Fremsat den {FREMSAT} af ø konomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om æ ndring af lov om bygnings- og boligregistrering, retsaf- giftsloven og tinglysningsloven (Etablering af landsdækkende register, forbedring af datakvaliteten og forbe dret adgang til oplysninger i tingbogen mv.) § 1 I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 767  af 12. september 2002, som ændret  , senest ved § 1 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, foretages fø lgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således : »Økonomi  - og erhvervsministeren etablerer og driver et landsdækkende   register med oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Hver kommune fører det   te register efter regler, der fastsættes af økonomi   - og erhvervsministeren.« 2. I § 1 , stk. 3 , indsættes som   2. pkt. : »Økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte   regler om fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner.« 3. Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. Økonomi  - og erhvervsministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til at etablere,drive   og udvikle registret. Økonomi  - og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for  , hvordan myndigheden eller selskabet skal etablere, drive og udvikle bygnings- og boligregistret. Kravspecifikationer m.v. udarbejdes af myndigheden eller selskabet efter økon o- mi- og erhvervsministeriets nærmere anvisninger  . Stk. 2. Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter stk. 1, er forpligtet til at udbyde opga- ven med etablering, drift og udvikling m.v. af registret med jævne mellemrum. Udbudet skal følge de regler, der gælder for offentligretlige organer omfattet af Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF (udbudsdirektivet), med mindre opgaven overlades til en statslig myndighed. Stk. 3. Afgørelser  om udbud efter denne lov og efter bestemmelser fastsat i medfør heraf kan p å- klages til Klagenævnet for Udbud  . Klage kan indgives af enhver, der har en retlig interesse heri. Bestemmelserne i lov om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge  - og anlægsarbejder o  g indkøb i De Europæiske Fællesskaber) og bestemmelser fastsat i medfør heraf om klagenævnets samme n- sætning, dets sagsbehandling, sanktioner og adgang til at indbringe klagenævnets afgørelser for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Myndigheden eller elskabet skal stille registret gratis til rådighed for kommunerne til ajourfø og udskrifter. Stk. 5. Økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om levering af data fra regi- stret.

2 Stk. 6. Økonomi  - og erhvervsministeren fører tilsyn med  myndigheden eller selskabet for så vidt angår registret.    Økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om myndighedens eller selskabets oplysningspligt over for ø - og erhvervsministeren. Stk. 7. Rigsrevisor kan kræve selskabets regnskab forelagt til   gennemgang.« 4. § 2, stk. 3, affattes således: »S 3. Kommunalbestyrelsen kan på eget initiativ og for egen regning opbygge administrative systemer ovenpå  bygnings- og boligregistrets grænseflade.  « 5. § 3 affatt es således: »§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registr  e- ringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v . Stk. 2. Kommunen har efter forudgående underretning , uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation adgang til  enhver ejendom for at tilvejebringe oplysninger til brug for registre- ringen i bygnings- og boligregistret. Kommunen har kun adgang til enhver ejendom ved en mistan- ke om, at der er væsentlig afvigelser   i ejeroplyste data. Stk. 3. Økonomi  - og erhvervsministeren fører  tilsyn med kommunernes føring  af bygnings- og b o- ligregistret samt ko m munernes indsats med kontrol af oplysninger i bygnings- og boligregistret. Stk. 4. Kommunerne skal efter anmodning fra økonomi - og erhvervsministeren udlevere oplys- ninger, data og dokumenter, som er nødvendige for  udøve lse af tilsynet.« 6. I § 3 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte husnumre   for ubebyggede arealer, anlæg m  .v., som har adgang til offentlig vej . For hovedlandeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra Vejdirektoratet.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 7. § 3 c, stk. 1, affattes således: »Ejere af ejendomme skal opsætte husnummerskilte  , som angiver de af kommunalbestyrelsen fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra det adgangsgive   nde vejareal.« 8. I §3 c, stk. 2    , udgår » og matrikelnumre«. 9. I § 3 d indsættes som   stk. 3: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private veje m.v., jf. stk. 2, hvortil der er fastsat husnumre, ved ejerens foranstaltning og for dennes bekostning skal forsynes med vejnavneskilte, som udformes og belyses efter samme regler, som gælder for   den øvrig e vejnavneskiltning i områ- det.« 10. I § 7, stk. 3, indsættes som   2. pkt.: »Hvis videregivelse af oplysninger efter stk. 1 er pålagt en afgift efter anden lovgivning, kan øk  o- nomi- og erhvervsministeren hos modtageren af oplysningerne opkræve et tilsvarende beløb til dækning af afgiften.  « 11. I § 9, stk. 1, ændres »2.000 kr.  « til: »7.300 kr.«. 12. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke  :

3 »Stk. 2. Ved beregning af bødens  maksimale stør reguleres beløbet  årligt  med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en statsreguleringsprocent .« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 13. I § 9 a , stk . 6 , ændres » Erhvervs - og Boligstyrelsen« til: »Erhvervs- og Byggestyrelsen«. § 2 I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 42 i lov nr. 553 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 49 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »terminaladgang  «: »eller ved anvendelse af den Offentlige InformationsServer (OIS)«. 2. I § 49 a, stk. 1, indsættes som   3. pkt.: »Endvidere er opslag vedrørende  en fast ejendom, der foretages ved anvendelse af OIS af den, der er registreret som ejer af ejendommen i Det fælleskommunale   ejendomsstamregister (ESR), afgifts- fri.« 3. I § 49 a, stk. 2, ændres »  hos en ekstern bruger af tinglysningsregistrene for én fast ejendom« til: »af tinglysningsregistrene for én fast ejendom hos en ekstern bruger eller ved anvendelse af OIS«. 4. § 49 a, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Afgiften efter stk. 1 og 2 opkræves månedsvis bagud, såfremt opslag eller udskrift foret ages af personer eller virksomheder m.v., der har adgang til tinglysningsregistrene ved ekstern terminalad- gang.« 5. I § 49 a indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Afgiften for opslag eller udskrift, der foretages ved anvendelse af OIS af personer eller virksomheder m.v., der ikke har adgang til tinglysningsregistrene ved ekstern terminaladgang, op- kræves af OIS, jf. § 7, stk. 3, i lov om bygnings  - og boligregistrering.« § 3 I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 17, stk. 4, ændres   »§ 50 c, stk. 4« til: »§ 50 c, stk. 5«. 2. I § 50 c, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Oplysninger i edb-registrene kan videregives til enhver ved anvendelse af den Offentlige InformationsServer (OIS).« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7. 3. I § 50 c, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres   »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«. 4. I § 50 c, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres   »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«. 5. I § 50 e, 1. pkt., ændres   »§ 50 c, stk. 7« til: »§ 50 c, stk. 6«.

4 § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2.   Stk. 2. Det nye landsdækkende bygnings  - og boligregister, jf. denne lovs § 1, nr. 1, sættes i   drift den 1. juli 2007. Økonomi  - og erhvervsministeren kan dog fastsætte et senere tidspunkt for i  drift- sættelsen  .  Kommunerne fortsæ  tter med at føre de eksisterende bygnings - og boligregistre, jf. den hidtidige § 1, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering, frem til idriftsæ  ttelsen af det nye landsdækkende register.    Stk. 3. Økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med etableringen af det nye landsdækkende bygnings  - og boligregister. Stk. 4. Regler, der er fastsat i henhold til lov om bygnings- og boligregistrerings hidtidige § 1, stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. § 5 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland , jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

