Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3069-0001 Dok.: LUH40086 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T om  forslag  til  Rådets  rammeafgørelse  om  hensyntagen  til  straffedomme  afsagt  i  andre medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (KOM(2005)91 endelig). Resumé Kommissionen  har  fremlagt  et  forslag  til  rammeafgørelse  om  hensyntagen  til  straffedomme  a f- sagt i andre EU-medlemsstater i forbindelse med en ny straffesag. Med forslaget lægges der op til, at domme afsagt i en anden medlemsstat skal tillægges samme værdi og have samme vir knin- ger  som  tidligere  afsagte  nationale  domme  (det  såkaldte  ”ligestillingsprincip”),  idet  det  dog fortsat  overlades  til  de  nationale  lovgivninger  at  drage  konsekvenserne  af  dette  princip.  Med forslaget lægges der således ikke op til at harmonisere virkningerne af tidligere do   mme i de en- kelte  medlemsstater,  idet  disse  ifølge  Kommissionen  fortsat  reguleres  af  national  lovgi vning. Forslaget  til  rammeafgørelse  indeholder   – straffedomme – om registrering i det nationale strafferegister af en dom afsagt  i  en  anden  medlemsstat.  Forslaget  vurderes  på  det  foreliggende  grundlag  ikke  at  ville være  i  strid  med    nærhedsprincippet  .  Forslaget  vurderes  i  dets  nuværende    udformning  at  ville have lovgivningsmæssige   konsekvenser, hvorimod det ikke vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser  af  betydning.  Der  ses  ikke  at  foreligge  offentlige  tilkendegivelser  om  de  øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. På det foreliggende grun dlag stiller man sig fra dansk side overordnet set positiv over for at se nærmere på mulighederne for    på EU -plan at gennemfø- re en regulering af spørgsmålet om hensyntagen til tidligere straff  edomme afsagt i en anden EU- medlemsstat. 1. Baggrund

- 2 - På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europ   æiske Råd en handlingsplan udarbe   jdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam   -traktatens bestemmel- ser om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to  år efter Amsterdam  -traktatens ikrafttræden bør iværksættes  en  proces  med  henblik  på  at  forenkle  procedurerne  for  gensidig  anerkendelse  af kendelser og domme i straffesager. I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. -16. oktober 1999 vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse skulle være hjørnestenen i det re   t- lige  samarbejde  inden  for  EU  på  både  det  civil  -  og  det  strafferetlige  område.  Princippet  skulle gælde for såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder. Råd et vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæ  i- ske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af pri n- cippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.  Programmet opstiller bl.a. følgende foranstaltning: ”2. Vedtagelse af et eller flere instrumenter, der indfører princippet om, at retten i en medlemsstat skal være i stand til at tage hensyn til endelige afgørelser i straff   esager afsagt af en domstol i en anden medlemsstat, med henblik på at vurdere lo vovertræ- derens kriminelle fortid, overveje, om der er tale om gentagelsestilfælde, og fastlæ g- ge, hvilken straf der skal pålægges, samt de nærmere vilkår for fuldby rdelsen.”     I lyset heraf har Kommissionen fremlagt et forslag til rammeafgørelse om hensyntagen til stra f- fedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny stra  ffe- sag. Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 30. marts 2005. Det bemærkes, at f  orslaget til rammeafgørelse er en  opfølgning på hvidbogen om udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Union  . Et  grundnotat herom er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 9. marts 2005.   2. Indhold 2.1. Overordnet beskrivelse af forslaget

