Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 28. september 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0011 Dok.: CDH40381 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Oversigt  over  samlenotater vedrørende  de  sage r  inden  for  Justitsministeriets  ansvarsom- råde,  der  forventes  behandlet  på  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender) og  mødet  i  de blandede  udvalg  på  ministerniveau  med  deltagelse  henholdsvis  af   Norge  og  Island  og  af Schweiz den 12. oktober 2005. Side: 4-21 Dagsordenspunkt 1 Rådets  og  Europa -Parlamentets  forordning  om  indfø- relse af en europæisk betalingspåkravsproc   edure (KOM (2004)  173  endelig)*.  (B-punkt,  Justitsministeriet,  for- ventes  sat  på  d agsordenen  for  rådsmødet  med  henblik på  drøftelse  af  anvendelsesområdet  for  forsl   aget,  samt drøftelse  af  en  række  proceduremæssige  spørgsmål  i det stillede forslag). 22-45 Dagsordenspunkt 2 Rammeafgørelse  om  logning  af  data  om  teletrafik  og Kommissionens  direktivforslag  på  området.  (B  -punkt, Justitsministeriet,   forventes   sat   på   dagsordenen   for rådsmødet  med  henblik  på  overordnet  politisk  enighed om rammeafgørelsen. Endvidere forventes Kommiss io- nens direktivforslag præsenteret). 46-75 Dagsordenspunkt 3 Rammeafgørelse om den europæiske bevissikring   sken- delse.   (B-punkt,   Justitsministeriet,   forventes   sat   på dagsordenen for rådsmødet med henblik på så vidt m u- ligt at opnå politisk enighed om visse spørgsmål). 76-101 Dagsordenspunkt 4 Aftale  mellem  EU  og  Norge  og  Island  om  udlevering. (B-punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagsord e- nen for rådsmødet med henblik på politisk enighed). 102-121    Dagsordenspunkt 5 Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af o p- lysninger  og  efterretninger  mellem  medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, navnlig med he   nsyn til

- 2 - alvorlige  lovovertrædelser,  herunder  terro  rhandlinger. (B-punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagsord e- nen  for  rådsmødet  med  henblik  på  drøfte lse  af  visse spørg smål). 122-125    Dagsordenspunkt 6 Rådets  konklusioner  om  efterretningsstyret  politiarbe j- de og udvikling af trusselsvurdering af organiseret kri- minalitet.  (B-punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på dagsordenen for rådsmødet med henblik på vedt   agelse.) 126-128    Dagsordenspunkt 7 Årsrapp  ort  for  2004  for  Det  Europæiske  Kriminalpr  æ- ventive  Netværk  (A  -punkt, Justitsministeriet,  forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på go d- kendelse). 129-134    Dagsordenspunkt 8 Rådskonklusioner  om  Eurojusts  årsrapport  for  2004. (A-punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagso rde- nen for rådsmødet med henblik på vedtagelse). 135-137    Dagsordenspunkt 9 Genvalg af formand for Eurojusts kollegium. (A-punkt, Justitsministeriet,   forventes   sat   på   dagso rdenen   for rådsmødet med henblik på godkende   lse). 138-140    Dagsordenspunkt 10 Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Island. (A-punkt, Justitsministeriet,   forventes   sat   på   dagsordenen   for rådsmødet med henblik på godkendelse). 141-143    Dagsordenspunkt 11 Samarbejdsaftale  mellem  Eurojust  og  Rumænien.  (A  - punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagsordenen for rådsmødet med henblik på godkendelse). 144-146    Dagsordenspunkt 12 Udvikling af en strategi for den vestlige Balkanregion. (A-punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagso rde- nen for rådsmødet med   henblik på godkendelse). 147-150    Dagsordenspunkt 13 Ændring  af  budgettet  for  SISNET  i  2005   .  (A-punkt, Justitsministeriet,   forventes   sat   på   dagsordenen   for rådsmødet med henblik på godkendelse)   . 151-153    Dagsordenspunkt 14 Beretning om forvaltningen (anlæg   og drift) af C.SIS i 2004.   (A-punkt,   Justitsministeriet,   forventes   sat   på dagsordenen for rådsmødet med henblik på godkende   l- se). 154-159    Dagsordenspunkt 15 Rådets  afgørelse  om  fastlæggelse  af  datoen  for  anve n- delse  af  visse  bestemmelser  i  Rå dets  forordning  nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af nye fun kti- oner  i  Schengen-informationssystemet,  bl.a.  med  hen-

- 3 - blik  på  terrorismebekæmpelse   .  (A-punkt,  Justitsmini- steriet, forventes sat på dagsordenen for rådsm  ø henblik på vedt agelse). 160-166    Dagsordenspunkt 16 Rådets  afgørelser  om  fastlæggelse  af  datoerne  for  a n- vendelse   af   visse   bestemmelser   i   Rådets   afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 om indførelse af nye funktioner  i  Schengen-informationssystemet,  bl.a.  med henblik på terrorismebekæmpelse    (fire rå ds-afgørelser) . (A-punkter,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagso r- denen for rådsmødet med henblik på ve   dtagelse) .

