Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3070-0047 Dok.: LSJ40182 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T vedrørende  forslag  til   retsakter  vedrørende  SIS  II   (KOM(2005)  230  endelig,  KOM(2005) 236 endelig og KOM(2005)237 endelig) Resumé Forslagene  til  de  tre  retsakter  har  til  formål   tilsammen  at  fastlægge  retsgrundlaget  for  SIS  II. Forslagene  indeholder  regler  om  systemets  tekniske  struktur,  ansvarsfordelingen  mellem  med- lemsstaterne og Kommissionen, betingelserne og procedurerne for indberetning af oplysninger i systemet,  udveksling  af  uddybende  oplysninger,  udveksling  af  supplerende  oplysninger,  enkelt- personers rettigheder i forhold til indberettede oplysninger vedrørende dem, databeskyttelse og erstatningsansvar. Forslagene vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forsl agene vurderes  at  have  lovgivningsmæssige  og  statsfinansi  elle  konsekvenser.  Der  foreligger  ikke  of- fentlige  tilkendegivelser  om  andre  medlemsstaters  holdninger  til  forslagene.  Fra  dansk  side  er man på det foreliggende grundlag overordnet set positiv overfor de fremlagte forslag til retsa k- ter vedrørende SIS II, de r bl.a. udgør en afgørende forudsætning for de nye medlemsstaters ful d- stændige deltagelse i Schengen  -samarbejdet. 1. Baggrund Som   led   i   Schengen-samarbejdet   er   der   oprettet   et   fælles   informationssystem   (Schengen  - informationssystemet), der ved hjælp af el  ektronisk søgning giver de  nationale myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi  - og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af  udlæn  dingelovgivningen.  Schengen-informationssystemet  består  af  en  national  del  i  hvert

- 2 - medlemsland  (N.SIS)  og  en  central  teknisk  støttefunktion  (C.SIS),  som  er  beligge nde  i  Stras- bourg. Bestemmelserne     vedrørende     Schengen -informationssystemet     (SIS)     findes     i     Schengen- konventionens afsnit IV (artikel 92 – juni 1997 med senere ændringer. Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen  -reglerne integreret i Den Europæiske   Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling til retsgrundlaget for Schengen- konventionens  bestemmelser  vedrørende  SIS.  Disse  bestemmelser  betragtes  derfor  som  u d- gangspunkt som retsakter baseret på afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske    Union (TEU), jf. artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schengen-reglerne i Den  Europæiske  Union  (Schengen  -protokollen),  der  ved  Amsterdam-traktaten  er  knyttet  som bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) . Det følger imi d- lertid af Schengen-protokollens artikel 5, stk. 2, at forslag og initiativer til udbygning af Schen- gen-reglerne er underlagt de relevante traktatbestemmelser, hvilket medfører, at man i forbinde l- se med enhver udbygning af reglerne om SIS må tage stilling til retsgrundl aget for det konkrete forslag til udbygning, jf. nærmere nedenfor. Det  eksisterende  SIS  er  dimensioneret  til  maksimalt  at  indeholde  oplysninger  for  18  lande  og giver  således  ikke  mulighed  for  at  medtage  oplysninger  fra  yderli gere  lande  i  forbindelse  med udvidelsen af Den Europæ  iske Union. Etableringen  af  et  ændret  og  udvidet  Schengen  -informationssystem  (SIS  II)  med  mulighed  for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning for de nye medlemsstaters aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etableringen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Sche n- gen-informationssystemet. På  den  baggrund  blev  det  på  rådsmødet  (ret lige  og  indre  anliggender  samt  civilbeskyttelse)  og mødet i Det Blandede Udvalg den 28.  - 29. maj 2001 besluttet, at udgifter til udvikling af SIS II i 2001 skulle afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog Rådet en række konkl u- sioner vedrør ende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. anføres,  at udviklingen af SIS II bør have højeste  prioritet,   at  der  i  Fællesskabets  budget  for  2002  bør  afsættes  de  fornødne  mi dler  med henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der bør udarbejdes udkast til de   fornødne retsakter med henblik på gennemførelsen af udviklingsarbe  jdet. I forlængelse heraf vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbesky ttel- se) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.  – dning

- 3 - (2001/2424/EF, EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 4) og en rådsafgørelse (EFT L 328 af 13. 12 2001, s.  1)  om  udviklingen  af  den  anden  generation  af  Schengen-informationssystemet  (SIS  II),  og Kommissionen har på denne baggrund indledt udvikling sarbejdet. Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om Danmarks sti  l- ling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Danmark i henhold til artikel 5 i Pro- tokollen  om  Danmarks  Stilling  havde  truffet  afgørelse  om  at  gennemføre  fo  rordningen  i  dansk ret. Forordningens gennemførelse krævede ikke lovændringer i Danmark. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministern iveau med deltagelse af Norge og Island den 13.- 14. juni 2002 blev der opnået  enighed om en række rådskonklusioner  vedrørende  SIS  II.  Konklusionerne  blev  efterfølgende  vedtaget  af  R   å det  den 17. juni 2002. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministe rniveau med deltagelse af Norge og  Island den 5. – kke rådskonklusioner vedrørende bl.a. tilrettelæggelsen af det videre arbejde med SIS II. Af ko nklu- sionerne  fremgår  det,  at  Rådets  respektive  arbejdsgrupper  skal  forberede  Rådets  konklusi   oner om placering, forvaltning og finansiering af SIS II så hurtigt som muligt og tid snok til, at Rådet kan vedtage dem senest inden udgangen af maj 2004. Denne tidsplan er senere bekræftet i erkl  æ- ringen  om  bekæmpelse  af  terrorisme,  der  blev  vedtaget  af  Det  Europ  æ  iske  Råd  den  25.  marts 2004. På  rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministern iveau med  deltagelse  af  Norge  og   Island  den  29.  –   30.  april  2004  blev  der  vedtaget  en  række rådskonkl usioner om placering, ledelse og finansiering af SIS II.  Rådskonklusionerne tager sti l- ling  til  spørgsmålet  om  placering  og  driftsmæssig  ledelse  i  udviklingsfasen  af  he nholdsvis  den centrale  del  af  SIS  II  og  et  nødsystem.  Det  fremgår  desuden,  at  beslutningen  om  placering  og ledelse af SIS II under udviklingsarbejdet ikke skal præjudicere senere rådskonklusioner vedr   ø- rende langsigtet ledelse, finansiering og placering af SIS II. Endelig pålægges de releva   nte rå d- sarbejdsgrupper  at  forberede  rådskonklusioner  vedrørende  langsigtet  ledelse,  finansi  ering  og placering af SIS II efter at have foretaget en vurdering af den relative værdi af forskell  ige mulig- heder, samt omkostninger og juridiske spørgsmål forbundet med di  sse. Endelig  blev  der  på  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  den  1   4.  juni 2004 vedtaget en række rådskonklusioner om funktioner i SIS II. Heraf fremgår det bl.a., at SIS II – – indeholde en række    yderligere nærmere angivne funktion  er, samt at SIS II herudover skal inde- holde teknisk mulighed for yderligere funktioner.

- 4 - Kommissionen  har  på  denne  baggrund  udarbejdet   forslag  til  tre  retsakter,  der  tilsammen  skal udgøre   retsgrundlaget   for   SIS   II: en   rådsafgørelse   om   oprettelse,   drift   og     brug   af   SIS   II (KOM(2005) 230 endelig) (herefter rådsafgørelsen), en forordning om oprettelse, drift og brug af SIS  II  (KOM(2005) 236 endelig) (herefter hovedforordningen) og en  forordning om  adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer    (KOM(2005) 237 endelig) (herefter forordningen vedrørende motork ø s- registreringsmyndigheder). Forslaget til rådsafgørelse   er fremsat med hjemmel i TEU, særlig artikel 30, stk. 1, litra   a) og b), artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c). Af TEU artikel 30, stk. 1, litra a) og b) følger det, at fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter operativt sa marbejde mel- lem de kompetente myndigheder vedrørende f orebyggelse, afsløring og efterfors kning af krimi- nelle  handlinger  samt  indsamling,  opbevaring,  behandling,  analyse  og  udveksling  af  relevante oplysninger. Af TEU artikel 31, stk. 1, litra a) og b) fremgår det, at retligt sama rbejde i kriminal- sager omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og retli- ge eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne samt lettelse af udlevering mellem medlems- staterne. Endelig fremgår det af TEU artikel 34, stk. 2, litra c), at Rådet på initia   tiv af en med- lemsstat  eller  Kommissionen  med  enstemmighed  kan  vedtage  afgørelser  i  overensstemmelse med målsætningerne i TEU afsnit VI, uden at de dog indebærer nogen in dbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.   Forslaget til hovedforordning er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 62, nr. 2), litra a), og artikel 66. Af TEF artikel 62, nr. 2), litra a), fremgår det, at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel 67 vedtager foranstaltninger vedrørende passage af medlem sstaternes ydre græ  nser, hvori der fastlægges standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved u   døvelsen af pe r- sonkontrol ved disse grænser. Af TEF artikel 66 fremgår det, at Rådet  efter  fremgangsmåden i TEF artikel 67 træffer foranstaltninger    til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer på de områder, der er omfattet af TEF  afsnit  IV, og mellem disse tjenester og Kommissionen. Endelig  er  forslaget  til  forordning  vedrørende  motorkøretøjsregistrering   smyndigheder  fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 71. Af TEF artikel 71 fremgår det bl.a. af bestemmelsens stk. 1, litra d), at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel 251 og efter høring af Det Øk onomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fastsæt  ter formålstjenlige bestemme lser med henblik på gennemførelsen af TEF artikel 70 om en fælles transportpolitik.     Den samtidige fremsættelse af forslaget til rådsafgørelsen i medfør af TEU afsnit VI og forsl aget til hovedforordningen i medfør af TEF afs nit IV skal ses i sammenhæng med, at SIS II har b  e-

