Vejledning om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og benådning (udsættelses  - og benådningsvejledningen) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning 1.   Reglerne   om   udsættelse   med   fuldbyrdelse   af   fængselsstraf   og   om   den   administrative behandling af sager om benådning findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel 5. Lovens §§ 10 -13 har følgende ordlyd: »§ 10. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når 1) hensynet til den dømte, herunder dennes arbejds -, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold taler herfor, og 2) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udsættelse af straffuldbyrdelsen. § 11. Justitsministeren fastsætter regler om behandlinge  n af sager om udsættelse af straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager om benådning. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning e  fter § 12. § 12. Søger en dømt på fri fod rettidigt om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller om benådning, skal straffuldbyrdelsen udsættes, indtil der er truffet afgørelse i sagen. Stk. 2. Såfremt den dømte tidligere har fået straffuldbyrdelsen udsat ell er har fået afslag på en ansøgning om udsættelse eller benådning, skal straffuldbyrdelsen kun udsættes under behandlingen af den nye ansøgning, når denne indeholder nye væsentlige oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt  er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning. § 13. Udsættelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold. Udsættelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen. Stk. 2. Såfremt den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilladelsen til udsættelse af straffuldbyrdelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen herefter påbegyndes snarest muligt.   « 2.    I    tilknytning    hertil    har    Justitsministeriet,    Direktoratet    for    Kriminalforsorgen,    udstedt bekendtgørelse om uds ættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af  sager  om  benådning  (udsættelses   -  og  benådningsbekendtgørelsen)  og  cirkulære  om  udsættelse med   fuldbyrdelse   af   fængselsstraf   og   den   administrative   behandling   af   sager   om   benådning (udsættelses  - og benådningscirkulæret) samt denne vejledning.

Afsnit II Udsættelse Kapitel 2 Anvendelsesområdet for reglerne om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf Sager omfattet af reglerne om udsættelse 3.  Det  retlige  grundlag  for  fuldbyrdelse  af  fængselsstraf  er  en  dom  i  en  straffesag,  hvor  der  er fastsat en ubetinget fængselsstraf eller truffet afgørelse om fuldbyrdelse heraf. Spørgsmål  om  udsættelse  med  fuldbyrdelse  vil  således  først  være  aktuelt – og  dermed  genstand for administrativ behandling – når der foreligger en endelig dom. Det er endvidere en betingelse for at give tilladelse til udsættelse, at den pågældende fængselsstraf ikke er blevet iværksat endnu. Sager, der ikke er omfattet af reglerne om udsættelse 4. Reglerne om udsættelse om  fatter ikke følgende ansøgninger: 1) Ansøgning om udsættelse med at fuldbyrde forvandlingsstraf for bøde (udsættelses - og benådningsbekendtgørelsens § 1, stk. 4). En sådan ansøgning skal i stedet behandles efter reglerne om henstand med betaling af bøde i  bl.a. straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 2. 2) Ansøgning om udsættelse af frihedsstraf pålagt eller idømt i militære straffesager (udsættelses - og benådningsbekendtgørelsens § 17). Ansøgninger herom behandles af auditøren. 3) Ansøgning om udsættelse med a   t fuldbyrde fængselsstraf idømt militært personel. Kompetencen til at meddele udsættelse tilkommer rettergangschefen efter forhandling med politiet (den militære retsplejelovs § 26). 5. Reglerne om udsættelse, herunder denne vejledning, finder i øvrigt ikk   e anvendelse i forhold til ansøgninger   om   udsættelse   fra   dømte,   der   er   varetægtsfængslet   efter   endelig   dom,   indtil straffuldbyrdelsen  kan  iværksættes.  Løsladelse  kan  i  givet  fald  kun  ske  efter  politiets  eller  rettens bestemmelse  i  medfør  af  retsplejelovens   regler  om  varetægtsfængsling.  Ansøgning  om  udsættelse skal derfor behandles som en anmodning om løsladelse, der skal forelægges politiet eller retten. Kapitel 3 Retningslinier for afgørelse om udsættelse Hensynene ved udsættelse 6.  Efter  straffuldbyrdelseslovens  §  10  kan  justitsministeren  eller  den,  der  bemyndiges  dertil, bestemme, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når hensynet til den dømte, herunder dennes arbejds -, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forh  old, taler for det, og når hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udsættelse. Ved  afgørelsen  af,  om  der  bør  gives  tilladelse  til  udsættelse  med  fuldbyrdelse  af  fængselsstraf, skal  der  således  foretages  en  afvejning  af  hensynet  til  den  dømte,  herunde  r  dennes  arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold, over for hensynet til retshåndhævelsen. Hensynet til retshåndhævelsen 7. Det er udgangspunktet, at hensynet til retshåndhævelsen kræver en umiddelbar fuldbyrdelse af en   fængselsstraf.     Der   skal   på   den   baggrund   udvises   større   tilbageholdenhed   med   at   tillade