- 3 - Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæ   iske Uni- on, særlig artikel 31, hvoraf det bl.a. fremgår, at fælles handling vedrørende samarbe jde i krimi- nalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem kompeten- te  ministerier  og  retlige  eller  tilsvarende  myndigheder  i  medlemsstaterne,  og  artikel  34,  stk.  2, litra b, hvoraf det  fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfy   ldelse af Unionens må l- sætninger    på  initiativ  af  en  medlemsstat  eller  Kommissionen  kan  vedtage  ramm eafgørelser  om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative b  estemmelser.   Med forslaget til rammeafgørelse lægges der op til, at    domme afsagt i en anden medlemsstat skal tillægges  samme  værdi  og  have  samme  virkninger  som  tidligere  afsa gte  nationale  domme. Kommissionen ønsker med andre ord at indføre et såkaldt ”ligestillingsprincip” for andre me d- lemsstaters  afgørelser  i  forhold  til  nationale  domme,  dog  således,  at  det    ifølge  Kommissionen overlades til de nationale lovgivninger at drage konsekvenserne af dette princip. Med forslaget lægges der således ikke op til at harmonisere virkningerne af tidligere do   mme i de enkelte medlemsstater, idet disse ifølge Kommissionen fo rtsat reguleres af national lovgivning. Forslaget  til  rammeafgørelse  indeholder   – straffedomme – registrering i det nationale strafferegister af en dom afsagt i en anden medlemsstat. Sigtet med de foreslåede bestemmelser er at opstille fælles regler for registrering for at undgå for store forskelle i praksis på dette punkt, hvilket ifølge Kommiss   i- onen eventuelt vil kunne være til skade for de dømte personer. Forslaget fo   rpligter ikke de med- lemsstater, der ikke foretager nogen registrering, til at ændre deres lovgi  vning.      2.2.F  orslagets enkelte bestemmelser Artikel 1 i forslaget fastslår formålet med rammeafgørelsen, som er at    fastsætte   betingelserne for, at der kan tages hensyn til en straffedom afsagt i en anden medlemsstat i forbindelse med en (ny) straffesag mod den samme person for andre forhold. Udtrykket ”andre forhold” er anvendt   med henblik på  at klargøre, at rammeafgørelsen ikke    om- fatterspørgsmålet om ne bis in idem, dvs. princippet om forbud mod dobbelt strafforføl gning for samme forhold. Den foreslåede artikel 1  fastslår endvidere, at rammeafgørelsen ikke indebærer nogen ændring af pligten  til  at  respektere  de  grundlæggende  rettigheder  og  de  grundlæggende  retlig e  principper, således som disse er defineret  i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. I artikel 2 defineres begreberne ”dom” og ”strafferegister”.

- 4 - Begrebet ”d om” defineres  som alle endelige afgø truffet af en strafferetlig myndighed eller en administrativ myndighed, der kan appelleres til en anden domstol, herunder en straffedomstol, og  hvori  en  persons  skyld  for  en  strafferetlig  overtrædelse  eller  strafbar  handling  i  henhold  til national ret fastslås som en overtrædelse af retsreglerne. Begrebet ”s trafferegistret” defineres som de t eller de nationale registre, der indeholder oplysnin- ger om afsagte domme i henhold til national ret. Efter artikel 3 skal medlemsstaterne i forbindelse med en ny straffesag for andre forhold tillægge domme afsagt i de andre medlemsstater samme retsvirkninger som nationale domme ifølge re g- ler, som de selv fastsætter (det såkaldte ”ligestillingsprincip ” ). Det nævnte princip   skal finde anvendelse både i fasen før straffesagen, under selve straffes  agen og i fuldbyrdelsesfasen, herunder hvad angår gældende procedureregler, f.eks. vedr   ø e- tægtsfængsling, overtrædelsens betegnelse, straffens type og omfang og reglerne for ful dbyrdelse af afgørelsen. Artikel 4 oplister fire obligatoriske grunde til, at der ikke kan tages hensyn til en dom afsagt i en anden medlemsstat: - når dommen er i modstrid med ne bis in idem -princippet, - når straffesagen ifølge national lovgivning ville være forældet på tidspunktet for dom saf- sigelsen, og forholdene kunne have henhørt under  den pågældende medlemsstats komp   e- tence ifølge landets egen straffelov, - når  den  overtrædelse,  der  ligger  til  grund  for  dommen,  er  omfattet  af  amnesti,  og  me   d- lemsstaten havde kompetence til at dømme overtrædelsen efter sin egen straffelov, - når de nationale  regler for registrering i det nationale strafferegister ville betyde en slet- ning af dommen fra registret. Artikel 5, stk. 1, omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til bestemmelsen   be- høver  en  medlemsstat  ikke  at  tage  straffedomme  afsagt  i   en  anden  medlemsstat  i  betragtning, hvis de forhold, der ligger til grund for domfældelsen, ikke udgør en strafferetlig overtrædelse i den pågældende medlemsstats egen lovgivning.     Dette gælder dog ikke med hensyn til en række kategorier af lovovertræ delser, som er omfattet af en opstillet positiv-liste i forslaget til rammeafgørelse.   Den pågældende     positiv-liste er iden- tisk med den positiv-liste, som fremgår af den  rammeafgørelse om gensidig anerke ndelse af bø- destraffe,  der  blev  vedtaget  på  rådsmødet     (retlige  og  indre  anliggender)  den  24.  februar  2005.