5 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslagets hovedformål er  at danne grundlag for en forbedring af datakvaliteten i Bygnings- og Bolig- registret (BBR), herunder at effektivisere driften således, at registret drives både billigere og bedre.   Endvide- re  ændres  reglerne  for  at  sikre  ,  at  adressesystemet  fungerer  hensigtsmæssigt    og  er  synligt  også   på  private veje. Endelig  indsættes en bestemmelse  , der sikrer, at borgerne på hensigtsmæssig  måde  kan få adgang til oplysninger fra tingbogen evt. sammenstillet med øvrige ejendomsoplysninger. Datakvaliteten i BBR har i flere omgange været udsat for kritik. S  enest har Rigsrevisionen i beretning nr. 10/03 om bygnings- og boligregistret bemærket,   at: 1) Økonomi  - og Erhvervsministeriet har givet udtryk for, at der er problemer med datakvaliteten i BBR. 2) Økonomi  - og Erhvervsministeriet bør kortlægge arten, antallet og betydninge   n af fejlene i BBR. 3) Økonomi  - og Erhvervsministeriet bør søge at gennemføre et mere aktivt tilsyn med driften og datakval   i- teten i BBR. 4) Kommunernes egeninteresse i registrets oplysninger ikke har været   tilstrækkelig til at sikre   god datakva- litet. Økono  mi- og erhvervsministeren har i 2005 udarbejdet og iværksat en handlingsplan for   forbedring af da- takvaliteten i BBR, herunder en tilpasning af lovgivningen således, at Rigsrevisionens sammenfattende b e- mær  kninger imødekommes . Forud for handlingsplanen nedsatte økonomi - og erhvervsministeren i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening)  to  arbejdsgrupper,  der  dels  skulle  undersøge  mulighederne  for  at  forbedre  datakvaliteten  i BBR og dels skulle klarlægge økonomien i det nuværende BBR. Udover de to arbejdsgr uppers undersøgelser blev der gennemført en interessentanalyse af BBR  for at vurdere brugernes behov og ønsker til datakvaliteten i BBR. 2. Gældende ret BBR blev etableret med udgangspunkt i oplysninger fra ejendommenes ejere i forbindelse med ejendoms- vurderingen  i  1977.  Efterfølgende  er  registret  løbende  blevet  opdateret  primært  med  oplysninger  fra  den kommunale byggesagsbehandling. Udgifterne til registret drift afholdes  af kommunerne,  jf. lovens § 2, stk. 3. Ved etableringen af BBR var de primære anven  delser ejendomsvurderingen og udarbejdelse af folke- og boligtællinger.  Efterfølgende  er  anvendelsesområdet  udvidet  betydeligt,  således  at  BBR -data  i  dag  blandt andet anvendes  i fastsættelse  af  ejendomsværdiskat,  beregning  af  boligstøtte,  de  mellemkommunal e  udlig- ningsordninger og danner grundlaget for byggestatistikker, som blandt andet indgår i konjunkturvurderinger. Private virksomheder som ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, banker m.v. bruger data fra registret som en integreret del af deres kundeservice. BBR er således en vigtig del af den offentlige datainfrastruktur. Efter lov om bygnings- og boligregistrering fører hver kommune et register med oplysninger om bygnings - og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.   Alle kommuner bortset fra København  har idag samme systemle- verandør , uden at dette er påkrævet   . Det var med baggrund i de daværende teknologiske muligheder og ko  n- kurrencesituationen på det kommunale it -marked, at Kommunedata (nu KMD) blev valgt af samtlige kom- muner. Det blev derved muligt, at der på simpel vis kunne  dannes et landsdækkende sæt af BBR -data. Ud- viklingen i it-teknologi og kravet om offentlige udbud for hver enkelt kommune i forbindelse med den fore- stående   modernisering af BBR kan  medføre , at kommunerne i fremtiden vælger forskelli  ge it-leverandører med deraf følgende risiko for , at forskellige tekniske løsninger  vanskeliggør  sammenstilling til et landsdæ  k- kende sæt af   BBR-data.

6 I henhold til BBR-loven er det økonomi - og erhvervsministeren, der har det overordnede ansvar for BBR. Ministeren har dog ikke beføjelser til  at sikre et samlet register eller at føre tilsyn med kommunerne s drift af BBR. Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for BBR s datakvalitet. BBR blev oprettet på baggrund af o p- lysninger, som ejerne afgav på en ræk   ke spørgeskemaer. Disse oprindelige ej eroplysninger har landets 271 kommuner kontrolleret i forskelligt omfang, således at enkelte kommuner har kontrolleret hele bygningsma s- sen, mens andre kommuner kun har gennemført kontrol i meget begrænset omfang. Der e   r således vidt fo r- skellige niveauer af datakvalitet i BBR. Rigsrevisionen nævner således i sin bere   tning, at i 2003 var kun 51,1 pct. af landets egentlige bygninger kontrolleret af kommunerne. Kontrollen  gennemføres  enten  ved  sammenligning  af  registrering en  i  BBR  med  byggesagsarkiver,  eller ved at kommunen, efter aftale med ejer, kontrollerer og opmåler de faktiske forhold på stedet  . Men kommu- nerne har ikke hjemmel i BBR-loven til at foretage kontrolbesøg uden ejers samtykke , uanset om kommunen har mistanke om, at registreringen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. I de gældende regler er der hjemmel til at idømme en     administrativ bøde på 2.000 kr., hvis det på anden måde opdages, at ejeren har tilsidesat sin oplysningspligt eller afgivet ur igtige oplysninger. Bødestraffen  på 2.000 kr. har været uændret , siden BBR blev etableret i 1977. Lovens adressebestemmelser omfatter i dag bebyggede ejendomme eller ejendomme udstykket med hen- blik på bebyggelse. Loven indeholder ingen bestemmelser om, at  der kan fastsættes adresser til arealer eller anlæg som ikke er tænkt til bebyggelse andre lokaliteter så som sportsanlæg, parker,   legepladser, seværdi  g- heder m.v. Lovens  adressebestemmelser  giver  i  dag  mulighed  for  at  fastsætte  vejnavne  og  adresser  til  pr  ivate  veje (dvs.  interne  veje  o.l.  på  en  ejendom,  som  ikke  er  omfattet  af  vejlovgivningen),  men  hverken  BBR -loven eller vejlovgivningen indeholder bestemmelser om, at de fastsatte navne på sådanne private veje skal ski  ltes.   Hidtil har der i de fleste politivedtægter været bestemmelser om, at en ejer har pligt til at o psætte synligt husnummerskilt. Med ikrafttræden af en ny standardpolitivedtægt (B ekendtgørelse  nr. 511 af 20. juni 2005) den 1. juli 2005 er disse bestemmelser imidlertid bortfaldet. En ejer er derfor i dag kun forpligtet til at opsæ  t- te  husnummerskilt,  såfremt  kommunen  i  medfør  af  BBR  -lovens  regler  har  givet  et  individuelt  påbud  eller fastsat et generelt husnummerregulativ. Der  er  sålede s  en  række  tilfælde,  hvor  lovgivningen  ikke  sikrer fyldestgørende   adressering  og  en  synlig skiltning.  Dette  kan  især    have  uheldige  følger  for  borgerne  ved  udrykningskørsler    og  lignende  situationer, hvor det er af afgørende vigtighed  hurtigt at finde frem til den korrekte adresse. Loven indeholder bestemmelser om, at økonomi - og erhvervsministeren skal etablere rammer og vilkår for videregivelse  af  BBR-oplysninger  og  BBR-oplysninger  sammenstillet  med  øvrige  oplysninger  vedrørende fast ejendom. Dette er sket ved etableringen af den Offentlige InformationsServer (OIS). Via Internettet  er der i dag fri adgang til udvalgte oplysninger om samtlige landets ejendomme fra BBR, det  fælleskommu  nale  ejendomsdatasystem  (ESR),  planregistret,  matrikelregistret,  statens  salgs-  og  vurder- ingsregister (SVUR) og krydsreferenceregistret (KRR). Ejere af fast ejendom kan ved anvendelse af digital signatur  få  adgang  til  samtlige  oplysninger  fra  de  nævnte  registre  og  herudover  se  eventuelle  tilstandsra   p- porter, der er udarbejdet på  deres ejendom i forbindelse med Huseftersynsordningen. OIS omfatter også en distributørordning, der  er rettet  mod erhvervslivet og andre , der har behov for mere systematisk adgang til ejendomsdata. Adgang til Tingbogen kan i dag ske ved personlig henvendelse på et af landets tinglysningskontorer  eller ved specialaftale med Retten i Århus  . Det er hensigten, at lette denne adgang ved, at borgere kan få adgang til tingbogen hjemmefra via www.ois.dk, 24 timer i døgnet . Der er imidlertid idag ikke lovhjemmel til denne ændring, ligesom der mangler hjemmel til, at   OIS kan administrere retsafgiften for opslag i Tingbogen. Det er derfor nødvendigt at foretage ændringer    i tinglysningsloven og retsafgiftsloven. 3. Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget indeholder følgende elementer:

