Justitsministeriet
Lovafdelingen
Dato
11. februar 2005
Kontor:
EU-kontoret
Sagsnr.:
2005-611-0007
Dok.:
NWE40001
Slotsholmsgade 10
Telefon: 33 92 33 40
E-post: [email protected]
1216 København K
Telefax: 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk
Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må
forventes at komme op under det luxembourgske formandskab (1. halvår 2005)
Formueret
1. Forbrugerkredit forslag til ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlems-
staternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (87/102/EØF)
Kommissionen fremsatte den 11. september 2002 et forslag til direktiv om harmonisering af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002) 443
endelig).
Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det eksisterende forbrugerkreditdirektiv
(direktiv 87/102/EØF som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).
Der er tale om et meget omfattende direktivforslag, som bl.a. indeholder regler om annoncering,
rådgivning mv. forud for indgåelse af en låneaftale, databeskyttelse, udformning af lån eaftaler,
herunder fortrydelsesret, afgivelse af en række kreditoplysninger, urimelige kontraktvilkår, o p-
fyldelse af låne aftaler, herunder misligholdelse, og kautionsforhold.
I modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv omfatter forslaget lån, der sikres ved
pant i fast ejendom, såfremt lånet er bestemt til andre formål end køb af fast ejendom eller om -
eller tilbygning af ejerboliger.
Direktivforslaget indeholder i modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv ikke
nogen minimumsklausul, og der er således med forslaget lagt op til totalharmonisering af o mrå-
det for forbrugerkredit.