Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 16. september 2005 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-740-0056 Dok.: CKV40245 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk O V E R S I G T over høringssvar vedrørende rapporten fra Visionsudvalget vedrørende fremtidens politi I. Hørte myndigheder mv. Rapporten har været sendt til høring hos: Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politim  estre i Danmark, Politifor- bundet i Danmark, Foreningen af Politiledere i Danmark, Landsklubben HK Politiet, Rigsadvo- katen,  Statsadvokatforeningen,  Foreningen  af  vicestatsadvokater,  assessorer  og  statsadvokat- fuldmægtige,  Politifuldmægtigforeningen,  Domstols styrelsen,  Præsidenten  for  Østre  Land sret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Sø - og Handelsretten, Præs  identen for Købe n- havns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præs identen for Retten  i  Aalborg,  Præsident  en  for  Retten  i  Roskilde,  Procesbevillingsnæ  vnet,  Den  Danske Dommerforening,   Dommerfuldmægtigforeningen,   Domstolenes   Tjenestemandsfo  rening,   HK Landsklubben  Danmarks  Domstole,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  Beskikkede  Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,   Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Retsp   o- litisk  Forening,  Københavns  Retshjælp,     Århus  Retshjælp,  Retshjælpen  i  Veste rgade  (Odense), Institut  for  Menneskerettigheder,  Amtsrådsforeningen,  Kommunernes  Land sforening,  Købe n- havns Kommune, Frederiksberg  Kommune, Foreningen  af Statsamtmænd,    Foreningen af Stats- amtsjurister,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Danmarks  Jurist-  og  Økono  mforbund,  Statsansattes Kartel,  Landsorganisationen  i  Danmark,  Fagligt  Fælles  Forbund,  Fun  ktionærernes  og  Tjenest  e- mændenes      Fællesråd,    Akademikernes    Centralorganisation, Forbrugerrådet,     HTS –   Handel, Transport  og  Serviceerhvervene,  Dansk  Industri,  Dansk  Handel  &  Service,  Håndværksrådet, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Arbejderbevægelsens E rhvervsråd, Dansk Marked s-

- 2 - før ingsforbund,  Fællesforeningen  af  Danmarks  Brugsforeninger,    Forenede  Danske  Motorejere, Finansrådet,   Realkreditrådet,  Forsikring  &  Pension,   Dansk  InkassoBrancheforening,  Danske Entreprenører,   Liberale  Erhvervs  Råd,  Foreningen  af  Statsa utoriserede  Revisorer,  Dansk  Ejen- domsmæglerforening,    De  Danske  Patentagenters  Forening,  Danmarks  Rederiforening,  Danske Speditører,   Det  Danske  Voldgiftsinstitut,  Voldgiftsnævnet  for  Bygge  -  og  Anlægsvir  ksomhed, Danske  Finansieringsselskabers  Forening,  Foreningen  af  Registrerede  Revisorer,  Sikkerheds- branchen,  IT-Brancheforeningen,  Landbrugsraadet,  Dansk  Familielandbrug,  Boligselskabernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisation og Lejernes Landsorganisation . II. Høringssvar  fra hørte myndigheder mv. 1. Generelt Præsidenten  for  Sø   -  og  Handelsretten,  Procesbevillingsnævnet,  Københavns  Retshjælp, Foreningen af Statsamtmænd, Hån   dværksrådet, Fællesforeningen af Danmarks Brug sfor- eninger, Realkreditrådet, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Stat  sautoriserede Reviso- rer,  Dansk  Ejendomsmægler  forening,  Det  Danske  Voldgiftsinstitut,  Voldgiftsnævnet  for bygge-  og  anlægsvirksomhed    og  Foreningen  af  Registrerede  Revisorer  har  ingen  bemær  k- ninger til rapporten. Politiforbundet  i  Danmark,  Foreningen  af  Politiledere  i  Danmark,  Rigsadvokaten,  For- eningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige,    Fælles Fagligt Fo  r- bund,  Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd og  HTS –  Handel,  Transport  og Serviceerhvervene er  enige  i  Visionsudvalgets  anbefalinger  om  en  sammenhængende    politire- form. Rigspolitichefen kan stærkt anbefale en gennemførelse af Visionsudvalgets forslag til en pol   iti- reform,  der  efter  Rigspolitichefens  opfattelse  vil  indebære  en  hårdt  tiltrængt  modernisering  af den nuværende over 30 år gamle struktur. Politidirektøren i Køben  havn kan tiltræde samtlige de hovedelementer, der indgår i Vision   sud- valgets forslag til udformningen af fremtidens politi i Danmark.  Politidirektøren anfører videre, at borgerne skal sikres en politibetjening med hurtig responstid, må lrettet og fremsynet forebyg- gelse  af  kriminalitet  samt  professionelt  efterforskningsarbejde,  der  bygger  på  analyser,  specia l- kompetencer og det nødvendige sagsvolumen til at sikre ekspert ise og rutine. Endvidere bør bo r- gerne i højere grad kunne forvente en mere ensartet politibe tjening, uanset hvor de bor i landet. Foreningen af Politimestre i Danmark finder, at det fremlagte forslag til organisering og struk- turering af fremtidens politi giver de mest optimale muligheder for, at politiet kan løse  sine nu- være  nde og fremtidige opgaver.

- 3 - Politimesterforeningen  fremhæver,  at  den  borgerundersøgelse,  som  Visionsudvalget  har  ladet gennemføre, har den helt klare konklusion, at borgerne ikke er optaget af, hvor politiet opho lder sig, eller hvordan det organiseres. Borgerne er derimod optaget af, at politiet opklarer kriminali- tet  professionelt  og  effektivt  og  kan  komme  hurtigt  til  stede,  når  der  er  brug  for   det.  Det  har  i lyset heraf været Visionsudvalgets opgave at for  eslå en organisering af politiet, der kan  sikre, at politiet bedst muligt kan leve op til de to helt grundlæggende borgerkrav om hu  rtig tilstedevære  l- se og professionalisme. Det er foreningens opfattelse, at denne opgave er løst  ved Visionsudval- gets rapport, og at en virkeliggørelse af udvalgets forslag om reform af pol itiets organisering og struktur bør gennemføres sn  arest muligt. Politifuldmægtigforeningen    kan  tilslutte  sig  langt  hovedparten  af  anbefalingerne  i  Visionsud- valgets rapport, som udgør et værdifuldt bidrag til overvejelserne om indretningen af fremt   idens politi.  Efter  foreningens  opfattelse  foreligger  der  med  Visionsudvalgets  rapport  sammenholdt med Politikommissionens betænkning nr. 1409/2002 nu på næste n alle områder et ti lstrækkeligt grundlag  til  at  igangsætte  reformprocessen. Politifuldmægtigforeningen  understr  eger,  at  det  er afgørende nødvendigt, at reformtankerne nu omsættes til handling, og at refo rmen gennemføres inden for en kort årrække. Domstolsstyrelsen lægger vægt på, at den fremtidige organisering af politiet og anklagemy ndig- heden medvirker til at sikre en god og effektiv behandling af straffesager. Præsidente  rne  for  Københavns  Byret   og  retterne  i  Århus,  Odense,  Aalborg  og  Roskilde finder, at Visionsudvalget har afgivet en værdifuld rapport, hvori udvalget efter grundige u  nder- søgelser og fordomsfri drøftel  ser på overbevisende måde argument  erer for sine forslag til en ny struktur og opgaveformulering for politiet. Byretspræsidenterne  anfører,  at  Visionsudvalgets  forslag  vil  få  stor  betydning  for  domstol ene, specielt byretterne.  Byretspræsidenterne anfører vi   dere, at det havde været nyttigt, om en ti  lsva- rende visionsrapport havde været udarbejdet for domstolenes vedkommende som suppl  ement til betænkning  nr.  1398/2001  fra  Domstolenes  Struktur  kommission.  Byretspræsidenterne  fremh  æ- ver  i  den  forbindelse,  at  den  eneste  generelle  undersøgelse   af  domstolenes  forhold,  der  er  gen- nemført siden den ne betænkning, er analysen af 21. februar 2005   fra konsulentfirmaet Deloitte, som  alene  omfatter  de  rent  økonomiske  konsekvenser  af  en  retskredsreform.  Deloi ttes  analyse belyser således kun ét enkelt aspekt af en retskredsreform, mens Visionsudvalgets rapport vedrø- rende politiet inddrager alle relevante problemstillinger, der bør tages stilling til ved  gennemfø- relsen af en reform. Deloittes konklusioner forekommer i øvrigt  så usi kre, at analysens nyttevæ  r- di som grundlag for beslutninger om fastlæggelsen af rammer for fremt  idens domstole er særd  e- les tvivlsom.

