Skatteministeriet                                                                              J.nr. 2005-511-0056 Den Til Folketingets Skatteudvalg Til udvalgets orientering fremsendes hermed forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og Skatteforvaltningsloven (Indførelse af motorankenævn mv.). Der vedlægges endvidere en sammenfatning af forslaget. Lovforslaget er sendt i høring med svarfrist d. 10. oktober 2005. Med venlig hilsen Joan Simkus

UDKAST Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og Skatteforvaltning  sloven (Indførelse af motorankenævn mv.) § 1 I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, med de ændringer der følger af § 1 i lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003, lov nr. 443 af 10. juni 2003, § 6 i lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 6 i lov nr. 1391 af 20. december 2004, § 31 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår: ”tilhører og”. 2. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra b, ændres ”Køretøjerne må ikke benyttes til privat perso nbefordring” til: ”Køretøjerne må ikke benyttes til privat per sonbefordring, men kan anvendes til privat godstransport samt ophold og beboelse”. 3. § 2, stk. 1, nr. 11 , affattes således: ”11) påhængs - og sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til god  stransport. Disse påhængs   - og sættevogne må ikke be   nyttes til personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afslu ttet uddannelse,”. 4. I § 4, stk. 7, 1. pkt, ændres ”§ 10, stk. 5” til: ”§ 10, stk. 4”. 5. § 4, stk. 12, 4. pkt., affattes således: ”Er de r ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9, stk. 1, fastsættes den afgiftspli gtige værdi til den værdi, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigt igelse som nyt, jf. § 10, stk. 2.”. 6. I § 4, stk. 13, 1. pkt., ændres ”vurdering af” ti    l: ”skøn over”. 7. I § 7 a, stk. 3, 4. pkt, ændres “§ 10, stk. 5” til: ”§ 10, stk. 4”. 8. I § 7 c, stk. 1, udgår: ”, jf. § 10,”. 9. I § 7 c, stk. 4, udgår: ”, samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførelse af køret ø 10. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres ”forhandleravance” til: ”samlet avance for importører og forhandlere”. 11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 12. I § 9, stk. 2, 4. pkt., affattes således: ”Såfremt den samlede avance for forhandlere mv. er under 9 pct., forhøjes den afgiftspl   igtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance.”. 13. I § 9, stk. 4, ændres ”ved vurdering af køretøjet” til: ”af køretøjet skønsmæssigt”.   14. § 10 og § 13 ophæves og i stedet indsættes:

” § 10. For brugte køretø  jer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke ove  rstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er kør etøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssig.   Stk. 3. Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden væ  rdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, d  er syner køretøjet med henblik på at fastslå kør etøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen. Værdifastsættelsen kan ske uden at køretøjet forev ises. Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den finder det nødvendigt. Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 10, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter stk. 1, 2 og 4. Motorankenævn § 11. Motorankenævnene afgør klager over    told- og skatteforvaltningens afgørelser om: 1)   Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter § 9, stk. 4. 2)   Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter § 10. 3)   Fastsættelse af godtgørelse efter § 7 b. 4)   Afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1 -3. § 12. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse. Stk. 2.   Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer. Medlemmerne tillige med en suppleant for hvert medlem udnæv  nes af skatteministeren. Stk. 3. Af de 3 nævnsmedlemmer skal en være teknisk kyndig og en handelskyndig. Disse to medlemmer udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Hovedorganisationerne skal indstille mindst to personer til henholdsvis teknisk kyndigt og handelskyndigt medlem af motorankenævnet, og mindst to personer til hver af funktionerne som suppleant for hvert af disse to medlemmer.   Stk. 4. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og Landsskatteretten. Stk. 5. Den ordinære funktionsperiode er 4 år. Den første funktionsperiode begynder den 1. april   2006.   Stk. 6. Er et medlem fraværende fra   motorankenævnets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af nævnet. Skatteministeren udnævner i så fald efter reglerne i stk. 2   -4 et nyt medlem af nævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af et motorankenævn. Stk. 7.  Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for motorankenævnene. Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af motorankenævns medlemmer. Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævn   ene. § 13. Klage til et motorankenævn kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og ind ividuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenæ   vnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Hvis told - og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage afgørelsen, kan told - og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri, genoptage afgørelsen. I andre tilfælde sender told  - og skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen. Stk. 4. Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved motorankenæ  vnets behandling af en klage. Stk. 5. Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Stk. 6. Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Stk. 7. Ved klage over afslag på en anmodning om genoptagelse kan motorankenævnet vælge, hvis parterne er enige deri og genoptagelse findes berettiget, at gennemføre ændringen. 15. I § 22, stk. 3, udgår: ”efter forhandling med justitsministeren”. 16. I § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således: ”Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til f remstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af afgiften”. 17. I § 27, stk. 1, nr. 2 , udgår: ”§ 13, stk. 2,”. § 2 I Skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 11, stk. 1, indsættes som   nr. 5: ”5) Motorankenævnenes afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.”. 2. I § 19, stk. 5, indsættes som   nr. 6: ”6) Afgørelser, der kan påklages til motorankenævn, jf. registreringsafgiftslovens § 11.”. 3. I § 42, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter ”retsmedlemmer”: ”, eller ved klage over afgørelser tru ffet af motorankenævn”. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft   dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. april 2006. Stk. 3. De pr. den 1. april 2006 igangværende klagesager hos vurderingsmændene overgår den nævnte dato til behandling ved motorankenævnene i det omfang, klagens af gørelse ligger inden for motorankenævnenes kompetence efter § 11. Stk. 4. De pr. 1. april 2006 igangværende sager i første instans hos vurderingsmændene overgår den nævnte dato til behandling i skatteforvaltningen.   Stk. 5. Afgørelser truffet af vurderin gsmænd i første instans før den 1. april 2006 kan påklages til motorankenævn efter reglerne i § 13.  

Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det primære formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden ved administration af registreringsafgiftsloven. Det sker ved at afskaffe den gældende ordning med vurderingsmænd. Disse vurderingsmænd afgør visse spørgsmål af skønsmæssig karakter i første instans, såkaldte vurderingssager. Vurderingsmændenes afgørelser er med enkelte udtagelser endelige forståe t på den måde, at de i praksis afgør klager over deres egne afgørelser, og at der ikke kan klages til anden administr  ativ myndighed over vurderingsmændenes afgørelser. I stedet foreslås en ordning, hvor alle afgørelser i første instans om registreringsafgi   ft træffes af told- og skatteforvaltningen. Herved forventes sagsbehandlingstiden at kunne halveres. I ordningen indgår, at der etableres nogle motorankenævn til at afgøre klager over told - og skatteforvaltningens afgørelser, men kun klager over afgørelser   af den type, der hidtil er blevet afgjort af vurderingsmænd. Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af told   - og skatteforvaltningen, kan som hidtil eller som besluttet ved lovgivningen i foråret om strukturreformen, påklages direkte til Landsska tteretten. Forslaget sikrer således, at der bliver en adskillelse mellem den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til. Samtidig forventes den foreslåede ordning at kunne medføre en effektivisering af administrat  ionen af registreringsafgiftsloven derved, at alle afgørelser i første instans om registreringsafgift fremover træffes af told  - og skatteforvaltningen. Herudover foreslås nogle mindre justeringer af registreringsafgiftsloven, jf. § 1, nr. 1 -3, 10-12, 14 (fsva. § 10, stk. 4, 2. pkt.) og 15.   2. Gældende ret 2.1. Første instans : Registreringsafgiftsloven administreres som udgangspunkt af ToldSkat, jf. dog nedenfor under punkt 2.3. ToldSkat har således kompetencen til at træffe afgørelser i første instans om registreringsafgift, bortset fra følgende typer af afgørelser (de såkaldte vurderingssager): 1) Afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4. 2) Afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf. registreringsafgiftslovens § 10. 3) Afgørelser om afgiftsberigtigelse eller godtgørels  e af afgift i forbindelse med udførsel af et køretøj fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1. I praksis træffes ToldSkats afgørelser af 8 regionale told   - og skattemyndigheder. 2.2. Klage: Afgørelser truffet i første instans om følgende spø rgsmål kan påklages direkte til Landsskatteretten, jf. registreringsafgiftslovens § 29 a: 1) Spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3, og § 7 og § 7 a. 2) Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter § 2 og §   3, stk. 1-3. 3) Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4  -6. 4) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