udsættelse,  jo  længere  fængselsstraf  den  dømte  skal  udstå,  jo  længere  tid  der  er  forløbet  siden endelig dom, og jo længere udsættelse der søges. 8.  Hvis  hensynet  til  retshåndhævelsen herefter  med  vægt  taler  for  umiddelbar  udståelse,  kan hensynet til den dømte, hvis et sådant hensyn har en vis styrke, efter omstændighederne medføre, at den  dømte  ganske  vist  skal  påbegynde  udståelsen  af  en  del  af  fængselsstraffen  snarest,  mens fuldbyrdelsen af den resterende del af fængselsstraffen i øvrigt udsættes (opdeling). 9.  Hensynet  til  retshåndhævelsen  taler  med  særlig  vægt  imod  udsættelse,  hvis  den  dømte  er straffet  for  forbrydelse  forbundet  med  vold  eller  trussel  om  vold,  f.eks.  voldtægt  eller  r  øveri.  Det samme  gælder  i  tilfælde,  hvor  et  særligt  retshåndhævelseshensyn  gør  sig  gældende,  f.eks.  ved overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249 i trafikforhold, eller hvis den dømte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet eller har erkendt et nyt strafbart forhold, samt hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som må ligestilles hermed. 10. Udsættelse bør ikke tillades, hvis der er oplysninger i sagen, som indebærer, at udsættelse med fuldbyrdelsen  må  antages  at  ville  opretholde,  bestyrke   eller  skabe  en  risiko  for  unddragelse  af straffens fuldbyrdelse. Hensynet til den dømte 11.   Det   er   generelt   en   forudsætning   for   tilladelse   til   udsættelse,   at   udsættelsen   efter   de oplysninger,  der  er  i  sagen,  kan  antages  at  forhindre  eller  reducere  helbredsmæssige  eller  sociale skadevirkninger for den dømte eller dennes familie. Hensyn, der tillægges betydelig vægt 12. Der kan forekomme hensyn af en sådan vægt, at kun modhensyn af meget betydelig vægt vil være til hinder for udsættelse. Der tages således eft er praksis vidtgående hensyn til den  dømtes helbred , navnlig hvis udståelsen af  straffen  her  og  nu  må  antages  at  medføre  risiko  for  helbredsforringelse  eller  gribe  særlig forstyrrende ind i en igangværende behandling eller rekonvalescens. Det samme gælder    hensynet til hjemmeboende børn , eventuelt tillige til pleje af et alvorligt sygt familiemedlem,   i   tilfælde,   hvor   den   dømte   er   alene   om   at   bære   forpligtelsen,   eller   hans tilstedeværelse i hjemmet i øvrigt er påkrævet, og et socialt netværk enten slet ikke f indes eller ikke vil være i stand til at yde den nødvendige bistand under strafudståelsen. Der tages tilsvarende vidtgående hensyn i tilfælde, hvor udsættelse er nødvendig for at undgå et egentligt økonomisk sammenbrud  for den dømte. Dømte, som ikke er fyl dt 23 år, skal normalt have tilladelse til udsættelse, hvis dette er nødvendigt for at undgå, at den dømte mister muligheden for at gennemføre     en igangværende uddannelse eller et læreforhold. Andre hensyn 13. I andre tilfælde kan  forhold af betydning  for d  en dømtes erhverv, beskæftigelse, uddannelse eller økonomi tillægges betydning, når der ikke foreligger væsentlige modhensyn, og hvis formålet normalt vil kunne opnås ved at tillade udsættelse i indtil 6 måneder, eventuelt højst indtil ca. 1 år, efter at fuldbyrdelsen kunne være iværksat. Har  den  dømte  opnået  tilladelse  til  at  udstå  straffen  på  bopælen  under  intensiv  overvågning  og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a, bør udsættelse ikke tillades, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen,   vil kunne indeholdes i det aktivitetsskema, der udarbejdes for den dømte.

Politiet  skal  derfor,  forinden  der  træffes  afgørelse,  i  disse  tilfælde  indhente  en  udtalelse  fra  den afdeling  af  kriminalforsorgen,  der  skal  føre  tilsyn  og  kontrol  med  den  dømte,  jf.    §  1,  stk.  4,  i udsættelses  - og benådningscirkulæret. Særligt om voldssager m.v. og voldtægtssager 14.  Er  den  dømte  straffet  efter  straffelovens  §  119,  §  123,  §  216  eller  §§  244 -246  kan  en ansøgning om udsættelse som altovervejende hovedregel i overensstem   melse med hidtidig praksis ikke imødekommes, medmindre ansøgningen skyldes udtalte hensyn til den dømte af den art, som med betydelig vægt taler for udsættelse, jf. pkt. 12. Udsættelse kan også ske, hvis der foreligger andre helt ekstraordinære omstændighe der. 15.  Er  ansøgningen  begrundet  med,  at  straffuldbyrdelse  her  og  nu  vil  medføre,  at  den  dømte mister sit arbejde eller må ophøre med sin uddannelse, bør denne kun imødekommes i de tilfælde, hvor ansættelsen eller uddannelsen skønnes at have afgørende bet ydning for den dømtes mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kapitel 4 Udformning af afgørelse om udsættelse m.v. 16.  Afslag  meddeles  skriftligt.  Afslag,  herunder  ansøgninger  som  ikke  imødekommes  fuldt  ud, skal efter forvaltningsloven være be  grundet og ledsaget af klagevejledning. Tilladelse til udsættelse skal ligeledes meddeles skriftligt. 17. Udsættelsesperioden  skal  i  tilladelsen  være  afgrænset  til  et  bestemt  tidsrum  (udsættelses -  og benådningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2). Er  der  med  afsoningsinstitutionen  aftalt  en  bestemt  dato,  hvor  den  dømte  kan  modtages  efter udsættelsesperiodens   udløb,   affattes   tilladelsen   således,   at   fuldbyrdelsen   af   fængselsstraffen udsættes  præcist  til  den  aftalte  dato.  Som  regel  affattes  tilladelsen  dog  således,  a t  fuldbyrdelsen udsættes til et tidspunkt efter udløbet af udsættelsesperioden (normalt den 1. eller 15. i en måned), hvor pladsforholdene i afsoningsinstitutionen tillader, at indkaldelse kan finde sted. Er der givet tilladelse til at udstå straffen på bo  pælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens  kapitel  13  a,  affattes  tilladelsen  således,  at  fuldbyrdelsen  udsættes  til  et tidspunkt efter udløbet af udsættelsesperioden (normalt den 1. eller 15. i  en måned), hvor straffen efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse vil blive iværksat. 18. Er fuldbyrdelsen kun udsat eller yderligere udsat for en del af straffen (opdeling), er det kun muligt  at  angive  længden  af  den  straf,  den  dømte  skal  udstå  i  den  første  periode.  Reststraffet iden kan derimod ikke angives præcist, før den kan beregnes konkret, jf. strafberegningsbekendtgørelsens § 16. 19.  Tilladelse  til  udsættelse,  der  ikke  er  begrænset  til  et  bestemt  tidsrum,  kan  kun  gives  af Justitsministeriet,  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen,  i  tilfælde,  hvor  den  dømte  er  ramt  af  en alvorlig lidelse (udsættelses  - og benådningsbekendtgørelsens § 4). 20. Udsættelse af straffuldbyrdelsen betinges efter straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1, af, at den dømte  ikke  begår  strafbart  forhold.  Udsæt telse  kan  endvidere  betinges  af,  at  den  dømte  i  øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. Det  skal  således  anføres  i  tilladelsen,  at  den  er  betinget  af,  at  den  dømte  ikke  begår  strafbart forhold i udsættelsesp  erioden.

