Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 6. juli 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40176 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri)   den 18.-19. juli 2005 Vedrørende:  Forslag til Rådets direktiv om min imumsregler for beskyttelse af slagtekyl- linger (KOM (2005) 221 endelig) Revideret notat. Resumé Kommissionen  har  den 30.  maj  2005  fremsat  forslag  til  Rådets  direktiv om  mindstekrav  til  b e- skyttelse af slagtekyllinger. Direktivet vil indebære, at der på fællesskabsplan fastsættes min dste- krav  til  indretning  og  drift  af  produktionssystemer  og  kyllingehuse,  herunder  bestemmelser  om belægningsgrad, lysforhold, adgang til foder   og tør strøelse, støjniveau, inspektion, reng ø desinfektion,  opbevaring  af  kontroloptegnelser  samt  om  operative  indgreb.  Dertil  kommer  be- stemmelser om veterinært tilsyn og kontrol ved slagtning. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den     18.-19 . ju li 2005 med henblik på pr æ  sentation. 1. Baggrund Produktionen af slagtekyllinger udgør en af de mest omfattende og intensive former for kø  dpro- duktion. Ifølge Kommissionens  oplysninger har den årlige produktionen et omfang på ca. 4 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for udvidelsen med de ti nye medlemslande), og det anslås, at antallet af slagtekyllinger er fo røget med ca. 18   pct. med udvidelsen til 25 medlems- lande pr. 1. maj 2004.

- 2 - En rapport fra EU’s Videnskabelige Komité for Dyresundhed og Dyrevelfærd i marts 2000 (The Welfare  of  Chickens  Kept  for  Meat  Production  (Broilers))  viste  en  del  velfærdsprobl  emer  for slagtekyllinger, herunder benproblemer og forekomsten af forskellige sygdomme. Der er ikke i EU-regi vedtaget specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger. Opdræt af slagteky  llinger er derimod omfattet af de generelle regler i Rådets  direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyt- telse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Kommissionen har på den baggrund fundet det nø   d- vendigt  at  fremsætte  et  forslag  til  direktiv  om  mindstekrav  ved  hold  af  slagteky  llinger  for  at fremme dyrevelfærden på o   mrådet. Kommissionen har således den 30. maj 2005 fremsat et  forslag til Rådets direktiv om min imums- regler for beskyttelse af slagtekyllinger. 2. Hjemmelsgrundlag Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæ l- lesskab, herunder særligt artikel 37 om retningslinjer f  or den fælles lan  dbrugspolitik. 3. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet 3.1. Nærhedsprincippet Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksisterende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen. Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at opnå  de  mål,  som  Kommissionens  forslag  tilsigter.  Fælles  m inimumsregler  for  beskyttelse  af slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden for produkti  onen af slagtekyllinger. På  nuværende  tidspunkt  er  opdræt  af  slagtekyllinger  omfattet  af  de  generelle  regler  i  dire ktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun i Sverige og i Danmark. Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minim   umsregler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af fo rskel- le i medlemslandenes nationale lovgivning. Regeringen  finder,  at  nærhedsprincippet  må  anses  for  overholdt,  da  forslaget  efter  regeri   ngens opfattelse vil være medvirkende til at skabe lige vilkår for produktionen af slagtekyllinger. Det er