Der betales gebyr for at indgive en sådan klage til Landsskatteretten, og der ydes omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter forbundet med   klage til Landsskatteretten. Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af de regionale told - og skattemyndigheder, kan indtil den 1. november 2005 påklages til Told - og Skattestyrelsen, hvis afgørelse af klagen ikke kan påklages til anden administr ativ myndighed. Fra den 1. november 2005 påklages også disse afgørelser, truffet af told   - og skatteforvaltningen, direkte til Landsskatteretten, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 og lov nr. 428 af samme dato.   Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse vedrørend  e udgifter forbundet med klage til Told- og Skattestyrelsen. Det samme gælder ved klage til Landsskatteretten fra den 1. november 2005. Der skal ikke betales gebyr for at indgive klagen til Landsskatteretten. 2.3. Vurderingsmyndighed: De typer af afgørels er i første instans om registreringsafgift, der i kke træffes af ToldSkat, jf. ovenfor under punkt 2.1., træffes af særlige vurderingsmænd. Det har sammenhæng med, at disse afgørelsestyper normalt er forbundet med et ikke ubetydeligt skøn. Vurderingsforretningerne udføres for hver vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd. Der er i dag 6 vurderingsdistrikter. ToldSkat yder sekretariatsbistand til vurderingsmændene. Vurderingsmænd udnævnes af skatteministeren. Af de tre vurderingsmænd i et vurderingsd istrikt skal en være teknisk kyndig og en handelskyndig. Disse to vurderingsmænd udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.   Vurderingsmænd afgør ikke kun spørgsmål af den nævnte karakter i første instans, men som udgangspunkt også klager over  egne afgørelser. Der er formelt ikke en ret til at klage til Vurderingsmænd. Vurderingsmænds afgørelser kan som udgangspunkt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klager over vurderingsmænds afgørelse kan dog påklages til Told - og Skattestyrelsen for så vidt angår spørgsmål, om de i Skatteministeriets cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurd ering af motorkøretøjer m.v. fastsatte bestemmelser om vurderingsmænds virke er fulgt, jf. § 4, stk. 3, i cirkulæret. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse  vedrørende udgifter forbundet med klage til vurderingsmænd eller ved klage over vurderingsmænds virke til Told - og Skattestyrelsen. 3. Lovforslaget 3.1. Første instans : Det foreslås at forenkle den struktur, hvori registreringsafgiftsloven administreres. Det sker for det første med et forslag om at samle kompetencen til at administrere registreringsafgiftsloven i første instans hos told - og skatteforvaltningen. Dette indebærer, at ordningen med vurderingsmænd, der træffer afgørelser i første instans, afskaffes. Det er tanken, at skatteforvaltningens administration af registreringsafgiftsloven samles i Aalborg, Århus, Odense og Høje   -Taastrup, således at Aalborg, Århus og Odense geografisk dæ kker områderne for hver af de kommende 3 regioner på Fyn og i Jyll  and, mens Høje -Taastrup dækker hele Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Ved denne samling af kompetencen i første instans bliver organisationen lettere at forstå for den enkelte borger, og der skabes mulighed for at gøre administrationen mere effektiv. Henlæggelse af kompetence i første instans i vurderingssager til told   - og skatteforvaltningen forventes at kunne nedbringe sagsbehandlingstiden i disse sager betragteligt. 3.2. Klage: Der foreslås en ny klagestruktur for vurderingssager. Forslaget berør  er ikke de sagstyper, der i dag afgøres af ToldSkat med klageadgang direkte til Landsskatteretten. Told- og skatteforvaltningens afgørelser i vurderingssager skal efter forslaget kunne påklages til regionale motorankenævn. Motorankenævns afgørelser skal k unne påklages til Landsskatt eretten.

Det foreslås, at der, som i dag ved klage til vurderingsmænd, ikke ydes omkostningsgodtgøre lse til udgifter ved at klage til et motorankenævn. Det foreslås, at der ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter ved at klage   over et motorankenævns afgørelse til Landsskatteretten. Det foreslås, at der ikke skal betales gebyr ved klage til Landsskatteretten. 3.3. Motorankenævn  : Det foreslås, at der etableres en ordning med motorankenævn, der afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om: 1)   Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en l avere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4. 2)   Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf. registreringsafgiftslovens § 10. 3)   Godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel af køretøjer fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b. Efter forslaget bestemmer skatteministeren landets inddeling i motorankenævnskredse. Det er vurderingen, at der næppe er behov for mere end 3  -4 motorankenævnskredse, og dermed 3  -4 motorankenævn. I den gældende ordning er der omkring 2.000 klager årligt til vurderings mæ  ndene. Hver af disse motorankenævn sammensættes, ligesom i dag vurderingsmyndigheden inden for et vurderingsdistrikt, af tre personer, hvoraf en skal være teknisk kyndig og en skal være handelskyndig. Disse to medlemmer af et motorankenævn udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.     Medlemmer af motorankenævn udnævnes, som vurderingsmænd i dag, af skatteministeren. Skatteministeren udnævner således frit et medlem af hvert motorankenævn. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af et motorankenævn. Og ingen kan samtidig være medlem af et motorankenævn og Landsskatteretten. Dette for at sikre en klar adskillelse mellem den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til. Efter forslaget fastsætter sk  atteministeren en fælles forretningsorden for motorankenævnenes virke, og regler for vederlæggelse af medlemmer af motorankenævn. Efter forslaget stiller told- og skatteforvaltningen sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene. Ligesom ved klage til vurderingsankenævn skal en klage til motorankenævn indgives til sekretariatet, der kan afgøre klagen i forståelse med klageren. Kan der ikke opnås en sådan forståe lse, skal klagen forelægges motorankenævnet til afgørelse. I det hele er det tilstræbt,   at reglerne om motorankenævns etablering og virke i størst mulig grad følger reglerne for vurderingsankenævns etablering og virke, jf. kapitlerne 4 og 15 i Skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005. 3.4. Leasing til statsinstitutioner: Efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er personkø statsinstitutioner, som udgangspunkt fritaget for afgift. Betingelsen om at køretøjet skal tilhøre en st   atsinstitution forhindrer, at institutionen kan lease køretøjer afgiftsfrit. Dermed forhindres også, at leasingselskaber kan komme ind på dette ma rked. Det foreslås, at statsinstitutionerne også skal kunne lease sådanne køretøjer afgiftsfrit. 3.5. Beboelse i visse biler over fire tons: Efter registreringsafgiftslovens § 2 stk.1 nr. 7, litra b, er biler med en tilladt totalvægt over fire tons, som er indrettet til transport af f.eks. heste eller motorcykler, fritaget for afgift. Indrettes køretøjet med faci  liteter som f.eks. sovepladser, køkken, bad eller toilet, således at kø retøjet kan anvendes til ophold og beboelse, skal det afgiftsberigtiges som almindelige personbiler, dvs. med fuld afgift.

