Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 4. februar 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0127 Dok.: CHA40056 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk U D K A S T Bestemmelser om bistandsadvokat for nære pårørende, hvor forurettede er afgået ved d  ø- den som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt (Indsættes i et kommende forslag til lov om ændring af retsplejeloven) § X 1. I § 1020 e, stk. 1, indsættes som nyt stk. 2: ”Stk. 2. Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten på begæring af den forurettedes n  ære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler de   rfor.” Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4. 2. I § 1020 e, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter ”advokat”: ”eller den for de nære pår ørende beskikkede advokat”. § Y Loven træder i kraft den ... Almindelige bemærkninger

- 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning ................................ ........................... 2 2. Gældende ret................................   ................................ ....................... 2 2.1. Retsplejelovens kapitel 66 – advokatbistand til den forurettede....................................... 2 2.2. Retsplejelovens § 995 a ................................ .....5 2.3. Retsplejelovens § 1020 e ................................ ...6 3. Lovforslagets udformning ................................ .7 4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser .......................................... 9 5. Hørte myndigheder m.v. ................................ ...9 1.Indledning Forslaget indebærer en forbedret retsstilling for de pårørende i sager efter retsplejelovens kap itel 93  c  om  straffesager  mod  politipersonale  ved,  at  der  i  retsplejelovens  §  1020  e  indføres  en hjemmel  til  at  beskikke  en  advokat  for  nære  pårørende  til  en  forurettet  dels   i  tilfælde,  hvor  en forurettet er afgået ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, dels i tilfælde, hvor en forurettet afgår ved døden  af andre årsager , inden sagen er afsluttet . 2. Gældende ret vedrørende beskikkelse af advokat for forurettede og forurettedes pårørende 2.1. Retsplejelovens kapitel 66 a – advokatbistand til den forurettede Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a – 741 e) om advokatbistand til den forurettede i sager om overtrædelse af en række forbrydelser er indsat ved lov nr. 253 af 16. juni 1980 med henblik på at beskytte og styrke den forurettedes stilling i sager om voldtægt mv., jf. FT 1979-80, tillæg A, sp. 459, og tillæg B, sp. 939. Ved lov nr. 730 af 7. december 1988 blev adgangen til advokatbeskikkelse udvidet, bl.a. sål edes, at ordningen kom til at omfatte ofre for de fleste sædelighedsforbrydelser samt ofre for alminde- lig  vold,  jf.  betænkning  nr.  1102/1987  om  den  forurettedes  stilling  i  voldtægts-  og  voldssager afgivet af et udvalg nedsat af Justitsministeriet den 6. juni 1983 (1987-betænkningen). I 1997 blev adgangen til advokatbeskikkelse  yderligere styrket, jf. lov nr. 349 af 23. maj 1997,

- 3 - idet ofre for de forbrydelser, hvor der hidtil havde skullet foreligge et særligt behov for beskik- kelsen, nu har krav på beskikkelse, medmindre lovovertrædelsen er af mindre alvorlig k arakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unø  dvendig.    Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, 1. pkt., at retten i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 210, §§ 216-223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-223, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288, beskikker en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring he  rom. Beskikkelse af en bistandsadvokat forudsætter således  i disse sager en anmodning fra den foru- rettede, hvilket vil sige, at beskikkelsen er frivillig i forhold til den forurettede. Vælger den foru- rettede at få beskikket en advokat, er det som hovedregel  obligatorisk for retten at imødekomme anmodningen herom, men undtagelse herfra gælder dog i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1 og stk. 2, 1. led, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288. Det samme gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 224 eller § 225, jf. § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1 og stk. 2, 1. led, eller § 223, stk. 2. I de nævnte sager kan beskikkelse af advokat af- slås, hvis  lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbe  n- bart  unødvendig.  