Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 2. marts 2005 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-703-0001 Dok.: TSP40024 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den  14. marts 200 5 : Forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv (KOM(2002) 244 endelig) Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv. Resumé Kommissionens  forslag  til  et  femte  motorkøretøjsforsikringsdirektiv  er  sat  på  dagsordenen  for råd smødet (landbrug og fiskeri) den 14 . marts 200 5 med henblik på  godkendelse som A-punkt af Europa - Parlamentets ændringer til den fælles holdning . Der  blev  opnået  enighed  om   den  fælles  holdning  på  rådsmødet  (konkurrenceevne)  den  27.  n   o- vember 2003, og fælles holdning blev endeligt vedtaget på  rådsmødet (konkurrenceevne) den  26. april 2004. Den  12.  januar  2005  foreslog  Europa-Parlamentet  ved  andenbehandlingen  visse  ændringer  til den  fælles  holdning.  På  den  baggrund  har  det  luxembourgske  formandskab  foreslået   ,  at  Rådet godkender Europa-Parlamentets ændringsforslag og dermed endeligt vedtager direktivet i form af den således ændrede fælles holdning. Som det væsentligste har Europa-Parlamentet foreslået en ændring af det fjerde motorkøretøjs- forsikringsdirektiv,  der  går  ud  på,  at    medlemsstaterne  træffer  alle  nødvendige  foranstaltninger med  henblik  på  at  lette  skadelidtes,  deres  forsikringsselskabers  eller  deres  juridiske  repræse n- tanters adgang til de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skade- sager. Sådanne grundlæggende oplysninger skal i relevant omfang foreligge i elektronisk form i

- 2 - et  centralt  register  i  hver  medlemsstat  og  gøres  tilgængelige  for  sagens  parter,  såfremt  de   ud- trykkeligt anmoder herom. Direktivforslaget indeholder herudover en række forskellige ændringer til navnlig de fire første motorkøretøjsforsikringsdirektiver,  som  udgør  det  regelsæt,  der  overordnet  regulerer  medlems- staternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringsplig- tens overholdelse. Hensigten med direktivforslaget er navnlig at forbedre beskyttelsen af de ska- delidte ved færdselsuheld, at afhjælpe mangler i de tidligere direktiver og skabe klarhed om visse af definitionerne i direktiverne samt løse problemer, der ofte forekommer i praksis for at sikre et mere effektivt indre marked for motorkøretøjsforsikring. Som det mest væsentlige indebærer forslaget, at der fastsættes nye forhøjede minimumsbeløb for forsikringsdækning af person- og tingsskade. Minimumsbeløbene foreslås ændret til  € 1 mi o. for personskade pr. skadelidt. Som alternativ hertil skal det være muligt at fastsætte et mindstebeløb på  € 5 mi o. for hvert uheld uanset antallet af skadelidte. For tingsskade er minimumsdækningen nu € 1 mi o. for hvert uheld, uanset antallet af skadelidte. 1. Baggrund og indhold Den    indbyrdes    tilnærmelse    af    medlemsstaternes    lovgivning    om    ansvarsforsikring    for motorkøretøjer   og   kontrollen   med   forsikringspligtens   overholde lse   er   reguleret   ved   Rådets direktiv  72/166  EØF,  EFT  1972  L  103,  s.  1  (første  motorkøretøjsforsikringsdirektiv),  Rådets direktiv 84/5 EØF, EFT 1984 L 8, s. 17 (andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 90/232, EFT 1990 L 129, s. 33 (tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26, EFT 2000 L 181, s. 65 (fjerde motorkøretøjsforsi kringsdirektiv). Europa-Parlamentet vedtog i juli 2001 en resolution, der opfordrede Kommissionen til at udar- bejde et forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv med ændringer til det eksisterende EU-regelsæt om motorkøretøjsforsikring. Kommissionen har som opfølgning på denne opfordring den 7. juni 2002 fremsat et forslag om ændring   af   Rådets   direktiv   72/166/EØF,   8 4/5/EØF,   88/357/EØF,   90/232/EØF   og   direktiv 2000/26/EF  om  ansvarsforsikring  for  motorkøretøjer  (forslag  til  et  femte  motorkøretøjsforsik- ringsdirektiv) (KOM(2002) 244 endelig). Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter fremgangsmåden i artikel 251 (fælles beslutningstagen).

- 3 - Direktivforslaget  svarer  i  det  væsentligste  til  et  tidligere  udkast,  som  Kommissionen  har  haft  i høring i medlemsstaterne. Den  danske  regering  har  den  14.  marts  2002  afgivet  en  udtalelse  om  Kommissionens  udkast. Kopi af udtalelsen er sendt til orientering til Folketingets Europaudvalg  den 27. marts 2002 og Folketingets Retsudvalg den 2. april 2002. På rådsmødet (konkurre   nceevne) den 27. november 2003 blev der opnået politisk enighed om en fælles   holdning   om   forslaget.   Den   fælles   holdning   blev   endeligt   vedtaget   på    rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. april 2004. Europa - Parlamentet har den 12. januar 2005 foreslået en  række ændringer til fælles holdning. Direktivforslaget indeholder en række forskellige ændringer af navnlig de første fire motorkøre- tøjsforsikringsdirektiver, som gennemgås punkt for punkt nedenfor. 1.1.  De  fire  motorkøretøjsforsikringsdirektiver  forpligter  bl.a.  EU-medlemsstaterne  til  at  træffe foranstaltninger  for  at  sikre,  at  erstatningsansvaret  for  køretøjer,  der  er  ”hjemmehørende  i  det pågældende land”, er dækket af en forsikring, jf. første motorkøretøjsforsikringsdirektiv, artikel 3, stk. 1. I  artikel  1  i  forslaget  til  femte  motorkøretøjsforsikringsdirektiv  foreslås  det,  at  definitionen  af ”det område, hvor et køretøj er hjemmehørende”, som bestemt i artikel 1, stk. 4, i første m otor- køretøjsforsikringsdirektiv, ændres i to henseender. Det foreslås for det første præciseret, at kør e- tøjet anses for hjemmehørende i den stat, hvis nummerplade det er forsynet med, uanset om der er tale om permanente eller midlertidige nummerplader (grænse- og toldplader), idet det for visse køretøjer  med  midlertidige  nummerplader  har  vist  sig  vanskeligt  at  opnå  forsi kringsdækning  i den  medlemsstat,  i  hvilken  de  er  registrerede.  For  det  andet  foreslås  der  en  afklaring  af,  hvor køretøjet anses for hjemmehørende i tilfælde, hvor køretøjet er uden nummerplade eller bærer en nummerplade,  hvis  registreringsnummer  ikke  svarer  til  eller  ikke  længere  svarer  til  køretøjet.  I disse tilfælde skal den stat, hvor uheldet fandt sted, ved behandlingen af en skadessag betragtes som værende ”det område, hvor et køretøj er hjemmehørende”. Det foreslås endvidere i forslagets  artikel 1 at ændre artikel 2, stk. 1, i første motorkøretøjsforsik- ringsdirektiv således, at det gøres klart, at adgangen til at udføre ikke -systematisk kontrol (stik- prøvekontrol) med ansvarsforsikringer for køretøjer både gælder for køretøjer, der er hjemm ehø- rende  på  en  anden  medlemsstats  område,  og  for  køretøjer,  der  er  hjemmehørende  på  en  ikke   - medlemsstats område, når de indpasserer fra en anden medlemsstat. Den ikke  -systematiske kon- trol skal udføres uden forskelsbehandling og som et led i en generel kontrol.

