Skatteministeriet J. nr. 2005-321 - 0014 Udkast 7. juli 2005 Forslag til Lov om ændring af   pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske pe rsoner, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.) § 1 I  lov  om  beskatning  af  visse  pensionskapitaler  m.v.  (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som senest ændret ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 12 indsættes: ” § 12 a. Skattepligtige, som nævnt i § 1, stk. 1, kan opgøre det skattepligtige afkas   t af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på a n- delen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. 1. pkt. finder k   un anvendelse, hvis den skattepligti- ge,  eller  hermed  koncernforbundne  selskaber,  jf.  kursgevinstlovens  §  4,  stk.  2,  direkte  eller indirekte ejer mindre end 25 pct. af den juridiske person i hele indkomståret. 1. og 2. pkt. fi n- der tilsvarende anvendelse uanset, at investeringen sker via en kontoførende investeringsfo r- ening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, hvis den kontoførende investeringsforening er ejet fuldt ud af skattepligtige, der opgør det skatt  e- pligtige afkast af investeringen efter denne bestemmelse.    Stk. 2. Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og væ rdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkoms  tåret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens anska f- felsessum.  Er  andelen  afstået  i  indkomståret,  opgøres  gevinst  og  tab  som  forskellen  mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen erhve r- vet  og  afstået  i  samme  indkomstår  opgøres  gevinst  og  tab  som  fo   rskellen  mellem  andelens afståelsessum og anskaffelsessum. Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grø nland i skat efter denne lov efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten til

- 2 - fremmed  stat,  til  Færøerne  eller  til  Grønland  er  tillagt  beskatningsgrundlaget  efter  stk.  1.  1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige kan opgøre en skat til fradrag efter § 19 og ligningslovens  §  33  F  for  samtlige  indkomster  fra  samme  land,  der  vedrører  investeringen igennem den juridiske person som nævnt i stk. 1, og fradraget foretages  . Stk. 4. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning  på  andelen  i  den  juridiske  person,  der  modsvarer  den  skattepligtiges  udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepli g- tige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligt   iges indtægter, der  er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mell   em den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 skal tillægges en forhold  smæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernfo  rbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Stk. 5. Vælger den skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en jur   i- disk person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, så længe opspari   ngen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt.  Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt. ikke længere o  pfyldt, kan den skattepligtige ikke på et s enere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige vælger at fradrage skat betalt til fre  mmed stat, til Færøerne eller til Grønl and i skat efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grø n- land eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltb eskatning. 2. § 13, stk. 7, 1. pkt., affattes således: ”Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter,    hvori en skatteplig- tig har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, skal  der  til  brug  for  lagerbeskatningen  efter  stk.  3  ved  indkomstårets  begyndelse  respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkoms t- året, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU   -reguleret marked.” 3. I § 13, stk. 7, 3. pkt., ændres    ”Den enkelte kontohaver” til: ”Den skattepligtige”, og i     4. pkt. ændres ”kont   ohaveren” til: ”den skattepligtige”. 4. I § 13, stk. 7, indsættes som   5. pkt.: ”Reglerne i 1. – 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab.”   5. Efter § 13 indsættes: “ § 13 a. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i et ko  m- manditselskab,  som  summen  af  udlodningerne  fra  andelen  og  gevinst  og  tab  på  andelen  o p- gjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.

- 3 - Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til brug  for  lagerbeskatningen  efter  §  13,  stk.  3,  ved  indkomstå rets  begyndelse  respektive  ind- komstårets  udløb  anvendes  det  største  beløb  af  enten  anskaffelsessummen  for  a ndelen  eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommandi  t- selskabet,  idet  værdien  af  unoterede  aktier  og  anparter  dog  skal  opgøres  til  det  p   å gældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er p   erioden 1. oktober – 30. september, kan værdi en af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende reg  n- skab pr. 1. oktober. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis regnskab  sårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. okt   ober henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme år, opg   ø s gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelse ssum. Stk. 3. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. november give pengeinstituttet o p- lysning om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov. Stk. 4. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten til fremmed  stat,  til  Færøerne  eller  til  Grønland  er  tillagt  beskat ningsgrundlaget  efter  stk.  1.  1. pkt.  finder  kun  anvendelse,  hvis  den  skattepligtige  kan  opgøre  en  skat  til  fradrag  efter  §  19 eller ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme land, der vedrører placeringen i kommanditselskabet som nævnt i stk  . 1, og fradraget foretages. Stk. 5. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning  på  andelen  i  kommanditselskabet,  der  modsvarer  den  skattepligtiges  udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepli g- tige og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skatt   epligtiges indtægter, der  er skattefrie  , fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparing i rateopsparing og opspa- ring i pensionsøjemed, der er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.” 6.  I  §  29  A  ændres  ”en  kontohaver”  til:  ”en  skattepligtig”,  ”kontohaveren”  ændres  til:  ”den skattepligtige”, og ”Kontohaveren” ændres til: ”Den skattepligtige”. 7. I § 29 A indsættes tre steder efter ”§ 13, stk. 7”: ”, og § 13 a”. § 2

- 4 - I  lov  om  indkomstbeskatning  af  aktieselskaber  m.v.  (selskabsskatteloven),  jf.  lovbe- kendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som senest ændret ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages fø lgende ændringer: 1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres ”stk. 8   -13” til: ”stk. 8  -14, eller § 13 F”. 2. Efter § 13 E indsættes: ” §  13  F.  Livsforsikringsselskaber,  der  vælger  at  opgøre  det  skattepligtige  afkast  af  en andel i en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesu   b- jekt,  efter  pensionsafkastbeskatningsloven  §  12  a,  skal  opgøre  det  skatt epligtige  afkast  af samme andel som summen af udlodningerne fra andelen, og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.   Stk. 2. Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som næv   nt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og væ rdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkoms  tåret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved i  ndkomstårets udløb og andelens anska  f- felsessum.  Er  andelen  afstået  i  indkomståret,  opgøres  gevinst  og  tab  som  forskellen  mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen erhve r- vet  og  afstået  i  samme  indkomstår  opgøre   s  gevinst  og  tab  som  forskellen  mellem  andelens afståelsessum og anskaffelsessum. Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og  2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1.  1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige kan opgøre en skat til fr a- drag efter ligningslovens § 33 og § 33 F for samtlige indkomster fra samme land, der vedrører investeringen igennem den juridiske person som nævnt i stk. 1, og fradraget foretages. Stk. 4. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen    i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges ud- gifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den ska t- tepligtige  og  den  juridiske  person.  Den  skattepligtige  indkomst  efter  stk.  1  tillægges  en  fo  r- holdsmæ  ssig  del  af  det  fald  i  værdien  på  andelen  i  den  juridiske  person,  der  modsvarer  den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig   del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncer  n- forbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Stk. 5. Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk pers on efter stk. 1, fin- der § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse. § 13 G. Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en  udloddende invest e-