7 a) Samling af de kommunale registre til ét samlet register,hvor driften kan henlægges til en anden o  f- fentlig myndighed eller til et privat selskab. Den umiddelbare plan er, at registret skal drives af et selskab under KL. b) Redskaber til forbedring af datakvaliteten. c) Forbedring af skiltning af husnumre på ubebyggede arealer og anlæg med adgang til offentlig vej samt private veje af hensyn til udrykningskøretøjer  . d) Offentlig adgang til tinglysningsdata via Internettet, igennem den Offentlige InformationsServer (OIS). 3.a Samling af de kommunale registre til ét samlet register. Det foreslås , at BBR fremover udgør ét landsdækkende   register, som i en periode på op til 7 år tænkes dr e- vet  af  et  selskab  ejet  af  KL.  Nærmere  regler  om  henl  æ  ggelsen  af  beføjelser  mv.   kan  blive  fastsat  ved  be- kendtgør else eller gennem kontrakter og aftaler.  Kommunerne vil fortsat være ansvarlige for    ajourføring af data  og  for  at  træffe  forvaltn  ingsretlige  afgørelser  vedrørende  registrering  i  registret.    Økonomi  -  og  er- hvervsministeren er dataansvarlig myndighed. Selskabet er ansvarlig for at etablere, drive og videreudvikle det nye landsdækkende   register på grundlag af økonomi  - og erhvervsministerens anvisninger. 3.b Redskaber til forbedring af datakvaliteten. Det foreslås, at økonomi  - og erhvervsministeren får hjemmel ti l at føre aktiv t tilsyn med kommunale ind- beretninger til registeret. Det kan f.eks. ske ved statistiske kontroller, der løbende kan redegøre for komm  u- nernes opfølgning på datakvaliteten. Det foreslås, at kommunerne får hjemmel til   at følge op overfor ejen domsejere med kontrolbesøg på privat ejendom  efter  forudgående  underretning.  Muligheden  skal  dog  kun  anvendes  som  sidste  udvej,  såfremt kommunen har en mistanke om, at oplysningerne i registret afviger væsentlig  t fra de faktiske forhold. Det  foreslås,  at  ø  konomi-  og  erhvervsministeren  får  hjemmel  til  at  fordele  den  samlede  udgift   til  BBRs drift på kommunerne  og i denne fordeling inddrage kriterier om den enkelte kommunes datakvalitet i BBR. Baggrunden herfor er, at dårlige BBR -data medfører merudgifter i ef terfølgende anvendelser , og kommuner med god datakvalitet bør  belønnes herfor med rabat på driften af syst  emet. Det foreslås , at op til 20 pct. af de kommunale udgifter til drift af bygnings- og boligregistrets IT-system skal kunne fastsættes på baggrund a   f kommunens opfølgning på datakvaliteten. Det foreslås , at den administrative bødestørrelse, der i loven i 1976 er fastsat til 2.000 kr.  , opreguleres til nutidskroner og fremover følger prisudviklingen . Det vurderes, at borgerne kan mangle interesse i at indbe- rette korrekte oplysninger til registret, da  BBR danner grundlag for ejendomsværdibeskatning. Ved at hæve belø 3.c Forbedring af skiltning af husnumre på ubebyggede arealer og anlæg med ad   gang til offentlig vej samt private veje af hensyn til udrykningskøretøjer  . Ændringerne  i  lovens  adressebestemmelser  har  til  formål  at  tydeliggøre  og  standardisere  reglerne  om adresser,  idet  korrekte  og  synlige  adresser  har  fået  større  og  større  betydning     for  borgerens  sikkerhed  og tryghed (ambulance, brand, politi mv.). Præcise   adresser har endvidere betydning for en effektiv offentlig og privat sektor, f.eks. sygetransport, hjemmehjælp, taxikørsel og postbefordring. Efter lovforslaget kan der fremover fastsættes adresser til ubebyggede   arealer og anlæg (f.eks. sportsanlæg, parker  og  legepladser),  hvor  mange  mennesker  opholder  sig.  Herudover  indføres  der  en  generel  pligt  for ejerne til at opsætte synlige husnummerskilte, ligesom reglerne for opsætning af ve jnavneskilte udstrækkes således, at de også gælder for private vejarealer. Ændringerne er anbefalet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Erhvervs - og Byggestyrelsen, kom- munerne, Rigspolitiets 112-sekretariat, Falcks Redningskorps, Foreningen af kommunale Beredskabschefer samt Post Danmark.

8 3.d Offentlig adgang til tinglysningsdata via Internettet igennem den Offentlige InformationsServer (OIS). Som følge af en efterspørgsel efter lettere offentlig adgang til tingly  sningsoplysninger blev der i maj 2004 nedsat en arbejdsgruppe for bedre offentlig adgang til tinglysningsoplysninger med deltagere fra Økon  omi- og  Erhvervsministeriets  departement,  Justitsministeriets  departement,  Domstolsstyrelsen  og  Erhvervs-  og Byggestyrelsen (formand). Formålet med arbej dsgruppen har været at undersøge mulighederne for, at tinglysningsoplysninger vedr   ø- rende fast ejendom gøres lettere tilgængelige for brugerne ved etablering af en enkel og sikker internetbas   e- ret adgang via den Offentlige Informations  Server OIS (www.ois.dk), der drives af Erhvervs- og Byggesty- relsen. Arbejdsgruppens konklusion er, at der ikke er væsentlige tekniske, jurid  iske eller økonomiske hindringer for, at der kan skabes yderligere og lettere offentlig adgang til tinglysningsoplysninger via en internetbaseret adgang til tingbogen igennem OIS. Det indstilles i rapporten, at der etableres adgang til tingbogen via OIS. Da der er knyttet en afgift til opslag i tingbogen, er det væsentligt  , at den Offentlige InformationsServer får mulighed for at opkræve et   beløb hos brugerne af OIS, der svarer til den retsafgift, som brugeren skulle bet a- le ved et sædvanligt opslag i tingb  ogen. Der ikke er tale om en ny afgift, men om et beløb der svarer til den retsafgift, som brugeren skulle b etale ved et sædvanligt opslag    ved ekstern terminaladgang. En af fordelene ved at indhente tingbogsoplysninger via OIS er, at tingbogsoplysningerne bliver tilgængelige for private på    internettet, og oplysninger kan træ  k- kes sammen med øvrige ejendomsoplysninger. 4. De økonomiske og admin istrative konsekvenser for det offentlige Der vil være væsentlige offentlige besparelser ved gennemførelsen af lovforslaget med etableringen af ét BBR baseret på  ét offentligt udbud. Den endelige størrelse og fordeling mellem de statslige og kommunale parter afventer forhandlinger mellem parterne. Derudover vil en forbedring af datakvaliteten i BBR generelt mindske behovet for at kontrollere oplysnin- ger. Kvaliteten i kommunernes sagsbehandling vil øges og sagsbehandlings omfanget vil kunne nedbringes, da  der  skal  bruges  mindre  tid  på  at  korrespondere  med  borgerne  for  at  få  rettet  fejl  eller  på  at  kontrollere oplysningerne. For statslige brugere af BBR vil en forbedring af datakvaliteten medføre mere sikre og pålidelige analyser og statistikker. Bedre datakvalitet i BBR vil endvidere føre til et bedre grundlag for opkrævning af ejendom   s- værdibeskatning. 5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. En  bedre  datakvalitet i  BBR  medfører ,  at  oplysningerne  i  højere  grad  kan  anvendes  af  erhve rvslivet.  En række processer  , hvor der er behov for pålidelige oplysninger om bygninger og boliger,  kan automatiseres. En bedre datakvalitet vil derved kunne betyde en omkostningsreduktion for erhvervslivet. Forslaget vil give erhvervslivet mindre administrative lettelser i forbindelse med elektronisk indhentning af tingbogsoplysninger og som følge  af forbedringerne i adressesystemet. Forslaget har været sendt til   Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vur dering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi - og Erhvervsministeriets virksom- hedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økon  omi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. 6. De miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været i høring hos: Amtsrådsforeningen ,  Beskæftigelsesministeriet  ,  CPR-kontoret,  Danmarks  Statistik,  Dansk  Fjernvarme, Dansk Postordre Handel, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening , Domstolsstyrelsen, Energistyrel- sen,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Falcks  Redningskorps,  Finansministeriet,  Foreningen  af  kommunale beredskabschefer,  Forsvarsministeriet,  Frederiksberg  Kommune,  Geoforum  Danmark,  Indenrigs-  og  Sund- hedsministeriet, IT- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klagenævnet for udbud,   Kommun- alteknisk  Chefforening,  Kommunernes  Landsforening,  Konkurrencestyrelsen,  Kort-  og  Matrikelstryelsen, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune , Miljøministeriet , Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender,  Ministeriet  for  Flygtninge,  Indvandrere  og  Integration,  Ministeriet  for  Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab og Teknologisk Udvikling, Post Danmark Brevproduktion & Transport,   Praktiserende   Arkitekters   Råd ,   Praktiserende   Landinspektø rers   Forening,   Retten   i   Århus  , Realkreditrådet,   Rigsarkivet,  Rigspolitiet,  Rigsrevisionen,  Skatteministeriet,  Slots-  og  Ejendomsstyrelsen, Socialministeriet,   Statens   Byggeforskningsinstitut,   Telekommunikationsindustrien   i   Danmark,   Told-   og Skattestyrelsen, Trafikministeriet,Udenrigsministeriet  , Undervisningsministeriet samt Vejdirektoratet. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser / merud- gifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommu- ner Væsentli  ge offentlige besparel- ser Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommu- ner Ressourcebesparelser som følge af højere datakvalitet Rationalisering af kommercielle kontrakter og udbud Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet En mindre reduktion af omkost- ninger Eventuelle udgifter til skiltning for virksomheder og institutioner med et større internt vejnet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Mindre administrative lettelser Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Lettere adgang til Tingbogen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Bygnings-  og  boligregistret  står  f oran  en  modernisering  og  omstrukturering  af det  snart  30  år  gamle  s y- stem. Efter gældende lov består BBR    i dag af 271 kommunale delregistre. Med bestemmelsen foreslås det at etablere ét landsdækkende register med oplysninger om bygnings - og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Dette skal sikre, at der også i fremtiden eksisterer ét samlet register i stil med f.eks. det centrale personregi- ster CPR. Det vurderes, at BBR lettest kan forenkles, forbedres og udvikles ved at ændre registrets status til et  landsdæ  kkende  og  centralt  register.  Både  modernis ering,  drift  og  udvikling  af  registret  vil  kunne  gøres væsentligt   billigere i forhold til en løsning, hvor  den enkelte kommune selv skulle iværksætte tiltag for m o- dernisering af registret og afholde EU-udbud med muligt valg af forskellige driftleverandører.