- 5 - tydning dels for det fællesskabsretlige samarbejde om visum, asyl og indvandring mv. (TEF afnit IV), dels for det mellemstatslige samarbejde på det politimæssige    og strafferetlige område (TEU afsnit VI). Endelig fremsættes der som nævnt tillige et særskilt forordningsforslag om motork ø- retøjsregistreringsmyndigheders  adgang  til  visse  oplysninger  i  SIS  II  under  henvi sning  til  det fællesskabsretlige samarbejde om transport (TEF afsnit V). Ifølge artik el 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der ved Amsterdam -traktaten er knyttet som bilag til TEU og TEF, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEF afsnit IV, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran staltninger, der vedtages  i  henhold  til  dette  afsnit  bindende  for  Danmark,  ligesom  de  ikke  finder  anvendelse  i forholdet til Danmark. I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om ell  er initiativ til udbygning af Schen- gen-reglerne efter bestemmelserne i TEF afsnit IV, træffer Danmark i henhold til artik  el 5 i Pro- tokollen  om  Danmarks  Stilling  inden  seks  måneder  afgørelse  om,  hvorvidt  det  vil  genne  mføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgøre  lsen ska- be en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige lande. 2. Forslagets indhold                                                                                                                                                                     I det følgende beskrives f orslagenes indhold samlet, idet de tilsammen udgør retsgrundl aget for SIS II. En del af bestemmelserne i rådsafgørelsen og hovedforordni  ngen er identiske, idet de er relevante for begge dele af retsgrundlaget for SIS II. Disse bestemmelser vil derfor blive beskre- vet under ét nedenfor. Herudover findes der en række særlige bestemmelser i såvel rådsa fgøre l- sen som hovedforordningen. Endelig indeholder forordningen vedrørende motorkøretøj   sregistre- ringsmyndigheder specifikke bestemmelser for disse myndigheders adgang til visse kategorier af oplysninger indberettet i medfør af rådsafg  ø Der henvises i øvrigt til forslagene til rådsafgørelsen,    hovedforordningen og forordningen vedrø- rende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder, der vedlægges i kopi. Det bemærkes, at fo  rslage- ne endnu ikke offentliggjort i en dansk oversættelse, hvorfor alene den officielle engelske spro  g- version af forslagene vedlæ  gges. Generelle bestemmelser Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 1   indeholder en fælles beskrivelse af oprette  lsen af SIS  II og det  generelle formål med systemet.  Det fremgår heraf, at SIS  II  skal bidrage til at opretholde et højt sikkerhedsniv eau i et område uden kontrol ved de indre grænser mellem me   d- lemsstaterne.

- 6 - Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 2   beskriver de to retsakters respektive anvendel- sesområde.  Af  rådsafgørelsens  artikel  2  fremgår  det  således,  at  rådsafgørelsen  fastsætt er  betin- gelser og procedurer for behandling af indberetninger og uddybende oplysninger i SIS II og ud- veksling  af  supplerende  oplysninger  til  brug  i  det  politimæssige  og  strafferetlige  sama  rbejde. Tilsvarende følger det af hovedforordningens artikel 2, at h ovedforordningen fastsætter betinge  l- ser og procedurer for behandling af indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere til SIS II og udveksling af supplerende oplysninger med henblik på at nægte dem indrejse i medlemsst   a- ternes område. Rådsafgørelsens    og  hovedforordningens  artikel  3  indeholder  en  række  definitioner.  Det  følger heraf, at en ”indberetning” anses for at være et sæt oplysninger, der indlæses i SIS II for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at identificere en person eller genstand med henblik på at træffe en særlig foranstaltning. ”Supplerende oplysninger” er oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men som er nødvendige i tilknytning til den særlige foranstaltning, mens ”u ddybende oplys- ninger”  er  oplysninger,  der  har  tilknytning  til   indberetninger,  og  som  er  nø dvendige  for,  at  de kompetente myndigheder kan træffe passende foranstaltninger. For så vidt angår ”behandling af personoplysninger”,  ”behandling”  og  ”personoplysninger”  henvises  til  definitionerne  i  Europa - Parlamentets og Råde ts direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Ud over de ovennævnte definitioner indeholder hovedforordningens artikel 3 yderliger  e definiti- oner. Det fremgår således, at ”tredjelandsstatsborgere” skal forstås som personer, der ikke er EU - borgere i TEF artikel 17, stk. 1,’s forstand, og som ikke nyder godt af retten til fri bevæ  gelighed inden  for  Fællesskabet.  S  idstnævnte  kategori  af    personer  defineres  tillige,  idet  det  fremgår,  at ”personer,  der  nyder  godt  af  retten  til  fri  bevægelighed  inden  for  Fællesskabet”  omfatter  EU - borgere i TEF artikel 17 stk. 1,’s forstand og tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til  en  unionsborger,  som  udøver  sin  ret  til  fri  bevægelighed,  og  som  er  omfa   ttet  af  Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres fam iliemedlemmers ret til  at  færdes  og  opholde  sig  frit  på  medlemsstaternes  område.  Endelig  o mfatter  kategorien  de tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer, uanset nationalitet, som i henhold til aftaler indgået mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og de tre djelande, hvori de er statsborgere, på den anden side er tillagt en ret til fri b evægelighed, der svarer til EU  -borgeres. I rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 4   beskrives først SIS II’s tekniske struktur. Det fremgår således, at SIS II består af en central database (”CS    -SIS”), et eller to adgang spunkter for hver  medlemsstat  (”NI -SIS”)  og  en  kommunikationsstruktur  mellem  CS -SIS  og  NI-SIS.  Med- lemsstaternes nationale systemer (”NS”) tilkobles SIS II via NI  -SIS.

- 7 - Dernæst  beskrives  i  samme  artikel  SIS  II’s  driftsmåde.  Medlemsstaterne  har  således  mulighed for at give deres kompetente myndigheder adgang til direkte søgning i SIS  II  eller i en kopi af oplysningerne  i  CS-SIS,  der  er  tilgængelig  i  deres  NS.  Medlemsstaterne  anvender  endvidere kommunikationsinfrastrukturen  mellem  CS-SIS  og  NI-SIS  til  udveksling  af  supplerende  oplys- ninger. Af artikel 5 i rådsafgørelsen og hovedforordningen   fremgår det, at udgifterne i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af SIS II, der omfatter CS-SIS, NI-SIS og kommunikationsinfrastrukturen  mellem  disse  dækkes  af  EU’s  budget,  men s  medlemsstaterne selv må afholde alle u dgifter i forbindelse med udvikling, tilpasning og drift af deres respektive NS samt yderligere udgifter i forbindelse med eventuelle nationale kopier. Medlemsstaternes ansvar Det fremgår af  artikel 6 i rådsafgørelsen og hovedforo  rdningen, at medlemsstaterne er ansvarlige for drift og vedligeholdelse af deres NS og tilkoblingen til SIS II. For så vidt angår nationale myndigheder med ansvar for SIS II, fremgår det af    rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 7, at hver medlemsstat skal udpege et kontor, der skal sikre de kom- petente myndigheders adgang til SIS II. Derudover skal medlemsstaterne udpege en myndighed (”Sirene -myndighed”), der sikrer udvekslingen af supplerende oplysninger som defin eret i artikel 3.  Sirene-myndigheden  skal  endvidere  kontrollere  kvaliteten  af  de  oplysninger,  der  indlæses  i SIS II, og skal med henblik herpå have adgang til oplysninger, der behandles i SIS II. For så vidt angår udveksling af supplerende oplysninger som defineret i artikel 3, fremgår det    af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 8  , at medlemsstaterne udveksler alle supplerende oplysninger gennem Sirene-myndighederne med det formål at konsultere og informere hinanden, når en indberetning indlæses i SIS II, når en søgning har ført ti l et positivt resultat, når den p å- krævede  foranstaltning  ikke  kan  træffes  eller  i  spørgsmål  vedrørende  kvaliteten  af  SIS  II - oplysningerne og indberetningernes kompatibilitet og udøvelsen af retten til adgang til systemet. Mere detaljerede regler om udvekslingen af supplerende oplysninger vedtages i form af en hån d- bog (”Sirene -håndbogen”) gennem en   forskriftsprocedure som beskrevet i henholdsvis rådsafg ø- relsens artikel 61 og hovedforordningens artikel 35, stk. 3. Det påhviler ifølge   rådsafgørelsens og hoved  forordningens artikel 9 medlemsstaterne at sikre, at deres  NS  er  kompatibelt  med  SIS  II  og  i  den  forbindelse  overholde  de  procedurer  og  tekniske standarder, der er fastsat herfor via den rådgiv ningsprocedure, der er beskrevet i rådsafg ø artikel 60 og hovedfordningens artikel 35, stk. 2. Medlemsstater, der ø nsker at benytte sig af na- tionale kopier af oplysningerne i CS-SIS, skal endvidere sikre, at oplysningerne i kopien altid er