- 4 - Byretspræsidenterne f  inder, at manglen på en visionsrapport for domstolene i nogen grad o pvejes af, at en betydelig del af de oplysninger og argumenter, der er indeholdt i Visionsudvalgets rap- port, også er relevante ved overvejelserne om den nærmere udformning af den ko   mmende rets- kredsreform. Advokatrådet   finder,  at  Visionsudvalgets  rapport  i  både  form  og  indhold  er  særdeles  ve   lgen- nemarbejdet og på overbevisende vis belyser behovet for en reform af dansk politi. Advoka trådet kan  således  tilslutte  sig  udvalgets  anbefalinger  og  forslag,  ligesom  Advokatrådet  i  hoveds  agen kan tilslutte sig de analyser, der ligger til grund for anbefalingerne. Advokatrådet er dog bekymr et over tonen i Visionsudvalgets beskrivelse af borgernes tilgangs- vinkel til politiet og offentlige myndigheder, som synes at forudsætte    en vis irritation hos offent- lige myndigheder, herunder politiet, over at befolkningen  gør brug  af de  klagemuligh eder, lov- givningen har udstyret dem med. Det må  naturligvis give anledning til overvejelser om klagesy- stemet, hvis der er tale om en væsentlig stigning i antallet af åbenbare grundløse kl ager, men det er  grundlæggende    et  sundhedstegn  i  et  demokrati,  at  borgerne  i  stigende  grad  klager  over  for- hold, som de finder kritisable. Advokatrådet tage r endvidere afstand fra tonen i Visionsudvalgets bemærkninger om ”amer   ika- nisering” af strafferetsplejen, der efter Advokatrådets opfattelse   efterlader læseren med det in  d- tryk, at sigtede, tiltalte og forsvarsadvokater i stigende  grad og uden reel grund  forsøge r at be- sværliggøre processen i straffesager med en række formalitetsindsigelser. Advokatrådet fremh æ- ver, at straffesager gennem de senere år er blevet tungere og længerevarende end tidl   igere som følge  af øget retlig regulering  af efterforskningsskridt mv. og i visse tilfælde af vage og uklare lovbestemmelser. Der er efter Advokatrådets opfattelse intet belæg for at    anføre , at en stigning i antallet af formalitetsindsigelser i straffesager er udtryk for en vidtløftiggørelse af sagerne. Landsforeningen  af  Beskikkede  Advokater  anfører,  at  forholdet  mellem  politiet  og  anklag e- myndigheden er et væsentligt punkt i retssikkerhedsdebatten,    og det er derfor ikke helt forstå e- ligt, at man ikke har inviteret en forsvarer til at deltage i Visionsudvalgets arbejde. Hvis Visions- udvalget  havde  været  mindre  snævert  sa mmensat,  havde  man  sandsynligvis  fået  en  mere  afb a- lanceret forklaring på den registrerede ten dens til en udvikling fra de enkle, summariske tilståe l- sessager i retning mod flere ressourcetunge domsmandssager. Landsforeningen peger i den for- bindelse på, at man i disse år oplever en stramning i retsfo  rfølgelsen, ligesom der tales om  ” nul- tolerance” . Endvidere er en lang række straffeb  estemmelser blevet ændret og   har i den forbindel- se fået skærpet straffera   mmen. Landsforeningen anfører, at  ” lysten til at tilstå ”  bliver mindre, hvis man er usikker på, hvad ko n- sekvenserne kan være. Hertil kommer det forh  old, at personer, der ikke har opnået dansk stat s- borgerskab,  kan  risikere  udvisning  i  forbindelse  med  en  domfældelse  .  Efter  Landsforeningens

- 5 - opfattelse havde det været hensigtsmæssigt, om Visionsudvalget havde taget udviklingen af ret s- håndhævelsen med i fo   rklaringsmodellerne, frem for at fokusere på en ændret hol   dning hos be- folkningen, herunder grupper med en anden etnisk baggrund. I tilknytning til Visionsudvalgets bemærkninger om øget brug af videoafhøring henviser Land s- foreningen til, at man tidligere har advaret mod anvendelsen af videoretsmøder. Det  Kriminalpræventive  Råd     finder  det  positivt,  at  Visionsudvalgets  rapport  tager  udgangs- punkt i, at det forebyggende arbejde er en kerneopgave, og at der ikke er planer om at reducere politiets indsats på dette  område. Dansk Retspolitisk Forening hilser  Visionsudvalgets  rapport  velkommen  som  et  solidt  oplæg til debatten om fremtidens politi og kan i hovedsagen tilslutte sig udvalgets konklusioner og an- befalinger.  Foreningen kan dog ikke tilslutte sig Visionsudvalgets omtale af den tiltagende ”kl a- gementalitet”.  Foreningen  finder,  at  udvalget   burde  have  vurderet  politiets  forhold  til  bor gerne og politiets arbejdsmetoder eller have foreslået  en nærmere analyse he  raf. Efter  Foreningens  opfattelse  forekommer  det  endvidere  at  være  en  mang  el,  at  Visionsudvalget helt  underlader  at  omtale  kritikken  af  det  nuværende  klagesystem,  herunder    muligheden  for  en anden  ordning  end  de  nuværende,  helt  utilstrækkelige  politiklagenævn,  der  efter  foreningens opfattelse reelt er et ” stempel”  for politimesterens og statsadvokatens afgø relser. Kommunernes Landsforening finder,  at  Visionsudvalgets  rapport  – i- kommissionens betænkning   – En fremtidig politireform bør  –   sammen med en ny retskredsinddeling – u- nalreformen pr. 1. januar 2007. Kommunernes Landsforening konstaterer med tilfredshed, at Visionsudvalget forventer, at politi- reformen  vil  sikre  kommunerne  en  mere  beslutningsdygtig  samarbejdspartner  i  politiet,  hvilket vil medføre en styrkelse af samspillet mellem politiet og kommunerne bl.a. gennem lokalnævn   e- ne. Det må  også i fremtiden sikres, at en del af politistyrken har et sådant loka  lkendskab, at disse politifolk bedst muligt kan indgå i det kriminalitetsforebyggende sama rbejde med kommunerne (SSP).  Kommunernes  Landsforening  forudsæ  tter  derfor,  at  der  opretholdes  et  ikke  uvæsentligt antal lokale tjenestesteder. Københavns Kommune  er generelt tilfreds med, at politireformen efter Visionsudvalgets opfat- telse vil medføre en markant styrkelse  af samspillet mellem politiet og kommunerne , og  at der fortsat vil kunne opretholdes et tæt samarbejde med politiet i nærområdet, ekse mpelvis via SSP- samarbejdet.

- 6 - Frederiksberg Kommune glæder sig ge  nerelt over, at dansk politi hører til et af de bedste i E u- ropa, men finder samtidig, at der er behov for at overveje forslag, der sikrer, at dansk politi også i fremtiden vil være rustet til at matche samfundsudviklingen.    Kommunen kan ikke tiltræde V  i- sionsudvalgets  forslag  for  så  vidt  angår  den  fremtidige  kredsstørrelse.  Et  enkelt  medlem  af kommunalbestyrelsen (rådmand Peter Frahm, SF) finder dog, at den foreslåede samme  nlægning af politikredsene vil kunne afhjælpe problemerne med den nuværende struktur, s om ikke er tids- svarende  med  hensyn  til  vægtning  en  mellem  ledende,  ikke-aktive  politifolk  og o pklaringen  af forbrydelser. Danmarks Jurist- og Økonomforbund    henholder sig generelt til høringssvarene fra Politim e- sterforeningen og fra Politifuldmægtigforeninge  n og fremhæver samtidig, at en strukturæ ndring i den offentlige sektor bør gennemføres på en sådan måde, at den lever op til standarden for bedst mulig arbejdsgiveradfærd. Akademikernes Centralorganisation tilslutter sig høringssvaret fra Danmarks Jurist -  og Øk  o- nomforbund. Dansk Handel & Service tiltræder Visionsudvalgets overordnede ideer om mere entydige stru  k- turer og effektivisering gennem ny teknologi og færre politikredse med deraf følgende stordrift   s- fordele. Forsikring & Pension forudsætter, at en ænd ret politikredsinddeling ikke vil medføre et lav ere serviceniveau, herunder vedrørende varetagelse af politimæssige opgaver i nærmiljøet. 2. Fremtidens udfordringer Politidirektøren i København   anfører, at  der ikke er tvivl om, at både  den hidtidige udvikling og de forventelige betydeligt øgede udfordringer og krav til politi et i årene fremover nødve  ndig- gør en gennemgribende modernisering af dansk politi. Foreningen af Politiledere i Danmark anfører, at en række af de fremtidige udfordringer, der er omtalt af Visionsudvalget, kræver et øget ressourceforbrug i hele politiets organisation lige fra beredskabet over efterforskningen til anklagevirksomhed, ligesom det kræver kraftig invo  lvering af andre myndigheder og interessenter. Præsidenterne  for  Københavns  Byre   t  og  retterne  i  Århus,  Odense,  Aalborg  og  Roskilde anfø mindst lige så belastende  for domstolene.

