Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-305-0195 Dok.: KKN40102 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk GRUNDNOTAT vedrørende en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa---Parlamentet om et rammmeprmeproo- gram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for peeeerioden rioden 2007---2013 (KOM (2005) 122 endelig)  Resumé Kommissionen har fremlagt en meddelelse om et rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013 (KOM (2005) 122 endelig). Rammeprogrammet har fire specifikke mål. Det drejer sig for det første om at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret  på  unionsborgerskabet,  der  overholder  de  grundlæggende  rettigheder  som  fastsat  i chartret om grundlæggende rettigheder. Herudover lægges der op til at bekæmpe antisemitisme, racisme og fremmedhad og styrke  civilsamfundet med hensyn til grundlæggende rettigheder. Rammeprogrammet skal for det andet bidrage til oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at bekæmpe vold, oplyse om og forhindre narkotikamisbrug. For det tredje skal rammeprogrammet fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et egent- ligt europæisk område i civil- og handelsretlige anliggender. Endelig skal rammeprogrammet for det fjerde fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et egentligt europæisk område i strafferetlige anliggender. I overensstemmelse hermed indeholder den fremlagte med- delelse en række forslag til rådsafgørelser om oprettelse af særprogrammer inden for området. Det drejer sig om fire forslag til særprogrammer om henholdsvis bekæmpelse af vold (Daphne), forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden, et særprogram om grund- læggende rettigheder og unionsborgerskab, et særprogram om strafferet samt et særprogram om civilret. Kommissionen lægger op til, at der inden for disse områder skal anvendes i alt 543 mio. euro for perioden 2007-2013 (i løbende priser). Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i for- hold til nærhedsprincippet. Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, og det ses

- 2 - ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man generelt positivt på etableringen af et rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfær- dighed for perioden 2007-2013.    1. Indledning 1.1.  De  flerårige  finansielle  rammer  –  også  kaldet  finansielle  perspektiver  –  er  EU’s  flerårige budgetlofter,  inden  for  hvilke  EU’s  årlige  budgetter  skal  vedtages  mellem  Rådet  og  Europa- Parlamentet. De flerårige finansielle rammer vedtages som et samlet oplæg med enstemmighed i Det Europæiske Råd (DER), hvorefter oplægget forhandles med Europa-Parlamentet. Kommissionen udsendte den 10. februar 2004 en meddelelse om politiske udfordringer og bud- getmæssige midler i en udvidet union for perioden 2007-2013. Meddelelsen er siden fulgt op af en uddybende meddelelse i juli 2004 samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver.   Det  har  endnu  ikke  været  muligt  at  opnå  en  politisk  aftale  vedrørende  de  samlede  finansielle rammer for 2007-2013. Det forventes imidlertid, at en politisk aftale alene vil komme til at angi- ve et overordnet beløb for området ”borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed”, hvoraf retli- ge og indre anliggender udgør en central del. 1.2. I lyset heraf har Kommissionen fremlagt en række meddelelser indeholdende forslag til kon- krete  finansielle  programmer  for  området  for  retlige  og  indre  anliggender.  Blandt  disse  pro- grammer,  som  skal  ses  i  sammenhæng,  er  et  forslag  til  et  rammeprogram  om  grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013.     Rammeprogrammet har fire specifikke mål.   Det drejer sig for det første om at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret på uni- onsborgerskabet, der overholder de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om grund- læggende rettigheder. Herudover lægges der op til at bekæmpe antisemitisme, racisme og frem- medhad og styrke civilsamfundet med hensyn til grundlæggende rettigheder. Rammeprogrammet skal for det andet bidrage til oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at bekæmpe vold, oplyse om og forhindre narkotikamisbrug. For det tredje skal rammeprogrammet fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et egentligt europæisk område i civil- og handelsretlige anliggender.

- 3 - Endelig skal rammeprogrammet for det fjerde fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et egentligt europæisk område i strafferetlige anliggender.        Rammeprogrammet bygger på erfaringerne fra eksisterende foranstaltninger på de omhandlede områder, herunder bl.a. erfaringerne fra det eksisterende rammeprogram om politisamarbejde og retligt  samarbejde  i  kriminalsager  (AGIS)  og  fra  det  eksisterende  program  om  bekæmpelse  af vold (Daphne II).    Det samlede beløb, der er planlagt til rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og ret- færdighed, er på 543 mio. euro for perioden 2007-2013 (i løbende priser).   1.3.  De  fremlagte  forslag  til  finansielle  programmer  vedrørende  retlige  og  indre  anliggender, herunder  forslaget  til  et  rammeprogram  om  sikkerhed  og  beskyttelse  af  frihedsrettigheder  for perioden 2007-2013, vil skulle danne grundlag for drøftelserne i Rådet om allokering af midler på de enkelte områder; frihed, sikkerhed og retfærdighed (det nuværende område for retlige og indre anliggender) med henblik på at gennemføre det nye program på området for retlige og in- dre anliggender (Haag-programmet), som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004. Haag-programmet, der fastlægger de politiske prioriteter for de kommende fem år, rækker således ind i perioden for de nye finansielle rammer for 2007-2013.   2. Indhold De  mål,  som  opstilles  med  rammeprogrammet  om  grundlæggende  rettigheder  og  retfærdighed for  perioden  2007-2013,  har  efter  Kommissionens  opfattelse  forskellig  hjemmel  i  traktaterne. Kommissionen har derfor fundet det nødvendigt at lade rammeprogrammet bestå af fire forskel- lige rådsafgørelser om indførelse af henholdsvis et særprogram om bekæmpelse af vold (Daph- ne),  forebyggelse  af  narkotikamisbrug  og  information  af  offentligheden,  et  særprogram  om grundlæggende  rettigheder  og  unionsborgerskab,  et  særprogram  om  strafferet  samt  et  særpro- gram om civilret – alle for perioden 2007-2013. Særprogram om bekæmpelse af vold (Daphne), forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152. Kommissionen foreslår, at der afsættes 138,2 mio. euro til særprogrammet.    

