August 2005 Danmarks første rapport om implementering af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettig- heder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi   Indholdsfortegnelse I.    Indledning II.    Forbud mod salg af børn, børnepornografi og børneprostitution III.    Straffeprocessuelle spørgsmål IV.    Efterforskning mv. V.    Beskyttelse af børns rettigheder som ofre for forbrydelser VI.    Forebyggelse af salg af børn, børnepornografi og børneprostitution VII.    Internationalt samarbejde og bistand VIII.    Andre internationale instrumenter

-  2  - I. Indledning Den 24. juli 2003 ratificerede Danmark den valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepo rnografi. Protokol- len trådte i kraft for  Danmark den 24. august 2003 og  er offentliggjort i  Lo vtidende C ved be- kendtgørelse nr. 34 af 23. oktober 2003. Protokollen er offentligt ti lgængelig i dansk oversætte l- se på Retsinformations hjemmeside  www.retsinfo.dk. Forud for Danmarks ratifikation af protokollen blev der ved lov nr. 228 af 2. april 2003 gennem- ført en ræ   kke ændringer af dansk lovgivning med henblik på at sikre, at dansk ret fuldt ud lever op til forpligtelserne i protokollen. Der blev således foretaget ændringer af    straffeloven, adopti- onsloven  og  retsplejeloven.  Om  lovændringerne  generelt  henvises  til  Danmarks  3.  ra  pport  til FN’s Komité for barnets rettigheder. Protokollen vedrørende salg af børn, børneprostitution og     børnepo rnografi kan påberåbes af bo  r- gerne og anvendes af domstolene og andre retsanvendende myndigheder. Denne rapport afgives til FN’s Komité vedrørende barnets rettigheder i henhold til protokollens artikel 12, stk. 1. Rapporten beskriver i de følgende  afsnit, hvordan protokollens bestemmelser er implementeret i Danmark. En effektiv beskyttelse af børn mod salg, børneprostitution og børnepornografi nødvendi ggør en indsats på en lang række områder. De relevante tiltag forestås således af en bred kreds a f offent- lige myndigheder, både på landsplan og lokalt i kommunerne, og i en række tilfælde i samarbe j- de med NGO’er. Rapporten beskriver relevante tiltag på navnlig følgende minist   eriers områder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet og Udenrigsministeriet. Rapporten  sendes  til  Folketingets  Retsudvalg  og  offentliggøres  i  øvrigt  på  Justitsm   inisteriets hjemmeside www.jm.dk. Rapporten er udarbejdet på dansk og e ngelsk. II.  Forbud mod salg af børn, børnepornografi og børneprostitution Forbrydelser mod kønssædeligheden i forhold til børn og unge generelt I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Samleje med et barn under 15 år   straffes efter straffe- lovens § 222 med fængsel indtil 8 år. Dette forbud er absolut og gælder således, uanset  om der

-  3  - har været anvendt tvang. Hvis barnet har været under 12 år, eller hvis gerningsmanden har ska f- fet sig samleje ved tvang eller fremsættelse   af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år. Der findes endvidere en række regler, der har til formål at beskytte børn og unge mod ove rgreb fra personer, som har en særlig stilling i forhold til ba  rnet eller den unge. Det er således strafbar t: - som ansat ved f.eks. børne - eller ungdomshjem at have samleje med nogen, der er opta- get i institutionen, - at skaffe sig samleje ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske a fhæ  n- gighed (skærpet straf, hvis offeret er under 21 år), - at have samleje med en person under 18 år, som er den pågældendes adoptiv -, sted- eller plejebarn, eller som man har fået betroet til undervisning eller opdragelse, eller - at  forføre  en  person  til  samleje  ved  groft  misbrug  af  en  på  alder  og  erfaring  beroende overlegenhed. De  nævnte  bestemmelser  finder  alle  tilsvarende  anvendelse  med  hensyn  til  anden  kønslig  o   m- gængelse  end  samleje,  jf.  straffelovens  §  224,  og  med  hensyn  til  kønslig  omgænge lse  med  en person af samme køn, jf. stra ffelovens § 225. Det er en betingelse for strafansvar efter de nævnte bestemmelser, at gerningsmanden har han  d- let  forsætligt.  Gerningsmanden  kan  dog  tillige  straffes  efter  de  anførte  bestemmelser,  selv  om han alene har handlet uagtsomt i relation til den  krænkede persons alder  ,  men i så fal d skal  en forholdsmæssig mindre straf anvendes, jf. straffel  ovens § 226. Handel med børn I 2002 blev der ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 indsat en ny bestemmelse om menneskehandel i den  danske  straffelov.  Bestemmelsen  er  formuleret  med  udgangspunkt  i  protokollen  til  FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo -konventionen) vedrø- rende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særligt kvi nder og børn, samt EU’s ra  m- meafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af m   enneskehandel. Bestemmelsen (§ 262 a) kriminaliserer menneskehandel som en selvstændig forbryde  lse og om- handler alle aspekter af menneskehandel og den udnyttelse, der ligger bag. Bestemmelsen omfat- ter  den,  der  rekrutterer,  transporterer,  overfører,  huser   eller  efterfølgende  modtager  en  person, hvor der anvendes eller har været anvendt ulovlig tvang efter § 260, fr  ihedsberøvelse efter § 261, trusler  efter  §  266,  retsstridig  fremkaldelse,  bestyrkelse  eller  udnyttelse  af  en  vildfarelse  eller anden  utilbørlig   fremgangsmåde,  når  handlingen  er  sket  med  henblik  på  udnytte   lse  af  den  på- gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende fo rhold eller fjer- nelse af organer. Overtrædelse af § 262 a   straffes med fængsel indtil 8 år   .

-  4  - Hvis den forurettede er en person under 18 år, kan der efter § 262 a, stk. 2, straffes for me nne- skehandel, selv om der ikke har været anvendt de i § 262 a, stk. 1,   nævnte   tvangsmidler. Det er ligeledes tilfældet, hvis gerningsmanden ved ydelse af betaling eller and  en fordel opnår et sa m- tykke til udnyttelsen fra en person, der har myndighed over den forurettede, jf. stk. 2, nr. 2. Også i disse tilfælde er strafferammen fængsel indtil 8 år. Børneprostitution Ud over straffelovens § 262 a indeholder den danske straffelov også generelle strafsanktion erede forbud mod fremme og udnyttelse af prostitution (rufferi). Det er således f.eks. strafbart at holde bordel og at fremme kønslig usædelighed ved for vi ndings skyld  eller  i  oftere  gentagne  tilfælde  at  optræde  som  melle mmand.  Endvidere  indeholder  den danske straffelov i § 228, stk. 2, en særlig bestemmelse   om unge under 21 år , hvorefter den, der tilskynder  eller  bistår  en  person  under  21  år  til  at  søge  erhverv  ved  kønslig  usædeli ghed,  samt den, der medvirker til en persons befordring ud af Danmark,  for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befo rdrede person er under 21 år eller er uvidende om formålet, straffes med fængsel in dtil 4 år. Endvidere er der i 1999 indsat en bestemmelse i straffeloven (§ 223 a), som kriminaliserer kun- der til prostituerede under 18 år. Efter bestemmelsen straffes den, der som kunde mod b etaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, med bøde eller fæn gsel indtil 2 år. Straffelovens §§ 224-226, som er nævnt ovenfor, gælder tilsvarende for disse bestemmelser. Børnepornografi Strafferetlig  beskyttelse  mod  optagelse  og  udbredelse  af  børnepornografi  findes  i  straffelovens §§ 230 og 235. Efter § 230 er det strafbart at anvende børn under 18 år som pornomodeller. En ove  rtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år og under særligt skærpende o mstændi  g- heder med fængsel indtil 6 år. Efter § 235 er det strafbart at udbrede, besidde eller mod vederlag gøre sig bekendt med po rno- grafi, der viser personer under 18 år. Hvis identiteten og alderen på den pågældende er ukendt, er det afgørende for strafbarheden, om den pågældende fremtræder som yngre end 18 år i det po r- nografiske materiale. Bestemmelsen omfatter såvel fotografier og film som fiktiv bø  rnepornogra- fi.