- 7 - HK  Landsklubben  Danmarks  Domstole  anfører,  at  de  fremtidige  udfordri nger,  som  politiet står over  for, i mange tilfælde også vil berøre domstolene, f.eks. tendensen til færre tilståe lsessa- ger og flere domsmandssager. Dansk  Retspolitisk  Forening  finder,  at  Visionsudvalgets  forventninger  til  udviklingen  i  den samlede  kriminalitet  forekommer  realistiske.  Foreningen  peger  dog  samtidig  på,  at  Visionsu d- valgets  fokus  på  den  politimæssige  indsats  i  forhold  til  disse  problemer  i  n   ogen  grad  tilslører nødvendighed en af indsatser på andre områder   – – at mod- virke  den  kriminalitetsfremmende  virkning  af  den  sociale  og  arbejdsmæssige  diskriminat  ion  af unge  indvandrere  og  efterkommere.  Hermed  bliver  Visionsudvalgets  rapport  efter  foreningens opfattelse måske i sit udgangspunkt over -pessimistisk og for selvbegrænsende med hensyn til at foreslå alternative måder at imødegå den forventede kr iminalitetsudvikling på. Efter  foreningens  opfattelse  er  udgangspunktet  for  Visionsudvalget  også  på  andre  omr  å der  – f.eks. med hensyn til bekæmpelsen af narkotikakriminalit  et – io- nelle  politimæssige  løsninger.     Der  savnes  her  en  mere  dybtgående  analyse,  og  der  kunne  v æ  re grund  til  at  diskutere  f.eks.  rimeligheden  i  anvendelsen  af  betydelige  ressourcer  over  for  hash- markedet, der næppe udgør noge   n større trussel mod befolkningens sundhed end alkoho lforbru- get. Foreningen  finder  endvidere,  at  Visionsudvalget  går  lovlig  let  hen  over  befolkningens  øgede behov for politiindsatser vedrørende  utryghedsskabende og voldelig adfærd fra de marginalis  e- rede grupper, som de øvrige offentlige instanser ikke tager sig tilstrækkeligt af. Efter foreni   ngens opfattelse er det på dette område p  å krævet med en nærmere udredning. Foreningen fremhæver i øvrigt, at Visionsudvalgets analyse af borgernes fo   rventninger og krav til politiet er veldokumenteret og danner et godt grundlag for udvalgets forslag. 3. Fremtidens opgaver Politidirektøren i København   er enig med Visionsudvalget i, at der med reformen skal sikres en større grad af reel decentralisering, således at opgaverne   i videst mulig omfang kan løses l o- kalt . Politiforbundet i Danmark anfører, at det altid kan være hensigtsmæssigt at vurdere den sa m- lede opgaveportefølje. Politifo rbundet peger dog samtidig på vigtigheden af, at politiet også i en fremtidig struktur har en række   ”bløde opgaver”. Det er vigtigt, at borgernes kontakt med politiet ikke kun er i tilspidsede situationer ved uheld og ulykker, eller hvis en borger har overtrådt l o- ven.  Det  skal  være  ”legalt”  at  komme  på  en  politistation,  uden  at  dette  sker  i  stra fforfølgende øjemed.

- 8 - Politiforbundet  peger  i  den  forbindelse  på,  at  en  række  af  de  opg   aver,  som  politiet  i  dag  løser, gennem tiderne er blevet placeret hos politiet, idet politiet var stort set eneste offentlige instituti- on  med  døgnåbent.  Hertil  kommer,  at  en    række  opgaver  blev  placeret  hos  politiet,  fordi  i  ngen andre ønskede at påtage sig opgaven.    Politiforbundet peger videre på, at en lang række opga   ver er  blevet  placeret  hos  politiet  uden  tilsvarende  personale-  eller  økonomisk  kompens ation.  En eventuel fjernelse af sådanne opgaver med samtidig afgivelse af res sourcer vil derfor ikke være rimelig. Foreningen af Politiledere i Danmark finder det helt afgørende, at politiets kerneopg aver –   at drive politi og anklagevirksomhed –  er i fokus, og at politiets ressourcer anvendes til løs ning af opgaver,  der  har  klar  politimæssig  relevans.  Forbundet  finder  det  ligeledes  helt  afg  ø rende,  at opgaveløsningen sker på en sådan måde, at den er i størst mulig overensstemmelse med borge r- nes krav og forventninger, men også såda  n, at den samtidig retter sig mod det, som borgerne ikke direkte kan se, nemlig de mere dybtliggende årsager til  kriminaliteten. HK/STAT Danmark og Landsklubben HK Politiet anfører, at udlicitering af en række a   dmi- nistrative opgaver vil medføre, at det adm inistrative personale i politiet bliver stærkt reduc  eret, hvis mange af de tiltag, der ligger i Visionsudvalgets rapport vedrøre nde udlicitering og opgave- flytning, bliver en realitet. En centralisering af en række opgaver i kontorsektoren   vil  – å- peget  af  Visionsudvalget  – uligheden for, at den administrative sektor kan overtage flere opgaver fra politiuddannede. Dermed frigøres politiressourcer til reelt politiarbejde. HK Landsklubben Danmarks Domstole peger på, at Visionsu dvalget finder, at udlicitering og overflytning af administrative opgaver til andre myndigheder vil kunne frigøre det admin istrative personale til at overtage flere opgaver fra politiuddannede og dermed frigøre politire ssourcer. En sådan  frigørelse  vil  forudsætte,  at  der  fortsat  er  det  nødvendige  administrative  personale.  Hvis besparelserne  i  forhold  til  denne  personalegruppe  bliver  for  store,  vil  det  efter  Landsklubbens opfattelse betyde, at politipersonale er nødt til at udføre   opgaver, som kunne have været udført af det administrative personale. Landsforeningen af Beskikkede Advokater tilslutter sig forslaget om, at detentionsanbringel- ser overføres til sygehusvæsenet, hvilket formentligt kan dæmme op for de ulykkelige dødsfald under detentionsanbringelsen, som man har oplevet i de senere år. Det Kriminalpræventive Råd    fremhæver, at 21   % af borgerne i borgerundersøgelsen har sv a- ret, at forebyggelse er den vigtigste opgave for politiet i de kommende år. På den baggrund kan det  undre,  at  det  forebyggende  arbejde  ikke  figurerer  som  en  undergruppe  i  konsulentfirmaet KPMG’s opregning af politiets opgaver. Rådet anser politireformen som en enestående mulighed for at styrke politiets fokus på de udfordringer, der ligger i, at forebyggelse  kan indgå i den str a-

- 9 - tegiske planlægning af politiets håndtering af nationale og lokale kriminalitetspr   oblemer. Rådet finder, at der bør stilles krav om, at de nye politikredse systematisk og må  lrettet også inddrager forebyggelse i deres bestræbelser på at    bekæmpe kriminal  itet. Amtsrådsforeningen   finder  en  overførsel  af  detentionsanbragte  fra  politiet  til  sygehusvæs   enet problematisk.  Foreningen  peger  på,  at  en  overførsel  under  alle  omstændigheder  forudsætter  en klar  aftale  om  ansvarsfordeling  mellem  politi  og  amter  og  om  medfølgende  økonomi  og  lo  v- hjemmel til etablering og drift af funktionen. For så vidt angår politiets håndtering af psykisk syge   , fremhæver Amtsrådsforeningen det eksi- sterende samarbejde mellem politiet og de psykiatriske afdelinger i amterne. Foreningen gør dog samtidig opmærksom på, at der  er knaphed på lægefaglige ressourcer inden for psykiatr ien, og opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på den følgekriminalitet, der begås af mi sbrugere. Kommunernes  Landsforening  er  positiv  over  for  Visionsudval gets  forslag  om  at  overføre  en række opgaver uden politimæssig relevans til kommunerne. Karakteren af opgaverne og vilkår e- ne for en eventuel overtagelse af disse bør drøftes   nærmere i en arbejdsgruppe med deltage  lse af de implicerede parter. Københavns  Kommune   kan  tilslutte  sig,  at  der  sker  en  gennemgang  af  politiets  opgaver  med henblik på , at en række af de nuv  æ  rende opgaver overføres til kommunerne, således at politiet i højere grad kan fokusere på de egentlige politimæssige opgaver. Københav ns Kommune  anbefaler i den  forbindelse, at al sagsbehandling  vedrørende restaurat i- onsloven  henlægges  til  kommune  rne.  Kommunen  ser  gerne,  at  politiets  aktive  indsats  over  for kriminelle  eller  kriminalitetstruede  unge  og  børnefamilier  fortsættes  s   å ledes,  at  det  opsøgende arbejde foregår  i tæt samspil med de sociale myndigheder.    Kommunen peger endvidere på vi g- tigheden af politiets bistand i forbindelse med kontrolaktioner vedrørende  sort arbejde, snyd med afgifter mv., og denne opgave bør indgå som en af polit  iets kerneopgaver.  Kommunen fremhæ- ver herudover trafikområdet som et område, hvor der er mulighed for at forbedre og styrke sa  m- arbejdet med politiet. Frederiksberg Kommune er enig med Visionsudvalget i, at indsatsen mod grov og omfattende kriminalitet skal styrkes, men det må ikke ske på bekostning  af den forebyggende indsats eller bekæmpelse af den hverdagskriminalitet, som netop kræver hurtig respons i det daglige. HTS –  Handel, Transport og Serviceerhvervene  anfører,  at  det  vil  være  nødvendigt  at  sikre sig, at opgaver, der overgår til ko mmunerne, løses så ensartet som muligt på landsplan. HTS an- fører  i den forbindelse, at det er erfaringen, at de kommunale skøn ofte kan bero på så fo   rskellige hensyn, at der opstår store uligheder for erhve rvet i de forskellige kommuner.