- 4 - Artikel 1 bestemmer, at der oprettes et program om bekæmpelse af vold (Daphne), forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013. Efter artikel 2 er programmet generelle mål at bidrage til oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at bekæmpe vold og oplyse om og forebygge narkotikamisbrug, at beskytte borgerne mod vold og opnå et højt niveau for sundhedsbeskyttelse, velfærd og social samhørighed og at forebygge og nedbringe narkotikamisbrug, afhængighed og narkotikarelatere- de skader. Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs mål og beføjelser, skal programmets generelle mål bidrage til at udvikle fællesskabspolitikker og mere specifikt politikken vedrørende folke- sundhed, ligestilling, beskyttelse af børns rettigheder og bekæmpelse af menneskehandel og sek- suel udnyttelse. Efter artikel 3 har programmet som mere specifikke mål at forebygge og bekæmpe alle former for vold på det offentlige og private område mod børn, unge og kvinder gennem forebyggende foranstaltninger og støtte til ofre og risikogrupper. Dette skal ske gennem bistand og opmuntring til  ikke-statslige  organisationer  og  andre  organisationer,  der  arbejder  med  beskyttelse  mod  og forebyggelse af vold samt bistand til ofre, gennem udvikling og  gennemførelse af oplysnings- kampagner  for  særlige  målgrupper,  udarbejdelse  af  materiale  som  supplement  til  det  allerede eksisterende, tilpasning og brug af eksisterende materiale i andre geografiske områder eller for andre målgrupper, gennem udbredelse af resultaterne af de to Daphne-programmer, herunder en tilpasning, overførsel og inddragelse af andre støttemodtagere  eller  andre  geografiske områder og  gennem  identifikation  og  fremme  af  foranstaltninger,  der  bidrager  til  positiv  behandling  af personer, der er truet af vold, dvs. aktiviteter som bidrager til en strategi, der tilskynder til re- spekt for disse personer og fremmer deres trivsel og selvudfoldelse.   Det er endvidere et mål at fremme tværnationale foranstaltninger med henblik på at oprette tvær- faglige netværk, at sikre udvidelse af videnbasen, udveksling af oplysninger og identifikation og udbredelse  af  god  praksis,  herunder  uddannelse,  studiebesøg  og  personaleudveksling,  at  gøre opmærksom på vold i bestemte målgrupper, f.eks. bestemte erhverv, for at få bedre kendskab til fænomenet, at nå frem til nultolerance over for vold og opfordre til at hjælpe ofre og anmelde vold til de kompetente myndigheder, at studere fænomener i relation til vold, undersøge og be- kæmpe hovedårsagerne til vold på alle niveauer i samfundet samt at gøre opmærksom på sund- hedsmæssige og sociale problemer, der skyldes narkotikamisbrug, og opfordre til en åben dialog for at få en bedre forståelse af narkotikaproblematikken.

