Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 17. marts 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0119 Dok.: HHM40003 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Udkast Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legems- beskadigelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel) § 1 I  straffeloven,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  960  af  21.  september  2004,  foretages  følgende  ændrin- ger: 1. I § 241 indsættes som 2. pkt.: ”Er forholdet begået  i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.” 2. I § 249 indsættes som 2. pkt.: ”Er forholdet begået  i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.” § 2

- 2 - Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog ved kongelig anordning sæt- tes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

- 3 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning ………………………………………………………………………………………………. 3 2. Gældende ret ……………………………………………………………………………………………4 2.1. Straffeloven ……………………………………………………………………………………………4 2.2. Færdselslo- ven………………………………………………………………………………………….6 3. Retspraksis ……………………………………………………………………………………………..9 3.1. Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004 ………………………………………………..9 3.2. Rigsadvokatens redegørelse af 7 . marts 2005 ………………………………………………….11 4. Justitsministeriets overvejelser ……………………………………………………………………14 4.1. Baggrunden for lovforslaget ……………………………………14 4.2. Lovforslagets udformning …………………………………………………………………………15 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv. ………………………….17 6. Hørte myndigheder mv. ………………………………………………………………… 17 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at  opnå  en  skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagt- som betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

- 4 - I retspraksis er der et forskelligt udgangspunkt for strafudmålingen afhængigt af, om der er  tale om  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med  spirituskørsel  eller  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Som udgangspunkt bliver spiritusbilister straffet hårdest. Justitsministeriet  finder,  at  udgangspunktet for  strafudmålingen   i  normaltilfælde  ved  uagtsomt manddrab  forårsa get  af  henholdsvis  spirituskørsel  og  særligt  hensynsløs  kørsel  fremover  bør være ens.Det samme gælder med hensyn til straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadige  lse. Det foreslås  på den ne baggrund at ændre straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom  betydelig  legemsbeskadigelse,  således  at  det  fremhæves,  at  det  ved  strafudmåli  ngen skal anses som særligt skærpende omstændigheder, at forholdet er begået i forbindelse med spir i- tuskørsel    eller    særligt    hensynsløs    kørsel.    Det    forudsættes    herved,    at    uagtsomt    mand- drab/betydelig  legemsbeskadigelse,  der  sker  i  forbindelse  med  særligt  hensynsløs  kørsel,  frem- over som udgangspunkt straffes lige så strengt som  uagtsomt manddrab/betydelig legemsbeska- digelse i forbindelse med spirituskørsel. I  lovforslagets  bemærkninger  er  det  nærmere  angivet,  hvilket  forhøjet  strafniveau  der  tilsigtes med  lovforslaget.  Det  skal  samtidig  understreges,  at  fastsættelse  af  straffen  fortsat  vil  bero  på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den ko n- krete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder.   2. Gældende     ret 2.1. Straffeloven Efter  straffelovens  §  241  straffes  den,  som  uagtsomt  forvolder  en  andens  død,  med  bøde  eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Straffelovens § 241 svarer for så vidt angår det objektive gerningsindhold til forsætligt   drab    (§ 237). Forskellen mellem straffelovens § 237 og straffelovens § 241 er således på det subje  ktive plan (tilregnelsen). Det er en betingelse for domfældelse efter straffelovens § 241, at døden skal være forvoldt ved gerningsmandens handling eller en undladelse, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom. Heri ligger, at gerningsmanden ved sin handling eller undladelse har tilsidesat den agtpågivenhed, som man af hensyn til andre har pligt til at udvise.  

- 5 - Det praktiske anvendelsesområde  for straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab er navnlig sa- ger om grove færdselsforseelser begået under kørsel med motorkøretøj. Bestemmelsen i straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab suppleres af bestemmelsen i straffe- lovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Efter  straffelovens  §  249  straffes  den,  som  uagtsomt  tilføjer  nogen  betydelig  skade  på  legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstæ ndig- heder med fængsel indtil 8 år .   Straffelovens  §  252  indeholder  en  almindelig  regel  om  forsætligt  fareforvoldende  handlinger. Efter § 252, stk. 1, straffes med fængsel indtil 8 år den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare fo  r nogens liv eller førlighed. Bestemmelsen i straffelovens § 252, stk. 1, er  et  konkret faredelikt. Det indebærer,  at der i det enkelte tilfælde skal kunne føres bevis for, at der objektivt set har været fare for en anden per- sons liv eller førlighed. Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med forsæt – det vil sige med kendskab til situationens omstændigheder og bevidsthed om, at der forvoldes fare. Ved  lov  nr.  380  af  6.  juni  2002  om  ændring  af  straffeloven,  retsplejeloven  og  færdselsloven (strafskærpelsesloven)  blev  strafferammerne  i  straffelovens  §  241,  §  249  og  §  252  forhøjet  fra fæng sel  indtil  4  år  til  fængsel  indtil  8  år.  Ændrin  gerne  havde  til  formål  at  skærpe   straffen  for uagtsomt  manddrab,  uagtsom  betydelig  legemsbeskadigelse  og  forsætlig  fareforvoldelse  i  for- bindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Der henvises herom til Folketingsti- dende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side  2925 - 3068, til læg B side 1284-1295, og Folketi ngets forhandlinger side 3280-3312, 7181 - 7187og 7733 . Loven trå dte i kraft den 8. juni 2002. I bemærkningerne til lovforslaget er det angivet, at straffen for uagtsomt manddrab ved spiritus- kørsel (i bemærkningerne anvendt som samlet betegnelse for spiritus- og promillekørsel) i nor- maltilfældene forudsættes forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10 -12 måneder . Forhø- jelsen skulle ligeledes slå igennem i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med overtræde l- se af færdselslovens § 54, stk. 1. Efter denne bestemmelse må et motordrevet kør etøj ikke føres af nogen, som på grund af mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bed   øvende midler eller af lignende årsager er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende m  å de. Der  kan  være  skærpende  omstændigheder,  som  gør,  at  forholdet  skal  bedømmes  strengere  end normalniveauet.  En  skærpende  omstændighed  kan  f.eks.  være,  at  gerningsmanden  tidligere  er straffet for spirituskørsel. Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særligt hensynsløs måde. I sådan    ne tilfælde, hvor der er tale om uagtsomt mand-