Det  fremgår  dog   af  forarbejderne  til  bestemmelsen,  at  det  forudsættes,  at  det kun  helt  undtagelsesvis  skal  være  muligt  at  afslå  en  a nmodning  om  bistandsadvokat,  jf.  de  al- mindelige bemærkninger pkt. 2.2 i forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og erstatningsansvarsloven (Styrkelse af retsstilling for ofre for forbrydelser) (L 144), 1996-97. Den forurettede kan anmode om at få beskikket en bistandsadvokat på et hvilket som helst tid  s- punkt, ligesom den pågældende i stedet selv kan vælge at antage en  advo kat.  I sidstnævnte til- fælde honoreres advokaten af den forurettede. Kapitel 66 a hjemler ikke mulighed for at beskikke en advokat for de efterladte til en person, der er afgået ved døden. Efter  retsplejelovens  §  741  a,  stk.  2,  kan  politiet  fremsætte  begæring  om  beskikkelse  af  en  bi- standsadvokat  for  den  forurettede  under  efterforskningen,  hvis  den  pågældende  ikke  selv  har anmodet herom. Retsplejeloven  fastlægger  ikke  nærmere  om  bistandsadvokatens  opgaver,  men  af  forarbejderne til kapitel 66 a fremgår de t, at formålet med beskikkelse af en advokat er at styrke ofrets sti lling under sagen. Ud over støtte til den forurettede under afhøringen hos politiet og i retten og bistand ved afgørelsen af eventuelle erstatningskrav forudsættes det, at advokaten ligeledes yder rådgi v- ning om særlige hjælpemuligheder, yder personlig støtte og vejledning og varetager andre opga-

- 4 - ver for den forurettede af mere almen karakter, jf. FT 1979-80, tillæg A, sp. 466. Retsplejelovens § 741 c indeholder en række regler om de beføjelser, som bistandsadvokaten har under  sagen.  I  medfør  af  retsplejelovens  §  741  c,  stk.  1,  har  advokaten  adgang  til  at  overvære afhøringer  af  den  forurettede  såvel  hos  politiet  som  i  retten  og  har  ret  til  at  stille  yderlig ere spørgsmål til den forurettede. A dvokaten underrettes endvidere om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Advokaten har endvidere adgang til at gøre sig bekendt med den forurettedes forklaring til politi- rapport, jf. retsplejelovens § 741 c, stk. 2, 1. pkt. Når der  er rejst tiltale i sa gen, har advokaten tillige adgang til at  gøre sig bekendt med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilveje- bragt, jf. § 741 c, stk. 2, 2. pkt. I det omfang materialet uden ulempe kan mangfoldiggøres, skal genpart tilstilles advokaten. Advokaten må  dog ikke uden politiets samtykke overlevere det mod- tagne materiale til den forurettede eller andre, og han må ikke uden politiets sa mtykke gøre den forurettede eller andre bekendt med indholdet af det i stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale, jf. § 741 c, stk. 3. Af forarbejderne til retsplejelovens § 741 c, stk. 2, FT 1979-80, tillæg A, sp. 469 ff, fremgår det, at advokaten for den forurettede - i modsætning til forsvareren - først har fuld aktindsigt, efter at der er rejst tiltale i sagen. Det anføres i den forbindelse, at denne forskel må ses i sammenhæng med forskellen mellem den sigtedes og den forurettedes stilling i sagen. Mens den sigtede under sagen har adgang til at nægte at udtale sig og ikke kan straffes, hvis den på gældende giver falsk forklaring, er den forurettede hovedkilden til sagens oplysning og som vidne i retten forpligtet til at udtale sig i overensstemmelse med sandheden. Bistandsadvokatens processuelle stilling i retten, herunder advokatens stilling i forbindelse med afhøringer af den forurettede eller andre vidner samt sigtede, er ikke nærmere reguleret i § 741 c. Af bemærkningerne til § 741 c, jf. FT 1979-80, tillæg A, sp. 470, fremgår det, at det i vidt o m- fang  vil  være  overladt  til  domstolene  at  fastlægge  advokatens  beføjelser  i  forbindelse  med  den almindelige retsledelse. Det gælder bl.a. med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt og på hvilken måde advokaten kan stille spørgsmål til andre end den forurettede, dvs. til sigtede og eventuelle vidner, samt advokatens  stilling i forbindelse med forsvarets og  anklagemyndighedens  afhørin- ger. Det understreges dog i bemærkningerne, at advokaten under afhøringerne ikke bør kunne rå dgive sin klient om den umiddelbare besvarelse af stillede spørgsmål. Det anføres således, at da denne regel er udtrykkeligt fastslået i retsplejelovens §  752, stk. 5, og § 754, stk. 1, for så vidt angår den sigtede og dennes forsvarer, må det på grund af den forurettedes stilling som vidne så meget mere desto mere gælde, når det drejer sig om forholdet mellem den forur ettede og dennes advo-