21. Der kan fastsættes andre vilkår, som den dømte skal overholde i udsættelsesperioden. Vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen kan kun fastsættes efter aftale med vedkommende afdeling. Er  udsættelse  givet  af  hensyn  til  den  dømtes  arbejdsmæssige  el ler  uddannelsesmæssige  forhold, skal   den   dømte   normalt   gøres   bekendt   med,   at   tilladelsen   bortfalder,   hvis   arbejds  -   eller uddannelsesforholdet ophører. Kapitel 5 Tilbagekaldelse af tilladelse til udsættelse Generelt om tilbagekaldelse 22.  Virkningen  af,   at  en  tilladelse  til  udsættelse  bliver  tilbagekaldt,  er,  at  fuldbyrdelsen   af fængselsstraffen herefter skal påbegyndes snarest muligt. 23. Efter straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 2, kan en tilladelse til udsættelse tilbagekaldes, hvis den    dømte    ikke    overhol der    de    vilkår,    der    er    fastsat    for    tilladelsen    til    udsættelse    af straffuldbyrdelsen,  eller  hvis  nye  oplysninger  tilvejebringes,  hvorefter  den  dømte,  før  tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vur dering i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen foretages på tilsvarende måde som anført i pkt. 6 -15. 24. Politiet træffer afgørelsen i 1. instans, også i tilfælde hvor tilladelse til udsættelse er givet af Justitsministeriet,  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen.  Er  afgørelsen  truffet  efter  udsættelses   -  eller benådningsbekendtgørelsens  §  3  om  foreløbig  udsættelse  med  henblik  på  eventuel  efterfølgende benådning, skal sagen dog forelægges for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse. Er der fastsat vilkår om tilsyn, skal forelæggelse  ske gennem den afdeling af kriminalforsorgen, der fører tilsynet med den dømte. 25. Tilbagekaldelse skal ske skriftligt. Afgørelsen skal efter forvaltningsloven være begrundet og ledsaget af klagevejledning. Særligt om tilbagekaldelse på grund af strafbart forhold 26.  Også  i  tilfælde,  hvor  den  dømte  begår  strafbart  forhold  i  udsættelsesperioden,  skal  der foretages  en  konkret  vurdering  af,  om  tilladelsen  til  udsættelse  skal  tilbagekaldes,  men  det  nye strafbare forhold medfører, at hensynet til retshåndhævelsen nu må tillægges yderligere vægt. Hensynet  til  retshåndhævelsen  vil  derfor  typisk  medføre  tilbagekaldelse.  Er  udsættelsen  sket  på grund  af  hensyn  til  den  dømte,  som  tillægges  betydelig  vægt,  jf.  pkt.  12, bør  der  dog  udvises tilbageholdenhed med at tilbagekaldelse i tilfælde, hvor et sådant hensyn fortsat er aktuelt. 27.  Sigtelse  for  nyt  strafbart  forhold,  der  medfører  varetægtsfængsling,  vil  typisk  bevirke,  at udsættelsen ikke længere tjener det formål, so m oprindeligt begrundede  den.  I så fald kan politiet træffe afgørelse om, at tilladelsen til udsættelse betragtes som bortfaldet. Kapitel 6 Opsættende virkning af ansøgning om udsættelse eller benådning Virkningen af, at en ansøgning har eller tillægges op   sættende virkning 28. I de tilfælde, hvor en ansøgning om udsættelse eller benådning har eller tillægges opsættende virkning,    skal    straffuldbyrdelsen    udsættes,    indtil    der    er    truffet    afgørelse    i    sagen,    jf. straffuldbyrdelseslovens § 12.

Iværksættelse af str affuldbyrdelsen må således ikke finde sted, før der er truffet afgørelse i sagen om  udsættelse  eller  benådning.  Er  den  dømte  blevet  indkaldt  til  udståelse  af  sin  fængselsstraf, bortfalder indkaldelsen, hvis den dømte ikke inden datoen for fremmøde har fået    meddelelse om, at der  er  truffet  afgørelse  i  sagen  om  udsættelse  eller  benådning  (iværksættelsesbekendtgørelsens  § 10).  Tilsvarende  gælder  i  tilfælde,  hvor  den  dømte  har  fået  tilladelse  til  udståelse  af  straffen  på bopælen under intensiv overvågning og ko   ntrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Tilfælde, hvor en ansøgning altid har eller skal tillægges opsættende virkning 29. Efter straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1, er der 2 betingelser, som skal være opfyldt, for at en ansøgning  – automatisk - har opsættende virkning. Den ene betingelse er, at   den dømte er på fri fod (pkt. 30), og den anden betingelse er, at ansøgningen skal være indgivet rettidigt    (pkt. 31-33). En ansøgning fra en dømt, der tidligere har fået straffuldbyrdelsen udsat eller h   ar fået afslag på en ansøgning    om    udsættelse    eller    benådning,    skal    kun    tillægges    opsættende    virkning,    hvis betingelserne efter straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 2, er opfyldt (pkt. 34-37). Endelig  findes  der  i  udsættelses  -  og  benådningsbekendtgørelsens  §  §  6-7  regler  om  opsættende virkning i forskellige tilfælde (pkt. 38  -39 og 40-44). Betingelsen om, at den dømte skal være på fri fod 30. Som anført er det en betingelse, at den dømte er på fri fod. Er den dømte varetægtsfængslet i anledning af en sigtelse for et nyt strafbart forhold, er betingelsen opfyldt fra det tidspunkt, hvor den pågældende måtte blive løsladt efter politiets eller rettens bestemmelse. Spørgsmålet om opsættende virkning bortfalder dog, hvis der til den tid er truffet afgørelse i sagen. Udstår den dømte allerede fængselsstraf i anledning af en anden straffesag, har en ansøgning om udsættelse     vedrørende     den     nye     dom     ikke     opsættende     virkning     på     iværksættelsen     af straffuldbyrdelsen. Betingelsen om, at ansøgningen skal være rettidig 31.  Reglerne  om,  i  hvilke  tilfælde  en  ansøgning  er  indgivet  rettidigt,  findes  i  udsættelses -  og benådningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2  -4, som er nærmere omtalt i pkt. 32  -33. 