- 6 - drab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig  t hensyns- løs måde, forudsættes det, at der fastsættes en straf, der er markant højere end de ovenfor angi v- ne 10-12 måned er. Endvidere  er det i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at straffen for uagtsomt manddrab uden  spirituskørsel  forhøjes  fra  et  strafniveau  i  normaltilfælde  på  3 -4  måneders  fængsel  til  6 -8 måneders fængsel, hvor kørslen i sig selv har karakter af  at være særligt hensynsløs.  Der henvi- ses til Folketingstidende 2001-02,2. samling, tillæg A, side 2937 - 2938 . Ændringen  af  strafmaksimum  i  straffelovens  §  249  tilsigtede  som  udgangspunkt  en  tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbin- delse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Eksempelvis blev det forudsat, at der i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som hidtil var blevet straffet med 1-3 måneders fæng sel, efter lovændringen skulle straffes med omkring 2-5 mån eders fæng- sel. Der henvises herom til Folketingstidende 2001-02,2. samling, tillæg A, side 2937 - 2938 . Med hensyn til straffelovens § 252 er det i bemærkningerne anført, at lovforslaget som udgangs- punkt tilsigter en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, jf. Folketingstidende 2001- 02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938. 2.2. Færdselsloven Færdselslovens § 118, stk. 6, indeholder en strafbestemmelse om særligt hensynsløs kørsel. Efter færdselslovens § 118, stk. 6, kan straffen for overtrædelse af færdselsloven under de i    § 126, stk. 2, nr. 1, nævnte omstændigheder stige til fængsel ind til 1 år , jf. nedenfor om       § 126, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven (Skærpelse af  straffen  for  grove  færdselslovsovertrædelser  og  indførelse  af  kørselsforbud).  Loven  trådte  i kraft den 1. juli 2001. Færdselslovens § 118, stk. 6, giver mulighed for at idømme fængselsstraf i tilfælde af særligt hensynsløs kørsel, hvor der ikke samtidig foreligger en overtrædelse af straffe- lovens bestemmelser om vold, forsætligt eller uagtsomt manddrab,  grov  uagtsom legemsbeska- digelse,  forsætlig  fareforvoldelse  mv.  Bestemmelsen  i  færdselslovens  §  118,  stk.  6,  får  således selvstændig betydning, hvor det ikke vil være muligt at dømme efter straffelovens bestemmelser. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7019-7040, tillæg B, side 1408-1410, og Folketingets forhandlinger side 7887-7893, 8580 og 9225.

- 7 - Som  eksempler  på  bestemmelsens  anvendelsesområde  er  i  bemærkningerne  bl.a.  nævnt  grov kap-  eller  væddekørsel  på  gade  og  vej  eller  grov  ch ikanekørsel,  jf.  Folketingstidende  2000-01, tillæg A, side 7023. Med hensyn til spørgsmålet om strafudmåling fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at det  er  nærliggende  at  tage  udgangspunkt  i  strafniveauet  for  frihedsstraf  for  de  mindst  alvorlige tilfælde  af  spirituskørsel.  Det  vil  således  være  naturligt,  at  strafpositionen  i  førstegangsti lfælde svarer  til  strafpositionen  ved  de  mindst  alvorlige  tilfælde  af  spirituskørsel,  f.eks.  10-14  dages fængsel. Dette udgangspunkt kan fraviges såvel i skærp ende som formildende retning – herunder til bødeområdet  – afhængig af forholdets karakter inden for strafferammen på fængsel i indtil 1 år. Det forudsættes endvidere i bemærkningerne, at frihedsstraffen i almindelighed gøres betinget på  vilkår  af,  at  den  d  ømte  udfører  samfundstjeneste,  og  at  der  i  disse  tilfælde  idømmes  en  til- lægsbøde på 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt. Hvis kørslen er for  egået i et brugsstjålet køretøj,  anvendes  betinget  dom  som  udgangspunkt  ikke.  Der  henvises  til  Folketingstidende 2000 - 01, tillæg A, side 7024.    Færdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten findes i §§ 125-129. Efter færdsels- lovens § 125 og § 126 kan frakendelse anvendes ved flere typer af færdselslovsovertrædelser. I færdselsloven skelnes mellem ubetinget og betinget frakendelse. Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, skal retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer fraken- des føreren af et sådant køretøj, såfremt han under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til fær  d- selssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.  Førerretsfraken- delsen sker betinget. Om anvendelsesområdet for færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, fremgår det af bemærkninge  rne til  bestemmelsen  (Folketingstidende  1974-75,  2.  samling,  tillæg  A,  spalte  1995 - 1996),  at  disse situationer  i  nogle  tilfælde  er  karakteriseret  ved,  at  kørslen  er  hensynsløs,  chancepræget  eller hasarderet, men frakendelse er i disse tilfælde ikke afhængig af bevis for et særligt dadelværdigt subjektivt  forhold.  Bestemmelsen  anvendes  også  i  tilfælde,  hvor  der  er  tale  om  enkel tstående kørselsfejl,  hvor  der  ikke  er  sket  en  forsætlig  eller  uagtsom  tilsidesættelse  af  færdselsreglerne, f.eks. ved en ”klapfejl”, herunder et øjebliks uopmærksomhed fra førerens side eller en fejlbetje- ning af køretøjet, eller ved vanskelige trafikale forhold, f.eks. dårlige oversigtsfo rhold, glat føre, tåge eller solblænding. Det  følger  endvidere  af  færdselslovens  §  126,  stk.  2,  nr.  1,  at  førerretten  som  hovedregel  skal frakendes ubetinget, hvis føreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsæ tligt har fremkaldt fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig t hensynsløs måde.