- 4 - Endvidere foreslås det at ændre artikel 4, litra a, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv sål  edes, at offentlige og private personer, der er undtaget fra forsikringspligten for motorkøretøjer, også skal dække skader forårsaget af disse køretøjer  på medlemsstatens eget territorium. B estemmel- sen foreslås desuden ændret således, at Kommissionen skal modtage en liste over pe  rsoner, som er omfattet af undtagelsen, samt over myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at dække de forvoldte skader, med henblik på offen tliggørelse.    Det foreslås at revidere artikel 4, litra b, i første motork øretøjsforsikringsdirektiv, hvorefter der for visse typer af køretøjer (bl.a. visse landbrugsmaskiner) kan gøres undtagelse fra forsikrings- pligten i artikel 3. Kommissionen foreslog i det oprindelige forslag, at bestemmelsen udgik. Efter det nuværende forslag skal medlemsstaterne sikre, for så vidt angår ulykker på me   dlemsstatens territorium,  at  køretøjer  undtaget  fra  forsikringsforpligtelsen  behandles  som  køretøjer,  der  ikke opfylder forsikringsforpligtelsen efter artikel 3, stk. 1, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Erstatningsfonden  i  den  medlemsstat,  hvor  ulykken  finder  sted,  har  herefter  et  regreskrav  mod garantifonden  oprettet  i  overensstemmelse  med  artikel  1,  stk.  4,  i  andet  motorkøretøjsforsik- ringsdirektiv, i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende. Endelig foreslås artikel 6 og 7 i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv ændret således, at o  rdene ”eller på en medlemsstats ikke -europæiske territorium” udgår. Baggrunden er, at artikel 299 TEF fastslår,  at  traktaten  og  regler  udstedt  i  medfør  heraf  som  udgangspunkt  finder  a nvendelse  på disse territorier. Rådets Juridiske Tjeneste har derfor henstillet, at henvisningen i det første m o- torkøretøjsforsikringsdirektiv udgår. 1.2.  I forslagets artikel 2 foreslås bl.a. artikel 1, stk. 2, i andet motorkøretøjsforsikringsdire ktiv ændret  med  henblik  på  at  fastsætte  nye  minimumsbeløb  for  forsikringsdækning  af  person -  og tingsskade. Minimumsbeløbene  foreslås  ændret  til   €  1  mi o.  for  personskade  pr.  skadelidt.  Som  alternativ hertil skal det være muligt at fastsætte et mindstebeløb på  € 5 mi o. for hvert uheld uanset antallet af skadelidte, der har lidt personskade. For tingsskade er minimumsdækningen nu € 1 mi o. for hvert uheld, uanset antallet af skadelidte. I Europa - Parlamentets forslag til ændring af den fælles holdning foretages der visse sproglige ændringer af artikel 2. Ændringerne indebærer ingen indholdsmæssige ændringer. 1.3. Herudover foreslås det,  at medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller udelukke udbe- taling  af  erstatning  for  tingsskade,  forvoldt  af  ukendt  køretøj,  af  den  i  artikel  1,  stk.  4,  nævnte garantifond  skal  begrænses  således,  at  i  de  tilfælde,  hvor  garant ifonden  har  udbetalt  erstatning

- 5 - for væsentlig personskade i anledning af et uheld, kan medlemsstaten ikke udelukke at udbetale erstatning for tingsskade ved samme uheld med den begrundelse, at køretøjet ikke er identifice- ret.  Der  er  dog  mulighed  for  at  fastsætte  en  selvrisiko  på   €  5 00  for  erstatning  for  tingsskade  i disse tilfælde. ”Væsentlig  personskade”  skal  fastlægges  i  henhold  til  lovgivningen  i  den  medlemsstat,  hvor uheldet skete, idet der bl.a. kan  tages hensyn til, om personskaden har nødvendiggjort hospitals- behandling. Kommissionen har begrundet sit forslag med, at risikoen for svig ved anmeldelse af skade, der ikke er forvoldt af et ukendt køretøj er væsentligt mindre, hvis der ved samme uheld er udbetalt erstatning for væsentlig personskade. 1.4.  Ifølge  artikel  12  a,  stk.  4,  i  andet  skadesforsikringsdirektiv  som  senest  ændret  ved  fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv,  skal  den  medlemsstat,  hvor  der  præsteres  tjenesteydelser,  på- lægge  forsikringsvirksomheder  at  udpege  repræsentanter,  der  er  bosat  eller  etableret  på  me d- lemsstatens område, som bl.a. skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og  have  beføjelse  til  at  repræsentere  forsikringsvirksomheden  over  for  skadelidte  personer,  der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådann e krav. Det nævnes endvidere i sidste pkt. i ovennævnte bestemmelse, at ”den udpegede person må ikke udøve  nogen  form  for  direkte  forsikringsvirksomhed  for  nævnte  virksomhed”.  Baggrunden  for sidstnævnte bestemmelse har ifølge Kommissionen været at forhindre, at repræsentanten, som på vegne  af  det  pågældende  udenlandske  forsikringsselskab  udøver  fri  udveksling  af  tjenesteyde l- ser, samtidigt benytter sig af retten til at etablere (direkte) forsikringsvirksomhed. Tredje skadesforsikringsdirektiv har imidlertid nu ophævet alle forhindringer for den samtidige udøvelse  af  friheden  til  at  udveksle  forsikringstjenesteydelser  og  friheden  til  at  etablere  forsik- ringsvirksomhed. Som en konsekvens heraf er det tilladt filialer af forsikringsvirksomheder at optræde som tjene- steydere  på  alle  forsikringsområder  undtagen  motorkøretøjsforsikring,  hvor  forbuddet  er  o  pret- holdt.  Med  henblik  på  at  bringe  motorkøretøjsforsikringsområdet  i  overensstemmelse  med  den øvrige forsikringsvirksomhed foreslås det derfor i artikel 3 at o phæve det ovennævnte forbud i andet skadesforsikringsdirektiv således, at repræsentanten ikke er forhindret i at etablere dire kte forsikringsvirksomhed på medlemsstatens område. 1.5. I forslagets artikel 4, stk. 1, foreslås det, at der indføres en ny best emmelse i artikel 1 i tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv,  hvorefter  en  passager  ikke  kan  udelukkes  fra  forsikringsdæk-