10 Det  vil  fortsat  være  kommunerne,  der  fører  BBR  efter  retningslin   jer,  som  fastsættes  af  økonomi   -  og  er- hvervsministeren. Til nr. 2 Etablering  af  ét  register  vil  betyde,  at  kommunerne  fremover  skal  deles  om  udgiften  til  registrets  drift. Hensigten med denne bestemmelse er, at øk onomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om fordeling af  udgifterne  til fremtidig  drift  af  registret  mellem  de  enkelte  kommuner,  således  at  både  kommunerne  og selskabet får de rette  incitamenter til at drive registret med høj kvalitet.  Det kan blandt andet gøres  ved, at en vis del af driftsafgiften gøres afhængig af    den enkelte kommunes indsats for god datakvalitet. Udgiften til registrets drift skal svare til de faktiske nødvendige  omkostninger. Kommunerne pålægges i   n- gen udgifter for dataudveksling. Kommunerne afkræves således intet indberetningsgebyr, sagsbehandling   s- gebyr, administrationsgebyr, gebyr for datakontrol eller gebyr for udlevering af oplysninger m.v. Til nr. 3 Det foreslås, at økonomi  - og erhvervsministeren får hjemmel til at henlægge registrets drift til en anden o   f- fentlig myndighed eller til et privat selskab. Det  er indtil videre hensigten, at økonomi - og  erhvervsministeren bemyndiger  et selskab, der er en selv- stænd  ig  juridisk  enhed  og  ejet  100  pct. af KL, til  at etablere,  drive  og  udvikle  registret  og  afholde etable- ringsomkostningerne.  Bemyndigelsen  gives  for  perioder  af  højest   7  års  varighed  uden  udbud.  Det  er  ikke hensigten  at  overdrage  myndighedsopgaver  til  selskabet.  Det  er  således  fortsat  kommunalbestyrelsen,  der træffer de forvaltningsretlige  afgørelser  omkring reg   istreringen i bygnings- og  boligregistret. Økonomi  - og erhvervsministeren anviser, hvilke etablerings-, drifts- og udviklingsopgaver, selskabet skal udføre.   Selska- bet har det fulde ansvar for udførelsen af de anviste o pgaver. Økonomi  - og erhvervsministeren er fremdeles dataansvarlig myndighed og kan for eksempel bestemme, hvordan og hvornår selskabet skal levere data og aflægge regnskab. Ø  konomi- og erhvervsministeren har mulighed for at bestemme, at opgaven med at etablere, drive og vide- reudvikle  bygnings-  og  boligregistret  helt  eller  delvis  overlades  til  en  anden  offentlig  myndighed  eller  et andet selskab, såfremt kontrakten mellem økonomi  - og erhvervsministeren og selskabet ejet af KL eventuelt misligholdes. Det fastsættes i stk. 2  , 1. pkt., at den offentlige myndighed eller selskabet skal konkurrenceudsætte alle de opgaver, der er henlagt til operatøren i det omfang , de er egnet til at blive testet på markedet.  Selv om den valgte  leverandør   ikke  er  et  umiddelbart  pligtsubjekt  efter  udbudsdirektivets  definition  af  offentligt  organ (dvs. ikke er omfattet af direktivets definition af offentlig myndighed eller offentligretligt organ) er det i stk. 2,  2  pkt.,  fastsat  at  konkurrencen  om  disse  kontrakter  skal  følge  EU’s  regler  for  offentlige  kontrakter,  der indgås af offentligretlige organer.  Vælges en statslig operatør, skal udbudet ske efter direktivets tærskelværdi for statslige myndigheder. Udbud sker på  myndigheden eller selskabets regning og ansvar. Selskabet pålæ   g- ges at teste de enkelte opgaver på et marked i overensstemmelse med EU’s regler for offentlige kontrakter, der indgås af offentligretlige organer.  En statslig operatør kan ikke påberåbe sig d   en høje tærskelværdi. Det er alene økonomi - og erhvervsministeren, der kan pålægge    den bemyndigede krav til udvikling og videreud- vikling af registret, jf. lovens § 1, stk. 2. Nye krav forhandles altid med KL. Midler  fra  den  eksklusive  rettighed  til  at  drive  registret  (monopoldelen)  må  ikke  anvendes  i  forbindelse med konkurrenceudsatte aktiviteter. Såfremt den offentlige myndighed eller selskabet har eller får flere m  o- nopoler, skal driften og økonomien mellem disse være klart adskilt og midlerne fra den ene    monopol må ikke anvendes i forbindelse med det andet monopol. Myndigheden eller selskabet må oparbejde en arbejdskapital på 20 pct.   af de årlige driftsudgifter.  Myndig- heden eller selskabet kan ikke trække nogen fortjeneste eller lign.   ud af selskabet. Overstiger arbejdskapita- len de 20 pct. skal de kommunale udgifter til driften falde tilsvarende. Efter stk. 3 skal Klagenævnet for Udbuds vurdering af indkomne klager ske ud fra denne bestemmelse, ud fra bestemmelserne i lov om Klagenævnet for Udbud og efter   til enhver tid gældende regler om udbud for såvel private som offentlige kontrakter.