- 5 - Desuden er det et mål at involvere civilsamfundet i gennemførelsen og udviklingen af Den Eu- ropæiske Unions narkotikastrategi og handlingsplaner samt at overvåge, gennemføre og evaluere gennemførelsen af særlige foranstaltninger inden for rammerne af handlingsplanerne for narkoti- ka 2005-2008 og 2009-2012. For  at opfylde de  generelle og specifikke mål,  vil programmet  efter artikel 4 støtte specifikke foranstaltninger  iværksat  af  Kommissionen,  bl.a.  analyser  og  forskning,  opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og begivenheder, opbygning og vedligeholdelse af netsteder, udarbejdelse og formidling af informa- tionsmateriale, støtte til og forvaltning af netværk af nationale eksperter, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter. Programmet vil også støtte specifikke tværnationale projekter af inte- resse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst tre medlemsstater – hvilket vil ske på de betin- gelser, der fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer. Endvidere vil programmet støtte aktiviteter udført af NGO'ere eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse i relation til programmets generelle mål – ligeledes på de betingelser, der fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer.   Programmet vil også kunne yde et driftstilskud til medfinansiering af udgifter i forbindelse med det   faste   arbejdsprogram   for   ”European   Federation   for   Missing   and   Sexually   Exploited Children”, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse med hensyn til børns rettighe- der og beskyttelse af børn. Efter artikel 5 er der adgang til at deltage i programmets foranstaltninger for de EFTA-lande, der indgår i EØS-aftalen, de kandidatlande, der har indgået en associeringsaftale med EU, samt de lande  på  det  vestlige  Balkan,  der  deltager  i  stabiliserings-  og  associeringsprocessen  i  overens- stemmelse  med  betingelserne  i  associeringsaftalerne  eller  tillægsprotokollerne  om  deltagelse  i Fællesskabets programmer, der er indgået med eller vil blive indgået med disse lande. Projekter- ne er åbne for kandidatlande, der ikke deltager i dette program, hvis det kan bidrage til at forbe- rede tiltrædelsen, eller for tredjelande, der ikke deltager i dette program, hvis det ligger inden for projektmålene. Programmet henvender sig – ifølge artikel 6 – til alle grupper, der direkte eller indirekte arbejder med vold- og narkotikaproblemer. Hvad angår bekæmpelse af vold, er de væsentligste målgrup- per ofre for vold og risikogrupper. Andre målgrupper er bl.a. lærere og undervisningspersonale, politi og socialarbejdere, lokale og nationale myndigheder, medicinsk- og paramedicinsk perso- nale,  retsvæsenet,  NGO'ere,  fagforeninger  og  religiøse  samfund.  Der  bør  også  planlægges  be- handlingsprogrammer for både ofre og gerningsmænd for at forebygge vold. Hvad angår narko- tika, skal unge, udsatte grupper og socialt udsatte boligområder betragtes som risikogrupper og

- 6 - dermed som målgrupper. Andre målgrupper er bl.a. lærere og undervisningspersonale, politi og socialarbejdere, lokale og nationale myndigheder, medicinsk- og paramedicinsk personale, rets- væsenet, NGO'ere, fagforeninger og religiøse samfund. Efter artikel 7 er programmet åbent for offentlige og private organisationer (de kompetente loka- le myndigheder, universiteter og forskningscentre), som arbejder med at forebygge og bekæmpe vold mod børn, unge og kvinder, eller med at beskytte mod en sådan vold, støtte ofre eller gen- nemføre målrettede foranstaltninger om bekæmpelse af vold, eller som tilskynder til en afstand- tagen  fra  vold  eller  arbejder  for  at  fremme  en  holdnings-  og  adfærdsændring  over  for  udsatte grupper og ofre for vold. Programmet er også åbent for offentlige og private organisationer (lo- kale myndigheder på det kompetente niveau, universiteter og forskningscentre), der informerer om og forebygger narkotikamisbrug. Efter artikel 8 kan fællesskabets finansiering ske i form af tilskud eller offentlige indkøbskon- trakter. Tilskud fra Fællesskabet ydes efter indkaldelse af forslag, undtagen i hastende og behø- rigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis støttemodtageren er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er andre muligheder for en given foranstaltning, og de ydes i form af driftstilskud og tilskud til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats vil blive specificeret i de årlige arbejdsprogrammer. Derudover forventes der udgifter til ledsageforanstaltninger i form af offent- lige indkøbskontrakter, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler.   Artikel 9 regulerer spørgsmålet om gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen skal iværk- sætte fællesskabsbistanden i overensstemmelse EU-reglerne herom. Med henblik på gennemfø- relsen  af  programmet  skal  Kommissionen  inden  for  rammerne  af  de  generelle  mål  vedtage  et årligt arbejdsprogram, der indeholder de specifikke mål, tematiske prioriteringer, en beskrivelse af ledsageforanstaltninger og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger. Det årlige ar- bejdsprogram vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 10. Evaluerings- og tilde- lingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger skal bl.a. tage hensyn til overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål som fastsat i artikel 2 og foranstaltninger på de for- skellige områder som fastsat i artikel 3 og 4, den foreslåede foranstaltnings kvalitet, hvad angår udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater, størrelsen af den søgte fæl- lesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater og virkningen af de forventede resultater af de generelle mål som fastsat i artikel 2 og af de foranstaltninger, der træf- fes på de forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4. Ansøgninger om driftstilskud skal vurderes på baggrund af overensstemmelse med programmets mål, kvaliteten af de planlagte aktiviteter, aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne, aktiviteternes geografiske rækkevidde, inddragelse af borgerne i de pågældende orga- ners strukturer og costbenefitforholdet i den foreslåede foranstaltning. Princippet om en gradvis