32. En ansøgning skal normalt være modtaget hos politiet eller i Justitsministeriet, Direkto   ratet for Kriminalforsorgen, senest 20 dage før datoen for fremmøde (udsættelses - og benådningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2). Fristen for rettidig ansøgning har selvsagt kun betydning i tilfælde, hvor den dømte har modtaget indkaldelsen til udståelse af si n fængselsstraf. Under hensyn til, at den dømte normalt indkaldes med et varsel på mindst 1 måned (iværksættelsesbekendtgørelsens  §  12,  stk.  1),  vil  der  i  almindelighed  være  tilstrækkelig  tid  til – inden  datoen  for  fremmøde   -  at  træffe  afgørelse  i  sagen,  o   gså  i  tilfælde  hvor  politiets  afgørelse påklages  til  Justitsministeriet,  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen.   Tilsvarende  gør  sig  gældende  i tilfælde,   hvor   den   dømte   har   fået   tilladelse   til   at   udstå   straffen   på   bopælen   under   intensiv overvågning og kontrol  efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a, idet den dømte normalt tilsiges med en frist på mindst 1 måned før datoen for fuldbyrdelsens iværksættelse. Fristen  for  rettidig  ansøgning  er  7  dage,  hvis  den  dømte  er  straffet  for  vold  m.v.  eller  voldtægt (udsæ  ttelses-  og  benådningsbekendtgørelsens  §  5,  stk.  3,  nr.  1).  Fristen  er  også  7  dage,  hvis  den dømte i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt  ubetinget  fængselsstraf,  hvis  den  dømte  har  overtrådt  vilkår for  betinget  dom,  og  der  i  den anledning er truffet afgørelse om ubetinget fængselsstraf, eller hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse  har  fået  tilbagekaldt  en  tilladelse  til  at  udstå  straffen  på  bopælen  under  intensiv

overvågning     og     kontrol     eft er     straffuldbyrdelseslovens     kapitel     13     a     (udsættelses  -     og benådningsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 2  -4). Baggrunden for den korte frist er, at den dømte i disse  tilfælde  kan  indkaldes  til  udståelse  af  sin  fængselsstraf  med  et  varsel  på  mindst  10  dage (iværksættelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2 -3). 33.   Hvis   politiets   afgørelse   om   udsættelse   påklages   til   Justitsministeriet,   Direktoratet   for Kriminalforsorgen,  har   klagen  opsættende  virkning,  hvis  den  er  modtaget  hos  politiet  eller  i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, senest 10 dage efter, at politiets afgørelse er meddelt den dømte. I de tilfælde, der er nævnt i pkt. 32, 2. afsnit, er fristen for klage dog 3 hverdage (udsættelses  -   og   benådningsbekendtgørelsens   §   5,   stk.   4).   Det   er   endvi  dere   en   betingelse,   at ansøgningen oprindeligt havde opsættende virkning. Ved almindelig postforsendelse anses afgørelsen normalt for at være kommet frem til den dømte den første hverdag efter afleveringen til postvæsenet, forudsat at forsendelsen i øvrigt er indleveret rettidigt og frankeret korrekt, og at den ikke efterfølgende kommer retur fra postvæsenet. Fristen for rettidig  klage  begynder  at  løbe  fra  den  dag,  hvor  afgørelsen  herefter  må  antages  at  være  kommet frem til den dømte eller til den, som hand ler på den dømtes vegne, f.eks. pårørende eller den dømtes advokat. Opsættende virkning i tilfælde, hvor den dømte tidligere har fået udsættelse eller afslag på udsættelse eller benådning 34. Har den dømte tidligere fået straffuldbyrdelsen udsat eller har   fået afslag på en ansøgning om udsættelse eller benådning, skal politiet kun udsætte straffuldbyrdelsen efter straffuldbyrdelseslovens   §   12,   stk.   2,   under   behandlingen   af   den   nye   ansøgning,   når   denne indeholder nye væsentlige oplysninger, hvis rigtighed så    vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning. Det  er  således  udgangspunktet,  at  hvis  der  tidligere  er  truffet  afgørelse  om  udsættelse  eller benådning vedrørende en fængselsstraf (eventuelt fle re  fængselsstraffe),  har en ny  ansøgning ikke opsættende virkning. 35.  Selv  om  en  ny  ansøgning  således  som  udgangspunkt  ikke    –  automatisk    –  har  opsættende virkning, kan en ny ansøgning efter en konkret vurdering tillægges opsættende virkning, men kun hvis samtlige af følgende betingelser er opfyldt: 1) Ansøgningen skal indeholde nye oplysninger. 2) De nye oplysninger skal være væsentlige. 3) Rigtigheden af de nye oplysninger skal så vidt muligt være godtgjort. 36. Enhver oplysning, som ikke tidligere er indgået i sagen, er  ny, men  oplysningen vil normalt kun  kunne  anses  som  væsentlig  ,  hvis  den  må  antages  at  have  en  sådan  betydning  for  sagen,  at udsættelse  eller  benådning  som  følge  heraf  vil  blive  imødekommet.  Dette  vil  som  regel  kun  være tilfældet, når der e   fterfølgende er indtrådt uforudsete omstændigheder, f. eks. sygdom eller forhold, der berører hensynet til børn eller andre, som tilhører husstanden, og som den dømte tager vare på. Herudover skal oplysningen så vidt muligt være godtgjort. 37. En ny ansøgn ing kan efter en konkret vurdering også tillægges opsættende virkning, hvis der i øvrigt  er  særlig  grund  til  at  afvente  afgørelsen  af  den  nye  ansøgning.  Der  er  kun  tale  om  en begrænset adgang til for politiet at beslutte, at en ansøgning skal tillægges ops ættende virkning. Opsættende virkning i tilfælde, hvor der rejses spørgsmål om eventuel ventetidsbenådning 38. Tager politiet spørgsmålet om eventuel benådning efter udsættelses - og benådningsbekendtgørelsens   §   15   (de   såkaldte   ventetidsbenådninger)   op,   har det   opsættende