- 8 - identiske med oplysninger i CS-SIS, og at en søgning i kopien giver samm e resultat som en sø g- ning direkte i CS-SIS. Ifølge  artikel 10 i rådsafgørelsen og hovedforordningen   pålægges medlemsstaterne endvidere en række forpligtelser vedrørende sikkerhed og fortrolighed omkring SIS II og oplysningerne heri. Således  pålægges  medle msstaterne  at  forhindre  uautoriseret  adgang  til  installationer,  hvor  pro- cesser  vedrørende  NI -SIS  og  NS  gennemføres,  forhindre  uautoriseret  læsning,  kopiering,  æ n- dring  eller  sletning  af  SIS  II-oplysninger  og  oplysningsbærende  medier,  herunder  i  forbi  ndelse med  overførelse  af  oplysninger  mellem  NS  og  SIS  II,  sikre  mulighed  for  efterfølgende  at kontro llere og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet registeret, af hvem og hvornår, forhi  ndre uautoriseret behandling, ændring eller sletning af SIS II  -oplysninger i NS, sikre begræn  sningen af adgangen til SIS II-oplysninger i NS for autoriserede personer, så de kun har adgang til oply s- ninger, der hører ind under deres kompetenceområde  , samt sikre mulighed for at kontrollere og fastslå, til hvilke myndigheder SIS II -oplysninger i NS kan fremsendes via datatransmissionsud- styr.  Endelig  skal  medlemsstaterne  selv  overvåge  effektiviteten  af  de  nævnte  sikkerhedsfora   n- staltninger. Tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger gælder i forhold til behan  dling og udveksling af supplerende oplysninger. For så vidt angår tavshedspligt fremgår det af    artikel 10 i rådsafgørelsen og hovedforordni  ngen, at alle personer og organer, der skal arbejde med SIS II-oplysninger og supplerende oplysninger, er underlagt tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav, også efter fratræde   lse af stillingen eller ophør af virksomheden. Af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11   fremgår det, at hver medlemsstat er fo rplig- tet  til  at  foretage  registrering af  alle  udvekslinger  af  oplysninger  med SIS  II  og  den  yderligere behandling heraf med henblik på at kontrollere databehandlingens lovlighed og sikre NS’s fun k- tion,  dataintegritet  og  datasikkerhed.  Registreringsfilerne  skal  navnlig  indeholde  angivelse  af dato, tid, oplysninger anvendt til søgning en, de overførte oplysninger samt navn på myndi  gheden og den person, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne. Registreringsfilerne skal be- skyttes mod uautoriseret adgang og slettes efter en periode på et år, hvis de ikke er nødvendige for kontrolprocedurer, der allerede er indledt. Med henblik på at opfylde formålet med registr  e- ringsfilerne  skal  medlemsstaternes  kompetente  myndigheder,  særligt  myndigheder  med  ti  lsyns- ansvar i forhold til databehandlingen i SIS  II, have adgang til registreringsfilerne. Resultatet af medlemsstaternes kontrol skal videregives til Kommissionen med henblik på  – er hensigtsmæssigt   – den rapport om SIS II, der skal udarbejdes af Kommis- sionen og forelægges for E  uropa-Parlamentet og Råde t hvert andet år. Kommissionens ansvar

- 9 - Kommissionen er ifølge  artikel 12 i rådsafgørelsen og hovedforordningen   ansvarlig for den ope- rationelle forvaltning af SIS II, dvs. alle de opgaver, der er nødvendige for, at SIS II kan fungere hele døgnet all e ugens dage, herunder navnlig vedligeholdelse og teknisk udvikling, der er nø d- vendig for, at SIS II kan fungere gnidningsløst. Kommissionen  er  ifølge   artikel  13  i  rådsafgørelsen  og  hovedforordningen    underlagt  de  samme krav om sikkerhed og fortrolighed som medlemsstaterne, dog med de fornødne tilpasninger. For  så  vidt  angår    registrering af  alle  behandlingsprocesser  på  centralt  plan  er  Kommissionen ifølge  rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14   underlagt lignende principper som med- lems staterne på  nationalt niveau. De kompetente nationale myndigheder, herunder navnlig myn- digheder med ansvar for tilsyn af i forhold til behandlingen af oplysninger, skal have adgang til registreringsfiler,  der  vedrører  den  pågældende  medlemsstats  behandling  af  oplysni nger.  Desu- den  skal  Kommissionen  have  adgang  til  registreringsfilerne  for  at  sikre,  at  systemet  fungerer efter hensigten, og for at sikre dataintegritet og – sikkerhed. Endelig gives Den Europæiske Ti  l- synsfø r Databeskyttelse adgang til registreringsfilerne med henblik på at kontrollere, at Kommissionens behandling af personoplysninger er lovlig. Indberetninger vedrørende eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering Ifølge   rådsafgørelsens artikel 15   kan der i SIS II på anmodning  af den kompetente retsmyndig- hed optages indberetninger vedrørende personer, der begæres anholdt og udleveret på grundlag af en europæisk arrestordre eller personer, der i øvrigt begæres anholdt med henblik på udl eve- ring. Af rådsafgørelsens artikel 16   fremgår det, at den indberettende medlemsstat ud  over indberetnin- gen   indlæser   de   oplysninger,   der   er   nævnt   i   artikel   8,   stk.   1,   i   Rådets   rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for ove  rgi- velse mellem medlemsstaterne (herefter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre) samt en kopi af originalen af den europæiske arrestordre. Medlemsstaten kan desuden vælge at in dlæ- se  en  oversættelse  af  oplysningerne  og/eller  den  originale  arrestordre  til  et  eller  flere    af  EU’s officielle sprog.     I rådsafgørelsens artikel 17   angives, hvilke uddybende oplysninger der obligatorisk skal indlæ  g- ges i SIS II i forbindelse med indberetninger ifølge artikel 15. Det drejer sig bl.a. om o plysninger om den pågældende persons ide   ntitet og nationalitet, om den indberettende retsmyndighed, om den  bagved  liggende  eksigible  retsafgørelse,  om  den  strafbare  handling  og  o mstændighederne omkring denne, om den relevante nationale lovgivning og den idømte straf eller strafferammen for den strafbare handling samt om eventuelle andre konsekvenser af den strafbare handling. Den

- 10 - indberettende  myndighed  kan  herudover  vælge  at  indlæse  en  oversæ ttelse  af  disse  uddybende oplysninger til et eller flere af EU’s officielle sprog. Rådsafgørelsens arti  kel 18 indeholder en angivelse af de myndigheder, der har ret til adgang til indberetninger efter artikel 15 og til hvilket formål, de gives adgang. Det følger heraf, at pol  iti- og grænsemyndigheder har ret til adgang med henblik på anholdelse, at national   e retsmyndighe- der  og  offentlige  anklagere  har  ret  til  adgang  med  henblik  på  straffesager,  samt  at  Eur opol  og Eurojust har ret til adgang i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af deres o  pgaver efter henholdsvis  Europol-konventionen  og  Rådets  afgøre  lse  2002/187/RIA  af  28.  februar  2002  om oprettelse af Eurojust (herefter rådsafgørelsen om Eurojust). Eurojust gives endv  idere ret til ad- gang  til  de  uddybende  oplysninger  nævnt  i  artikel  16  og  17  med  henblik    på  udf ø af  sine opgaver  efter  rådsafgørels  en  om  Eurojust,  mens  nationale  retsmyndigheder  og  anklagere  gives ret  til  adgang  til  oplysningerne  nævnt  i  artikel  16  med  henblik  på  at  gennemf   ø arrestordre og oplysningerne nævnt i artikel 17 med henblik på udlevering   sproceduren. Af rådsaf gørelsens artikel 19  fremgår det, at indberetninger efter artikel 15 og uddybende o plys- ninger efter artikel 16 og 17 som udgangspunkt bevares i SIS II, indtil den pågældende pe   rson er udleveret, hvis den bagved  liggende arrestordre fortsat anses for  gyldig efter den indberettende myndigheds nationale ret. Der vil dog – bevare oplysningerne –  ske automatisk sletning af oplysningerne ifølge artikel 15, 16 og 17 e fter en periode på 10 år.       Efter  rådsaf gørelsens  artikel  45,  der  omtales  nærmere  nedenfor,  har  medlemsstaterne  mulighed for at indsætte en påtegning på indberetninger, der er foretaget i henhold til bl.a. artikel 15, om, at den foranstaltning, der skal træffes på grundlag af indberetningen, ikk   e vil blive truffet på dens område,  idet  medlemsstaten  finder,  at  indberetningen  er  uforenelig  med  dens  nationale  lov,  i n- ternationale forpligtelser eller væsentlige nationale interesser. Det følger af     rådsafgøre  lsens arti- kel 20, at den medlemsstat, der har indsat påtegningen, i stedet skal betragte en indb eretning ef- ter  artikel  15  som  en  indberetning  med  henblik  på  at  formidle  den  pågældende  pe rsons  kendte opholdssted, samt at medlemsstaten mindst hver sjette måned skal tage beslutni ngen om at ind- sætte påte   gningen op til fornyet overvejelse. Yderligere  særlige  regler  for  påtegninger  i  tilknytning  til  indberetninger vedrørende  personer med  henblik  på  udlevering   følger  af   rådsa   gørelsens  artikel  21 ,  hvorefter  påtegninger  kun  kan indsættes i tilknytning til ar  tikel 15, hvis den kompetente retsmyndighed har givet tilladelse her- til på grundlag af en klar og indlysende grund til ikke -fuldbyrdelse baseret på rammeafg ø om  den  europæiske  arrestordre,  eller  hvis  den  pågæ ldende  person  er  blevet  midlertidigt  løsla dt efter  anholdelse.  En  påtegning  skal  indsættes  snarest  muligt  og     så   vidt  muligt  ikke  senere  end syv dage efter indberetningen i SIS II. Påtegningen slettes, når grundlaget for den ikke længere