- 5 - ringsforening gælder   for livsforsikringsselskaber, selvom den udloddende forening ikke er et investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS   -direktivet).” § 3 I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbe- kendtgørelse nr. 816 af 30. september 2003, som ændret senest ved § 54 i lov nr. 428 af 6. ju- ni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 17 A indsættes efter ”reguleret marked,”: ” eller andele i et kommanditselskab m.v.”  og efter ” aktierne eller anparterne”   indsættes: ” eller andelene i kommanditselskabet m.v.”.   2. I § 19 E indsættes som   stk. 2: ” Stk. 2. Er en persons skattepligtige indkomst blevet forhøjet efter reglerne i §§ 19 B og 19 C, og bliver udbetalingerne fra den pågældende pensionsordning sener   e undergivet dansk beskatning,  kan  de  foretagne  forhøjelser  fradrages  i  indkomstårets  indkomst  hidrørende  fra pensionsordningen.  Overstiger  forhøjelserne  de  skattepligtige  udbetalinger  fra  pensionsor d- ningen  i  det  pågældende  indkomstår,  kan  den  overskydende del  af  forhøjelserne  fradrages  i udbetalinger  undergivet  dansk  beskatning  fra  pensionsordningen  i  de  følgende  indkomstår. Forhøjelserne kan kun overføres til fr  adrag i et senere indkomstår, i det omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst fra pensionsordningen i et tidligere indkomstår.” 3. I § 30 B, stk. 1, indsættes efter 2  . pkt.: ”Ved  opgørelsen  af  ejerandelen  medregnes  andele,  som  kontohaveren  ejer  indirekte gennem et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, som opsparing i en rateopspa- ring i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed er placeret i.” 4. I § 30 B, stk. 1, indsættes som    5. -    9. pkt., der bliver 6. - 10. pkt.: ”Sker der  en ændring i  ejerforholdene i  et kommanditaktieselskab eller kommanditse   l- skab, således at eje randelen for en kontohaver med en rateopsparing eller opsparing i pensi- onsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden tre måneder efter overskridelsen  nedbringe  sin  ejerandel  til  under  25  pct.  Ved  opgøre lsen  af  kontohaverens ejerandel  medregnes  ejerandele,  der  samtidig  tilhører   kontohaverens  ægtefælle,  fo rældre  og bedsteforældre  samt  børn  og  børnebørn  og  disses  ægtefæller  e ller  dødsboer  efter  de  nævnte personer.  Stedbarns-  og  adoptivforhold  sidestilles  med  ægte  slægtskabsforhold. Ejerandele tilhørende en tidligere æ   gtefælle til den personkreds, der er nævnt i 7. pkt., og ejerandele, som en nuværende ægtefælle til den pågældende personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende a n-

- 6 - vendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditakti  eselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordni ngen.” 5. I § 30 B, stk. 2, indsættes som   2. pkt.: ”Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeska t- ningslovens  §  29  A  giver  oplysninger  som  nævnt  i  pensionsafkastbeskatni  ngslovens  §  13  a, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne v æ- re udbetalt ved ophæve  lse af ordningen.” 6. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt. indsættes efter ”unoteret aktie   - eller anpartsselskab”: ”og i andele af et kommanditselskab m.v.” 7.  I  §  30  B,  stk.  3,  1.  og  2.  pkt.,  indsættes  2  steder  efter  ”aktier  og  anparter”:  ”og  andele  i kommanditselskabet m.v.” 8. § 30 B, stk. 3, 3. pkt., affattes således: ”Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordni  ngen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab og i kommanditse lskabet m.v., og som kunne være udbetalt v  ed ophævelse af ordningen.” 9. I § 54 indsættes som stk. 2: ” Stk.  2.  Retsvirkningerne  af  en  persons  dødsfald  efter  denne  lov  indtræder  ved  pers   o- nens død eller ved afsigelse af dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom.” § 4 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring: 1. Efter § 11 D indsættes: ” §  11  E.  Når  en  skattepligtig  omfattet  af  pensionsafkastbeskatningsl ovens  §  1,  stk.  2, anbringer opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsafkastbeskatning  s- loven  § 1, stk. 2, nr. 1-2, i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, skal den skat- tepligtige aflevere dokumentation for ejerskabet i pengeinstituttet.”     § 5 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, og selskabsskattelovens § 13 F som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2005.

- 7 - Stk. 3. Selskabsskattelovens § 13 G som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2006. Stk. 4. § 1, nr. 4, 5 og 7, § 3, nr. 1 og 3-8, og § 4 har virkning for rateopsparing i pensi- onsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der anbringes i andele i kommanditaktieselsk  aber og kommanditselskaber den 1. januar 2006 eller senere. Stk. 5. § 3, nr. 2, finder anvendelse på udbetalinger fra pensionsordninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere. Stk. 6. Udbetalinger af pension m.v. påbegyndt før lovens ikrafttræden på bag grund af et pensionsinstituts  bevisvurdering  af,  om  en  forsikret  m.v.  kan  betragtes  som  død,  behandles efter de almindelige regler i pensionsbeskatningsloven om udbetaling ved dødsfald.

- 8 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget har følgende to hovedformål. For  det  første  er  formålet  at  indføre  en  forenklet  skatteopgørelse  for  pe nsionsinstitutter,  der investerer gennem skattetransparente enheder. For det andet er formålet at fastsætte regler på skatteområdet,   der  gør  det  muligt  at  placere  opsparing  i  rate -  og  kapitalpensionsordninger  i kommanditselskaber m.v. 2. Lovforslagets baggrund og indhold 2.1.  Nettoopgørelsesprincip  for  pensionsinstitutters  investering  gennem  skattetransparente juridiske personer Regeringens  mål  er,  at  Danmark  i  2010  skal  have  et  af  Europas  bedst  fungerende  markeder for  risikovillig  kapital.  For  at  Danmark  kan  blive  et  førende  vækst   -,  viden-  og  iværksætte r- samfund, er det vigtigt med et velfungerende marked for risikovillig kapital. Risikovillig kapi- tal er vigtig, når eksisterende virksomheder f.eks. skal i gang med at udvikle nye produkter og ydelser. Iværksættere har også brug for finansiering til start af nye virksomheder. Adgangen til risikovillig kapital er med andre ord en forudsætning for den udvikling og fornyelse i e  r- hvervslivet, der er grundlaget for fremtidens vækst og beskæftigelse. En væsentlig del  af opsparingen i Danmark sker  via pensionsinstitutter. Pensionssektoren er samlet set den største investor i Danmark og har e n særlig rolle at spille, når det gælder inv e- steringer i nye virksomheder. Markedet for risikovillig kapital vil således kunne styrkes ma r- kant, hvis flere pensionsmidler bruges til aktive erhvervsinvesteringer. Regeringen  har  i  2004  ført  en  dialog  med  inv estorer  og  erhvervsliv  med  fokus  på  at  bringe Danmark  i  front,  når  det  gælder  adgangen  til  nem  og  ko   nkurrencedygtig  finansiering.  Med afsæt i dialogen fremlagde regeringen i januar 2005 sin handlingsplan for ris  ikovillig kapital. Som en del af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital har regeringen sammen med Forsikring  &  Pension,  Arbejdsmarkedets  Tillægspension  og  Lønmodtagernes  Dyrtid   sfond afgivet en fælleserklæring om pensionssektorens fremtidige investeri nger i unoterede aktier.

