Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. august 2005 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-748/21-0168 Dok.: BGJ40063 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T om Europa-Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (KOM(2005) 305 endelig) Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af Rådets    forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordningen). Formålet med for slaget er at forbedre fremsen- delse og forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mel- lem medlemsstaterne, at forenkle anvendelsen af visse af forordningens bestemmelser samt at forbedre retssikkerheden for rekvirenten og adressaten. Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anligge nder) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således  – som forkyndelsesforordningen – vil være bindende for eller finde anvende  lse i Danmark. Fra dansk side er man overordnet positiv over for initiativer, der har til formål at forbedre og fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 2 - mellem EU-medlemsstaterne, ligesom man fra dansk side er positiv over for formålet om at fo r- enkle proceduren og sikre en bedre retssikkerhed. 1. Baggrund Rådet vedtog den 29. maj 2000 forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsst aterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordnin- gen). Forordningen har til formål at fremskynde fremsendel sen af dokumenter, som skal ske di- rekte mellem de lokale (fremsendende og modtagende) instanser, der udpeges af medlemsstater- ne. Siden forordningen trådte i kraft  den 31. maj 2001 har Kommissionen indsamlet oplysninger om anvendelsen af forordningen. I december 2002 blev de første erfaringer med forordningen drøftet på en samling i Det Eur   opæ- iske Retlige netværk på det Civil   - og Handelsretlige områ de. Kommissionen arrangerede i juli 2003 en offentlig høring om forordningens anvendelse, hvor bl.a. de myndigheder, der anvender forordningen, kunne udveksle synspunkter. Kommissionen iværksatte endvidere en konsulentundersøgelse af forordningens anve   ndelse, og på et møde i april 2004 i Det Rådgivende Udvalg for forkyndelse af dokumenter blev unders   ø- gelsens resultater og eventuelle tilpasninger i forordningen drøftet. Den 1. oktober 2004 vedtog Kommissionen en rapport om anvendelsen af forordningen. Rappor- ten konkluderede, at forordningen generelt har ført til en bedre og hu rtigere fremsendelse og for- kyndelse af dokumenter mellem medlemsstaterne. Endelig afholdt Kommissionen i februar 2005 en offentlig høring over rapporten. Høringen for  e- gik på basis af et skriftligt oplæg, der indeholdt en række konkrete forslag til mulige æ ndringer af forordningen. Kommissionen har nu fremsat et forslag af 7. juli 2005 til Europa-Parlamentets og Rådets fo r- ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. Forkyndelsesforordningen er vedtaget med hjemmel i afsnit VI i EF-traktaten (EF - Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65). Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der for e-

- 3 - slås i henhold til afsnit IV i EF -Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre a nliggender). Forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag om ændring af forkyndelsesforordningen ligel  edes er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark heller ikke i en kommende vedtagelse af dette forslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvende   lse i Dan- mark. Den danske regering har imidlertid efter forudgående  forelæggelse for   Folketingets Europaud- valg anmodet om, at Danmark bliver tilknyttet forkyndelsesforordningen. Rådet bemyndigede i 2003 Kommissionen til at føre forhandlinger om   en aftale herom med Danmark. Kommissionen har herefter fremsat et forslag til Rådets afgørelse  r om undertegnelse og om indgåelse af  en såkaldt parallelaftale mellem Fællesskabet og Danmark, der    muliggør Danmarks tilknytning på mellemstatsligt grundlag til de reg ler, der følg er af forkyndelsesforord- ningen. Kommissionens forslag, der er bilagt udkast til parallelaftale, blev oversendt til Folketin- gets Europaudvalg og Retsudvalg den 1. juli 2005. Det forventes, at parterne inden for kort tid vil kunne undertegne parallelaftalen, hvilket for Danmarks vedkommende vil ske med forbehold for Folketingets senere godkendelse af aftalen i henhold til grundlovens § 19. Europa-Parlamentet skal høres forud for indgåelsen af paralle  lafta- len. Gennemførelsen af parallelaftalen kræver lovændri ng i Danmark. Udkastet til parallelaftale fastsætter i   artikel 3 en procedure i tilfælde af, at der vedtages æ ndrin- ger af forkyndelsesforordningen. Efter udkastet deltager Danmark ikke i vedtagelsen af ændri  n- ger af forordningen, der som ovenfor nævnt   ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Hvis en parallelaftale i overensstemmelse med udkastet træder i kraft, skal   Danmark inden for 30 dage meddele,om   man vil tiltræde   ændringer  ne. Meddeler Danmark, at man tiltræ- der ændringerne,   vil disse ændringer gælde som folkeretlige forpligtelser mellem fællesskabet og Danmark. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre ændringer   ne, anses parallelaftalen som udgangspunkt for at være ophørt. 2. Indhold Formålet med forslaget  om ændring af forkyndelses  forordningen er at forbedre fremsendelse og forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem med- lemsstaterne, at forenkle anvendelsen af visse af forordningens bestemmelser samt at forbedre retssikkerheden for rekvirenten og adressaten.

