Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: Kontor: Lovteknikkontoret Sagsbeh.: Marie Tullin Sagsnr.: 2005-775-0005 Dok.: MAT40031 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T om Kommissionens grønbog om arv og testamente (Kom(2005) 65 endelig udgave) Resumé Kommissionen har fremlagt en grønbog om arv og testamente, der skal danne grundlag for en større høring om legal og testamentaris  k arv, der har et grænseoverskridende element. Kernen i et  fremtidigt  fællesskabsinstrument  skal  ifølge  grønbogen  være  en  harmonisering  af  lovvalg s- reglerne. Herudover vil et fremtidigt fællesskabsinstrument bl.a. skulle forholde sig til spørg   små- let om anerkendelse og fuldbyrdelse samt international kompetence. Kommissionen fremhæ  ver, at  både   sager,  der  løses  udenretligt   og  indenretligt,  bør  omfattes  af  anvendelsesområdet  for  et fremtidigt fællesskabsinstrument, da de fleste arvesager ikke afstedkommer egent  lige retstvister. Afslutningsvis anfører Kommissionen under henvisning til Haag -programmet, at et fællesskab  s- initiativ  på  det  arveretlige  område  skal  sigte  mod  at  fjerne  administrative  og  prakt   iske  forhin- dringer i forbindelse med arvesager, der har et græn  seoverskridende element, hvilket f.eks. kan ske  ved  at  oprette  et  ”europæisk  arvebevis”  og/eller  en  fælleseuropæisk  testament sdatabase. Grø nbogen  rejser  ikke  i  sig  selv  spørgsmål  i  forhold  til  nærhedsprincippet,  og  den  har  heller ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offen  t- lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til grønbogen. På det for    eliggende grundlag  er  det  den  danske  holdning,  at  man  på  nuværende  tidspunkt  alene  bør  analysere  o g drøfte, hvorledes problemerne i forbindelse med arvesager, der har et græns   eoverskridende ele- ment, mest hensigtsmæssigt kan løses. Efter artikel 1 i Protokollen om Da   nmarks Stilling, der er knyttet  som  bilag  til  Amsterdamtraktaten,  deltager  Danmark  ikke  i  Rådets  ve dtagelse  af  foran- staltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF -traktaten (forbeholdet vedrørende re tlige og indre  anliggender).  I  det  omfang  eventuelle  forslag  til  kommende  EU-regulering  vedtages  med

- 2 - hjemmel i TEF afsnit IV, deltager Danmark derfor ikke i vedtagelsen, og de omhandlede retsak- ter vil ikke være bindende for eller finde anvende  lse i Danmark. 1. Baggrund 1.1. Indledning Det  følger  af  EF -traktatens  artikel  61,  litra  c,  og  artikel  65,  at  Fællesskabet  kan  vedtage  fora  n- staltninger  om  civilretlige  spørgsmål  med  grænseoverskridende  virkninger  i  det  omfang,  det  er nødvendigt  for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til fo r- bedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i bo rgerlige sager samt fremme  af  foreneligheden  mellem  medlemsstaternes  gældende  regler  om  lovvalg  og  ko  nflikter om stedlig kompetence. Arveretten er ikke omfattet af de internationale privatretlige regler, som Fællesskabet hidtil har vedtaget. I Wien-handlingsplanen fra 1998 var vedtagelsen af et fællesskabsinstrument på det arveretlige område  højt  placeret  på  prioritetslisten.  I  Rådets  og  Kommissionens  fælles  program  af  30.  n o- vember 2000 med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gen  sidig an- erkendelse af retsafgørelser på det civil  - og handelsretlige område anføres det, at der skal udfæ r- diges  et  instrument  på  det  arveretlige  område.  