11 Efter stk. 4 har myndigheden eller selskabet ansvaret for, at registret er frit tilgængeligt for kommunernes lovpligtige indberetninger til registret, kommunernes forespørgsler samt udskrifter. Med stk. 5 gives økonomi - og erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler om,   at myndigheden eller selskabet har ansvaret for, at myndigheder, som hidtil har benyttet BBR til forvaltningsmæssige eller admin  i- strative  opgaver,  også  fremover   til  enhver  tid  gratis  kan  forespørge  om  data  i  reg istret.  Datadistributionen baseres  på  en  standardiseret  snitflade  i  henhold  til  MVTU’s  anbefalinger  til  OIO -XML.  Det  er  primært Økonomi  - og Erhvervsministeriet med dertil hørende styrelser,  Statens Arkiver, told- og skatteforvaltningen samt OIS, der forventes at modtage data fra registret. Stk. 6 er  en følge af, at   myndigheden eller selskabet overlades driften og  udviklingen af et register, som økonomi - og erhvervsministeren er ansvarlig for. Der er det  nødvendigt, at  økonomi - og erhvervsministeren kan føre tilsyn med  myndighedens eller selskabets økonomi og opgaveløsning  , for så vidt angår BBR.   Det er hensigten, at myndigheden eller selskabet årligt  skal afrapportere sit virke til økonomi - og erhvervsministe- ren og give denne uhindret adgang til alle oplysninger, data og interne dokumenter vedrørende registret . Til- synets formål er at sikre en høj datakvalitet samt sikre, at håndtering af indberetninger, ajourføring og valid e- ring af data sker korrekt. Idet myndigheden eller selskabet har ret til at føre anden virksomhed ved siden af de opgaver, som følger af  bemyndigelsen, er det en forudsætning  , at alle aktiviteter med at etablere, drive og videreudvikle  BBR  holdes  tydeligt  adskilt  fra  selskabets  øvrige  vir ksomhed.  Samtlige  direkte  og  indirekte omkostninger og indtægter  forbundet  med opgaven skal opføres særskilt i selskabets regnskab. Myndighe- dens  eller  selskabets  øvrige   (kommercielle)  ydelser  må  alene  anvende  data  fra   IT-systemets  offentligt  til- gængelige  grænseflade  således,  at  selskabet  på  dette område  opererer  på  samme  mar kedsvilkår  som  andre virksomheder. Rigsrevisionen har efter stk. 7 adgang til selskabets regnskaber m.v. på samme vilkår som økonomi   - og er- hvervsministeren. Ved Rigsrevisionens gennemgang af selskabets økonomi påses blandt andet, at regnskabet er undergivet betryggende revision, og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af mi d- lerne, jf. reglerne herom i lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisi onen af statens regnskaber m.m. Økon  omi- og erhvervsministeren kan udmelde en revisionsinstruks. Til nr. 4 Bestemmelsen har til formål at  videreføre  kommunernes registreringsmulighed fra de kommunale systemer til det moderniserede register på samme vilkår   som efter den gældende lov. Det er hensigten, at den enkelte kommune fortsat har mulighed for at registrere yderligere oplysninger efter behov, f.eks. oplysninger relateret til kommunens tilsyn eller oplysninger relateret til øvrig kommunal adm i- nistration. En opbygning af disse administrative systemer sker fortsat på  den enkelte kommunes eget initiativ og egen regning. Opbygningen sker ovenpå bygnings - og boligregistrets grænseflade, idet det er hensi  gten, at alene økonomi - og erhvervsministeren kan bestemme, hvordan registret skal være bygget op,  med  den b  e- mærkning, at økonomi   - og erhvervsministeren aldrig kan bestemme, at registret skal være bygget op på en måde, der går videre end hvad der er formålet med registret, jf. lovens § 1, stk. 2.    Bestemmelsen er ikke en udvidelse af den tidligere bestemmelse i loven. Til nr. 5 Da oplysningerne i registret indgår i løsningen af en lang række statslige og kommunale opgaver, herunder i beregninger af ejendomsværdiskatten, den mellemkommunale udligning og i fastsæ ttelsen af statens tilskud til  kommunerne,  er  det  væsentligt    at  iværksætte  målrette de  tiltag  for  at  forbedre  datakvaliteten  i  registret. Rigsrevisionen har i beretningen om bygnings- og boligregistret bemærket, at kommunernes egeninteresse i registrets oplysninger ikke har været tilstrækkelig til at sikre en god datakvalitet. Da bygnings- og boligregi- strets data bliver opdateret lokalt i kommunerne, er det naturligt, at kommunerne fortsat varetager opgaven med at sikre, at registreringen af data er korrekt og fejlfri. Kommunerne er dog afhængige af   ejernes korrekte og rettidige indberetninger, ligesom de gennem kontrolbesøg , validering af data m.v. skal arbejde for at hø j- ne kvaliteten af data.

12 Stk. 1 har til hensigt at stadfæste   ansvaret for datakvaliteten og den løbende ajourføring og ve  dligeholdelse af data i den enkelte kommune. Kommunerne vil således ikke blive pålagt nye opgaver  . Det er en væsentlig forudsætning  , at der skal føre s en aktiv indsats med kontrol af registrets oplysninger. Rigsrevisionen har bemærket, at kommunerne ikke har hjemmel til at aflægge kontrolbesøg hos en boli g- ejer  med  henblik  på at  kontrollere,  om  ejers  oplysninger  er  korrekte.  Økonomi   -  og  erhvervsministeren  har vurderet, at der er behov for lovhjemlet kontrolbesøg.  Hjemlen i stk. 2 til at aflægge kontrolbesøg hos boli   g- ejere er alene tænkt anvendt i situationer, hvor der er en formodning   om, at der kan være tale om   større afv i- gelser i ejeroplyste data, som har indflydelse på borgerens skatteforhold eller modtagelse af offentlige  ydel- ser. Adgang til kontrolbesøg skal altid ske med mindst 14 dages varsel og mod forevi sning af behørig legit i- mation. I forbindelse med kontrolbesøg skal lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt overholdes. Rigsrevisionen har påpeget, at der ikke i  gældende lov findes hjemmel til  , at økonomi - og erhvervsministe- ren  kan  føre ti lsyn  eller  foretage  sanktioner overfor  kommunernes  føring   af  og  indberetninger til  registret. Økonomi  -  og  erhvervsministerens tilsyn  har  først  og  fremmes t  været  baseret på  en  række  ikke -retlige  sty- ringsmidler. Tiltagene har spændt fra henstillinger, dialog gennem kontakt  - og arbejdsgrupper samt samar- bejde om udvikling af vejledninger og statslige krav til et moderniseret register. Det er nogle af disse tiltag, som nu søges  stadfæstet i   lov. Der gives i stk. 3 hjemmel til, at økonomi - og erhvervsministeren kan foretage stedlig kontrol af kommunernes drift af registret. Tilsynet vil blandt andet ske gennem logisk og geografisk datakontrol og gennem regelmæssig   overvågning af  informationsflow til og fra registret. Ø  konomi- og erhvervsministeren kan forlange udlevering af dokumentation eller kan gennemfø samtlige kommuner. Til nr. 6 BBR-lovens adressebestemmelser har af historiske årsager hidtil være udformet sål edes, at de kun gælder for bebyggede ejendomme og ejendomme, som er udstykket med henblik på bebygge lse. I mange tilfælde vil det imidlertid være praktisk at kunne fastsætte adresser for ubebyggede are aler, som f.eks. sportsanlæg, parker, lege  pladser, seværdigheder   o.l., hvor mange mennesker opholder sig, og hvor det f.eks. kan være nødvendigt at alarmere politi, brandvæsen eller ambulance. Bestemmelsen er udformet således, at den giver kommunalbestyre lsen mulighed for at fastsætte husnumre for sådanne ubebyggede arealer og anlæg efter samme principper som for bebyggede ejendomme. Til nr. 7 Helt aktuelle udsagn fra 112 alarmcentralerne, politiet samt ambulance - og brandberedskabet viser, at syn- lige vejnavne- og husnummerskilte er en af de vigtigste forudsætninger for, at borgerne får hurtig hjælp i en ulykkessituation. Efter   de   nuværende   regler   i     BBR-lovens   §   3   c,   stk.   1,   er   en   ejer   kun   forpligtet   til   at   opsætte husnummerskilte, så fremt den pågælde   nde kommune har meddelt ejeren et individuelt påbud eller har fastsat et generelt skilteregulativ for kommunen. Undersøgelser har vist, at kun godt 20 kommuner p.t. har fastsat et sådant generelt skilte regulativ. Tidligere  indeholdt  de  lokale  politivedtæ  gter  generelle  regler  om,  at  en  ejer  var  forpligtet  til  at  opsætte husnummerskilte på sin ejendom. Med ikraft træden af en ny standardpolitivedtægt (B ekendtgørelse  nr. 511 af 20. juni 2005) den 1. juli 2005 er disse bestemmelser imidlertid bortfaldet. Det foreslås derfor i stedet, at BBR -lovens § 3 c, stk. 1, ændres, sål   edes at den fastsæ  tter en generel pligt for ejeren til at opsætte synlige hu  snummerskilte. I bestemmelsen præcisere  s det, at skiltet skal være synligt fra det adgangsgivende færdselsarea  l, dvs. fra det vejareal e.l. som f.eks. en ambulance vil ankomme fra. Efter forslaget vil det herefter kun være nødvendigt for kommu   nalbestyrelsen at vedtage et skilteregulativ e.l., såfremt  der ønske s at fastsætte nærmere og lokalt  afpassede regler om s kiltenes udformning og  place- ring, belysning m.v. Den eksisterende § 3 c, stk. 2, omhandler denne situation.