- 7 - nedtrapning skal ikke gælde for driftstilskud til European Federation for Missing and Sexually Exploited Children, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse med hensyn til børns rettigheder og beskyttelse. Efter artikel 10 bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemssta- terne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionens repræsentant fo- relægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, og i givet fald ved afstemning. Udtalelsen optages i mødeproto- kollen. Desuden har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødepro- tokollen.  Kommissionen  tager  i  videst  mulig  udstrækning  hensyn  til  udvalgets  udtalelse.  Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til udtalelsen. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 11 regulerer spørgsmålet om synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstru- menter.  Efter  bestemmelsen  kan  rammeprogrammet  dele  midler  med  andre  fællesskabsinstru- menter. Foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af denne afgørelse, må ikke modta- ge bistand til samme formål fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter. Støttemodtagere, der omfattes af denne afgørelse, skal oplyse Kommissionen om støtte, der modtages fra fælles- skabsbudgettet og fra andre kilder, og om igangværende finansieringsansøgninger. Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i dette program (som nævnt i alt 138,2 mio. euro for perioden), skal opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions al- mindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabs- år inden for rammerne af de finansielle overslag. Der henvises til artikel 12. Artikel 13 fastsættes, at for alle foranstaltninger, der finansieres af programmet, skal støttemod- tageren indgive tekniske og finansielle rapporter om arbejdets forløb. Der skal endvidere frem- lægges en endelig rapport senest tre måneder efter foranstaltningens afslutning. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold. Uden at det berører den kontrol, Revisionsretten foreta- ger sammen med de kompetente nationale revisionsorganer, og anden kontrol, der gennemføres i henhold til EU-reglerne, kan tjenestemænd og andre ansatte i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver af de foranstaltninger, som finansieres af programmet. Kontrakter og aftaler,  der  følger  af  denne  afgørelse,  skal  bl.a.  foreskrive,  at  Kommissionen  (eller  en  befuld- mægtiget repræsentant) sikrer overvågning og finanskontrol, om nødvendigt på stedet, og at Re- visionsretten foretager revisioner. I fem år efter den sidste udbetaling til en foranstaltning skal støttemodtageren holde al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen til dispositi- on for Kommissionen. På grundlag af rapporter og stikprøver tilpasser Kommissionen om nød- vendigt  omfanget  af  eller  tildelingskriterierne  for  den  oprindeligt  godkendte  finansielle  støtte

- 8 - samt tidsplanen for udbetalingerne. Kommissionen træffer alle andre nødvendige foranstaltnin- ger for at sikre, at de finansierede foranstaltninger gennemføres korrekt og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse og finansforordningen. Artikel 14 pålægger Kommissionen – i overensstemmelse med gældende EU-regler – at sikre, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. Kommissi- onen begrænser eller udskyder udbetaling af finansiel støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af be- stemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der uden Kommissionens godken- delse er foretaget en væsentlig ændring, der er i modstrid med selve foranstaltningen eller med gennemførelsesbetingelserne.  Hvis  fristerne  ikke  overholdes,  eller  hvis  gennemførelsen  af  en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at indgive sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtage- ren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen fjerne resten af støtten og kræve alle- rede  udbetalte  beløb  tilbagebetalt.  Ethvert  uretmæssigt  udbetalt  beløb  skal  tilbagebetales  til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarenter. Artikel 15 fastsætter, at programmet vil blive løbende overvåget for at følge gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger. Kommissionen skal sikre en regelmæssig, uafhængig ekstern eva- luering af programmet. Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejs- rapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførel- sen af programmet senest den 31. marts 2011, en meddelelse om videreførelsen af programmet senest  den  30.  august  2012  og  en  efterfølgende  evalueringsrapport  senest  den  31.  december 2014. Artikel 16 indeholder overgangsforanstaltninger. Det fastsættes, at Europa-Parlamentets og Rå- dets afgørelse nr. 803/2004/EF af 21. april 2004 om EF-handlingsprogrammet (2004-2008) om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne II-programmet) ophæves. Foranstaltninger, der er påbegyndt før den 31. december 2006 i henhold til denne afgørelse, forvaltes fortsat i henhold til denne, indtil aktivite- terne er afsluttet.   Artikel 17 regulerer ikrafttrædelsen. Særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab

- 9 - Forslaget angiver EF-traktatens artikel 308 som hjemmel.   Kommissionen foreslår, at der afsættes 96,5 mio. euro til særprogrammet. Formålet med forslaget om at etablere et særprogram om grundlæggende rettigheder og unions- borgerskab er at sikre en mærkbar udvikling af to eksisterende ”forberedende foranstaltninger”, som  EU  har  på  området  for  grundlæggende  rettigheder,  samt  opstille  nye  mål,  som  f.eks.  be- kæmpelse af racisme, fremmedhad og antisemitisme ved at fremme en tværreligiøs og multikul- turel dialog på EU-niveau. De to eksisterende ”forberedende foranstaltninger” er: 1) Fremme af grundlæggende rettigheder, hvilket dels dækker over en årsrapport om situationen for grundlæggende rettigheder i EU og i medlemsstaterne udarbejdet af et netværk af uafhængige eksperter, dels over projekter, der tager sigte på at informere borgerne i EU om EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. 2) Støtte til civilsamfundet i de 10 nye EU-medlemsstater. Hensigten er at udvide støtten til civilsamfundet til alle 25 EU-medlemsstater.   Der vil være særlig fokus på rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, som i Chartret aner- kendes som grundlæggende rettigheder, navnlig for at fremme demokratisk deltagelse. Forslaget indgår som et særprogram i det generelle rammeprogram om grundlæggende rettighe- der og retfærdighed for perioden 2007-2013. I modsætning til Kommissionens forslag om at oprette et uafhængigt agentur for grundlæggende rettigheder på EU-plan er særprogrammet et finansieringsprogram, der skal give Kommissionen mulighed for at udbyde  forskellige opgaver og projekter, som kan bistå  Kommissionen i dens daglige virke. Forslaget om at vedtage et særprogram om grundlæggende rettigheder og unions- borgerskab og forslaget om at oprette agenturet for grundlæggende rettigheder er således kom- plementære. Programmet skal bl.a. give støtte til oplysningskampagner og til aktiviteter udført af NGO’ere og andre organisationer mv. Programmet skal endvidere føre til udarbejdelse af regelmæssige rap- porter eller udtalelser om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU, en åben og regel- mæssig dialog med civilsamfundet om grundlæggende rettigheder og gennemførelse af undersø- gelser og analyser på de berørte områder.