- 9 - Fælleserkl  æringen  indebærer  bl.a.,  at  regeringen  vil  styrke  rammerne  for  pensionsbranchens investeringer i unoterede aktier, hvilket bl.a. skal ske ved at give pensionsinstitutterne mulig- hed  for  at  vælge  at  opgøre  det  skattepligtige  afkast  af  deres  investeringer  i  u   noterede  aktier gennem skattetransparente juridiske personer på en mere enkel måde (nettoopgørelsesprinci   p- pet). Lovforslaget er herudover en udmøntning af en del af regeringsgrun dlaget (Nye mål, 17. februar 2005). Pensionsbranchen vurderer, at komplicerede beskatningsregler er en barriere for at investere i unoterede aktier. Indførelsen af nettoopgørelsesprincippet vil være en v æ  sentlig forudsætning for,  at  pensionsinstitutterne  i  de  kommende  år  øger  deres  andel  af  inv  esteringer  i  unoterede aktier.  Pensionsbranchen  anser  det  som  et  vigtigt  skridt  i  retning  af  at  kunne  realisere  deres strategiske målsætning for investeringer i unoterede aktier, hvilket frem mod 2010 forventes at kunne medføre en fordobling af disse. Indførelse  af  et  nettoopgørelsesprincip    har  betydning  for  pensionssektorens  investeringer  i venture-  og  private  equity  fonde,  som  ofte  foretages  gennem  kommanditselskaber  (såkaldte skattetransparente  enheder).  Som  reglerne  er  i  dag,  skal  det  enkelte  pensionsinstitut  til  brug for beskatningen opgøre afkastet af hver enkelt investering foretaget gennem kommanditse l- skabet. Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip bliver det muligt for det enkelte pensionsi  n- stitut at opgøre afkastet af deres investeringer gennem et kommanditselskab, som su mmen af vær m- manditselskabet til pensionsinstituttet. Dette vil indebære  en administrativ lettelse for pens  i- onsinstitutterne og gøre det lettere at investere i unoterede aktier. 2.2. Placering af pensionsopsparing i kommanditselskaber Med virkning fra den 1. oktober 2005 er der indført adgang til at placere rate - og kapitalpen- sionsmidler i unoterede aktier og anparter. Ordningen er en del af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital (januar 2005). Ordningen er gennemført dels i Finanstilsynets såkaldte puljebekendtgørelse, dels ved en række regler i pensionsafkastbeskatningsloven og pension   s- beskatningsloven. I dag kan placering af rate- og kapitalpensioner kun ske i aktie- og anpartsselskaber eller sel- skaber optaget på listen i artikel 1, dog med undtagelse af kommanditaktieselskaber, i Rådets 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF. Reglerne herom er fas t- sat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der  er imidlertid fremkommet ønske om, at der også bør være m   ulighed for at placere pensionsopsparing i kommanditselskaber. Baggrunden er, at det  er  almindeligt,  at  de  såkaldte  business  angels,  som  den  nye  ordning  primært  retter  sig imod, foretager investeringer i kommanditselskabsform. Endvidere bør der gælde samme vi   l- kår  uanset  den  selskab sform,  hvori  investeringen  foretages.  Endelig  er  kommanditselskaber

- 10 - kendte og alment accepterede i udlandet. Hertil kommer, at pensionsinstitutter allerede i dag kan investere gennem kommanditselskaber. Kommanditselskaber  adskiller  sig  fra  aktie-  og  anpartsselskaber  ved  at  være  skattemæssigt transparente.  Det  vil  sige,  at  et  kommanditselskab  ikke  er  et  selvstændigt  skattesu  bjekt.  Det betyder, at indkomst, der optjenes af et kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditsel- skabet,  men  hos  de  enkelte  deltagere  i  kommanditselskabet,  dvs.  kommanditisterne.  Det samme er tilfældet for indkomst, der optjenes i et kommanditakti  eselskab. Regeringen imødekommer med dette lovforslag  ønsket om, at pensionsmidler kan placeres i kommanditselskaber.     Adgangen til at placere opsparing i rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.v. gen- nemføres ved en ændring af Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der vil i Finanstilsynets pu l- jebekendtgørelse blive fastsat krav om, at kommanditselskabet m.v. udelukkende investerer i de aktivtyper, som rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i dag kan placeres i. Det vil sige kontanter, obligationer, skatkammerbeviser, aktier, tegningsretter og aktieretter til ak- tier  og  andele  i  investeringsforeninger  og  specialforeninger  m.v.  Det  vil  derimod  ikke  være muligt at placere pensionsopsparing i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, der driver almindelig erhvervsvirksomhed såsom pro duktion eller salg af varer og tjenesteydelser. Det vil i Finanstilsynets puljebekendtgørelse blive fastsat, at midler kan placeres i kommand i- taktieselskaber og kommanditselskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS. Kravene til placeringen af pensionsmidlerne vil herudover svare til dem, der gælder for plac  e- ring af pensionsmidler i unoterede aktie- og anpartsselskaber. Det drejer sig om følgende: Placering i et kommanditselskab m.v. kan ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede aktie- og anpartsselskaber. Den  enkelte  investering  i  et  kommanditselskab  m.v.  skal  udgøre  mindst  100.000 kr. Kontohaveren må ikke eje 25 pct. eller mere af kommanditselskabet m.v. Ved o p- gørelsen  medregnes  eventuelle  ejerandele,  som  nærtstående  t il  kontohaveren  har, og eventuelle ejerandele, som kontohaveren har uden for pensionsordningen. Der må ikke være brugsrettigheder m.v. knyttet til ejerandelen i kommanditselsk   a- bet m.v. Placering skal som anført ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede kapi- talandele i forhold til den samlede opsparing i samme pengeinstitut. Det vil sige, at den sam- lede værdi af unoterede aktier m.v.   og andele i kommanditselskaber på investeringstidspun k-