- 4 - Dagsordenspunkt 1: Rådets og Europa -Parlamentets forordning om indførelse af en eur o- pæisk betalingspåbudsprocedure (KOM (2004)    173 endelig). Revideret notat. Æ   ndringer er markeret med kursiv. Resumé På rådsmødet har formandskabet lagt op til en ny politisk drøftelse og evt. stillingtagen til visse spørgsmål vedrørende forordningsforslaget, herunder om forslaget skal begrænse s til sager med et  grænseoverskridende  element.  Endvidere  kan  der  forventes  en  politisk  drøfte   lse  og  evt.  stil- lingtagen  til  visse  spørgsmål  i  relation  til  dokumentation  af  kravet  .  Kommissionen  har  på  det uformelle råd smøde (retlige og indre anliggender) de n 8.- 9. september 2005 tilkendegivet, at det kan accepteres, at bl.a. forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure begrænses til al ene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager . Forslaget er omfattet af det danske forbehold (retlige og indre anliggender). Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhed sprincippet og medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offen   t- lige  tilkendegivelser  om  de  øvrige  medlemsstaters  holdninger  til  forslaget.   Fra  dansk  side  har man en overordnet positiv holdning til forslaget, der dog bør begrænses til sager med et egentligt grænseoverskridende el  ement. 1. Baggrund Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet og Kommi ssio- nen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der kan fremme et sm idigt ret- ligt  samarbejde  og  en  bedre  adgang  til  domstolene.  Indførelse  af  en  betalingspåbudspr  ocedure, dvs. en særlig forenklet procedure til at opnå afgørelser om ubestridte krav (ink assoproces), var blandt de emner, som fremgår af listen over anbefalede lovgivningsin itiativer fra mødet. Den  30.  november  2000  vedtog  Rådet  et  ”Program  med  foranstaltninger  med  henblik  på  ge   n- nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgøre  lser på det civil - og handelsretli- ge område”, hvor afskaffelse af eksekvaturproceduren (dvs. den mellemliggende pr  ocedure, der kræves for at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse  af afgørelser afsagt i en anden medlem sstat) i relation til ubestridte krav udpeges som en af hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes regler vedrørende den civile retspleje i pr ogrammet nævnt som en hjælpefo r- anstaltning, der på visse områder kan være en forudsætning for de ønskede fre mskridt hen imod en gradvis afskaffelse af eksekvaturproceduren. Forslaget  er  fremsat  med  hjemmel  i  TEF  afsnit  IV.  Protokollen  om  Danmarks  stilling,  der  er  knyttet  til  Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 5 - Kommissionen fremsatte på den baggrund i april 2002 et forslag til forordning om indførelse af et  europæisk  tvangsfuldbyrdelsesdokument  for  ubestridte  krav.  Forslaget  blev  ve  dtaget  den  21. april 2004. Desuden fremlagde Kommissionen i december 2002 en grønbog om en EF -procedure for beta- lingspåbud  og  om  foranstaltninger  til  forenkling  af  søgsmål  om  krav  af  mindre  værdi,  hvor Kommissionen  bl.a.  beskrev  de  modeller  for  en  betalingspåbudsprocedure  (inkassoproces),  der på  nuværende tidspunkt findes i medlemsstaternes lovgivning. Kommissionen   har   nu   som   opfølgning   fremsat   et   forslag   af   19.   marts   2004   til   Europa - Parlamentets  og  Rå dets  forordning  om  indførelse  af  en  europæisk  betalingspåbudsprocedure. Proceduren  skal  efter  forslaget  gælde  i  såvel  rent  interne  (nationale)  sager  som  i  sager  med  et græ  nseoverskridende islæt. Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark  ikke  i  Rådets vedtagelse  af  foranstaltninger,   der  foreslås  i  henhold  til  afsnit  IV  i  EF - traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender). Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag  er EF-Traktatens  artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bi   n- dende for eller finde anvendelse i Danmark. Rådets Juridiske Tjeneste har på foranledning af Udvalget for Civilretlige Spørgsmål u nder Rå- det afgivet en udtalelse om det retsgrundlag, som forslaget bygger på. Det  fremgår bl.a. af udt a- lelsen, at Rådets Juridiske Tjeneste ikke finder, at der  er tilstrækkeligt grun  dlag i artikel 61, litra c,  jf.  artikel  65,  til  forslaget,  i  det  omfang  reglerne  i  forslaget  ikke  er  begræ  nset  til  at  vedrøre sager med et grænseoverskride  nde islæt. Rådets  Juridiske  Tjeneste  anfører  endvidere,  at  det  efter  omstændighederne  vil  være  muligt  at regulere rent interne (nationale) sager i et (nyt) forslag med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308 (der  indeholder  hjemmel  til  at  udstede  retsakter,  der  er  påkrævet  for  at  virkeliggøre  Fæ llesska- bets mål, hvor ingen anden hjemmel findes) samtidig med at det foreliggende forslag b egrænses til sager med et grænseoverskridende islæt. Danmark er ikke bundet af og deltager ikke i vedt a- gelsen af forslag fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308, hvis forslaget tilsigter at vir- keliggøre ét af de formål, der li gger bag EF-Traktatens afsnit IV. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 var der en orienterende politisk drøftelse  af  spør  gsmålet  om,  hvorledes  betingelsen  om,  at  en  retsakt  med  hjemmel  i  artikel  65

- 6 - skal  have  et  ”grænseoverskridende  islæt”,  nærmere  skal  fortolkes.  Der  var  blandt  et  flertal  af medlemsstaterne  enighed  om,  at  retsgrundlaget  for  forslaget  bør  være  EF   -traktatens  art.  61, litra c, jf. art. 65, om civilretligt samarbejde, og at forslaget derfor alene skal gælde for s  ager med et egentligt grænseoverskridende islæt. Der var på rådsmødet enighed om at afvente Europa    -Parlamentets udtalelse om forslaget, inden der  træffe  s  egentlige  beslutninger.  Europa-Parlamentets  udtalelse  forventes  at  foreligge  ultimo oktober 2005. På  det  uformelle  rådsmøde  (retlige  og  indre  anliggender)  den  7.    -9.  september  2005  drøftede medlemsstaterne  på  ny  spørgsmålet  om,  hvorledes  betingelsen  om, at  retsakter  med  hjemmel  i artikel 65 skal have et ”grænseoverskridende islæt”, nærmere skal fortolkes, bl.a. på baggrund af forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure. Et flertal af medlemsstaterne tilkende- gav, at retsakter med hjemmel i art. 61, litra c, jf. art. 65, om civilretligt samarbejde, alene skal gæ  lde for sager med et egentligt grænseoverskridende islæt. Kommissionen tilkendegav, at det anses for afgørende, at der anlægges en dynamisk fortol   kning af art. 65, men at man kan acceptere, at bl.a. forslaget om en europæisk betalingsp  å oce- dure begrænses til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager. 2. Indhold Forslaget  sigter  imod  at  fastsætte  fælles  europæiske  regler,  der  skal  tjene  til  hu rtig  og  effektiv inddrivelse af ubestridte krav. Proceduren indledes med, at en domstol eller anden kompetent myndighed på sagsøgers anmo  d- ning  udsteder  en  betalingsmeddelelse  vedrørende  det  pågældende  forfaldne  pengekrav.  Bet a- lingsmeddelelsen  forkyndes  for  sagsøgte,  idet  denne  anmodes  om   enten  at  efterkomme  kravet eller bestride dette inden for en bestemt tidsfrist. Hvis sagsøgte undlader dette, bliver kravet e k- sigibelt (dvs. det vil kunne tvangsfuldbyrdes). Gør sagsøgte derimod indsigelse mod kravet, for  t- sætter sagen som udgangspunkt som   en almindelig retssag. Efter forslaget skal proceduren, som er  frivillig  for  fordringshaveren,  kunne  anvendes  både  på  græ nseoverskridende  og  rent  interne sager. Det britiske formandskab har i lyset af drøftelserne i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål sam   t rådsmødet (retlige og indre anliggende) den 14. april 2005 fremlagt et nyt revideret forslag til forordning.

- 7 - I det reviderede udkast til forordningsforslaget er indsat en ny formålsbestemmelse som   artikel A. Efter  artikel  A,  stk.  1,  har  forordningen  til  formål  at  forenkle  og  fremskynde  [grænseoverskr   i- dende] søgsmål om ubestridte pengekrav og at nedbringe søgsmålsomkostningerne ved at indf ø- re en europæisk betalingspåkravsprocedure. Forordningen har endvidere til formål at muli ggøre fri bevægelighed for   europæiske betalingspåkrav overalt i medlemsstaterne, hvilket skal ske ved fastsættelse af mindstestandarder, hvis overholdelse overflødiggør en mellemliggende procedure i fuldbyrdelsesstaten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen af betalingspåkravet ( afskaffelse af eksekvaturproceduren). Det bestemmes i artikel A, stk. 2, at forordningen ikke er til hinder for, at en kreditor kan forfø l- ge et krav ved brug af en anden procedure, der er hjemlet i loven i en medlemsstat eller i fælle  s- skabsretten. Bestemmelsen har samme indhold som artikel 2, stk. 2, i det oprindelige udkast til forordningsforslaget. I henhold til artikel 1 skal forordningen finde anvendelse på det civil - og handelsretlige områ de, uanset  hvilken  domstol  eller  ret  der  er  kompetent.  Forordningen  finder  ikke  anvendelse  på spørgsmål  vedrørende  skat,  told  eller  administrative  anliggender  eller  på  formueforholdet  me l- lem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente, konkurs, akkord og andre lignende ordnin- ger samt social sikring. Efter artikel 1, stk. 1, finder forordningen ikke anvendelse vedrørende spørgsmål om statens a    n- svar for handlinger og undladelser under udøvelse af stat smagt . Efter artikel 1, stk. 4, forstås der i forordningen ved ”medlemsstat” alle medlemss   tater med und- tagelse af Danmark. I det reviderede forslag er der i kantet parentes indsat artikel X vedrørende definition af græns   e- overskridende sager. Herefter forstås der ved en ”grænseoverskridende sag” en sag, hvori kr e- ditor og debitor har bopæl eller sædvanligt opholdssted i forskellige medlemsstater. I  artikel  X,  stk.  2,  bestemmes  det,  at  bopæl  afgøres  efter  artikel  59  og  60  i  Rådets  forordning (EF)  nr.  44/2001  af  22. december  2000  om  retternes  kompetence  og  om  anerkendelse  og  fuld- byrdelse af retsafgørelser på det civil  - og handelsretlige område (Bruxelles I -forordningen). I medfør af artikel X, stk. 3, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en sag er grænseoverskridende, på det  tidspunkt,  hvor  anmodningen  om  et  europæisk  betalingspåkrav  indgives  til  den  komp   etente ret.