- 8 - Om anvendelsesområdet for færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, om særligt hensyn sløs kørsel er i bemærkningerne (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1996-1997) anført føl- gende: ”En sådan kørsel er karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hens ynet til andres sikkerhed. I modsætning til, hvad der er tilfældet med hensyn til anvendel- sen af § 126, stk. 1, nr. 1, stilles der således her altid krav om en kvalific eret form for tilregnelse. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte kørsel, der retter sig mod at for- ulempe eller bringe en anden trafikant i fare (chikanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sig forfølgning, hård og pågående kørsel, der medf   ører konkret ska- deforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres med bevidsthed om, at den fø- rer til forulempelse eller farefremkaldelse, samt grove former for kapkørsel, flokkør- sel  og  lignende  ’chokkørsel’.  Bestemmelsen  vil  også  omfatte   kør sel  med  køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat bremse-  eller styreevne eller  andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre traffikanter, når r isikoen har stået eller måttet  stå  føreren  klart.  I  den  forslåede  formul   ering  ligger  endvidere,  at  de  følger, som  kørslen  har  haft  i  form  af  personskade  eller  materiel  skade,  ikke  kan  tillægges betydning.  Om  kørslen  resulterer  i  sådanne  skade r,  vil  ofte  bero  på  tilfældige   om- stændigheder, som ikke har nogen virkelig sammenhæng med kørslens karakter. For så  vidt  angår  personskade  er  forslaget  på  dette  punkt  næppe  ganske  overensste   m- mende med de hidtil anlagte synspunkter, idet man efter gældende praksis også i r e- lation til frakendelsesspørgsmålet har lagt vægt på, om der er sket personskade af et sådant omfang, at der har været grundlag for at dø mme for uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 eller uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249. Man har  imidlertid  ikke  fundet,  at  de  hensyn  til  skadelidtes  og  omgivelsernes  reaktion, som  må  antages  at  ligge  bag  denne  pra ksis,  bør  tillægges  afgørende  betydning  for valget mellem betinget og ubetinget frakendelse.” Folketingets  Retsudvalg  tilsluttede  sig  disse  synspunkter  med  følgende  bemærkninger  (Folke- tingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B, spalte 966-967): ”Hvad angår grænsen mellem de betingede og ubetingede tilfælde af frakendelse e f- ter  det  nye  system,  kan  udvalget  med  hensyn  til  karakteriseringen  af  begrebet  ’på særlig hensynsløs måde’ tilslutte sig de eksempler på en sådan kørsel, der er anført i lovforslagets bemærkninger, herunder at der kan blive tale om ubetinget frakendelse ikke blot ved egentlig hasarderet kørsel, men også når en   hård og pågående kørsel ti   l- lige er farlig for andre og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den, der kører med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og fodgængere i  fodgængerovergange,  eller  som  i  tæt  trafik  gentagne  gange  overskrider  fuldt  op- trukne spærrelinier, således at der herved opstår farlige situationer, som regel siges at have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder som anført i lovforslagets bemærkninger  den,  der  anvender  et  køretøj  uden  eller  med  meget  betydelig  nedsat bremse-  eller  styreevne  eller  andre  mangler,  der  kan  føre  til  nærliggende  risiko  for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet stå før    eren klart.”

- 9 - Det er således k arakteristisk for den særligt hensynsløse kørsel, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed Bestemmelserne i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, om frakendelse finder – i modsætning  til  strafbestemmelsen  i  færdselslovens  §  118,  stk.  6  –  anvendelse  også  i  tilfælde, hvor der samtidig sker domfældelse for overtrædelse af straffelovens §§ 241, 249 eller 252. Ved  lov  nr.  267  af  21.  april  2004  om  ændring  af  færdselsloven  (Klippekortsystem,  skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.) er § 126 ændret, således at § 126, s tk. 2, er blevet til stk. 4. Denne ændring, der er en følge af klippekortsordningen, er endnu ikke trådt i kraft. Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat forslag nr. L 7 til lov om ændring af færdsels- loven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.). Lovforslaget er en genfremsættelse af det lovforslag nr. L 148, der blev fremsat den 15. december 2004, jf. Folketingstidende 2004- 05, 1. samling, side 4301, og som bortfaldt som følge af afholdelse af folketingsvalg. Med for- slaget ændres § 126, stk. 1, nr. 1, til § 125, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 2, nr. 1, bliver § 126, stk. 1, nr. 3. 3. Retspraksis 3.1. Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004 Under behandlingen af lovforslag nr. L 118 af 26. februar 2002 tilkendegav justitsministeren, at Justitsministeriet  ville  anmode  Rigsadvokaten  om  nøje  at  følge  retspraksis  med  henblik  på  at kunne belyse udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. Der henvises til Justitsmini- steriets besvarelse af 15. maj 2002 af spørgsmål  nr.  16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for  voldtægt,  vold,  uagtsomt  manddrab,  uagtsom  betydelig  legemsbeskadigelse,  forsætlig  fare- forvoldelse,  biltyveri,  grov  forstyrrelse  af  ro  og  orden,  menneskesmugling  og  menneskehandel mv.) (L 118 – bilag 14). Justitsministeriet anmodede efter lovens vedtagelse i 2002 Rigsadvokaten om nøje at følge rets- praksis med henblik på at kunne belyse udviklingen i strafniveau et efter lovens ikrafttræden. Den 20. januar 2004 afleverede Rigsadvokaten 6 redegørelser til Justitsministeriet om udviklin- gen i strafniveauet efter ikrafttræden af lov nr. 380 af 6. juni 2002. Rigsadvokatens redegørelser er sammen med Justitsministeriets notits om udviklingen i strafniveauet efter strafskærpelseslo- ven og justitsministerens pressemeddelelse ”Strafskærpelser virker” sendt til Folketingets Rets- udvalg den 26. februar 2004 (Alm. del – bilag 537).

- 10 - Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004 om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og forsætlig fareforvoldelse  efter  straffelovens  §  252  i  forbindelse  med  spirituskørsel  eller  særligt  hensyns kørsel  omfatter  7  domme,  hvor  den  tiltalte  er  dømt  for  overtrædelse  af  straffelovens        §  241 i forbindelse med spiritus- eller promillekørsel eller i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Det er på baggrund af de indberettede sager og udtalelser fra de regional e statsadvokater Rigsad- vokatens  opfattelse,  at  dommene  generelt  er  i  overensstemmelse  med  de  retningslinier,  der  er angivet vedrørende § 241 i forarbejderne til loven. Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse  af 20. januar 2004, at der foreligger 7 domme, hvor den tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 249 uden samtidig domfældelse for over- trædelse af straffelovens § 241. I 5 af disse sager er der idømt fængsel i 3 eller 4 måneder. Rig s- advokaten anfører, at de beskrevne domme – bortset fra en enkelt dom (hvor dommen imidlertid var i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand)  – ikke giver anledning til bemærk- ninger. Af Rigsadvokatens redegørelse fremgår endvidere , at statsadvokaterne i et vist omfang har fun- det  det  nødvendigt  at  anke  byretsdomme  om  overtrædelse  af  straffelovens  §§  241  og  249  til landsretten  med  henblik på  skærpelse.  Flere  af  statsadvokaterne  har  i  den  forbindelse  udtalt,  at landsretspraksis  følger  forarbejderne.  Også  Rigsadvokatens  gennemgang  af  de  konkrete  sager viser, at der generelt er overensstemmelse med retningslinierne i forarbejderne. På den ba ggrund er  det  Rigsadvokatens  opfattelse,  at  den  tilsigtede  skærpelse  med  enkelte  undtagelser  er  slået igennem i retspraksis. 3.2. Rigsadvokatens redegørelse af 7 . marts 2005 Den 5. november 2004 stillede medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) følgende spørgsmål (S 655) til justitsministeren til mundtlig besvarelse: ”Er  ministeren  enig  i,  at  straffen  for  hasarderet  kørsel  med  uagtsomt  manddrab  til følge  bør  sidestilles  med  straffen  for  spirituskørsel  med  uagtsomt  manddrab  til  føl- ge?” Justitsministeren tilkendegav den 10. november 2004 i sin mundtlige besvarelse, at hun var enig i, at der kunne være anledning til at overveje nærmere, om det er rimeligt at opretholde forskelli- ge udgangspunkter for strafudmålingen ved uagtsomt manddrab forårsaget af he  nholdsvis spiri-