-  5  - Straffen for udbredelse er bøde eller  fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstæ n- digheder fængsel indtil 6 år, mens straffen for b   esiddelse mv. er bøde eller fængsel    indtil 1 år. Ifølge § 235, stk. 3, er besiddelse dog ikke er strafbar , hvis den person, der vises på bill edet, er fyldt 15 år og har givet sit samtykke til  den pågældendes ddelse af billedet. Strafferammerne i §§ 230 og 235 blev senest skærpet ved l  ovændringen i 2003, jf.   ovenfor under pkt. I. En beskrivelse af retspraksis fra april 2005 udarbejdet af Rigsadvokaten viser, at skærpe  l- serne i vidt omfang er slået igennem i praksis.   Forsøg og medvirken Forsøg og medvirken er i den danske straffelov ge nerelt reguleret i §§ 21 og 23. Forsøg på at begå en lovovertrædelse er kriminaliseret i straffelovens § 21. Bestemmelsen gæ l- der såvel overtrædelser af straffeloven som af særlove. Forsøg straffes dog kun, hvis lovove rtræ- delsen kan medføre en straf, der o verstiger fængsel i 4 måneder. Medvirken til en lovovertrædelse er kriminaliseret i straffelovens § 23. Bestemmelsen omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Strafferammen for me  dvir- ken er den samme som for selvstænd  ig overtrædelse af den pågældende bestemmelse. Strafansvar for juridiske personer Juridiske personer kan straffes for overtrædelse af straffeloven samt for overtrædelse af de fleste særlove.  Juridiske  personer  kan  således  straffes  for  alle  de  lovovertræde lser,  der  er  omfattet  af protokollen. Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at lovovertrædelsen er begået inden for den j uridi- ske  persons  virksomhed  af  en  person,  der  er  knyttet  til  den  juridiske  virksomhed,  eller  af  den juridiske person som såd an. Lovovertrædelsen skal kunne tilregnes personen. Straffen er i alle tilfælde bøde.     Det forhold,  at en juridisk person pålægges strafansvar i anle   d- ning af en straffelovsovertrædelse, er ikke til hinder for, at den enkeltperson, der har b  egået ove r- træde  lsen, samtidig pålægges et individuelt strafansvar. Ved ”juridisk person” forstås enhver juridisk enhed, herunder aktie   -, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber,  foreninger,  fonde,  boer,  kommuner,  statslige  myndigheder  og  enkeltmands- virksomheder. Forælde  lse

-  6  - Fristen for forældelse af strafansvaret er som udgangspunkt afhængig af strafferammens læn gde. Forældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 å r, og 15 år, når der ikke er hjemlet høj   ere straf end fængsel på bestemt tid.    I sager om seksuelt misbrug af børn, herunder bl.a. §§ 222 og 262 a, stk. 2, som er omtalt ovenfor, forældes strafansvaret dog tidligst fra det tidspunkt, hvor den forurett  e- de fylder 18 år. Adoption Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til intern ati- onale adoptioner trådte i kraft i Danmark den 1. november 1997, og Familiest yrelsen under Mi- nisteriet for Familie- og Forbrugeranliggender er centralmyndighed i henhold til konventionen. Den danske adoptionslov opfylder de krav, der stilles efter Haagerkonventionen, og bygger lige- som Haagerkonventionen på det grundlæggende princip, at adoptionen skal være til barnets be d- ste. Lovens kapitel 5 indeholder regler om formidling af børn til adoption. Det fremgår heraf, at m  i- nisteren for familie- og forbrugeranliggender (i praksis Familiestyrelsen) kan give en eller flere private  organisationer  tilladelse  til  at  yde  adoptionshjælp  vedrørende  børn,  s om  ikke  har  dansk statsborgerskab.  En  sådan  tilladelse  er  meddelt  to  organisationer.  Der  er  i  l ovens  §  31  forbud mod, at andre yder bistand til adoptionsformidling, og overtrædelse heraf kan me  dføre straf efter lovens § 34. Efter § 32 i bekendtgørelse nr.  198 af 22. marts 2000 (med senere ændringer) om godkendelse som adoptant er det som det klare udgangspunkt et krav, at adoption af et udenlandsk barn fore- går via en af de to organisationer. Familiestyrelsen kan dog under særlige omstændigheder till a- de, at adoptionen foregår uden om organisationen, og st yrelsen sikrer da, at adoptionen gennem- føres lovligt og etisk forsvarligt efter såvel de danske som udenlan  dske normer. Familiestyrelsen  er overordnet administrativ myndighed på  adoptionsområdet og fører s   ammen med Adoptionsnævnet tilsyn med de formidlende organisationer. Styrelsen påser i den forbi   ndel- se  organisationernes  økonomiske,  organisatoriske  og  vedtægtsmæssige  forhold,  lig esom  styrel- sen godkender organisationernes samarbejdsparter i udlandet og behandler klager over organisa- tionerne.  Adoptionsnævnet  fører  tilsyn  med  organisatione   rnes  behandling  af  sager  om  ” match- ning”  af de enkelte børn med adoptanter i Danmark og med organisationernes virkso mhed i ud- landet. III. Straffeprocessuelle spørgsmål

-  7  - Jurisdiktion Handlinger omfattet af protokollen, som er foretaget i den danske stat eller på dansk skib eller luftfartøj, er undergivet dansk straffemyndighed efter reglerne i straffelovens § § 6 - 9. For så vidt angår de situationer, der er nævnt i protokollens a rtikel 4, stk. 2, vil der være dansk straffemyndighed  for  handlinger,  som  en  person,  der  er  dansk  statsborger  eller  er  bosat  i  den danske stat, har foretaget uden for Danmark, for så vidt handlingen er foretaget uden for folkere t- ligt anerkendt statsområde,  hvis handlinger af den pågældende art kan medf   ø fængsel i 4 måneder, eller for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant omr å de, hvis den er strafbar også efter den dér gældende lovgi  vning. Endvidere vil der uanset gerningsmandens statsborgerskab og bopæl være dansk straffemy ndig- hed i forhold til handlinger, der er foretaget uden for den danske stat, når en uden for fo lkeretligt anerkendt statsområde foretagen handling krænker nogen, der er dansk statsborger eller er bosat i den danske stat, og handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 må neder. Handlinger omfattet af protokollen, som er foretaget uden for den danske stat, er også unde rgivet dansk straffemyndighed  uanset gerningsmandens statsborgerskab og bopæl, når udlev   ering af en sigtet til retsforfølgning i et andet land afslås, fordi den formodede gerningsmand er dansk stat  s- borger, jf. straffelovens § 8, nr. 5 og 6. Udlevering Udlevering af lovovertrædere fra Danmark er reguleret i lovbekendtg  ørelse nr. 110 af 18. f ebruar 1998 med senere ændringer om udlevering af lovovertrædere (udleveringsloven). Med he nsyn til udlevering  til  andre  nordiske  lande  gælder  lov  nr.  27  af  3.  februar  1960  med  senere  ændringer (nordisk udleveringslov). Udlevering er ikke betinget af en aftale med den pågæ   ldende stat. Efter udleveringsloven er det generelt en betingelse for udlevering til en stat uden for Den Euro- pæiske Union, at handlingen også er strafbar i Danmark. Med  hensyn  til  udlevering  af  en  udlænding    til  strafforfølgning  eller  straffuldbyrdelse  i  en  stat uden for Den Europæiske Union er det endvidere som udgangspunkt en betingelse, at handli  ngen efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst 1 år. Hvis der er overen   skomst herom med den pågæ   ldende stat, kan udlevering dog ske, selv om handlingen efter dansk ret alene kan medføre en kortere fængsel  sstraf.