Dette  er  senest  fastslået  i     det  såkaldte  Haag - program  til  styrkelse  af  frihed,  sikkerhed  og  retfærdighe  d  i  Den  Europæiske  Union,  som  blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004. I programmet opfordres Ko   mmissionen til at fremlægge en grønbog om lovvalg med hensyn til arveretlige spørgsmål, he runder spørg s- mål  om  værneting  (kompetence),  anerkende   lse  og  fuldbyrdelse  samt  administrative  foranstalt- ninger (arveattest, registrering af testamenter). Det fremgår endvidere af pr ogrammet, at et fæ  l- lesskabsinstrument bør være gennemført inden u dgangen af 2011. 1.2. Retsgrundlaget Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark  ikke  i  Rådets vedtage lse  af  foranstaltninger,  der  foreslås  i  henhold  til  afsnit  IV  i  EF - traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender), og disse vil ikke være bi   ndende for eller finde anvendelse i Danmark. Grundlaget  for  eventuelle  fremtidige  forslag  vedrørende  et  fællesskabsinstrument  om  græns e- overskridende sager om arv og testamente vil være omfattet af det danske forbehold vedrøre   nde retlige  og  indre  anliggender,  i  det  omfang  forslaget  er  baseret  på  EF -traktatens  afsnit  IV.  Dan- mark vil i så fald ikke deltage i en eventuel vedtagelse af sådanne initiativer, og en event  uel re- gulering vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

- 3 - 2. Grønbogens ind hold 2.1. Indledning og grundlæggende overvejelser Kommissionen har offentliggjort grønbogen om arv og testamente med henblik på iværksætte lse af en høring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskridende element. Grønbogen består udove  r en generel indledning af syv overordnede afsnit. Disse afsnit vedrø lovvalgsregler, kompetenceregler, bestemmelser  for anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis  for ar- vingers  status  (et  europæisk  arvebevis),  registrering  af  testamenter,  legalisering  og  retl  ig  frem- gangsmå de. Grønbogen indledes med en generel introduktion, hvor Kommissionen påpeger, at problemerne i forbindelse  med  arvesager,  der  har  et  grænseoverskridende  element,  hovedsagelig  skyldes  fo  r- skelle i medlemsstaternes grundlæggende  arveretlige be  stemmelser samt  retsplejeregler og lov- valgsregler. Da det ikke er muligt at foretage en fuldstændig harmonisering af medlemsst  aternes materielle  ret,  må  der  fokuseres  på  fælles  lovvalgsregler,  som  f.eks.  kan  omfatte  test amenters gyldighed, arvingers status, tvangsarv samt administration og fordeling af arv. Da de fleste arvesager ikke forårsager retstvister, vil det ikke være tilstrækkeligt at vedtage regler om retternes internationale kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retternes afgøre l- ser. Kommissionen finder på denne baggrund, at et fællesskabsinstrument skal omfatte anerke   n- delse af både retlige  og udenretlige dokumenter (testamenter, notartestamenter og administrative dokumenter). Ligeledes finder Kommissionen, at det må overvejes, om et f ælle  sskabsinstrument skal  indeholde  regler  om  ikke-retslige  myndigheders  internationale  kompetence  i  forbindelse med arvesager. 2.2 Lovvalgsregler 2.2.1 Generelle spørgsmål Kommissionen anfører, at fremtidige lovvalgsregler må være universelle og sålede s omfatte så- vel  medlemsstater  som  tredjelande.  Det  må  efter  Kommissionens  opfattelse  først  og  fre  mmest defineres, hvilke arveretlige spørgsmål lovvalgsreglerne skal finde anvendelse på, heru   nder om de alene skal finde anvendelse på afgørelser om, hvem der   er arvinger og arvingers rettigheder, eller om de også bør omfatte f.eks. administration og fordeling af arv. De  rnæst må det ove   rvejes, om der skal fastsættes é t eller flere tilknytningskriterier, herunder om der skal være forskellige tilknytningskriterier for f.eks. fast ejendom og løsøre.