- 10 - Det fremgår af forslaget, at Kommissionen skal vedtage et årligt arbejdsprogram, der bl.a. skal indeholde de specifikke mål og tematiske prioriteringer samt beskrivelser af eventuelle ledsage- foranstaltninger  (offentlige  indkøbskontrakter,  hvor  indkøb  af  varer  og  tjenesteydelser  dækkes med fællesskabsmidler, herunder udgifter til overvågning, kontrol og evaluering af projekter). Der planlægges både en midtvejsevaluering og en endelig evaluering af programmet.   Særprogram om strafferet Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31 og 34, stk. 2, litra c. Kommissionen foreslår, at der afsættes 199 mio. euro til særprogrammet.     Artikel 1 fastsætter, at der oprettes et særprogram om strafferet som en del af det generelle pro- gram  om  grundlæggende  rettigheder  og  retfærdighed  for  at  bidrage  til  at  styrke  området  med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013. Efter artikel 2 er programmets generelle mål at fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen  af  et  egentligt  europæisk  strafferetligt  område  baseret  på  gensidig  anerkendelse  og gensidig tillid, at fremme tilpasningen af de eksisterende retssystemer i medlemsstaterne, så Den Europæiske Union bliver et område uden grænsekontrol, med én valuta, og med fri bevægelig- hed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital, at forbedre hverdagen for erhvervsliv og pri- vatpersoner ved at give dem mulighed for at udøve deres rettigheder i hele Den Europæiske Uni- on, bl.a. ved at fremme adgangen til domstolene samt at forbedre kontakten og informationsud- vekslingen  mellem  retssystemerne,  de  retlige  og  administrative  myndigheder  og  de  juridiske erhverv og fremme uddannelsen af aktører inden for retsvæsenet. Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs mål og beføjelser, bidrager programmets gene- relle mål til at udvikle fællesskabspolitikker, og mere specifikt til oprettelsen af et retligt område. Efter artikel 3 har programmet som mere specifikke mål at styrke det strafferetlige samarbejde for  at  fremme  den  gensidige  anerkendelse  af  retsafgørelser  og  domme,  fjerne  hindringer,  der skyldes forskelle, og fremme den nødvendige tilnærmelse af lovgivningen, sikre en korrekt rets- pleje ved at undgå kompetencekonflikter samt styrke tiltaltes rettigheder og den sociale og juridi- ske bistand til ofre

- 11 - Det er endvidere et mål at forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer på det  strafferetlige  område  og  fremme  og  styrke  netværkssamarbejde,  gensidigt  samarbejde,  ud- veksling og spredning af oplysninger, erfaringer og bedste praksis, at sikre en korrekt gennemfø- relse og en konkret anvendelse og evaluering af EU's instrumenter inden for retligt samarbejde i straffesager,  at  forbedre  informationen  om  retssystemerne  i  medlemsstaterne  og  adgangen  til domstolene, at fremme  uddannelse af  aktører inden for retsvæsenet vedrørende EU-forhold, at evaluere de generelle betingelser, der er nødvendige for at udvikle gensidig tillid, herunder rets- væsenets  kvalitet  samt  at  udvikle  og  implementere  et  europæisk  edb-system  til  udveksling  af oplysninger om strafferegistre og støtte undersøgelser med henblik på at udvikle andre former for udveksling af oplysninger. Ligesom med hensyn til særprogrammet om bekæmpelse af vold (Daphne), forebyggelse af nar- kotikamisbrug og information af offentligheden (jf. ovenfor) vil programmet kunne støtte hen- holdsvis specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, specifikke tværnationale projek- ter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst tre medlemsstater (på de betingelser der fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer) og aktiviteter udført af NGO'ere eller andre organi- sationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse i forhold til programmets generelle mål (på de betingelser der fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer), jf. nærmere artikel 4. Af bestemmelsen følger videre, at programmet også kan støtte i form af et driftstilskud til medfinan- siering af omkostninger i forbindelse med det faste aktivitetsprogram for det europæiske net for retlig uddannelse, hvis mål er af almindelig europæisk interesse, hvad angår uddannelse af aktø- rer i retsvæsenet. Det følger af artikel 5, at programmet bl.a. tager sigte på aktører inden for retsvæsenet, repræsen- tanter for organisationer, der yder bistand til ofre, nationale myndigheder og EU-borgere gene- relt. Efter artikel 6 er programmet er åbent for institutioner og offentlige og private organisationer, herunder faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter og institutter for uddannelse og efteruddannelse for aktører inden for retsvæsenet og ikke-statslige organisationer i medlems- staterne. Aktører i retsvæsenet omfatter bl.a. dommere, anklagere, advokater, ministerielle em- bedsmænd og andre embedsmænd, der er tilknyttet retsvæsenet, fogeder, retstolke og andre er- hverv med tilknytning til retsvæsenet på det strafferetlige område. Tredjelande eller internationa- le organisationer kan ikke fremlægge projekter, men de kan deltage som partnere. Med hensyn til spørgsmålet om, hvilken form for støtte der kan ydes og efter hvilke kriterier (jf. artikel 7 og 8), nedsættelse af et udvalg og dets rådgivningsopgaver (jf. artikel 9 og 10), forhol- det til andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter (jf. artikel 11), budgetmidler (jf. artikel 12) overvågning og beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (jf. artikel 13 og 14) samt