- 8 - Efter artikel 2 begrænses anvendelsen af den europæiske betalingspåbudsprocedure til inddrive l- se af opgjorte og forfaldne pengekrav. Der er ikke fastsat nogen beløbsgrænse for peng   ekravets størrelse. I  det  reviderede  udkast  til  forordningsforslaget  er  der  som  artikel  B  indsat  en  ny  bestemmelse indeholdende  en  række  definitioner  af  betydning  for  forordningens  anvendelsesområde.  Ved ”udstedelsesstat” forstås således den medlemsstat, hvori det europæiske betalingspåkrav udst e- des  og  ved  ”fuldbyrdelsesstat”  forstås den  medlemsstat,  hvori  det  europæiske  betalingspåkrav ønskes fuldbyrdet, jf. artikel B, nr. 1 og 2. ”Ret” skal forstås som alle myndigheder i medlem s- staterne med kompetence i spørgsmål, der falder ind under forordningen og ”den behandlende ret” er den ret,   der udsteder det europæiske bet  alingspåkrav, jf. artikel B, nr. 3 og 4. Som ny artikel 2-1 er der indsat en bestemmelse vedrørende retternes kompetence. I medfør af artikel 2 -1, stk. 1, afgøres retternes kompetence ved anvendelse af foror dningen efter de  relevante  fællesskabsre  tlige  bestemmelser,  herunder  Rådets  forordning  (EF)  nr.  44/2001  af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgøre l- se på det civil - og handelsretlige område (Bruxelles I -forordningen). Det følger af artikel 2 -1, stk. 2, at såfremt anmodningen vedrører en aftale, der er indgået af en person  (forbrugeren)  med  henblik  på  brug,  der  må  anses  for  at  ligge  uden  for  hans  erhverv   s- mæssige  virksomhed,  og  skyldneren  er  forbrugeren,  er  dog  alene  rette  rne  i  den  medlemsstat, hvor skyldneren har bopæl efter artikel 59 i Bruxelles I  -forordningen, kompetente. Artikel  3  bestemmer,  at  anmodning  om  et  europæisk  betalingspåbud  indgives  ved  brug  af  en standardformular, som skal indeholde oplysning om: a)    parternes, og i givet fald deres repræsentanters  ,  navne og adresser og den domstol, som anmodningen indgives til, b)   kravets størrelse, c)    såfremt der påløber renter, den relevante rentesats efter den lov, der finder anvendelse, og det tidsrum, for hvilket der kræves ren  ter, medmindre en lovbestemt rente automatisk tilføjes ho vedstolen i medfør af loven i ud stedelsesstaten, d)   den retlige interesse,  herunder [..]  de forhold, hvorpå kravet og i givet fald de krævede renter støttes, Det følger af artikel 3, litra f, i det re viderede udkast til forordningsforslaget, at der tillige skal anføres grundlaget for rettens kompetence, hvis skyldneren ikke har bopæl i udstedelse   sstaten og

- 9 - i kantet parentes er indsat litra g, hvorefter argumenterne for, at sagen er af grænseoverskride  n- de karakter, tillige skal anfø Det oprindelige forslags litra e, hvorefter der til støtte for kravet skal anføres en kort beskrive  lse af mindst ét bevis, som vil kunne føres under en almindelig civil sag, er erstattet af artikel 3, stk. 2 a i det reviderede forslag. I medfør heraf skal fordringshaveren i de medlemsstater, der er a n- ført i bilag Y, sammen med anmodningen fremlægge relevante bevisligh   eder til støtte for kravet eller  kopi  af  sådanne  bevisligheder.  Med  hensyn  til  oversættelse  af  beviser  har     formandskabet anført to m uligheder: Mulighed 1: Der fremlægges en oversættelse af bevislighederne, hvis og i det omfang retten kr æ- ver det. [Oversættelsen bekræftes af en person, der er beføjet hertil i en af medlemsstate rne.] Mulighed 2: Der fremlægges   en oversættelse af bevislighederne til det officielle sprog i udstede  l- sesstaten eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, til det offic   ielle sprog eller et af de officielle sprog, der anvendes af retterne på det sted, hvor anm odningen ind- gives,  i  overensstemmelse  med  den  pågældende  medlemsstats  lov,  eller  til  et  andet  sprog,  som udstedelsesstaten har angivet, at den kan acceptere. [Oversættelsen bekræftes af en pe rson, der er beføjet hertil i en af medlemsstaterne.] Ingen af de fremsatte forslag har under drøftelserne i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål fu    ndet tilslutning blandt medlemsstaterne. På den baggrund fremsatte formandskabet under det seneste møde i udvalget den 23. september 2005 to nye  løsningsmodeller. Forslagene   har til formål at fastsætte  en  enkel  fremgangsmåde  for  fremlæggelse  og  undersøge lse  af  beviser  for  at  sikre  en ensartet anvendelse af forordningen. a)   Mulighed 1 (fremlæggelse af beviser) Fordringshaveren skal sammen med anmodningen fremlægge i det mindste   visse beviser enten i papirform eller elektronisk. Der stilles ikke krav om oversættelse af beviserne. Retten  udsteder  et  europæisk  betalingspåkrav,  hvis  kravet  på  baggrund  af  oplysningerne  i  a n- modningsformularen  ikke  forekommer  at  være  åbenbart  ubegrun   det  eller  uantageligt.  Retten skal ikke undersøge, om beviserne er fuldkomne og behøver ikke forstå alle detaljer. Fremlæ gges der slet ingen beviser, vil retten være forpligtet til at opfordre fordringshaveren til at su  pplere anmodningen ved at fremlægge i   det mindste nogle beviser og til at afvise anmodningen, såfremt fordringshaveren ikke efterkommer opfordringen. b)   Mulighed 2 (ikke-fremlæggelse af beviser)