- 3 - endvidere regeringens opfattelse, at kun en samlet indsats i EU kan skabe tilstrækkelig si  kkerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllinger inden fo  r fællesskabet, idet Da  n- mark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande med nationale regler på omr å det. 3.2. Proportionalitetsprincippet Kommissionen  anser  forslaget  for  at  være  i  overensstemmelse  med  proportionalitetsprincippet. Der er i den forbindelse anført, at direktivet fastsætter minimumsregler, således at medlem slan- dene kan fastsætte yderligere, strengere regler for omr  å det. Forslaget er efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 4. Formål og indho ld Forslaget  har  ifølge  Kommissionen  til  formål  at  indføre  fælles  mindstekrav  til  beskyttelse  af slagtekyllinger. På nuværende tidspunkt er slagtekyllinger udelukkende omfattet af de generelle regler  i  Rådets   direktiv  1998/58/EF  af  20.  juli  1998  om  beskyttelse  af  dyr,  der  holdes  til  land- brugsformål. Direktivforslaget finder anvendelse på besætninger med 100 slagtekyllinger eller derover og o   m- fatter ikke avlsbesætninger og rugeægsproduktion. Forslaget fastlægger generelle bestemmelser for alle kyllingebe  sætninger, herunder om kylli  nge- huses  indretning,  bestemmelser  om  drikkevandsanlæg,  adgang  til  foder  og  tør  strøelse,  stø jni- veau, tilsyn, rengøring og desinfektion, opbevaring af kontroloptegnelser samt om operat ive ind- greb. I forbindelse med krav til kyllingehusenes indretning fastsættes endvidere regler om lys. Lysi  n- tensiteten skal være på mindst 20 lux i lysperioderne, målt i kyllingernes øjenhøjde, og skal ku n- ne  oplyse  hele  gulvarealet.  Inden  for  tre  dage  efter  kyllingernes  placering  i  huset  og  indtil  tre dage før forventet tidspunkt for slagtning skal der følges et lysprogram, der indeb  æ  rer en samlet daglig mørkeperiode på mindst 8 timer med en sammenhængende periode på ikke under 4 t imer. Belægningsgraden  må  som  udgangspunkt  ikke  overstige  30  kg  leven   de  vægt  pr.  m².  Belæ  g- ningsgraden kan dog øges til max. 38 kg levende vægt pr. m² under forudsætning af overho  ldelse af supplerende regler. Hvis belægningsgraden  skal øges, skal der bl.a.  foreligge detaljeret dokumentation af virkso   m- hedens produktionssystem, produktionsmål, planer for tilsyn af henholdsvis besæ   tningen og det tekniske udstyr, procedurer for udtynding, rengøring og desinfektion. Hertil kommer oply sninger

- 4 - om leverandører, tilknyttet dyrlæge og personale samt registrering af o   plysninger om temperatur, luftfugtighed og vandforbrug m.v. Der skal ligeledes foreligge dokumentation for ventilation og klimastyring, vandings- og fodringssystemer, strøelse samt alar msystem. Herudover skal der foretages besætningskontrol med henblik på bl.a. at kontro   llere, at udstyr og drift af kyllingeproduktionen er egnet til at sikre et acceptabelt niveau for dyrenes velfærd. End  e- lig skal der på slagteriet foretages undersøgelser af et repræsentativt udsnit af mindst 200 kylli n- ger med henblik på bl.a. at vurdere dø  deligheden samt forekomsten af trædepudesvidni  nger. Fo- rekomsten af trædepudesvidninger vurderes på baggrund af kontrol af én fod pr. kylling og kat  e- goriseres i tre grupper, hvor ingen svidninger giver 0 point, mindre svidninger 1 point og alvorli- ge svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, således at gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens gruppen med scoren 2 ganges med 2. Er den samlede gennemsnitlige po- intscore mere end 50 point, underrettes ejeren/besidderen, samt bedriftens faste dyrlæge og my  n- dighederne. Direktivforslaget fastsætter endvidere krav til uddannelse af personale, der har med slagteky  llin- ger at gøre, herunder undervisning med fokus på dyrevelfærd. Medlem slandene pålægges i den forbindelse at sørge for , at kurser mv. oprettes og godkendes, samt at der udstedes kursusbeviser for gennemført uddannelsesforløb. Forslaget indeholder endelig bestemmelser om medlemslandenes pligt til at foreskrive sanktioner for  overtrædelse  af  nationale  regler,  der  gennemfører  direktivet.  Lig   eledes  fastsættes  det,  at Kommission inden for to år skal udarbejde en rapport om mulighede rne for at indføre en mær   k- ningsordning, der fremhæver kyllingekød produceret i overensstemmelse med dyr   eværnsmæss i- ge standarder. Herudover skal Kommissionen inden for fem år udarbejde en ra pport om geneti- ske parametres betydning for konstaterede problemer, der forringer dyrevelfæ  rden. Et grundnotat om forslaget er under udarbejdelse og vil snarest blive sendt til Folketinget. 5. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke. 6. Gældende dansk ret