- 12 - den løbende overvågning af gennemførelsen af de planlagte projekter (jf. artikel 15), indeholder forslaget i det alt væsentlige bestemmelser, som svarer til de bestemmelser, som er indeholdt i særprogrammet om bekæmpelse af vold (Daphne), forebyggelse af narkotikamisbrug og infor- mation af offentligheden (jf. ovenfor).        Artikel 16 indeholder en række overgangsbestemmelser. Af bestemmelsen følger, at rådsafgørel- sen  fra  den  1.  januar  2007  skal  denne  afgørelse  erstatte  de  tilsvarende  bestemmelser  i  Rådets afgørelse af 22. juli 2002 om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt sam- arbejde i kriminalsager (AGIS). Foranstaltninger, der er påbegyndt før den 31. december 2006 i henhold til denne afgørelse, forvaltes fortsat i henhold til denne, indtil aktiviteterne er afsluttet.   Artikel 17 vedrører ikrafttrædelse. Særprogram om civilret Det  Europæiske  Fællesskab  har  sat  sig  som  mål  at  bevare  og  udbygge  et  område  med  frihed, sikkerhed  og  retfærdighed,  hvor  der  er  fri  bevægelighed  for  personer.  Fællesskabet  skal  i  den forbindelse bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde, som er nødven- dige for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt. Ved Rådets forordning af 25. april 2002 (743/2002/EF) blev der indført en generel fællesskabs- ramme for aktiviteter med henblik på at lette iværksættelsen af det civilretlige samarbejde. Den- ne generelle ramme for det civilretlige samarbejde gælder for perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006. Det Europæiske Råd fastlagde på sit møde i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 det nye ar- bejdsprogram ”Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Euro- pæiske Union”, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem år på området for retlige og indre anliggender.   For at nå målene i traktaten og i Haag-programmet har Kommissionen nu fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed.   Kommissionens forslag omfatter et generelt program på det civilretlige område, der skal forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer, og bidrage til at fjerne hindringerne for et civilretligt samarbejde, således at det indre marked kan fungere mere hensigtsmæssigt.

- 13 - Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF- Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).   Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er artikel 61, litra c, og artikel 67, stk. 2, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af den foreliggende afgørelse, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Det følger af artikel 1, at der ved afgørelsen oprettes et særprogram om civilret, som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at bidrage til at styrke om- rådet med frihed, sikkerhed og retfærdighed.   Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013, jf. artikel 1, stk. 2. Artikel 2 indeholder de generelle mål med programmet. Ifølge artikel 2, stk. 1, litra a, har programmet til formål at fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et egentligt europæisk civilretligt område baseret på gensidig anerken- delse og gensidig tillid. Litra b fastsætter som et andet mål med programmet at fremme tilpasning af de eksisterende rets- systemer i medlemsstaterne, således at Den Europæiske Union bliver et område uden grænsekon- trol, med én valuta, og med fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapitel. Efter litra c er et af målene endvidere at forbedre hverdagen for erhvervsliv og privatpersoner ved at give dem mulighed for at udøve deres rettigheder i hele Den Europæiske Union, bl.a. ved at fremme adgangen til domstolene. Endelig følger det af litra d, at et af de generelle mål med programmet er at forbedre kontakten mellem  retssystemerne,  de  retlige  og  administrative  myndigheder  og  de  juridiske  erhverv  og fremme uddannelse af aktører inden for retsvæsenet. Efter artikel 1, stk. 2, bidrager programmets generelle mål til at udvikle fællesskabspolitikker, og mere specifikt til oprettelsen af et retligt område, uden at dette berører Det Europæiske Fælles- skabs mål og beføjelser. De specifikke mål med programmet fremgår af artikel 3.