- 4 - 2.2.2 Testamenter og aftaler om fremtidig arv Medlemsstaternes materielle lovgivning samt lovvalgsregler vedrørende testamentshabilitet, m a- teriel gyldighed, fælles testamenter, aftaler om fremtidig arv og tilbagekalde  lse af testamenter er meget  forskellige.  Kommissionen  påpeger,  at  det  må  o  vervejes,  hvilke  lovvalgsregler  der  skal gælde for disse områder, samt hvordan lovvalgsregler kan udformes, således at de t ager hensyn til den situation, at tilknytningskriteriet ænd  rer sig i perioden mellem oprettelsen af et testamente og testators død. 2.2.3 Samtidige dødsfald Hvis to personer, der skal arve hinanden, dør ved samme lejlighed, vil de efter nogle me dlems- staters lovgivning anses for døde samtidig, mens andre medlemss taters lovgivning medfø rer, at en af dem anses som afgået ved døden før den anden. Der opstår et problem, hvis a rven i en så- dan situation er omfattet af to staters lovgivning, der ikke har den samme definition af samtidige dødsfald, og Kommissionen stiller  spørgsmålet, hvordan dette pr  oblem kan løses. 2.2.4 Valg af den lov, der finder anvendelse på arv Selv  om der i de fleste medlemsstater ikke er mulighed for, at arveladeren eller arvingerne kan vælge,  hvilket  lands  arvelovgivning  der  skal  finde  anvendel  se,  finder  Kommissionen,  at  det  er relevant at overveje indførelsen af en sådan mulighed. Med henvisning til det fælles marked, der garanterer  personers  frie  bevægelighed,  fremhæves  det  i  grønbogens  indledning,  at  det  er  nø d- vendigt at tage hensyn de pågæld   ende personers forventninger. Det må derfor efter Ko mmissio- nens  opfattelse  overvejes,  om  en  arvelader  og/eller  arvinger,  eventuelt  under  visse  betingelser, skal kunne vælg  e, hvilket lands arvelovgivning der skal finde anvendelse, samt om denne mulig- hed i givet fald både skal gæ   lde for legal og testamentarisk arv.

- 5 - 2.2.5 Tvangsarv Regler om tvangsarv findes ikke i alle medlemsstaternes lovgivning. Derfor må det efter Ko m- missionens opfattelse overvejes, om et lands regler om tvangsarv skal kunne anvendes i tilfælde, hvor et andet lands lovgivning, som skal anvendes i medfør af lovvalgsreglerne, ikke anerkender tvangsarv eller definerer anvendelsesområdet for tvangsarv anderledes. 2.2.6 Trusts oprettet ved testamente Den, som opretter en international trust, kan vælge, hvilken lov der skal anvendes. Kommiss  io- nen  finder  imidlertid,  at  det  må  overvejes,  om  det  er  nødvendigt  at  vedtage  særlige  lovvalg s- regler for trusts. 2.2.7 Renvoi Ved renvoi forstås, at henvisning til et lands lovgivning omfatter det påg  ældende lands intern  ati- onale privatretlige lovvalgsregler. Henviser en lovvalgsregel f.eks. til amerikansk lovgivning, og følger  det  af  amerikanske  internationale  privatretlige  lovvalgsregler,  at  dansk  lovgivning  skal finde anvendelse, medfører renvoi, at  dansk lovgivning skal anvendes, hvorimod udelukkelse af renvoi medfører, at amerikansk lovgivning skal anvendes. Kommissionen påpeger, at fælles lo v- valgsregler på fællesskabsplan betyder, at spørgsmålet om renvoi ikke er relevant, hvor lovvalg s- reglerne  peger  på  loven  i  en  medlemsstat,  da  lovvalgsreglerne  i  alle  medlemsst ater  vil  pege  på det samme lands lovgivning. Peger lovvalgsreglerne derimod på loven i et tre djeland, er det mu- ligt, at det pågældende tredjelands internationale privatretlige lovvalgsregler    peger på loven i et andet  tredjeland  eller  i  en  medlemsstat.  Et  fremtidigt  fællesskabsinstr  ument  bør  derfor  efter Kommissionens opfattelse indeholde en stillingtagen til, om renvoi skal anerkendes eller udeluk- kes. 2.2.8 Præjudicielle afgørelser Kommissionen  stiller  spør gsmål  om,  hvilke  lovvalgsregler   der  skal  fastsættes  for  præjudicielle afgørelser. Ved en præjudiciel forstås afgørelse af et spørgsmål, som er en nødvendig foru dsæ  t- ning for afgørelsen af sagens hovedspørgsmål. For arvesagers vedkommende ka   n der f.eks. være tale om, at der må træffes afgørelse om et ægteskabs gyldighed, før der  kan træffes afg ø selve arvesagen.