- 6 - ning med den begrundelse, at han vidste eller burde vide, at føreren af motorkøretøjet var påvi r- ket af spiritus eller andet rusmiddel på ulykkestidspunktet. Det forhold, at passageren dækkes af den  lovpligtige  forsikring,  er  uden  betydning  for  spørgsmålet  om  den  pågældendes  eventuelle ansvar i henhold til national lovgivning, eller for størrelsen af den erstatning, der udredes ved en konkret  ulykke.  Dette  afgøres  af  de  nationale  domstole,  jf.  direktivforslagets  forklarende  b e- mærkninger. 1.6. Der foreslås i forslagets artikel 4, stk. 2, indsat en ny bestemmelse i tredje motorkøretøj sfor- sikringsdirektiv  (artikel  1   a)  ifølge  hvilken,  ansvarsforsikringen  skal  dække  personskade  og tingsskade på ført fodgængere og cyklister og andre ikke-motoriserede trafikanter som følge af en trafikulykke,  hvor  et  motorkøretøj  er  involveret.  Dækningen  gennem  den  lovpligtige  forsikring berører ikke spørgsmålet  om det civilretlige ansvar, dvs. fodgængerens eller cyklistens eventuel- le erstatningsansvar eller størrelsen af den erstatning, der udredes til fodgængeren eller cyklisten ved en konkret ulykke. Dette afgøres efter den gældende nationale lovgivning. 1.7. Det foreslås desuden i forslagets artikel 4, stk. 3, at det præciseres i artikel 2 i tredje m otor- køretøjsforsikringsdirektiv, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger, sål e- des at alle lovpligtige ansvarsforsikringer for motorkøretøjer dækker hele Fællesskabets område på  grundlag  af  én  enkelt  præmie  og  i  hele  kontraktens  løbetid,  omfattende  også  peri   oder  hvor køretøjet befinder sig i en anden medlemsstat i kontraktens løbetid. Denne regel foreslås indført for at forhindre, at forsikringstagere i forsikringsbetingelserne fratages muligheden for at opret- holde forsikringsdækningen som følge af, at motorkøretøjet er medtaget på et mi dlertidigt ophold i en anden medlemsstat. 1.8. I artikel 2 i andet skadesforsikringsdirektiv defineres udtrykket ”den medlemsstat, hvor risi- koen består” bl.a. som ”den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dæ  k- ker transportmidler af enhver art”. I de tilfælde, hvor et motorkøretøj importeres fra en medlems- stat til en anden, foreslås det imi dlertid med forslagets artikel 4, stk. 4 (art. 4  a), at der ved ud- trykket ”den medlemsstat, hvor risikoen består”, skal forstås den modtagende me  dlemsstat i tre- dive dage fra det tidspunkt, hvor køberen har bekræftet leveringen, selv  om køretøjet ikke for- melt er registreret i den modtagende medlemsstat. Hvis køretøjet i denne periode bliver involve- ret i en ulykke, mens det er uforsikret, skal den garantifond, som den modtagende medlemsstat har oprettet på grundlag af artikel 1, stk. 4, i andet motorkøretøjsf orsikringsdi rektiv, erstatte de person-  og  tingsskader,  som  køretøjet  forvolder.  I  Europa - Parlamentets  forslag  til  ændring  af den fælles holdning foretages der visse sproglige ændringer af artikel 4 a. Ændringerne indebæ- rer ingen indholdsmæssige ændringer. 1.9. Det foreslås desuden, at der i artikel 4, stk. 4 (art. 4  b) indføres en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at forsikringstageren på ethvert tidspunkt har ret til at modtage en erklæring fra fo r-

- 7 - sikringsselskabet om eventuelle uheld, som køretøjet har været involveret i, i mindst de seneste fem  år  af  kontraktsforholdet  (skadesattest).  Forsikringstageren  skal  modtage  erklæri ngen  inden 15 dage efter anmodningen. 1.10. Med forslagets artikel 4, stk. 4 (art. 4  c), foreslås indsat en regel i tredje mo torkøretøjsfor- sikringsdirektiv om, at en selvrisiko ikke skal kunne gøres gældende mod skadelidte i uheld for- år saget  af  et  motorkøretøj  forsikret  og  hjemmehørende  i  en  medlemsstat.  Andet  kan  dog  være fastsat  i  særlige  direktivbestemmelser.  I  forslagets  forklarende  bemærkninger  nævnes  således artikel 1, stk. 4, i andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv, som ændret ved forslagets artikel 4 (om uheld forårsaget  af et ukendt motorkøretøj), som  eksempel på  et område,  hvor en bestemmelse om selvrisiko vil kunne være berettiget for at modvirke bedrageri. 1.11. Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv gælder for skadelidte bosat i en EU-medlemsstat i tilfælde,  hvor  skaden  er  sket  i  en  anden  EU-medlemsstat  end  skadelidtes  bopælsstat  eller  i  en ikke-medlemsstat, som har tilsluttet sig grønkortordningen, og forvoldt af et motorkøretøj, der er forsikret  og  hjemmehørende  i  en  anden  EU-medlemsstat  end  den,  hvor  skadelidte  er  bosat,  jf. direktivets  artikel  1.  Disse  skadelidte  skal  kunne  rejse  krav  direkte  mod  det  forsikringsselskab, som har ansvarsforsikret det skadevoldende køretøj, jf. direktivets artikel 3. I forslaget til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv  foreslås  denne  ret  udvidet  til  at  gælde  generelt,  dvs.  ved  alle uheld (også uheld i skadelidtes bopælsstat) som e r forårsaget af et motorkøretøj, der er forsikret af det pågældende forsikringsselskab og som er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. forslagets artikel 4, stk. 4 (art. 4 d), om direkte krav. 1.12. Efter artikel 4 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv skal ethvert forsikringsselskab end- videre udpege skadebehandlingsrepræsentanter i alle andre medlemsstater end den, hvor selska- bet  har  fået  sin  tilladelse.  Skadebehandlingsrepræsentanten  behandler  og  træffer  afgørelse  eller indgår forlig i skadessager, hvor  skadelidte er bosat i samme medlemsstat som skadesrepræsen- tanten. Artikel 4, stk. 6, indebærer, at forsikringsselskabet eller dets skadebehandlingsrepræsen- tant  senest  tre  måneder  efter  fremsættelsen  af  skadelidtes  erstatningskrav  skal  fre msætte  et  be- grundet  erstatningstilbud  over  for  skadelidte.  Hvis  kravet  afvises  helt  eller  delvist  eller  ikke  er klart fastlagt, skal skadelidte modtage et begrundet svar. Denne procedure finder dog kun anven- delse i tilfælde af uheld i en anden EU-medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat, eller i en ikke-medlemsstat tilsluttet grønkortordningen, og som er forvoldt af køretøjer, der er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat end skadelidtes bopælsstat. Med artikel 4, stk. 4 (art. 4  e), i forslaget til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv udvides det geografiske  anvendelsesområde  for  reglen  om,  at  skadelidte  skal  modtage  et  begrundet  e rstat- ningstilbud eller et begrundet svar inden for tre måneder efter fremsættelse af sit krav, til at finde anvendelse i forbindelse med alle uheld, som er forårsaget af et køretøj, der er dækket af forsi k- ring som nævnt i artikel 3, stk. 1, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