- 14 - I medfør af artikel 3, litra a, er det et specifikt mål at styrke det civilretlige samarbejde for at sik- re  retssikkerhed  og  forbedre  adgangen  til  domstolene,  fremme  den  gensidige  anerkendelse  af retsafgørelser og domme, fjerne hindringer, der skyldes forskelle i civilretten og de civilretlige procedurer, og fremme den nødvendige tilnærmelse af lovgivningen, samt sikre en korrekt rets- pleje ved at undgå kompetencekonflikter. Efter litra b og c er målene endvidere at forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes civile retssystemer og fremme og styrke netværkssamarbejde, gensidigt samarbejde, udveksling og spredning af oplysninger, erfaringer og bedste praksis samt at sikre korrekt gennemførelse og konkret  anvendelse  og  evaluering  af  fællesskabsinstrumenterne  inden  for  retligt  samarbejde  i civil- og handelssager. Efter litra d og e  er målene med programmet herudover  at forbedre information om retssyste- merne i medlemsstaterne og adgangen til domstolene og fremme uddannelse af aktører inden for retsvæsenet vedrørende EU-forhold. Endelig følger det af litra f og g, at programmet har til formål at evaluere de generelle betingel- ser, der er nødvendige for at udvikle gensidig tillid, herunder til kvaliteten af retsvæsenet samt at støtte det operationelle arbejde i det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som  er oprettet ved Rådets beslutning  af 28. maj 2001 om oprettelse af et  europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område (2001/470/EF). Med  henblik  på  opfyldelse  af  de  generelle  og  specifikke  mål  fremgår  det  af  artikel  4,  at  pro- grammet vil støtte specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, specifikke tværnatio- nale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst tre medlemsstater og støtte til aktiviteter udført af NGO’ere eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelige eu- ropæisk interesse i forhold til programmets generelle mål.   Som eksempel på foranstaltninger iværksat af Kommissionen, hvortil der kan ydes støtte, næv- nes analyser og forskning, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, samt afholdelse af se- minarer, konferencer og ekspertmøder. De  lande,  der  kan  deltage  i  programmets  foranstaltninger,  fremgår  af  afgørelsens  artikel  5. Herefter  kan  kandidatlande,  der  har  indgået  en  associeringsaftale  med  EU,  og  lande  på  det vestlige  Balkan,  der  deltager  i  stabiliserings-  og  associeringsprocessen  deltage.  Endvidere  kan projekterne have deltagelse af aktører inden for retsvæsenet fra Danmark og kandidatlande, der ikke deltager i programmet, hvis dette kan bidrage til at forberede tiltrædelsen, eller fra tredje- lande, hvis deltagelsen ligger inden for projektmålene.

- 15 - Ifølge  artikel  6  er  målgruppen  for  programmet  bl.a.  aktører  inden  for  retsvæsenet,  nationale myndigheder og unionsborgere generelt. Det følger af artikel 7, at programmet er åbent for institutioner og offentlige og private organisa- tioner, herunder faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter mv. og efteruddannel- se af aktører inden for retsvæsenet og ikke-statslige organisationer i medlemsstaterne. Efter artikel 8 kan Fællesskabets finansiering ske ved tilskud eller offentlige indkøbskontrakter. Tilskud ydes som udgangspunkt efter indkaldelse af forslag, og ydes i form af driftstilskud eller tilskud til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats specificeres i de årlige arbejds- programmer. Artikel  9  fastsætter  gennemførelsesforanstaltninger.  Det  fremgår  heraf,  at  Kommissionen  skal iværksætte  fællesskabsbistanden  i  overensstemmelse  med  finansforordningen  vedrørende  De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Kommissionen  skal  inden  for  rammerne  af  de  generelle  mål  vedtage  et  årligt  arbejdsprogram, der  skal  indeholde  de  specifikke  mål,  tematiske  prioriteringer,  en  beskrivelse  af  ledsageforan- staltninger og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger. I forbindelse med evaluerings- og tildelingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger skal der bl.a. tages hensyn til overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle og specifik- ke mål i programmet, ligesom der skal tages hensyn til kvaliteten af den foreslåede foranstaltning vedrørende udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater. Endvidere skal der i forbindelse med tilskud til foranstaltninger tages hensyn til størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater.   Ansøgninger  om  driftstilskud  skal  vurderes  bl.a.  på  baggrund  af  overensstemmelse  med  pro- grammets  mål,  kvaliteten  af  de  planlagte  aktiviteter,  aktiviteternes  geografiske  rækkevidde  og costbenefit-forholdet i den foreslåede foranstaltning.   Det fremgår af artikel 10, at Kommissionen bistås af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionens repræsentant som formand.   Proceduren for udvalgets vedtagelse af det årlige arbejdsprogram følger af artikel 10, stk. 2. Efter artikel 11 skal der søges opnået synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstru- menter. Programmet kan dele midlet med andre fællesskabsinstrumenter, men foranstaltninger,