- 11 - tet skal holde sig inden for de grænser, der er   fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. De er: 20  pct.    af   de   samlede   rate-    og  kapitalpensionsmidler  i  samme  pengeinstitut placeret   på    kontantkonti,   i   puljer   eller   i   særskilte  depoter,  når  formuen  er under 2 mio. kr. 50 pct. af s amlede pensionsmidler formue mellem 2 og 4 mio. kr. 75 pct. af de samlede pensionsmidler over 4 mio. kr. Den  foreslåede  ordning  vil  med  hensyn  til  oplysningspligt  og  kontrol  blive  tilrettelagt  efter samme  retningslinjer  som  gælder  for  den  nye  ordning  for    unoterede  aktier  og  anparter.  Det indebærer, at pengeinstitutterne med hensyn til værdien og størrelsen af andele i kommandi t- selskabet m.v. må basere sig på oplysninger fra pensionsopspareren. Pengeinstituttet skal s  å- ledes  ikke  selvstændigt  kontrollere  pe  nsionsopsparerens  oplysninger.  Det  vil  i  sidste  instans være  told  -  og  skatteforvaltningen,  der  skal  kontrollere,  om  pensionsopsparerens  oplysninger er korrekte. Ejergrænsen på 25 pct. sikrer, at der ikke kan ske placering i et kommanditselskab m.v., som pensionsopspareren har bestemmende indflydelse på. Ejergrænsen medvirker endvidere til at hindre, at pensionsopsparere generelt vil kunne fravælge de almindelige opgørelsesprincipper i pensionsafkastbeskatningsloven ved at indskyde et kommanditselskab m.v. Det foreslås, at pensionsopspareren skal opgøre afkastet af en placering af pensionsmidlerne i et  kommanditselskab  eller  kommanditaktieselskab  som  summen  af  værdiændringen  på  pe n- sionsopsparerens ejerandel i selskabet og udlodninger fra selskabet til pensionsopspareren. 2.3. Andre ændringer Lovforslaget indeholder to justeringer af pensionsbeskatningsloven og en justering af reglerne om udloddende investeringsforeninger. For det første foreslås det, at efterbeskatning af en pensionsordning i forbindel  se med fraflyt- ning fra Danmark kan modregnes i eventuelle senere udbetalinger fra ordningen, såfremt de måtte blive skattepligtige til Danmark. Herved sikres, at pensionsopspareren ikke beskattes to gange i forbindelse med en eventuel tilbageflytning til Danmark. For det andet foreslås det, at pensionsbeskatningslovens regler om retsvirkning af en persons dødsfald bringes i overensstemmelse med de civilretlige regler, som blev justeret og modern i- seret ved lov nr. 451 af 13. juni 2005 om ændring af lov om b  orteblevne (Ændring af beti   n- gelserne for at afsige dødsformodning sdom).

- 12 - Herudover er der rejst tvivl om, hvordan de netop gennemførte regler om udloddende invest e- ringsforeninger  skal  læses.  Hensigten  med  disse  er,  at  livsforsikringsselskaber  altid  kan  få forhøjet anskaffelsessummerne på deres beviser i en udloddende forening med ikke foretagne udlodninger, der beskattes som om de var foretaget. Det foreslås at præcisere reglerne, således at de svarer til hensigten. 3. Økonomiske konsekvenser for stat, ko  mmuner og amtskommuner Alt i alt skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Nettoopgørelsesprincippet Efter  gældende  opgørelsesprincipper  skal  det  enkelte  pensionsinstitut  til  brug  for  beskatni   n- gen  opgøre  afkastet  særski   lt  af  hver  enkelt  investering  i  unoterede  aktier  foretaget  gennem skattetransparente enheder. Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip får det enkelte pension   s- institut muligheden for i stedet at opgøre det samlede afkast af de investeringer, der er foret a- get  gennem  en  sådan  skattetransparent  enhed.  Dette  nettoafkast  vil  typisk  i  forvejen  kunne aflæses i enhedens årlige rapporteringsmateriale. Nettoopgørelsesprincippet  vil  i  visse  tilfælde  kunne  medføre,  at  den  skattepligtige  indirekte får fradrag for udenl andsk skat, som der ikke ville være givet lempelse for efter gældende re g- ler, hvilket vil kunne medføre et provenutab. I andre tilfælde vil nettoopgørelsesprincippet kunne medføre en provenugevinst for den da n- ske stat i de situationer, hvor den skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat i st e- det for lempelse i skatten efter de almindelige regler. Som  udgangspunkt  vurderes  forslaget  samlet  ikke  at  betyde  nævneværdige  ændringer  i  b e- skatningsgrundlaget, men vil indebære en betydelig administr  ativ lettelse for pensionsinstitut- terne og smidiggøre investeringer i unoterede aktier. Placering af pensionsmidler i kommanditselskaber Regeringen  har  åbnet  for,  at  private  kan  investere  rate -  og  kapitalpensionsmidler  direkte  i unoterede aktier m.v.  I l ovforslaget (L 134, Folketinget 2004-05, 2. samling) blev initiativet vurderet  kun  at  ville  medføre  egentlige  provenutab,  hvis  muligheden  betød  en  forøgelse  af indskud i kapital- og ratepensionsordninger, som ikke ellers ville være sket. En eventuel fo  r- øge lse af pensionsopsparingen med 500 mio. kr. vurderedes at ville betyde et varigt provenu- tab på ca. 10 mio. kr. årligt.

- 13 - Den  foreslåede  smidiggørelse  af  placeringsmulighederne  til  også  at  omfatte  placeringer  i kommanditselskaber,  som  investerer  i  bl.a.  unoterede  aktier,  anses  at  sikre  virkningen  af  de forbedrede rammer for privates investeringer i unoterede aktier, som er skabt med initiativet. Forslaget skønnes således ikke at bevirke en forøgelse af indskud i kapital   - og ratepensions- ordninger i forhold til det oprindelige initiativ og vurderes ikke at have provenumæssige ko  n- sekvenser. Ændringerne i pensionsbeskatningsloven Forslaget om en justering af reglerne om efterbeskatning vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige ko  nsekvenser. Justeringen  af  pensionsbeskatningslovens  regler  om  retsvirkning  af  en  persons  død sfald  har ingen provenumæssige konsekvenser. Udloddende investeringsforeninger Forslaget sikrer, at reglerne for udloddende investeringsforeninger bliver i overensstemmelse med  den  tiltænkte  udformning,  og  medfører  derfor  ingen  egentlige  provenumæssige  kons e- kvenser. 4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Den del af lovforslaget, der vedrører nettoopgørelse for pensionsinstitutter, herunder livsfo  r- sikringsselskaber, skønnes at medføre udgifter til systemtilre  tninger på 500.000 kr. til 750.000 kr. Foreløbigt:  Den  del  af  lovforslaget,  der  vedrører  pensionsopsparing  i  kommanditselskaber m.v., skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser. 5. Økonomiske konsekvens  er for erhvervslivet Forslaget om nettoopgørelsesprincippet for pensionsinstitutter vurderes at fremme  pensionsin- stitutternes investeringer i unoterede selskaber via private equity fonde m.v., og dermed skabe bedre vilkår for  ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilfør  s- ler. Smidiggørelsen  af  reglerne for placering  af midlerne i rate - og kapitalpensionsmidler vil bi- drage til at skabe bedre vilkår for ikke -noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller sø- ger kapitaltilførsler.  

- 14 - 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet [Vurdering fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen] 7. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 10. Høringer Lovforslaget  har  været  sendt  til  høring  i  Advokatrådet,  Amtsrådsforeningen  i  Danmark,  A r- bejderbevægelsens Erhvervsråd,     Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i R  e- guleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Land- brugsrådgivning, Den D anske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finans- ministeriet,  Finansrådet,  Finanstilsynet,  Foreningen  Registrerede  Revisorer,  Foreningen  af Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen  Danske  Revisorer,  Forsikring  og  Pension,  Forvalt- ningshøjsko len,  Frederiksberg  Kommune,  HTS  -  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene, Håndværksrådet,   InvesteringsForeningsRådet,   Justitsministeriet,   Kommunernes   Landsfo r- ening,  Københavns  Fondsbørs,  Københavns  Kommune,  Lønmodtagernes  Dyrtidsfond,  Ska t- techefforeningen, Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi  - og Erhvervs- ministeriet.