virkning for iværksættelsen af straffuldbyrdelsen (udsættelses - og benådningsbekendtgørelsen § 6). Det gælder, hvad enten den dømte ansøger om benådning begrundet med den lange ventetid på at blive indkaldt til strafudståelse, eller politie t tager spørgsmålet op af egen drift. Opsættende virkning af ansøgning om fritagelse for forvandlingsstraf for bøde 39. Indgives der ansøgning om fritagelse for at udstå forvandlingsstraf for bøde på grund af den pågældendes helbredsforhold, har det altid     opsættende virkning for straffuldbyrdelsen, medmindre den   pågældende   tidligere   har   fået   afslag   på   en   ansøgning   om   fritagelse   (udsættelses -   og benådningsbekendtgørelsens § 7). Det  er  således  udgangspunktet,  at  hvis  der  tidligere  er  givet  afslag  på  fritagels  e  for  at  udstå forvandlingsstraf,  har  en  ny  ansøgning  ikke  opsættende  virkning.  Den  nye  ansøgning  skal  dog tillægges opsættende virkning i samme omfang som, hvis der havde været tale om en ny ansøgning om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf, jf. h erved pkt. 35-37. Opsættende virkning i særlige tilfælde 40.  Spørgsmål  om  opsættende  virkning  i  andre  tilfælde  end  dem,  der  er  nævnt  i  pkt.  30 – 39, behandles af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen (udsættelses  - og benådningsbekendtgørelse  ns § 9). Politiet  har  således  ikke  adgang  til  at  tillægge  andre  ansøgninger  fra  den  dømte  opsættende virkning.  Hvis  det  måtte  forekomme  velbegrundet  at  tillægge  en  ansøgning  opsættende  virkning, skal politiet forelægge sagen for Justitsministeriet, Direkto  ratet for Kriminalforsorgen. 41. Straffuldbyrdelsen skal herefter ikke afvente behandlingen af klager til f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol  eller  til  andre  nationale  eller  internationale  organer,  der  ikke  indgår som  led  i  den  almindelige  forvaltningsproces,  medmindre  der  foreligger  særlige  omstændigheder. Det vil i særlige tilfælde kunne forekomme, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, træffer bestemmelse om, at en klage til Folketingets Ombudsmand eller anlæg af   retssag   skal   tillægges   opsættende   virkning   således,   at   straffuldbyrdelsen   udsættes,   indtil ombudsmandens udtalelse eller dommen foreligger. 42.  Justitsministeriet,  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen,  vil  desuden  i  særlige  tilfælde  kunne bestemme,   at   straffuldbyrdelsen   udsættes,   mens   formodede   forudgående   sagsbehandlingsfejl klarlægges, eller hvis der er grund til at afvente en afgørelse om eventuel anbringelse af den dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus efter straffuldbyrdelseslovens § 78. 43.   Justitsministeriet,   Direktoratet   for   Kriminalforsorgen,   kan   endvidere   bestemme,   at   en ansøgning  om  udsættelse  eller  benådning,  der  ikke  er  indgivet  rettidigt  undtagelsesvis  tillægges opsættende  virkning.  Dette  vil  især  komme  på  tale,  hvis  den  sene  indgivels e  af  ansøgningen  er undskyldelig,  eller  der  er  indtrådt  uforudsete  omstændigheder  af  en  sådan  betydning  for  sagen,  at udsættelse eller benådning som følge heraf vil blive imødekommet. 44. Træffer Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, best  emmelse om fuldbyrdelsens udsættelse, vil politiet blive underrettet herom (udsættelses - og benådningscirkulærets § 7, stk. 2). Er der givet tilladelse til udståelse af straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a, vil den afdeling af kriminalforsorgen, der skal føre tilsyn og kontrol med den dømte blive underrettet herom (udsættelses   - og benådningscirkulærets § 7, stk. 3).

Kapitel 7 Opsættende virkning af ansøgning om anketilladelse Opsættende virkni  ng efter rettens bestemmelse 45.    I     nogle     tilfælde     kan     en     dom     i     en     straffesag     kun     ankes     med     tilladelse     fra Procesbevillingsnævnet.  Dette  gælder  visse  byretsdomme,  jf.  retsplejelovens  §  962,  stk.  3,  samt landsrettens domme i ankesager, jf. retsplejelovens § 966, stk. 1. Når der er indgivet ansøgning om anketilladelse, kan henholdsvis landsrettens præsident eller Højesteret beslutte, at fuldbyrdelsen af dommen skal udsættes eller standses, jf. retsplejelovens § 962, stk. 4, og retsplejelovens § 966, stk. 2. Opsættende virkning efter politiets bestemmelse 46. Som oftest vil det imidlertid være mest praktisk, at politiet selv træffer afgørelse om at udsætte eller standse straffuldbyrdelsen, når der er ansøgt om anketilladelse, således at dette spørgsmål ikke behø ver at blive forelagt retten. 47. Procesbevillingsnævnets afgørelse vil i mange tilfælde foreligge, inden iværksættelsesproceduren  må  forventes  at  være  afsluttet.  Der  vil  i  sådanne  tilfælde  ikke  være anledning til særlige foranstaltninger inden Procesbevil  lingsnævnets afgørelse foreligger. Kun når afgørelsen undtagelsesvis ikke er eller kan forventes at være truffet inden datoen for den dømtes  fremmøde  i  afsoningsinstitutionen,  skal  der  tages  stilling  til,  hvorvidt  straffuldbyrdelsen skal udsættes, indtil P  rocesbevillingsnævnets afgørelse foreligger. Afgørelsen bør da normalt gå ud på,  at  fuldbyrdelsen  udsættes,  medmindre  der  foreligger  særlige  omstændigheder.  Træffer  politiet undtagelsesvis beslutning om,  at fuldbyrdelsen ikke skal udsættes, skal politiet v  ejlede den dømte om muligheden for at indgive ansøgning herom til landsrettens præsident eller Højesteret. Tilsvarende gælder, hvis der er givet tilladelse til udståelse af straffen på bopælen under intensiv overvågning  og  kontrol  efter  straffuldbyrdelsesl ovens  kapitel  13  a,  når  afgørelsen  undtagelsesvis ikke er eller kan forventes at være truffet, inden den meddelte dato for fuldbyrdelsens iværksættelse. 48.  Udstår  den  dømte  allerede  fængselsstraf,  eller  er  den  dømte  varetægtsfængslet  efter  endelig dom,  indtil  straffuldbyrdelsen  kan  iværksættes,  skal  straffuldbyrdelsen  ikke  udsættes,  men  den dømte  skal  vejledes  om  muligheden   for   at  indgive   ansøgning  til  landsrettens  præsident  eller Højesteret om standsning af fuldbyrdelsen. 49.  Der  er  næppe  hjemmel  til  admi  nistrativt  at  suspendere  en  ved  dom  fastsat  frakendelse  af førerretten   eller   andre   rettighedsfrakendelser.   I   disse   tilfælde   må   den   dømte   vejledes   om muligheden for at indgive ansøgning til landsrettens præsident eller Højesteret. Særligt om politiets beste  mmelse i voldssager m.v. 50. Er den dømte straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 216 eller §§ 244   -246, og er der ikke reel udsigt til, at en ansøgning om 3. -instansbevilling fra den dømte imødekommes, og  at  Højesteret  i  givet  fald  ville   ændre  sanktionsfastsættelsen,  bør  ansøgningen  normalt  ikke tillægges opsættende virkning. Den dømte skal vejledes om muligheden for at indgive ansøgning til landsrettens præsident eller Højesteret om standsning af fuldbyrdelsen.