- 11 - tuskørsel og særligt hensynsløs kørsel, men at en nærmere stillingtagen til dette spørgsmål foru d- satte yderligere oplysninger om den gældende retspraksis på om rådet, heru nder om de konkrete forholds indvirken på domstolenes strafudmåling i de enkelte sager. For at belyse strafniveauet bad Justitsministeriet i november 2004 Rigsadvokaten om en redegø- relse  for  retspraksis  vedrørende  uagtsomt  manddrab  forårsaget  af   henholdsvis  spirituskørsel  og særligt hensynsløs kørsel. Det ønskedes i den forbindelse nærmere belyst, om der bedømt ud fra omstændighederne  i  de  enkelte  sager  synes  at  være  nogle  karakteristika,  der  kan  begrunde  en differentiering af strafniveauet i normaltilfældene. Rigsadvokaten  afleverede  den  7.  marts  2005  en  redegørelse  til  Justitsministeriet  om  straffene  i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel eller sær- lig hensynsløs kørsel. Redegørelsen er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Redegørelsen omfatter domme afsagt i perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af november 2004 vedrørende sager, hvor der er domfældt for overtrædelse af straffelovens § 241 og spiritus- kørsel efter færdselslovens § 53, overtrædelse af straffelovens § 241 og færdselslovens § 54, stk. 1, eller overtrædelse af straffelovens § 241 og § 252 eller særligt hensynsløs kørsel, jf. færdsels- lovens § 126, stk. 2, nr. 1. Indberetningsperioden ligger i umiddelbar forlængelse af den indbe- retningsordning, som var grundlaget for Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004, jf. pkt. 3.1. ovenfor.   Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse  af 7.  marts 2005, at politikredsene har indberettet i alt 36 domme. Herudover er der i redegørelsen inddraget 6 domme, som indgik i redegørelsen af 20.  januar  2004.  7  domme  vedrører  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med  særligt  hensynsløs kørsel, 24 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, 9 domme ved- rører  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med  spirituskørsel  og  særligt  hensynsløs  kørsel  og  2 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. For en nærmere omtale af dommene henvises til pkt. 4.1. i r edegørelsen. Sammenfattende viser de domme, der er refereret i redegørelsen, at der i størstedelen af sagerne er  fastsat  straffe  i  overensstemmelse  med  udgangspunkterne  i  forarbejderne  til  lovændringen  i 2002. I nogle tilfælde er der fastsat straffe, som umiddelbart forekommer at være mildere end de udgangspunkter for straffastsættelsen, som fremgår af forarbejderne, men i  de fleste tilfælde sy- nes der at have foreligget konkrete, formildende omstændigheder, f.eks. en lav alkoholpromille eller personlige forhold, som efter almindelige strafudmålingsprincipper kan begrunde en mi lde- re straf.

- 12 - Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det, at der også i retspraksis ved stra  f- fastsættelsen  differentieres  mellem  uagtsomt  manddrab  begået  i  forbindelse  med  spiritu skørsel og uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse  med  spirituskørsel  straffes  således  strengere  end  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Der henvises til redegørelsens pkt. 4.1. og 4.2. Det  fremgår  af  de   domme  i  redegørelsen,  som  vedrører  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med spirituskørsel, at ulykken i de fleste tilfælde er forårsaget af, at føreren har mistet kontrollen over køretøjet og har påkørt træer eller lignende, eller at fører en har fejlbedømt afstand og hastighed mv. i forbindelse med overhaling eller svingning, hvorved der er sket sammenstød. Endvidere er der  en  del  sager,  hvor  ulykken  er  forårsaget  af,  at  føreren  er  kørt  over  i  den  modsatte  ve jbane eller  har  ført  køretøjet  for  langt  til  højre,  hvorved  der  er  sket  påkørsel  af  modkørende  bilister eller personer i vejbanen. Det er karakteristisk for  mange af disse sager, at  føreren – bortset  fra sin spirituspåvirkethed  – ikke forsætligt har tilsidesat de almindelige færdselsregler ved at køre på en hasarderet og he n- synsløs  måde,  men  at  ulykken  er  forårsaget  ved  førerens  uopmærksomhed,  ved  en  fejlbedø  m- melse af færdselssituationen eller ved, at føreren ikke har været i stand til at holde køretøjet i den rigtige vejbane. Den  manglende  kørefærdighed  er  efter  redegørelsen  normalt  forårsaget  af  spiritusindtagelsen, som medfører en længere reaktionstid, formindskelse af motoriske færdigheder, nedsat dømme- kraft og en urealistisk vurdering af færdselsforholdene og kørslen. Spirituskørsel er således  risi- kobetonet kørsel. Med  hensyn  til  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med  særligt  hensynsløs  kørsel  er  dommene  i redegørelsen karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikker- hed ved grovere overtrædelser af færdselsreglerne. Som det fremgår af oversigten over dommene vedrørende  særligt  hensynsløs  kørsel,  vedrører  de  fleste  af  sagerne  betydelige  hastighedsover- trædelser, herunder også i områder med mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg, kørsel over for rødt lys samt væddeløbskørsel. Der er således typisk tale om forsætlige overtrædels er af færdselsreglerne, og hvor føreren indså eller burde indse risikoen for at forvolde skade eller fremkalde fare.   Efter Rigsadvokatens opfattelse er denne adfærd som fører af et motorkøretøj ikke mindre alvor- lig eller mindre risikobetonet end spirituskørslen, hvor kørslen – bortset fra spirituspåvi rketheden – ofte ikke sker på en særlig t uforsvarlig måde. Det kan ifølge Rigsadvokaten endda anføre s, at mange  tilfælde  af  særlig  hensynsløs  kørsel  er  mere  dadelværdige  end  kørsel  i  spirituspåvirket