-  8  - Er der tale om udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning i en stat uden for Den Eur o- pæiske  Union,  kan  udlevering  ske  (på  grundlag  af  en  ove   renskomst  eller  i  øvrigt  hvis  sæ   rlige hensyn  til  retshåndhævelsen  taler  derfor),  hvis  den  pågældende  i  de  si dste  2  år  forud  for  den strafbare handling har haft bopæl i den stat, hvortil udlevering ønskes, og handlingen efter dansk ret kan straffes med fæng  sel i mindst 1 år, eller hvis handlingen e fter dansk ret kan straffes med fængsel i mere end 4 år. Udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i en medlemsstat i Den Europæiske Un   ion sker efter reglerne i EU-rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13.  juni 2002 om den europæ  iske ar- restordre  og  om  procedurerne  for  overgivelse  mellem  medlemsstaterne.  Det  indebærer  bl.a.,  at der ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed i sager om seksuel udnyttelse af børn og børnepo  r- nografi.  Den  nordiske  udleveringslov  giver  også  en  særligt  vidtgående  adgang  til  u dlevering, bl.a. derved, at der i vidt omfang ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed. International retshjælp Grundlaget  for  danske  myndigheders  imødekommelse  af  en  anmodning  om  retshjælp  fra  en fremmed stat findes i en række internationale konventioner. Det  følger  af  retspraksis,  at  retshjælpsanmodninger  om  efterforskningsskridt,  f.eks.  beslaglæ g- gelse af bevismidler til brug for straffesager i udlandet, kan iværksættes med hjemmel i ret spleje- loven eller dennes analogi. En retshjælpsanmodning vil således kunne imødekommes, hvis fo r- anstaltningen ville kunne foretages i en tilsvarende straffesag her i landet. Som for udlevering gælder der særlige regler for imødekommelse af retshjælpsanmodninger og behandlingen heraf mellem EU-medlemsstaterne samt mellem de nordiske lande. Beslaglæggelse, konfiskation og lukning Beslaglæggelse kan foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74. Beslaglæggelse kan bl.a. foretages til sikring af bevismidler, til sikring af det offentliges krav på sagsomkostni nger, konfi- skation og bøde samt til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller ersta  tning. Regler om konfiskation findes i straffelovens §§ 75-77 a. Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan konfiskeres i medfør af § 75. Der kan også ske konfiskation af ge   n- stande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling, gensta  nde, der er frembragt ved en strafbar handling, og genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling,  eller et beløb svarende til deres værdi, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i ø vrigt taler derfor. Endvi- dere  kan  der  ske  konfiskation  af  genstande,  som  på  grund  af  deres  beska ffenhed  i  forbindelse

-  9  - med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar han   d- ling, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare han dling. En  af  politiets  opgaver  er  at  bringe  strafbar  virksomhed  til  ophør  samt  efterforske  og  forfø  lge strafbare forhold. I den forbindelse kan politiet bl.a. midlertidigt afspærre et område for at    sikre beviser, herunder midlertidigt lukke lokaler, der er benyttet til at begå lovovertrædelser   . IV. Efterforskning mv. Bekæmpelse af børnepornografi på Internettet Der  er  i  Rigspolitichefens  regi  etableret  en  særlig  IT  -efterforskningssektion,  der  bl.a.  yder  bi- stand med henblik på efterforskning af strafbare forhold begået på Internettet, herunder sæ rligt i sager vedrørende børn  epornografi. Inden for de seneste to år er IT -efterforskningssektionen blevet styrket betydeligt, herunder gen- nem tilførslen af yderligere personaleressourcer i form af bl.a. civile IT -eksperter. Anmeldelse  om  strafbare  forhold,  der  er  begået  under  anvendelse  af  IT,  herunder  distr ibution mv. af børnepornografisk materiale på   internettet, kan indgives elektronisk direkte til Rigspoliti- ets IT-efterforskningssektion, der herefter har mulighed for at foretage visse uopsættel  ige efter- forskningsskridt. I  løbet  af  foråret  2004  foretog    Rigspolitichefen  i  samarbejde  med  politikredsene  to  målrettede aktioner mod personer, der mistænktes for at besidde og distribuere børnepornografisk mater   iale. Aktionerne fik navnene ”Mjølner” og ”Enea”. Efterforskningen i ”Mjølner”   -aktionen blev gennemført på baggrund af informationer fra am  eri- kanske  myndigheder,  der  bl.a.  dokumenterede,  hvorledes  danske  betalingskort  havde  været  a  n- vendt til indkøb af børnepornografisk materiale. Den 30. marts 2004 ble  v der på denne ba ggrund gennemført en koordineret politiaktion mod 119 mistænkte personer i Danmark. Baggrunden  for  ”Enea”  -aktionen  var  en  række  henvendelser  fra  politikredsene,  offen  tligheden, Red Barnet og udenlandske politimyndigheder om distribution af børnepornografi under a nven- delse af fildelingssystemer på i nternettet. Rigspolitichefen udviklede i samarbejde med det nor- ske Datakrimcenter et computerprogram, der kunne afsløre brugere, der havde stillet bø  rnepor- nografisk materiale til rådighed for a ndre via fildelingssystemer på i nternettet. Efterforskningen identificerede  35  danske  mistænkte,  og  fra  en  tilsvarende  aktion  i  Italien  modtog  dansk  politi

-  10  - oplysninger  om  yderligere  otte  mistænkte  personer  i  Danmark.  Den  25.  maj  2004  gennemførte norsk og dansk politi en koordineret politiaktion mod de mistænkte personer. Senest er der i foråret 2005  - inden for rammerne af det europæiske politisamarbejde   - gennem- ført en aktion under navnet ”Callidus”, der ligesom ”Enea” -aktionen har rettet sig mod distribu- tion  af  børnepornografi  under  anvendel se  af  fildelingssystemer  på  i nternettet.  Som  led  i  denne aktion er der identificeret to danske mistænkte, og disse sager er nu sendt til nærmere efterfors k- ning i de relevante politikredse. Bekæmpelse af handel med bør   n og børneprostitution Bekæmpelse  af handel  med børn og børneprostitution indgår som et led  i politiets indsats med henblik på bekæmpelse af menneskehandel og er et område, der prioriteres højt inden for pol itiet – Menneskehandel er således et af de kriminalitetsområder, som er undergivet systematisk pol  iti- mæssig  monitering  ved  Rigspolitiets  Nationale  Efterforsknings  -støttecenter  (NEC).  Den  s yste- matiske politimæssige monitering indebærer bl.a., at politikredsene løbende sk al indberette samt- lige  foreliggende  oplysninger,  der  kan  være  af  betydning  for  bekæmpelsen  af  mennesk ehandel med henblik på seksuel udnyttelse , hvorefter oplysningerne bearbejdes og analyseres. Ved enhver efterforskning inden for de kriminalitetsområder,  der er undergivet systematisk poli- timæssig  monitering  på  nationalt  plan,  herunder  menneskehandel,  kan  politikredsene  in   dhente oplysninger fra NEC, ligesom NEC på eget initiativ videregiver oplysninger, der skø  nnes at være af  interesse  for  politikredsenes  arbejde  med  at  modvirke  og  opklare  den  relevante  kriminalitet, eller som i øvrigt skønnes at være af betydning for politikredsenes o pgaver. Relevante oplysninger og analyser videregives så hurtigt som muligt fra NEC til den b erørte p o- litikreds til brug for de videre overvejelser om iværksættelse af en konkret politimæssig in dsats. Operative  og  taktiske  planer  på  baggrund  af  oplysningerne  fra  NEC  u darbejdes  i  givet  fald  af politikredsen i samarbejde med NEC. Det bemærkes, at    Rigspolitichefen  kun i et enkelt tilfælde har modtaget indberetning    fra politi- kredsene inden for monitoreringssystemet om en sag, hvor den forurettede var under 18 år. I sager om menneskehandel yder NEC desuden rejseholdsassistance til politikredsene med hen- blik på efterforskningen af  konkrete sager. Det bemærkes i den forbindelse, at    usikkerhed om et offers faktiske alder ikke er til hinder for, at der iværksættes strafferetlig efterforskning, he runder efterforskning rettet mod at fastslå ofrets alder.