- 11 - eksisterer.  De  almindelige  regler  om  sletning  og  genovervejelse  af  påtegninger,  jf.  rådsafgøre   l- sens artikel 45, stk. 4 og 5, gælder ikke for påtegninger i tilknytning til indbere   tninger efter arti- kel 15. Ifølge  rådsafgørelsens artikel 22   har en indberetning til SIS II efter artikel 15 samme virkning for så vidt an går den foranstaltning , der skal foretages, som en europæisk arrestordre udstedt i ove  r- ensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Indberetninger vedrørende personer med henblik på beskyttelse eller forebyggelse   af trusler Det  følger  af   rådafgørelsens  artikel  23  ,  at  medlemsstaterne  foretager  indberetninger  til  SIS  II vedrørende savnede personer eller personer, som med henblik på deres egen beskyttelse eller for at forebygge trusler midlertidigt bør tages i varet ægt på anmodning af den kompetente a   dmini- strative eller retlige myndighed. Indberetninger foretages navnlig vedrørende savnede mindreår  i- ge og personer, der skal tvangsanbringes. Det følger af  rådsafgørelsens artikel 24  , at politi- og grænsemyndigheder   skal have ret til adgang til  indberetninger  i  medfør  af  artikel  23  med  henblik  på  at  sætte  den  pågældende  person  under politibeskyttelse eller opspore en savnet person. Endvidere kan de nationale retsmyndigheder få adgang til disse indberetninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Indberetninger efter rådsafgørelsens artikel 23 skal slettes, når den pågældende person er sat u n- der politibeskyttelse, jf. rådsafgørelsens artikel 25  . Dog slettes indberetningerne automatisk efter 10 år, medmindre den i ndberettende medlemsstat beslutter at indberetningen skal bevares under hensyn til formålet med indberetningen. Det  følger  af  rådsafgørelsens  artikel  26,  at  myndighederne  i  den  medlemsstat,  hvor  en  person, der er genstand for en indberetning i medfør af a rtikel 23, er fundet, meddeler den indberettende stat,  hvor  den  pågældende  befinder  sig  ved  hjælp  af  udveksling  af  supplerende  oplysni nger  i overensstemmelse med de detaljerede regler herom i Sirene-håndbogen. Hvis en savnet person er myndig, må oplysninge r om dennes opholdssted dog kun videregives med den på gældendes sa  m- tykke. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den savnede person er fundet, kan, i overensstemmelse med national ret, flytte den pågældende person til et sikkert sted for at forh   in- dre vedkommende i at rejse videre.    Indberetninger vedrørende personer, der er eftersøgt med henblik på en retssag

- 12 - På anmodning fra de kompetente myndigheder kan medlemsstaterne i de indberetninger de for e- tager i SIS II medtage oplysninger om vidner, personer, der er indstævnet for en national domstol som led i en straffesag på grund af handlinger, som de retsforfølges for, eller pers  oner, der skal have forkyndt en strafferetlig dom eller tilsigelse til afsoning af en frihedsstraf med henblik på at fastslå deres opholdssted eller bopæl, jf.    rådsafgørelsens artikel 27  . Om  adgangen  til  indberetninger  ifølge  artikel  27  fremgår  det  af    rådsafgørelsens  artikel  28  ,  at politi-  og  grænsemyndigheder  har  ret  til  adgang  med  henblik  på  at  fastslå  de  pågældendes  o p- holdssted eller bopæl, at de nationale retsmyndigheder kan få adgang, når det er nø dvendigt for udførelsen af deres opgaver, samt at Eurojust har ret til adgang, når det er nødvendigt for udf   ø- relsen af Eurojusts opgaver efter rådsafgørelsen om Eurojust. Det følger af  rådsafgørelsens artikel 29  , at indberetninger efter artikel 27 slettes, når den p å gæ  l- dende persons opholdssted eller bopæl er fundet, idet sletning dog foretages automatisk efter 10 år , medmindre den indberettende medlemsstat beslutter, at indberetningen skal bevares. Medlemsstaten, hvor den pågældende person er fundet, underretter den indberettende me   dlems- stat ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger, jf.   rådsafgørelsens artikel 30  . Indberetninger vedrørende personer og genstande m ed henblik på diskret overvågning eller sæ r- lig kontrol Ifølge   rådsafgørelsens  artikel  31    kan  medlemsstaterne  med  henblik  på  retsforfølgning  og  for  e- byggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed foretage indberetninger i SIS II vedrørende pe r- soner eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer, og containere med henblik på diskret ove rvågning eller  særlig  kontrol,  når  der  foreligger  konkrete  indicier  for,  at  den  pågældende  person  har  til hensigt at begå eller begår mange og meget alvorlige strafbare handlinger  , eller når det ud fra en samlet vurdering af den pågældende person, navnlig under hensyn til tidligere begå ede strafbare handlinger, må formodes, at vedkommende også i fremtiden vil begå særligt a lvorlige strafbare handlinger. Endvidere kan medlemsstaterne på anmodning fra de myndigheder, der har ansvaret for statens sikkerhed, foretage indberetning, når der foreligger klare indicier, der indikerer, at udveksling af oplysninger  er  nødvendige  for  at  forebygge  en  alvorlig  trussel  fra  den  pågældendes  side  el ler andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed indadtil eller udadtil. Den indberettende medlems- stat informerer de øvrige medlemsstater herom ved udveksling af supplerende oplysni nger. I forbindelse med indberetninger med henblik på diskret overvågning   følger det  rådsafgøre  lsens artikel 32, at de kompetente nationale myndigheder, der udfører grænsekontrol eller a   nden politi-

- 13 - og toldkontrol inden for landets grænser, som supplerende oplysninger kan indsamle og vider  e- give  en  række  nærmere  angivne  oplysnin ger  til  den  indberettende  myndighed  i  tilknytning  til fundet af en person eller et motorkøretøj, der er genstand for en indberetning. Medlemsstaterne pålægges i den forbindelse at træffe de fornødne foranstaltninger for ikke at afsløre den diskrete overvåg ning. For  så  vidt  angår  indberetninger  med  henblik  på  særlig  kontrol  efter  artikel  31  fremgår  det,  at særlig kontrol af personer, motorkøretøjer, både, luftfartøjer, containere og genstande unde rsøges i overensstemmelse med national ret. Hvis national ret ikke hjemler særlig kontrol, e  rstattes den- ne automatisk i den medlemsstat med diskret overvågning. Om adgangen til indberetninger i medfør af artikel 31 følger det af    rådsafgørelsens artikel 33  , at politi-, grænse  - og toldmyndigheder skal have ret til adgang til disse med henblik på at for etage diskret overvågning eller særlig kontrol, at nationale retsmyndigheder kan få adgang i forbinde l- se med udførelsen af  deres opgaver, og at Europol skal have ret til adgang, når det er nødvendigt for løsni ngen af dens opgaver i overensstemmelse med Europol-konventionen. Ifølge   rådsafgørelsens  artikel  34    slettes  indberetninger  efter  artikel  31  automatisk,  medmindre den  indberettende  medlemsstat  under  hensyn  til  formålet  med  indberetningen  har  besluttet,  at denne skal bevares i SIS II. Sletning sker efter 3 år for så vidt angår indberetninger om pers   oner og 5 år for så vidt angår indberetninger om genstande. Indberetninger vedrørende genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager I  medfør  af   rådsafgørelsens  artikel  35    kan  medlemsstaterne  foretage  indberetning  af  en  ræ  kke genstande med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismateriale i straff   esager. Det drejer sig om følgende genstande, der er stjålet, ulovligt handlet   eller forsvundet: visse motorkø- retøjer, både, luftfartøjer, visse trailere, campingvogne, industrielt udstyr, påhæng smotorer, con- tainere,  skydevåben,  blankodokumenter,  identifikationspapirer,  registreringsatt ester,  nummer- plader, pengesedler, værdipapirer o  g betalingsmidler. Herudover kan indberetning ske vedrøre n- de beskadigede identifikationspapirer, registreringsattester og nummerplader. De tekniske regler for indlæsning af og adgang til indberetningerne fastsættes af Kommissionen efter en rådgiv ningsprocedure. Hvis en søgning giver et positivt resultat, fremgår det af   rådsafgørelsens   artikel 36, at myndighe- derne i medlemsstaten, hvor genstanden er fundet, kontakter den indberettende medlemsstat med henblik på at nå til enighed om den foranstaltning, der   skal træffes i overensstemmelse med nat  i-