- 13 - tilstand med en lav promille. Efter Rigsadvokatens opfattelse forekommer det derfor ikke mindre strafværdigt,  at  man  ved  bevidst  særligt  hensynsløs  kørsel  forvolder  andres  død,  end  når  dette skyldes spirituskørsel. Med hensyn til strafudmålingen vil det derfor efter Rigsadvokatens opfattelse være velbegru ndet at sidestille særligt hensynsløs kørsel med kørsel i spirituspåvirket tilstand i de situationer, hv or kørslen  resulterer  i  personskade  eller  død,  således  at  udgangspunktet  for  straffastsættelsen  ved uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel ligesom ved spirituskørsel fast- sættes til fængsel i 10-12 måneder i stedet for  det nuværende udgangspunkt på fængsel i 6 -8 må- neder. I redegørelsen er det i tilknytning hertil anført, at en sådan forhøjelse efter Rigsadvokatens opfa t- telse  bør  overvejes  i  alle  de  tilfælde,  der  er  omfattet  af  færdselslovens  §  126,  stk.  2,  nr.  1,  om særligt hensynsløs kørsel, jf. ovenfor under pkt. 2.2. Derimod er der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke grundlag for at overveje en generel forhøjel- se af straffen i de tilfælde, hvor uagtsomt manddrab sker i forbindelse med kørsel under tilside- sættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.2. 4. Justitsministeriets overvejelser 4.1. Baggrunden for lovforslaget Som  anført  ovenfor  under  pkt.  2.1.  blev  der  ved  lov  nr.  380  af  6.  juni  2002  om  ændring  af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (strafskærpelsesloven) gennemført en skærpelse af straffen bl.a. for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel. Før  skærpelsen  af  straffene  for  uagtsomt  manddrab  og  uagtsom  betydelig  legemsbeskadigelse var der i retspraksis en vis forskel i udgangspunktet for strafudmålingen afhængigt af, om der var tale  om  uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med  spirituskørsel  eller  uagtsomt  manddrab  i  forbin- delse med særligt hensynsløs kørsel. Ved ændringen i 2002 af straffelovens § 241 og § 249 blev der ikke lagt op til ændringer på dette punkt. Det er således som anført ovenfor under pkt. 2 .1. angivet i bemærkningerne til lovforsl a-

- 14 - get, at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene forudsattes forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10 -12 måneder. Tilsvarende er det angivet, at den udmålte straf  for  uagtsomt  manddrab  uden  spirituskørsel,  men  hvor  kørslen  i  sig  selv  har  været  særligt hensynsløs, i normaltilfældene burde forhøjes fra 3-4 måneders fængsel til 6 -8 måneders fæn g- sel. Der henvises til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938. Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det, at der også i retspraksis ved stra  f- fastsættelsen  differentieres  mellem  uagtsomt  manddrab  begået  i  forbindelse  med  spiritu skørsel og uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel straffes således  i normaltilfældene som hovedregel strengere end uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Som det fremgår af beskrivelsen af retspraksis under pkt. 3, er uagtsomt manddrab i forbinde lse med særligt hensynsløs kørsel karakteriseret ved forsætlige og grove overtrædelser af færdsels- loven, hvor føreren indså eller burde indse risikoen for at forvolde skade eller fremkalde fare, o g hvor føreren herved bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed. Det kan f.eks. være betydelige hastighedsovertrædelser i områder med mange fodgængere og andre trafikanter, kø r- sel venstre om helleanlæg eller over for rødt lys eller væddeløbskørsel. Både særlig t hensynsløs kørsel og spirituskørsel medfører ofte meget alvorlige ulykker i trafik- ken.  Særligt  hensynsløs  kørsel  er  efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke  mindre  alvorlig  eller mindre risikobetonet end spirituskørsel. Det forekommer derfor efter Justitsministeriets opfattel- se  ikke  mindre  strafværdigt,  når  særligt  hen synsløs  kørsel  forvolder  andres  død,  end  når  dette skyldes spirituskørsel. Justitsministeriet finder derfor, at der ikke bør opretholdes forskellige udgangspunkter for straf- udmålingen ved uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særli  gt hensyns- løs kørsel. På den baggrund foreslås det   at  ændre straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab (straf- felovens § 241) med henblik på at  skærpe straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med sær- ligt hensynsløs kørsel. Der foreslås  en tilsvare nde ændring for så vidt angår   uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249), der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.   4.2. Lovforslagets udformning Efter  straffelovens  §  241  straffes  den,  som  uagtsomt  forvolder  en  andens  død,  med  bøde  eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Tilsvarende straffes  efter straffelovens § 249 den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade

- 15 - på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel i ndtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Det foreslås  at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens § 241 og § 249, hvori det angives, at hvis forholdet  er  begået  i  forbinde lse  med  spirituskørsel  eller  særligt  hensynsløs  kørsel,  anses  dette som en særligt skærpende omstændighed. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af sær- ligt  skærpende  omstændigheder,  men  derimod  alene  en  eksemplifikation  af  tilfælde,  der  fore- kommer ofte i praksis.   Med lovforslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsn iveauet i  sager  om  uagtsomt  manddrab  (§  241)  i  forbindelse  med  særligt  hensynsløs  kørsel,  så ledes  at straffen for uagtsomt manddrab ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i dag straf- fes med 6-8 måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10 -12 måneder  i normaltilfældene. Det sva- rer til straffen for uagtsomt manddrab, der sker i forbindelse med spirituskørsel. Herved sidestil- les  særligt  hensynsløs  kørsel  med  spirituskørsel  i  tilfælde,  hvor  kørslen  resulterer  i  uagtsomt manddrab. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af  samtlige  sagens  omstændigheder,  og  det  angivne  strafniveau  vil  kunne  fraviges  i  op-  eller nedadgående  retning,  hvis  der  i  den  konkrete  sag  foreligger  skærpende  eller  formildende  o m- stændigheder. En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveau- et, kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensyns- løs kørsel. Det vil også kunne være en skærpende o mstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerret- ten, og som har været udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj. Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege, at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse  med  den  særligt  hensynsløse  kørsel har  foreligget  en  kombination  af  flere  grove overtrædelser  af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både betydelige h astighedsover- skridelser  og  kørsel  over  for  rødt  lys  eller  kørsel  venstre  om  helleanlæg  i  områder  med  mange trafikanter.  I sådanne tilfælde bør der  forekomme  straffe, som ligger væsentligt over normalni- veauet på de ovenfor angivne 10 -12 må neders fængsel.