- 15 - Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget    skønnes    ik ke    at    have nævneværdige   provenumæssige   ko n- sekvenser. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Foreløbigt:   Den  del  af  lovforslaget,  der vedrører  pensionsopsparing  i  kommandi t- selskaber,  skønnes  ikke  at  medføre  adm  i- nistrative konsekvenser. Den del af lovforslaget, der vedrører nettoopgørelse for pens ionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, skønnes at medføre udgifter til syste  m- tilretninger på 500.000 kr. til 750.000 kr. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Indførelsen af nett oopgørelsespri ncippet skønnes at være en væsentlig forudsæ t- ning for, at pensionsinstitutterne i de kommende år øger deres investeringer i unoterede aktier. Det vil skabe bedre vilkår for  ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kap i- taltilførsler. Smidiggørelsen af reglerne for placering af midlerne i rate- og kapitalpensionsmid- ler vil bidrage til at skabe bedre vilkår for ikke-noterede selskaber, der foretager ny- noteringer eller søger kap italtilførsler. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Bemærkninger til de enkelte bestemme  lser Til § 1 Til nr. 1 I de senere år er det blevet udbredt at investere i unoterede aktier gennem skattetransparente juridiske personer som f.eks. private equity fonde, der typisk er organiseret som kommandit- selskaber. Ifølge dansk skatteret betragtes k ommanditselskaber, interessentskaber og lignende ikke som selvstændige skattesubjekter. Det har den konsekvens, at indkomst, der optj  enes af f.eks. et kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men i stedet hos de en- kelte deltagere i kommanditselskabet. Hvis et pensionsinstitut investerer i unoterede aktier gennem f.eks. en private equity fond, vil instituttet med andre ord efter gældende regler skattemæssigt blive anset for at have foretaget

- 16 - de underliggende investeringer direkte og skal derfor lave en særskilt opgørelse af afkastet for hvert enkelt aktiv, det har investeret i gennem private equity fonden. Herudover skal en for- skydning i ejerandelen i private equity fonden efter gældende regler behandles som et de  lsalg eller et delkøb af de  underliggende aktiver. Et fald i ejerandelen indebærer således, at en fo   r- holdsmæssig andel af de underliggende investeringer skal anses for afstået, og at der skal f   o- retages en beregning af de skattemæssige konsekvenser heraf. Disse opgørelsesprincipper  udgør ifølge pensionsbranchen en barriere for investeringer i un  o- terede aktier. Det er i skattemæssig   henseende administrativt svært for pensionsinstitutte  rne at håndtere investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, ligesom det ofte ikke er muligt at få de oplysninger, der gør investorerne i stand til at opgøre afkastet af hvert enkelt aktiv, som den skattetransparente juridiske person besidder. Private equity fonde er typisk indrettet på, at investorerne beskattes efter lagerprincippet, og dermed på basis af investeringernes samlede værdiændringer. Der er dermed ikke tilstrækk e- lige oplysninger i rapporteringsmaterialet til, at pensionsinstituttet kan dokumentere opgøre l- sen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskat, herunder udfylde ToldSkats blanketter. Pensionsinstituttet kan i nogle tilfælde stille krav om, at rapporteringen fra private equity fo  n- den er så  fyldestgørende, at de  gældende opgørelsesprincipper kan opfyldes. Det  er især ti l- fældet, hvis pensionsinstituttet er med i opsta  rtsfasen af et investeringsprojekt. Herudover kan investeringens størrelse være afgørende for pensionsinstituttets indflydelse på fondens rappo r- teringsstandard, ligesom investors indflydelse kan være afhængig af, hvor eftertragtet fo nden er. Hvis pensionsinstituttet derimod først senere kommer ind i projektet, eller hvis fonden er meget  eftertragtet,  vil  det  typisk  ikke  være  muligt  at  få  indflydelse  på  rapporteringsstanda r- den,  og  danske  pensionsinstitutter  kan  derfor  være  afskåret  fra  at  investere  i  venture   kapital gennem private equity fonde. For at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper udgør for investeringer i un  o- terede aktier, foreslås der indsat en ny § 12 a i pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås i §  12  a,  stk.  1,  at  pensionsinstitutter  ved  investeringer  i  andele  i  skattetransparente  juridiske personer som f.eks. kommanditselskaber, får mulighed for at vælge at opgøre det skattepligt i- ge  afkast  af  hver  investering,  som  et  nettobeløb,  dvs.  som  summen  af  udlodningerne  fra kommanditselskabet plus gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet opgjort efter l a- gerprincippet i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt korrigeret efter stk. 3 og 4. Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at pensionsinstituttet, eller hermed koncernforbund- ne selskaber, direkte eller indirekte ejer mindre end 25 pct. af den skattetransparente juridiske person i hele indkomståret. Med koncernforbundne selskaber forstås selskaber som defineret i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

- 17 - Betingelsen om 25 pct.’s ejerskab er indsat for at sikre, at opgørelsesmetoden e  fter stk. 1 kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor pensionsinstitutterne ofte ikke har m  ulighed for at opgøre det  skattepligtige  afkast  efter  de  almindelige  regler.  I  de  tilfælde,  hvor  pens  ionsinstitutterne ejer 25 pct. eller mere af den juridiske person er ejerandelen så stor, at pensionsinstituttet bør kunne få tilstrækkelige oplysninger til at opgøre det skattepligtige afkast efter de almindel ige regler. I disse tilfælde er der derfor ikk  e nogen begrundelse for at fravige de almindelige op- gørelsesprinci pper. Ejergrænsen på 25 pct. sikrer herudover, at det ikke er muligt generelt at fravælge de almind e- lige  opgørelsesprincipper  i  pensionsafkastbeskatningsloven  blot  ved  at  indskyde  en  skatt e- transparent juridisk person. Betingelsen om, at den direkte eller indirekte ejerandel i den skattetransparente juridiske per- son  skal  være  mindre  end  25  pct.  forhindrer  også,  at  den  juridiske  person  f.eks.  nedbringer nettoresultatet med betaling af ikke-erhvervsmæssige udgifter. Imellem ua  fhængige parter er der en almindelig interessemodsætning, som sikrer, at der kun afholdes erhvervsmæssige u d- gifter.  Handelsværdien  af  pensionsinstitutternes  andel  i  den  skattetransparente  juridiske  pe  r- son  samt  eventuelle  udlodninger  fra  den  skattetransparente  juridiske  person  vil  således  a f- hænge af nettoresultatets størrelse, og pensionsinstituttet har derfor lige så stor interesse i, at den juridiske person har opgjort nettoresultatet korrekt, som skattemyndighederne. Disse inte- ressemodsætninger  findes  ikke  på  samme  måde  mellem  koncernforbundne  parter.  Beste m- melsen medfører derfor blandt andet, at pensionsinstituttet ikke kan eje den skattetransparente juridiske person 100 pct., ligesom bestemmelsen også medfører, at den   juridiske person ikke kan ejes fuldt ud af for eksempel 5 sø sterselskaber.      Hvis betingelserne i den foreslåede § 12 a er opfyldt, kan pensionsinstituttet opgøre afk  astet af en investering i en skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsespr incippet, selvom investeringen  ikke  foretages  direkte,  men  i  stedet  foretages  gennem  en  anden  skattetranspa- rent  juridisk  person,  hvor  pensionsinstituttet  ikke  anvender  nettoopgørelse,  f.eks.  fordi  25 pct.’s ejerkravet ikke er opfyldt. I § 12 a, stk. 1, 3. pkt. foreslås det herudover, at pensionsinstituttet også kan vælge nettoopg ø- relse, hvis pensionsinstituttet, i stedet for at foretage investeringen direkte, foretager investe- ringen  via  en  kontoførende  investeringsforening.  Det  er  en  betingelse,  at  den  ko ntofø investeringsforening er ejet fuldt ud af pensionsinstitutter, der opgør det skattepligtige afkast efter nettoopgørelsesprincippet, og at de øvrige betingelser i § 12 a er o  pfyldt. Det  er  således  eksempelvis  muligt  for  et  pensionsinstitut,  der   ejer  en  kontoførende  invest e- ringsforening  100  pct.,  at  anvende  nettoopgørelsesprincippet  for  en  investering  i  en  skatt e-