-  11  - NEC  yder herudover bistand til politikredsene med henblik på vidnebeskyttelse, agentvirkso m- hed,  gennemførelse  af  observationer,  herunder  som  led  i  kontrollerede  leverancer,  brug  af  te k- nisk overvågnings - og aflytningsudstyr, ligesom NEC råder over en sæ   rlig aktionsstyrke og for- handlergruppe med henblik på løsning af bl.a. gidselsituationer. Disse former for assistance kan ligeledes være relevante i sager vedrørende mennesk   ehandel. Supplerende kan det oplyses, at der er udpeget kontaktpersoner i politikredsene for så vidt a ngår udnyttelse i forbindelse med prostitution. Ordningen med kontaktpersoner er bl.a. etableret med henblik på at sikre et effektivt  samarbejde med relevante NGO’er. I forbindelse med introduktio- nen af kontaktpunktsordningen afholdt Rigspolitichefen i marts måned i år e  t seminar om kvin- dehandel med deltagelse af politikredsenes kontaktpersoner og NGO’er. I tilknytning til kontaktpunktsordningen har Rigspolitichefen ansat en antropolog, der i det dag- lige  er  tilknyttet  NEC.  Antropologens  opgave  er  bl.a.  at  formidle  samarbejdet  mellem  kontakt- personerne i politikredsene og NGO’er. Herudover yder antropologen bistand til politikredsene i sager vedrørende ofre, der er blevet udnyttet i forbindelse med prostitution. Udsendelse I  sager  vedrørende  udlændinge,  som  ikke  har  ret  ti   l  at  opholde  sig  her  i  landet,  er  det  politiets opgave at sørge for udsendelse. Har  udlændingen  ingen  rejselegitimation,  bistår  politiet  med  at  fremskaffe  en  sådan.  De tte  kan ske  ved,  at  politiet  retter  henvendelse  til  landets repræsentation  her  i  landet    eller  til  myndighe- derne i hjemlandet via en dansk repræsentation i udlandet. Politiet har også mulighed for at bistå med at arrangere selve udrejsen ved at planlægge rejs erute og indkøbe (og eventuelt betale) billet og andre rejseudgifter. Politiet kan endvidere ledsage udlændingen på selve rejsen, hvis omstændighederne taler for det. Inden en udrejse finder sted, er politiet indstillet på at give meddelelse til udlændingens pår ø n- de, sociale myndigheder eller andre i det pågældende land om ankomsttid   spunktet til landet. Det- te forudsætter, at de relevante kontaktadresser mv. er til rådighed for polit   iet. V. Beskyttelse af børns rettigheder som ofre for forbrydelser a. Straffeproces

-  12  - I  den  danske  retsplejelov  findes  en  række  regler  om  gennemførelsen  af  str   affesager,  herunder sager om seksuelt misbrug af børn. Langt de fleste strafbare handlinger, herunder de, der er rel e- vante  i  forhold  til  protokollen,  er  undergivet  offentlig  påtale,  hvorfor  efte rforskning  og  retsfor- følgning ikke er afhængig af en anmeldels   e fra forurettede eller andre. Bistandsadvokat og erstatning Det følger af retsplejelovens § 741 a, at retten skal beskikke en advokat for den, der er forure ttet i  visse  sagstyper,  herunder  sager  om  visse  sædelighedsforbrydelser  samt  straffelovens  §  262  a  , hvis den pågældende fremsætter begæring herom. Beskikkelse kan alene afslås, hvis lo vovertræ- delsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbart unø   dvendig. Hvis der er tale om voldtægt, herunder af børn, eller incest mv., sker b   eskikkelse, medmindre den på- gældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frab eder sig det. Inden den forurettede afhøres første  gang, skal politiet vejlede den  forurettede om reglerne om beskikkelse af en advokat. Vejledningen skal  gentages i forbindelse med og inden anden  afhø- ring. Fremsætter den forurettede ikke selv begæring om beskikkelse, kan der efter politiets beg æ- ring beskikkes en advokat for den forurettede under efterforskningen. Bistandsadvokaten,  som  betales  af  staten,  har  til  opgave  at  varetage  den  forurettedes  interesser under sagen, herunder et evt. erstatningskrav mod skadevolder. Bistandsadvokaten har adgang til at overvære afhøringer af den forurettede hos politiet og i retten og har ret til at stille yde   rligere spø rgsmål  til  den  forurettede.  Bistandsadvokaten  har  endvidere  adgang  til  at  gøre  sig  bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt i sagen. Hvis et erstatningskrav ikke tages under påkendelse under straffesagen, kan den forurettede a n- lægge  en  civ  il  erstatningssag  og  har  i  den  forbindelse  mulighed  for  at  ansøge  om  fri  proces   til dækning af sagsomkostningerne. I medfør af lov om e rstatning fra staten til ofre for forbrydelser kan en person, der har lidt per- sonskade som følge af en straffelovsovertr ædelse begået i Danmark, opnå erstatning og godtgø- relse fra staten. Det er gratis at indgive ansøgning herom. Ordningen er subsidiær på den måde, at staten ikke udbetaler erstatning, hvis skaden erstattes af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelse  r. Erstatning kan ydes, selv om gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes.  Erstatningsbeløbet fastsættes efter dansk rets almind   elige erstat- ningsregler. Videoafhøring

-  13  - Ved  lov  nr.  228  af  2.  april  2003  blev  der  indsat  en  udtrykkelig  hjemmel  i  retsplejeloven  til,  at videoafhøringer  af børn  kan anvendes som bevis under domsforhandlingen, samt en bestemmel- se om, at den mistænkte eller sigtede   ikke skal have adgang til at overvære v  ideoafhøringen af barnet, men i stedet skal have adgang til efterfølgende a t gøre sig bekendt med indholdet heraf samt mulighed for at anmode om genafhøring af barnet. Der  skal i givet fald – ø- ringen –   beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt eller sigtet eller senere må   tte blive mis- tænkt eller si  gtet i sagen. Forsvareren skal være til stede under videoafhøringen. Ved denne ordning undgås , at barnets kendskab til den mistænktes eller sigtedes tilstedevære lse bevirker, at barnet bliver nervøs t og ikke kan eller tør forklare om det passerede. Barnet undgår endvidere den psykiske belastning, det kan være   at have viden om, at den sigtede eller mistænkte overværer afhøri   ngen om overgrebet. Rigsadvokaten har i Meddelelse nr. 2/2003 fastsat retningslinier for videoafhøring af børn i s  æ- delighedssager. Af retningslinierne fremgår bl.a., at politiet skal underrette de sociale myndigheder, når en pe  r- son under 15 år som forurettet eller vidne skal afhøres i en sag om seksuelle overgreb, idet de sociale  myndigheder  i  disse  tilfælde  skal  sende  en  repræsentant  til  afhøring en.  Repræsenta  nten skal under afhøringen hos politiet støtte barnet og påse, at afhøringen foregår med en skå nsom- hed, der er afpasset sagens karakter og barnets alder. Videoafhøringer af børn i sager om seksuelle overgreb skal foretages af særligt uddanne de politi- tjenestemænd. Den polititjenestemand, der skal foretage videoafhøringen, skal have en grundig orientering om sagen og om barnets personlige forhold og skal have adgang til sagens akter. Polititjenesteman- den bør forud for afhøringen aflægge besøg hos barnet i hjemmet for at få et indtryk af barnet og dets sproglige udvikling og for at præsentere sig for barnet og orientere barnet om, hvor og under hvilke  former  afhøringen  skal  foregå,  lig  esom  spørgsmålet  om,  hvem  der  skal  ledsage  barnet  i afhøring slokalet, kan drøftes. Det nærmere indhold i afhøringen må ikke drø ftes med barnet for- ud for videoafhøringen. Når der foretages videoafhøring, bør normalt kun barnet, der skal afhøres, afhøreren samt e nten bisidderen fra socialforvaltningen eller en anden ”tryghedssk abende” person være til stede i a   f- høringslokalet. Endvid ere kan der være en tolk til stede, hvis der er behov for tolkebistand. Hvis et større barn har udtrykt ønske om ikke at have en ledsager med i afhøringsrummet, e   ller hvis der er en anden ”tryghedsskabende” person til stede sammen med barnet i afhøring   slokalet, bør