- 6 - 2.3. Kompetenceregler Medlemsstaternes  regler  om  kompetence  indeholder  meget  forskellige  kriterier,  herunder  afdø- des sidste bopæl, sagsøgtes eller sagsøgers bopæl, visse formuegoders placering, afdødes nat io- nalitet eller nationaliteten på en af tvistens parter. I grønbogens indledning anfører Kommi   ssio- nen,  at  spørgsmålet  om  kompetence  ikke  bør  undervurderes,  og  at  det  bør  ov ervejes  at  indføre fælles regler om international kompetence, bå ogfor så vidt angår andre myndigheder, som er involveret i arvesager. Når fælles kompetencere   gler overvejes, skal der efter Kommissionens opfattelse tages hensyn til de forskellige interesser, som f.eks. arvinger og medlemsstater, på hvis område formuegoder i arvesagen befi  nder sig, har. 2.3.1 Valg af én kompetent domstol Såfremt et fremtidigt fællesskabsinstrument skal indeholde regler om domstolenes internat   ionale kompetence, må det efter Kommissionens opfattelse overvejes, om der skal være tale om    én eller flere kompetenceregler, samt hvilket eller hvilke kriterier der skal anvendes. Herudover må det overvejes, om arvinger under visse betingelser skal kunne  indbringe sagen for domstolen i en anden medlemsstat end den, som følger af en eventuel hovedkompetencer egel. Et andet spørgsmål, som ifølge Kommissionen må overvejes, er, om en medlemsstats domstol skal kunne anmode domstolen i en anden medlemsstat, hvor formuegoder befinder sig, om at træffe foreløbige  eller  beskyttende  foranstaltninger  vedrørende  disse  formuegoder.  End  elig  må  det overvejes,  om  der  skal  fastsættes  bestemmelser  om  overførsel  af  en  sag  fra  en  me   dlemsstats domstol til en anden medlemsstats domstol. Kommissionen peger endelig på den kompetencekonflikt,  som medlemsstaternes eventuelle resi- dualkompetence i  relation til et fremtidigt fællesskabsinstrument kan medføre. Residua   lkompe- tence i denne sammenhæng er medlemsstaternes mulighed for at anv  ende deres egen internatio- nale privatret, når der ikke er nogen medlemsstat, der har kompetence efter fælle   sskabsreglerne. Problemet eksemplificeres ved en situation, hvor Fællesskabets kompetencekr  iterium er afdødes sidste bopæl, og en statsborger i medle  msstat A, som har alle sine formuegoder i medlemsstat B, dør i et tredjeland, hvor han kort forinden har bosat sig. Hvis me dlemsstaterne – fællesskabsretten ikke er nogen kompetent medlemsstat   – efter  egne  internationale  privatretlige  regler,  vil  der  opstå  en  kompetenc ekonflikt,  hvis  f.eks. medlemsstat   A   anvender   nationalitetskriteriet   og   medlemsstat   B   formuegodernes   placering. Kommissionen  finder  derfor,  at  det  skal  overvejes  at  udforme  fælles  kompeten  ceregler  for  de tilfælde, hvor Fællesskabets kompetencekriterium eller – hvor arvesagen har langt større tilknytning til en me dlemsstat end til det pågældende tre   djeland.

