskab,   undervisning   og underholdning, - virksomhed knyttet til transport, såsom lastning, losning og omladning,   - sagkyndig vurdering af løsøregenstande og   - arbejde udført på løsøregenstande. Imidlertid medfører omvendt betalingspligt og det forhold, at sælger ikke længere er momsregistreret i købers land, at sælger ikke umiddelbart kan fratrække moms af eventuelle indkøb i dette land – men i stedet må søge om godtgørelse efter 8. momsdirektiv. Derfor har Kommissionen foreslået ændrede og forenklede regler for denne godtgørelse, jf. punkt C.

Ad B. Indførsel af et one-stop system Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som momsberigtiges i købers land,  momsregistreres  m.v.  i  dette  land  (forbrugslandet)  bortset  fra  i  de  tilfælde,  hvor  der  bruges omvendt betalingspligt i B2B-salg. Sælger virksomheden til mange forskellige EU-lande vil den skulle registreres i dem alle og leve op til en række forskellige krav i landene.   Siden  2003  har  det  været  muligt  for  virksomheder  i  3.  lande,  der  sælger  e-handelsydelser  til  private forbrugere   (Business-to-Consumer,   B2C)   at   registrere   virksomheden   i   ét   EU-land,   hvorefter virksomheden  via  myndighederne  i  dette  land  elektronisk  kan  foretage  momsangivelser  til  alle medlemslande i EU. Dette system med én indgang til alle EU-lande kaldes et one-stop system.   Kommissionen foreslår, at one-stop systemet fra medio 2006 udvides til også at omfatte virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser, som momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til virksomheder og til private, B2B og B2C. Ligesom i det nuværende one-stop system skal momsangivelser foretages hos én myndighed for salg til alle EU-lande, og for virksomheder i EU gælder, at indgangen til systemet er hjemlandets myndighed. For    at    undgå    omfattende    pengeoverførsler    mellem    medlemslandenes    myndigheder    foreslår Kommissionen,  at  virksomhederne  selv  skal  foretage  momsbetalingerne  direkte  til  de  relevante medlemslandes myndigheder.   Kombinationen af udvidet omvendt betalingspligt, jf. punkt A, og et nyt one-stop system vil betyde, at virksomheder  i  EU,  der  foretager  momspligtige  transaktioner  i  andre  medlemslande  end  hjemlandet enten   vil   være   omfattet   af   obligatorisk   omvendt   betalingspligt,   hvor   køber   er   ansvarlig   for momsbetalingen, eller have mulighed for at anvende one-stop systemet. Kommissionen foreslår, at brugen af one-stop systemet bliver valgfrit således, at de virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande kan være det. Kommissionen  foreslår  endvidere,  at  der  laves  et  harmoniseret  regelsæt  for  angivelser  i  one-stop systemet, herunder kvartalsvis angivelse, ensartet angivelsesformular og ensartede regler for betaling og godtgørelser. Kommissionen fremhæver, at de ensartede regler i one-stop systemet ikke nødvendiggør harmonisering af medlemslandenes regler for nationale angivelser m.v.   Indførsel  af  det  nye  one-stop  system  kræver  ændringer  i  6.  momsdirektiv  samt  for  så  vidt  angår informationsudvekslingen m.v. ændringer i forordningen om administrativt samarbejde. Ad C. Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb (en momsbelagt omkostning) i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er registreret - og derfor ikke har mulighed for at få momsfradrag - kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende land på baggrund af det 8.  momsdirektiv. Procedurerne   omkring   godtgørelsesanmodninger   efter   direktivet   er   imidlertid   så   administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.  