-  14  - bisidderen  fra  socialforvaltningen  overvære  afhøringen  fra  monitorrummet  og  he   rfra  påse,  at afhøringen foregår med den fornødne skå nsomhed. Bisidderen  eller  den  ”tryghedsskabend e”  person,  der  skal  være  til  stede  i  afhøringslokalet,  bør forud for afhøringen vejledes om at forholde sig neutral i forhold til denne. I regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn fra 2003 (se nedenfor, pkt. VI, pkt. a) blev det tilkendegivet, at de nye retningslinjer for den praktiske gennemførelse  af videoafhøring af børn    skulle følges  op, således at der på grundlag af de første 1½ års erf   aringer udarbejdes en  redegørelse om  gennemførelsen af straffesager om seksuelt misbrug af   børn. J u- stitsministeriet  anmodede  i  den  forbindelse  om,  at  Rigsadvokaten  udarbejdede  en  redegørelse som nævnt i handlingsplanen. Med henblik herpå har Rigsadvokaten i    Rigsadvokaten Informerer nr. 18/2003 fastsat retningslinjer om indberetning vedrørende s ager om seksuelt misbrug af børn. På baggrund af indberetningerne og udtalelser fra politikredsene og statsadvokaterne har Rig sad- vokaten  i  samarbejde  med  Justitsministeriets  Forskningsenhed  udarbejdet  en  redegørelse  om straffesager om seksuelt  misbrug af børn samt videoafhøring  af børn i sådanne sager efter lo v- ændri  ngen i 2003. Det fremgår af redegørelsen, at der i enkelte tilfælde har været visse problemer i forbindelse med videoafhøring af børn eller i forbindelse med videoafhøringslokaler mv. Det er do   g Rigsadvoka- tens opfattelse, at de praktiske vanskeligheder, der har vist sig efter gennemførelsen af lovæn   d- ringen i 2003 – , der er gået fra afhøringen, til den sigtede har gennemset denne, videoopt  a- gelsernes dårlige kvalitet osv.  – , som det er forholdsvis enkelt at afhjælpe, og der er nu taget skridt til, at dette sker. I øvrigt er det Rigsadvokatens opfattelse, at undersøgelsen viser,  at  der  generelt  ikke  er  vanskeligheder  ved  at  gennemføre  efterforskni ngen,  herunder  vi- deoafhøringe r, eller den retlige behandling af sager om sædelighedskriminal  itet, hvor den foru- rettede er et barn. Beskyttelse af ofres privatliv Under efterforskningen har alene sagens parter adgang til sagsakterne. Politi og anklagemyndig- hed er underlagt tavshedspligt i forhold til oplysninger om  bl.a. enkeltpersoners personlige for- hold, som de bliver bekendt med i forbindelse med sagens behandling. Retsmøder holdes som udgangspunkt for åbne døre.     Retten kan dog beslutte, at et retsmø eller delvist skal holdes for lukkede døre, så kun personer, der er involveret i sagen, må være til stede. Forklaringer afgivet i et lukket retsmøde  må ikke refereres offentligt. Retten kan bl.a. b e- slutte, at dørene skal lukkes, hvis sagens behandling i et offentligt retsmøde vil   udsætte nogen for en unødvendig kræ   nkelse, hvis sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe

-  15  - nogens sikkerhed i fare, eller hvis sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afg   ø- rende måde at hindre sagens oplysning. Retten  har også  under nærmere angivne betingelser   mu- lighed for at nedlægge referatforbud, hvilket betyder, at der ikke må    refereres fra (dele af) en sag, der i øvrigt foregår for åbne døre, eller at nedlægge navnefo  rbud, hvilket indebærer  , at den på- gældendes iden  titet ikke må offentligg ø Hvis  det  antages  at  være  uden  betydning  for  den  tiltaltes  fo  rsvar,  og  hvis  afgørende  hensyn  til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, kan retten beslu tte, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, samt , hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærm  este vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet, at den tiltalte skal fo r- lade retslokalet, mens vidnet afhøres. Også i tilfælde, hvor vidnets navn, stil ling og bopæl ikke hemmeligholdes,  kan  den  forurettede  eller  bistandsadvokaten  anmode  retten  om  at  beslutte,  at den tiltalte skal forlade retssalen, mens den forurettede afgiver forklaring. Ved afgørelsen heraf vil retten lægge vægt på, om særegne grunde t aler for, at en uforbeholden forklaring fra vidnet ellers ikke kan opnås.  I begge tilfælde gøres d   en tiltalte efterfølgende b ekendt med indholdet af den forklaring, der er afgivet. I sager om voldtægt, herunder af børn, eller incest mv.    kan retten på anmo dning fra anklagemyn- digheden,  forsvareren  eller  et  vidne  bl.a.  i  situationer,  hvor  der  opstår  spørgsmål  om  et  vidnes sikkerhed, allerede forud for domsforhandlingen træffe afgørelse om de ovenfor angi   vne foran- staltninger.  I  sådanne  sager  skal  anklagemyndig heden  senest,  når  bevisfortegnelsen  sendes  til retten, underrette retten og forsvareren om, hvorvidt der foreligger sådanne spørg  smål. Endelig  kan  det  nævnes,  at  der  efter  retsplejelovens  §  1017  b  kan  pålægges  bødestraf,  hvis  en person  i  forbindelse  med  omtale  af  en  sag  om  overtrædelse  af  straffelovens  kapitel  24  om  fo  r- brydelser mod kønssædeligheden eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig me d- delelse  om  navn,  stilling  eller  bopæl  på  den  forurettede  eller  på  anden  måde  o ffentliggør  den påg ældendes ident  itet. b. Andre beskyttelsestiltag Vidnebeskyttelse Rigspolitichefen har udarbejdet et egentligt vidnebeskyttelsesprogram, som ud over flytning og etablering  af  ny  bolig  samt  nyt  arbejde,  bl.a.  kan  indebære  et  ful  dstændigt  identitetsskifte  med nyt navn og nyt telefonnummer. For at gøre identitetsskiftet effektivt er det nødvendigt, at vi  dnet afbryder enhver kontakt til sin tidligere omgangskreds og med sin familie (bortset fra f.eks. for- ældre og eventuelle søskende, der typisk ville flytte med    vidnet), og at vidnet fors ynes med per- sonlige papirer i det nye navn (herunder f.eks. dåbsattest og eksamensbeviser) samt en tr oværdig fortid, som ikke umiddelbart kan afsløres som urigtig.