Afsnit III Benådning Kapitel 8 Anvendelsesområdet for reglerne om den administrative behandling af sager om benådning Sager omfattet af reglerne om den administrative behandling af sager om benådning 51. Efter grundlovens § 24 kan kongen benåde for straf. Benådning sker ved kongeli  g resolution efter indstilling fra Justitsministeriet, medmindre der er tale om at eftergive frihedsstraffe på indtil 40 dage, eller om at imødekomme en ansøgning om, at en uforskyldt varetægtsperiode, i stedet for at  udløse  erstatning  efter  retsplejeloven s  §  1018  a,  bringes  til  afkortning  i  en  ikke  fuldbyrdet frihedsstraf.  I  disse  tilfælde  er  Justitsministeriet  generelt  blevet  bemyndiget  til  at  træffe  afgørelse om benådning (ved henholdsvis kongelig resolution af 24. juni 1975 og kongelig resolution af 26. august 1981). Afslag  på  benådning  gives  derimod  uden  forelæggelse  for  regenten.  Finder  Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, at benådning bør afslås, får ansøgeren derfor meddelelse om, at der ikke vil blive søgt udvirket benådning (udsæ ttelses - og benådningsbekendtgørelsens § 12, stk. 2). Sager, der ikke er omfattet af reglerne om den administrative behandling af sager om benådning 52.  Reglerne  om  den  administrative  behandling  af  sager  om  benådning  omfatter  ikke  følgende ansøgninger: 1) Ansøgning om benådning for straf pålagt i militære straffesager (udsættelses - og benådningsbekendtgørelsens § 17). 2) Ansøgning om fritagelse for at udstå forvandlingsstraf for bøde i andre tilfælde end, hvor ansøgningen er begrundet i hensynet til den påg  ældende helbredsforhold (udsættelses - og benådningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, 2. pkt.). Kapitel 9 Benådningsgrunde 53. I det omfang der ved kongelig resolution er givet bemyndigelse til det, træffes afgørelse om benådning  af  Justitsministeriet,  Direkto ratet  for  Kriminalforsorgen.  Spørgsmål  om,  hvorvidt  der  i andre  tilfælde  bør  søges  udvirket  benådning,  behandles  også  af  Justitsministeriet,  Direktoratet  for Kriminalforsorgen. 54. Benådning sker efter ansøgning på grundlag af en helt individuel vurdering.    Efter praksis sker der kun benådning i helt ekstraordinære tilfælde. 55.  Benådning  vil  ofte  være helbredsbetinget,  navnlig  f.eks.  i  tilfælde  hvor  iværksættelse  af straffuldbyrdelsen skønnes at ville medføre en væsentlig risiko for alvorlig helbredsforring else. 56.  Humanitetshensyn  kan  i  visse  tilfælde  medføre  benådning,  selv  om  der  ikke  er  risiko  for alvorlig  helbredsforringelse,  f.eks.  hvor  den  dømte  eller  dennes  ægtefælle  lider  af  en  fremskreden uhelbredelig lidelse, eller hvor omfanget af den omsorg og pleje, en dømt skal yde et barn eller en ægtefælle,  som  har  en  kronisk  lidelse,  langt  overstiger,  hvad  der  normalt  kræves  af  forældre  eller ægtefælle.  Humanitetshensyn  kan  desuden  medføre  benådning  for  dømte,  der  er  folkepensionister eller har en tilsvarende alder, i tilfælde, hvor den dømtes ægtefælle lider af en uhelbredelig sygdom,

og det derved søges undgået, at ægtepar efter et livslangt samliv kommer til at leve den sidste tid adskilt fra hinanden. 57.  Alderdomsbetinget  benådning  forekommer  som  følge    af  den  dømtes   -  usædvanligt  høje - alder, eller i tilfælde, hvor den dømte er noget ældre end 70 år samtidig med, at afsoning på grund af den dømtes helbred må antages at blive særlig belastende. 58.   Efter   praksis   sker   der   desuden   benådning   i   særlige   tilf   ælde,   hvor   en igangværende resocialisering  bringes  i  fare,  fordi  fortiden  kaster  skygger  ind  i  en  ny,  ellers  kriminalitetsfri tilværelse.  Det  kan  være  et  gammelt  forhold,  som  ikke  tidligere  er  kommet  frem  til  domfældelse, eller der kan henstå en gammel fri hedsstraf, som ikke er blevet fuldbyrdet. Der kan eventuelt også i løbet af en ellers positiv udvikling være tale om et enkeltstående, mindre alvorligt tilbagefald. Der stilles i praksis bl.a. følgende strenge krav: 1) Der skal være klare tegn på en positi   v, radikal social forandring i den dømtes tilværelse. 2) Stabiliseringen skal bygge på forhold, som tyder på en varig forandring. 3) Den dømte skal i et tidsrum på hen imod 1½ år ikke have begået strafbart forhold, og recidivrisikoen skal bedømmes som ring e. 4) Den dømte skal i yderligere 1 år have været undergivet tilsyn af kriminalforsorgen. Den dømte må herunder fortsat ikke have begået strafbart forhold. 5) Efter 1 års betinget udsættelse indhenter Justitsministeriet udtalelse fra tilsynsmyndigheden om forløbet af udsættelsesperioden. Hvis udsættelsesperioden er forløbet tilfredsstillende, og den dømte ikke har begået nyt strafbart forhold, vil Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, men altså først på dette tidspunkt, søge udvirket benåd ning. 59. Har den dømte været varetægtsfængslet under sagen, skal der ske afkortning i den idømte straf efter reglerne i straffelovens § 86. I tilfælde, hvor den dømte forud fra strafudståelsen uforskyldt har været varetægtsfængslet i en anden sag, er der derimod ikke hjemmel til afkortning. Den dømte har derimod  et  erstatningskrav,  jf.  retsplejelovens  §  1018  a.  Hvis  den  dømte  ønsker  det,  vil  det  ofte være  hensigtsmæssigt  at  lade  den  dømte  give  afkald  på  en  sådan  erstatning  mod  til  gengæld  ved strafeftergivelse (benådning) at få   afkortet frihedsberøvelsen i den straf, den dømte skal eller er ved at udstå . 60. Er der konstateret fejl ved strafudmålingen , f.eks. fordi straffen urigtigt er blevet udmålt som fællesstraf, eller er   straffelovens § 89 a ved en fejl ikke blevet bragt i anvendelse, kan der - under forudsætning af, at retten og normalt også anklagemyndigheden anbefaler det     – ske benådning for det antal dage, straffen uberettiget er blevet forhøjet. 61. Endelig forekommer der såkaldt ventetidsbetingede benådninger. Det er her forældelseslignende  hensyn,  der  har  ført  til  en  praksis,  hvorefter  dømte,  som  uden  at  der  har foreligger  hindringer,  der  skyldes  den  dømtes  forhold,  som  ved  en  fejl  eller  som  på  grund  af manglende  plads  har  afventet  indkaldelse  til  udståelse  af  sin  fængselsstraf  så  længe,  at  det  ikke forekommer  rimeligt.  Politiet  skal  af  egen  drift  rejse  spørgsmålet,  hvis  ventetiden  efter  reglerne  i udsættelses  - og benådningsbekendtgørelsens § 15 kan beregnes til mindst 1 år og 6 måneder, og den døm te i det nævnte tidsrum ikke er blevet straffet for et ikke bagatelagtigt forhold. Ved vurderingen af spørgsmålet om benådning, tillægges det bl.a. vægt, hvis den dømte efter det nævnte tidsrum har begået yderligere ligeartet strafbart forhold. Kapitel 10 Politiets sagsbehandling 62.    Ansøgning    om    benådning    skal    indgives    til    politiet,    som    foretager    den    indledende administrative behandling af sagen (udsættelses  - og benådningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1).