- 5 - De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slag- tekyllinger  samt  bekendtgø rugeægsproduktion¹. Lov om hold af slagtekyllinger er udarbejdet på grundlag af en delrapport afgivet af Justitsm ini- steriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ i 2000. Loven indeholder dels overordnede beste  mmelser om  lysprogrammer,  strøelse,  ventilation  og  kli mastyring,  belægningsgrad,  foder  -  og  drikkean- læg, tilsyn på slagteri, besætningskontrol og påbud, dels bemyndigelsesbestemme lser, som giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler inden for visse af o mråderne. For så vidt angår belæ gningsgraden fremgår det af lovens § 7, at den gennemsnitlige belæ   gning i det enkelte hus ikke må overstige 40 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Bestemmelsen er dog omfattet  af  en  overgangsordning  (§  22,  stk.  2),  der  over  fire  år  har  nedsat  den  genne msnitlige belægningsgrad fra max. 44 kg. i 2002 til lovens udgangspunkt, max. 40 kg., fra og med 2006. Belægningsgraden er i 2005 fastsat til at være maksimalt 41 kg levende kylling pr. m 2 gulvareal. Det følger endvidere af loven s § 12, at fødevareregionerne  kan påbyde en producent at nedsæ   tte belægningen af slagtekyllinger, hvis f.eks. fødevareregionen konstaterer væsentlige eller genta g- ne velfærdsproblemer i et eller flere huse. Producenten kan i almindelighed ikke påb   ydes at ned- sætte sin belægning af slagt ekyllinger til mindre end 25 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger indeholder detaljerede regler om bl.a. driftslede lse, lysintensitet, lysprogrammer, beregning af belægningsgrad, tilsyn på slagteri, opfølgende ko ntrol og besætning  skontrol. For så vidt  angår lysprogrammer  fremgår det af bekendtgørelsens § 5, at længden af mørkep erio- der afhænger af kyllingernes alder. Kyllinger fra 5 til 12 dage gamle skal have en samme  nhæ  n- gende mørkeperiode på ikke under otte time  r, mens kyllinger, der er mellem 13 og 28 dage gam- le som udgangspunkt skal have en sammenhængende mørkeperiode på 6 timer, der dog kan r e- duceres jævnt til 3 timer, således at den gennemsnitlige mørkeperiode ikke må v æ  re mindre end 4,5  time  i  døgnet.  Fra  29   dage  efter  udrugning  og  til  5  dage  før  slagtning  kan  mø  rkeperioden reduceres  jævnt  til  3  sammenhængende  timer .  Mørkeperioden  kan  yderligere  red uceres  jævnt  i løbet af perioden,   dog må den gennemsnitlige sammenhængende mørkeperiode ikke være mi n- dre end 1,5 time i døgnet i hele peri oden. For så vidt angår tilsynet på slagteriet er det i bekendtgørelsens §§ 7 -8 bestemt, at kyllingernes fjerdragt  vurderes,  ligesom  der  foretages  stikprøvevis  undersøgelse  af  kyllingernes  trædepuder. 1 Bekendtgørelsens § 19 (betalingsbestemmelse) er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004.

- 6 - På slagtekyllinger fra samm e hus udtages 100 slagtekyllingefødder, som herefter unders ø ges for svidninger  og  andre  synlige  skader.  Hver  kyllingefod  tildeles  point  efter  en  skala,  hvor  ingen svidninger  giver  0  point,  få  og  mindre  alvorlige  svidninger  giver  1  point,  mens  mange  eller alvor lige svidninger giver 2 point. Hvis de 100 kyllingefødder tilsammen højst tildeles 40 point  , foretager dyrlægen sig ikke yde  rli- gere.  Hvis  kyllingefødderne  tildeles  mere  end  40  point ,  skal  embedslæ  gen  – samlede  antal  point  – mellem  41  og  80  points)  gøre  den  ansvarlige  producent  o p- mærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold eller (ved me l- lem 81 og 200 points) straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion. Fødevar  ere- gionen vurderer på baggrund af oplysningerne (§ 10) , om der er behov for at foretage et kontrol- besøg i besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved skriftlig henvendelse til prod u- centen, eventuelt med påbud om enten at rette op på forholdene eller udarbejde e  n nærmere r  e- degøre lse. Fødevareregionerne skal hvert år foretage stikprøvekontrol i mindst 5    pct. af besætningerne, dog mindst 50 besætninger. Kontrolbesøget skal som minimum omfatte en undersøgelse af de fys iske rammer for opdrættet vedrørende slagtekyll   inger og forhold vedrørende den daglige drift sledelse. Endvidere  kan  det  oplyses,  at  Justitsministeriets  bekendtgørelse  nr.  707  af  18.  juli  2000  om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, som indeholder bestemmelser, der gennemfører R å- dets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (98/58/EF), fastsætter genere   l- le krav til beskyttelse af landbrugsdyr, herunder slagtekyllinger, og indeholder regler om tilsyn af dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v. 7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser 7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser En  vedtagelse  af  direktivforslaget  vil  få  lovgivningsmæssige  konsekvenser,  idet  både  lov  om hold  af  slagtekyllinger  og  bekendtgørelse  om  hold  af   slagtekyllinger  og  rugeægsprodu  ktion  på visse punkter vil skulle ændres. Udgangspunktet i lovgivningen for belægningsgraden vil således skulle ændres. Det skyldes, at udgangspunktet i dansk ret er, at producenten er berettiget til at have en høj b elægnin  gsgrad, som kan  nedsættes,  hvis  produktionsforholdene  ikke  er  i  orden,  mens  udgangspunktet  i  forsl  aget  til direktiv er en lav belægningsgrad, som kan øges, hvis producenten opfylder nogle su   pplerende krav.