-  16  - Uddannelse af politipersonale Arbejdet med børn og unge indgår so  m en del af politiets grundlæggende uddannelse på Polit   i- skolen, ligesom der efterfølgende er mulighed for at modtage videreuddannelse på området. Rigspolitichefen  er ikke  bekendt med tilfælde, hvor det i Danmark har været relevant at træ ffe særlige forhol  dsregler med henblik på beskyttelse af personer eller organisationer, der er i nvol- veret i forebyggelse af børneprostitution mv. eller i beskyttelse og rehabilitering af ofre  for s å- danne forbrydelser. Indberetningscirkulære Som  en  opfølgning  på bl.a. reger ingens  handlingsplan  om  bekæmpelse  af  seksuelt  mi  sbrug  af børn  (se afsnit VI, pkt. a) har Justitsministeriet udarbejdet et nyt cirkulære om indberetning om straffesager mod ansatte i den offentlige forvaltning mv. samt indberetning om særlige straff  esa- ger mod visse personer med beskæftigelse uden for den offentlige forvaltning. Det nye cirk  ulære erstatter et cirkulære fra 1966. Som  den  væsentligste  nyskabelse  indeholder  det  nye  cirkulære  bestemmelser  om  indberetning om særlige straffesager mod visse privat  e personer, der som led i en ansættelse har direkte ko  n- takt med børn under 15 år. Bestemmelserne har til hensigt at sikre, at politiet foretager indbere  t- ning til Rigsadvokaten, hvis privatansatte personer – aget sig ulø n- net arbejde f.eks. i en idræts  - eller spejderforening –  der gennem ansættelsen har direkte kontakt med mindreårige børn, bliver sigtet, ti  ltalt eller dømt for overgreb mod børn. På  grundlag  af  de  indberetninger,  der  indsendes  til  Rigsadvokaten,  underretter  denn e  vedkom- mende arbejdsgiver om sagen, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig bety dning for ansættelsen, og de hensyn, som taler for at underrette arbejdsgiveren, klart overstiger hens  y- net til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår. Det er således forudsat, at Rigsadvokaten i hvert enkelt tilfælde konkret vurd erer, om be- tingelserne for at underrette arbejdsgiveren må anses for at være opfyldte. Hvis der er rejst si   g- telse mv. for overgreb mod børn, og den pågældende ansatte gennem sin beskæft igelse har den forudsatte   direkte   kontakt   med   mindreårige   børn,   må   betingelserne   for   underre   tning   dog formentlig anses for altid at være til stede. Underretning til myndighederne Efter lov om social service § 36 er der en generel underretningspligt for borgere, der bliver op- mærksom på, at et barn bliver udsat for overgreb. I § 35 er der en skærpet pligt for offen tligt an- satte til at underrette kommunen, hvis de kommer i kontakt med et barn eller en ung, der er udsat for seksuelle overgreb eller er havnet i prostitution.

-  17  - Finder  barnets  eller  den  unges  kommune  grund  til  at  tro,  at  barnet  eller  den  unge  udsættes  for seksuelle overgreb eller er havnet i prostitution, skal kommunen iværksætte en grundig unde rsø- gelse for at få belyst barnets eller den unges forhold. Hvis  kommunen  finder,  at  det  er  nødvendigt  med  en  særlig  indsats  for  at  støtte  eller  beskytte barnet eller den unge, skal der iværksættes støtteforanstaltninger. Støtteforanstaltninger kan o m- fatte psykologhjælp, anbringelse uden for hjemmet, familiebehandling og lignende. Ko  mmunen har  en  forpligtelse  til  at  tilgodese  alle  barnets  eller  den  unges  interesser,  mens  en  eventuel  sag verserer. Sundhedsområdet På  det  sundhedsmæssige  område  er  der  i  tilk nytning  til  Rigshospitalet  oprettet  et  videnscenter benævnt Team for Seksuelt Misbrugte Børn (SMB), som har en modtage   - og undersøgelse sfunk- tion for børn, der har været eller frygtes at have v   æ  ret udsat for seksuelle overgreb. Centret ind- henter derudover viden og udfører forskning vedrørende undersøgelse og behan   dling af seksuelt misbrugte børn, ligesom det varetager rådgivning af offentlige myndi  gheder og bidrager til den årlige  afrapportering  på  området,  der  varetages  af  Videnscenterfun   ktion  om  Sociale  Indsatser vedrørende Seksuelle Overgreb mod børn (SISO), jf. nedenfor, afsnit V  I. Med virkning fra den 1. april 2005 kan personer, der, inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb, efter lægehenvisning modtage tilskud eft  er sygesikringslo- ven til psykologbehandling. Den  offentlige  sygesikring  yder  for  denne  gruppe  på  lige  fod  med  de  øvrige  grupper,  der  er berettiget til tilskud til psykologbehandling efter sygesikringsloven, et tilskud på 60 pct. af de i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation. Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Tilskud  til  psykologbehandling  er  et  supplement  til  eksisterende  behandlingsmuligheder.  Den alment praktiserende læge kan derfor stadig, hvis   han eller hun skønne r, at denne ordning ikke er tilstrækkelig, henvise til andre behandlingstilbud i f.eks. psykiatrien. VI. Forebyggelse af salg af børn, børnepornografi og børneprostitution a. Det sociale område Handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

-  18  - I 2003 offentliggjorde regeringen en handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, der indeholdt en række tiltag med hensyn til forebyggelse, støtte til ofrene og straffo   rfølgni ng af gerningsmæ  ndene. På  Socialministeriets  område  er  der  etableret  et  videnscenter,  Videncenter  for  sociale  indsatser mod seksuelt misbrug af børn,  SISO, der skal kigge på den socialfaglige indsats i kommuner og amter. SISO har i 2005 oprettet en telefonrådgivning, der primært retter sig mod komm   unerne, men hvor alle kan ringe og få rådgivning om seksuelle overgreb på børn og unge. SISO er en d- videre i færd med at lave et inspirationskatalog til kommunerne, således at alle komm   uner arbej- der hen imod at få  udarbejdet retningslinier og et beredskab med henblik på håndt  ering af seksu- elle overgreb på børn og unge. Regeringen  har  i  2005  igangsat  2  undersøgelser,  der  skal  kortlægge  omfanget  og  karakteren  af seksuelle overgreb på handicappede og anbragte børn og   unge. Undersøgelserne forventes a fslut- tet i 2007. Undersøgelserne skal munde ud i en række anbefalinger til forebyggelse af se   ksuelle overgreb på udsatte børn og unge. I 2004 udsendte regeringen en håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og sama rbejde med forældrene. Håndbogen omhandler reglerne for tavshedspligt og videregivelse af o   plysnin- ger.  Derudover  beskrives  det  tværfaglige  samarbejde  på  tværs  af  faggrænser  og  myndi gheder. Håndbogen  skal  bidrage  til  at  styrke  indsatsen  over  for  udsatte  bør  n  og  unge,  således  at  de  får den rette hjælp. Dette omfatter også de situationer, hvor et barn eller en ung er udsat for seksue   l- le overgreb. Betalt seksuel udnyttelse af børn og unge Betalt seksuel udnyttelse af unge under 18 år optræder stort set ikke i    de traditionelle prostituti- onsformer. I stedet tyder undersøgelser på, at kontakten mellem en kunde og den unge sker enten gennem kammerater og bekendte eller via internettet eller tilfældige, som de møder i byen. På baggrund af undersøgelser blandt unge   skolesøgende antages det, at cirka 1,4 % af unge 15 - 17 - årige en eller flere gange har været seksuelt udnyttet mod betaling. Det svarer til, at ca. 2.500 unge mindst en gang er blevet seksuelt udnyttet mod betaling. Tallet dækker udelukke  nde unge i det  almindelige  uddannelsessystem.  Unge  uden  for  det  almindelige  uddannelsessystem  og  med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder findes der ikke tal for. Handlingsplanen ”Et andet liv” Regeringen offentliggjorde i april 2005 en handlingsplan til bekæmpelse    af prostitution. En del af  handlingsplanen  indeholder  anbefalinger  til  en  forebyggende  indsats  over  for  udsatte  unge. Indsatsen blandt unge er primært rettet mod udsatte unge, der er anbragt uden for hjemmet. M  å-