- 10 - HTS peger endvidere på  transport- og logistikerhvervenes ønske om øget   politimæssig   synlighed på  vejene   og  et  ønske  fra   hotel - og  restaurationserhvervene  om  større  politimæssig  synli   ghed  i nattelivet med henblik på at dæmme op  for de ordens   mæssige problemer, som diskot  eker, nat- klubber mv. ofte tvinges til at håndtere al ene. Landbrugsraadet  anfører  i  tilknytning  til  Visionsudvalgets  ove rvejelser  vedrørende  politiets tilsyns-  og  kontrolopgaver  på  dyreve lfærdsområdet,  at     man  lægger  afgørende  væ gt  på,  at  lan d- mandens og virksomhedens retssikkerhed i forbindelse med gennemførelse af tilsynsbesøg iag  t- tages. Rådet  er derfor tilhænger af, at den gældende praksis på dyreværns - og velfærdso  mrådet fastholdes. Landbrugsraadet anfører videre, at  man lægger   afgørende vægt på, at grænsefladen mellem pol i- tiets og Fødevarestyrelsens opgaver er klar, således at en eventuel sag om overtrædelse af gæ l- dende lovgivning behandles af den relevante instans. Fødevarestyrelsen skal efter Lan dbrugsraa- dets opfattelse ikke udstyres med egentlige politimæssige beføjelser ud over, hvad der allerede fremgå r af gældende lovgivning.   De samme hensyn gør sig gældende i forhold til o   pgavevareta- gelsen på miljøområdet. 4. Bæredygtighed   og politibetjening Rigspolitichefen anfører, at det  i forbindelse med en reform er afgørende, at der  –  ud over Kø- benhavn og Bornholm –  højst bliver 10 politikredse, der er ensartede, jævnbyrdige og h   omogene, dvs. ressourcemæssigt tilnærmelsesvis lige store. Herigennem vil reformen give b efolkningen et bedre politi i alle dele af landet, herunder i de mere tyndt befolkede områder, og når der er behov for en hurtig og markant indsats. Politidirektøren i København   anfører, at det er helt afgørende at sikre, at politikredsene bl  iver bæredygtige både fagligt og r   essourcemæssigt, således at man kan løfte fremtidens udfo rdringer og samtidig styrke borgernes retssikkerhed og reelle tryghed. Foreningen af Politimestre i Danmark finder, at Visionsudvalgets forslag til en ny politikreds- struktur skaber mulighed for en bedre, mere ensartet og langt mere sikker politibetjening af alle dele af landet, også yderområderne. Foreningen fremhæver, at i den eksisterende stru ktur kan det være  uheldigt  for  et  yderområde  at  høre  til  en  lille  politikreds  med  en  meget  b egrænset  polit  i- styrke. Med Visionsudvalgets forslag vil alle dele af landet høre under en stor politikreds, der har styrke og kompetence til at løse alle og flere store opgaver på en gang. Kun store kredse kan e  f- ter foreningens opfattelse på egen hånd sikre tilstrækkelige ressourcer til løsning af særlige o   p- gaver, herunder særlige og permanente beredskabs  - og sikkerhedsopgaver i kredsen. Politimesterforeningen  anfører  videre,  at   de  nye  politidirektører   –   med  det  antal  ansatte  og  de kompetencer,  man  vil  forsyne  politidirektørerne   med  –   vil  have  mulighed  for  at  opbygge  en

- 11 - struk tur  af  understationer,  nærpoliti,  landpoliti  og  specialafdelinger,  der  sikrer  den  helt  rigtige politibetjening af det område,  som den enkelte politidirektør  har ansvaret for. Visionsudvalgets  forslag  vil  medføre,  at  det  lok ale  politi  fritages  for  administrative  og  ikke- borgervendte opgaver. Det lokale beredskab skal kunne komme ud til borgerne, både ledere og ansatte. Det lokale –   og i fremtiden bedre k oordinerede – lokal  understation,  ligesom  den  lokale  understation  vil  være  udgangspunkt  for  hele  den  l  okale politiindsats. Efter foreningens opfattelse vil det forhold, at hele det kendte netværk af stati  oner, nærpoliti og landpoliti kommer under én samlet planlægning og    ledelse, betyde, at man kan an- vende ressourcerne mere fleksibelt og målrettet. Politimesterforeningen peger på, at der med Visionsudvalgets forslag åbnes mulighed for at sk  a- be et helt andet og mere moderne og professionelt politi. Døgnbemanding er et udtry k, der tilhø- rer den eksisterende struktur. I den nye struktur skal det afløses af døg  nbetjening. Det afgørende er, at politiet kan betjene borgerne effektivt og professionelt døgnet rundt. Politimesterforeningen  understreger,  at  det  kriminalitetsforebyggende  arbejde  og  tilsvarende problemorienterede forebyggende indsats vil blive fortsat i en ny struktur. Politimesterforeningen anfører videre, at det for politikredsens kommuner og andre lokale sa m- arbejdspartnere må være mere m   eningsfyldt at drøfte opgaveløs  ning og prioritering med en poli- timester, der har ledelses- og personaleressourcer og de nødvendige kompetencer til selv at pri o- ritere og løse de fleste opgaver, end med en politimester, der vel er tættere på, men som ikke har de nødvendige muligheder for  på egen hånd at løse lokalområdets problemer. Politimesterforeningen vil arbejde for, at der samtidig med den nye struktur sker en styrkelse af lokalnævnssamarbejdet og de ma  nge andre lokale netværksdannelser, herunder ikke mindst SSP  - samarbejdet. Politimesterforeningen peger på, at en ny stor polit ikreds vil have kræfter og ko  m- petencer til sammen med de nye store kommuner at løfte dette samarbejde op på et højere niveau i alle dele af politikredsen. Politimesterforeningen peger herudover på, at en samling  af jurister med forskellige kompeten- cer vil give mulighed for faglig udvikling, herunder specialisering, hvilket vil sætte polit  ikredsen i stand til selv at gennemføre større og vanskelige straffesager. Derved styrkes muli  ghederne for en korrekt, effektiv og ensartet strafforfølgning overalt. Politiforbundet i Danmark er enig i Visionsudvalgets forslag om 10-12 politikredse. Politifor- bundet finder det i den forbindelse vigtigt, at de fremtidige politikredse – ø- benhavn og eventuelt Bornholm – - og persona- leunderlag.  Derved  sikres  ensartet  politibetjening  i  alle  politikredse,  ligesom  styringen  i  politi-

- 12 - kredsene bliver langt mere ensartet og enkel, og giver mulighed for sammenligning og erfarings- udveksling på fælles og ensartet niveau. Politiforbundet  peger  videre  på,  at  beredskabet  er  et  af  politiets  vigtigste  kerneområder  og  fo  r- mentlig det område, hvor gevinsten af en reform først kan måles. Beredskabet er formentlig lig   e- ledes  det  område,  som   set  fra  befolkningssynspunkt  har  den  største  b evågenhed.  Det  er  derfor efter Politiforbundets opfattelse afgøre nde, at politikredsenes beredskab dimensioneres realistisk og  hensigtsmæssigt  i  forhold  til  opgaverne,  og  at  b  eredskabet  også  er  u dlagt  til  og  til  stede  på kredsens understationer. Derved sikres den lokale forankring og det lokale kendskab. Amtsrådsforeningen  anfører, at det  er vigtigt at sikre landdistrikter og udkantsområder  et syn- ligt politi med hurtige reaktionstider. Foreningen nævner også dø gnberedskabet som vigtigt. Frederiksberg Kommune anfører, at Visionsudvalgets betrag tninger om bæredygtighed er g  e- nerelle  og  udokumenterede.  Den  optimale  bæredygtighed  er  efter  kommunes  opfa  ttelse  ikke primært et spørgsmål om størrelse, men er mere afhængi g af en nutidig balance mellem decentra- lisering og centralisering af ledelsesopgaver i kombination med anvendelse af moderne teknolo- gi. Frederiksberg  Kommune  er  enig  med  Visionsudvalget  i,  at  der  skal  lægges  vægt  på  hurtig  r e- sponstid,  og  at  kørende  patrulj evogne  med  teknisk  udstyr  kan  og  bør  anvendes  hertil.   Efter kommunes  opfattelse  skal  det  også   – – ier, mål  og  retssikkerhed  indgår  i  det  patru  ljerende  arbejde.  Kommunen  anfører  herved ,  at  kort  re- sponstid forudsætter stort lokalkendskab, og at der er større sikkerhed herfor samt for enh   edernes tilstedeværelse ved væsentligt mindre enheder end foreslået af Visionsudvalget. Fælles  Fagligt  Forbund    savner  en  analyse  af,  hvilke  opgaver  som  med  fordel  kunne  løses   på tværs  af  politikredsene.  Forbundet  fi  nder  endvidere,  at  forudsætningen  om,  at  hver  politikreds skal  kunne  løse  samtlige  opgaver,   ikke  nødvendigvis  er  korrekt,  idet   kredsene  kan  organiseres således, at flere kredse har en række fælles funktioner. 5. Politikredsens ledelse Politiforbundet  i  Danmark  støtter  forslaget  om  at  afskaffe  kravet  om,  at  politiets  topledelse skal have bestået juridisk kandidateksamen. Efter Politiforbundets opfattelse bør sammensæ tnin- gen af den øverste lede lse i politikredsene afspejle fagligheden i forhold til politiets kerneydel- ser, der består i at drive politi og anklag emyndighed i første instans . Den  øverste,  strategiske  ledelse  bør    efter  Politiforbundets  opfattelse  bestå  af  politidirektøren, lederen af anklagemyndigheden og lederen af politiet (chefpolitiinspektøren). Politikredsens a d- ministration  bør  placeres  i  en  stabsfunktion,  der  på  tværs  i  organisati onen  kan  understøtte  de