Kommissionen har tidligere foreslået en grænseoverskridende fradragsret.  Der har ikke kunne opnås enighed om forslaget, hovedsagelig fordi det indebar, at fradragsretten skulle gives efter reglerne i det land, hvor virksomheden er etableret, i stedet for efter forbrugslandets regler. Kommissionens foreslår nu en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8. momsdirektiv, således at fradragsretten stadig følger reglerne i forbrugslandet.   Herudover  foreslår  Kommissionen  dog  indsat  en  bestemmelse  om,  at  virksomheder  med  blandet momspligtig  og  momsfri  omsætning  kun  kan  få  godtgjort  moms  svarende  til  den  andel,  den momspligtige  omsætning  udgør  af  den  samlede  momspligtige  omsætning.  Det  vil  blandt  andet  få betydning  for  danske  virksomheders  leasing  af  transportmidler  i  f.eks.  Tyskland.  I  stedet  for  fuld momsgodtgørelse vil transportvirksomhederne efter forslaget få begrænset godtgørelsen til den andel, den momspligtige virksomhed udgør af den samlede virksomhed. Teknisk set vil godtgørelsessystemet fungere ved, at den involverede virksomhed sender en elektronisk anmodning  til  myndighederne  i  hjemlandet,  med  oplysninger  om  relevante  faktura.  Myndighederne verificerer,   at   virksomheden   er   momspligtig   og   videresender   anmodningen   til   forbrugslandets myndighed, som sender det anmodede beløb direkte til virksomheden. Ønsker forbrugslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af anmodningen, herunder kontrol af de originale fakturaer m.v. vil dette skulle ske gennem reglerne for administrativt samarbejde mellem medlemslandene. Moderniseringen  kræver  –  ligesom  one-stop  systemet  under  punkt  B  -  ændringer  i  forordning  om administrativt  samarbejde  (1798/2003),  idet  der  skal  laves  et  elektronisk  system  for  elektroniske udvekslinger  af  de  relevante  dokumenter  og  informationer.  Det  elektroniske  system  går  under benævnelsen VIES II. Ad D. Harmonisering af fradragsretten for momsudgifter Der  er  store  forskelle  i  medlemslandenes  regler  for  fradragsret  af  momsudgifter  i  forbindelse  med specielt  personbiler,  hotelophold,  bespisning,  luksusvarer,  underholdning  og  repræsentation.  Dertil kommer, at de lande, der havde begrænsninger i fradragsretten ved vedtagelsen af 6. momsdirektiv med de gældende regler har haft mulighed for at bibeholde dem (stand still). Dog kan landene ikke vedtage yderligere begrænsninger, og hvis et land en gang har lempet en begrænsning (givet mere i fradragsret) kan den begrænsede fradragsretsregel ikke genindføres. Kommissionen har tidligere fremsat forslag til en harmonisering af fradragsretsreglerne i EU, men der har ikke kunnet opnås enighed.   Kommissionen anfører, at det i det foreslåede moderniserede godtgørelsessystem, jf. punkt C, ikke er nødvendigt  med  en  harmonisering  af  fradragsretsreglerne.  Imidlertid  vil  det  være  fordelagtigt  at afgrænse  de  udgiftsområder,  hvor  fradragsretten  kan  variere  mellem  medlemslandene.  For  alle andre udgifter vil de normale fradragsretsregler gælde i alle EU-lande, og eventuelle stand still bestemmelser vil bortfalde. Kommissionen foreslår, at medlemslandene selv kan fastsætte og ændre fradragsretten for udgifter til : biler, både og fly, rejser, overnatninger, mad og drikke, luksusvarer, underholdning og repræsentation,

varer  og  ydelser,  hvor  over  90  pct.  af  den  samlede  anvendelse  af  dette  gode  er  privat  eller uvedkommende for driften af virksomheden på anden vis. Ad E. Forenkling af fjernsalgsreglerne for salg til private og ikke-momsregistrerede virksomheder (B2C)   Med  det  indre  marked  i  1993  blev  der  -  for  at  undgå  konkurrenceforvridning  som  følge  af medlemslandenes forskellige momssatser – vedtaget særlige fjernsalgsregler. De medfører, at varesalg til privatpersoner  og  ikke-momsregistrerede  virksomheder  i  et  andet  EU-land  er  momspligtigt  i  købers land (forbrugslandet). Der er to undtagelser fra denne hovedregel: hvis det årlige varesalg til et andet EU-land er mindre end et nationalt fastlagt beløb på mellem 35.000 og 100.000 Euro, kan sælger vælge mellem at momsberigtige salget i oprindelses- eller forbrugslandet. hvis  varerne  er  punktafgiftspligtige,  dvs.  alkohol,  vin  mv.  Her  skal  al  moms  betales  i  købers land. Kommissionen  vurderer,  at  virksomheder  med  salg  til  en  række  EU-lande  må  bruge  betydelige administrative ressourcer på at overvåge salget til de enkelte lande og sikre, at salget ikke overstiger de nationale fjernsalgsgrænser.   Kommissionen foreslår, at der fastsættes én samlet grænse for fjernsalg til andre EU-lande på 150.000 Euro pr. virksomhed. Overskrides denne grænse skal virksomheden indbetale moms i forbrugslandene. Kommissionen   foreslår   endvidere,   at   virksomhederne   fortsat   skal   have   mulighed   for   at   vælge forbrugslandbeskatning uanset salgets størrelse.   