- 10 - Fordringshaveren skal i anmodningen ud fra en standardliste angive, hvilke beviser der kan fø- res til støtte for kravet. Der skal endvidere være mulighed for i en rubrik at beskrive event   uelle øvrige beviser, der ikke fremgår af standardlisten. Det vil i formularen skulle understreges, at fordringshaverens oplysninger skal væ  re sande, og at eventuelle bevidst falske angivelser indebærer risiko for retsforfølgelse efter de relevante nati   o- nale love. Denne løsningsmodel vil i praksis betyde en standardisering af kravene med hensyn til beviser. Retten  vil  skulle  undersøge  anmodningen  udelukkende  på  grundla  g  af  standardlisten  og  vil  på den baggrund kunne frasortere klart ubegrundede eller uantagelige krav. Det  skal  overvejes,  om  retten  i  særlige  tilfælde  skal  kunne  anmode  fordringshaveren  om  fre m- læggelse af et eller flere af de anførte beviser. En medlemsstat (Frankrig) har som en yderligere mulighed foreslået, at fordringshaveren i a n- modningen skal give en kort beskrivelse af de beviser, som påberåbes som grundlag for kr   avet. Dette  forslag  ligger  tæt  op  af  Kommissionens  oprindelige  forslag,  hvorefter  fordr  ingshaveren skal angive søgsmålsgrunden, og herunder en kort beskrivelse af de forhold, som påber    å grundlag for kravet, jf. artikel 3, stk. 2, litra d.   Efter det reviderede forordningsforslags artikel 3, stk. 3, kræver anvendelse af alle andre ko  m- munikationsmidler end papirform, at sådanne accepteres af udstedelsesstaten og er til rådighed for den behandlende ret. En elektronisk signatur skal efter artikel 3, stk. 4, anerkendes i udste- delsesstaten, uden at der må stilles yderligere krav end hvad d er følger af artikel 2, nr. 2, i  direk- tiv 1999/93/EF om en fællesskabs Efter artikel 3, stk. 4, skal anmodningen underskrives af sagsøger eller dennes repræsentant. U   n- derskrivelsen kan ske ved at anvende en avanceret elektronisk signatur, jf. artikel 2, stk. 2, i di- rektiv 1999/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer, hvilket gælder g enerelt i relation til dokumenter, der afgives som led i betalingspåbudsproceduren. Som  betingelse  for  udstedelse  af  et  europæisk  betalingspåbud  angiver     artikel  4,  at  den  valgte domstol hurtigst muligt skal undersøge, om kravet,  der søges inddrevet, er omfattet  af forordnin- gens anvendelsesområde  og at formkravene til anmodningen i artikel 3 er opfyldt.

- 11 - I artikel 4-1 i det reviderede forordningsforslag bestemmes det, at fordringshaveren [kan/skal] gives  mulighed  for  at  supplere  eller  berigtige  anmodningen,  hvis  anmodningen  ikke  opfylder formkravene i artikel 3. Det  bestemmes  i  det  reviderede  forordningsforslags  artikel  4-1,  stk.  2,  at  retten  fastsætter  en passende frist for supplering eller berigtigelse. Fristen kan efter rettens eget skøn forlæ   nges. Finder retten, at anmodningen kun er antagelig og kun er begrundet for en del af kravet, under- retter  den  fordringshaveren  herom  ved  anvendelse  af  formularen  i  bilaget,  jf.  bestemmelsen  i artikel 4-2, der er indsat i kantet parentes. Fordringshaveren opfordres til at acceptere et påkrav på det beløb, som retten finder antageligt og begrundet, eller afvise kravet. Såfremt  fordringsh averen  accepterer  påkravet  som  foreslået  af  retten,  anses  denne  for  at  have givet afkald på inddrive lsen af det resterende beløb. Hvis fordringshaveren ikke accepterer det delvise  påkrav,  afsluttes  den  europæiske  betaling   spåbudsprocedure,  og  fordringshaver en  kan herefter indlede en almindelig retssag vedrø Hvis  anmodningen  (eventuelt  efter  at  sagsøger  har  haft  mulighed  for  at  fuldstændiggøre  eller berigtige  anmodningen)  ikke  opfylder  kravene  i  artikel  4,  afviser  domstolen  ifølge   artikel  5  at udstede et betalingspåbud. En s å dan afvisning kan ikke påklages. En afvisning af at udstede et betalingspåbud udelukker ikke anvendelsen af en anden proced ure, f.eks. indledning af et almindeligt civilt søgsmål, med henblik på inddrivelse af kr   avet, jf. artikel 5, stk. 3. Artikel 6 om udstedelse af en europæisk betalingsmeddelelse,   artikel 7 om svarskrift og artikel 8 om virkningerne af et svarskrift er udgået i det reviderede udkast til forordningsforslaget. Det følger af  artikel 9, stk. 1, at hvis anmodningen opfylder kravene i artikel 4, udsteder retten hurtigst  muligt,  normalt  inden  tredive  dage  efter  anmodningens  indgivelse,  et  europæisk  bet  a- lingspåkrav  ved brug af en standardformular. Ved beregningen af de tredive dage skal der ses bort fra den tid, det tager fordringshaveren at supplere eller berigtige anmodningen, og fra den tid, det tager fordringshaveren at tage stilling til et delvist påkrav som foreslået af retten i me   d- før af a rtikel 4-2. I betalingsmeddelelsen skal sagsøgte oplyses om, at denn e har mulighed for enten at betale sag- søgeren det krævede beløb, inklusive de krævede renter og/eller omkostninger, eller afgive svar- skrift vedrørende kravet eller dele heraf.

- 12 - Sagsøgte  informeres  endvidere  om,  hvorvidt  retten  har  undersøgt,  om  kravet  fore  kommer  be- grundet  ud  fra  de  bevisligheder,  som  fordringshaveren  har  fremlagt,  og  om  at  påkravet  bliver eksigibelt, medmindre der er indgivet indsigelse til retten i overensstemmelse med artikel 11, jf. artikel 9, stk. 2 a. I  medfør  af  artikel  9,  stk.  3,  fo rkynder  retten  det  europæiske  betalingspåkrav  for  skyldneren  i overensstemmelse med national lov, som skal opfylde de mindstestandarder, der er fastsat i arti- kel 9-1 til 9-3. Artikel 10 om det europæiske betalingspåbuds eksigibili   tet er i det reviderede udkast til forord- ningsforslaget overført  til artikel 12-0. Efter  artikel  11  kan  skyldneren  fremsætte  indsigelse  mod  det  europæiske  betalingspåkrav  over for den behandlende ret. Indsigelse kan fremsættes ved anvendelse af den standardformular, der fremsendes sammen med det europæiske betalingspåkrav.    Fristen for svarskriftet er tredive dage regnet fra dagen efter den dato, hvor det europæiske betalingspåkrav blev forkyndt for skyldn   e- ren, jf. artikel 9-2, stk. 1, og artikel 11, stk. 1a. Skyldner skal angive i indsigelsen, at han bestrider kravet, men skyldneren er ikke forpligtet til at angive grundene hertil. Skyldner kan angive, at kravet bestrides helt eller delvis, og i sidstnævnte tilfælde, hvilke dele af kravet han bestrider, jf. artikel 11. stk. 2. Det  bestemmes  i  artikel  12,  at  hvis  der  rettidigt  er  fremsat  indsigelser  mod  et  betalingspåbud fortsætter sagen ved de kompetente retter i udstedelsesstaten efter de almindelige civile retspl  e- jeregler, medmindre sagsøger i anmodningen u dtrykkeligt har anfø rt, at denne i så fald ønsker sagen  hævet.  Overgangen  til  almindelig  do  mstolsbehandling  er  underlagt  lovgivningen  i  den medlemsstat, hvor betalingsmeddelelsen er udstedt. Såfremt der ikke rettidigt er fremsat indsigelser mod et betalingspåkrav skal rette   n straks erklæ- rer det europæiske betalingspåkrav for eksigibelt, jf.    artikel 12-0. Efter artikel 12-0-1 i det reviderede forordningsforslag skal et europæisk betalingspåkrav, der er eksigibelt  i  anerkendelsesstaten,  anerkendes  og  fuldbyrdes  i  de  øvrige  m edlemsstater,  uden  at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerke ndelsen (afskaffelse af eksekvaturproceduren). Sagsøgte kan  i visse tilfælde   efter udløbet af fristen i   artikel 11, stk. 1 a, anmode om fornyet prø- velse af betalingspåbuddet.