- 14 - onal ret i førstnævnte stat. Dette sker i form at udveksling af oplysninger, herunder persono   plys- ninger. Ifølge  rådsafgørelsens artikel 37   svarer adgangen til indberetninger foretaget i medfør af artikel 35 til adgangen til indberetninger foretaget i medfør af artikel 31. Indberetninger foretaget i medfør af artikel 35 slettes, når genstanden er beslaglagt, jf.   rådsa ø- relsens artikel 38. Medmindre den indberettende medlemsstat beslutter at bevare indberetningen bliver denne automatisk slettet efter 10 år, idet den dog allerede slettes efter tre år, hvis den ind  e- holder personoplysninger. Motorkøretøjsregisteringsmyndigheders adgang til   oplysninger i SIS II Ifølge  artikel 1 i forordningen vedrørende motorkøretøjsre   gistreringsmyndigheder skal de tjene- ster i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkør etøjer som nævnt i direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for m  otorkøret ø- jer,  have  adgang  til  oplysningerne  indberettet  i  SIS  II  i  overensstemmelse  med  rådsa fgørelsens artikel 35, stk. 1, litra a), b) og f), udelukkende med henblik på at kontrollere, om køretøjer, der ønskes  registreret,  er  stjålet,  ulovligt  handlet  eller  forsvundet.  Motorkøretøjsr egistreringsmyn- dighederne vil dermed få adgang til oplysninger om visse motorkøretøjer, både, luftfartøjer, visse trailere,  campingvogne,  industrielt  udstyr,  påhængsmotorer,  containere,  r   egisteringsattester  og nummerplader, der er stjålne, ulovligt handlede eller  forsvundet. De vil endvidere få adgang til oplysninger om beskadigede registreringsattester og nummerplader.     Adgangen til oplysningerne er underlagt national lovgivning, idet det dog udtrykkeligt angives, at statslige tjenester skal have ret til direkte søgning i oplysningerne i SIS II. Derimod skal ikke - statslige  tjenester  kun  have  adgang  til  oplysningerne  via  en  af  de  i  rådsafgørelsens  artikel  37 nævnte myndigheder, dvs. politi  -, grænse  - og toldmyndigheder samt de nationale retsmyndighe- der. Herudover gives Europol ifølge  rådsafgørelsens   artikel 37 adgang til oplysningerne i indbe- retninger efter artikel 35. Myndighederne nævnt i   rådsafgørelsens   artikel 37 skal have adgang til direkte  søgning  i  oplysningerne  i  SIS  II  og  til  at  videregives  disse  oplysni nger  til  de  ikke- statslige  tjenester.  Medlemsstaterne  skal  sikre,  at  den  ikke-statslige  tjeneste  og  dens  ansatte  er forpligtet til at overholde eventuelle begrænsninger i brugen af de oversendte oplysninger. Reglerne i rådsafgørelsens artikel 36 om udveks  ling af supplerende oplysninger i tilfælde af, at en  søgning  giver  et  p ositivt  resultat,  omfatter  ikke  motorkøretøjsregistreringsmyndighedernes søgninger.  Eventuelle  meddelelser  fra  motorkøretøjsregistreringsmyndighederne  til  politimy   n- dighederne eller de retlige myndigheder som følge af, at en søgning har givet et positivt resu  ltat, er underlagt national ret.

- 15 - Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på at nægte dem indrejse Det fremgår af  hovedforordningens artikel 15, at medlemsstaterne foretager indberetning vedrø- rende  tredjelandsstatsborgere  med  henblik  på  indrejseforbud  på  medlemsstaternes  område  på grundlag  af  en  beslutning  truffet  af  de  kompetente  administrative  eller  retlige  myndigheder, hvori det tidsrum, hvor de pågældende næ gtes indrejse, fastsættes. Dette omfatter tilfælde, hvor en  tredjelandsstatsborgers  tilstedeværelse  på  en  medlemsstats  område  udgør  en  alvorlig  trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlemsstaterne baseret på en individuel vurdering, herunder navnlig hvis den pågældende er blevet idømt fr ihedsstraf i mindst ét år som følge af en lovovertrædelse omfattet af artikel 2, stk. 2, i ramm   eafgørelsen om den e u- ropæiske  arrestordre    (den  såkaldte  ”positivliste”)   ,  eller  hvis  den  påg æl  dende  er  omfattet  af  en restriktiv foranstaltning med henblik på at forhindre indrejse eller ge nnemrejse i medlemsstater- nes område,  jf. TEU artikel 15. Det omfatter endvidere tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger er omfattet  af  et  forbud  mod  fornyet  indrejse  som  følge  af  en  afgøre  lse  om  tilbagesendelse  eller udsendelse i overensstemmelse med det kommende direktiv om tilbagesendelse. Indberetning i medfør af hovedforordningens artikel 15 foretages i overensstemmelse med art ikel 25,  stk.  2,  i  Schengen-konventionen  om  konsultation  i  tilfælde,  hvor  den  pågældende  tre dje- landsstatsborger er i besiddelse af en opholdstilladelse udstedt af en af de øvrige medlemsst ater, medmindre  andet  følger  af  bestemmelser,  der  er  mere  gunstige  for  tredjelandsstatsborgere  og fastsat i en række angivne fællesskabsretsakter.    Den pågældende tredjelandsstatsborger har ret til prøvelse af en administrativ beslutning om at foretage en indberetning i SIS II – at få sagen   genbehandlet af den ad- ministrative myndighed eller til at påklage  sagen til en retsmyndighed. Det følger af  hovedforordningens artikel 16, at kun en række nærmere angivne oplysninger skal medtages  i  indberetninger  i  medfør  af  artikel  15.  Det  drejer  sig  om:  efternavn(e),  fo rnavn(e), fød selsnavn,  tidligere  anvendte  navne,  eventuelle  kaldenavne,  fødselsdato,  fødested,  køn,  fot   o- grafier, fingeraftryk, nationalitet, særlige fysiske kendetegn af objektiv og bl  ivende karakter, den indberettende myndighed, en henvisning til beslutningen om indberetning samt en henvisning til alle andre indberetninger, der er behandlet i SIS II. Beslutningen om indberetning skal ifølge bestemmelsen være en retlig eller administrativ b   eslut- ning baseret på en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikke rhed, herunder eventu- elt  en  beslutning  om  domfældelse  eller  en  restriktiv  foranstaltning  truffet  i  overensste  mmelse med TEU artikel 15, eller en afgørelse om tilbagesendelse og/eller udsendelse leds aget af et for- bud mod (fornyet) indrejse.

- 16 - Det  fremgår  af   bestemmelsen,  at  oplysningerne  i  SIS  II  kun  må  anvendes  til  at  identificere  en person med henblik på at opfylde hovedforordningens formål, dvs. nægtelse af indrejse på me d- lemsstaternes område. De tekniske regler for indlæsning af og adgang til oplysninger   indberettet efter artikel 15 fastsæ  t- tes efter en forskriftsprocedure. For så vidt angår adgangen til indberetninger i medfør af artikel 15 fremgår det af hovedforord- ningens artikel 17, at myndigheder med ansvar for grænsekontrollen ved medlemsstaternes y  dre grænser samt visumudstedende myndigheder har ret til adgang med henblik på nægtelse af in d- rejse.  Endvidere  gives  der  adgang  til  indberetninger  til  de  myndigheder,  der  er  ansvarlige  for udstedelse af opholdstilladelser med henblik på  at afgøre, om der s  kal gives opholdstilladelse i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i Schengen-konventionens artikel 25, stk. 1, om udstedelse af opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger på trods af en indbere tning med henblik på nægtelse af indrejse. Hvis  en  søgning  giver  et  positivt  resultat  og  den  pågældende  medlemsstat  alligevel  finder  det nødvendigt at give den pågældende tredjelandsstatsborger adgang til indrejse i medfør af Sche n- gen-konventionens artikel 5, stk. 2, skal den påkrævede underretni   ng herom ske i form af supple- rende oplysninger. Den konsultationsprocedure, der er kræves i Schengen  -konventionens artikel 25, stk. 1, gennemføres på samme måde. Yderligere  gives  der  i  medfør  af   hovedforordningens  artikel  18  adgang  til  visse  indberetninger for henholdsvis de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af det kommende dire ktiv om  tilbagesendelse  for  at  håndhæve  en  afgørelse  om  tilbagesendelse  eller  u dsendelse,  de  myn- digheder,  der  er  ansvarlige  for  gennemførelsen  af  forordning  nr.  343 /2003  om  fastsæ  ttelse  af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandli ngen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlem sstaterne for at afgø- re, om en asylansøger ulovligt har  ophold sig i en anden medlemsstat, og endelig til de myndig- heder,  der  er  ansvarlige  for  gennemførelsen  af  direktiv  2004/83/EF  og  det  komme nde  direktiv om  minimumsstandarder  for  procedurer  i  medlemsstaterne  for  tildeling  og  ophæ  velse  af  flygt- ningestatus for at afgøre, om en tredjelandsstatsborger udgør en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed. Det fremgår af  hovedforordningens artikel 19, at de myndigheder, der er angivet i artikel 17 samt myndighederne, der er ansvarlige for gennemførelsen af det kommende direktiv om tilb agesen- delse  desuden  har  adgang  til  indberetninger  om  identitetspapirer,  jf.  rådsafgørelsens  art  ikel  35,