Forslaget indebærer, at hvis virksomheden skal betale moms i forbrugslandet, må virksomheden - som i dag - sørge for indbetaling af moms i de EU-lande, hvor den ikke er etableret, f.eks. ved brug af one- stop systemet, jf. punkt B. Man  kunne  argumentere  for,  at  introduktionen  af  et  one-stop  system  kan  fjerne  behovet  for fjernsalgsgrænsen, idet systemet medfører, at der kan ske elektroniske momsbetalinger via eget lands myndighed og dermed kan momsregistrering i forbrugslandene undgås. Kommissionen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at bibeholde en grænse af hensyn til de små virksomheder, der kan have begrænset adgang til elektroniske løsninger. De vil dermed kunne fortsætte med kun at betale moms i eget land. Ad F. Ændringer i samordningen for små virksomheder Der  findes  i  dag  regler  for  momsfritagelse  af  små  virksomheder  i  6.  momsdirektiv.  Reglerne  for, hvornår en virksomhed anses for lille ses i forhold til virksomhedens samlede årlige omsætning. Der er stor variation i definitionen af en lille virksomhed mellem de forskellige EU-lande. Således har nogle medlemslande  en  lav  omsætningsgrænse,  f.eks.  Danmark  med  50.000  kr.,  mens  andre  lande  har  en relativ høj omsætningsgrænse, f.eks. UK med knap 700.000 kr. Dertil kommer, at visse lande kan pri stalsregulere  deres  grænse,  mens  andre  ikke  kan.  Med  de  gældende  regler,  er  der  ulige  vilkår  for medlemslandene til at definere størrelsen af en lille virksomhed, der kan momsfritages. Kommissionen  foreslår,  at  der  fastsættes  en  øvre  grænse  for  den  årlige  omsætning  i  momsfritagne virksomheder  på  100.000  Euro  (743.260  kr.).  Medlemslandene  vil  have  mulighed  for  at  fastlægge  et lavere niveau og for at fastsætte forskellige grænser for forskellige grupper af afgiftspligtige. 2.   Retsgrundlag

Alle tre forslag er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93. Det indebærer, at forslagene skal vedtages med enstemmighed. 3.   Høring Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og de modtagne høringssvarer er kort gengivet nedenfor. Dansk Industri (DI) anfører, at forslaget vil lette de administrative byrder for virksomhederne, hvorfor man generelt kan støtte forslaget. Til de enkelte delforslag bemærkes blandt andet følgende: Omkring indførsel af et one-stop system er DI positiv og anfører specielt, at det vigtigt, at systemet skal gælde både for salg til erhvervsdrivende og private. Herudover anfører DI, at forslaget om kvartalsvis afregning med 20 dages angivelses- og betalingsfrist betyder en forkortelse af betalingsfristen for små og mellemstore virksomheder. DI ser derfor gerne en længere betalingsfrist.   DI ønsker desuden en harmonisering af også de nationale angivelses- og betalingsfrister. For at lette virksomhedernes    administrative    byrder,    foreslår    DI    desuden,    at    man    i    beregningerne    af omsætningsgrænserne i forbindelse med de nationale angivelses- og betalingsfrister udelukkende opgør den  indenlandske  momspligtige  omsætning,  således  at  virksomheder  med  stor  eksportandel  og  en indenlandsk omsætning på under 15 mio. årligt ikke skal lave månedsafregning.   DI støtter delforslaget om modernisering af 8. momsdirektiv, men mener dog ikke fradragsretten skal afspejle omfanget af virksomhedens momspligtige aktiviteter i hjemlandet. Til forslaget om udvidet brug af omvendt betalingspligt anbefaler DI, at hæftelsesreglerne præciseres nærmere, således at det fremgår, hvad sælger skal iagttage for ikke af hæfte for en afregning.   DI er udtrykker betænkelighed ved fastsættelse af én (høj) fjernsalgsgrænse, idet dette vil indebære en betydelig konkurrencemæssig fordel for fjernsalgsvirksomhederne i forhold til lokalt salg. Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) anfører, at forslaget vil lette de administrative byrder for virksomhederne, hvorfor man generelt kan støtte forslaget. Til forslaget vedrørende etablering af et one-stop   system   anføres,   at   det   synes   uhensigtsmæssigt,   at   virksomhederne   selv   skal   foretage momsindbetalingen direkte til de relevante myndigheder, da dette giver virksomhederne administrative byrder og undergraver det ellers gode one-stop system. HTS  stiller  sig  skeptisk  overfor  den  foreslåede  ændring  af  fjernsalgsreglerne,  som  man  mener  kan medføre konkurrenceforvridning i forhold til danske virksomheder. Advokatrådet  og    Registrerede  Revisorer  (FRR) har  oplyst,  at  forslaget  ikke  giver  rådet  anledning til bemærkninger. Håndværksrådet    mener,  at  forslaget  samlet  set  vil  medføre  betydelige  lettelser  for  virksomhederne og  støtter  derfor  forslaget.  I  forbindelse  med  delforslaget  om  harmonisering  af  fradragsretten  for momsudgifter  foreslås  det,  at  der  for  at  lette  virksomhederne  udarbejdes  en  liste  over  EU -landenes fradragsretsregler.