Det foreslås, at der tillades beboelse i biler, der er fritag et for afgift efter § 2, stk. 1, nr. 7, litra b. Samtidig præciseres, at sådanne biler kan anvendes til godstransport. Men bilen må fortsat ikke anvendes til personbefordring. 3.6. Forhandleravance: Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, skal der i den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj altid indregnes en forhandleravance på mindst 9 pct. Landsskatteretten har ved en kendelse af 28. november 2003, som offentliggjort i SKM2003.128.LSR, præciseret, at loven ikke indeholder krav om fordeling af den  ne mindsteavance mellem forhandler og importør.     Dette foreslås præciseret, at mindsteavancen på 9 pct. omfatter den samlede avance hos impo rtør og forhandler. 3.7. Anmeldelse af priser: Efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, kan et nyt køretøj afgiftsberigtiges på grundlag af en anmeldt almindelige pris for køretøjet. Efter bestemmelsen kan der kun være anmeldt én pris for det samme køretøj. Landsskatteretten har ved en kendelse af 14. april 2004, som offentliggjort i SKM2004.180.LSR, præciseret  , at afgiftsberigtigelsen af en nyt køretøj kan ske til en lavere pris end den anmeldte almindelige pris, hvis det godtgøres, at køretøjet sælges til en lavere pris, og betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldt. I den sag, der var forelagt Landsskatteretten til afgørelse, var der anmeldt én almindelig pris for køretøjet, og en anden almindelig pris af en parallelimportør af køretøjer af den pågældende art.   Det foreslås præciseret, at der således kan ske afgiftsberigtigelse på grundlag af en anden anmeldt pris end den oprindeligt anmeldte. 3.8. Biler over 35 år : Efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5, er den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der er mere end 35 år gamle, deres brugsværdi. I praksis sættes den afgiftspligtig værd i typisk til ca. 40 pct. af den oprindelige nypris. Takket være høj inflation siden 1970 og tidligere er liebhavere til ældre biler glade for denne praksis. Da godtgørelsesordningen blev indført i 2002, blev biler som nævnt i § 10, stk. 5, undtaget for godtgørelse, da der jo ellers ville blive godtgjort mere end der var betalt, jf. § 7 b, stk. 4. Det er dog muligt at  få godtgørelse for bilerne ved udførsel lige før de fylder 35, f.eks. til Sverige, med henblik på senere genindførsel med en afgiftspligtig   værdi på 40 pct. af nyprisen. Det foreslås derfor, at hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften til den udbetalte godtgørelse. Økonomiske  konsekvenser for staten Lovforslaget har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser for staten. Økonomiske konsekvenser for amter og kommuner Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for amter og kommuner. Administrative konsekvenser for staten ??????????? Administrative konsekvenser for amter og kommuner Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for amter og kommuner. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget her ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. Forhold til EU-retten Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Høring Udover relevante ministerier har lovforslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Finans og Leasing, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Skatteborgerforening, FDM, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Landsskatteretten, Motorcykel Importør Foreningen, Told- og Skattestyrelsen og de 6 nuværende motorvurderingsmyndigheder.   Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat Ingen. Økonomiske konsekvenser for amter og kommuner Ingen. Administrative konsekvenser for stat Administrative konsekvenser for amter og kommuner Ingen. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Miljømæssige konsekvenser Ingen. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til nr. 1 Efter bestemmelsen kan danske statsinstitutioner lease personbiler og visse varevogne afgiftsfrit. Til nr. 2 Efter bestemmelsen kan biler som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, litra b, anvendes til godstransport eller beboelse, uden at det udløser afgift. Til nr. 3 Bestemmelsen er af redaktionel karakter. Til nr. 4-9 og 13 Bestemmelserne er redaktionelle følger af forslaget om en ændret struktur, jf. § 1, nr. 14. Til nr. 10 og 12