- 5 - kat. Det  fremhæves  endvidere,  at  den  forurettedes  advokat  ikke  bør  kunne  virke  som  en  yderligere anklager i sagen. Advokaten bør derfor ikke have adgang til at procedere med hensyn til skylds- spørgsmålet og strafudmålingen. Derimod fre  mgår det, at det vil være rimeligt, at adv okaten får adgang til at procedere med hensyn til en række andre spørgsmål, f.eks. spørgsmål om hvorvidt sagen skal behandles for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, og om afhøring af den foruret- tede  skal  ske  uden  den  tiltaltes  tilstedeværelse  mv.,  jf.  retsplejelovens  §  848.  Ligeledes  har  bi- standsadvokaten adgang til at procedere spørgsmålet om en eventuel erstatning. Der henvises til FT 1979-80, tillæg A, sp. 471. Af retsplejelovens § 741 e fremgår det, for  så vidt angår salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapi- tel 31. Bestemmelsen indebærer, at udgifterne til salær mv. til den beskikkede advokat afholdes af statskassen. 2.2. Retsplejelovens § 995 a Retsplejelovens § 995 a om beskikkelse af advokat for den forurettede til brug for opgørelse af erstatningskrav i forbindelse med påtale af borgerlige krav under straffesagen blev indsat ved lov nr. 253 af 4. juni 1969, jf. FT 1968-69, tillæg A, sp. 2881 ff. Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 349 af 23. maj 1997, jf. FT 1996-97, tillæg A, sp. 3167. Retten kan i medfør af retsplejelovens § 995 a, stk. 1, beskikke en advokat for den forurettede, når det skønnes nø dvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskravet, og den for- urettede opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2, vedrørende fri proces. Når omstændighederne taler for det, kan retten i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af e  r- statningskrav, uanset at de pårørende ikke opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2, jf. § 995 a, stk. 2. Bestemmelsen indeholder ikke begrænsninger med hensyn til de former for kriminalitet, der kan begrunde beskikkelse af advokat, men forudsætter, at erstatningskravets art og omfang taler for, at forurettede får bistand til at opgøre kravet.  Derimod er advokatbistand efter retsplejelovens § 995  i  modsætning  til  advokatbistand  efter  retsplejelovens  §  741  a  begrænset  til  kun  at  vedrøre bistand til fremsættelse af erstatningskrav mod gerningsmanden. 2.3. Retsplejelovens § 1020 e.

- 6 - Retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 393 af 14. juni 1995, jf. FT 1994-95, tillæg A, spalte 3560 og spalte 3573-3575. Det følger af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, at statsadvokaten skal indlede efterforskning i alle tilfælde, hvor en person er afgået ved døden elle r kommet alvorligt til skade som følge af politi- ets indgriben, eller mens den pågældende er i politiets varetægt. Efter retsplejelovens § 1020 e, stk. 1, beskikker retten på den forurettedes begæring en adv okat for den pågældende, når forholdene taler der  for, eller såfremt det følger af bestemmelserne i k a- pitel  66  a.  Efter  bestemmelsen  er  der  derimod  ikke  hjemmel  til  at  beskikke  en  advokat  for  en afdøds pårørende, jf. herved U  2000.390H, hvor Østre Landsret bl.a. udtalte følgende: ”Hensynene bag ordningen ved gennemførelse af den ændrede behandling af klager over po- litipersonalet m.v. (jf. lov nr. 393 af 14. juni1995) skyldes ikke mindst ønsket om at tilveje- bringe større tillid ved, at det er statsadvokaten og ikke politiet, der skal stå for unde rsøgelse af en sag, kombineret med udvidet adgang til advokatbeskikkelse for klageren (og den ind- klagede).  Af  forarbejderne  fremgår,  at  retten  skal  have  en  udvidet  adgang  til  på  klag  e- rens/forurettedes begæring at beskikke advokat, ”når forholdene taler derfor ”. Der skal her- ved foretages en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger og sagens alvor, ligesom det bør indgå i vurderingen, i hvilket omfang klagen er underbygget. Der kan v ære særlig an- ledning til beskikkelse, hvis klageren/forurettede er mindreårig e ller på grund af sygdom har et særligt  behov  for  bistand.  Forarbejderne  indeholder  derimod  ikke  bemærkninger  om  be- skikkelse af advokat for de efterladte. Således som bestemmelserne i kapitel 93 b og c om beskikkelse af bistandsadvokat for kl a- geren/den forurettede er affattet sammenholdt med det i forarbejderne hertil anførte om bag- grunden for advokatbeskikkelse, finder landsretten ikke, at der er hjemmel til at beskikke bi- standsadvokat for de efterladte.” Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, idet følgende blev anført: ”Retsplejelovens § 1020 e om beskikkelse af en advokat til »forurettede« må  - ligesom be- stemmelserne i lovens kapitel 66 a om advokatbistand til forurettede - forstås således, at der alene er hjemmel til at beskikke en advokat for den, der er forurettet ved et muligt strafbart forhold, hvorfor der ikke efter bestemmelsen er hjemmel til at beskikke en advokat for de ef- terladte efter en person, der er afgået ved døden som følge af et muligt stra fbart forhold. Af de foran citerede bemærkninger til retsplejelovens § 1019 e og af sammenhængen mellem denne bestemmelse og § 1020 e følger, at der på tilsvarende måde ikke i § 1019 e er hjemmel til at beskikke en advokat for de efterladte efter en person, der er afgået ved d øden, når kl a- gen angår politiets adfærd over for denne person. Efter retsplejelovens § 995 a, stk. 2, kan retten i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgøre  lsen af erstatningskrav. Beskikkelse på dette grundlag må  i  hvert fald forudsætte, at der er rejst sigtelse i sagen. Den foreliggende anmodning om advokatbeskikkelse kan allerede af denne grund heller ikke tages til følge i medfør af denne bestemmelse. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.”

- 7 - Beføjelserne for en advokat for en forurettet, der beskikkes efter retsplejelovens § 1020 e, frem- går af  forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT 1994-05, tillæg A, spalte 3573 ff. Heraf fremgår det bl.a. om den beskikkede advokats processuelle stilling, at det i vidt omfang vil være overladt til domstolene at fastlægge  advokatens beføjelse i forbindelse med den almindelige retsledelse, jf. FT 1979-80, tillæg A, spalte 470, vedrørende advokatens beføjelser efter retsplejelovens kapitel 66 a.   Den beskikkede advokat for den forurettede i en sag omfattet af retsplejelovens kapitel 93 c har i medfør af § 1020 e, stk. 2, ret til aktindsigt i hele det ved undersøgelsen tilvejebragte materiale – uanset om der er rejst tiltale i sagen eller ej. Baggrunden for denne udvidede adgang til sagsak- terne  er,  at  ordningen  med  beskikkelse  af  advokat  for  forurettede  i  sager  mod  politipersonale bl.a. er begrundet i hensynet til at skabe tillid til, at straffesager mod politipersonale behandles på betryggende vis. Derudover finder bestemmelserne i kapitel 66 a i øvrigt tilsvarende anvendelse, jf. § 1020 e, stk. 3. 3. Lovforslagets udformning I straffesager mod politipersonale efter retsplejelovens kapitel 93 c er det efter Justitsministeriets opfattelse af særlig vigtighed at sikre, at straffesagen behandles på  en måde, som virke r  betryg- gende for de implicerede. Dette gør sig også  gældende i de situationer, hvor en person er afgået ved døden, og hvor de pårørende har et  naturligt behov for at få  klarlagt sagen. I dag, hvor der efter de gældende regler ikke er mulighed for at beskikke en bistandsadvokat for de efterladte, er det i praksis ofte anklagemyndighedens sagsbehandlere, som de pårørende he n- vender sig til med de mange spørgsmål, de efterladte na turligt har i perioden umiddelbart efter hændelsen. Dette kan være et problem, fordi sagsbehandlerne ofte hverken kan eller bør varetage de efterladtes interesser på grund af objektivitetskravet,  og det kan også være  et ressourcemæs- sigt problem hos anklagemyndigheden. På den baggrund foreslås det, at der i retsplejelovens § 1020 e indsættes en hjemmel til, at der i straffesager  mod  politipersonale  kan  beskikkes  en  bistandsadvokat  til  afdødes  nære  pårøre nde, når forholdene taler derfor .Der henvises til lo  vforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil. Efter bestemmelsen vil der kunne beskikkes en advokat for nære pårørende  i sager, hvor en per- son er afgået ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i polit  i- ets varetægt. Derudover vil der efter den foreslåede bestemmelse  kunne beskikkes en advokat for nære  pårørende  i  den   sjældne  situation,  hvor  en  forurettet  i  en  straffesag  mod  politipersonale