- 13 - En fornyet prøvelse forudsætter enten at betalingspåbuddet blev forkyndt ved brug af en met ode, der ikke giver bevis for, at sagsøgte pe rsonligt har modtaget det, og at dokumentet ikke er nået frem  til  sagsøgte  i  så  god  tid    eller  på  en  sådan  måde,  at  sagsøgte  kunne  forberede  sit  fo rsvar, uden at denne selv var skyld heri, eller at sagsøgte uden egen skyld var forhindret i at gøre inds  i- gelse  mod  kravet  på  grund  af  force  majeure  eller  andre  usædvanlige  omstændigh eder.  I  begge tilfælde skal debitor handle hurtigst muligt  , jf. artikel 12-1. Med  forbehold  for  bestemmelserne  i  forordningen  afgøres  fuldbyrdelsesproceduren  efter  ful d- byrdelsesstatens lov, jf. artikel 12-2, stk. 1. Der kan ikke stilles krav om sikkerhed eller deposi- tum af nogen art med den begrundelse, at fordringshaveren  er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten. I det reviderede udkast til forordningsforslaget bestemmes det i artikel 12-3, at der gives afslag på  fuldbyrdelse,  hvis  det   europæiske  betalingspåkrav  er  uforeneligt  med  en  retsafgørelse,  der tidligere er truffet i en medlemsstat eller i et tredjeland, forudsat a) at den tidligere retsafgørelse havde samme genstand, hvilede på samme grundlag og var me  l- lem samme parter, b) at den tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i fuldby  r- delsesstaten, og c)  at  uforeneligheden  ikke  kunne  være  blevet  gjort  gældende  som  indsigelse  under  retssagen  i udstedelsesstaten. Det  følger   af  artikel  13,  at  det  hverken  for  fordringshaveren  eller  skyldneren  er  obligatorisk  at lade sig repræsentere ved advokat eller en anden jurist i relation til betalingspåbudsproced   uren. Retsafgifterne  til  en  europæisk  betalingspåbudsprocedure  samt  en  eventuel  efterfølge nde  civil retssag som følge af sagsøgtes bestridelse af kravet ved afgivelse af et svarskrift eller en inds  i- gelse  mod  betalingspåbuddet  må  ifølge     artikel  14  ikke  overstige  retsafgiften  ved  en  almindelig civil retssag uden forudgående betalingsp å budsprocedure. I øvr igt reguleres alle processuelle spørgsmål, der ikke specifikt er behandlet i forordningen, af lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingspåbudsproceduren ge nnemføres, jf.  artikel 15. I  det  reviderede  udkast  til  forordningsforslaget  bestemmes  det  i  artikel  15-1,  at  forordningen ikke berører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsst  a- terne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforord- ningen).

- 14 - Efter  artikel  16  skal  medlemsstaterne  samarbejde  for  at  sikre,  at  offentligheden  og  relevante fagkredse informeres om eventuelle særlige krav med hensyn til beviser i forbindelse med indg  i- velse af en anmodning om et europæiske betalingspåkrav i de medlemsstater, der er anført i b i- lag Y. Efter artikel 16-1 skal medlemsstaterne inden en ikke nærmere anført dato meddele Kommissi   o- nen en række oplysninger, herunder hvilke retter,   der har kompetence til at udstede et europæisk betalingspåbud ,  de  kommunikationsmidler,  som  accepteres  i  forbindelse  med  det  europæ  iske betalingspåkrav,  og  hvilket  andet  eller  hvilke  andre  af  fællesskabsinstitutionernes  sprog  end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at det europæiske betalingspåkrav udstedes på, jf. art. 12-2, stk. 2, litra b. Artikel 17 og 18 indeholder  gennemførelsesbestemmelser vedrørende ajourføring eller æ ndring af standardformularerne. Efter  artikel  18  a  forelægger  Kommissionen    hvert  femte  år  på  grundlag  af  oplysninger,  som fremsendes af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Det   Europæiske Økonomiske og Sociale  Udvalg  en  rapport  om  anvendelsen  af  forordningen,  evt.  ledsaget  af  forslag  til  tilpas- ning. I henhold til artikel 19 træder forordningen i kraft på en ikke nærmere angivet dato. 3. Gældende dansk ret Indtil 1. januar 2005 indeholdt retsplejeloven ikke særlige regler om behandling af sager ve  drø- rende ubestridte (penge)krav. Ved  lov  nr.  450  af  9.  juni  2004  om  ændring  af  retsplejeloven  og  lov  om  retsafgif  ter  (forenklet inkassoproces)  blev  der  pr.  1.  januar  2005  indført  en  valgf ri,  forenklet  inkassoproces,  der  kan anvendes  ved  inddrivelse  af  forfaldne  pengekrav  på  højst  50.000  kr.  (eksklusive  renter  og  o  m- kostninger), når fordringshaveren forventer, at skyl dneren ikke har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gælde   nde. Efter loven indledes inddrivelsen ved indlevering  af  et betalingspåkrav til fogedretten, der in d- ledningsvis foretager samme prøvelse som ved  afsigelse af udeblivelsesdomme. Opfylder på kra- vet de fastsatte betingelser, forkyndes påkravet for skyldneren, der ha r en frist til at gøre inds i- gelse mod på kravet.

- 15 - Fordringshaveren skal i  anmodningen bl.a. anføre en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder,  som  kravet  støttes  på,  men  skal  ikke  fremlægge  eller  angive  beviser  for  det krav,  der  ønskes  i nddrevet.  Hvis  fordringshaverens  krav  er  uklart  eller  ikke  findes  begrundet  i sagsfremstillingen eller sagsfremstillingen må antages i væsentlige henseender at være uri gtig, afviser retten sagen. Hvis påkravet opfylder de fastsatte betingelser og  skyldneren ikke rettidigt fremsætter   indsigelse, giver  fogedretten  betalingspåkravet  påtegning  herom.  Når  betalingspåkravet  har  fået  en  sådan påtegning,  kan  det  tjene  som  grundlag  for  tvangsfuldbyrdelse  og  har  i  øvrigt  samme  bi  ndende virkning som en dom. Skyldneren har dog mulighed for at få sagen genoptaget efter samme re g- ler, som gælder ved genoptagelse af udeblivelsesdomme i civ  ile sager. Der er efter loven mulighed for at få gennemført den samlede inddrivelse på baggrund af blot én anmodning, betalingspåkravet , således at fordringshaver kan vælge, at sagen automatisk fortsæ t- ter med indkaldelse til møde i fogedretten med henblik på foretage  lse af udlæg, såfremt skyldn   e- ren ikke har indsigelser mod kravet. Fordringshaveren kan desuden vælge, at retssagsbehandling   indledes på grundlag af betaling spå- kravet uden indlevering af stævning, hvis skyldneren fremsætter indsige lser. Retsafgiften  for  rettens  behandling  af  selve  betalingspåkravet  er  lavere  end  retsafgiften  for  en civil  retssag.  Retsafgiften  for  rettens  behandling  af  betalingspåkravet  og  en  efterfølgende  civil retssag,  hvis  sagen  overgår  til  almindelig  rettergang,  fordi  skyldneren  gør  indsigelse,  er  den samme som retsafgiften for behandlingen af civil retssag uden forudgående betalings på kravspro- cedure. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Som  anført  under  punkt  1   er  forslaget  omfattet  af  det  danske  forbehold  vedrørende  retl ige  og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bi   n- dende for eller finde anvendelse i Danmark. 5. Høring