Med bestemmelserne præciseres, at kravet om en mindsteavance på 9 pct. gælder den samlede avance i alle led fra importør til forhandler, og ikke kun avancen hos det sidste led i forhandlerkæden. Til nr. 11 Med bestemmelsen præciseres, at afgiftsberigtigelse af et nyt køretøj kan ske på grundlag af en lavere pris end den, der er anmeldt for køretøjet, hvis det godtgøres, at køretøjet sælges til den lavere pris, og betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldte.   Til nr. 14 Bestemmelsen i § 10 er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 10 i registreringsafgiftsloven. Bestemmelsen vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler. Det er dog foretaget den indholdsmæssige ændring, at det i stk. 4, sidste pkt., er anført, at myndigheden (told- og skatteforvaltningen, et motorankenæ  vn eller Landsskatteretten) afgør, om der er grund til at besigtige det køretøj, der skal træffes afgørelse om. Efter den gældende § 10, stk. 3, sidste pkt., i registreringsafgiftsloven kan den, der ønsker bilen værdiansat, kræve, at vurderingsmændene besi  gtiger køretøjet, før de træffer afgørelsen. Bestemmelsen følger de almindelige principper for myndighedernes procesledelse. Myndigh eden har ansvaret for, at den afgørelse, myndigheden træffer, er tilstrækkelig oplyst. Ved adm inistration af d bestemmelsen vil det således blive tillagt betydning, hvis den, som afgørelsen vedrører, ønsker en besigtigelse af køretøjet, før der træffes afgørelse.    Der er endvidere foretaget den ændring vedrørende køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 10, stk. 4, at hvis der er udbetalt godtgørelse efter § 7 b for køretøjet, så fastsættes afgiften til den udbetalte godtgørelse. Bestemmelsen i  § 11 angiver de typer af afgørelser, der kan påklages til et motorankenævn. Nærmere bestemt er det for det første afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigt  igelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt. For det andet afgørelser om fastsættelse    af den afgiftspligtige værdi af brugte biler. For det tredje afgørelser om godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel af køretøjet fra landet. For det fjerde afgørelser, hvor told - og skatteforvaltningen har afslået at genoptage en tidligere truffen afgørelse af den karakter, der kan påklages til et motorankenævn. Bestemmelsen i § 12 angiver de nærmere regler for etablering af motorankenævn. Efter bestemmelsen tilkommer kompetencen skatteministeren. Skatteministeren bestemmer så ledes: Landets inddeling i motorankenævnskredse. Udnævnelse af det enkelte medlem af et motorankenævn. Forretningsordenen for motorankenævnene. Regler for vederlæggelse af nævnsmedlemmerne.    Disse kompetencer og deres udmøntning er omtalt nærmere ovenfor under de almin   delige bemærkninger, jf. punkt 3.3. Efter bestemmelsen stiller told- og skatteforvaltningen sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene. Ligesom for sekretariatsbistanden til skatteankenævn og vurderingsankenævn vil det blive sikret, at sekretariatsfunktionen er organisatorisk adskilt fra den øvrige told - og skatteforvaltning. Bestemmelsen i § 13 angiver regler for klage til et motorankenævn og nævnets behandling af en klage. Disse regler følger i størst muligt omfang de regler, der gælder for vu rderingsankenævns behandling af en klage over vurdering af fast ejendom.

Efter § 13, stk. 1, kan enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse som nævnt i § 11, klage herover til motorankenævnet. Tilsvarende gælder re tten til at klage over motorankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller retten til at klage over skatteforvaltningens afgørelser til Landsskatteretten. Det beror på en konkret vurdering, om en klager er klageberettiget. I praksis vil det være den,    der hæfter over for staten for afgiftens betaling, eller som over for staten er berettiget til at få godtgjort afgift, der har ret til at klage. For så vidt angår § 13, stk. 6, hvorefter motorankenævnet uanset klagens formulering kan for etage afledte ændr  inger, skal det præciseres, at bestemmelsen også muliggør, at motorankenæ vnet forhøjer en påklaget værdifastsættelse, hvis der i øvrigt er grundlag herfor. Nærmere regler for et motorankenævns behandling af en klage vil blive fastsat i en forretning sorden for motorankenævnene. Til nr. 15 Bestemmelsen er en redaktionel følge af, at ansvaret for registrering af motorkøretøjer er ove   rført fra justitsministeren til skatteministeren i forbindelse med beslutningen om at indføre dig ital motorregistrering, jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Til nr. 16 Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende § 13, stk. 2, og § 25, stk. 1, 2. pkt., i registreringsafgiftsloven. Efter § 13, stk. 2, skal køb er, sælger samt leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer efter anmodning fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved vurderingsmændenes fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi. Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., skal enhver køber og sælger af køretøjer efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af a fgiften.   Efter bestemmelsen udvides oplysningspligten for leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer fra kun at gælde oplysninger til brug for de afgørelser, vurderingsmændene hidtil har truffet i første instans eller som klageinstans, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., til at omfatte oplysninger til brug for   alle afgørelser i første instans om beregning af registreringsafgift. Til nr. 17 Bestemmelserne er redaktionelle følger af forslagene under nr. 14. Til § 2 Bestemmelserne i nr. 1 og 2 er redaktionelle følger af forslaget om en ændret klagestruktur, jf. § 1   , nr. 14. Efter bestemmelsen i nr. 3 skal der ikke betales gebyr for klage til Landsskatteretten over motorankenævns afgørelser. Til § 3 Lovens ikafttræden er dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Loven har virkning fra den 1. april 2006. Fra den 1. april 2006 overgår uafsluttede sager hos vurderingsmændene til afgørelse af he nholdsvis told- og skatteforvaltningen og motorankenævnene. Klage, der indgives fra den 1. april 2006, over afgørelser truffet i første instans af vurdering  smænd, afgøres a f motorankenævnene efter de for disse nævn gældende regler.