- 8 - afgår  ved  døden,  før   straffesagen  er  afsluttet,  uden  at  årsagen  til  dødsfaldet  v edrører  politiets behandling af den pågældende. Efter Justitsministeriets opfattelse vil forholdene i de tilfælde, hvor forurettede afgå r ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt,  altid tale for, at  der  beskikkes  en  advokat  for  forurettedes  nære  pårørende.  Ligeledes  vil  forholdene  som  u d- gangspunkt tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes pårørende i de n situation, hvor en forurettet afgår ved døden, inden straffesagen er afsluttet, uden a t årsagen til dødsfa ldet ved- rører politiets behandling af den pågældende.  Dog finder Justitsministeriet, at der i de sager, hvor den  forurettede  efter  §  1020  e,  stk.  1,  har  fået   eller  ville  have  fået   afslag  på  b eskikkelse  af  en advokat, kun rent undtagelsesvis bør beskikkes en advokat for den afdødes på rørende. Forslaget indebærer, at  retten på begæring af den  forurettedes nære pårørende kan beski kke en advokat for de pårørende.  Begrebet ”nære pårørende” svarer til afgrænsningen i retsplejel ovens § 41 d. Ægtefæller, samlever, børn og forældre må normalt anses for at være nære pår  ørende. Efter omstændighederne vil også andre , f.eks. søskende, kunne anses for at være nære pårørende, hvis der har været et sådant særligt forhold mellem de pågældende og   den forurettede, at der må ant a- ges at være tale om en tilsvarende betydelig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det foreslås  endvidere, at bistandsadvokaten for de pårørende skal have samme udvidede a dgang til sagens materiale under efterforskningen, som den beskikkede advokat for forurettede har efter retsplejelovens § 1020 e, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne her- til. Justitsministeriet har overvejet, om der i retsplejelovens kapitel 66 a vedrørende advokatbistand til den forurettede generelt bør være mulighed for at beskikke en bistandsadvokat for den foruret- tedes pårørende i sager, hvor den forurettede afgår ved døden som følge af en stra  fbar handling. Justitsministeriet finder dog ikke, at der er behov herfor. Det bemærkes, at der efter den gælden- de bestemmelse i retsplejelovens § 995 a, stk. 2, er mulighed for at beskikke en advokat særligt til at bistå  pårørende  med opgørelsen af et erstatningskrav i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse. 4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser ... 5. Hørte myndigheder m.v. Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring til følgende myndigheder og orga- nisationer m.v.:

- 9 - Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Re  tten i Ålborg,  Præsidenten  for  Retten  i  Roskilde,  Domstolsstyrelsen,  Den  Danske  Dommerfo  rening, Dommerfuldmægtigforeningen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Politidirektøren  i  København, Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark, Advokatrådet,   Institut   for   Menneskerettigheder,   Landsforeningen   af   beskikkede   a dvokater, Dansk   Retspolitisk   Forening,   Landsforeningen   Hjælp   Voldsofre,   Center   for   Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Joan-Søstrene (Dannerhusets Rådgivning ). Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § X, nr. 1 (§ 1020 e, stk. 2). Med den foreslåe de § 1020 e, stk. 2, indføres en hjemmel til, at der kan beskikkes en bistandsad- vokat til de nære pårørende til en person, der er afgået ved døden, jf.   sager omfattet af retspleje- lovens kapitel 93 c. Efter bestemmelsen vil der kunne beskikkes en advokat for nære pårørende  i sager, hvor en per- son er afgået ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i polit  i- ets varetægt. Derudover vil der efter den foreslåede bestemmelse  kunne beskikkes en advokat for nære  pårørende  i  den   sjældne  situation,  hvor  en  forurettet  i  en  straffesag  mod  politipersonale afgår  ved  døden,  før   straffesagen  er  afsluttet,  uden  at  årsagen  til  dødsfaldet  vedrører  politiets behandling af den pågældende. Efter Justitsministeriets opfattelse vil forholdene i de tilfælde, hvor forurettede afgår ved d øden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, altid tale for, at  der  beskikkes  en  advokat  for  forurettedes  nære  pårørende.  Ligeledes  vil  forholdene  som  u d- gangspunkt tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes pårørende i den situat ion, hvor en forurettet afgår ved døden, inden straffesagen er afsluttet, uden at årsagen til dødsfa  ldet ved- rører politiets behandling af den pågældende. Dog finder Justitsministeriet, at  der i de sager, hvor den  forurettede  efter  §  1020  e,  stk.  1,  har  fået   eller  ville  have  fået   afslag  på  b eskikkelse  af  en advokat, kun rent undtagelsesvis bør beskikkes en advokat for den afdødes på rørende.