- 4 - I overensstemmelse hermed indeholder forslaget følgende  ændringer og præciseringer : Forslagets artikel 1, stk. 1, indeholder en ændring af forkyndelsesforordningens artikel 7, stk. 2, om forkyndelse hurtigst muligt, således at  den modtagende instans under alle omstændigh  eder skal foretage forkyndelse inden for en måned efter modtagelsen af dokumentet. Des uden be- stemmes det, at den modtagende instans omgående skal underrette den fremsendende i nstans, hvis det ikke har været muligt at f  oretage forkyndelse. Sætningen   ”Fristen beregnes efter modtagerstatens lovgivning”    slettes . Herefter skal fristerne i forordningen beregnes efter reglerne i Rådets forordning 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsæ   ttelse af regler for tidsfrister, datoer og tidspunkter. Artikel 1, stk. 2, indebærer en ændring af forordningens artikel 8 om adressatens mulighed for at nægte at modtage dokumentet  , såfremt sprogkravene ikke er opfyldt . Der indføres i  artikel 8, stk. 1, en frist på en uge, inden for hvilken adressat en kan nægte at modtage et dokument   og returne- re det. Der indføres en pligt til (også) skriftligt at underrette adressaten om retten til at nægte at modtage dokumentet. Endvidere præciseres det, at adressaten også straks ved forkyndelsen kan nægte at modt age et dokument direkte over for den, der forkynder dokumentet. Efter den nugældende bestemmelse kan et dokument   ikke nægtes modtaget er affattet på et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår. Sætningen ”af afsende  rstatens sprog”   foreslås slettet, således at det er tilstrækkeligt, at adressaten forstår det sprog, dok umentet er affattet på, uanset dette er afsenderstatens sprog eller ej. I artikel 8, stk. 1, tilføjes ordene  ”eller ikke er ledsaget af en oversættelse til et af diss    e sprog”, således at det præciseres, at såfremt et dokument ikke er affattet på et af de i artikel 8, stk. 1, omhandlede sprog, skal ikke alene oversættelsen, men også originaldokumentet forky   ndes. Som nyt artikel 8, stk. 3, indsættes en bestemmelse om,   at såfremt adressaten berettiget har næ   g- tet modtagelsen af et dokument, kan der rettes op på forkyndelsesfejl ved i overensste mmelse med bestemmelserne i forordningen at forkynde en oversættelse af dokumentet. I såda   nne tilfæ  l- de gælder den dato, på hvilken    oversættelsen er forkyndt i overensstemmelse med l  oven i mo d- tagerstaten, som forkyndelsesdato. Hvis et dokument i henhold til en medlemsstats lovgivning skal forkyndes inden for en bestemt frist, for at rekvirenten bevarer sine rettigheder, er forkyn- delsesdatoen i relation til rekvirenten dog den dato, på hvilken det oprindelige dokument blev forkyndt.