- 16 - der finansieres inden for rammerne af afgørelsen, må ikke modtage bistand til samme formål fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter. Støttemodtagere skal således oplyse Kommissi- onen om støtte, der modtages fra fællesskabsbudgettet og fra andre kilder, samt om igangværen- de finansieringsansøgninger. Budgettet  til  gennemførelse  af  afgørelsen  er  106,5  mio.  EUR  for  den  omhandlede  periode,  jf. artikel 12. Artikel 13 indeholder bestemmelser om overvågning. Bl.a. skal støttemodtageren sende tekniske og finansielle rapporter om foranstaltningernes forløb, ligesom der skal fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter foranstaltningens afslutning. Artikel 14 vedrører beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.   Det fremgår af artikel 14, stk. 1, at Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af foran- staltninger, der finansieres i henhold til afgørelsen, skal sikre, at Fællesskabets økonomiske inte- resser  beskyttes  gennem  forholdsregler  mod  svig,  korruption  og  andre  ulovligheder,  gennem effekt kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb. For  så  vidt  angår  fællesskabsforanstaltninger,  der  finansieres  i  henhold  til  programmet,  finder forordning nr. 2988/95 (EF, Euratom) og forordning nr. 2185/96 (EF, Euratom) anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i Fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser, fastsat på grundlag af programmet, jf. artikel 14, stk. 2. I medfør af artikel 14, stk. 3, kan Kommissionen begrænse eller udskyde udbetaling af finansiel støtte til en foranstaltning eller kræve den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i afgørelsen. Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen, jf. artikel 14, stk. 5. Artikel 15 indeholder bestemmelser om evaluering. Kommissionen skal bl.a. forelægge Europa- Parlamentet og Rådet en midtvejsrapport om de opnåede resultater senest den 31. marts 2011.   Artikel 16 angiver ikrafttrædelsestidspunktet til tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den euro- pæiske Unions Tidende. Afgørelsen gælder fra den 1. januar 2007 3. Gældende ret  

- 17 - Danske  myndigheder  og  organisationer  har  –  i  lighed  med  tidligere  finansielle  programmer  – mulighed for at søge og opnå støtte under de foreslåede særprogrammer.   4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslagene vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, og de ses ikke i sig selv at ville ha- ve  statsfinansielle  konsekvenser.  Det  bemærkes,  at  udgifterne  til  programmerne  afholdes  over Fællesskabets budget.   5. Høring Meddelelsen  med  forslagene  til  særprogrammer  er  sendt  i  høring  hos  følgende  myndigheder, organisationer mv.:   Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Advokatrådet, Amnesty  International,  Børnerådet, Dansk  Told-  og  Skatteforbund,  Datatilsynet,  Den  Danske  Dommerforening,  Det  Kriminalpræ- ventive  Råd,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Helsingfors-Komitéen,  HK Landsklubben  Danmarks  Domstole,  Institut  for  Menneskerettigheder,  Landsforeningen  af  be- skikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Ad- vokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspo- litichefen,  Politidirektøren  i  København,  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet, Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, Københavns Universitet, Århus Universi- tet, Syddansk Universitet, Danmarks Forvaltningshøjskole, Red Barnet og Røde Kors. 6. Nærhedsprincippet Kommissionen har for så vidt angår forslaget til særprogram om bekæmpelse af vold (Daphne), forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden bl.a. anført følgende (medde- lelsens side 16 f): ”Dette  forslag  overholder  subsidiaritetsprincippet  ……  i  EF-traktatens  artikel  5  og den dertil hørende protokol. Hvad angår subsidiaritetsprincippet, griber dette ikke ind på områder, som er omfattet af nationale programmer iværksat af de nationale myn- digheder i medlemsstaterne, men fokuserer på områder, hvor der kan skabes en euro- pæisk  merværdi.  I  den  henseende  er  langt  de  fleste  af  de  aktiviteter,  der  støttes  af programmet, komplementære i forhold til nationale tiltag og et forsøg på i så høj grad

- 18 - som muligt at udnytte synergien fra foranstaltninger på internationalt og regionalt ni- veau. …… Ifølge retningslinjerne i protokollen om anvendelsen af begge principper er det klart, at de problemer, der forsøges løst i dette program, har grænseoverskridende aspekter, og at handling på fællesskabsniveau derfor vil give bedre resultater end handling på medlemsstatsniveau.” Lignende betragtninger er anført i relation til de tre øvrige forslag til særprogrammer, jf. herved meddelelsens side 36 f, 53 og 69. Regeringen kan grundlæggende tilslutte sig det anførte. Det bemærkes herved, at der er tale om forslag til anvendelsen af EU’s budget, hvorfor dette kun kan behandles på EU-niveau. 7. Andre landes kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. 8. Foreløbig dansk holdning  Regeringen støtter, at et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender gives en høj prioritet i forhold til de nye finansielle rammer for 2007-2013, hvilket også skal ses i  sammenhæng  med  allerede  vedtagne  målsætninger  af  DER  (Haag-programmet).  I  overens- stemmelse hermed ser man fra dansk side generelt positivt på etableringen af et rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013.