13 Endvidere foreslås det at ændre loven således , at kommunalbestyrelsen ikke længere    efter denne bestem- melse kan kræve skiltning af matrikelnummeret. Til nr. 8 Der er tale om en konsekvensændring, der følger af nr. 7. Til nr. 9 Efter BBR-lovens bestemmelser i § 3 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, efter samråd med ejeren, fas t- sætte vejnavne og husnumre til private veje, interne vejarealer o.l. på sam   me måde som for offentlige veje og private fællesveje. De  private  vejarealer  er  imidlertid  ikke  omfattet  af  lovgivningen  for  offentlige  veje  henholdsvis  private fæ  llesveje,  hvilket  betyder,  at  kommunalbestyrelsen  i  dag  ikke  har  nogen  hjemmel  til  at  bestemme,  at  der skal opsættes vejnavneskilte. Sådanne  private  og  interne  vejarealer  findes  f.eks.  på  større  institutioner,  sygehuse  og  trafikterminaler, f.eks.  Danmarks  Tekniske  Universitet,  Odense  Universitetshospital  og  i  Kastrup  Lufthavn.  Interne  vej-  og stinet findes også i særlige bebyggelsesformer som f.eks. feriecentre og haveforeninger. I disse områder fæ r- des der ofte tusindvis af mennesker. Til brug for udrykning m.v. er det meget vigtigt, at der findes et logisk system af vejnavne og husnumre, der er synligt ved skiltning. Det foreslås derfor, at der i § 3 d, stk. 3 , indføres en sådan hjemmel, således at kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af det pågældende område at opsætte og bekoste vejnavneskilte på samme måde, som hvis der havde været tale om e  n offentlig vej eller privat fællesvej. Kommu  nalbestyrelsen kan også bestemme, at det er kommunen, som skal afholde udgifterne til skiltningen. Til nr. 1 0 Det foreslås med bestemmelsen , at der kan opkræves et   beløb på den Offentlige Information  sServer (OIS), hvis der formidles data, som er pålagt en afgift  i henhold til anden lovgivning. Beløbet skal altid være tilsv   a- rende til beløbet i henhold til anden lovgivning og skal overføres   ubeskåret  til den begunstigede myndighed. Ændringen  er  et  væsentligt  led i  de  igangværende  bestræbelser  på  at  etablere  elektronisk  formidling  af ejendomsdata fra tingbogen direkte til borgeren via internettet. I den aktuelle situation er der tale om en rets- afgift i henhold til lov om retsafgifter § 49 a, som affattet ved lovforslagets § 2. Til nr. 1 1 Ejerens korrekte og rettidige afgivelse af oplysninger til bygnings- og boligregistret er fundamental for høj datakvalitet i registret. En ejer, som konstaterer, at oplysningerne i registret ikke er korrekte, kan i dag mang- le  incitament til at afgive korrekte oplysninger til registret i situationer, hvor oplysningen vil medføre øget ejendomsværdi  beskatning. Kommunalbestyrelsen har i dag hjemmel til, at pålægge    en administrativ bøde på   op til 2.000 kr. Men bø- dens størrelse har v æ  ret uændret siden   BBR-loven blev vedtaget i 1976. Inflationen har siden udhulet bødens præventive virkning, således at bødens nuværende størrelse står i misforhold til den gevinst, e n ejer eventuelt vil kunne opnå  ved ikke at indberette korrekte oplysninger til registret. Der er derfor behov for større kontrol og håndhævelse vedrørende ejeroplyste data, som har indflydelse på borgerens skatteforhold eller modtage l- se  af  offentlige  ydelser.  Såfremt  bøden  havde  været  prisindeksreguleret ,  ville  den  have  udgjort  omkring 7.300 kr.   Bestemmelsen er alene tænkt anvendt i situationer, hvor en ejer forsætligt eller groft uagtsom rettidigt u nd- lader at indberette de korrekte oplysninger til registret. Der tænkes på situationer hjemle   t i § 1 i  bekendtgø- relse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejers pligt til at give oplysninger til Bygnings- og B oligregistret.

14 En  oplysning  er  anset  for  at  være  indberettet  rettidigt  i  registret,  når  den  er  indberettet  snarest  og  uden ugrundet ophold, efter at ejeren er blevet opmærksom på situ   ationer nævnt i § 1 i bekendtgørelse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejers pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret. Til nr. 1 2 Bødens  maksimale størrelse  bliver fremover prisindeksreguleret en gang årligt den 1. januar med 2 pct. ti l- lagt  tilpasningsprocenten  for  det  pågældende  finansår,  jf.  lov  om  en  statsreguleringsprocent.  Det  herefter fremkomne beløb afrundes til næ   rmeste med 10 delelige kronebeløb. Til nr. 13 Den 27. august 2004 skiftede Erhvervs- og Boligstyrelsen navn til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ændring af navnet i loven er en konsekvensrettelse heraf. Til § 2 Til nr. 1 Det  foreslås  at  sidestille  elektroniske  forespørgsler  i  tinglysningsregistrene  ved  anvendelse  af  OIS  med elektroniske  forespørgsler  i  tinglysningsregistre ne  ved  ekstern  terminaladgang.  Der  skal  i  begge  tilfælde betales en retsafgift på 30 kr. pr. opslag. Det foreslås dog, at opslag vedrørende en fast ejendom, der foret   a- ges ved anvendelse af OIS af ejeren af ejendommen, skal være a  fgiftsfri, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Til nr. 2 Det foreslås, at elektroniske forespørgsler i tinglysningsregistrene vedrørende en fast ejendom, der foret   a- ges ved anvendelse af  OIS, skal  være  afgiftsfri for ejeren af den pågældende ejendom. Det foreslås, at a f- giftsfriheden skal være  betinget af, at den  pågældende er registreret som ejer af ejendommen i Det fælle s- kommunale ejendomsstamregister (ESR). Den foreslåede bestemmelse giver ejeren adgang til ved anvende l- se af OIS afgiftsfrit at få vist  oplysninger fra tinglysningsregistrene om sin egen ejendom på skærmen, men giver ikke adgang til afgiftsfrit at udskrive eller lagre oplysningerne i en fil. Dette svarer til, at der i dag er adgang  til  gratis  opslag  på  tinglysningskontorernes  publikumsterminaler,  når  opslaget  sker  i  ikke  - erhvervsmæssigt øjemed.    For forespørgsler i tinglysningsregi strene, der giver adgang til udskrift eller lag- ring af oplysninger, skal ejeren betale en retsafgift på 30 kr. pr. opslag i over ensstemmelse med hovedreglen i retsafgiftslovens § 49 a, stk. 1, 1. pkt. Til nr. 3 Det foreslås at sidestille udskrift af tinglysningsregistrene ved anvendelse af OIS med udskrift af tingly s- ningsregistrene ved ekstern terminaladgang. Der skal i begge tilfælde betales en retsafgift på 150 kr. for en fuldstændig udskrift vedrør   ende én fast ejendom. Hvert opslag koster 30 kr.; men for at få et fuldstændigt billede af en fast ejendoms forhold skal der foret   a- ges  i  alt  5  opslag  (adkomst,  byrder,  hæftelser,  »andre  oplysninger«  og  dagbogen),  således  at  den  samlede afgift bliver 150 kr. For en udskrift af tinglysningsregistrene, der svarer til en ubekræftet tingbogsattest, bet  a- les derfor også 150 kr. Til nr. 4 Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af retsafgiftslovens § 49 a, st k. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 3. Den foreslåede  ændring af retsafgiftslovens § 49 a, stk. 4, 1. pkt., indebærer, at adgangen til månedsvis opkrævning af retsafgiften fortsat kun vil gælde personer og virkso m- heder mv., der efter aftale med retten i Århus har adgang t  il tinglysningsregistrene ved ekstern terminalad-