- 16 - Forslaget har været sendt i høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Købe nhavns Byret og retterne i Århus, Odense, Å    l- borg  og  Roskilde,  Domstolsstyrelsen,  Procesbevillingsnævnet,  Dommerfo  reningen,  Dommer- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, A  d- vokatrådet,   Foreningen   Danske   Inkassoadvokater,    Dansk   Retspolitisk   Forening,   Institut   for Menneskerettigheder,  Amtsrådsforeningen,  Kommunernes  Landsforeni ng,  Københavns  Ko m- mune,     Frederiksberg     Kommune,     Forbrugerombudsmanden,     Forbrugerrådet,     Finansrådet, Realkreditrådet,  Forsikring  &  Pension,  HTS  Interesseorganisationen,  Dansk  Ind ustri,  Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk Inkasso Brancheforening, Danske Entreprenører,  Liberale  Erhvervs  Råd,  Foreningen  af  Statsa  utoriserede  Revisorer,  Dansk  Ejen- domsmæglerforening,  De  Danske  Patentagenters  Forening,  Danmarks  Rederiforening,  Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbe jdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,  Specialarbejderforbundet  i  Danmark,  Handels-  og  Kontorfunktionære  rnes  Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge  - og Anlægsvirksomhed,    Landbrugsrå- det,  Foreningen  af  Registrerede  Revisorer,  IT-Brancheforeningen,  Danske  Finansieringsselska- bers Forening, Boligselskabernes Landsforening samt Lejernes Landsorganisation. Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Ode nse, Å  l- borg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Politiforbundet i Da  nmark, Insti- tut    for    Menneskerettigheder,    Amtsrådsforeningen,    Frederiksberg    Komm une,    Finansrådet, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danmarks Rederiforening,  Det Dan- ske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge  - og Anlægsvirksomhed og Foreningen af Reg  i- strerede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget. Den Danske Dommerforening finder det svært at se behovet for europæisk regulering af s ager uden grænseoverskridende islæt. Dommerfuldmægtigforeningen    støtter  tilvejebringelsen  af  en  summarisk  proces,  der  kan  lette bl.a. virksomheders mulighed for at iværksætte inddrivelse af udestående fordringer i u dlandet. Foreningen  finder  forslaget  til  forordning  gennemarbejdet  og  velafbalanceret,  men  peger  på,  at det  kan  forekomme  formalistisk,  at  såvel  det  indledende  pr ocesskrift  som  det  betalingspåkrav, som  udstedes  af  retten,  skal  forkyndes.  Foreningen  finder  endelig,  at  idéen  med  at  etablere  et katalog over kompetente domstole er god, og opfordrer til, at man skaber en søgemulighed sv a- rende til den, der findes på www.domstol.dk. HK Landsklubben Danmarks Domstole bemærker  , at behandlingen af ikke-tvistige pengekrav bør finde sted ved domst olene, idet domstolene er de bedst egnede til at behandle sådanne sager. HK Landsklubben gør desuden opmærksom på, at der er flere uafkl arede spørgsmål i relation til

- 17 - forslaget, blandt andet om danske erhvervsdrivende vil kunne benytte sig af regler, der ikke vil gælde for og i Danmark  , og om et betalingspåbud fra et andet EU -land vil kunne inddrives ved fogedretten i Danmark, når reglerne på grund af det retlige forbehold ikke gæ lder i Danmark.   Advokatrådet   bemærker,  at  det  ikke  fremgår  af  forslaget,  om  betalingspåbud    sproceduren  kan anvendes af danske kreditorer, som har forfaldne krav mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU -lande, eller om en kreditor fra et tredjeland vil kunne anvende betalingspåbud sproce- duren mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU   -lande. Efter Advokatrådets  opfattelse kan der med fordel hentes inspiration i de danske regler ved udformningen af forordningens reg- ler,  da  den  foreslåede  procedure  indeholder  flere  sagsskridt  end  den,  der  er  ge nnemført  i  Da n- mark ved reglerne om en forenklet inkassoproces for sager indtil 50.000 kr. Advokatrådet  anbefaler,  at  det  fremgår  af  forordningen,  at  de  vedhæftede  standardformularer skal udfyldes på det sprog, der anvendes i det land, hvor skyldner har væ   rneting. Med hensyn til forslagets  artikel  5,  hvorefter  domstolen  skal  påse,  at  forordningens  betingelser  er  opfyldt  og  i modsat fald afvise anmodningen uden mulighed for appel, foreslår Advokatrådet, at det overv  e- jes at skabe hjemmel til at udsætte sagen med en frist til at berigtige formelle fejl. A  dvokatrådet foreslår endv idere, at en eventuel afvisning begrundes, således at det bliver muligt for kreditor at rette eventuelle formelle mangler. Skyldneren skal efter forslaget reagere, hvis han eller hun vil bestride en fordring, og forslaget er ikke begrænset til fordringer    under et vist beløb. Advokatrådet peger på, at en domstol de   rmed vil skulle give dom for selv meget store beløb, herunder eventuelt med krav om dækning af b   e- tydelige rente- og inkassoomkostninger, uden noget bestyrket grundlag for, at der foreligger en forfalden, retskraftig fordring. Efter Advokatrådets opfattelse bør det overvejes, at re  tten af egen drift påser overholdelse af materiel, ufravigelig lovgivning, i hvert fald i tilfælde hvor der er tale om  ufravigelige  regler,  der  skal  beskytte  forbrugeren.  Endelig  bemærker  A  dvokatrådet,  at  det ikke  fremgår  direkte  af  forordningsforslaget,  om  retten  skal  påse,  at  event  uelle  krav  i  national lovgivning til den forudgående, udenretlige procedure, f.eks. krav om ry kker- og inkassoskrivel- ser, opgørelse af fordring en mv., er iagttaget. Foreningen  Danske  Inkassoadvokater  tilslutter  sig  Advokatrådets  høringssvar  og  finder  det endvidere problematisk, at en rets afvisning af at udstede et betalingspåbud ikke kan appell eres.    Forbrugerrådet  henviser til sit høringss var af 23. februar 2004 over Retsplejerådets betæn   kning nr. 1436/2004 om Adgang til domstolene (Reform af den civile retspleje III), der bl.a. indeholder et forslag om en forenklet inkassoproces. Forbrugerrådet anfører heri generelt, at anvendelsen af et statsligt tvangsfuldbyrdelsessystem mod en borger kræver et sikkert grun  dlag, og at de grund- læggende  regler  om  prøvelse  af  kravet  ved  udeblivelse,  genoptagelse,  f   ogedrettens  prøve lse  af