Udstår den dømte sin fængselsstraf, skal ansøgningen i stedet indgives til afsoningsinstitutionen. Hvis den dømte er udstationeret til eller anbragt i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, indgives  ansøgningen  til  den  institution,  hvorfra  den  dømte  er  udstationeret,  eller  til  den  dømtes moderinstitution.  Udstår  den  dømte  straf  på  bopælen  under  intensiv  overvågning  og  kontrol  efter straffuldbyrdelseslovens  kapitel  13  a,  indgives  ansøgningen  til  den  afdeling  af  kriminalforsorgen, der fører tilsyn og kontrol med den dømte (udsættelses - og benådnings bekendtgørelsens § 11). 63.  Når  politiet  har  modtaget  en  ansøgning  om  benådning,  forberedes  sagen  normalt  ved,  at politiet   optager   politirapport   på    grundlag   af   en   afhøring   af   den    dømte   (udsættelses -   og benådningsbekendtgørelsens § 10, stk. 3). Politiet bør    endvidere opfordre  den dømte til at søge at fremskaffe  de  dokumenter,  som  kan  tjene  til  at  belyse  de  forhold,  der  begrunder  ansøgningen. Anføres  helbredsforhold  som  begrundelse  for  ansøgningen,  skal  politiet  opfordre  den  dømte  til  at fremskaffe en udtalelse fra den praktiserende læge, eventuelt fra hospital hvor den dømte har været indlagt. Derimod skal den dømte normalt ikke på dette stadium af sagsbehandlingen opfordres til at indhente speciallægeerklæring. Politiet  bør  desuden,  hvis  det  er  relevant  og  m ed  fornødent  samtykke  fra  den  dømte,  indhente erklæring fra de sociale myndigheder om forholdene for den dømtes børn. 64. Selv om det ikke findes påkrævet at optage egentlig politirapport, skal politiet altid opfordre den  dømte  til  at  oplyse,  om  fuldbyrdel sen  af  fængselsstraffen  ønskes  udsat,  hvis  ansøgningen  om benådning  afslås  (udsættelses -  og  benådningsbekendtgørelsens  §  10,  stk.  4).  Den  dømte  skal ligeledes altid opfordres til at underskrive samtykkeerklæring (udsættelses - og benådningscirkulærets § 10,    stk. 2). 65. Det vil normalt være en forudsætning for benådning, at den dømte forinden betaler en bøde til statskassen (udsættelses  - og benådningsbekendtgørelsens § 13). Bøden beregnes på grundlag af den dømtes aktuelle bruttoindkomst. Anbefaler politiet  benådning, skal den dømte derfor opfordres til at give oplysninger om sin aktuelle bruttoindkomst, samt dokumentere denne ved lønseddel, regnskab eller  lignende.  Det  er  ikke  nødvendigt  at  indhente  andre  oplysninger  om  den  dømtes  økonomiske forhold. Om beregningen af bødens størrelse henvises til bilaget til denne vejledning. Der skal dog ikke betales bøde, når der ved strafeftergivelse sker afkortning i stedet for udbetaling af  erstatning  som  nævnt  i  pkt.  59.  Ved  ventetidsbetinget  benådning  som  nævnt  i  pkt. 61  skal  den dømte heller ikke betale en bøde for at blive benådet. 66. Når politiet af egen drift rejser spørgsmål om eventuel ventetidsbetinget benådning, jf. pkt. 61, og  er  den  dømte  sigtet  for  et  strafbart  forhold,  bør  den  dømte  have  lejlighed  til  at  u   dtale  sig  om sigtelsen, herunder om den pågældende over for politiet har erkendt sig skyldig i forholdet. Den  dømte  bør  i  øvrigt  altid  underrettes  om,  at  politiet  forelægger  spørgsmålet  om  eventuel ventetidsbetinget benådning for Justitsministeriet, Direkt oratet for Kriminalforsorgen. 67.  Sagen  skal  sendes  videre  til  Justitsministeriet,  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen,  på  den måde, som fremgår af udsættelses - og benådningscirkulærets §§ 10   -11. Er  en  ansøgning  kun  delvis  begrundet  i  hensynet  til  den  dømte  s  helbredsforhold,  men  f.eks.  i øvrigt er begrundet med den dømtes høje alder, eller hvor der foreligger et humanitetshensyn, der må  antages  at  kunne  medføre  benådning,  skal  sagen  sendes  til  Justitsministeriet,  Direktoratet  for Kriminalforsorgen,  i  overensstemmelse  med  udsættelses  -  og  benådningscirkulærets  §  11,  stk.  3, dvs. gennem retten og anklagemyndigheden. Det er kun i tilfælde, hvor ansøgningen altovervejende er   begrundet   i   hensynet   til   den   dømtes   helbredsforhold,   hvor   politiet   finder   det   åbenbart,   at ansøgning  skal  afslås,  at  sagen  kan  sendes  direkte  til  direktoratet,  eller  hvor  der  er  tale  om ventetidsbetinget benådning (udsættelses   - og benådningscirkulærets § 11, stk. 1   -2, og § 12, stk. 1).