- 7 - 2.3.2 Procedurer i forbindelse med overfø rsel af fast ejendom Proceduren for registrering af overførsel af fast ejendom er forskellig i me dlemsstaterne. Kom- missionen  finder  derfor,  at  det  må  overvejes,  om   myndighederne  i  en  medlemsstat  kan  tildeles hovedkompetencen til at udforme de dokumenter, der er nødvendige for at ændre rel   evante regi- stre  mv.  samt  træffe  administrative  foranstaltninger  vedrørende  fast  ejendom,  som  ligger  i  en anden medlemsstat. I så fald må det desuden overvejes, om myndi  ghederne på det sted, hvor den faste ejendom i arvesagen ligger, ligeledes skal kunne bevare kompetence. Kommissionen  rejser  også  spørgsmål  om  muligheden  for  at  udforme  ensartede  fællesskabsd o- kumenter, der kan anvendes i alle de medlemsstater, hvor der befinder sig formuegoder, samt om muligheden for at fjerne eller forenkle nogle af de formaliteter, som i dag kræves, når der er tale om arvesager med et grænseoverskridende element. 2.3.3 Ikke-retslige myndigheders kompetence Kommissionen  anfører,  at  arvesager  i  de  fleste  tilfælde  ikke  afstedkommer  tv   ister,  hvorfor  det ikke vil være tilstrækkeligt at vedtage fællesskabsret, der alene vedrører domstolenes komp eten- ce.  Hertil  kommer,  at  mange  funktioner  i  forbindelse  med  arvesager  udøves  af  ikke -retslige myndigheder. Det bør derfor efter Kommissionens opfattels e overvejes, om harmoniserede kom- petenceregler  også  skal  gælde  visse  ikke   -retslige  myndigheder,  ligesom  det  bør  overvejes,  om der i givet fald bør indføres mulighed for, at arvinger kan opfylde visse formal  iteter hos myndig- hederne  i  den  medlemsstat,  hvor  de  opholder  sig,  selv  om  hovedkompetencereglen  peger  på myndighederne i en anden medlemsstat. 2.3.4 Trusts Der er ikke nogen fællesskabsretlige kompetenceregler for tvister mellem trusts oprettet ved t  e- stamente, da arvesager ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 44/2001. Kommissionen finder, at det må overvejes, hvilke kompetenceregler et fremtidigt fællesskabsi   n- strument skal indeholde herom.

- 8 - 2.4 Bestemmelser for anerkendelse og fuldbyrdelse Kommissionen anfører, at et fremtidig t fællesskabsinstrument skal indeholde regler, som gør det lettere for arvinger at få anerkendt og fuldbyrdet deres rettigh eder. Det drejer sig f.eks. om aner- kendelse  og  fuldbyrdelse  af  retsafgørelser,  notardokumenter,  test amenter,  dokumenter,  der  be- vidner deres status som arvinger, samt beføjelser til personer, der skal administrere og b ehandle arvesager. 2.4.1 Gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme Kommissionen peger på, at harmoniserede regler om lovvalg og kompetence vil gøre den ge  nsi- dige  tillid  til  de  fremtidige  retsforskrifter  meget  stor.  Dette  skyldes,  at  både  spørg  smålet  om, hvilket medlemsland som har kompetence til at behandle sagen, og spørgsmålet om, efter hvi  lket lands lov sagen skal behandles, vil blive afgjort efter samme regler i alle medlemsstater. På den baggrund  bør  det  overvejes  at  ophæve  den  såkaldte  eksekvaturprocedure,  dvs.  den  proc edure, som skal følges i et land for at få fuldbyrdet en retsafgørelse, et officielt bekræftet d okument, et retsforlig mv. hidrørende fra et andet  land. I tilfælde af, at der fortsat skal være grunde til at afv i- se anerkendelse og fuldbyrdelse af andre medlemsstaters domme, mener Kommissionen, at disse grunde skal være de samme i alle me  dlemsstater. 