- 17 - stk.  1,  litra  d)  og  e),  med  henblik  på  at  kontrollere,  at  tredjelandsstatsborgeres  ident itetspapirer ikke er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet. Ifølge  hovedforordningens artikel 20 må en indberetning ikke bevares længere end det tidsrum, hvor  beslutningen  om  indrejseforbud  gælder.  Indberetninger  vedrørende  personer,  der  opnår statsborgerskab  i  en  medlemsstat,  eller  som  omfattes  af  fællesskabsreglerne  om  fri  bevægeli g- hed, skal slettes straks, når den indberettende medlemsstat får kendskab til den pågældendes nye status.  Lovligheden  af  indberetningen  skal  endvidere  kontrolleres,  hvis  den  pågældende  pe   rson bliver omfattet af bestemmelserne i de artikel 15, stk. 2, nævnte fællesskabsretsakter. En indb e- retning  slettes  automatisk  efter  fem  år,  medmindre  den  indberettende  medlemsstat  beslutter,  at indberetningen skal bevares og betingelserne i artikel 15 fortsat er o p    fyldt. Generelle regler for behandling af oplysninger Af rådsafgørelsens artikel 39   følger det, at indberetninger i SIS II vedrørende personer i me  dfør af rådsafgørelsen kun må indeholde oplysninger om efternavn(e), fornavn(e), fødselsnavn, tidl i- gere anvendte navne, eventuelle kaldenavne, fødselsdato, fødested, køn, fotografier, fi   ngeraftryk, nationalitet, særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter, om den p  å gældende  er bevæbnet, voldelig eller undsluppet, indberetningsgrunden, den indb  erettende myndighed, foran- staltningen, der skal træffes, den strafbare handlings art i tilfælde af indb eretning med henblik på anholdelse, henvisning til andre indberetninger, der er behandlet i SIS II. Oplysningerne må kun anvendes i overensstemmelse med  rådsafgørelsen til identifikat  ion af en person med henblik på en særlig foranstaltning, der skal træffes. De  tekniske  regler  for  indlæsning  af  og  adgang  til  oplysningerne  fastsættes  af  Kommissionen efter en forskriftsprocedure   Rådsafgørelsens  artikel    40  og  hovedforordningens  artikel  21  indeholder  de  nærmere  regler  for behandling  af  SIS  II-oplysninger.  Det  fremgår  således  af  begge  bestemmelser,  at  oplysninger, der indlæses i SIS II i overensstemmelse med rådsafgørelsen og hovedforordningen kun må b e- handles med de formål og af de kompetente nationale myndigheder, medlemsstaterne har ang i- vet, i overensstemmelse med henholdsvis rådsafgørelsen og hovedforordningen. En særlig un d- tagelse fra denne regel gælder dog for motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adg ang til visse oplysninger indberettet i SIS II efter rådsafgørelsens artikel 35, se ovenfor. Det følger endvidere, at der kun må gives adgang til SIS II -oplysninger inden for rammerne af den nationale myndig- heds beføjelser og til behørigt autoriseret perso  nale. Endelig følger det af beste mmelsen, at med- lems staterne fører og sender Kommissionen en ajourført liste over de nationale myndigheder, der er autoriseret til at behandle SIS II-oplysninger. For hver myndighed skal det præciseres, hvilken

- 18 - kategori af oplysninger myndigheden må behand le, til hvilket formål, og hvem  der skal betragtes som  registeransvarlig.  Kommissionen  skal  herefter  videresende  listen  til  Den  Europæiske  Ti  l- synsførende for Databeskyttelse og sørge for offentli  ggørelse af listen i EU -Tidende. Særligt for så vidt angår rådsafgørelsen , fremgår det af dennes artikel 40, at en medlemsstat kun kan ændre en indberetnings kategori, hvis det er nødvendigt for at forhindre en umidde   lbart fore- stående alvorlig trussel mod den offentlige orde n, den offentlige sikkerhed, eller af alvorlige å r- sager, der vedrører den nationale sikkerhed eller med henblik på at forhindre en a  lvorlig strafbar handling. En indberetning, der således har skiftet kategori, anses for at være en ny indberetning foretaget  af  den  medlemsstat,  der  har  anmodet  om  ændringen.  Med  henblik  på  ændringen  skal der  indhentes  en  forhåndstilladelse  fra  den  oprindeligt  indberettende  me dlemsstat  ved  hjælp  af udveksling af supplerende oplysninger. Af rådsafgørelsens artikel 41   og hovedforordningens artikel 22 fremgår det, at en medlemsstat, der har direkte adgang til SIS II uden anvendelse af en national kopi af oplysningerne i CI-SIS, kan tilføje et referencenummer til sine egne indberetninger med henblik på at kunne finde frem til nationale oplysninger, der er knyttet til den pågældende indberetning. Kun den indberette   nde stat har adgang til referencenummeret. For så vidt angår kopi af SIS II  -oplysninger ud over den nationale kopi, der er omtalt i artikel 4, stk. 3, følger det af  rådsafgørelsen  s artikel 42 og hovedforordningens artikel 23, at oplysninger, der  behandles  i  SIS  II,  kun  må  kopieres  til  tekniske  formål  og  forudsat  at  denne  kopi  ering  er nødvendig for at de kompetente nationale myndigheder kan få adgang til oplysningerne i ove  r- ensstemmelse med rådsafgørelsen og hovedforordningen. Oplysninger indlæst i SIS II af en a n- den medlemsstat må ikke kopieres ind i medlemsstatens nationale dataarkiver, idet en medlem s- stat dog gerne må opbevare SIS II -oplysninger i nationale arkiver, hvis der på de n pågældende medlemsstats  territorium  er  truffet  foranstaltninger  i  tilknytning  til  oplysningerne.  Disse  oplys- ninger bevares i nationale arkiver i højst tre år, medmindre national ret angiver et længere tid s- rum. Bestemmelsen påvirke r ikke en medlemsstats ret til at opbevare oplysninger i egne arkiver, der er anvendt i en indberetning foretaget i SIS II af medlemsstaten selv. For så vidt angår kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II  , og kompatibiliteten af ind- beretningerne  er  dette  reguleret  i  rådsafgørelsens  artikel  43    og  hovedforordningens  artikel  24. Det fremgår heraf, at den medlemsstat, der indlæser oplysninger i SIS II, har ansvaret for at si   k- re,  at  disse  oplysninger  behandles  lovligt,  og  navnlig  at  de  er  præcise  og  ajourfø   rte.  Kun  den medlemsstat,  der  har  indlæst  oplysninger  i  SIS  II,  kan  ændre,  foretage  tilføjelser  til,  rette  eller slette  dem.  Hvis  en  medlemsstat,  der  ikke  har  indlæst  oplysningerne  i  SIS  II,  har  beviser,  der peger  i  retning  af,  at  oplysningerne  er  ukorrekte  eller  behandlet  ulovligt  i  SIS  II,  skal  den  ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger underrette den indberettende medlemsstat herom,