15 gang.  Adgangen  til  månedsvis  opkrævning  af  retsafgiften  vil  for  disse  personer  fremover  gælde  både  ved elektroniske  forespørgsler  i  tinglysningsregistre ne  ved  ekstern  terminaladgang  og  ved  elektroniske  fore- spørgsler i tinglysningsregistrene ved anvendelse af OIS. Opkrævning af retsafgift hos personer, der ikk   e har adgang til tinglysningsregistrene ved ekstern terminaladgang, reguleres af det foreslåede § 49 a, stk. 5, i ret s- afgiftsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Til nr. 5 Det foreslås, at retsafgiften for forespørg  sler i tinglysningsregistrene, der foretages ved anvendelse af OIS af personer eller virksomheder  m.v.,  der ikke har adgang til tinglysningsregistrene ved ekstern terminalad- gang, skal opkræves af   OIS, jf. herved § 7, stk. 3, i lov om lov om bygnings- og boligregistrering, som affat- tet ved lovforslagets § 1, nr. 10. OIS afregner herefter den opkræ  vede retsafgift over for Domstolsstyrelsen. Det foreslåede stk. 5 omfatter personer og virk somheder mv., der ikke har adgang til tinglysningsregistrene ved ekstern terminaladgang. Hos personer og virksomheder mv., der efter aftale med retten i Århus har a  d- gang til tinglysningsregistrene ved ekstern terminaladgang, opkræves retsafgiften derimod mån   edsvis bagud, jf. retsafgiftslovens § 49 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 4. Til § 3 Til nr. 1 Forslaget er en konsekvens af en ændret nummerering af stykkerne i § 50 c som følge af den foreslåede nye bestemmelse i § 50 c, stk. 2 (lovforslagets § 3, nr. 2). Til nr. 2 Det   foreslås,   at   der   gives   mulighed   for,   at   enhver   kan   foretage   elektroniske   forespørgsler   i   ting  - lysningsregistrene (tingbogen) ved anvendelse af den Offentlige InformationsServer (OIS). Muligheden for at forespørge i tingbogen via OIS  medfører ingen ændringer af, hvilke oplysninger der vil være adgang til. Der vil blive tale om en såkaldt gennemstillingsløsning, hvilket betyder, at OIS videresender anmodningen om opslag i tingbogen til den elektroniske tingbog, der leverer opslaget til OIS. Der vil derfor være adgang til  de  samme  oplysninger  om  adkomst,  hæftelser,  byrder  mv.  som  ved  opslag  foretaget  på  de  eksisterende publikumsterminaler på tinglysnings -kontorerne og via den nuværende abonnementsordning (ekstern term  i- naladgang). Til nr. 3 og 4 Forslagene indebærer, at opslag, der foretages ved anvendelse af OIS, sidestilles med opslag foretaget på de eksisterende publikumsterminaler på tinglysni ngskontorerne og opslag via ekstern terminaladgang for så vidt  angår  reglerne  om  videregivelse   af  adkomstoplysninger  fra  det  historiske  register  og  massemediernes adgang til at anvende oplysninger fra tingbogen i journalistisk øjemed. Til nr. 5 Forslaget er en konsekvens af en ændret nummerering af stykkerne i § 50 c som følge af den foreslåede nye bestemmelse i § 50 c, stk. 2 (lovforslagets § 3, nr. 2). Til § 4 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2. Der vil være en overgangsperiode mellem, at ministeren overtager ansvaret for bygnings  - og boligregistret, og  indtil  det  nye  landsdækkende  register  er  drift  klart.  Opgaven  med  etablering  og  drift  af  det  nye  register skal sendes i udbud, og  nye it-systemer skal udvikles. Det forventes, at det nye register er klar til idriftsæ  t-

16 telse den 1. juli 2007, hvorfor det i bestemmelsen foreslås , at det nye register idriftsættes denne dato. O  pga- ven med at udbyde registret kan dog vise sig at tage længere tid end forventet   blandt andet på grund af den forestående kommunalreform,  hvorfor der kan opstå en situ ation, hvorefter tidsrammen ikke kan overholdes. Af denne årsag foreslås det i stk. 2, at ministeren eventuelt kan fastsætte et senere tidspunkt for idriftsættelse af det nye landsdækkende register ved bekendtgørelse. Frem til idriftsættelse af det nye landsdækkende register er det nødvendigt at opretholde registreringen i de eksisterende bygnings- og boligregistre i kommunalt regi. Det foreslås derfor i stk. 2, at kommunerne for t- sætter med at føre de eksisterende bygnings   - og boligregistre frem til idriftsættelse af det nye land  sdæ  kkende register. Kommunernes pligt til at føre de eksisterende registre følger af den   nuværende   § 1, stk. 1. Reglerne for, hvordan registrene skal føres, er ens, uanset om der er tale om de eksisterende kommunale registre eller det nye landsdækkende reg  ister. Ved idriftsættelse af det landsdækkende register ophører ko mmunernes pligt til at opretholde de eksisterende registre.   Økonomi  - og  erhvervsministeren  vil ikke  opkræve  kommunerne udgifter til drift af registret  , før  det nye landsdækkende bygnings  - og boligregister sættes i drift. Økonomi  - og erhvervsministeren bemyndiges i stk. 3 til at fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med etableringen af det nye landsdækkende bygnings  - og boligregister. Bestemmelsen giver ministeren be- myndigelse  til  at fastsætte overgangsregler,  hvilket  kan  vise sig  at  være nødvendigt, hvis der  i  forbindelse med overgangen til det nye landsdækkende register opstå   r behov herfor Med bestemmelsen i stk. 4 præciseres det, at regler, der er fastsat i henhold til den hidtid  ige § 1, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lovs § 1, nr. 1 (§ 1, stk. 1, i BBR-loven). Til §. 5 Lov om bygnings- og boligregistrering gælder ikke for Færøerne og Grønland, me n kan ved kongelig an- ordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlan dske forhold tilsiger. Med § 5 foreslås det , at ændringerne i dette lovforslag har samme territoriale gyldighedsområde som h   o- vedloven.

17 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om bygnings- og boligregistre- ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, som ændret, senest ved § 1 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, foretages fø lgende æn  dringer: § 1. Hver kommune fører et register med oplysninger om bygnings- og b o- ligforhold samt tekniske anlæg m.v. Registret føres efter regler, der fastsæ   t- tes af økonomi - og erhvervsministeren således, at det kan give grundlag for en landsdækkende regist  rering af bygnin- ger, boliger og tekniske anlæg m.v. 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Økonomi  - og erhvervsministeren etablerer og driver et landsdækkende register med oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Hver kommune fører d te register efter regler, der fastsættes af økonomi   - og erhvervsministeren.« Stk. 2. --- Stk. 3. Udgifterne til registrets vedli- geholdelse og drift afholdes af kommu- nalbestyrelsen. 2. I § 1 , stk. 3 , indsættes som   2. pkt.: »Økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte fordelingen af ud- gifterne mellem de enkelte kommu- ner.« 3. Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. Økonomi  - og erhvervsmini- steren kan bemyndige en anden offent- lig myndighed eller et privat selskab til at etablere,drive   og udvikle registret. Økonomi  - og erhvervsministeren fast- sætter nærmere regler for , hvordan myndigheden eller selskabet skal etab- lere, drive og udvikle bygnings- og boligregistret. Kravspecifikationer m.v. udarbejdes af myndigheden eller sel- skabet efter økonomi - og erhvervsmini- steriets nærmere anvisninger. Stk. 2. Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter stk. 1, er forplig- tet til at udbyde opgaven med etable- ring, drift og udvikling m.v. af registret med jævne mellemrum. Udbudet skal

18 følge de regler, der gælder fo   r offent- ligretlige organer omfattet af Europa- parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF (udbudsdirektivet), med mindre opgaven overlades til en statslig myndighed. Stk. 3. Afgørelser om udbud efter denne lov og efter bestemmelser fastsat i medfør hera f kan påklages til Klag e- nævnet for Udbud  . Klage kan indgives af enhver, der har en retlig interesse heri. Bestemmelserne i lov om Klage- nævnet for Udbud (udbud af bygge  - og anlægsarbejder og indkøb i De Europ   æ- iske Fællesskaber) og bestemmelser fastsat i medfør heraf om klagenævnets sammensætning, dets sagsbehandling, sanktioner og adgang til at indbringe klagenævnets afgørelser for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Myndigheden eller selskabet skal stille registret gratis til rådighed for kommunerne til ajourføring, for e- spørgsler og udskrifter. Stk. 5. Økonomi  - og erhvervsministe- ren kan fastsætte nærmere regler om levering af data fra registret. Stk. 6. Økonomi  - og erhvervsministe- ren fører tilsyn med myndigheden eller selskabet for så vidt a ngår registret.   Økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om myndi g- hedens eller selskabets oplysningspligt over for økonomi - og erhvervsministe- ren. Stk. 7. Rigsrevisor kan kræve selsk  a- bets regnskab forelagt til gennem- gang.« § 2 … Stk  2 . --- Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan re- gistrere oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., som ikke er indeholdt i registreringen efter stk. 1 og 2. 4. § 2, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på eget initiativ og for egen regning op- bygge administrative systemer ovenpå bygnings- og boligregistrets grænsefl  a- de.« § 3. Det påhviler kommunalbestyre l- sen at sikre den fornødne entydighed i 5. § 3 affattes således:

19 registreringen. »§ 3. Det påhviler kommunalb esty- relsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Stk. 2. Kommunen har efter forudgå- ende underretning, uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation adgang til enhver ejendom for at tilvejebringe oplysninger til brug for registreringen i bygnings- og boligregistret. Kommunen har kun adgang til enhver ejendom ved en mistanke om, at der er væsentlig afvigelser i ejeroplyste data. Stk. 3. Økonomi  - og erhvervsministe- ren fører  tilsyn med kommunernes fø- ring af bygnings- og b o ligregistret samt kom munernes indsats med kontrol af oplysninger i bygnings- og boligregi- stret. Stk. 4. Kommunerne skal efter anmod- ning fra økonomi - og erhvervsministe- ren udlevere oplysninger, data og do- kumenter, som er nødvendige for u d- øvelse af tilsynet. « 6. I § 3 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte husnumre   for ubebyggede arealer, anlæg m  .v., som har adgang til offentlig vej. For hovedlandeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter sa  m- tykke fra Vejdirektoratet.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 3 c. Kommunalbestyrelsen kan be- stemme, at ejendomme ved ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med angivelse af husnummer og matrikelnummer samt belysning af husnummerskilte. 7. § 3 c, stk. 1, affattes således: »Ejere af ejendomme skal opsætte husnummerskilte, som angiver de af kommunalbestyrelsen fastsatte hus- numre, på en sådan måde, at disse er synlige fra det adgangsgive nde vejare- al.« Stk. 2. Nærmere bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre og matrikelnumre samt be- lysning af husnummerskilte kan fast- sættes af kommunalbestyrelsen, for 8. I § 3 c, stk. 2,   udgår » og matrikel- numre«.

20 hovedlandeveje dog kun efter forhand- ling med Vejdirektoratet. 9. I § 3 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private veje m.v., jf. stk. 2, hvortil der er fastsat husnumre, ved ejerens foranstaltning og for dennes bekostning skal forsynes med vejna v- neskilte, som udformes og belyses efter samme regler, som gælder for   den ø rige vejnavneskiltning i områ det.« § 7 … Stk. 2. --- Stk. 3. Det påhviler økonomi  - og er- hvervsministeren at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger efter stk. 1, der sikrer, at disse oplys- ninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. 10. I § 7, stk. 3, indsættes som   2. pkt.: »Hvis videregivelse af oplysninger efter stk. 1 er pålagt en afgift efter a n- den lovgivning, kan økonomi - og er- hvervsministeren hos modtageren af oplysningerne opkræve et tilsvarende beløb til dæ   kning af afgiften.« § 9. I sager om overtrædelse af § 4 samt overtrædelser af forskrifter, u  d- stedt i henhold til loven, kan kommu- nen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden  retslig forføl g- ning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde, dog højst 2.000 kr. 11. I § 9, stk. 1, ænd  res »2.000 kr.« til: »7.300 kr.«. 12. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ved beregning af bødens maksimale stør regule- res beløbet  årligt  med 2 pct. tillagt til- pasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om  en statsregulerings- procent.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. Stk. 6. Henlægger økonomi   - og er- hvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om kl  a- 13. I § 9 a , stk . 6 , ændres »Erhvervs - og Boligstyrelsen« til: »Erhvervs- og Byg- gestyrelsen«.

21 geadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. § 2 I lov om retsafgifter, jf. lovbekendt- gørelse nr. 806 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 42 i l  ov nr. 553 af 24. juni 2005, foretages følgende æ   n- dringer: § 49 a. For elektroniske forespørgsler i tinglysningsregistrene betales 30 kr. pr. opslag ved ekstern terminaladgang, jf. dog stk. 3. Dog er opslag, der foreta- ges i ikkeerhvervsmæssigt øjemed fra brugerterminaler på tinglysningskont o- rerne, afgiftsfri. 1. I § 49 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »terminaladgang«: »eller ved anvendel- se af den Offentlige InformationsServer (OIS)«. 2. I § 49 a, stk. 1, indsættes som   3. pkt.: »Endvidere er opslag vedrørende en fast ejendom, der foretages ved anven- delse af OIS af den, der er registreret som ejer af ejendommen i Det fælle  s- kommunale ejendomsstamregister (ESR), afgiftsfri.« Stk. 2. For en fuldstændig udskrift hos en ekstern bruger af tinglysningsregi- strene for én fast ejendom betales 150 kr., jf. dog stk. 3. Stk. 3. Opslag og udskrift, der foreta- ges af offentlige forvaltningsmyndig- heder, er afgiftsfri, når disse foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed. 3. I § 49 a, stk. 2, ændres »  hos en eks- tern bruger af tinglysningsregistrene for én fast ejendom« til: »af tinglysnings- registrene for én fast ejendom hos en ekstern bruger eller ved anvendelse af OIS«. Stk. 4. Afgiften efter stk. 1 og 2 op- kræves månedsvis bagud.    Tilsvarende gælder for udskrif  ter, der rekvireres elektronisk, men attesteres af retten. Der er udpantningsret for afgiften. 4. § 49 a, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Afgiften efter stk. 1 og 2 opkræves månedsvis bagud, såfremt opslag eller udskrift foretages af personer eller virksomheder m.v., der har adgang til tinglysningsregistrene ved ekstern ter- minaladgang.« 5. I § 49 a indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Afgiften for opslag eller ud- skrift, der foretages ved anvendelse af OIS af personer eller virksomheder m.v., der ikke har adgang til tinglys- ningsregistrene ved ekstern terminalad- gang, opkræves af OIS, jf. § 7, stk. 3, i

22 lov om bygnings- og boligregistrering.« § 3 I lov om tinglysning, jf. lovbekendt- gørelse nr. 622 af 15. september 1986, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: § 17. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Ved aflysning og udsletning af rettigheder slettes indførelsen i tingb o- gen og overføres til et særligt register, jf. § 50 c, stk. 4. Stk. 5. --- 1. I § 17, stk. 4, ændres   »§ 50 c, stk. 4« til: »§ 50 c, stk. 5«. 2. I § 50 c, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Oplysninger i edb-registrene kan videregives til enhver ved anven- delse af den Offentlige Informations- Server (OIS).« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7. § 50 c. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Oplysninger, der slettes eller aflyses, overføres til et særligt register (historisk register). Adkomstoplysnin- ger fra dette register kan videregives efter reglerne i stk. 2 og 3. Andre op- lysninger fra det særlige register kan kun videregives til brug i konkrete rets- forhold. Fuldstændige oplysninger skal dog efter anmodning videregives til den, som oplysningerne angår. 3. I § 50 c, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres   »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«. Stk. 5. Oplysninger, der videregives fra edb-registrene, må ikke anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik på andre formål end overdragelse, forsikring, retsfor-følgning og retsforhold i øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt rådgivning i forbindelse med disse formål. Oplysninger, der videregives til massemedier efter stk. 2 og 3, kan dog tillige an-vendes i journa- 4. I § 50 c, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres   »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

23 listisk øjemed. Stk. 6. --- § 50 e. Med bøde straffes den, der anvender en oplysning i strid med be- stemmelsen i § 50 c, stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske pe   r- soner) strafansvar efter reglerne i straf- felovens 5. kapitel. 5. I § 50 e, 1. pkt., ændres   »§ 50 c, stk. 7« til: »§ 50 c, stk. 6«. § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. j  a- nuar 2006, jf. dog stk. 2.   Stk. 2. Det nye landsdækkende by  g- nings- og boligregister, jf. denne lovs § 1, nr. 1, sættes i drift den 1. jul  i 2007. Økonomi  - og erhvervsministeren kan dog fastsætte et senere tidspunkt for idriftsættelsen.    Kommunerne fortsæ  tter med at føre de eksisterende bygnings - og boligregistre, jf. den hidtidige § 1, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregi- strering, frem til idriftsæ  ttelsen af det nye landsdækkende register.    Stk. 3. Økonomi  - og erhvervsministe- ren kan fastsætte særlige overgangsre g- ler i forbindelse med etableringen af det nye landsdækkende bygnings  - og bolig- register. Stk. 4. Regler, der er fastsat i henhold til lov om bygnings- og boligregistre- rings hidtidige § 1, stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. § 5 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøe r- ne og Grønland , jf. dog stk. 2. Stk. 2. Loven kan ved kongelig an- ordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlan   d- ske forhold tilsiger.