- 13 - målsætni   nger, der besluttes af den øverste ledelse.  Alternativt kunne administrationen placeres i flere administrative støtte -/stabsfunktioner, der ligeledes på tværs i organisationen kan unde   rstø t- te ledelsens målsætninger. Som udgangspunkt vil en sådan løsning e fter Politiforbundets opfat- telse indebære, at det ikke vil være relevant at oprette en stilling som ”administration schef” i den nye ledelsesstruktur, men i stedet oprette ledelsesfunktioner i de enkelte støtte - og stabsfunktio- ner. I forhold til den øvrige ledelse anbefaler Politiforbundet en meget flad struktur uden brug af u d- nævnte stedfortrædere. En s ådan model medvirker efter Politiforbundets opfattelse til et højt fa  g- ligt og ledelsesmæssigt niveau med meget korte og klare kommandol  inier, kort reaktionstid ved pludselige omstillinger og bedre muligheder for synlighed samt mere smidig information i for- hold til medarbejderne. Foreningen af Politiledere i Danmark finder det ikke relevant at oprette en stilling som admi- nistrationschef  med  et  overordnet  ledelsesansvar  på  tværs  af  de  administrative  funktioner.     De enkelte administrative støtte - eller stabsfunktioner bør i stedet placeres  med direkte reference til de ledere, der er ansvarlig for det enkelte område,  og til kredsens øverste l edelse. HK/STAT Danmark og Landsklubben HK Politiet peger på, at kontorsektoren naturligt hører hjemme under det område, de r skal varetages af økonomi - og servicechefen. Denne stillingsbe- tegnelse foreslås i øvrigt ændret til administrationschef. Organisationerne  er  enige  i,  at  stillingen  som  politidirektør  sa mt  stillingerne  i  ledelsesteamet opslås, og at de besættes med den be   dst kvalificerede ansøger, samt at der på en række omr å der skal kunne rekrutteres ledere udefra. Organisationerne anbefaler særligt, at stillingen som adm  i- nistrationschef  opslås  både  internt  og  ek  sternt.  Organisationerne  anbefaler  endvidere,  at  stillin- gerne som liniechefer under administrationschefen besættes med personer, der har den rette u  d- dannelse og ledererfaring inden for it-området, økonomi, logistik, service og person  ale. Politifuldmægtigforeningen   finder ikke, at Visionsudvalgets beskrivelse af de ledelsesmæss  ige udfordringer i fremtidens politikredse er fyldestgørende . Politifuldmægtigforeningen  peger  på,  at  de  fremtidige  kredse  således  ikke  blot  vil  være  sel v- stændige store offentlige organisationer med de ledelsesmæssige krav, der følger heraf, me n til- lige vil være meget selvstændige, slagkraftige politienheder med vidtrækkende beslutning skom- petence koncentreret hos relativt få personer. Polit ifuldmægtigforeningen peger videre på, at der i de senere år er sket en ikke ubetydelig udv idelse af politiets muligheder for at foretage indgreb over for borgerne både inden for og uden for strafferet splejen. Efter Politifuldmægtigforeningens opfattelse er det derfor ikke indlysende rigtigt at svække det juridiske element i politiets øverste ledelse. Tværtimod    finder foreningen, at kombinationen af de

- 14 - større kredse, hvor det i sig selv vil kunne være en ledelsesmæssig udfordring at sikre leg aliteten helt  ud  i  yderste  led  af  organisationen,  og  de  senere  års  udvidelser  af  politiets  bef ø grad nødvendig gør kvalificeret juridisk kompetence og erfaring i den øverste lede  lse. Hvis man fortsat ønsker at bevare en af verdens mest respekterede og velfungerende politisty rker med en særdeles høj integritet, er det absolut ikke vejen frem at slække på kravene til den øverste ledelses juridiske kvalifikationer. Det bør i stedet efter foreningens opfattelse sikres, at den jur i- diske  uddannelse  fremover  suppleres  med  de  øvrige  kompetencer,  der  helt  åbenbart  vil  være nødvendige for at kunne udfylde de øverste lederstil  linger i de kommende store organisationer. Dansk Retspolitisk Forening udtrykker i forhold til forslaget om at ophæve kravet om, at pol  i- tiets  topledelse  skal  have  bestået  juridisk  kandidateksamen,  en  vis  betænkelighed  ved  ko   nse- kvenserne for legalitetskontrollen og retssikkerheden. 6. Rigspolitichefens fremtidige rolle Politidirektøren i København   er enig i Visionsudvalgets forudsætning om, at der etabl  eres en klar og enstrenget ledelsesstruktur i dansk politi. Det er efter Politidirektørens opfattelse nø  dven- digt  at  se  på   – –   kompetencefladerne  mellem  Rigspolitichefen  og  de  kommende store politikredse, idet der som anført af V isionsudvalget bør være klar symmetri mellem ansvar og kompetence for at skabe et ensartet politi med udstrakte decentrale kompetencer i politikred- sene. Politidirektøren  finder  Visionsudvalgets  model  for  den  overordnede  ledelsesstruktur  hensigt s- mæssig  og  rigtig    og  støtter,  at  Rigspolitichefen  tillægges  direktoratslignende  status,  og  at  J   u- stitsministeriets nuværende formelle lede  lseskompetence overføres til Rigspol itichefen, der her- efter skal have det overordnede faglige, økonom iske og forvaltningsmæssige ansvar for politiet. Politidirektøren finder det afgørende, at den ændrede struktur ikke skaber grobund for konku rre- rende politistyrker. Med etablering af de nye bæredygtige kredse bør det operative politia   rbejde være et anliggende for politikredsene, ligesom behovet for at opretholde operative spec  ialfunkti- oner hos Rigspolitichefen vil være yderst begrænset og alene kan anses for nødvendigt på få helt specielle  områder,  hvor  visse  af  de  store  nye  kredse  ikke  kan  forventes  at  kunne  oparbejde  og vedligeholde den fornødne ekspe rtise. I  lyset  af  intentionen  om  at  gøre  Rigspolitichefen  til  et  direktorat slignende  organ  og  samtidig styrke  de  nye  kredse  mest  muligt  forekommer  det  antal  årsværk,  som     konsulentfirmaet  KPMG har anslået kan frigøres fra Rigspolitichefen (300 ud af 2.200), efter Politidirektørens opfatte   lse uhyre  begrænset  ,  henset  til  hvor  mange  medarbejdere  der  hos  Rigspolitichefen  beskæftiger  sig med operative eller analytiske funktioner. Intentionen om at lægge flest mul  ige opgaver ud i de nye storkredse tilsiger efter Politidirektørens opfattelse en mere grundlæggende analyse af, hvi   l-

- 15 - ke funktioner og hvilke medarbejdere der i overensstemmelse med Visionsudvalgets hovedtanke bør overgå til analyt  iske og operative funktioner i kredsene.  Politidirektøren peger i den forbi n- delse også  på, at der  findes langt færre politifolk i de centrale politimyndigheder i No  rge og Sve- rige. Foreningen af Politimestre i Danmark finder  det  helt  afgørende,  at  der  i  forbindelse  med  en gennemførelse   af  Visionsudvalgets  forslag  om  indførelse  af  en  klar  og  entydig  ledelsesstruktur gennemføres en overordnet delegation af reel beslutningskompetence på alle   områ der til de nye politikredse. Politimesterforeningen lægger helt afgørende vægt på, at de politiopgaver, der er nævnt i pol iti- loven, og anklagemyndighedsopgaverne i henhold til retsplejeloven løses decentralt i polit ikred- sene. Foreningen forudsætter, a  t den helt overvejende hovedregel skal være, at politiets opgaver løses i politikredsene og i samarbejde mellem politikredsene, mens Rigspolitichefen står for den overordnede styring af politiets virksomhed. Under den  anførte forudsætning finder Politimest   erforeningen, at en  gennemførelse  af Vis ions- udvalgets  forslag  vil  styrke  den  decentrale  politikredsstruktur  med  selvstændige,  bæredy gtige politikredse med reel beslutningskompetence med hensyn til prioritering og løsning af alle pol i- tikredsens  opgaver.  Kun  herved  kan  man  efter  Politimesterforeningens  opfattelse  fastholde  og styrke politiets forankring i de lokalsamfund, man skal betjene. Dansk Retspolitisk Forening finder Visionsudvalgets forslag til en klar decentralisering af an- svar  og  kompetence  fra  Justitsministeriet  og  Rigspolitichefen  til  lederne  af  de  foreslåede  nye, store politikredse både fremsynet og p å krævet  . HTS –  Handel, Transport og Serviceerhvervene  finder,  at  Visionsudvalgets  rapport  mangler en mere dybtgående beskrivelse af et styrket centra lt Rigspoliti, der bør have ressourcer og vid en inden for f.eks. grænseoverskridende kriminalitet, specialforbrydelser og lignende.    HTS  har no- teret  sig,  at  der  kan  oprettes  eventuelle  landsdækkende  specialistenheder,  hvilket    må  anses  for hensigtsmæssigt i   visse situationer. Forsikring & Pension støtter en ny struktur med bedre overordnet koordinering f.eks. ved opre t- telse  af  specialafdelinger  til  indsats  mod  organiseret  kriminalitet,  it-kriminalitet  og  forsikrings- svindel. 7. Personale og uddannelse Foreningen af Politimestre i Danmark anfører, at  inddragelse af et væsentligt større antal a   n- satte af alle kategorier under en samlet planlægning og ledelse vil indebære en kvalitativ styrke l- se gennem større faglige miljøer og bedre muligheder for intern uddannelse g  ennem rokeringer.