- 16 - Det  forudsættes,  at  forhøjelsen  af  strafudmålingsniveauet  i  sager  om  uagtsomt  manddrab  i  for- bindelse med særligt hensynsløs kørsel slår  igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdselslo- vens § 126, stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved betydelige hastig- hedsovertrædelser,  kørsel  venstre  om  helleanlæg  eller  over  for  rødt  lys  i  områder  med  mange fodgængere  og  andre  trafikanter  eller  ved  væddeløskørsel.  Om  bestemmelsens  anvendelsesom- råde henvises  i øvrigt til det, der er anført ovenfor under pkt. 2.2. Derimod bør den foreslåede forhøjelse af strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab i forbi n- delse med særligt hensynsløs kørsel  i overensstemmelse med det af Rigsadvokaten anførte ikke omfatte tilfælde, der alene er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, om kørsel under til- sidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Det hænger sammen med, at fraken- delse af førerretten efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, ikke – i modsætning til færdselslo- vens § 126, stk. 2, nr. 1 – forudsætter et særligt dadelværdigt subjektivt forhold. Bestemmelsen i færdselslovens  § 126, stk. 1, nr. 1, omfatter således  også f.eks.  enkeltstående kørsel sfejl, hvor der ikke sker en forsætlig eller uagtsom tilsidesættelse af færdselsreglerne. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. Lovforslaget  tilsigter  endvidere  som  udgangspunkt  en  tilsvarende  forholdsmæssig  forhøjelse  i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (§ 249), der sker i forbindelse med særligt hen- synsløs  kørsel.  Det  forudsættes  således,  at   uagtsom  betydelig  legemsbeskadigelse  ved  særligt hensynsløs kørsel efter lovændringen i normaltilfældene skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel. Det svarer til straffen i normaltilfældene for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel. Ud  over  de  ovenfor  nævnte  forhøjelser  tilsigter  forslaget  ikke  nogen  forhøjelser  af  strafudmå- lingsniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249. Særligt om sager vedrørende straffelovens § 252 bemærkes, at den udmåling spraksis, som dom- stolene fremover på baggrund a f lovforslaget vil fastlægge i forhold til sager omfattet af straffe- lovens  §  241  og  §  249,  må  forventes  at   få  afsmittende  betydning  for  domstolenes  udm å ling  af straf i sager omfattet af straffelovens § 252, hv or der har foreligget forsætlig fareforvoldelse. 5.Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv. … 6. Hørte myndigheder mv.

- 17 - Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret samt retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Domme  r- forening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen, Politidirektøren  i  København,  Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforenin- gen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede adv okater, Insti- tut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Rådet for Større Færdselssi kkerhed. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser I bilag 2 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende re gler. Til § 1 Straffeloven Til nr. 1 (straffelovens § 241) Det foreslås at  indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens § 241, hvori det præciseres, at hvis forholdet er begået i forbind else med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en sær- ligt skærpende omstændighed. Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt skærpende omstændigheder, men der- imod alene en eksemplifikation af tilfælde, der forekommer ofte i praksis.    Det  forudsættes  herved,  at  straffen  for  uagtsomt  manddrab  ved  særligt  hensynsløs  kørsel,  der  i normaltilfældene i dag straffes med 6-8 måneders fængsel,  forhøjes til fængsel i 10-12 mån eder i normaltilfældene, således at straffen kommer  til at svare til straffen for uagtsomt manddrab ved spiri tuskørsel. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af  samtlige  sagens  omstændigheder,  og  det  angivne  strafniveau  vil  kunne  fraviges  i  op-  eller nedadgående  retning,  hvis  der  i  den  konkrete  sag  foreligger  skærpende  eller  formildende  o m- stændigheder.

- 18 - En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveau- et, kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensyns- løs kørsel. Det vil også kunne være en skærpende o mstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerret- ten, og som har været udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj. Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege, at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse  med  den  særligt  hensynsløse  kørsel  har  foreligget  en  kombination  af  flere  grove overtrædelser af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både betydelige h astighedsover- skridelser  og  kørsel  over  for  rødt  lys  eller  kørsel  venstre  om  helleanlæg  i  områder  med  mange trafikanter.  I sådanne tilfælde bør der  forekomme straffe, som ligger væsentligt over normaln i- veauet på de ovenfor angivne 10 -12 må neders fængsel. Det  forudsættes,  at  forhøjelsen  af  strafudmålingsniveauet  i  sager  om  uagtsomt  manddrab  i  for- bindelse med særligt hensynsløs kørsel slår igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdsel slo- vens § 126, stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved betydelige hastig- hedsovertrædelser,  kørsel  venstre  om  helleanlæg  eller  over  for  rødt  lys  i  områder  med  mange fodgængere og andre trafikanter eller ved væddeløskørsel.   Derimod omfatter den forudsatte forhøjelse af strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab i for- bindelse  med  særligt  hensynsløs  kørsel  ikke  tilfælde,  der  alene  er  omfattet  af  færdselslovens  § 126, stk. 1, nr. 1, om kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Der  henvises  i  øvrigt  til  pkt.  4  i  de  almindelige  bemærkninger  og  bemærkningerne  til  lovfor- slagets § 1, nr. 2, nedenfor. Til nr. 2 (straffelovens § 249) Det foreslås at  indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens § 249. Forslaget skal således  ses i sammen- hæng med forslaget om en tilsvarende ændring af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab. I bestemmelsens 2. pkt. præciseres det, at hvis forholdet er begået i forbindelse med spiritu skør- sel eller særligt hensynsløs kø r sel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed. Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt skærpende omstændigheder, men der- imod alene en eksemplifikation af tilfælde, der forekommer ofte i praksis.   