- 18 - transparent juridisk person, der foretages gennem den kontoførende investeringsforening, hvis den skattepligtige, eller hermed koncernforbundne selskaber, direkte eller indirekte, herunder via den kontoførende investeringsforening, ejer mindre end 25 pct. af den skattetransp arente juridiske person i hele indkomståret. Ejerkravet i 2. pkt. kan således ikke omgås ved at in   d- skyde en kontoføren de investeringsforening. Det skal understreges, at den skattetransparente juridiske person, bortset fra opgørelsesmet o- den  for  beskatningsgrundlaget,  fortsat  vil  blive  anset  for  at  være  skattemæssig  transparent. Dette medfører bl.a., at eventuelle lån mel  lem den transparente juridiske person og pensions- instituttet ikke vil medføre rentefradrag eller beskatning af renteindtægt, for den del af fradr   a- get eller indtægten, der svarer til den skattepligtiges ejerandel af den juridiske person. Ifølge  stk. 2 skal det skattepligtige afkast af andelen af den skattetransparente juridiske person i form af værdistigninger på andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen me l- lem værdien af andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved indkomståret s be- gyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af indkomståret af en andel i den transparente juridiske person indgår henholdsvis anskaffelsessum og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast. Værdien af den skattetransparente ju  ridiske person opgøres på samme måde som en unoteret aktie,  dvs.  til  handelsværdien.  Kendes  handelsværdien  af  den  unoterede  aktie  ikke  på  primo og  ultimo  tidspunkterne,  skal  vurderingen  foretages  efter  de  principper  for  værdiansættelse, der  følger  af  Finan stilsynets  bekendtgørelse  nr.  1406  af  14.  december  2004  om  finansie lle rapporter  for  forsikringsselskaber  og  tværgående  pensionskasser,  korrigeret  for  eventuelle særlige forhold vedrørende den jur   idiske person. Den foreslåede § 12 a fraviger de almindeli ge opgørelsesprincipper for investeringer ge nnem skattetransparente juridiske personer. Som en konsekvens af nettoopgørelsesprincippet, der medfører en mere e  nkel opgørelse af det skattepligtige  afkast,  skal  en  forskydning  i  ejerandelen  i  kommanditselskabet  ikke  læ  ngere opgøres som et delsalg eller delkøb af de   underliggende investeringer, men vil blive anset for et delsalg eller delkøb af  andelen i kommanditselskabet. Princippet  kan  illustreres  med  et  pensionsinstitut,  der  har  kalenderåret  som  indkomstå  r,  og som  i  begyndelsen  af  året  ejer  en  andel  på  10  pct.  i  kommanditselskabet.  Midt  i  året  k   ø pensionsinstituttet yderligere 5 pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6 må neder.  Den  del  af  årets  værdiændring  af  andelen,  som  pensionsi nstituttet  skal  medregne som investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct. af værdiændringen af den jur i-

- 19 - diske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5 pct. af værdien ved årets udløb af den j u- ridiske person og anskaffelsessummen for de 5 pct.   Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den juridiske person er 100, købspr i- sen for 5 pct. af den juridiske person den 1. juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person er 130, så udregnes gevinst eller t ab på pensionsinstituttets andel af den juridiske person som: 10 pct. af (130 –100) = 3 lagt sammen med ((5 pct. af 130)    - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige afkast af investeringen udgøres he r- efter af den netop fundne værdiæn dring af andelen tillagt indkomstårets eventuelle udlodni n- ger, korrigeret for de særlige forhold vedrørende den juridiske person. En  anden  konsekvens  af,  at  investeringen  i  den  skattetransparente  juridiske  person  opgøres efter nettoopgørelsesprincippet, e r, at pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 4, om skatte- fri udbytter og avancer fra datterselskaber ikke finder anvendelse. En effektiv beskatning for- udsætter således, at der ikke kan modtages skattefri udbytter og aktieavancer. Hvis den jurid   i- ske person har investeret i et selskab, der selv er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatnings- loven, og som pensionsinstituttet ejer mindst 25 pct. af, nedsættes det skattepligtige afkast e  f- ter stk. 1 derfor ikke med udbytter og aktieavancer fra disse datterselskaber.   Nettoopgørelsesprincippet  medfører,  at  pensionsinstituttet  indirekte  får  et  forhold   smæssigt fradrag  for  de  udgifter,  den  juridiske  person  har  afholdt.  Pensionsinstituttet  får  sål  edes  på grund  af  nettoopgørelsesprincippet  et  forholdsmæssigt  fradr   ag  for  afholdte  formueforvalt- ningsomkostninger  samt  for  eventuelle  renter  og  betalt  udenlandsk  skat,  og  kan  derfor  ikke samtidig fratrække udgifter og omkostninger i he  nhold til § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 1. Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i beskatningsgrundlaget, der er en fø l- ge af nettoopgørelsesprincippet, kan i visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fr a- drag for udenlandsk skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gæ ldende regler. Hvis en skattetransparent juridisk person i land A f.eks. investerer i aktier eller obligationer i land  B,  og  ejeren  af  en  ideel  andel  af  den  skattetransparente  juridiske  person  er  hjemmehø- rende i Danmark, er det dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land B, der finder  anvendelse.  Danmark  har  indgået  flere  overenskomster,  hvori  der  er  aftalt  bopælsb   e- skatning af renter, det vil sige, hvor det er aftalt, at det udelukkende er rentemodtagerens bo- pælsland,  der  kan  beskatte  renterne.  I  de  tilfælde,  hvor  der  i  en  dobbeltb eskatningsoverens- komst er aftalt bopæl  slandsbeskatning af renter, vil den danske rentemodtager ikke kunne få lempelse  for  en  eventuel  uretmæssig  indeholdt  kildeskat  i  kildestaten    -  lempelsen  for  betalt udenlandsk skat vil med andre ord være 0.