- 8 - Endvidere fastsættes det i artikel 4e, at også de nationale forsikringsbureauer skal anvende pr o- ceduren ved behandling af skadestilfælde, der forekommer på medlemsstatens område og er fo  r- voldt af forsikrede eller uforsikrede køretøjer, som hører hjemme i en af de andre medlemsstater. 1.13. Forslagets artikel 4, stk. 5 (ny artikel 5, stk. 1), indeholder en bestemmelse om, at de enkel- te medlemsstater skal sikre, at de informationskontorer, der er oprettet eller anerkendt med fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, skal bistå med oplysninger til enhver, som har været u dsat for skade forvoldt af et motorkøretøj, der er omfattet af forsikringspligten efter første motorkøretøjs- forsikringsdirektiv. 1.14. Som konsekvens af forslaget om ophævelse af artikel 4, litra b, i første motorkøretøjsfor- sikringsdirektiv, jf. ovenfor, foreslås fjerde motorkøretøjsforsik ringsdirektivs artikel 5, punkt 2, nummer ii, og punkt 5, nummer ii, ophævet, jf. forslagets artikel 5. Efter denne bestemmelse skal informationskontorerne føre register, som indeholder oplysninger af relevans for medlemsstater- nes kontrol i medfør af artikel 4, litra b). Forslaget  indebærer  en  ændring  af  det  4.  motorkøretøjsforsikringsdirektiv,  således  at  der  ikke længere henvises til reglerne i Bruxelles-konventionen om værneting, men til den nye Bruxelles- forordning 44/2001, der i 2002 afløste konventionen. Danmark er på grund af det retlige forb e- hold ikke bundet af forordningen, og henvisningen til konventionen opretholdes derfor for Dan- marks vedkommende. Forslaget indebærer dermed ingen realitetsændring. I Europa - Parlamentets forslag til ændring af den fælles holdning indsættes en ny artikel 6 a i det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, der går ud på,    at medlemsstaterne træffer alle nødvendi- ge  foranstaltninger  med  henblik  på  at  lette  skadelidtes,  deres  forsikringsselskabers  eller  deres juridiske repræsentanters adgang til de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for be- handlingen af skadesager. Sådanne grundlæggende oplysninger skal i relevant omfang foreligge i elektronisk form i et centralt register i hver medlemsstat og gøres tilgængelige for sagens par- ter, såfremt de udtrykkeligt anmoder herom. 1.15.  Forslagets  artikel  6  indeholder  en  ikrafttrædelsesbestemmelse,  hvorefter  medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre forslaget inden for et (endnu) ikke nærmere bestemt antal måneder efter det 5. motorkøretøjsforsi kringsdi- rektivs ikrafttræden. Endvidere indeholder artikel 6, stk. 2, en minimumsbestemmelse, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde eller fastsætte bestemmelser, der giver skadelidte en bedre beskyttelsesgrad, end efter direktivets regler.

- 9 - 2. Europa-Parlamentets holdning Europa - Parlamentet har afgivet en udtalelse den 23. oktober 2003 og stillet visse ændringsfor- slag til Kommissionens oprindelige forslag. Den 12. januar 2005 har Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen stillet en række ændrings- forslag til den fælles holdning. Der henvises til den i pkt. 1 kursiverede tekst. 3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Hensigten med direktivforslaget er en modernisering af de første tre motorkøretøjsforsikringsdi- rektiver  og  en  udvidelse  af  anvendelsesområdet  for  reglerne  i  det  fjerde  motorkøretøjsforsi k- ringsdirektiv. Det er regeringens opfattelse, at direktivforslaget ikke giver anledning til at anven- de nærheds- og proportionalitetsprincippet. 4. Gældende dansk ret 4.1. Spørgsmål om ansvar for færdselsuheld forårsaget af motorkøretøjer, og forsikringspligt for krav om erstatning for skader forvoldt ved sådanne uheld, reguleres af færdselslovens kap. 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 473 af 9. juni 2004. Efter færdselslovens § 104, stk. 1, jf. § 101, stk. 1, er ejeren eller brugeren af et motordrevet kø- retøj  objektivt  ansvarlig  for  de  skader,  køretøjet  volder  ved  færdselsuheld  eller  ved  eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet. Ved brugeren forstås en person, der har selvstændig rådighed over køretøjet i egen interesse. For en fører af et motordrevet køretøj, der ikke kan betragtes som ejer eller bruger i denne be- tydning, f.eks. en chauffør, gælder dansk rets almindelige culparegel, jf. lovens § 104, stk. 2. Færdselslovens  §  101,  stk.  1,  omfatter  kun  erstatning  for  tab  som  følge  af  skader,  der  påføres andre end den, der er erstatningsansvarlig efter færdselslovens § 104, stk. 1, jf. § 101, stk. 1, jf. Højesterets dom i UfR 1998.1626 H. Ved dommen fandt Højesteret, at en ejer (og forsikringsta- ger) ikke kunne kræve erstatning for tab af forsørger hos forsikringsselskabet i forbindelse med et ulykke, hvor ejerens ægtefælle, der var passager i bilen, blev dræbt. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særli-

- 10 - ge tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden, jf. § 101, stk. 2. Som udgangspunkt vil den, der accepterer den risiko for skade, der er forbundet med at køre med en spirituspåvirket fører, have udv ist en så grov uagtsomhed, at erstatningen må nedsættes med 1/3. Skærpende omstændigheder medfører  yderligere nedsættelse, evt. fuldstæn- dig bortfald, jf. f.eks. UfR 1990.688 V. Personskade eller tab af forsørger, der er en følge af sammenstød mellem motordrevne køretøjer, erstattes efter reglerne i færdselslovens § 101, stk. 1 og 2, jf. § 103, stk. 1. 4.2. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer skal være dækket af en for- sikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse, jf. færdselslovens § 105, stk.  1,  1.  pkt.,  og  bekendtgørelse  nr.  554 af 2. juli 2002 om koncession  til skadeforsikringssel- skaber. Ansvarsforsikringen kan dog også tegnes i et forsikringsselskab, der har koncession i en anden EU-medlemsstat,   eller   i   et   land,   der   efter   aftale   med   EU   har   gennemført   Rådets   direktiv 92/49/EØF, og som i Danmark er anmeldt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretø- jer, jf. færdselslovens jf. § 105, stk. 1, 2. pkt. Alle sådanne forsikringsselskaber ska l være med- lemmer af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). DFIM  er  udpeget  som  dansk  garantifond,  jf.  andet  motorkøretøjsforsikringsdirektivs  artikel  1, stk. 4. DFIM er desuden udpeget som informationskontor og erstatningsorgan efter fjerde motor- køretøjsforsikringsdirektivs artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, jf. nedenfor under pkt. 4.8. Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger på indtil 50 mio. kr. og tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade, jf. færdselslovens § 105, stk. 2. Disse beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. stk. 3. Pr. 1. januar 200  5 er beløbene fastsat til henholdsvis 89 mio. kr. (personskade) og 18 mio. kr. (tingsskade), jf. bekendtgørelse nr. 1178 af 1. dece mber 2004. 4.3. Ethvert motorkøretøj skal være registreret og forsynet med nummerplade(r), inden det tages i  brug,  jf.  §  1  i  bekendtgørelse  nr.  1350  af  18.  december  2000  (registreringsbekendtgørelsen). Efter bekendtgørelsens § 119 kan der gives tilladelse til, at nye køretøjer, der indkøbes her i lan- det, og brugte køretøjer, der senest har været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske  grænsenummerplader.  Registreringen  på  grænsenummerplader  er  undergivet  en  gyldi g- hedsperiode, der bestemmes ud fra formålet med anvendelsen, og den tid der forl øber, inden kø- retøjet eventuelt kan registreres på bestemmelsesstedet, jf. bekendtgørelsens § 123.