-  19  - let er overordnet set at opkvalificere det eksisterende arbejde i døgninstitutioner og lignende for at få afdækket omfanget og karakteren af seksuel udnyttelse af udsatte unge mod betaling eller naturalier. Ud over de nævnte indsatsområder, som iværksættes, indgår det også i  handling splanen, at der skal oprettes en specifik telefon- og internetrådgivning. Også denne rådgivning skal forankres i kompetencecentret. I handlingsplanen ”Et andet liv” er   der følgende anbefalinger vedrørende   de udsatte unge: Undersøgelser Der igangsættes en undersøgelse o   m omfanget og karakteren af seksuel udnyttelse (mod betaling eller naturalier) af udsatte unge. Denne undersøgelse skal besvare fø  lgende spørgsmål: - Hvor mange udsatte unge lader sig udnytte mod betaling eller naturalier? - Hvorfor det sker, hvordan det sker, og hvad der sker efter udnyttelsen? Målet med undersøgelsen er følgende: Den indhentede viden skal bruges til at målrette og kvalificere arbejdet med de udsatte unge. Kvalificering af arbejdet i døgninstitutioner Personale, der arbejder med udsatte unge under 18 år,  skal efteruddannes i opsporing af prostitutionslignende adfærd og i, hvordan emnerne sex, grænser og følelser kan indgå i det daglige arbejde med de unge. I dag inddrages temaet prostitution typisk ikke i det pædagogiske arbejde på døgnins titu- tioner og andre steder, der arbejder med udsatte unge, til trods for at de udsatte unge er mere i risiko for at indgå i prostitutions -lignende relationer end andre unge. Der er derfor behov for at skærpe personalets opmærksomhed og indsats på området. Efteruddannelsen skal for det første gå ud på at uddanne personale i at tyde signaler om, at de unge indgår i prostitutionslignende relationer. For det andet skal personalet udda n- nes i at kunne tale med de unge om sex, følelser og de unges egne grænser.    Mange af de unge vil have oplevet af få overskredet deres grænser, og det er vigtigt, at den unge får hjælp til at genfinde disse grænser. Psykologhjælp

-  20  - Der afsættes en pulje til psykologbehandling af de udsatte unge, som er eller har v  æ  ret på vej ind i prostitution. Ofte vil den unges problemer være så massive, at der også er brug for professionel psykologhjælp, for at den unge kan ændre sit a dfærdsmønster. Indsatsen, der igangsættes på baggrund af anbefalingerne i handlingsplanen, forankres primært i et landsdækkende kompetencecenter om prostitution. Det landsdækkende kompetencecenter skal samle og råde over en bred ekspertise og sørge for gennemførelsen af de anbefalede akt   iviteter. Kompetencecentret forankres i Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, og dette center er i øjeblikket i gang med at oprette det landsdækkende kompetencecenter. Handel med børn I  2000 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle udvikle initiativer til at b  e- kæmpe  handel  med  mennesker.  I  december    2002  præsenterede  den  danske  regering  en  3  -årig handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel 2003  -2006.   Der er afsat 30 millioner kroner til gennemførelse af planen. Handlingsplanen har fokus på: • Støtte til ofrene • Initiativer til forebyggelse af handel I  tillæg  hertil  har  politiet    som  nævnt  ovenfor  i  afsnit  IV    sat  fokus  på  handel  ved  at  udpege  en kontaktperson i hvert politidistrikt (54 i alt). Politiet har også ansat en koordinator for handel, der er   ansvarlig   for   at   træne   kontaktpersonerne,   og   som     fungerer   som   kontaktperson   mellem NGO’erne og politiet. Den tværministerielle arbejdsgruppe arbejder nu på at inkludere tiltag til beskyttelse og støtte af børn, der er blevet handlet, i handlingsplanen om bekæmpelse af kvindehandel.   De danske myndigheder har lavet en aftale med NGO’en ”Tjek Punkt” og har etableret et aku  t- beredskab, der gør det muligt at indkvartere et mindre antal børn, der er blevet handlet, i K  ø n- havn. I  2004  kortlagde  Integrationsministeriet,  Justitsministeriet  og  Socialministeriet  over  for  Folke- tingets Socialudvalg omfanget og problemstillingerne med handel med børn til Danmark. Kor t- lægningen kan findes på www.ft19p.dk. I 2003 lavede den danske afdeling af Red Barnet rappo   rten “Trafficking af børn til Danmark”. Rappo   rten kan findes på www.redbarnet.dk. b. Beskyttelse af børn og unge i forhold til internettet og ny teknologi

-  21  - Medierådet for Børn og Unge er en statsinstitution under Kulturministeriet, som bl.a. har til   op- gave at vejlede og oplyse forældre m.fl. om egnetheden af film   og medier for børn og u nge. Som en del af EU Safer Internet Action Plan Medierådet for Børn og Unge har siden 2002 også arbe   j- det med beskyttelse af børn og unge i forhold til inte rnettet og ny teknologi. Medierådet deltog i projektet ”Safety, Awareness,   Facts and Tools” (SAFT) fra 2002 til 2004 i samarbejde med Irland, Island, Norge og Sverige. Projektet blev støttet af EU S afer Internet Ac- tion  Plan  og  havde  som  mål  at  udbrede  kendskab  til  sikker  brug  af  internet  for  børn  og  u  nge, forældre, lærere og and re. Det omfattede syv centrale samarbejdspartnere i de fem lande, herun- der statslige myndigheder, frivillige organisationer og relevante brancheorganisationer.    SAFT  indeholder  en  forskningsundersøgelse  og  en  informationskampagne.  Forskningsunders ø- gelsen har kortlagt forældres viden om børns brug af Internettet og unde   rsøgt børns brug af I  n- ternettet. På baggrund af disse forskningsundersøgelser er der udformet informationskampagner, der he  n- vender sig til børn, unge, forældre og lærere. På webportalen w ww.medieraadet.dk ligger blandt andet undervisningsmateriale og gode råd til forældre, ”Sikker Surf - 10 Tips”. En  del  af  SAFT  har  bl.a.  også  været  at  forebygge  seksuelle  overgreb  mod  børn  og  unge  samt udnyttelse af mindreårige. Der er blevet lagt særlig    vægt på at lære børn, hvordan: de beskytter deres personlige informationer og undgår at give dem videre på intetne  ttet de skal benytte chatrum de kan være kildekritiske Der er udviklet et undervisningsmateriale med hjemmeopgaver, som børn kan løse sa  mmen med deres forældre for at starte en dialog, hvor børn og forældre kan tale om, hvi lke regler der skal gælde for brug af internet i hjemmet, og hvad børn skal gøre, hvis de oplever noget ubehageligt eller grænseoverskridende på nettet. Siden  2004  har  Medierådet  fungeret  som  videnscenter  med  udnævnelsen  ”Awareness  Node Denmark”  under  EU  Safer  Internet  Action  Plan.  Medierådet  har  herunder  indgået  par   tnerskab med 18 andre lande, som tilsammen danner et europæisk netværk af v idenscentre om sikker brug af   internet   og   ny   teknologi   for   børn   og   unge.   Dette   netværk   koordineres   af   Insafe   (se www.saferinternet.org). I forhold til arbejdet med SAFT har Medierådets opgaver nu udviklet sig til at sætte fokus på samarbejdet med myndigheder og brancheorganisationer inden f   or IT.