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende regler § 2. Fritaget for afgift er: 1) - - - 2) personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 3 og 5, der tilhører og udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køret ø jer, der anvendes erhvervsmæssigt i kon kurrence med private erhvervsdrivende, 3-6) - - - 7) biler med tilladt totalvægt over 4 tons, a) - - - b) der er specielt indrettet som bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker, Lovforslag § 1 I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. dece mber 2002, med de ændringer der følger af § 1 i lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003, lov nr. 443 af 10. juni 2003, § 6 i lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 6 i lov nr. 1391 af 20. december 2004, § 31 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende æn  dringer: 1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår: ”tilhører og”. 2. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra b, ændres ”Køretøje rne må ikke benyttes til privat personbefordring” til: ”Køret  ø jerne må ikke benyttes til privat personbefordring, men kan anvendes til privat godstransport samt ophold og beboelse”.

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende. Der må i kke med køretøjet befordres personer uden for førerrummet. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring, c) - - - 8-10) - - - 11)   påhængs   - og sættevogne, som utvivlsomt er kon strueret og indrettet til godstransport må ikke benyttes til personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet uddannelse, 12-19) - - - § 4. - - - Stk. 2-6. - - - Stk. 7. For biler omfattet af stk. 6, nr. 2, som er nævnt i bekendtgørelse af 10. juli 1990 om æ ndring af detailforskrifter for køretøjer punkt 7.x6.021(1) og punkt 7.x6.024 (1), men ikke opfylder bestemmelserne i disse punkter eller tilsvarende nyere bestemmelser, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 610 kr. 1. pkt. gælder ikke for biler, der er omfattet af §   10, stk. 5. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af beste mmelser om luftforurening og udformer retningslinjer for, hvorledes kontrollen af bestemmelsen nævnt i 1. pkt. skal ske. Stk. 8-11. - - - Stk. 12. For brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, jf. stk. 10, fastsættes afgi   ften til den afgift, der ville have været gældende ved bilens eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny, jf. § 9, stk. 2, med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køret ø jet har tilbagelagt efter registreringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings  - eller ibrugtagningstidspunktet i de første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings  - eller ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder. For biler og motorcykler, der her eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af § 2, stk. 1, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i udlandet medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr., såfremt bilen eller motorcyklen har været registreret   eller taget i anvendelse i mindst 2 måneder og kørt mindst 5.000 km. Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9, stk. 2, fastsæ ttes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt skønsmæssigt af vurderingsmyndigheden, jf. § 10, stk. 2. Stk. 13. Brugte personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der er i åbenbart væsentligt dårligere stand end sædvanligt for alderen eller af andre grunde må antages at have en væsentligt hurtigere værdifo  rringelse end sædvanligt for alderen afgiftsberigtiges efter vurdering af bilens eller 3. § 2, stk. 1, nr. 11, affattes således: ”11)   påhængs -   og   sættevogne,   som   utvivlsomt   er kon strueret    og    indrettet    til    godstransport.    Disse påhængs   -     og     sættevogne     må     ikke     beny   ttes     til personbefordring,  medmindre  der  er  udstedt  tilladelse til  kørsel  i  optog  eller  med  elever,  der  har  afsluttet uddannelse,”. 4. I § 4, stk. 7, 1. pkt, ændres ”§ 10,    stk. 5” til: ”§ 10, stk. 4”. 5. § 4, stk. 12, 4. pkt., affattes således: ”Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi til den værdi, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf. § 10, stk. 2.”. 6. I § 4, stk. 13, 1. pkt., ændres ”vurdering af” til: ”skøn over”. 7. I § 7 a, stk. 3, 4. pkt, ændres “§ 10, stk. 5” til: ”§ 10, stk. 4”.

motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Afgiftsberigtigelse efter 1. pkt. sker på følgende måde: 1) Motorcykler: 105 pct. af 6.200-11.200 kr. og 180 pct. af resten. 2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5, 5 a og 6: 105 pct. af 48.800 kr. og 180 pct. af resten. Stk. 14-16 . - - - § 7 a. - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. Større samlede reparationer og genopbygninger, der sker med henblik på salg, er fritaget for afgift, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt og omkostningerne ved reparation og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen må dog højst andrage 75.000 kr. For kør etøjer, hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år, k øretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct. 1.- 4. pkt. gælder dog i  kke motorkøretøjer, der er omfattet af § 10, stk. 5. Stk. 4-6. - - - § 7 c. Afgiften godtgøres af told - og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 10, er fastslået, og told   - og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorr  egisteret og udførsel her fra landet. Stk. 2 og 3. - - - Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler for dokumentation af køretøjers værdi, jf. stk. 1, samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køret ø jer.    Stk. 5 og 6. - - - § 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdia  fgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told - og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog §  9, stk. 3 og 4. Så fremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige væ  rdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende ove   rflytning eller omfakturering er 8. I § 7 c, stk. 1, udgår: ”, jf. § 10,”. 9. I § 7 c, stk. 4, udgår: ”, samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførelse af kør  etøjer”. 10. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres ”forhandle   ravance” til: ”samlet avance for importører og forhandlere”. 11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 12. I § 9, stk. 2, 4. pkt., affattes således: ”Såfremt den samlede avance for forhandlere mv. er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance.”. 13. I § 9, stk. 4, ændres ”ved vurderin   g af kør etøjet” til: ”af køretøjet skønsmæssigt”.   14. § 10 og § 13 ophæves og i stedet indsættes: ” § 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden a  fgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres.    Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssig.      Stk. 3. Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsætte lsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i værdifastsætte lsen. Værdifastsættelsen kan ske uden

konstateret, tilsidesæ  ttes i relation til afgiften. Stk. 2-8. - - - § 9. Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Der kan kun være anmeldt én pris for det samme køretøj. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter. Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmel dt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Kør   etøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. S   å fremt forhandleravancen nedsættes til under 9 pct. fo  rhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forske  llen mellem en beregnet forhandleravance på 9 pct. og den faktiske forhandleravance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris. Stk. 3. - - - Stk. 4. Er der ikke over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af  en lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet, jf. dog stk.    5, og afgiften forhøjes med 500 kr. for moto rcykler og 1.000 kr. for biler. Stk. 5. - - - § 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan   dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fas  tsættes denne pris skønsmæssigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd. Stk. 3.  Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifas  tsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner kør etøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i værd   ifastsættelsen, som kan ske, uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte vurderingsmænd. De i § 13 næv nte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et køretøj, hvis de finder det nødve ndigt, eller hvis den, der frembyder i værdifastsætte lsen. Værdifastsættelsen kan ske uden at køretøjet for  evises. Myndigheden kan besigtige et kø    Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 10, og som fremtræ  der som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes a   fgiften dog til den udbetalte godtgørelse.    Stk. 5. Skatteministeren kan fastsæ  tte nærm  ere regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter stk. 1, 2 og 4. Motorankenævn § 11. Motorankenævnene afgør klager over told   - og skatteforvaltningens afgørelser om: 5) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter §   9, stk. 4. 6) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter § 10. 7) Fastsættelse af godtgørelse efter § 7 b. 8)   Afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1   -3. § 12. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse.    Stk. 2.   Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer. Medlemmerne tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af skattem  inisteren.    Stk. 3. Af de 3 nævnsmedlemmer skal en være teknisk kyndig og en handelskyndig. Disse to medlemmer udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Hovedorganisationerne skal indstille mindst to personer til henholdsvis teknisk kyndigt og handelskyndigt medlem af motorankenævnet, og mindst to personer til hver af funktionerne som suppleant for hvert af disse to medlemmer.      Stk. 4. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan samtidig være me dlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og Landsskatteretten.    Stk. 5. Den ordinære funktionsperiode er 4 år. Den første funktionsperiode begynder den 1. april  2006.      Stk. 6. Er et medlem fraværende fra motorankenæ  vnets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende med at være me  dlem af nævnet. Skatteminist  eren udnævner i så fald efter reglerne i stk. 2   -4 et nyt medlem af nævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af et moto   rankenævn.    Stk. 7.  Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for motorankenævnene.    Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af motorankenævns medlemmer.    Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for motorank enævnene.

finder det nødve ndigt, eller hvis den, der frembyder køretøjet, ønsk   er det. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj på grundlag af oplysninger fra de i § 13 nævnte vurderingsmænd om foretagne vurderinger af tilsvarende køretøjer. Klage over de af told  - og skatteforvaltningen trufne afgøre lser kan indbringes for vurderingsmændene. Stk. 5. Den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. §  4, stk. 6, og fremtræder som ved første registrering, er k øretøjets brugsværdi. § 11 og § 12 (Ophævet). § 13. Klage til et motorankenævn kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og ind  ividuel retlig interesse i den afgørelse, der kl ages over.    Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til skatteforvaltningen. Klagen skal væ  re modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgø relse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.    Stk. 3. Hvis told - og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri, genoptage afgørelsen. I andre tilfælde sender told- og skatteforvaltningen klagen til motorankenæ  vnet sammen med en udtalelse om klagen.    Stk. 4. Bestemmelserne i skatteforvaltning slovens § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved motorankenævnets behandling af en klage.    Stk. 5. Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at u dtale sig skriftligt eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan, hvis udt  alelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.    Stk. 6. Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.    Stk. 7. Ved klage over afslag på en anmo dning om genoptagelse kan motorankenævnet vælge, hvis parterne er enige deri og genoptagelse findes berettiget, at gennemføre ændri   ngen. 15. I § 22, stk. 3, udgår: ”efter forhandling med justitsministeren”. 16. I § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således: ”Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af afgiften”. 17. I § 27, stk. 1, nr. 2, udgår: ”§ 13, stk. 2,”. § 2