- 11 - 4.4. Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslovens forskrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj, jf. § 5, stk. 1, i b e- kendtgørelse nr. 585 af 9. juli 2002 (herefter bekendtgørelse nr. 585). Forsikringspligten påhviler ejeren  eller  brugeren,  jf.  færdselslovens  §  106,  stk.  1.  Forsikringsselskabet  har  som  udgangs- punkt pligt til at tegne forsikring på begæring af den forsikringspligtige, jf. færdselsl ovens § 107 og § 1 i bekendtgørelse nr. 585. Udenlandske motordrevne køretøjer (dvs. køretøjer, hvis ejer eller bruger har bopæl i udlandet, og som ikke er registreret i Danmark) skal være omfattet af en ansvarsforsikring i overensstem- melse med færdselslovens § 105, stk. 1-3, jf. bekendtgørelse nr. 171 af 2. april 1993 om uden- landske køretøjers adgang til Danmark (herefter bekendtgørelse nr. 171), § 2, stk. 1. Forsikrings- pligten anses uden videre opfyldt for motorkøretøjer, der er hjemmehørende i et EU-land, undta- gen for visse typer køretøjer opregnet i et bilag til bekendtgørelsen, jf. dennes § 2, stk. 2. For de køretøjer,  hvor  forsikringspligten  ikke  umiddelbart  kan  anses  for  opfyldt,  skal  føreren  være  i besiddelse af et gyldigt grønt kort eller af en grænseforsikringspolice, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. 4.5. Forsikringen skal på grundlag af én enkelt præmie dække ved kørsel på hele Fællesskabets område  og  give  den  dækning,  der  er  foreskrevet  i  lovgivningen  i  vedkommende  medlemsstat, eller den dækning, der kan kræves efter dansk lovgivning, når  denne dækning er større, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 585. 4.6. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte efter færdselslovens § 108, stk. 1, jf. § 105, stk. 1. Det kan aftales i policevilkårene, at forsikringsselskabet har regr es mod ska- devolderen,  når  forsikringsbegivenheden  er  fremkaldt  af  den  pågældende  ved  uag  tsomhed.  En sådan  aftale  har  dog  kun  retsvirkning,  hvis  forsikringsbegivenheden  er  fremkaldt  ved  en  uag t- somhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, hvilket også om fatter forsætlige handlinger, jf. færdselslovens § 108, stk. 2. Reglen er indsat for at hindre, at den lovpligtige ansvarsforsik- ring skal medføre, at erstatningsreglerne mister deres præventive funktion. DFIM erstatter umiddelbart over for skadelidte, men med regres mod eventuelle ansvarlige, per- sonskade,  der  må  antages  at  være  forvoldt  af  ukendt,  motordrevet  køretøj  som  følge  af  uheld  i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 585 § 18, stk. 2 og 7. Foreningen erstatter endvidere umiddelbart over for skadelidte, men med regres mod den ansvarlige, skade som følge af uheld i Danmark, der  er  forvoldt  af  et  motordrevet  køretøj,  for  hvilket  forsikring  ikke  er  tegnet,  eller  for  hvilket forsikring er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft, jf. § 18, stk. 3 og 7.

- 12 - Endelig dækker DFIM forsikringsansvaret for udenlandske køretøjer, der midlertidigt benyttes i Danmark uden at være registreret i Danmark, hvis anden forsikringsdækning ikke foreligger, jf. § 19. 4.7. Bekendtgørelse nr. 171 indeholder i § 5 en regel om, at enhver udenlandsk bil skal være for- synet med registreringsnummer, typisk anbragt på en nummerplade. Kravet om registrering a n- ses for opfyldt af køretøjer, for hvilke der i Norge, Sverige eller Finland er meddelt tilladelse til midlertidig brug, og som enten ikke er registreret - eller som er midlertidigt registreret - i hjem- landet, jf. bekendtgørelsens § 7. Kontrollen med, om udenlandske køretøjer under kørsel i Dan- mark  overholder  bl.a.  forskrifterne  om  besiddelse  af  gyldig  ansvarsforsikring  og  registrerings- nummer, foretages ved stikprøvekontrol både ved grænsepassagen, og når køretøjerne er kommet ind i landet, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 171. Kontrol undlades, når køretøjet er registreret i et EU -medlemsland og ikke hører til den type kø- retøjer,  der  er  undtaget  fra  landenes  forsikringsbureauers  garantiforpligtelse,  jf.  §  16,  stk.  2.  I bekendtgørelsens  §  17  bestemmes  det,  at  udenlandske  køretøjer,  der  ikke  opfylder  bl.a.  oven- nævnte  betingelser,  skal  afvises.  For  så  vidt  angår  best  emmelserne  om  besiddelse  af  registre- ringsnummer  kan  den  lokale  politimyndighed  imidlertid  tillade,  at  køretøjer,  der  ikke  opfylder disse  krav,  kan  forsynes  med  grænsenummerplader,  der  skal  være  gældende  for  et  tidsrum  på indtil 1 år. 4.8. Med henblik på a t gennemføre fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv i dansk ret har Folke- tinget vedtaget lov nr. 217 af 22. april 2002 om ændring af færdselsloven (Behandling af erstat- ningskrav  efter  skader  i  udlandet).  Med  loven  er  der  bl.a.  indsat  to  nye  bemyndigelsesbestem- melser - § 115 a og § 115 b - i færdselsloven. Bekendtgørelse nr. 585 er udstedt i medfør af loven og trådte i kraft den 20. januar 2003. I § 14 i bekendtgørelse nr. 585 er det bestemt, at skadebehandlingsrepræsentanter, der i Danmark er udpeget til at repræsentere udenlandske forsikringsselskaber i overensstemmelse med artikel 4 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, behandler og træffer afgørelse eller indgår forlig i sk a- dessager   for   skadelidte   bosat   i   Danmark   i   forbindelse   med   uheld   i   en   anden   EU/EØS- medlemsstat eller i en ikke-medlemsstat tilsluttet grønkortordningen, som er forvoldt af et køre- tøjer, der er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i EU eller EØS. Hvis en skadelidt i forbindelse med et sådan uheld fremsætter et erst atningskrav over for repræ- sentanten i Danmark, skal repræsentanten senest 3 måneder herefter fremsætte et begrundet e r- statningstilbud, hvis ansvaret ikke bestrides, og tabet er opgjort, eller give et begrundet svar, hvis ansvaret afvises, eller tabet ikke er endeligt opgjort. Dette gælder dog ikke, hvis det på gældende