-  22  - Medierådet  fungerer  som  videnscenter  for  sikker  brug  af  internet  og  ny  teknologi  for  børn  og unge med ansvar for: • at afholde kampagner • at udarbejde undervisningsmateriale • at afholde forebyggende aktiviteter • at  organisere  den  nationale  begivenhed  for  Safer  Internet  Day,  som  er  en  del  af  op- mærksomhedskampagnen under Insafe, som siden 2004 er en årlig begivenhed ve   rden over • at styrke forældre og lærere i viden om sikker brug af internet, mobil og online comp u- terspil • at samarbejde med myndigheder, børne - og brancheorganisationer, forskningsinstituti- oner, uddannelsesinstitutioner samt frivillige organisationer • at skabe et nationalt netværk med henblik på at styrke opmærksomheden og sama rbej- det mellem væsentlige partnere • at udveksle og udbrede informationer på europæisk og internationalt niveau via Ins   afe netværket i form af deltagelse på konferencer og træningsseminarer samt u dsende ny- hedsbreve og producere interviews og webartikler Medierådet  arbejder  tæt  sammen  med  Red  Barnet  omkring  an   meldelse  af  ulovligt  indhold  på nettet med direkte link fra Medierådets website samt omkring sikkerhed på chat, me  ssenger og mobil.  Som  en  del  af  kampagnen  informerer  Medierådet  om  Red  Barnets  nylancerede  site www.sikkerchat.dk, som er særligt udviklet til   børn i graduerede alder sgrupper samt voksne. Særligt  med  hensyn  til  børnepornografisk  materiale  på  internettet  kan  det  oplyses,  at  det  s iden 1998  har  været  muligt  at  anmelde  mulige  fund  af  børnepornografisk  materi   ale  til  Red  Barnets Hotline, der, såfrem t der findes at være tale om sådant materiale, viderefo   rmidler anmeldelsen til politiet.  Red  Barnets  Hotline  har  desuden  et  løbende  samarbejde  med   Rigspolitichefens  Efter- forskningsstøttecenter for IT -kriminalitet og Internetbranchen. Desuden  har  Medieråde t  samarbejdet  med  Red  Barnet,  Undervisningsministeriet,  Discus  Com- munication og Microsoft Danmark om udviklingen af undervisningspræsentation for sk  oleklas- ser  om  sikkerhed  på  nettet.  Denne  præsentation  nåede  ud  til  200  skoler  i  landet.  Sama rbejdet skete som en del af en landsdækkende kampagne ”Netsikker Nu!”, som var organiseret af Min i- steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og blev afholdt den 10. marts 2005.    d. Ansættelse af personer til at arbejde med børn

-  23  - Folketinget har den 16. juni 2005 vedtaget kulturministerens lovforslag om indhentelse af bø rne- attest  i  forbindelse  med  ansættelse  af  personale  mv.  (L  157).  Loven  træder  i  kraft  den  1.  juli 2005. Formålet med loven er at skabe grundlag for en yderligere styrkelse af indsatsen over for se ksu- elle overgreb mod børn under 15 år. Lovforslaget  indfører  en  pligt  for  offentlige  forvaltningsmyndigheder  og  for  private  fysiske  og juridiske personer til at indhente en børneattest, når f.eks. daginstitutioner, skoler, spejde  rklubber og idrætsforeninger s  kal hyre personer, der vil få direkte kontakt med børn under 15 år. Ifølge de gældende regler kan børneattester indhentes på frivillig basis. Børneattesten in dhentes hos Rigs- politichefen efter forudgående samtykke fra vedkommende. En børneattest indeholde r oplysninger om afgørelser (dvs. fældende domme mv.) om overtr   æ  del- se af en række af straffelovens bestemmelser vedr. sædelighedsforbrydelser mod børn. Bø rneat- testen indeholder oplysning om følgende typer af straffelovovertrædelser: • Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år • Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi • Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år. Lovforslaget er en rammelov, dog således, at udkast til bekend tgørelser fra alle berørte 7 min  i- sterier har være  t vedlagt lovforslaget som bilag og er endeligt udfærdiget i forbindelse med Fo  l- ketingets vedtagelse af lovforslaget den 16. juni 2005. Forsætlig overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelserne kan straffes med bøde, dog ikke for så vidt angår offentl  ige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Kulturministeriet har udarbejdet vejledninger om den efterfølgende håndtering af børneatt   ester, herunder mulighederne for opbevaring og videregivelse af personoplysningerne i børneatt ester- ne. Der er udarbejdet to vejledninger – d- tering  af  negative  børneattester.   Det  skal  sikres,  at  håndteringen  af  disse  børneattester  sker  i overensstemmelse med persondataloven og straffeloven. Disse vejledninger vil blive udleveret af Rigspolitichefen sammen med børneattesterne ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2005. VII.   Internationalt samarbejde og bistand Politimæssigt samarbejde

-  24  - Menneskehandel, herunder handel med børn og børneprostitution, er ligeledes et priorit  eret om- råde inden for det internationale politisamarbejde, herunder i Europol og inden for såvel det no  r- diske politi- og toldsamarbejde (PTN) som Østersø    -samarbejdet vedrø a- litet. I  PTN-regi  er  der  således  planlagt  et  tættere  samarbejde  m   ellem  Danmark,  Norge  og  Sverige med  henblik  på  at  drøfte  arbejdsmetoder  og  konkrete  efterforskningsmuligheder  i  sager  vedr  ø- rende udnyttelse i forbindelse med prostitution. I Europol fokuseres der særligt på indsatsen over for seksuel udnyttelse af mindreå rige, og Euro- pol  arrangerer  i  den  forbindelse  undervisningsseminarer  med  henblik  på  at  styrke  me dlemssta- ternes effektivitet i kriminalitetsbekæmpelsen på dette område. Inden  for  rammerne  af  Østersø    -samarbejdet  gennemføres  løbende  projekter,  der  fokuserer    på menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse. Rigspolitichefen  indgår  i  et  tæt  internationalt  samarbejde  om  bekæmpelse  af  IT -kriminalitet. Som led i dette samarbejde er der bl.a. taget initiativ til i en række lande, herunder i Danmark, at udpege døgnbetjente kontaktpunkter, så der hurtigt kan formidles kontakt mellem relevante pol  i- timyndigheder som led i efterforskningen af bl.a. strafbare forhold på Internettet. Særligt  i  relation  til  bekæmpelse  af  børnepornografi  er  der  etableret  et  tæt  samarbe jde  mellem Rigspolitichefen og en række udenlandske samarbejdspartnere. Samarbejdet indebærer bl.a., at   Rigspolitichefen fungerer    som    nationalt    kontaktpunkt    for    alle    henvendelser    fra    internationale samarbejdspartnere, herunder Europol og Interpol, modtager efterforskningsoplæg fra udenlandske samarbejdspartnere, som viderefo  rmid- les til relevante politikredse, deltager i koordinerende efterforskningsmøder i u dlandet, identificerer filer med børnepornografisk indhold samt opdaterer og koordinerer bi lled- databaser, foretager  koordinering  med  udenlandske  myndigheder  med  henblik  på  opdatering  af hashset (elektronisk fingeraftryk på kendt børnepornografisk materiale), deltager i internationale møder med henblik på etablering af en international billedd  ata- base vedrørende børnepornografi og med henblik på identifikation af o   fre. Internationalt samarbejde på andre områder