- 16 - Politiforbundet  i  Danmark  anfører,  at  de  øgede  krav  til  de  fre  mtidige  ledere  i  dansk  politi sammenholdt med en betydelig reduktion af antallet af ledere i forhold til det nuværende n  iveau må  betyde, at de fremtidige ledere indplaceres på  et hensigtsmæssigt lø   nniveau, der klart afspej- ler og modsvarer de øg ede krav til den fremtidige ledelse i politiet. Politiforbundet anfører videre, at uddannelse på både kort og langt sigt er en helt afgørende fo r- udsætning for, at dansk politi fortsat kan   bevare et højt fagligt niveau , og forbundet finder Visi- onsudvalgets overvejelser herom fornuftige og interessante.  Politiforbundet fremhæver samtidig behovet for – – onalegrupper i politiet og meget hurtigt få fastlagt omfanget og betingelserne for de ændri   nger, der skal ske for politiets personale, herunder politiets ledere og ikke mindst kontorledere. HK/STAT Danmark og Landsklubben HK Politiet giver udtryk for bekymring for, om der er det nødvendige antal medarbejde re til at varetage de administrative opgaver i fremtiden. Organi- sationerne  peger  på,  at  kontorsektoren  allerede  i  forbindelse  med  politiets  flerår  saftale  2000- 2003 måtte præstere en effektivisering i nærheden af 10 % ved overtagelse af administrative op- gaver  fra  politipersonalet.  Efterfølgende  har  kontorsektoren  desværre  måttet  afg ive  mange  af opgaverne til det politiuddannede personale igen, da opgaverne ellers ikke ville blive løst. Organisationerne understreger, at hvis kontorsektoren ikke får mulighed for at beholde ti lstræ  k- keligt med administrative medarbejdere til at løse opgaverne, vil det formentlig stadig være pol   i- tiuddannede, der løser opgaverne i strid med intentionerne i Visionsudvalgets ra pport. Organisa- tionerne anfø rer samtidig,  at en  administrativ medarbejder har den rette  baggrund til at løse de administrative opgaver på et højt kvalitetsniveau   og som hovedregel er billigere end en politiud- dannet medarbejder. Organisationerne imødeser nye arbejdsopgaver med nye kra v til medarbejderne, men forudsætter samtidig, at der afsættes større økonomiske midler til rel evant efteruddannelse. Politifuldmægtigforeningen   er enig med Visionsudvalget i, at der fremover vil blive stillet me- get store krav til lederudviklingen og karriereplanlægningen i både politiet og anklagemy   ndighe- den.  Foreningen  anfører,  at  set  i  det  lys  forekommer  forslaget  fra  Vision sudvalgets  flertal  om opsplitning af personaleansvaret for det juridiske personale mellem henholdsvis Rigsadvokaten og Rigspolitichefen ikke umiddelbart velovervejet. Efter foreningens opfattelse er der tværtimod behov for en betydelig styrkelse og koordinering af lederudviklingen, karriereplanlægningen og evalueringen af det samlede juridiske personale, således at det sikres, at leder talenter bliver spot- tet og udviklet systematisk, og således at det også fre  mover vil være muligt at rekruttere de bedst kvalificerede jurister til området.

- 17 - HK Landsklubben Danmarks Domstole anfører, at det er vigtigt, at der ikke bliver tale om en sparereform – , og når de t gælder domstolene. Landsklu  bben peger i den  forbindelse  navnlig  på  kontorpersonalet  som  en  vigtig  forudsætning  for  et  velfu   ngerende retsvæsen i Danmark. Landsforeningen af Beskikkede Advokater finder, at behovet for uddannelse i konfliktlø sning og mægling burde have været u nderstreget i rapportens afsnit om politiets uddannelse. Dansk Retspolitisk Forening finder, at  en omlægning  af politiets uddannelse længe har været tiltrængt, og håber, at Visionsudva   lgets forslag – må  anses for en betydelig udfordring til det traditionelle politi – Københavns Kommune  anfører, at det sociale aspekt med fordel bør indgå i e   fteruddannelsen af politipersonalet. Danmarks Jurist- og Økonomfor   bund peger på, at hvis den ændrede struktur indebære r, at det juridiske  personale  flyttes  fra  deres  aktuelle  tjenestested  til  et  andet,  påhviler  der   – ansættelsesretlige  forpligtelser    – ejende  personalemæssige  fo  r- pligtelser i forbindelse med den geografiske placering. Den enkelte medarbejders ø nsker må ti l- lægges stor vægt. Danmarks Jurist- og Økonomforbund    anfører , at de nuværende rokeringsmuligheder for jur  ister ansat under Justitsministeriets ansættelsesområde er me   d til at tiltrække og fastholde kval  ificere- de jurister. Herudover er det ud fra en kompetencemæssig synsvinkel en fordel, at jur  isterne har gode  muligheder  for  at  opnå  erfaringer  fra  forskelligartede  arbejdspladser  og  a rbejdsopgaver. Forbundet  peger  i  tilknytning  hertil  på,  at  en  opsplitning  af  ansvaret  for   juristernes  ansættelse, forfremmelse og uddannelse vil stille store krav til den fælles koordinering af rekruttering, efte  r- uddannelse  og  forfremmelse  af  jurister,  således  at  der  fortsat  sker  tværg   å ende  karriere-  og  ud- dannelsesplanlægning. I  en  situation,  hvor  der  er  behov  for  samtlige  medarbejderes  og  chefers  indsats,  bør   der  efter Danmarks Jurist- og Økonomfo  rbunds opfattelse gives en garanti for, at alle overføres til en ny stilling ved reformens ikrafttræden. Hvis der er behov for personal  ereduktioner, bør dette i givet fald ske ved frivillige fratrædelse  sordninger og frivillig naturlig afgang. Det bør være naturligt at minimere antallet af sager om rådighedsløn   for chefer ved at etablere en supplerende hjemmel, så der kan etableres attraktive frivillige tilbud til f.eks. politimestre, der måtte ønske en senioror  d- ning. Der bør  fastlægge  s en metode til afdækning af den enkelte meda  rbejders ønsker, kompetencer og udviklingspotentialer, inden en politireform træder i kraft  , og det er vigtigt, at der hurtigt træ  ffes beslutning om, at besættelse af de nye chefstillinger skal ske i en åben pr   ocedure, hvor alle får

- 18 - mulighed for at tilkendegive interesse for de stillinger, de har interesse for og er kvalificerede til. Herudover  peger  Danmarks  Jurist-  og  Økonomforbund  på  vigtigheden  af,  at  der  afsættes  ti l- strækkelige  midler  til  individuelt    tilpassede  efteruddannelses-,  coaching-  og  kompetenceudvik- lingsforløb for at styrke motivationen blandt de ansatte og dermed si kre, at Visionsudvalgets mål kan nås. Danmarks Jurist- og Økonomforbund går ud fra, at man ikke ved indførelse af åremålsansæ ttelse og resultatkontrakter agter at æn  dre ved anvendelsen af tjenestemandsansættelse. 8. IT mv. Politiforbundet i Danmark er enig med Visionsudvalget i nø dvendigheden af, at en reform af politiet understøttes med ny og moderne teknologi. Politiforbundet finder det ligeledes helt afgørende og nødvendigt    samtidig med de forbedringer, som reformen i sig selv kræver,    at anskaffe et nyt, moderne og digitalt radiosystem, og at GPS og GIS anvendes i større udstrækning. Politiforbundet peger heru   dover på behovet for et nyt og moderne sagsbehandlersystem og et nyt personaleadministrativt system. Det  er  derfor  efter  Politiforbundets  opfattelse  vigtigt,  at  der  afsæ  ttes  de  fornødne  økonomiske midler  til  gennemførelse  af  Vision sudvalgets  anbefalinger  også  på    it-området.   Det  bemærke  s  i den  forbindelse,  at  det  vil  være  umuligt  at  afholde  så  store  udgifter  inden  for  den  eks   isterende driftsramme. HK/STAT  Danmark  og  Landsklubben  HK  Politiet  finder,  at  omkostningerne  til  at  bringe teknologien ”up to date” er stærkt undervurderet. Præsidenterne  for  Københavns  Byret  og  retterne  i  Århus,  Odense,  Aalborg  og  Roskilde anfører, at der  gør sig noget  ful  dstændigt ti  lsvarende  gældende for domstolene som for  politiet for så vidt angår efterslæbet på det teknologiske område. Dansk  Retspolitisk  Forening  finder,  at  Visionsudvalget  på  det  teknologiske  område  har  for  e- slået en række hårdt tiltrængte forn yelser. Fælles Faglig  t Forbund finder politiets efterslæb på det teknologiske område yderst beklag    eligt. Efter  forbundets  opfattelse  er  det  ikke  tilstrækkeligt  at  henvise  til  nødvendigheden  af  en  klar kompetencemæssig styrkelse af Rigspolitiets dataafdeling.  Forbundet anfører     i den  forbindelse, at de nuværende strukturer   – – agen til, at der skabes et løbende teknologisk efterslæb.