68.   Ved   sagens   fremsendelse   til   Justitsministeriet,   Direktoratet   for   Kriminalforsorgen,   skal ansøgningen  og  eventuelle  erklæringer,  politirapport,  samtykkeerklæring  m.v.  samt  straffesagens akter   være   vedlagt   (udsættelses -   og   benådningscirkulærets   §   10,   stk.   3).   For   så   vidt   angår straffesagens akter skal det dog understreges, at det i mange tilfælde   – uanset cirkulærets § 10, stk. 3 - vil være tilstrækkeligt at medsende domsudskrift. Er   den   dømte   indkaldt   til   udståelse   af   sin   fængselsstraf,   skal   der   medsendes   kopi   af indkaldelsesbrevet. Kapitel 11 Fritagelse for forvandlingsstraf for bøde 69. En ansøgning om at blive fritaget for at udstå forvandlingsstraf for bøde skal kun behandles efter   udsættelses  -   og   benådningsreglerne,   hvis   ansøgningen   er   begrundet   i   hensynet   til   den pågældendes helbredsforhold  (udsættelses  -  og  benådningsbekendtgørelsens  §  16,  stk.  1).  Det  er selvsagt  en  betingelse,  at  der  er  truffet  afgørelse  om,  at  forvandlingsstraf  skal  træde  i  stedet  for bøde, samt at den afgørelse fastholdes. 70.  Er  ansøgningen  begrundet  med  andet  end  den  dømtes  helbred,  sk  al  den  behandles  efter reglerne i bødebekendtgørelsens kapitel 7 om eftergivelse af bøde. 71. Er der ikke truffet afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde, eller bliver afgørelsen ikke fastholdt, behandles ansøgningen efter reglerne   om eftergivelse af bøde som nævnt i pkt. 70. 72.  Er  en  ansøgning  begrundet  både  i  hensynet  til  den  dømtes  helbredsforhold  og  med  andet, behandles den først efter reglerne om eftergivelse af bøde som nævnt i pkt. 70. Får  den  pågældende  afslag  på  eftergivels e,  behandles  ansøgningen  derefter  efter  reglerne  om fritagelse for at skulle udstå forvandlingsstraffen som nævnt pkt. 69. Kapitel 12 Afgørelsen om benådning Betinget strafeftergivelse 73. Inden der træffes afgørelse om benådning, vil der normalt blive sti llet krav om, at den dømte skal  betale  en  bøde  (udsættelses   -  og  benådningsbekendtgørelsens  §  13).  Det  sker  på  den  måde,  at den  dømte  får  et  tilsagn  om,  at  Justitsministeriet,  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen,  vil  træffe bestemmelse  om  eller  søge  udvirket   benådning,  hvis  der  inden  en  fastsat  frist,  normalt  på  3 måneder, betales en bøde. Bødens størrelse fastsættes efter de retningslinjer, der er nævnt bilaget til denne vejledning. Den dømte skal dog ikke betale en bøde i de tilfælde, som er omtalt i pkt. 5 9-61, og heller ikke, hvis der fastsættes andre vilkår end vilkåret om ikke at begå strafbart forhold (pkt. 76.). 74. Benådning vil som regel altid ske som en betinget strafeftergivelse således, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder e fter en prøvetid på 2 år, hvis den dømte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold (udsættelses   - og benådningsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, 1. pkt.). 75. Det fastsættes som vilkår for betinget benådning, at bestemmelserne i straffelovens § 40, stk. 1-5, eller § 42 finder tilsvarende anvendelse som ved prøveløsladelse fra fængsel, jf. straffelovens § 43. Det betyder, at det ved domfældelse for strafbart forhold, begået i prøvetiden, må forventes, at den straf, som den pågældende er betinget benådet for, vil få indflydelse på udmålingen af den nye straf,  som  retten  fastsætter.  Retten  kan  f.eks.  vælge  at  idømme  en  længere  fælles  straf  for  den

tidligere og den nye lovovertrædelse, eller f.eks. fastsætte en straf for den nye lovovertrædelse og forlænge prøvetide   n for den betingede benådning. 76.    Der    kan    fastsættes    andre    vilkår,    herunder    at    den    dømte    undergiver    sig    tilsyn    af kriminalforsorgen.  Hvis  den  dømte  overtræder  sådanne  vilkår,  kan  Justitsministeriet,  Direktoratet for  Kriminalforsorgen,  tildele  advarsel  eller  ændre  vilkårene.  Under  særlige  omstændigheder  kan Justitsministeriet,  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen,  bestemme  (gen)indsættelse  til    udståelse  af (rest)straffen. 77.  Er  der  fastsat  vilkår  om  undergivelse  af  tilsyn,  sender  Justitsministeriet,  Direkto ratet  for Kriminalforsorgen,  afgørelsen  til  den  afdeling  af  kriminalforsorgen,  hvor  den  dømte  bor  eller opholder sig, med anmodning om, at afgørelsen forkyndes m.v. for den dømte. Ubetinget strafeftergivelse 78. Benådning, der sker  ved afkortning i stedet  for erstatning, jf. pkt. 59, eller som følge af fejl ved    strafudmålingen,    jf.    pkt.    60,    gøres    ikke    betinget.    Justitsministeriet,    Direktoratet    for Kriminalforsorgen  giver  da  den  dømte  meddelelse  om,  at  fuldbyrdelsen  af  fængselsstraffen,  eller eventuelt en næ  rmere fastsat del heraf, bortfalder. 79. Afgørelsen sendes til forkyndelse ved politiets foranstaltning, medmindre den dømte opholder sig  i  fængsel  eller  arresthus,  eller  ansøgningen  kommer  fra  den  dømtes  advokat,  der  i  så  fald underrettes på den dømtes ve  gne om afgørelsen. 80.  Vejledning  nr.  70  af  16.  maj  2001  om  udsættelse  med  fuldbyrdelse  af  fængselsstraf  og benådning (udsættelses   - og benådningsvejledningen) bortfalder. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen den 28. juni 2005 William Rentzmann / Jakob Schiøler

Bilag Fastsættelse af størrelsen af en bøde som betingelse for benådning 1. Skal der som forudsætning for betinget benådning betales en bøde, fastsættes bødens størrelse efter den dømtes aktuelle  bruttoindkomst. Har den dømte egenindtægt, indgår ægtefælles/samlevers indkomst ikke i beregningen. For selvstændige erhvervsdrivende fastsættes bøden på grundlag af virksomhedens resultat i det seneste årsregnskab, fratrukket erhvervsrenter og eventuel løn til medhjælpende ægte fælle. 2. Hvis den eneste indtægt er en social ydelse, bortset fra højeste førtidspension, fastsættes bøden til 1.000 kr. Det samme gælder dømte med en årlig bruttoindkomst, som er mindre end 50.000 kr. 3. Har den dømte ikke selv nogen egentlig egenindtæ   gt, men forsørges af medlem(mer) af husstanden, fastsættes bøden til 2.000 kr., dog ikke højere end hvad husstandsindkomsten i øvrigt ville medføre. Ved høje ægtefælleindkomster (mere end 400.000 kr. om året) beregnes bøden dog på grundlag af en fjerdedel  af ægtefællens bruttoindkomst. 4. I andre tilfælde fastsættes bøden efter følgende formel: Bøden i kr. = 1.000 kr. + 1000 * (bruttoindkomsten  – 25.000) / 25.000 kr. Det herved fremkomne beløb rundes ned til nærmeste hele multiplum af 1.000 kr.      Bruttoindkomst         Bøde            0-49.999 kr.      1.000 kr.   50.000-74.999 kr.      2.000 kr.   75.000-99.999 kr.      3.000 kr. 100.000-124.999 kr.    4.000 kr. 125.000-149.999 kr.    5.000 kr. 150.000-174.999 kr.    6.000 kr. 175.000-199.999 kr.    7.000 kr. : : Og så videre.