- 10 - Forslaget indebærer, at  retten på begæring af den   forurettedes nære pårørende kan beski kke en advokat for de pårørende. Begrebet ”nære pårørende” svarer til afgrænsningen i retsplejel  ovens § 41 d. Ægtefæller, samlever, børn og forældre må normalt anses for at være nære pår  ørende. Efter omstændighederne vil også andre, f.eks. søskende, kunne anses for at være nære pårørende, hvis der har været et sådant særligt forhold mellem de pågældende og   den forurettede, at der må ant a- ges at være tale om en tilsvarende betydelig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Bistandsadvokaten for de pårørende  har de samme beføjelser som en bistandsadvokat beskikket efter § 1020 e, stk. 1, jf. § 1020 e, stk. 3, der bliver stk. 4. Bistandsadvokaten vil således  i de om- handlede sager bl.a. kunne orientere de efterladte om sagens gang, herunder status for efterforsk- ning, yde bistand ved afhøringer, hvis de efterladte selv skal afhøres til sagen, vejlede om adgan- gen til at søge aktindsigt i sagen, yde bistand i forbindelse med sagens afgørelse, f.eks. gennem- gang  af  selve  afgørelsen  m.v.,  vejlede  om  eventuel  klageadgang  og  yde  bistand  med  de  mere praktiske aspekter af sagen, såsom udlevering af l iget, effekter m.v. Såfremt de pårørende ikke ønsker en advokat beskikket, men i stedet selv antager en adv  okat, vil den pågæl dende i praksis have den samme retsstilling som en advokat, der er beskikket i henhold til den foreslåede bestemmelse.  Udgifterne til en privat antaget advokat vil dog skulle afholdes af de pår ørende. Beskikkelsen  af  en  bistandsadvokat  for  de  pårørende  bø r  ske  på  så  tidligt  et  tidspunkt  i  sagen som muligt, således at man i stør st mulig omfang kan undgå situationer, hvor efterforskningen af sagen  vanskeliggøres  af,  at  advokaten  først  indtræder  i  sagen,  når  efterforskningen  er  afslu ttet, og afgørelsen er nært forestående. Politiet bør derfor  efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a så tidligt som muligt vejlede de efterladte om muligheden for at få beskikket en bistand  sadvokat. Til § X, nr. 2 (§ 1020 e, stk. 2, der bliver stk. 3) Efter den foreslåede  ændring af § 1020 e, stk. 2, der bliver stk. 3, vil en bistandsadvokat for de nære pårørende  - på samme måde som en bistandsadvokat for den forurettede   - have ret til akt- indsigt i hele det ved undersøgelsen tilvejebragte materiale, uanset om der er rejst tiltale i sagen eller ej. Til § Y Det foreslås, at loven træder i kraft den ...

- 11 - Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1020 e. Retten  beskikker  på  den  forure t- tedes  begæring  en  advokat  for  den  pågæ l- dende,   når   forholdene   taler   derfor,   eller såfremt   det   fø lger   af   bestemmelserne   i kapitel 66 a. Stk.  2.  Den  for  forurettede  beskikkede  ad- vokat har adgang til det i § 741 c, stk. 2, 2. pkt.,  nævnte  materiale,  uanset  om  der  er rejst tiltale i sagen. Stk. 3. (udelades) § 1 1. I § 1020 e, stk. 1, indsættes som nyt stk. 2: ”Stk. 2. Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten på begæring af den for uret- tedes nære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler derfor.” Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4. 2. I § 1020 e, stk. 2, der bliver stk. 3, ind- sættes efter ”advokat”: ”eller den for de nære pårørende beskikkede adv okat”. § 2 Loven træder i kraft den ...