- 19 - Det  forudsættes,  at  uagtsom  betydelig  legemsbeskadigelse  ved  særligt  hensynsløs  kørsel  efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel  i normaltilfældene. Det svarer til straffen ved uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel. Der  henvises  i  øvrigt  til  pkt.  4  i  de  almindelige  bemærkninger  og  bemærkningerne  til  lovfor- slagets § 1, nr. 1, ovenfor. Til § 2 Det foreslås, at  loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for lovovertrædelser, der begås efter loven s ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1. Til § 3 Bestemmelsen  fastsætter  lovens  territoriale  gyldighedsområde.   Bestemmelsen  indebærer,  at  lo- ven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Da der gælder en særlig kriminallov for Grønland, er der  ikke foreslået en tilsvarende hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.

- 20 - Bilag 1 RIGSADVOKATEN                     Marts 2005       J.nr. 2004-709-0018 Straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel 1. Indledning Ved  lov  nr.  380  af  6.  juni  2002  om  ændring  af  straffeloven,  retsplejeloven  og  færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeska- digelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og  menneskehandel  m.v.)  blev  strafferammerne  for  uagtsomt  manddrab,  uagtsom  betydelig  le- gemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens § 241, § 249 og         § 252) forhø- jet fra fængsel indtil 4 år til fæng sel indtil 8 år. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002. Ved  skrivelse  af  12.  juni  2003  anmodede  Justitsministeriet  mig  om  inden  udgangen  af  2003  at afgive en redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. I februar 2004 fremsendte jeg til Justitsministeriet en redegørelse om straffene i sager om uagt- somt manddrab efter straffelovens § 241, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelo- vens § 249 og forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Redegørelsen indeholdt en beskrivelse af de strafskærpelser, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, en oversigt over konkrete sager, der kunne belyse strafniveauet, samt en vurdering af strafniveauet efter lovændringen. Redegørelsens konklusion var, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede strafskærpelse må anses at være slået i gennem i praksis. Ved  skrivelse  af  19.  november  2004  har  Justitsministeriet  anmodet  mig  om  en  redegørelse  for retspraksis  vedrørende  uagtsomt  manddrab  forårsaget  af  henholdsvis  spirituskørsel  og  særlig hensynsløs kørsel. Det ønskes i den forbindelse nærmere belyst, om der bedømt ud fra omstæn- dighederne i de enkelte sager synes at være nogle karakteristika, der kan begrunde en differentie- ring af strafniveauet i normaltilfældene. Justitsministeriet har endvidere anmodet om, at redegø-

- 21 - relsen indeholder nærmere oplysninger om, i hvilket omfang konfiskation af køretøjer er anvendt i praksis i sager om særlig hensynsløs kørsel. Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af de relevante lovbestemmelser og lovændringen i 2002  (afsnit  2).  Grundlaget  for  redegørelsen  er  beskrevet  i  afsnit  3.  I  afsnit  4.1.  redegøres  for konkrete sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel eller  særlig  hensynsløs  kørsel.  I  afsnit  4.2.  foretages  en  sammenligning  af  domme  vedrørende uagtsomt manddrab i forbindelse med henholdsvis spirituskørsel og/eller særlig hensynsløs kør- sel. I afsnit 4.3. beskrives de kriterier, der navnlig her betydning ved bedømmelsen af den tiltal- tes kørsel og den forskyldte straf. I afsnit 4.4. og 4.5. findes mine overvejelser om henholdsvis strafudmåling og konfisk ation. Bilaget til redegørelsen indeholder en beskrivelse af de sager, der har dannet grundlag for under- søgelsen. 2. Relevante bestemmelser i straffeloven og færdselsloven 2.1. Straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab Straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab er efter lov nr. 380 af 6 juni 2002 affattet således: ”§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.” Straffelovens § 241 svarer i objektiv henseende til forsætligt drab. Forskellen mellem straffelo- vens § 237 om manddrab og § 241 om uagtsomt ligger således på det subjektive plan. En betingelse for domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 241 er, at døden skal være for- voldt af en handling eller undladelse fra den tiltaltes side, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes den tiltaltes som uagtsom. Heri ligger, at den tiltalte ved sin handling eller undladelse har tils i desat den agtpågivenhed, som det af hensyn til andre var hans pligt at udvise. Anvendelsesområdet for straffelovens § 241 er navn lig sager om grove færdselsforseelser begået under kørsel med motorkøretøj. En udvist uagtsomhed, som f.eks. ville være tilstrækkelig til at den på gældende pådrog sig et erstatningsansvar efter den almindelige culparegel eller strafansvar efter færdselsloven, er ikke nødvendigvis tilstrækkelig tilregnelse til domfældelse for overtrædel- se af straffelovens § 241.

- 22 - Der gælder således ikke den samme uagtsomhedsnorm i alle sammenhænge. Det betyder, at en uagtsomhed meget vel kan tænkes at være for ringe til at opfylde tilregnelseskravene i straffelo- ven, men alligevel medfører straf efter færdselslovgivningen. Som  eksempel  herpå  kan  nævnes  en  dom  afsagt  af  Vestre  Landsret  refereret  i  TfK  2000,  side 165, hvor den tiltalte havde bakket en sættevogn ind i en indkørsel. Under bakningen blev sætte- vognen påkørt af en personbil, hvis fører blev dræbt. Den tiltalte blev fundet skyldig i ove rtræ- delse af færdselslovens §§ 3 og 18 ved ikke at have sikret sig, at bakningen kunne udføres uden fare og ulempe. Lastvognens lygter og havariblink var synlige på lang afstand. Landsre tten fandt ikke, at tiltalte havde udvist en sådan  grad  af uagtsomhed,  at han var skyldig i ove rtrædelse  af straffelovens § 241. Om en øvre  grænse i  relation til straffelovens  §  241 bemærkes, at den bilist, der kører med en meget stor fart, muligvis er klar over risikoen for, at han kan komme til at dræbe en anden. Hvis han rent faktisk påkører og dræber en anden, men har fortrængt risikoen  – sagt til sig selv, at det ikke ville ske – har han alene handlet uagtsomt i forhold til drabet. I den strafferetlige litteratur om  forsæt  nævnes  det  som  et  eksempel,  at  den,  som  indvilliger  i  risikoen  for  trafikdrab  –  dvs. siger til sig selv, at det er der ikke noget at gøre ved – kan have forsæt til drab efter straffelovens § 237 i form af dolus eventualis. Der er imidlertid så vidt vides ikke hidtil domfældt for drab ved grov hensynsløs kørsel, der medfører dødsfald, og det er heller ikke i forarbejderne til den sidste ændring  af  straffelovens  §  241  i  2002  nævnt,  at dette  skulle  være  en  mulighed,  selv  om  denne lovændring særligt angik trafikdrab. Om straffene i sager om uagtsom manddrab samt i sager om overtrædelse af straffelovens       § 249 og § 252 fremgår følgende af forarbejderne til lovændringen i 2002  (lovforslagets almindeli- ge bemærkninger pkt. 2.3.3.): ”Hensynsløs  og  farlig  adfærd  i  trafikken  medfører  ofte  meningsløse  dødsfald  og  meget  alvorlige skader. Når et menneske  bliver dræbt  eller kommer alvorligt til skade i trafikken, er det en men - neskelig tragedie for både ofret og dennes pårørende. Det  nuværende  strafniveau  i  sager  om  uagtsomt  manddrab,  uagtsom  legemsbeskadigelse  og  for- sætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med samtidig overtrædelse af færdselsloven, afspejler efter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Samfundets klare afstandtagen fra denne form for kriminalitet bør derfor i højere grad komme til udtryk i straffelovens strafferammer. På den baggrund foreslår Justitsmi  nisteriet, at strafmaksimum i straffelovens § 241, § 249 og § 252 sættes op fra de nuværende 4 år til 8 års fængsel. Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i s a- ger om uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne anvendt som samlebetegnelse