- 19 - hvorefter den indberettende medlemsstat er forpligtet til at kontrollere og om nødve ndigt ændre, foretage  tilføjelser  til,  rett e  eller  slette  oplysningerne.  Sagen  kan  forelægges  Den  Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som mægler, hvis de involverede medlemsst   ater ikke kan nå til enighed om at rette oplysningerne inden to måneder. Med henblik på at ku  nne sondre mellem flere  indberetninger  vedrørende  personer  med  samme  kendetegn  udveksler  medlemsstaterne supplerende oplysninger. Der kan foretages flere indberetninger vedrørende samme person i SIS II, hvis indberetninge rne er kompatible. Når en person allerede er omfattet a f en indberetning i SIS II, skal en medlems- stat,  der  vil  foretage  en  ny  indberetning  vedrørende  samme  person,  ved  hjælp  af  udvek   sling  af supplerende  oplysninger  nå  til  enighed  herom  med  den  oprindelige  indberettende  me dlemsstat. Nærmere  regler  for  forskell  ige  indberetningers  kompatibilitet  og  prioritering  fastlæ  gges  ved  en forskriftsprocedure. Oplysningerne i SIS II skal revideres mindst én gang årligt af den medlemsstat, der har indlæst dem. Med henblik på at mindske forvekslingsrisikoen mellem personer  omfattet af en indberetning og personer, hvis identitet er blevet misbrugt, fremgår det af  rådsafgørelsens artikel 44   og hovedfor- ordningens  artikel  25,  at  medlemsstaterne  skal  tilføje  uddybende  oplysninger  vedrørende  sids  t- nævnte i indberetningen, hvis den   pågældende giver samtykke hertil. De uddybende o   plysninger må udelukkende anvendes til at sondre mellem de nævnte personer eller til at give den person, hvis identitet er blevet misbrugt, mulighed for at bevise sin identitet. Som uddybende oplysnin- ger efter denne bestemmelse må kun efternavn(e), fornavn(e), eventuelle kald enavne, fødselsd a- to,  fødested,  køn,  fotografier,  fingeraftryk,  særlige  fysiske  kendetegn  af  o bjektiv  og  blivende karakter,  nationalitet  og  identitetsdokumenters  nummer  og  udstedelsesdato  angives.  De  uddy- bende oplysninger efter denne bestemmelse skal slettes samtidig med indberetningen eller tidli- gere, hvis den person, hvis identitet er blevet misbrugt, anmoder herom. Adgangen til de uddy- bende oplysninger er begrænset til de myndigheder, der   har adgang til den pågældende indbere   t- ning, og kun med henblik på at undgå fejlagtig identifikation. De te  kniske regler, der skal udar- bejdes af Kommissionen efter en forskriftsprocedure for så vidt a ngår adgang til og indlæsning af  oplysninger  vedrørende   personer  i  SIS  II,  jf.  rådsafg ø relsens  artikel  39,  stk.  3,  og  hovedfor- ordningens artikel 16, stk. 3, gælder også for de uddybende o   plysninger efter denne bestemmel- se. For så  vidt angår indberetninger, der er foretaget efter rådsafgørelsens artikel 15 (in   dberetning af eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering), 23 (indberetning af pers o- ner  med  henblik  på  beskyttelse  eller  forebyggelse  af  trusler)  og  31  (indberetninger  vedr ø personer og genstande med henblik på diskret overvågn  ing eller særlig kontrol) kan en medlem  s-

- 20 - stat indsætte påtegning om, at den påkrævede foranstaltning ikke vil blive truffet på den pågæ l- dende medlemsstats område. Der kan ikke indsættes påtegninger i tilknytning til a ndre kategorier af indberetninger i SIS II. En påtegning kan sættes på en indberetning, hvis medlemsstaten fi n- der, at indberetningen er uforenelig med national ret, internationale forpligtelser eller væsentlige nationale interesser. Med henblik på at gøre medlemsstaterne i stand til at foretage   denne vurde- ring sendes via SIS II automatisk besked om nye indberetninger, der er foretaget efter rådsafg ø- relsens artikel 15, og om de supplerende oplysninger efter artikel 16 og 17. Endvidere forpligtes en medlemsstat, der foretager en indberetning efter rådsafgørelsens artikel 23 og 31, til at info  r- mere de øvrige medlemsstater herom ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger. Hvis en medlemsstat ønsker at indsætte en påtegning kontakter den ved hjælp af udveksling af suppl e- rende oplysninger den indberettende stat, der kan vælge at slette indberetningen. Hvis indbere  t- ningen bevares  gælder den uanfægtet i de medlemsstater, der ikke har indsat en påtegning. P å- tegningen slettes senest en måned efter indsættelsen, me   dmindre medlemsstaten af retlige års a- ger eller særlige praktiske hensyn afviser at slette påte   gningen. Hvis den indberettende medlems- stat i særligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at foranstaltningerne træffes, skal me d- lemsstaten, der har indsat en påtegning og skal træ   ffe foranstaltningerne, undersøge, om påte  g- ningen kan slettes og herefter tage de nødvendige skridt til at træffe foranstaltningerne øjeblikk e- ligt.  Proceduren  og  de  tekniske  regler  for  at  indsætte  og  ajourføre  påtegninger  træffes  efter  en rådgiv ningsprocedure.      En medlemsstat kan ifølge  rådsafgørelsens artikel 46   og hovedforordningens artikel 26 sammen- koble to eller flere indberetninger, den selv foretager i SIS II i overensstemmelse med national lovgivning. Virkningen af sammenkoblingen er, at skabe en forbindelse mellem de på gældende indberetninger. Derimod påvirker sammenkoblingen ikke de foranstaltninger, der skal træffes på grundlag  af hver enkelt indberetning eller det tidsrum, hvori indberetningerne bevares, ligesom den ikke påvirker retten til adgang til SI S II. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestem- te kategorier af indberetninger har ikke adgang til sammenkoblingen af disse kategorier. En med- lemsstat har endvidere mulighed for at tage de nødvendige skridt for at sikre, at der ikke er a d- gang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område, hvis medlemsstaten finder, at det er i  strid  med  dens  nationale  ret  eller  internationale  forpligtelser  at  sammenkoble  indberetninger. De tekniske regler for sammenkobling af indberetninger fastlæ  gges efter en rådgiv ningsprocedu- re for så vidt angår rådsafgørelsen og en forskriftsprocedure for så vidt angår hovedfordningen. For så vidt angår de supplerende oplysninger, der udveksles med en anden medlemsstat i ti  lknyt- ning til en indberetning, fremgår det af  rådsafgørelsens artikel 47   og hovedforordningens artikel 27, at disse kun må anvendes til det formål, hvortil de fremsendes. De bevares kun i nationale arkiver, så længe den indberetning, de vedrører, bevares i SIS II. Medlemsstaterne kan om nø d- vendigt bevare oplysningerne i nationale arkiver længere med henblik på at opnå det mål, hvortil de blev fremsendt, men de skal dog senest slettes et år efter sletningen af in dberetningen i SIS II.

- 21 - Supplerende oplysninger kan bevares i nationale arkiver i op til tre å r, hvis der er truffet foran- staltninger  i  den  pågældende  medlemsstat  i  tilknytning  til     den  indberetning,  de  vedrører,  eller endnu længere   hvis der i national ret findes hjemmel til dette.   Særligt  for  så  vidt  angår  indberetninger  vedrørende  tredjelandsst atsborgere  med  henblik  på  at nægte dem indrejse, fremgår det af hovedforordningens artikel 27, at medlemsstaterne bevarer en kopi af de beslutninger om indberetning, der er beskrevet i artikel 16, stk. 1, litra i), til støtte for udvekslingen af supplerende oplysninger. Ifølge rådsafgørelsens artikel 48 må personoplysninger, der er behandlet i SIS II i medfør af rå d- safgørelsen ikke videregives eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international org  a- nisation, medmindre dette er udtrykkeligt hjemlet i EU-retten, eller medmindre det sker inden for rammerne  af  en  EU-aftale  om  politimæssigt  og  retligt  samarbejde,  der  garanterer  et  passende beskyttelsesniveau for de overførte personoplysninger, og med den indberettende medlemsstats samtykke. Beskyttelse af personoplysninger Særligt  for  så  vidt  angår  personoplysninger,  der  behandles  i  medfør  af  rådsafgørelsen ,  fremgår det af rådsafgørelsens artikel 49  , at oplysningerne er beskyttet i overensstemmelse med den eu- ropæiske  konvention  af  28.  januar  198  1  om  beskyttelse  af  det  enkelte  menneske  i  forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og efterfølgende ændringer heraf. En  person,  hvis  personoplysninger  vil  blive  behandlet  i  SIS  II  efter  reglerne  i  rådsafgørelsen, skal  ifølge   artikel  50  i  rådsafgørelsen    på  anmodning  informeres  om  den  registeransvarlige  og dennes eventuelle repræsentants identitet, formålene med behandlingen af personoplysningerne i SIS II, de potentielle modtagere af personoplysningerne, begrundelsen for at foretage en indbe- retning i SIS II samt retten til at få indsigt i og foretage berigtigelse af den pågældendes pe rson- oplysninger.  Videregivelse  kan  dog  nægtes    til  en  fysisk  person,  hvis  videregivelsen  kan  skade udførelsen af en retlig opgave i forbindelse med de opl ysninger, der blev indlæst i SIS  II, eller for at beskytte den pågældendes eller tredjemands rettigheder og friheder. Oply   sninger må aldrig videregives i et tidsrum, hvor der foretages diskret overvågning som følge af en in  dberetning. En person, hvis personoplysninger vil blive behandlet i SIS II efter reglerne i hovedforordningen med henblik på at nægte denne indrejse, skal    – –  ifølge  hoved- forordningens  artikel  28  informeres  i  samme  omfang  som  angivet  i  rådsafgørelsens  art  ikel  50. Der findes ikke som i rådsafgørelsen mulighed for nægtelse af videregivelse af oply sninger.