- 20 - Praksis i forbindelse med undgåelse af dobbeltbeskatning vil ofte være, at kildelandet i ove   r- ensstemmelse med intern lovgivning indeholder fuld kildeskat. Det vil herefter være op til den danske  rentemodtager  at  tilbagesøge  for  meget  betalt  kildeskat  i  forhold  til  d e  satser,  der eventuelt måtte gælde efter kildelandets dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ti   l- bagesøgningen sker hos kildelandet mod forevisning af dokumentation for, at modtageren er hjemmehørende i Danmark. Hvis  pensionsinstituttet  ikke  har  tilstrækkelige  oplysninger  om  den  betalte  udenlandske  skat til at kunne foretage lempelse på normal måde, vil det som oftest heller ikke have tilstrækk e- lige  oplysninger  til  at  foretage  tilbagesøgning  af  den  for  meget  i ndeholdte  rentekildeskat, hvilket  medføre r,  at  udlandet  i  realiteten  opkræver  kildeskatter,  selvom  der  efter  dobbeltb  e- skatningsoverenskomsten  er  aftalt  bopælslandsbeskatning.  Det  samme  vil  i  princippet  være tilfældet,  hvis  der  i  en  dobbeltbeskatningsoverenskomst  er  aftalt  bopælslandsbeska tning  af udbytter og royalties. Det vil derfor i disse situationer være en fordel for pensionsinstitutterne at få et indirekte fradrag via nettoopgørelsesprincippet i beskatningsgrundlaget for den ude  n- landske skat frem for lempelse. Ifølge pensionsbranchen udgør    den løbende indkomst i form af renter og udbytter oftest kun en  mindre  del  af  afkastet  af  investeringer  i  transparente  juridiske  personer.  Afkastet  består som regel hovedsageligt af kapitalgevinster. Den fordel, som pensionsinstitutterne i visse til- fælde k  an opnå ved at få det indirekte fradrag for udenlandske kildeskatter af udbytter og re  n- ter, i stedet for at få lempelse efter § 19, vil derfor normalt være af underordnet o   mfang.     Da nettoopgørelsesprincippet som nævnt medfører, at pensionsinstituttet får et indirekte  fr a- drag for den udenlandske skat, kan pensionsinstituttet ikke samtidig få lempelse for den sa m- me udenlandske skat efter § 19. Stk. 3 giver mulighed for, at den skattepligtige kan få lempelse, hvis der korrigeres for det i n- direkte fradrag i beskatningsrundlaget, der er en følge af nettoopgørelsesprinci  ppet. Det er en betingelse, at den skattepligtige kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor pensionsinstituttet vælger lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F,   fordi det har til- strækkelige oplysninger hertil, skal pensionsinstituttet ved opgørelsen af beskatningsgrundl   a- get efter stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat. Pensionsinstituttet kan dog kun vælge at få lempelse for udenl   andsk skat, hvis det kan opgøre den skat, der skal lempes for efter § 19 og ligningslovens § 33 F, for alle de indkomster fra samme  land,  der  stammer  fra  investeringen  gennem  den  skattetransparente  juridiske  person, og hvis den skattepligtige rent faktisk foretager fradraget efter § 19 og ligningslovens § 33 F for de udenlandske skatter, der kan henføres til disse indkomster.

- 21 - Opfylder  pensionsinstituttet  betingelserne  for  at  vælge  lempelse  for  samtlige  skatter  fra  det pågældende  land,  der  knytter  sig  til     investeringen  i  den  skattetransparente  juridiske  person, kan der foretages lempelse efter de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens § 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at der v  ed beregning  af  den  maksimale  nedsættelse  af  dansk  skat  ved  opgørelsen  af  den  udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til in   dkomsten, jf. ligningslovens § 33 F. Det skal i den forbindelse understreges, at valget af nettoopgørelse indebærer   , at den skatte- pligtige  samtidig  har  fravalgt  retten  til  lempelse  for  udenlandsk  skat  efter  en  eventuel  dob- beltbeskatningsoverenskomst.  Vælger  den  skattepligtige  alligevel  at  få  lempelse  efter  do   b- beltbeskatningsoverenskomsten  fravælger  den  skattepligtige  h  erved  samtidig  nettoopgøre l- sesmetoden med de konsekvenser, der følger af stk. 5. Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske skatter vil have tilstrækkelige o  p- lysninger til at få lempelse efter § 19. I betragtning af, at det normalt vil vær   e ufordelagtigt for den skattepligtige at få fradrag for udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget frem for le m- pelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F direkte i pensionsafkastskatten, vurderes pensionsin- stitutterne derfor så vidt muligt at vælge at få lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F. Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres med en skattepligtig, der ejer 10 pct. af en skattetransparent juridisk person. Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i ind- komståret. Indkoms tårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den juridiske persons værdi er i indkomståret steget med 100 og den skattepligtiges gevinst på andelen i den juridiske pe  r- son er derfor 10. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 opgøres som udlodningen på 50 plu  s gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige ønsker lempelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19, fø  l- ger det af stk. 3, at en forholdsmæssig del af den betalte udenlandske skat skal tillægges b e- skatningsgrundlaget  efter  stk.  1.  Da  den  forholdsmæssige  del  af  den  udenlandske  skat  er  10 pct. af 10, dvs. 1, er det korrigerede beskatningsgrundlag derfor lig med 61. Den skattepligti- ge  kan  herefter  beregne  lempelse  efter  pensionsafkastbeskatningslovens  §  19  og  ligningslo- vens § 33 F. Efter stk. 4, 1. og 2. pkt., skal beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forhold  s- mæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skatt e- pligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transakt ioner mel- lem  den  skattepligtige  og  den  juridiske  person.  Tilsvarende  forhøjes  beskatningsgrundlaget efter stk. 1, med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den jur idiske person,

- 22 - der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattef  rie, fordi de kan henføres til tran s- aktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Bestemmelsen forhindrer bl.a., at pensionsinstituttet ved at yde et lån til den skattetranspare n- te juridiske person får indirekte fradrag for de renter, som de n juridiske person betaler til pen- sionsinstituttet,  som  følge  af  nettoopgørelsesprincippet,  da  de  renteudgifter,  som  den  skatt  e- transparente  juridiske  person  har  betalt  til  den  skattepligtige,  har  nedsat  værdien  af  andelen ved indkomstårets udløb. Det for hindres herved, at der opstår en asymmetri i behandlingen af renteudgifter og rentein d- tægter, da renteindtægten som før nævnt er skattefri for pensionsinstitu ttet, fordi den juridiske person, bortset fra ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1,  anses for at være ska  t- temæssigt transparent. Hvis pensionsinstituttet har ydet et lån til den skattetransparente jurid   i- ske  person,  er  pensionsinstituttet  derfor  forpligtet  til  at  lægge  et  beløb  svarende  til  en  fo   r- holdsmæssig del af den skattefrie renteind  tægt til beskatningsgrundlaget efter stk.1.      Efter stk. 4, 3. pkt., skal beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forhold  smæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skatt  e- pligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at pensionsinstituttet ved at investere i et koncernfor- bundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på koncerninterne  fordringer  som  følg e  af  nettoopgø således, at pens ionsinstituttet i sådanne tilfælde er forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne tab til beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Stk.  5  medfø rer,  at  når  pensionsinstituttet  har  valgt  at  opgøre  det  skattepli  gtige  afkast  af  en investering som et nettobeløb efter stk. 1, er valget bindende for pensionsinstitu ttet, så længe opsparingen er anbragt i den skattetransparente juridiske person, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Det vil også sige, at hvis a ndelen i den juridiske person mindskes eller øges inden for ejergrænsen på 25  pct.,  er  pensionsinstituttet  fortsat  bundet  af  sit  valg  af  opgørelsesmetode.  Det  forhindres herved, at pensionsinstituttet kan skifte mellem de to opgørelsesmetoder, alt efter hvilken m e- tode, der det pågældende år er mest fo rdelagtig. Er betingelsen om ejerandel efter stk. 1, 2. pkt., på noget tidspunkt ikke længere opfyldt, kan beskatning efter stk. 1 ikke længere anvendes. Dette gælde r for resten af investeringens leve- tid, uanset at ejerandelen i den skattetransparente juridiske person eventuelt på et senere tid s- punkt  kommer  under  25  pct.  Tilsvarende  gælder,  hvis  den  skattepligtige  vælger  at  fradrage skat  betalt  til  fremmed  stat,  til  Færøerne  eller  til  Grønland  i  skat  efter  bestemmelserne  i  en