§ 13. Vurdering af et køretøj til afgiftsberigtigelse eller godtgørelse i forbindelse med udførsel, jf. §§    7 b og c, foretages af vurderingsmænd, der beskikkes af skatteministeren for et tidsrum af 3 år. Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Skatteministeren fastsætter antallet af vurderingsd  istrikter og reglerne for vurderingsmændenes virkso  mhed. Stk. 2. Køber og sælger samt leverandører af køret ø jer eller dele til fremstilling heraf skal efter anmodning fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved vurderingsmændenes fastsættelse af et køretøjs a  fgiftspligtige værdi. § 22. - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren tillade, at registrering af bestemte grupper af køretøjer, der fritag  es for afgift efter denne lovs § 2, kan ske uden fremlæggelse af det i stk.   1 omhandlede bevis.    Stk. 4. - - - § 25. Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige g runde. Enhver køber og sælger af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af §    3 a, stk. 1, 6 eller 7, og  § 3 b, stk. 1, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.    Stk. 2-5. - - - § 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt I Skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 11, stk. 1, indsættes som   nr. 5: ”5) Motorankenævnenes afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.”. 2. I § 19, stk. 5, indsættes som   nr. 6: ”6) Afgørelser, der kan påklages til motorank   enævn, jf. registreringsafgiftslovens § 11.”. 3. I § 42, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter ”retsmedle mmer”: ”, eller ved klage over afgørelser truffet af motorankenævn”.

1) - - - 2) overtræder § 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 1  6, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24, § 25, stk. 1, 3 og 5, 3-7) - - - Stk. 2-5. - - - § 11. Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over: 1-4) - - - Stk. 2 og 3. - - - § 19. - - - Stk. 2-4. - - - Stk. 5. Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser: 1-5) - - - § 42. - - - Stk. 2 og 3. - - - Stk. 4. Ved fremsendelsen af klagen betales et beløb på 400 kr. (i 1987 -niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for klage over afgørelser, der efter landsskatteretspræs  identens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer. Hvis beløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, b  etragtes klagen som bortfaldet. Det indbetalte beløb ti lbagebetales til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse. Beløbet tilbagebetales ikke, hvis klagen a fvises, hvis klagen indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2, eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen. Stk. 5. - - -

Resumé af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og Skat  teforvaltningsloven (Indførelse af motorankenævn mv.) 1. Lovforslaget går ud på at ændre organiseringen af motorområdet, således at ret ssikkerheden styrkes og administrationen effektiviseres. Det foreslås, at ordningen med vurderingsmænd erstattes med en o   rdning, hvor told- og skatteforvaltningen træffer alle afgørelser i 1. instans. Det foreslås, at der indføres en ordning med motorankenævn til behandling af klager over den type af afgørelser, der hidtil er truffet af vurderingsmænd. Motorankenævns afgøre lser skal kunne påklages til Landsskatteretten. Andre typer af afgørelser, truffet af told - og skatteforvaltningen, skal som hidtil eller som besluttet som led i strukturreformen fra foråret kunne påklages direkte til Landsskatteretten. 2. Det forventes, at der kun bliver behov for 3-4 motorankenævn. Der skal være tre medlemmer af hvert nævn. Heraf udnævnes 2 efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Som følge heraf er medlemskab af motorankenævn ikke gjort til borgerligt ombud, sml. medlemskab af skatteankenævn og vurderingsankenævn, hvor medlemskab er gjort til borgerligt ombud. 3. Herudover er der medtaget nogle småjusteringer af registreringsafgiftsloven. Det drejer sig om: § 1, nr. 1 Der åbnes for at statsinstitutioner afgiftsfrit ka n lease visse biler. § 1, nr. 2 Der åbnes for, at visse biler over 4 tons afgiftsfrit kan anvendes til beboelse. § 1, nr. 3 Det er en sproglig reparation. § 1, nr. 10 og 12 Det er en præcisering af loven, i overensstemmelse af Landsskatterettens fortolkning, fsva. opgørelse af den mindsteavance, der skal indgå i opgørelse af den af giftspligtige værdi. § 1, nr. 11 Det er en præcisering af loven, i overensstemmelse af Landsskatterettens fortolkning, fsva. anmeldelse af pri sen på en  ny bil. 4. Der er endnu ikke foretaget et skøn over de administrative konsekvenser for st aten. 5. Lovforslaget har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser for staten.