- 23 - for både spiritus - og promillekørsel), således at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10 -12 måneder. Der  kan  være  skærpende  omstændigheder,  som  gør,  at  forholdet  skal  bedømmes  strengere  end normalniveauet. En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straf- fet for spirituskørsel. Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig  selv er foregået på særlig hen  - synsløs  måde.  Som  det  fremgår  af  pkt.  2.3.2.1.,  vil  straffen  i  sådanne  tilfælde  blive  udmålt  i  ni    - veauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes, at der i sager, hvor der er tale om uagtsomt man d- drab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, fremover fastsættes en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10 -12 måneder. Endvidere forudsættes det,  at  straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende strafniveau på 3 -4 måneders fængsel til 6 -8 måneders fængsel i tilfælde, hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs. Lovforslaget tilsigter endvidere som udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249) og forsætlig fareforvoldelse (straf- felovens  §  252),  der  sker  i  forbindelse  med  spirituskørsel,  overtrædelse  af  færdselslovens  § 54, stk. 1, eller særlig hensynsløs kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig le- gemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som i dag straffes med 1-3 måneders fæng sel, efter lovænd- ringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel.” Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til lovfors laget i afsnit 1.2., at fastsættel- se af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgåe n- de retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Af de specielle bemærkninger til § 241 fremgår: ”Det  forudsættes  således,  at  straffen  for  uagtsomt  manddrab  ved  spirituskørsel  (her  i  bemærk - ningerne anvendt som  samlet  betegnelse for spiritus-  og promillekørsel), der  i normaltilfældene i dag af domstolene straffes med 6-8 måneders fængsel, i retspraksis forhøjes til fængsel i 10 -12 må- neders fængsel. Det er hensigten, at forhøjelsen også skal slå igennem i sager om uagtsomt man  d- drab i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. Der  kan  være  skærpende  omstændigheder,  som  gør,  at  forholdet  skal  bedømmes  strengere  end normalniveauet. En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straf- fet for spirituskørsel. Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hen   - synsløs  måde.  Som  det  fremgår  af  pkt.  2.3.2.1.  i  de  almindelige  bemærkninger,  vil  straffen  i  så   - danne tilfælde,  hvor  der  er  tale  om  uagtsomt  manddrab  i forbindelse  med  spirituskørsel,  og  hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, i dag blive udmålt i niveauet om    kring 1 års  fængsel.  Det  forudsættes,  at  der  i  sager  af  denne karakter  fremover  fastsættes  en straf,  der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder. Endvidere forudsættes det, at  straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende strafniveau på 3 -4 måneders fængsel til 6 -8 måneders fængsel, hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs.”

- 24 - Endvidere findes i bilag 4 til lovforslaget en beskrivelse af det hidtidige strafniveau for overtræ- delse  af  straffelovens  bestemmelser  om  uagtsomt  manddrab,  grov  uagtsom  legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse i færdselssager. 2.2. Relevante bestemmelser i færdselsloven Færdselsloven indeholder i § 118, stk. 6, en straffebestemmelse om særlig hensynsløs kørsel. Be- stemmelsen  henviser  til  færdselslovens  §  126,  stk.  2,  nr.  1,  om  førerretsfrakendelse  ved  særlig hensynsløs kørsel. Endvidere  findes i § 126, stk.  1, nr. 1,  en regel om  førerretsfrakendelse ved kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Ifølge færdselslovens § 118, stk. 6, kan straffen for overtrædelse af færdselsloven stige til fæng- sel indtil 1 år, hvis der foreligger omstændigheder som nævnt i færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1.  Bestemmelsen  gør  det  muligt  at  idømme  frihedsstraf  i  tilfælde  af  særlig  hensynsløs  kørsel, herunder ved forsætlig fareforvoldelse og skade, hvor der ikke samtidig foreligger en overtrædel- se af f.eks. straffelovens § 241, 246 eller 252. Bestemmelsen anvendes således, hvor det ikke vil være muligt at idømme frihedsstraf efter straffelovens bestemmelser. Udgangspunktet  for  sanktionen  ved  anvendelse  af  færdselslovens  §  118,  stk.  6,  er  ifølge  be- stemmelsens forarbejder 10-14 dages fængsel, som kan fraviges i såvel skærpende som formi l- dende retning herunder til bødeområdet. Det er endvidere forudsat, at frihedsstraffen i almi nde- lighed gøres betinget på vilkår   af, at den dømte udfører samfundstjeneste, samtidig med, at der idømmes en tillægsbøde. Som udgangspunkt kan betinget dom dog ikke anvendes, hvis kørslen er foregået i et brugsstjålet kø  retøj. Færdselslovens § 126 er affattet således: ”§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et så dant køretøj, såfremt han: 1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor, Nr. 2-6. (Udeladt)    Stk. 2. Frakendelsen sker betinget, medmindre føreren: 1) forsætlig har voldt skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærli ggen- de fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs m å de, Nr. 2-5. (Udeladt)” Færdselsloven  §  126  angår  førerretsfrakendelse.  Som  det  fremgår  af  bestemmelsen,  sker  føre  r- retsfrakendelsen  betinget,  såfremt  føreren  har  ført  et  motorkøretøj  under  tilsidesættelse  af  v æ-