- 7 - Endvidere  vil  en  vedtagelse  af  direktivet  medføre ,  at  blandt  andet  bekendtgørelsens  regler  om lysprogrammer og tilsyn på slagteriet, herunder beregningen af pointscoren ved trædepud   esvid- ninger, skal ændres, ligesom der vil skulle udarbejdes regler om blandt andet uddannelse af pe  r- sonale. 7.2. Statsfinansielle konsekvenser Direktivforslaget  skønnes  på  nuværende  tidspunkt  at  medføre ingen  eller  meget  begrænsede merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagt eri- erne  afholdes  således  i  dag  af  den  enkelte  slagtek yllingeproducent,  mens  udgifterne  til  besæ ningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der  er tale  om opfølgende besæ t- ningskontrol,  hvor  udgiften  påhviler   producenten.  For  så  vidt  angår  de  administrative  kons  e- kvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings - og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og ove r- veje nødvendigheden af eventue lle påbud mv. 7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkon omi- ske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, at direktivet vil me d- føre øgede omkostninger for erhvervslivet, bl.a. på baggrund af nedsættelse af bel æg  ningsgraden i kyllingehusene. 8. Høring Forslaget  er  sendt  i  høring  hos   Ministeriet  for  Fødevarer,  Landbrug  og  Fiskeri,  Ministeriet  for Familie- og Forbrugeranliggender, Økonomi  - og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Fød  eva- restyrelsen,  Direktoratet  for  FødevareErhverv,  Plantedirektoratet,  Vildtforvaltningsrådet,  Skov  - og  Naturstyrelsen,  Danmarks  JordbrugsForskning  (Forskningscenter  Foulum),  Fødev areøkon o- misk  Institut,  Dyreværnsrådet,  Det  Dyreetiske  Råd,  Det  Veterinære  Sundhedsråd, Den  Danske Dyrlæ Den   Kgl.   Veterinær  -   og   Landbohøjskole,   Landbrugsraadet,   Det   Danske Fjerkræraad,  Kødbranchens  Fællesråd,  Dansk  Familielandbrug,  De  Danske  Landb oforeninger, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Danske Slagterier, Slagteriernes Forskningsins  titut, Sammenslutningen  af  Landbrugets  Arbejdsgiverforeninger,  Danske  Slagtefjerkræ,  3F  Fagligt Fælles  Forbund,    BornPoultry  A/S,  Gjern  Fjerkræ  I/S,    Struer  Fjerkræsla  gteri  A/S,  Holmegaards Rugeri,  Ulfborg  Slagteri,  Dan  Poultry  Service,  Mølbjergs  Rugeri,    Thor  Export  ApS,  Rose Poultry A/S, Fjelsted Fjerkræslagteri  , Vellingegårds Fjerkræ   , Danpo A/S, Padborg Fjerkræsla  g- teri  A/S,  Dyrenes  Beskyttelse,  Dyreværnsorganisationernes  Samarbejd  sudvalg  (DoSu),  Samar- bejdende Dyreforeninger i Danmark, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Inges

- 8 - Kattehjem, Dyrefondet, Gruppen for Dyrevelfærd, Dyreværnsfor eningen Freja, WSPA Danmark, Rigsadvokaten, Politimesterforeningen og Dommerforeningen. Høringssvarene vil blive  sendt til Folketinget med grundnotatet. 9. Regeringens foreløbige generelle  holdning Regeringen hilser initiativet til en samlet indsats for en forbedring  af dyrevelfærden  for slagt  e- kyllinger velkomment og er overordnet set positiv over for direktivforslaget. 10. Generelle forventninger til andre landes holdninger På et møde den 14. juni 2005 præsenterede Kommissionen forslaget for Rådets arbejdsgru ppe. Det fremgik af de reaktioner, som fremkom på mødet, at der blandt medlemslandene er en ove  r- ordnet set positiv holdning til forslaget. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.