- 22 - Det fremgår af  artikel 51 i rådsafgørelsen   og artikel 29 i hovedforordningen, at enkeltpersoners ret til at få adgang til og opnå ændring eller sletning af deres personoplysninger, der behandles i SIS II, skal udøves i overensstemmelse med national ret i medlemsstaten, hvor retten påber  å bes. Hvis  retten  påberåbes  i  en  anden  medlemsstat  end  den  indberettende  medlemsstat,  skal  denne anden  medlemsstat  videreformidle  oplysningerne  til  personen  efter  at  have  givet  den  indberet- tende medlemsstat lejlighed til at udtale sig gennem udveksling af supplerende oplysninger. Per- sonoplysninger skal videreformidles til den pågældende person hurtigst muligt og aldrig senere end 60 dage efter anmodningen om adgang. Den pågældende person skal hurtigst muligt info   r- meres  om  udfaldet  af  en  anmodning  om  ændring  eller  sletning  af  personoplysni  nger  og  aldrig senere end seks måneder efter anmodningen. Særligt for så vidt angår personop lysninger, der behandles i SIS II efter reglerne i rådsafgøre  lsen, gælder der ifølge     rådsafgørelsens artikel 51   en adgang til nægtelse af videregivelse af pe  rsonop- lysninger, svarende til den, der findes i rådsafgørelsens artikel 50. Nægtelsesadgangen omfat ter ikke anmodninger om ændring eller sletning af personoplysninger. For så vidt angår klageadgangen følger det af    rådsafgørelsens artikel 52   og hovedforordningens artikel 30, at enhver, der befinder sig på en medlemsstats område, har ret til at indbringe   en sag for  eller  klage  til  retten  i  den  medlemsstat,  hvis  den  pågældende  nægtes  ret  til  at  få  adgang  til eller ret til at ændre eller slette data vedrørende den pågældende eller ret til at opnå oply sninger eller erstatning i forbindelse med en behandling af den pågældendes personoplysninger, der er i strid med retsgrundlaget for henholdsvis rådsafgørelsen og hovedforordningen. For så vidt angår   rådsafgørelsen   fremgår det af dennes  artikel 53, at hver medlemsstat skal sikre, at en uafhængig myndighed kontr  ollerer, at behandlingen på dens område af persono  plysninger i SIS  II,  herunder  udvekslingen  og  den  videre  behandling  af  supplerende  oplysninger,  er  lovlig. Enhver fysisk person har i overensstemmelse med national ret ret til at anmode tilsynsmyndighe- den om at kontrollere, at behandlingen af personoplysninger i SIS II vedrørende den pågældende er lovlig. Hvis oplysningerne  er indlæst af en anden medlemsstat, skal ko  ntrollen udføres i tæt samarbejde med denne anden medlemsstats tilsynsmyndighed. For så vidt  angår Europol og E u- rojust pålægges tilsynsmyndighederne etableret i tilknytning til dis   se to organer at sikre, at Euro- pol og Eurojusts adgang til og eventuelle videre behandling af SIS II-personoplysninger er lov- lig. Kommissionens behandling af SIS II-oplysninger kontrolleres af Den Europæiske Tilsynsf  ø- rende for Databeskyttelse. De nævnte tilsynsmyndigheder pålægges at samarbejde indbyrdes, og Den Europæiske Tilsyn  sførende for Databeskyttelse indkald er mindst én gang årligt til et møde med dette formål. For  så  vidt  angår  behandling  af  personoplysninger  efter  reglerne  i  hovedforordningen  fremgår det af hovedforordningens artikel 31, at den tilsynsmyndighed, der er udpeget i medfør af d irek-

- 23 - tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand- ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger , uafhængigt ko  ntrollerer, at behandlingen af SIS II-personoplysninger på dens område, herunder udveksli  ngen og den vi- dere  behandling  af  supplerende  oplysninger,  er  lovlig.  Kommissionens  behandling  af  SIS  II- oplysninger kontrolleres også her af Den Tilsynsførende for Databeskyttelse lig  esom forpligtel- sen til indbyrdes samarbejde mellem de involverede tilsynsmyndigheder også svarer til rådsafg  ø- relsens bestemmelser herom.    Erstatningsansvar og sanktioner Det fremgår af  rådsafgørelsens artikel 54   og hovedforordningens artikel 32, at hver medlemsstat er  ansvarlig  for  eventuelle  skader,  der  påføres  en  enkeltperson  som  følge  af  den  pågælde nde medlemsstats  uautoriserede  eller  ukorrekte  behandling  af  oplysninger,  der  er  sendt  via  SIS  II eller  Sirene-myndighederne.  Som  udgangspunkt  påhviler  det  den  indberettende  medlem sstat  at refundere   erstatningsbeløbet   til   den   anmodede   medlemsstat ,   medmindre   erstatningsansvaret skyldes  den  anmodede  medlemsstats  anvendelse  af  oplysningerne  i  strid  med  henholdsvis  rå d- safgørelsen  og  hovedforordningen.  Medlemsstaterne  er  tillige  ansvarlige  for  eventuelle  sk ader forårsaget  på  SIS  II  som  følge  af  manglende  overholdelse  af  deres  forpligtelser   ,  medmindre Kommissionen eller en anden/andre medlemsstat(er) ikke har truffet rimelige foranstaltninger for at undgå eller begrænse skaden. For  så  vidt  angår  sanktioner  fremgår  det  af     rådsafgørelsens  artikel  55    og  hovedforordningens artikel  33,  at  medlemsstaterne  sikrer,  at  behandlingen  af  SIS  II-oplysninger  eller  supplerende oplysninger i strid med henholdsvis rådsafgørelsen og hovedforordningen straffes med sankti  o- ner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen   , og virker afskrækkende i    over- ensstemmelse med national ret. Europols og Eurojusts adgang til SIS II. Europols og Eurojusts  adgang til SIS  er begrænset til visse oplysninger indberettet i medfør af rådsafgørelsen, mens de ikke har adgang til oplysninger indberettet i medfør af h   ovedforordnin- gen. Det fremgår af  rådsafgørelsens artikel 56  , at Europol og Eurojust hver udpeger et eller to SIS II- adgangspunkter. For så vidt angår Europols adgang fremgår det af    rådsafgørelsens artikel 57  , at Europol informe- rer den indberettende medlemsstat via den nationale Europol-enhed, hvis Europol finder en ind- beretning, der er af interesse for Europol. Europol må kun gøre brug af SIS II  -oplysninger, her-

- 24 - under  ved  videregivelse  til  tredjelande  og  -organer,  med  den  indberettende  medlemsstats  sam- tykke. Hvis den indberettende medlemsstat giver sit samtykke, behandles SIS II-oplysningerne i overensstemmelse  med  Europol-konventionen.  Europol  vedtager  og  anvender  sikkerheds-  og fortrolighedsbestemmelser  svarende  til  bestemmelserne  herom  i  rådsafgørelsens    artikel  10.  Eu- ropol  skal  foretage  registrering  af  sin  adgang  til  SIS  II  og  den  videre  behandling  af  SIS  II- oplysninger i overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 11. Europol må ikke fo   rbinde dele af SIS II eller overføre oplysninger fra SIS II, som Eur opol har adgang til, til noget computersy- stem til behandling af oplysninger, der benyttes af eller hos Europol. Europol må endvidere ikke downloade eller på anden måde kopiere nogen del af SIS II. Europol kan a  nmode den indberet- tende  medlemsstat  om  supplerende  oplysninger  eller  de  uddybende  oplysninger  nævnt  i  artikel 16 og 17 i rådsafgørelsen via medlemsstatens Europol  -enhed. For Eurojusts adgang til SIS II gælder regler svarende til reglerne for Europols adgang, jf.   rå d- safgørelsens  artikel  58 .  Eurojust  kan  dog  ikke  anmode  om  de  uddybende  oplysninger  nævnt  i artikel  16  og  17  i  rådsafgørelsen  og  adgangen  til  SIS  II  -oplysninger  er  endvidere  begrænset  til nationale medlemmer og deres assistenter og omfatter ikke Eurojust-personale. Afsluttende bestemmelser   Det  fremgår  af   rådsafgørelsens  artikel  59    og  hovedforordningens  artikel  34,  at  Kommissionen skal sørge for  oprettelsen af systemer til kontrol af, hvordan SIS II fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet  og tjenestens kvalitet. Kommissionen gives  adgang  til  de  nødvendige  oplysninger  vedrørende  behandlingsprocesserne  i  SIS  II  med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering og statistik. Kommissionen skal hvert a n- det år forelægge Europa   -Parlamentet og Rådet en rapport om SIS II -aktiviteterne og den bi- og multilaterale  udveksling  af  supplerende  oplysninger  mellem  medlemsstaterne.  Kommissionen skal  endvidere  hvert  fjerde  år  aflevere  en  overordnet  evalueringsrap port  vedrørende  SIS  II  og den bi- og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af de opnåede resultater i forhold til må  lsætningen med SIS II og af, hvorvidt de grundlæggende principper fortsat kan anses for g  yldige. Medlems- staterne  skal  sende  de  oplysninger,  der  er  nødvendige  for ,  at  Kommissionen  kan  udarbejde  de nævnte rapporter. Rådsafgørelsens artikel 60   beskriver en procedure, hvor Kommissionens bistås af et rådgiv  ende udvalg, der består af repræsentanter    for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræse  n- tant som formand . Proceduren svarer i hovedtræk til   den procedure, der angives i artikel 3 i Rå- dets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen , og hvortil der henvises i hovedfor- ordningens artikel 35, stk. 2.