- 19 - 9. Anklagemyndigheden Rigspolitichefen henviser for så vidt angår spørgsmålet om ankl    agemyndighedens forhold dels til den mindretalsudtalelse, som er afgivet af 4 af Visionsudvalgets medlemmer (repræsenta  nter- ne  for  Justitsministeriet,  Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politiforbundet  i  Danmark  og Rigspolitichefen),  dels  til  mindretalsudtalelsen  fra  Steen  Heckscher.  Rigspolitichefen  henviser videre til høringssvarene fra   Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfo  reningen, Politiforbundet i Danmark og Foreningen af Politiledere i Danmark. Rigspolitichefen anfører , at det er helt afgørend e at bevare den velfungerende danske model med en  integration  i  politikredsene  mellem  efterforskning  og  anklagevirksomhed  og  de  betydelige fordele, der er forbundet hermed fagligt, holdningsmæssigt, procesøkonomisk og ressou   rcemæ  s- sigt. Rigspolitichefen anfører videre, at den overordnede anklagemy ndighed samtidig bør styrkes ved bl.a.  at  råde  over  moderne  syst emer  til  brug  for  mål -  og  resultatstyring,  tilsyn  og  kontrol  med politikredsenes straffesagsbehandling og ved at være medbestemme  nde med hensyn til ressour- cetildelingen til politikredsene. Politidirektøren  i  København    finder  det  både  rigtigt  og  væsen   tligt,  at  også  den  overordnede anklagemyndighed reelt gives mulighed for at indføre moderne mål  - og resultatstyring for hele anklagemyndigheden.  Hvilke  organisatoriske  ændringer    dette  bør  a fstedkomme,  må  formentlig overvejes  nærmere.  Efter    Politidirektø er  det  afgørende   i  den  forbindelse,  at  den nødve ndige fleksibilitet i den daglige drift af politikredsene bevares, men omvendt også , at der tilvejebringes symmetri mellem ansvar og kompetence, således at der med eventuelle organis ato- riske forandringer følger de fornødne  anvisninger på  grænsefladerne mellem Rigsadvokaten og de fremtidige ledere af de store politikredse. Foreningen af Politimestre i Danmark tilslutter sig Visionsudvalgets forslag om at bevare den eksisterende ordning, hvor den efterforskende politiopgave og den retsforfølgende ankl agemyn- dighedsopgave er forenet hos politikredsens øverste chef. Politimesterforeningen er enig med Visionsudvalgets mindretal vedrørende spørgsmålet om den fremtidige organisering af anklagemyndigheden. Foreningen finder, at flertallets forslag på dette område  indebærer unødvendige administrative besværligheder for såvel den overor dnede styring som for administration og sagsgange i politikredsene. Politimesterforeningen  fremhæver,  at  det    særlige    ved  den  danske  ordning  er,  at  det  netop  er  i politikredsen, hvor den øverste chef også er anklagemyndighed i første instans, at efterfors   kning og strafforfølgning er  forenet. Denne ordning giver allerede i dag Rigsadvokaten og statsadvoka- terne en gennemgribende instruktions- og kontrolbeføjelse med såvel efterforskning som påtal   e-

- 20 - virksomhed  i  politikredsen.  Politimesterforeningen  fremhæver  videre,  at  Visionsu  dvalget  har overvejet denne ordning og fundet den effektiv og retssikkerhedsmæssig forsvarlig. Visionsudvalgets  flertal  synes  at  tage  udgangspunkt  i,  at  politiet  vil  blive  centralistisk  styret  af Rigspolitichefen,  og  at  man  derfor  skal  forsyne  Rigsadvokaten  med  tilsvarende  centralistiske styringsredskaber. Foreningen har imidlertid svært ved at se, at der i en fre  mtidig struktur, hvor politiopgaverne og anklagemyndighedsopgaverne løses decentralt, mens Rigspolitichefen står for den  overordnede  mål -  og  rammestyring  af  politiets  virksomhed,  vil  opstå  en  ubalance  mellem Rigspolitichefens  og  Rigsadvokatens  muligheder  for  at  styre  politikredsenes  efterforsknings- mæssige og påtalemæssige o pgaver. Politimesterforeningen lægger i den forbindelse vægt på, at Rigsadvokaten har af gørende in dfly- delse  på,  hvordan  politiet  efterforsker  og  udøver  påtale.  Denne  ordning  fungerer  all   erede  i  dag godt. Efter foreningens opfattelse vil større politikredse med et større samlet juristnorm  ativ kun- ne effektivisere og forbedre denne ordning. Politimesterforeningen frygter, at flertallets forslag om at lade politikredsens jurister udskille fra de øvrige ansatte i politikredsen vil føre til en forringelse af den eksisterende ordning, hvor netop juristerne repræsenterer den juridiske faglighed, der e  r af afgørende betydning for virk eliggøre l- sen af den overordnede anklagemyndigheds indflydelse på efterforskningen og politiets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt politiet på dette område. Efter Politimesterforeningens opfattelse vil flertallets model føre til, at der i politikredsen o pstår et uhensigtsmæssigt organisatorisk skel mellem personale, der hører til Rigspolitichefens ansæ t- telsesområde,  og  det  juridiske  personale,  der  hører  til  Rigsadvokatens  ansættelsesomr å de.  Et sådant skel vil ødelægge den dynamik, der i den eksisterende ordning sikrer kvalitet og hurtighed i straffesagsbehandlingen. Endelig  frygter  Politimesterforeningen,  at  en  gennemførelse  af  flertallets  model  vil  føre  til,  at juristernes i dag brede og fælles a  rbejds- og ansættelseso  mråde, de r omfatter såvel politi , Rigspo- litichefen og anklagemyndigheden, vil blive opdelt til skade for rekruttering, udvikling og fast- holdelse af dygtige jurister i såvel a nklagemyndigheden som i politiet. Politiforbundet i Danmark er af den grundlæggend  e opfattelse, at anklagemyndigheden i fø rste instans fortsat bør være en del af politiet. Politiforbundet peger i den forbindelse på, at politid i- rektøren  er  øverste  leder  i  de  fremtidige  politikredse,  og  at  kredsene    bør   styres  i  forhold  til  de tildelte midler med ét budget, fælles administration, fælles personaleledelse og fæ lles it mv. En opdeling af budgetterne vil efter Politiforbundets opfattelse kunne føre til uhe nsigtsmæssig øk   o- nomistyring  og  arbejdstilrettelæggelse  og  risiko  for  en  fordyrende  og  uhe  nsigtsmæssig  admin  i-

- 21 - stration. Politiforbundet finder, at forslaget fra Visionsudvalgets flertal vedrørende ankl agemyn- digheden kan medføre, at der ”bygges et hus i huset”. Rigsadvokaten,  Foreningen  af Statsadvokater  og  Foreningen  af  vicestatsadvokater,  asses- sorer og statsadvokatfuldmægtige   tilslutter sig forslaget fra Visionsudvalgets flertal vedrø n- de anklagemyndighedens fremtidige organisering mv. Politifuldmægtigforeningen    peger  overordnet  på,  at  anklagemyndighedens  forhold  som  u d- gangspunkt ikke er omfattet af Visionsudvalgets kommissorium, og at udvalget derfor ikke blev sammensat med henblik på at fremsætte detaljerede forslag til mere gennemgribende æ ndringer af anklagemyndighedens forhold. Forslaget fra Visionsudvalgets flertal vedrørende anklagemy n- digheden  er  således  blevet  til,  uden  at   foreningen  – dparten  af  de juridiske medarbejdere i politiet og anklagemyndigheden – Politifuldmægtigforeningen finder det dog indlysende, at der er beho  v for en styrkelse af ankla- gemyndigheden i forbindelse med gennemførelsen af Visionsudvalgets fo rslag til en gennemgri- bende ledelsesreform i politiet. Politifuldmægtigforeningen tilslutter sig de betænkeligheder, som den tidligere svenske rigsp oli- tichef, Steen Heckscher, giver udtryk for i sin mindretalsudtalelse. Foreningen er således enig i, at der ved en gennemførelse af flertallets forslag risikerer at ske en de facto adskillelse af politiet og  anklagemyndigheden.  En  sådan  adskillelse  vil  efter  forening ens  opfattelse  hverken  være  til gavn for retssikkerheden eller for en effektiv retshåndhævelse. Politifuldmægtigforeningen vil ikke på forhånd afvise, at der som et led i en styrkelse af a nkla- gemyndigheden også kan være anledning til at foretage justeringe   r i forholdet mellem politiet og anklagemyndigheden,  men  sådanne  justeringer  bør  efter  foreningens  opfattelse  foret  ages  efter meget nøje overvejelser og selvsagt under medinddragelse af de berørte hovedintere  ssenter. Efter Politifuldmægtigforeningens opfat  telse vil det være overo  rdentligt beklageligt, hvis denne chance  for  at  gennemføre  en  historisk,  sammenhængende  reform  af  både  politiet  og  anklag e- myndigheden forspildes alene på grund af et ufuldstændigt forarbejde, der lægger op til en m o- del, som indebære  r risiko for, at kvaliteterne ved den bestående ordning sættes over styr og e   r- stattes af usmidige, ineffektive sagsgange, forringet legalitetskontrol og væsentligt forøgede a   d- ministrative omkostninger. Politifuldmægtigforeningen anfører,  at   forslaget  fra  Visionsudvalgets  flertal  om  opsplitning  af personaleansvaret for det juridiske personale mellem henholdsvis Rigsadvokaten og Rigspoliti- chefen ikke umiddelbart forekommer velovervejet. Efter foreningens opfattelse er der tvært  imod behov for en betydelig styrkelse og koordinering af lederudviklingen, karriereplanlægni  ngen og evalueringen af det samlede juridiske personale, således at det sikres, at l edertalenter bliver spot-