- 13 - forsikringsselskab, som repræsentanten repræsenterer, inden for den nævnte frist har fremsat et begrundet tilbud eller svar, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2. Tilsvarende  sagsbehandlingsregler  gælder  for  forsikringsselskaber  med  koncession  i  Danmark, jf. § 15, stk. 4. En skadelidt bosat i en anden EU/EØS-medlemsstat, der kommer ud for et uheld i udlandet inden for det grønne korts område, hvor det skadevoldende køretøj er hje mmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat, og forsikret i Danmark, har således krav på, at forsikringsselskabet træffer en afgørelse om sit erstatningskrav inden for frist på 3 mån   e- der. Reglerne i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv om forsikringsselskabers udpegning af skade- behandlingsrepræsentanter i de andre EU-medlemsstater er for forsikringsselskaber med konces- sion i Danmark gennemført i lovbekendtgørelse nr. 696 af 15. juli 2001, som senest ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2002 om forsikringsvirksomhed. Sidstnævnte lovændring stiller som et krav til koncession, at det pågældende forsikringsselskab udpeger en skadeb ehandlingsrepræsentant i de øvrige EU-lande. Reglerne er medtaget i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksom- hed, der for disse reglers vedkommende er trådt  i kraft den 1. januar 2004, jf. § 375. Ifølge færdselslovens § 115 a, stk. 1, skal justitsministeren oprette eller anerkende et erstatnings- organ, som bl.a. kan behandle erstatningskrav fra skadelidte bosat i Danmark efter færdselsuheld i en anden EU-medlemsstat eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen. DFIM  er  ved  Justitsministeriets  skrivelse  af  30.  april  2002  anerkendt  som  dansk  erstatningsor- gan, jf. også § 16 i bekendtgørelse nr . 585. Ifølge bekendtgørelsens § 17, stk. 1, kan en skadelidt bosat i Danmark indgive et erstatningskrav til DFIM som erstatningsorgan, hvis skadevolderens udenlandske forsikringsselskab eller dettes skadebehandlingsrepræsentant i Danmark ikke har givet et begrundet tilbud om erstatning eller et svar inden for tre måneder fra det tidspunkt, hvor skadelidte indgav sit ersta tningskrav til sel- skabet eller repræsentanten. Det samme gælder, hvis skadevolderens forsikringsselskab ikke har udpeget en skadebehandlingsrepræsentant i Danmark, medmindre skadelidte har fremsat kravet direkte over for det udenlandske forsikringsselskab og modtaget et begrundet svar inden 3 mån e- der  efter  fremsættelse  af  kravet,  eller  skadelidte  har  anlagt  søgsmål  direkte  mod  selskabet,   jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2 og 3. Erstatningsorganet skal endvidere efter bekendtgørelsens § 20 refundere erstatningsbeløb, der er udbetalt af et erstatningsorgan i en anden EU-medlemsstat som følge af en skade forvoldt af et køretøj, der er forsikret i Danmark.

- 14 - Efter  §  115  b,  stk.  1,  skal  justitsministeren  oprette  eller  anerkende  et  informationskontor,  der efter en skade (færdselsuheld) bl.a. kan bistå danske skadelidte med få oplysninger om det sk  a- devoldende køretøj og dets forsikringsforhold efter et færdselsuheld i en anden EU-medlemsstat mv.  DFIM  er  anerkendt  som  informationskontor  i  Danmark,  jf.  §  21  i  bekendtgørelse  nr.  585. Informationskontoret skal koordinere indsamling og formidling af en række oplysninger, herun- der registreringsnumrene på  de motorkøretøjer, der er hjemmehørende i Danmark. Informations- kontoret skal bl.a. også indsamle og formidle oplysninger om udenlandske skadebehandlingsr e- præsentanter i Danmark og om forsikringsselskaber, der ansvarsforsikrer motordrevne køretøjer hjemmehørende i Danmark. I  en  række  tilfælde  skal  informationskontoret  i  en  periode  på  7  år  efter  et  uheld  på  skadelidtes begæring  straks  oplyse  om  navn  og  adresse  på  forsikringsselskabet  og  dets  skadebehandlings - repræsentant samt nummeret på forsikringspolicen,  jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1 og 2. Her- udover skal informationskontoret oplyse skadelidte om ejerens, den sædvanlige førers eller den registrerede indehavers navn og adresse, hvis skadelidte har en berettiget interesse i at få oply s- ningerne, jf. bekendtgørelsens § 23. 5. Høring Kommissionens oprindelige direktivforslag har været sendt i høring hos  nedenstående myndi g- heder og organisationer mv.: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten, præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Københavns Politi, Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,  Den  Danske  Dommerfor- ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet, Amtsråd  sforeningen, Kommunernes  Landsforening,  Københavns  Kommune,  Frederiksberg  Kommune,  Nævnet  for Etnisk  Ligestilling,  Kommunernes  Gensidige  Forsikringsselskab,  Forsikring  &  Pension,  Dansk Transport og Logistik, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Landsorganisa tionen    i    Danmark,    Dansk    Arbejdsgiverforening,    Dansk    Industri,    Arbejds- giverforeningen  for  Handel,  Transport  og  Service,  Arbejdsgiverforeningen  for  Transport  og Logistik,  Turistvognmændenes  Arbejdsgiverforening,  Erhvervenes  Transportudvalg,  Danmarks Automobilforhandlerforening,  Forenede  Danske  Motorejere,  De  Danske  Bilimportører,  Danske Sælgere,    Bestillingskontorernes    Sammenslutning,    Dansk    Taxa    Forbund,    Storkøbenhavns Taxinævn,   Danske   Kørelæreres   Landsforbund,   Dansk   Kørelærer-Union,   Dansk   Køreskole Forening,   Danske   Busvognmænd,   NOAH-Trafik,   De   Samvirkende   Invalideorganisationer, Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede og Finanstilsynet.

- 15 - Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten, præsi- denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin- gen,  Domstolsstyrelsen,  Advokatrådet,  Arbejdsgiverforeningen  for  Handel,  Tran sport  og Service, De Danske Bilimportører, Erhvervenes Transportudvalg, Foreningen af Politime- stre i Danmark, Københavns Kommune, Københavns Politi, Nævnet for etnisk ligestilling, Rigsadvokaten og Rigspolitichefen har ikke bemærkninger til forslaget. Dansk Transport og Logistik anfører,  at  reglerne  om,  hvor  køretøjet  er  hjemmehørende,  hvis det er forsynet med midlertidige nummerplader, bør indeholde en tidsbegrænsning, idet myndig- hederne  ikke  har  mulighed  for  at  håndhæve  forsikringspligten  efter  pladernes  udløbstid,  hvis køretøjet forlader den medlemsstat, der har udstedt de midlertidige nummerplader. Der bør ikke indføres ubetinget ansvar over for cyklister og fodgængere, idet der bør være mulighed for ned- sættelse  eller  bortfald  af  erstatningen,  hvis  den  skadelidte  forsætligt  eller  groft  uagtsomt  har medvirket til skaden. Det samme bør gælde for en skadelidt passager. Dansk Transport og Logi- stik tilslutter sig endelig, at de nationale informationskontorers virksomhed kommer til at omfat- te alle skadelidte. Finanstilsynet kan tilslutte sig, at det bliver tilladt for et forsikringsselskabs filial også at o ptræ- de som tjenesteyder på motorkøretøjsforsikringsområdet. Finanstilsynet har ingen bemær  kninger til udvidelsen af funktionerne for de skadesbehandlingsrepræsentanter, der er udpeget i medfør af fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Forbrugerrådet  kan tilslutte sig direktivforslaget under forudsætning af, at forslaget ikke fører til yderligere forhøjelser af forsikringspræmierne for den lovpligtige ansvarsforsikring. Det anfø- res dog, at en passager, der vidste eller burde have vidst, at føreren var beruset, ikke uden videre bør være dækket af ansvarsforsikringen. Dette bør vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Forenede Danske Motorejere tilslutter sig forslaget. Forsikring   &   Pension   og   Dansk   Forening   for   International   Motorkøretøjsforsikring (DFIM)  anfører,  at  definitionen  af,  hvor  et  køretøj  er  hjemmehørende,  når  det  er  forsynet  med midlertidige  nummerplader,  bør  indeholde  en  tidsbegrænsning,  således  at  køretøjet  anses  for hjemmehørende i den stat, der har udstedt de midlertidige nummerplader, i indtil 1 år e fter pla- dens  udløbsdato.  I  modsat  fald  vil  garantifonden  i  den  stat,  hvor  nummerpladen  oprindeligt  er udstedt, hæfte for skader, der sker, efter at køretøjet i årevis har kørt i udlandet med de udløbne midlertidige  nummerplader  uden  at  være  forsikret.  Efter  udløbet  af  1-års  fristen  må  køretøjet anses for hjemmehørende dér, hvor uheldet er sket.