- 23 - med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af do b- beltbe skatning. Den opgørelsesmetode, der egner sig bedst til én investering, er ikke nødvendigvis anvendeli g ved en anden investering. De tilgængelige oplysninger afhænger således af forhold, der bl.a. knytter sig til den enkelte skattetransparente juridiske person, f.eks. hvor eftertragtet den juri- diske person er, og den juridiske persons opgørelsespraksis, li gesom investeringens størrelse og investeringstidspunktet også kan være afgørende. Valget af opgørelsesmetode for den e n- kelte investering i en skattetransparent juridisk person er derfor uafhængig af de valg, der er foretaget for investeringer i andre skattetransparente juridiske personer. Valget af opgørelsesmetoden efter stk. 1, der som nævnt er bindende i resten af investeringens levetid,  skal  foretages  senest  ved  indlevering  af  den  endelige  opgørelse  over  beskatning s- grundlag m.v. den 15. juli i året e fter indkomståret, jf. § 22, stk. 1. Det skal bemærkes, at liv   s- forsikringsselskaber, der vælger at opgøre afkastet af en investering i en skattetransparent j   u- ridisk person efter nettoopgørelsesprincippet i stk. 1, også skal opgøre afkastet af andelen e   f- ter nettoopgørelsesprincippet i den foreslåede § 13 F, stk. 1 i selskabsskatteloven, jf. bemær k- ningerne  hertil.  Livsforsikringsselskaber,  der  både  er  skattepligtige  efter  pensionsafkastb e- skatningsloven og selskabsskatteloven, skal således som hovedregel aller ede træffe valget s  e- nest ved indgivelse af selvangivelse.   Til nr. 2 Der er alene tale om en sproglig omformulering af den gældende bestemmelse i pensionsa  f- kastbeskatningslovens § 13, stk. 7, 1. pkt. Det fremgår af  bestemmelsen, at det er aktier eller anparter,  som  en  skattepligtig  anbringer  i  en  pensionsordning.  Det  foreslås  at  omformulere bestemmelsen således,  at det er opsparing på pensionsordningen, der anbringes i aktier  eller anparter.  Dette  er  i  bedre  overensstemmelse  med  den  sædvanlige  sprogbrug    og  svarer  til  de formuleringer,  der  i  øvrigt  anvendes  i  pensionsafkastbeskatningsloven  og  i  Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Til nr. 3 og 6 Der er alene tale om sproglige ændringer af visse udtryk uden indholdsmæssig bety dning. I pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, og § 29 A anvendes dels udtrykket ”den ska t- tepligtige” m.m., dels ”kontohaveren” m.m. De to udtryk dækker imidlertid den samme pe r- son. Det foreslås at harmonisere udtrykkene i de to bestemmelser ved at anvende udtrykket ”den skattepligtige” m.m., der er det udtryk, der generelt anvendes i pensionsafkastbeskatningsl o- ven.

- 24 - Til nr. 4 Det  foreslås,  at  de  gældende  reglerne  i  pensionsafkastbeskatningslovens  §  13,  stk.  7,  der  er gennemført ved lov nr. 423 af 6. juni 2005 om opgørelse af    gevinst og tab og om den skatte- pligtiges pligt til at indsende oplysninger om værdierne skal finde tilsvarende anvendelse for andele af  et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig har anbragt opsparing på en rat e- opsparing eller en opsparing i pensionsøjemed. Efter  reglerne  om  opgørelse  af  gevinst  og  tab  for  unoterede  aktier  og  anparter,  skal  der  til brug for lagerbeskatningen ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb a   n- vendes  det  største  beløb  af  enten  anskaffelsessummen  eller  selsk  abets  indre  værdi  pr.  aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab. Kommanditaktieselskaber skal ligesom unot  e- rede  aktie-  og  anpartsselskaber  aflægge  årsregnskab  efter  årsregnskabsl oven.  De  regler,  der gælder  for  opgørelsen  af  beskatningsgrundlage   t  for  unoterede  aktier  og  anparter  og  for  den skattepligtiges pligt til at give pengeinstituttet oplysninger til brug for beskatningen, kan der- med i deres helhed finde anvendelse for andele i kommanditaktieselskaber. Aktiver,  som  et  kommanditaktieselskab  omfattet  af  pensionsafkastbeskatningslovens  §  13, stk. 7, erhverver fra pensionsopspareren, skal anses for afstået med de eventuelle skattemæ   s- sige konsekvenser, der følger heraf. Afståelsessummen er værdien på det tidspunkt, hvor akt i- vet in dskydes. Efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3, sidestilles indskud af aktier og tegningsret til aktier på en pensionsordning i et pengeinstitut med afståelse efter aktieavancebeskatningsl  o- ven. I kursgevinstlovens § 35 findes en tilsvarende regel vedrørende ford ringer og kontrakter, der skydes ind på en pensionsordning. Indskuddet sidestilles med afståelse af fordringen eller kontrakten. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Overførsel af en andel af et kommanditaktieselskab omfattet af § 13, s tk. 7, til den skatteplig- tige sidestilles med anskaffelse af aktiver i kommanditaktieselskabet. Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en pensionsordning i et pengeinstitut sidestilles efter aktieavancebe- skatningslovens  §  9,  stk.  4,  med  en  anskaffelse  efter  aktieavancebeskatningsloven.  Som  an- skaffelsessum  anses  værdien  på  det  tidspunkt,  hvor  andelen  overføres.  Kursg evinstlovens  § 35  indeholder  en  tilsvarende  regel  vedrørende  fordringer  og  kontrakter,  der  udloddes  fra  en pensionsordning. Udlodningen af fordringen eller kontrakten sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien anses værdien på udlodningstidspunktet. Når en del af et kommanditaktieselskab erhvervet for frie midler lægges ind på et pensionsd e- pot, indgår andelen sålede  s til handelsværdien, dvs. handelsværdien af aktiverne i kommand i-