Landbrugsrådet er  generelt  positiv  overfor  forslaget,  men  har  følgende  bemærkninger  til  de  enkelte delforslag: Landbrugsrådet   finder   det   vigtigt  at   udvidet   brug   af   omvendt   betalingspligt   ikke   indføres   før muligheden  for  elektronisk  tilbagesøgning  af  købsmoms  (forslaget  om  ændring  af  8.  direktiv)  er gennemført. Man opfordrer desuden til, at forslaget følges op af en fradragsretsharmonisering på alle områder med omvendt betalingspligt. For så vidt angår one-stop systemet anfører Landbrugsrådet, at systemet skal være fleksibelt og nemt at anvende. Landbrugsrådet mener, at det for at undgå spekulation i likviditet vil være nødvendigt på et tidspunkt at harmonisere de nationale angivelsesfrister. For så vidt angår forslaget om ændring af fjernsalgsgrænsen foreslår Landbrugsrådet forslaget ændret, således  at  kun  virksomheder  med  manglende  adgang  til  elektronisk  anvendelse  af  one-stop  systemet fortsat  skal  kunne  bruge  fjernsalgsregler  –  alle  andre  virksomheder  bør  kunne  momse  alt  salg  i forbrugslandet.     4.   Proportionalitets- og nærhedsprincippet Der  er  tale  om  forslag,  der  har  til  hensigt  at  lette  virksomhedernes  grænseoverskridende  handel  og dermed funktionen af det indre marked. Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen er enig i denne vurdering. 5.    Økonomiske konsekvenser Forslaget skønnes at give staten et varigt provenutab på 120 mio. kr., hvoraf halvdelen sta mmer fra forslaget   om   ændrede   fjernsalgsregler   i   delforslag   E.   Det   resterende   provenutab   relaterer   sig hovedsagelig til delforslag C, der indebærer, at flere udenlandske virksomheder skønne at ville søge om momsgodtgørelse. Forslaget  skønnes  at  give  virksomhederne  et  tab  på  i  alt  90  mio.  kr.  årligt.  Tabet  er  en  følge  af delforslag  C,  som  betyder,  at  virksomhederne  fremover  kun  kan  få  momsgodtgørelse  svarende  til den afgiftspligtige del af omsætningen. Som bilag er vedlagt den supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del., stillet af Skatteudvalget den   12.   november   2004,   hvor   der   findes   en   mere   detaljeret   redegørelse   for   de   økonomiske konsekvenser af forslaget. 6.   Administrative konsekvenser   For så vidt angår administrative konsekvenser, skønnes, at ToldSkat får engangsudgifter til etablering af one-stop systemet og det tilknyttede informationsudvekslingssystem. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden for de eksisterende rammer. Der er endnu ikke foretaget konkret skøn over konsekvenserne for erhvervslivet. Imidlertid må det, jf. høringssvarerne, antages, at såvel forslaget om one-stop systemet og nye regler for godtgørelse vil lette virksomhederne administrativt, øge momsfradragene og gøre EU-handel mere attraktivt. 7.   Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene  vil  kræve  ændringer  i  momslovens  regler  for  godtgørelse  af  moms  til  udenlandske virksomheder, i reglerne for fjernsalg af varer og i visse af reglerne for omvendt betalingspligt.   8.   Tidligere forelæggelser for Folketinget Forslagene  har  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  og  Skatteudvalget  forud  for  forslagenes præsentation på ECOFIN den 16. november 2004 . Grundnotat er oversendt den 7. december 2004.