- 16 - Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte et mindstebeløb pr. uheld bør opretholdes af hensyn til forsikringsselskabernes muligheder for at foretage genforsikring. Forsikring & Pension og DFIM kan i princippet tilslutte sig, at garantifonden også skal erstatte tingsskade forvoldt af ukendte køretøjer, hvis der er sket ”alvorlig personskade”. Det kan imid- lertid være vanskeligt for skadelidte at forstå, at der kun  skal betales erstatning for tingsskader, hvis der samtidig er sket alvorlig personskade. Hvis garantifonden udbetaler erstatning for per- sonskade,  har  garantifonden  jo  anset  det  for  bevist,  at  skaden  er  forvoldt  af  et  ukendt  køretøj. Garantifondens pligt til at betale erstatning for tingsskade bør derfor ikke begrænses til skader, hvor der samtidig er sket ”alvorlig personskade”. Betaler garantifonden erstatning for personska- de, bør den også betale erstatning for tingsskade forvoldt ved samme uheld. Med hensyn til erstatningen til en skadelidt, der  som passager har kørt med en spirituspåvirket fører, bemærkes, at erstatningen til passageren efter dansk ret kan nedsættes eller bortfalde som følge af egen skyld. Endelig bør den foreslåede skadesattest kun uds tedes, hvis forsikringstage- ren ønsker det, idet mange slet ikke ønsker en sådan erklæring. NOAH-trafik støtter, at fodgængere og cyklister bliver dækket af den lovpligtige ansvarsforsik- ring. Med henblik på at skærpe bilisternes opmærksomhed og hensyntagen  til andre trafikanter bør  skadevolderens  ansvar  og  dækningsområdet  for  ansvarsforsikringen  generelt  udv ides,  sål e- des  at  forsikringen  skal  dække  samtlige  udgifter  ved  uheldet,  herunder  udgifter  til  hospitalsbe- handling, sygedagpenge, revalidering mv., som i dag i vidt omfang dækkes af det offentlige. Ved  personskader  bør  der  ikke  fastsættes  minimumsbeløb  i  forhold  til  skadelidte,  men  i  stedet være  ubegrænset  dækning.  En  passager,  der  undlader  at  gribe  ind  over  for  en  spirituspåvirket fører,  må  ofte  anses  f or  medansvarlig  for  kørslen  og  bør  derfor  som  udgangspunkt  ikke  være omfattet  af  forsikringen.  Endvidere  bør  den,  der  låner  eller  udlejer  en  bil  til  en  beruset  fører, kunne drages til ansvar herfor. Det bør desuden overvejes, om forsikringen skal dække biler, der mangler den ene eller begge nummerplader. NOAH-trafik peger endelig på, at der i Europa generelt er behov for at forbedre trafikofres vi l- kår, f.eks. ved at forhøje erstatningerne med mulighed for straks at udbetale acontobeløb til dæ k- ning af begravelsesudgifter, løntab, lægebehandling mv. Endvidere bør mulighederne for medi- cinsk, psykologisk og juridisk hjælp forbedres. 6. Forhandlingssituationen

- 17 - Direktivforslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den    14 . marts 200 5 med henblik på  endelig vedtagelse som A-punkt. Det forventes, at alle medlemslande, bortset fra Tyskland og Italien, kan stemme for vedtagelsen. 7. Dansk holdning Danmark støttede vedtagelsen af fælles holdning om forslaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. november 2003 og den 26. april 2004. Danmark  kan  også  støtte   den  endelige  vedtagelse  af  direktivet  (med  de  ændringer  Europa- Parlamentets anden behandling har medført). 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser 8.1.  Såfremt  direktivet   vedtages  med  den  ordlyd,  der  fremgår  af  forslaget,  kan  det  få  følgende lovgivningsmæssige konsekvenser: 8.1.1. Forslagets artikel 2 om bl.a. nye minimumsbeløbsgrænser for forsikringsdækning vil kræ- ve en ændring af færdselsloven. Direktivet indeholder en ny metode for beregning af stigningen i minimumsdækningen  (der  efter  forslaget  skal  afhænge  af  det  europæiske  forbrugerindeks  og justeres hvert femte år), som kan kræve en ændring af færdselslovens § 105, stk. 3.  Det kan ikke udelukkes, at  Europa - Parlamentets forslag til en ny artikel 6 a i det fjerde motorkøretøjsforsik- ringsdirektiv vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.  I givet fald vil det formentlig dreje sig om en ændring af færdselslovens regler om videregivelse af de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige til behandling af skadessager som følge af færdselsuheld. 9.1.2.  En  eventuel  udvidelse  af  skadebehandlingsrepræsentantens  kompetence  efter  fjerde  mo- torkøretøjsforsikringsdirektiv (forslagets artikel 4) vil nødvendiggøre dels en præcisering af be- myndigelsesbestemmelserne i færdselslovens § 115 a, stk. 4, jf. stk. 1, og § 115 b, der som nævnt blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 217 af 22. april 2002, dels ændringer i de administrative forskrifter i bekendtgørelse nr. 585 af 9. juli 2002. Dette  gælder  formentlig  også  for  så  vidt  angår  bl.a.  forslagets  regler  om  erstatning  for  skader forårsaget  af  køretøjer,  der  er  omfattet  af  undtagelsen  fra  forsikringsforpligtelsen,  jf.  artikel  4, litra  b,  i  første  motorkøretøjsforsikringsdirektiv,  indførelsen  af  proceduren  i  artikel  4,  stk.  6,  i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, for alle ulykker forårsaget af køretøjer omfattet af fo rsik- ringspligten, og endelig for så vidt angår udvidelsen af informationskontorets forpligtelser.  