- 18 - indsigelser samt appel af fogedrettens afgørelser mv. derfor også bør g   ælde en forenklet inkass  o- proces. Forbrugerrådet  opfordrer  til,  at  det  sikres,  at  forordningen  får  et  retssikkerhedsniveau,  som  o  p- fylder kravene i den danske lov om en forenklet inkassoproces samt i Retsplejerådets b etænkning om bl.a. en forenklet inkassoproces for det tilfælde, at Danmark i fremtiden vil de  ltage i det ret- lige samarbejde. Forsikring & Pension tilslutter sig overordnet intentionerne i forslaget om at skabe en forenklet inddrivelsesprocedure,  herunder  ideen  om  at  skabe  ensartede  og  forenklede  regler  for  så  vidt angår grænseoverskridende sager. Forsikring & Pension finder, at der ikke er behov for at indarbejde forslagets regler i de danske regler om en forenklet inkassoproces, herunder udvide ordningen til krav over 50.000 kr. HTS Interesseorganisationen peger på, at det forekommer uhensigtsmæssigt, hvis en e   rhvervs- drivende skal forholde sig til to forskellige forenklede inddrivelsesprocedurer og anbefaler, at en eventuel europæisk ordning er i overensstemmelse med den danske inkassoproces. Dansk Industri opfatter det som positivt, at der på europæisk niveau indføres forenklede re gler for inddrivelsen af både ubestridte og bestridte krav og opfordrer samtidig til, at Danmark søger at tilslutte sig en kommende forordning på dette område genn  em en parallelaftale. Dansk Industri opfordrer  til,  at  de  gældende  danske  regler  på  de  områder,  der  dækkes  af  forordning sforslaget, tilpasses de kommende regler i en forordning. Håndværksrådet anbefaler,  at  der  indføres  en  europæisk  betalingspåbudsprocedu re  i  lighed med  den  inkassoproces,  der  er  indført  i  Da nmark.  I  den  forbindelse  finder  Håndværksrådet,  at reglen om, at kun krav på under 50.000 kr. er omfattet af reglerne i retsplejeloven om foren klet inkassoproces, bør tilpasses forslaget til en europæis   k betalingspåbudsprocedure, som ikke ind e- holder en beløbsgræ   nse.   Håndværksrådet  anfører  derudover,  at  andre  end  advokater  bør  kunne  indgive  betalingspåkrav, og at den danske ordning også på dette punkt bør tilpasses forslaget til en europæisk betaling spå- budsprocedure.  Endelig  efterlyser  Håndværksrådet  en  afklaring  af,  på  hvilken  måde  spro gpro- blemer, der opstår i relation til anvendelsen af en europæisk bet   alingspåbudsprocedure, vil skulle løses. Liberale Erhvervs Råd  finder forslaget positivt.

- 19 - Specialarbejderforbundet  i  Danmark  (nu  Fagligt  Fælles  Forbund)    anfører,  at  forslaget,  i  det omfang det ikke begrænses til sager med et grænseoverskridende islæt, vil ”udhule” de b estem- melser, der er indført  i Danmark om en forenklet inkassoproces, idet en betalingspåkrav sproce- dure  herefter  vil  kunne  anvendes  uafhængigt  af  fordringens  størrelse.  SID  forudser,  at  de  gæ l- dende  regler  i  retsplejeloven  om  en  forenklet  inkassoproces  vil  blive  uden  betydning,  hvis  de regler, der foreslås i forordningen, indføres i dansk re  t.  I sager, der ikke har et grænseove  rskri- dende islæt, tilgodeses formålet om at skabe en ensartet europæisk procedure for hurtig opnåelse af en afgørelse, der kan ful dbyrdes, efter SIDs opfattelse allerede i national (dansk) ret. SID anfører, at de retss ikkerhedshensyn, som formentlig har været afgørende for vedtage   lsen af reglerne om den danske inkassoproces, vil bortfalde med indførelsen af forslaget.   SID henviser endvidere  til  de  bemærkninger,  forbundet  afgav  i  relation  til  den  foreslåede  i   nkassoproces  i Retsplejerådets betænkning nr. 1436/   2004 om Adgang til domstolene (Reform af den civile ret s- pleje  III)  og  nævner  derudover,  at  man  tidligere  har  beklaget  den  udvikling,  at  processen  ved domstolene i stadig større omfang sker på et skrif  tligt grundlag.   SID kan samlet set kun tiltræde forslaget til forordning, i det omfang reglerne udformes sål   edes, at betalingspåbudsproceduren alene kan anvendes på grænseoverskridende tv ister.   6. Nærhedsprincippet Forslaget til Rådets og Europa -Parlamentets forordning ses ikke at være i strid med nærhed sprin- cippet. 7. Andre landes kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdni nger til forslaget. 8. Foreløbig generel dansk holdning Danmark deltager som nævnt ikk  e i en kommende vedtagelse af Rådets og Europa -Parlamentets forordning, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Da   nmark, jf. Protokol- len om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anligge nder). Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget om at indføre en europæisk betaling   spå- budsprocedure. 9. Europa-Parlamentet

- 20 - Forslaget behandles efter EF-traktatens art. 251 (proceduren for fælles beslutningstagen). E  uro- pa-Parlamentet skal således afgive en udtalels e over forslaget. Udtalelsen forventes at foreligge ultimo oktober 2005. 10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 4. januar og den 29. marts 2005. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Et grundnotat er henholdsvis den 2. og den 5. juli 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. De modtagne høringssvar og  en høringsoversigt  vedrørende forslaget     er  den 9. november 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Et  bidrag  til  samlenotat  blev  endvidere  forelagt  Folketingets  Retsudvalg  og  Europaudvalg  til orientering forud for rådsmødet den 14. april 2005  .

- 21 - Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse  om logning af data om teletrafik og Kommissionens direktivforslag på området (KOM (2005) 438 endelig) Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. Resumé Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige har fremlagt et forslag til rammeafgørelse om o pbe- varing af data, der behandles og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige ele  k- troniske  kommunikationstjenester,  og  af  data,  der  findes  i  offentlige  kommunikationsnet,  med henblik på at efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet    og strafbare handlinger. På råd  smø- det (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forventes formandskabet at lægge op til, at Rådet skal drøfte   det foreliggende udkast til rammeafgørelse med henblik på at nå til overor   d- net politisk enighed herom. Det forventes i den forbindelse, at Rådet også   skal drøfte hjemmel s- grundlaget for forslaget. Endelig forventes det, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere sit nyligt  fremsatte  direktivforslag  på  området.    Udkastet  til  rammeafgørelse   vur deres  ikke  at  rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Udkastet vurderes i dets nuvæ  rende udformning ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser  , og det vurderes ikke i sig selv at ville have stats- finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige me d- lemsstaters  holdninger  til  forslaget.  Fra  dansk  side  ser  man  generelt  positivt  på,  at   der  på  EU - plan  indføres  regler  om  logning  af  data  om  teletrafik  med  henblik  på,  at disse  oplysninger  kan anvendes af de retshåndhævende    myndigheder i EU-medlemsstaterne til kriminalitetsbekæ  mpel- se. 1. Baggrund På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbe jdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam   -traktatens bestemmel- ser om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen var, at der gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organisere  t kriminalitet, navnlig terro- risme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korrupt  ion samt svig. Af  handlingsplanen  fremgår  det  bl.a.,  at  prioritet  bør  gives  til  en  indsats  inden  for  området  for højteknologikriminalitet. En sådan indsats   er også (efterfølgende) efterlyst i bl.a. konklusi  onerne fra Det Europæiske Råds møder i henholdsvis Tammerfors den 15. -16. oktober 1999 og i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 samt i Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2000.