2.4.2 Gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af dokumenter og testamenter Kommissionen fastslår, at der skal fastsættes regler om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af officielt  bekræftede  dokumenter,  som  i  en  række  medlemsstater  udformes  af  notarer  og  a ndre offentlige myndigheder. Der er tale om dokumenter, som fastslår en retslig kendsgerning eller en retshandel, og hvis ægthed bekræftes af en offentlig myndighed. Det bør herunder overv ejes, om sådanne dokumenter skal kunne bevirke umiddelbar ændring af registre mv. i andre medlemsst   a- ter. Endvidere finder Kommissionen, at det må overvejes, om der skal fastsættes særlige beste mmel- ser om anerkendelse og fuldbyrdelse af testamenter oprettet i en anden medlemsstat. 2.4.3 Eksekutor (herunder trusts oprettet ved testamente) Medlemsstaternes regler om udpegning af tredjemand (eksekutor) til forvaltning eller behandling af en arvesag er forskellige. Automatisk anerkendelse af en eksekutor og dennes beføje lser i alle medlemsstater må efter Kommissionens opfattelse overvejes. Det bør i den forbindelse overv  e- jes, om der skal være undtagelser fra anerkendelsespligten, samt om der skal oprettes en særlig eksekutorattest om udpegningen og beføjelse rne.

- 9 - For så vidt angår gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om trusts oprettet ved t   e- stamente, finder Kommissionen, at det må overvejes, om anerkendelse skal indebære muli   ghed for at registrere trustens formuegoder mv. i relevante registre. 2.5 Bevis for arvingers status – Harmoniserede lovvalgsregler vil gøre det muligt at indføre   et europæisk arvebevis, som gæ lder i alle medlemsstater. Et sådant arvebevis vil efter Kommissionens opfattelse udgøre en stor fordel for arvinger, som uden yderligere procedurer vil kunne dokumentere deres arveretlige status og komme i besiddelse af deres arv. Kommissionen finder, at det må overv ejes, hvem der skal have udstedelseskompetencen,  hvilke  betingelser  der  skal  være  for  udstedelse,  indho  ldet  samt  virk- ningerne af et arvebevis. 2.6 Registrering af testamenter Da  det  kan  være  vanskeligt    at  finde  testamenter,  navnlig  når  de  er  oprettet  i  udlandet,  finder Kommissionen  anledning  til  at  overveje  etablering  af  et  system  for  registrering  af  testamenter eller  et  centraliseret  register.  Det  er  Kommissionens  opfattelse,  at  det  ligeledes  bør  overvejes, hvilke  foranstaltninger  der  kan  lette  de  formodede  arvingers  og  de  kompetente  myndigheders adgang til nationale dele af systemet, herunder i deres egen medlemsstat. 2.7 Legalisering Etablering af et europæisk juridisk samarbejdsområde kræver efter Kommission ens opfattelse, at man fjerner eller forenkler formaliteter, der kræves i forbindelse med anerkendelse af ude  nland- ske domme og andre dokumenter, herunder legalisering og apostille-påtegninger. 2.8 Retlig fremgangsmåde Udarbejdelse af fællesskabsbestemmel  ser vedrørende arv og testamente er en stor og komplic eret opgave.  Kommissionen  anfører,  at  det  må  overv  ejes,  om  der  kan  udarbejdes  ét  enkelt  og  fuld- stændigt instrument, og hvis dette ikke er tilfældet, i hvilken rækkefølge og i hvilke faser opg a- verne skal tilrettelægges. 3. Gældende ret Den fremlagte grønbog fra Kommissionen er ikke ledsaget af forslag til fællesskabsregler på det arveretlige område. Som det fremgår ovenfor under pkt. 1.1, er det hensigten, at der på nuvære n-