- 18 - 8.1.3. En gennemførelse af forslagets artikel 3 vil have som konsekvens, at § 31, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed må ophæves. Bestemmelsen viderefører den tidligere § 213, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed. En gennemførelse af forslaget til artikel 4 b i tredje motorkøretøjsforsik- ringsdirektiv  (rekvirering  af  skadesattest)  vil  formentlig  kræve  en  lovændring,  hvorved  forsik- ringsselskaberne forpligtes til på begæring at afgive skadesattest inden for 15 dage. 8.1.4. Den i forslagets artikel 4, stk. 2, foreslåede n ye bestemmelse (artikel 1a i tredje motorkøre- tøjsforsikringsdirektiv vedrørende fodgængere og cyklister) er formentlig uden betydning for de danske regler om motorkøretøjforsikring. Bestemmelsen vedrører alene anvendelsesområdet for den obligatoriske ansvarsforsikring for motorkøretøjer, og ifølge færdselslovens § 105 (og §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 585) skal skader, herunder skader på cyklister og fo dgængere, forvoldt af motordrevne køretøjer allerede i dag være dækket af en ansvarsforsikring. Ansvaret  for  motordrevne  køretøjer  for  skader  på  fodgængere  og  cyklister  mv.  omfatter  efter gældende dansk ret både for pe rsonskade og tingskade. Hertil kommer, at ejeren og brugeren af et motordrevet køretøj efter dansk ret i forvejen hæfter på  objektivt  grun dlag  for  de  skader,  der  forvoldes  af  motorkøretøjet,  jf.  færdselslovens  §  101, stk. 1. Spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af erstatning som følge af skadelidtes egen skyld s y- nes  fortsat  overladt  til  medlemsstaterne  at  regulere,  og  den  nye  bestemmelse  medfører  sål edes ikke ændringer i færdselslovens regler herom, jf. § 101, stk. 2 og 3. 8.1.5.  Forslagets  artikel  4,  stk.  1  (artikel  1  i  tredje  motorkøretøjsforsikringsdirektiv  vedrørende viden om førerens spirituspåvirkning), synes alene at regulere spø rgsmålet om forsikring sselska- bernes  adgang til i forsikringsaftalen med forsikringstageren at begrænse forsikringsdækningen over for skadelidte i situationer, hvor skadelidte var passager i motorkøretøjet og vidende om, at føreren var spirituspåvirket. I  forslagets  forklarende  bemærkninger  er  det  anført,  at  motorkøretøjsforsikringsdirektiverne  på dette  punkt  bør  klargøres  i  henhold  til  den  praksis  som  EF-Domstolen  har  fastlagt,  jf.  sag  C- 129/94, Ruiz Bernaldez, Saml. 1996 I, s. 1829. I sagen udtalte EF-Domstolen, at aftalevilkå rene for en lovpligtig ansvarsforsikring ikke må indeholde bestemmelser om, at forsikringsse lskabet i visse tilfælde, og navnlig såfremt føreren af køretøjet er spirituspåvirket, ikke er fo  rpligtet til at erstatte den person- eller tingsskade, det forsikrede køretøj forvolder tredjemand. Personer, der lider skade ved et uheld forvoldt af et motorkøretøj, skal i henhold til den lovpligtige motorkøre- tøjsforsikring kunne opnå erstatning for alle person - og tingsskader, de har lidt, uden at forsik-

- 19 - ringsselskabet  kan  påberåbe  sig  lovbestemmelser  eller  aftaleklausuler  til  stø  tte  for  ikke  at  yde erstatning. EF-Domstolens praksis synes derimod ikke at være til hinder for den i dansk retspraksis fastslå e- de fortolkning af færdselslovens § 101, stk. 3, hvorefter en passagers kendskab til, at føreren af et  motorkøretøj  var  påvirket  af  alkohol  eller  andet  euforiserende  stof,  kan  føre  til  ne dsættelse eller  bortfald  af  passagerens  krav  på  erstatning  ved  uheld  forvoldt  af  det  pågældende  køretøj, men  ikke  udelukkelse  fra  forsikringsdækning,  i  det  omfang  passageren  har  et  erstatningskrav. Forslagets artikel 4, stk. 1, har på den baggrund formentlig ingen betydning for dansk rets ve d- kommende. 8.1.6. Forslagets artikel 4, stk. 4 (artikel 4 d, direkte krav), vil ikke medføre ændringer af dansk ret, idet færdselslovens § 108, stk. 1, i forvejen indeholder en bestemmelse om direkte hæftelse over for skadelidte i alle uheld forårsaget af motorkøretøjer, der  er  forsikret af det pågældende forsikringsselskab.  En  gennemførelse  af  forslagets  artikel  4,  stk.  4  (artikel  4  c,  selvrisiko),  vil heller ikke medføre ændringer i dansk ret, idet det af § 108, stk. 1, sammenholdt med § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 585, følger, at det ikke gyldigt kan aftales, at skadelidte i et uheld forvoldt af et motorkøretøj bærer en selvrisiko i forbindelse med erstatning fra skadevolderens ansvarsfor- sikring. 8.1.7.  Såfremt  direktivet  vedtages  med  den  ordlyd,  der  fremgår  af  forslaget,  må  der  formentlig foretages  en  række  ændringer  i  de  administrative  forskrifter,  herunder  bekendtgørelse  nr.  171 (bl.a. kap. 2 om kontrol med, om udenlandske køretøjer er dækket af ansvarsforsikring) og be- kendtgørelse nr. 585. 8.2. Direktivforslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. De reviderede mindstebeløb for forsikringsdækningen for personskade og tingsskade og den re- viderede procedure for justering heraf kan medføre ændrede udbetalinger ved f.eks. store færd- selsuheld  afhængigt  af  prisudviklingen  mv.  Den  første  revision  af  mindstebeløbene  finder  sted fem år efter, at direktivet er trådt i kraft.   Som anført ovenfor under pkt. 4.2, er der i dansk ret fastsat en øvre beløbsgrænse for personska- de eller tab af forsørger og for tingsskade for hver forsikringsbegivenhed. Pr. 1. januar 2005 er beløbene  fastsat  til  henholdsvis  89  mio.  kr.  (personskade)  og  18  mio.  kr.  (tingsskade),  jf.  be- kendtgørelse nr. 1178 af 1. december 2004. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

- 20 - Det vurderes, at direktivforslaget ikke vil have samfundsøkonomiske konsekvenser af betydning. 10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalget Forslaget  tillige  med  et  grundnotat  herom  blev  oversendt  til  Folketingets  Europaudvalg  den  4. september 2002. Forud  for  rådsmødet  (konkurrenceevne)  den  14.   –  15.  november  2002  blev  sagen  forelagt  for Folketingets Europaudvalg til orientering. Et aktuelt notat blev oversendt til Europaudvalget den 4. november 2002. Forud  for  rådsmødet  (konkurrenceevne) den 10.  november 2003 blev sagen forelagt for  Folk e- tingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. Et aktuelt notat blev oversendt til E u- ropaudvalget den 1. november 2003. Forud  for  rådsmødet  (konkurrenceevne) den 27.  november 2003 blev sagen forelagt for  Folk e- tingets  Europaudvalg  til  orientering.  Et  aktuelt  notat  blev  oversendt  til  Europaudvalget  den  17. november 2003. Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. -23. marts 2004 blev sagen forelagt for Folke- tingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg . Et aktuelt notat blev oversendt til Eu- ropaudvalget den 15. marts 2004.