- 5 - Forslagets artikel 1, stk. 3, indebærer en ændring af forordningens artikel 9 om fastlæggelse af forkyndelsesdatoen. Den gældende artikel 9   erstattes af en enklere bestemmelse, hvorefter for- kyndelsesdatoen er den dato, på hvilken dokumentet forkyndes i overensstemmelse med mo dta- gerstatens lovgivning. Hvis et dokument i henhold til en medlemsstats lovgivning skal være fo  r- kyndt inden for en bestemt frist, for at rekvirenten bevarer sine rettigheder, er den dato, der gæ  l- der i forhold til rekvirenten, dog den, der er fastsat i lovgivningen i den pågældende me   dlems- stat. Ved forslagets artikel 1, stk. 4, indsættes et nyt afsnit i forordningens artikel 11, stk. 2,   om om- kostninger i forbindelse med forkyndelsen. Herefter skal omkostninger, der skyldes brug af en stævningsmand eller anden person, der er kompetent ifølge medlemsstatens lovgivning, b   eregnes efter et af den pågældende medlemsstat på forhånd fastsat gebyr under overholdelse af princip- perne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om fastsatte gebyrer. Artikel 1, stk. 5, tager sigte på at lette adgangen til  postforkyndelse i forordningens artikel 14. Herefter har hver medlemsstat adgang til at lade forkyndelse af retslige dokumenter for personer, der er bosat i en anden medlemsstat, foretage direkte ved brug af posttjenester i form af rekom- manderet brev med modtagelsesbevis eller tilsvarende. Muligheden for, at en medlemsstat kan modsætte sig direkte forkyndelse på sit territorium, som bestemt i forordningens artikel 15, stk. 1, slettes ifølge  forslagets artikel 1, stk. 6. Enhver, der har interesse i en retssag, kan således lade forkyndelse af retsli ge dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerst aten. Ved indsættelse af en ny artikel 15 a præciseres det, at reglerne i artikel 8 om nægtelse af at modtage dokumentet og reglerne i artikel 9 om forkyndelsesdato ligeledes gælder for de fre  m- sendelses- og forkyndelsesmetoder, der er omhandlet i forordningens afdeling 2 om andre former for fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter, jf. forslagets artikel 1, stk. 7. Efter forslagets artikel 1, stk. 8, slettes kravet i forordningens artikel 17 og 23 om, at håndb ogen for modtagende instanser og ordlisten skal vedtages ved en kommissionsbeslutning, og kravet om, at de oplysninger, medlemsstaterne fremsender, skal offentliggøres i EU -tidende. I stedet udarbejder Kommissionen en håndbog indeholdende de oplysninger, medlemsstate rne fremsen- der, der jævnligt opdateres og gøres elektronisk ti   lgængelig. Bilagene til forordningen ændres i overensstemmelse med den nye formulering af artikel 7 og 8, ligesom der indføres en ny standardformular om underretning af adressaten om dennes ret til at nægte at modtage et dokument, jf. forslagets   artikel 1, stk. 9. Endvidere er der i bilagene indføjet

- 6 - referencenumre på de fremsendende og modtagende instanser samt henv isninger til de nye sprog, der manglede. 3. Gældende dansk ret 3.1. Retsplejelovens kapitel 17 (§§ 153 -165) indeholder regler om forkyndelse. Efter retsplejelo- vens § 155 kan forkyndelse ske ved brevforkyndelse, digital forkyndelse, postforkyndelse eller stævningsmandsforkyndelse. Regler om forkyndelse over for personer med bopæl eller opholdssted i udlandet (processuelle udlændinge) findes i retsplejelovens §§ 158 og 159. Forkyndelse over for personer med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet sker v  ed brevfor- kyndelse eller på en måde, der er foreskrevet ved konvention eller vedkommende lands lov, jf. retsplejelovens § 158. Ved brevforkyndelse forstås en forkyndelse pr. brev, hvor modtag eren kvitterer for modtagelsen af dokumentet. Brevforkyndelse er således frivillig for modtag eren. Forkyndelse kan ske ved annoncering i Statstidende, hvis den pågældende fremmede myndi   ghed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter retsplejelovens § 158, jf. retsplejelovens § 159. Dokumentet skal tillige sendes til modtageren med posten. 3.2. Da forkyndelsesforordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, sker forkyndelse i Danmark af udenlandske dokumenter og i udlandet af danske dokumenter på ba g- grund af Haagerforkyndelseskonventionen fra 1965. Konventionen er i dag gældende i fo  rhold til en lang række lande i og uden for Europa, men   er inden for Den Europæiske Union   erstattet af forkyndelsesforordningen. Haagerforkyndelseskonventionen fastslår, at den almindelige fremg angsmåde for forkynde lse mellem de kontraherende stater er ved fremsendelse til modtagerstatens centrale myndighed (for Danmarks vedkommende Justitsministeriet), der herefter drager omsorg for, at dokumentet for- kyndes. Konventionen giver dog også mulighed  for at anvende andre former for forkyndelse: Frivillig forkyndelse kan ske direkte ved afsenderstatens diplomatiske eller konsulære repr  æ  sen- tanter. Enhver kontraherende stat kan dog erklære, at den modsætter sig denne form for forky n- delse på sit territor ium, medmindre dokumentet skal forkyndes for en statsborger i afsendersta- ten. Danmark har ikke afgivet en sådan erklæring.