- 10 - de  tidspunkt  skal  indledes  en  høring  om  indholdet  af  et  eventuelt  fremtidigt  fælle   sskabsinstru- ment.  Når  et  forslag  måtte  blive  fremlagt  af  Kommissionen,  og  indholdet  af  dette  kendes  ,  vil Justitsministeriet redegøre nærmere for gældende ret på omr å det. 4. Lovgivningsmæssige og statsfin  ansielle konsekvenser Grønbogen indeholder en række overvejelser fra Kommissionens side med hensyn til beh   ovet for og indholdet af et fællesskabsinstrument på det arveretlige område. Da grønbogen ikke på nuv  æ- rende tidspunkt har resulteret i forslag til mere konkrete initiativer, er det ikke muligt at udtale sig  nærmere  om  lovgivningsmæssige  og  statsfinansielle  konsekvenser  af  et  eventuelt  initiativ, der måtte blive udarbejdet på baggrund af grønbogen. Grønbogen vil ikke i sig selv have lovgi v- ningsmæssige o  g statsfinansielle konsekvenser. 5. Høring Kommissionen  har  med fremlæggelsen  af  grønbogen  indledt  en  høring  vedrørende  legal  og  t e- stamentarisk  arv  med  en  international  dimension.  Kommissionen  opfordrer  med  høringen  alle berørte til inden den 30. septemb er 2005 at indsende svar på de i grønbogen rejste spørgsmål. Justitsministeriet har sendt grønbogen i h ø Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for re tterne i  Århus,    Odense,  Aalborg  og  Roskilde,  Den  Danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigfo  r- eningen,  Domstolsstyrelsen,  Advokatrådet,  Foreningen  af  Advokater  og  Advoka tfuldmægtige, Familieretsadvokaternes  Forening,  Foreningen  af  Autoriserede  Bobestyrere,  Finansrådet,  Fo r- brugerrådet, Forsikring & Pension, Foreningen af offentlige chefer i statsamte rne og Københavns Overpræsidium,  Foreningen  af  Statsamtmænd,  Statsamt et  Bornholm,  Statsamtet Frederiksborg, Statsamtet  Fyn,  Københavns  Overpræsidium, Statsamtet  København,  Statsam tet  Nordjylland, Statsamtet  Ringkjøbing ,  Statsamtet  Roskilde, Statsamtet Ribe, Statsamtet  Storstrøm , Statsamtet Sø nderjylland,  Statsamtet  Vejle,  Statsamtet  Vestsjælland  ,  Statsamtet  Viborg,  Statsamtet  Århus og Dansk Landbrug. Høringsfristen er  fastsat til den 1. september 2005.

- 11 - 6. Nærhedsprincippet Som nævnt ovenfor har grønbogen til formål at indlede en høring vedrørende legal og test amen- tarisk  arv  med  en  international  dimension.  Forslaget  vurderes  på  denne  baggrund  ikke  at  rejse spørgsmål   i forhold til nærhedsprinci  ppet. 7. Andre medlemsstaters kendte holdninger Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til grønbogen. 8. Foreløbig generel dansk holdning Som  nævnt  ovenfor  under  pkt.  1  er  der  i    Haag-programmet  lagt  op  til,  at  der  på  baggrund  af grønbogen skal indledes en større høring om legal og testamentarisk arv, der har et græns eover- skridende element, samt at et fællesskabsinstrument for området bør være gennemført i nden ud- gangen af 2011. Som det fremgår under pkt. 5, er grønbogen sendt i bred høring hos en række myndigheder og organisationer. På  det  foreliggende  grundlag  er  man  fra  dansk  side  åben  over  for  den  analyse  og  drøftelse  på området, som Kommissionen lægger op til i grønbogen. Man bør ikke på nuværende tidspunkt lægge  sig  fast  på  en  bestemt  model  på  området,  men  alene  analysere  og  drøfte,  hvorledes  pr o- blemerne i forbindelse med tværnationale arves  ager mest hensigtsmæssigt kan løses.