- 22 - Senest er nødve ndigheden af at vedtage regler for tjenesteudbyderes lagring af kommunikations- data fremhævet af Det Europæiske Råd i en erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af te r- rorisme. I erklæringen pålægges Rådet at vedtage sådanne regler inden juni 2005. På  den ne  baggrund  har  en  række  medlemsstater  (Frankrig,  Irland,  Storbritannien  og  Sverige) fremlagt et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data,   der behandles og lagres i forbin- delse  med  levering  af  offentligt  tilgængelige  elektroniske  kommunikationstjen  ester,  og  af  data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger, herunder terrorisme (fremover benævnt ra   mme- afgø På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)  den  2.   -3.  december  2004  konkluderede  det  neder- landske formandskab, at arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde skulle arbejde videre med det udgangspunkt, at pligten til at lagre data om teletrafik skal omfatte  al trafikdata, der genere- res og lagres af udbyderne. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)  den 2. -    3.  juni  2005  var  der  bred  enighed  i  Rådet om, at der i de videre forhandlinger om forslaget til rammeafgørelse om logning af data om tel e- trafik bør f ølges en trinvis fremgangsmåde, hvor man bl.a. vil overveje en overgangsor  dning for visse typer af kommunikationsdata for de medlemslande, som måtte ønske det. I øvrigt var der generelt  set  enighed  om  rammerne  i  forslagets  artikel  2  og  4  (om  hvilke  data,  som  udbyderne skal  logge,  og  i  hvor  lang  tid  dette  skal  ske),  idet  disse  artikler  dog  må tte fastlægges  nærmere under de videre forhandlinger under britisk formandskab. Det britiske formandskab forventes at lægge op til, at Rådet     (retlige og indre anliggender) på sit møde den 12. oktober 2005 skal drøfte udkastet til rammeafgørelse med henblik på at nå til ove r- ordnet  politisk  enighed  herom.  Drøftelserne  forventes  i  den  forbindelse   navnlig  at  vedrøre spørgsmålet om,    hvilke kommunikationsdata, der skal være o  mfattet af rammeafgørelsen, opb e- varingstiden  for  kommunikationsdata  og  adgangen  til  disse.  Det  forventes  endvidere,  at  Rådet skal  drøfte   spørgsmålet  om  udlevering  af  kommunikationsdata  som  led  i  retligt  samarbej  de  og spørg smålet om, hvem der skal bære de o   mkostninger, som er forbundet med indførelsen af en logningspligt.  Det  forventes  herudover,  at  Rådet   også   vil  skulle  drøfte  spørgsmålet  om  hje    m- melsgrundlaget for forslaget. Det bemærkes, at   Kommissionen – et til ramme- afgørelse efter Kommissionens opfattelse bør vedtages med hjemmel i Traktaten om oprette  lse af Det Europæiske Fællesskab – den 21. september 2005) har vedtaget et direktivforslag om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgæng  elige elektroniske kommunikationstjenester

- 23 - (KOM  (2005)  438  endelig),  jf.  nærmere  nedenfor  under  punkt  2.2.  Kommissionen  forventes  på rådsmødet den 12. oktober 2005 at præsentere sit forslag til direktiv.    2. Indhold 2.1.  Forslaget til rammeafgørelse om lo gning af data om teletrafik er udarbejdet med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c  (om sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes  gældende re  gler med henblik på at forbedre det retlige samarbejde i kriminalsager), og  artikel 34, stk. 2, litra b (om vedtagelse af rammeafgørelser), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag til rammeafgørelse har først det nederlandske og siden det luxembourgske og det britiske formandskab på baggrund af drøftelser i arbej  dsgrup- pen  om  strafferetligt  samarbejde  og  i  artikel  36-udvalget  fremlagt  flere  reviderede  udkast  til rammeafgørelse. Justitsministeriet har på den baggrund fundet det    rigtigst – give et samlet og læsevenligt billede af status i forhandlin  gerne - at beskrive udkastet til ramme- afgørelse på baggrund af de ændringer, der senest er foretaget i lyset af drøftelser på arbejd s- gruppeniveau og i Artikel 36-udvalget. Forslaget i dets nuværende udfor  mning indeholder følgende bestemmelser: Præamblen    indeholder  en  betragtning  (nr.  16),  hvoraf  det  fremgår,  at  eftersom  opbevaring  af data,  der  ikke  længere  er  påkrævet  af  kommercielle  grunde,  kan  være  en  praktisk  og  finansiel byrde for telebranchen, bør medlemsstaterne sikre , at man i forbindelse med gennemførelsen  af rammeafgørelsen foretager den nødvendige konsultation med   telebranchen, navnlig i relation til praktiske hensyn samt de omkostninger, der er forbundet med opbevaring af sådanne data. Forslaget  har  ifølge   præamblen  samt  artikel  1  og  3    til  formål  at  lette  det  retlige  samarbejde  i kriminalsager gennem en indbyrdes tilnærmelse (harmonisering) af medlemsstaternes lovgi  vning om opbevaring af data, der genereres eller behandles af leverandører af offentligt tilgæ   ngelige elektroniske kommunikationstjenester eller et offentligt kommunikationsnet. Sigtet med forslaget er således at sikre, at de retshåndhævende myndigheder i me dlemsstaterne – af de almindelige principper om databeskyttelse – ulighed for at inddrage data om tele- trafik i efterforskningen, afsløringen og stra fforfølgningen af kriminalitet. Omfattet af forslaget er data, der frembringes i forbindelse med en kommunikation (jf. nærmere herom nedenfor), mens rammeafgørelsen ikke finder anvendelse på oplysninger, der    udgør  selve indholdet  af  en  kommunikation,  herunder  informationer,  der  søges  gennem  et  elektronisk  ko m- munikationsnet, jf. artikel 1, stk. 2.

- 24 - Uden for rammeafgørelsens anvendelsesområde falder i medfør af     artikel 1, stk. 3, desuden reg- ler (i national ret) om overvågning, aflytning eller optagelse af telekommunikation, og rammea f- gørelsen regulerer således ikke adgangen til data på transmissionstidspunktet. Ra    mmeafgørelsen omfat ter heller ikke aktiviteter, der vedrører den offentlige sikkerhed, forsvaret elle r statens sik- kerhed, ligesom rammeafgørelsens bestemmelser ikke griber ind i nationale regler om logning af trafikdata med henblik på forebyggelse af kriminalitet. Endelig er   udveksling af oplysninger in- den for rammerne af politi- og toldsamarbejdet ikke omfattet af rammeafgørelsen. De   typer   af   data,   som   rammeafgørelsen   omfatter,   er   trafikdata   og   lokaliseringsdata   (som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2002/58/EF) samt de oplysninger om abonnenter og brugere, der er knyttet til sådanne data, se herved  artikel 2, stk. 1.   Ved ”trafikdata” forstås data, som behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet, og ved ”lokaliseringsdata” forstås data, som behandles i et ele k- tronisk kommunikationsnet og angiver en geografisk placering af terminaludstyret. ”  Brugerop- lysninger” defineres som   oplysninger om fysiske og juridiske personer, som anvender en offent- ligt  tilgængelig  elektronisk  kommunikationstjeneste  i  privat  eller  forretningsmæssigt  øj emed uden nø dvendigvis at abonnere på den pågældende tjeneste, og ”a bonnentsoplysninger”   define- res som oplysninger om fysiske og juridiske personer, som abonnerer på en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at anvende den pågældende tjeneste. Ved ”Internet   kommunikationstjeneste” forstås Internet e   -mail og Internet telefoni (IP-telefoni), jf. artikel 2, stk. 2. Ved ”telefontjeneste” forstås opkald (herunder taleopkald, opkald i forbindelse med talebesked, konferenceopkald  og  dataopkald),  ligesom  tillægstjenester  i  form  af  viderestilling  af  opkald  er omfattet  af  definitionen,  jf.  artikel  2,  stk.  3.  Beskedtjenester  og  multimedietjenester  (inklusiv SMS-tjenester, EMS-tjenester og MMS-tjenester) er ligeledes omfattet af bestemmelsen. ”Brugeridentifikation”  tjener  til  at  identificere  en  person  i  forbindelse  med at  vedkommende abonnerer på eller registrerer sig som bruger af Internetadgangstjenester eller Internetkomm u- nikationstjenester, jf. artikel 2, stk. 4. ”Ce  lle - identifikation”  defineres  som  identiteten  på  den  celle,  fra  hvilken  et  mobiltelefonopkald hidrører  eller afsluttes, jf. artikel 2, stk. 5 .