- 7 - Dokumentet, der skal forkyndes, kan fremsendes til de kompetente myndigheder i modtagersta- ten ad konsulær vej og, hvis særlige forho ld gør dette nødvendigt, ad diplomatisk vej. Forkyndelse, herunder tvangsforkyndelse, kan ske direkte, ved at rekvirenten henvender sig til den kompetente person i modtagerstaten. Enhver kontraherende stat kan dog erklære, at den modsætter sig en sådan di   rekte forkyndelse på sit territorium. Danmark har afgivet en sådan e  r- klæring, og denne form for direkte forkyndelse kan derfor ikke anvendes i Danmark. Dokumenter kan endvidere fremsendes med posten direkte til modtageren, medmindre modta- gerstaten erklære  r at modsætte sig dette. Det fremgår ikke af konventionen, om en sådan fre m- sendelse skal betragtes som en forkyndelse. Danmark har ikke afgivet nogen erklæring om at modsætte sig fremsendelse med posten. Mellem Danmark og de nordiske lande gælder   Den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp, jf. bekendtgørelse nr. 100 af 15. september 1975 (Lovtidende C)   . 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af det danske forbehold vedr ørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bi   n- dende for eller finde anvendelse i Danmark. Som nævnt forventes det  , at der inden for forholdsvis kort tid vil kunne indgås  en såkaldt p aral- lelaftale mellem Fællesskabet og Da  nmark om tilknytning på mellemstatsligt grundlag til fo r- kyndelsesforordningen. Gennemførelsen af parallelaftalen i dansk ret kræver lovændring. 5. Høring Forslaget er sendt i høring hos: Domstolsstyrelsen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Sø - og Handels- retten,  præsidenterne  for  Københavns  Byret  og  retterne  i  Århus,  Odense,  Ålborg  og  Roskilde, Den  Danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Advokatrådet,  Beskæftigelse s- ministeriet,  Forbrugerrådet,  Håndværksrådet,  Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd,  Forsi kring  & Pension,  Finansrådet,  Realkreditrådet,  Liberale  Erhvervs  Råd,  Dansk  InkassoBranchefo   rening, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, HTS - Interesseorganisation,   Byggeriets   Firkant,   Danske   Entreprenører,   Danmarks   Rederifo rening,

- 8 - Danmarks  Rejsebureauforening,  Dansk  Postordrehandel,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Akade- mikernes  Centralorganisation,  Landsorganisationen  i  Danmark,  3F,  Politiforbundet  i  Danmark og HK Landsklubben Dommerkontorerne. Når høringsfristen er udløbet, vil høringssvarene og en høringsoversigt blive sendt til Folketi n- gets Europaudvalg og Retsudvalg. 6. Nærhedsprincippet Kommissionen anfører  om forholdet til subsidiaritet og proportionalitet, at formålet med fo rsla- get ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemsstaterne selv, fordi de ikke kan garantere ækv  i- valens i de regler, der gælder i Fællesskabet. Denne målsætning kan kun nås på fælle sskabsplan. Af et foreløbigt nærhed   snotat om forslaget, der er sendt til Folketingets Europaudvalg og Rets- udvalget den 22. juli 2005, fremgår, at forslaget  har til formål  at forbedre fremsendelse og for- kyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem med- lemsstaterne, at forenkle anvendelsen af visse af bestemmelserne i Rådets foror dning (EF) 1348/2000 og at forbedre retssikkerheden for rekvirenten og adressaten. På den baggrund fi nder regeringen på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet er overhold t. 7. Andre medlemsstaters kendte holdninger Der foreligger ikke oplysninger om de øvrige medlemsstaters holdninger, der gør det muligt at angive disse. 8. Foreløbig generel dansk holdning Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og   indre anliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor. Fra dansk side er man overordnet positiv over for initiativer, der har til formål at forbe dre og fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem EU-medlemsstaterne, ligesom man fra dansk side er positiv over for formå let om at for- enkle proceduren og sikre en bedre retssikkerhed for rekvirenten og adressaten. 9. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Grundnotatet er tillige sendt til Folketingets Retsudvalg.

- 9 - Forslaget tillige med et foreløbigt nærhedsnotat er    den 22. juli 2005 sendt til Folketingets Euro- paudvalg og Retsudvalg.