- 22 - tet og udviklet systematisk, og således at det også fremover vil være muligt at r ekruttere de bedst kvalificerede jurister til området. Det er herudover Politifuldmægtigforeningens opfattelse, at det ved en gennemførelse af fle   rtal- lets  forslag  kan  blive  vanskeligt  at  sikre,  at  der  også  fremover  sker  den  fornødne  koordin  ering mellem  politiets  og  anklagemyndighedens  værdigrundlag,  overordnede  målsætninger  og  resu l- tatkrav mv. med henblik på,  at der ikke – – modstridende prioriteringer. På denne baggrund advarer Politifuldmægtigforeningen kraft   igt imod at gennemføre vidtgåe  nde ændringer i organiseringen af anklagemyndigheden og af samspillet mellem politiet og a  nklage- myndigheden uden et forudgående, seriøst analysearbejde. Advokatrådet  støtter fuldt ud anbefalingerne fra Visionsudvalgets flertal  om at styrke anklage- myndigheden  gennem  en  overførelse  af  ansvaret  for  anklagemyndighedens  økonomi,  budge  t- lægning, pe  rsonaleforhold mv. til Rigsadvokaten.  Advokatrådet anfører, at rådet ikke har grun   d- lag for at anfægte Visionsudvalgets vurdering, hvorefter   den gældende ordning er at f  oretrække frem for en ordning med en klar opsplitning mellem politiet og anklagemyndigheden. Advokat- rådet finder det imidlertid navnlig i lyset af de ret ssikkerhedsmæssige overvejelser, som i andre lande har begrundet opsplitningen, væsentligt, at der sikres anklagemyndigheden afgørende in   d- flydelse på egne forhold og videst mulig uafhæ   ngighed af politiet. Landsforeningen  af  Beskikkede  Advokater  tilslutter  sig  synspunkterne  hos  Visionsudvalgets flertal  om  opsplitning  af  administrationen mellem  anklagemyndighed  og  politi.  Det  vil  efter landsforeningens opfattelse være en betydelig sidegevinst ved   en sådan nyordning, at ordni ngen vedrørende klager over politiet vil fungere mere upartisk og uafhængig af politiet. Land   sforenin- gen kan umiddelbart ikke se noget behov  for en  yderligere kontrolinstans i forbindelse med en sådan opspli tning. Dansk Retspolitisk Forening tager afstand fra Visionsudvalgets forslag om at fastholde politi- mesteren som chef både for politiet og for  anklagemyndigheden i første instans, frem for at u d- skille  anklagemyndigheden  fra  politiet.  Foreningen  anfører   i  den  forbindelse,  at  der  tale  om  en utilstrækkelig legalitetskontrol som følge af det nære indbyrdes forhold mellem efterforsk ere og anklagere.  Foreningen  finder,  at  forslaget  fra  Visionsudvalgets  flertal  vedrørende  ankl agemyn- dighedens  fremtidige  administrative  ledelse  og  styring  falder  til  jorden  og  undergraver  rappor- tens troværdighed   som følge af , at flertallet vil fastholde den nuværende ordning. Fælles  Faglig  t  Forbund  finder  det  bemærkelsesværdigt,  at  Visionsudvalget  har  fundet  anle d- ning til at overveje  anklagemyndighedens organisering. Spørgsmålet om forholdet mellem p  oliti og  anklagemyndighed  er  så  principielt,  at  det   efter  forbundets  opfattelse  bør  gives  en   sæ  rskilt

- 23 - behandling og vurdering.  Fælles Fagligt Forbund tilslutter sig i tilknytning hertil Vision  sudval- gets principielle betænkeligheder ved den nuværende ordning og tilslutter sig endvidere udt alel- sen fra den tidligere svenske rigspolitichef, Steen Heckscher. Forbundet understreger samtidig, at emnet går ud over udvalgets kommissorium. HTS –  Handel, Transport og Serviceerhvervene anbefaler,  at der i forbindelse med en politi- reform sker en fuldstændig adskillelse mellem anklagemyndigheden og politiet ud   fra retssikker- hedsmæssige hensyn. HTS peger i den forbi  ndelse på, at en selvstændig anklagemyndighed med kompetence og ressourcer til at undersøge polit iets interne sager og klagesager over for politiet vil medføre, at offentlige spekulationer om politiets  uvildighed mv. undgås for fremt iden. 10. Gevinster/omkostninger og implementering Politiforbundet  i  Danmark  vil  ikke  anfægte,  at  en  gennemførelse  af  en  reform  af  politiet  vil udløse  et  effektiviseringspotentiale.  Pol itiforbundet  anfægter  imidlertid  de  beregni  nger,  som KPMG har udført for Visionsudvalget vedrørende skønnet herover. Politiforbundet henviser i den forbindelse til, at konsulentfirmaet KPMG’s vurdering bygger på en teknologisk modernisering, der ikke er gennemført, og til, at  KPMG forudsætter, at   en række opgaver kan fjernes fra politiet og overtages af andre, uden at politiets budget eller personaletal reduceres  tilsvarende.  Hertil  kommer  usikkerhed  om  registreringerne  i  POL-TID,  hvor  en  stor andel  af  det  statistiske  materiale,  der  er  anvendt  i  analysen,  kun  vedrører   ganske  få  pers oner. Endvidere  er  interviews  af  enkeltpersoner  eller  kun  ganske  få  personer  i  flere  samme nhænge gjort til endegyldige og/eller dækkende udsagn. End  elig vil gennemførelsen af  KPMG’s anbefa- linger efter Politiforbundets opfattelse rejse en række a  rbejdsmiljømæssige spørgsmål og kræve, at en række indgåede aft   aler mellem Rigspolitichefen og Politiforbundet ændres. Politiforbundet finder, at disse spørgsmål bør afklares, inden reformen implement   eres. Politiforbundet anfører vid ere, at det er afgørende vigtigt, at betydelige dele af den anslåede e  f- fektiviseringsgevinst anvendes til en styrkelse af politikredsens beredskab. Politiforbundet  peger  endvidere  på,  at  det  er  vigtigt  at  fastlægge  succeskriterier  for  reformen, således at  der efterfølgende kan ske en evaluering af forløbet. Det er endvidere vigtigt at e  rken- de, at en reform af politiet koster penge, og at en eventuel effektiviseringsgevinst ikke kan reali- seres fra starten, men først vil kunne realiseres over tid, når effekti  viseringer er påvist og dok u- menteret. Foreningen af Politiledere i Danmark peger på, at erfaringerne i håndteringen og bekæmpe    lsen af en række kriminalitetsområder klart viser, at det ikke er muligt med hurtige lø sninger, men at det  kræver  et  langt  sejt  tr  æk  med  anvendelse  af  mange  personaleressourcer  og  special  iserede kompetencer. Det er også erfaringen, at det undervejs kan være svært at se et direkte output af

- 24 - indsatsen, og at det kan være meget svært at opsætte klare, entydige, tidsa fgrænsede og målbare strategier og mål i håndteringen og bekæmpelsen af de meget komplicerede omr å der. Modsat er det på en række andre kriminalitetsomr   å der meget relevant at opstille klare strategier og mål med krav om en vis produktion inden for bestemte kriminalitetsområder  inden for forudbestemte tids- og personalemæssige rammer. Foreningen finder på den baggrund, at der i forbindelse med udformningen af de politiske ra m- mer og krav til opgaveløsningen for fremtidens politi skal ske en differentiering af de fo rskellige former for kriminalitet og deres håndtering og bekæmpelse. Der må ikke udelukkende fokuseres på, at politiet skal producere mest muligt ved anvendelse af færrest muligt ressou   rcer, men også på at gå i dybden med de egentlige årsager til kriminalit   eten. Politifuldmægtigforeningen    anfører,  at  foreningen  ikke  på  det  foreliggende  grundlag  har  m  u- lighed  for  at  efterprøve  konsulentfirmaet   KPMG’s  skøn  over  effektiviseringsgevinsten  ved  en reform, men foreningen tilslutter sig, at en reduktion i antallet af administrative enheder nø dven- digvis må frigøre et vist antal meda  rbejdere. Efter foreningens opfattelse er det imidlertid en af- gørende forudsætning for en succesfuld gennemførelse af reformen, at der tilvejebringes de nø d- vendige  midler  både  til  at  finansiere  de  umi ddelbare,  reformafhængige  investeringer  og  til  at sikre, at politiet fremover kan tackle de udfordringer, som Visionsudvalget beskriver. Foreningen advarer  derfor  mod  den  fristelse,  der  kunne  ligge  i  umiddelbart  at  søge  at  forringe  politiets  og anklagemyndighedens samlede bevillinger. Frederiksberg  Kommune  henviser  til  erfaringerne  fra  Norge  vedrørende  politireformen  fra 2000, der bl.a. har vist en forbedring i forhold til politiets håndtering af store sager og alvorlig kriminalitet, men også har vist en tilbag egang, når det gælder bekæmpelse af hverdagskrimin ali- tet, forebyggende arbejde og lokal tilstedevæ  relse i politidistrikterne. De norske erfaringer synes efter  kommunens  opfattelse  at  vise,  at  mulige  effektiviseringsgevinster  skal  vurderes  med  var- somhed, og at der ikke kan lægges afgørende vægt på at gennemføre en ændret kred sinddeling for at opnå øk  onomiske besparelser. Præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde er enige  med  Visionsudvalget  i,  at  det  må  være  en  polit   isk  beslutning,  hvordan  gevinsterne  ved politireformen skal anvendes. Byretspræsidenterne anfører i den forbindelse, at rationaliseringsgevinsterne ved en retskred   sre- form bør  anvendes til at modernisere og  effektivisere domstolene på samme måde, som  g   evin- sterne  ved  en  politireform  vil  komme  politiet  til  gode.  De  faktorer,  der  efter  Visionsudvalgets opfattelse  i  fremtiden  vil  kræve  yderligere  ressourcer  til  politiet,  vil  i  lige  så  høj  grad  b elaste domstolene. Byretspræsidenterne fremhæver navnlig, at domstol enes arbejdsbyrde af indlysende