- 5 - Positiv-listen omfatter således bl.a. deltagelse i en kriminel organisation, terrorisme, menn eske- handel,  seksuel  udnyttelse  af  børn  og  børnepornografi,  ulovlig  handel  med  narkotika,  ulovlig handel  med  vå ben,  bestikkelse,  svig,  hvidvaskning,  falskmøntneri,  internetkr iminalitet,  miljø- kriminalitet, menneskesmugling, forsætligt manddrab, grov legemsbeskadige  lse, racisme, tyveri, hærværk samt adfærd, der udgør overtrædelse af færdsels reglerne. Artikel 5, stk. 2, fastsætter  , at medlemsstaterne – –   kan undlade at tage straffedomme afsagt i en anden medlemsstat i betragtning, hvis det forhold, at  personen  er  blevet  dømt  i  en  anden  medlemsstat,  medfører,  at  den  pågæl dende  i  forbindelse med en ny straffesag, der vedrører andre forhold, får en dårligere behandling   , end hvis vedkom- mende var blevet dømt af en national domstol. Artikel 6  regulerer  registrering i det nationale strafferegister af en dom afsagt i en  anden med- lemsstat. Af bestemmelsen følger, at når en   medlemsstat registrerer en dom afsagt i en anden medlemsstat i sit strafferegister, skal straffens længde svare til den faktisk idømte straf, medmindre straflæn g- den er blevet ændret   i forbindelse med fuldbyrdelse af straffen i registreringslandet. Hvis domme afsagt i andre medlemsstater mod statsborgere eller personer med bopæl i landet i medfør  af  den  nationale  lovgivning  skal  registreres  i  det  nationale  strafferegister,  kan  reglerne for  registrering,  eventuelle  ændringer  eller  sletning  af  eventuelle  påtegninger  under  ingen  o   m- stændigheder betyde, at   den pågældende person behandles dårligere, end hvis vedkomme nde var blevet dømt  af en national domstol. Enhver ændring eller sletning af påtegning i d   omslandet skal føre til en tilsvarende ændring eller sletning i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger eller har bopæl, hvis de nne har foretaget registrering og er blevet informeret om ændringen eller sletningen, medmindre lovgi  v- ningen i denne stat indeholder bestemmelser, der stiller den dømte person gunstigere. Artikel   7   fastslår,   at    rammeafgørelsen    erstatter   bestemmelserne   i   artikel   56   i   Haager- konventionen af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning, uden at det berø anvendelsen af bestemmelserne i forbindelserne mellem medlemsstaterne og tredjelande. Artikel 8 og 9 vedrører gennemførelse og ikrafttræden. 3. Gældende ret 3.1. Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme

- 6 - Spørgsmålet  om  hensyntagen  til  straffedomme  afsa  gt  i  andre  lande  er  kun  i  begrænset  o  mfang reguleret i internationale strafferetlige instrumenter. Som det fremgår af forslaget til rammeafgørelse artikel 7 er der fastsat g  enerelle regler om gen- tagelsesvirkning mv. af udenlandske domme i Haager-konventionen (af 28. maj 1970) om straf- fedommes internationale retsvirkning. Denne konvention, som er gennemført i dansk ret ved lov om international fuldbyrdelse af straf mv. (kapitel 3), indeholder bl.a. følgende b estemmelser: ”A rtikel 56 Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstaltninger, som den anser for egnede for at gøre det muligt for dens domstole ved afsigelse af en dom at tage enhver europæisk straffedom, der tidligere, efter at tiltalte har givet møde, er a   f- sagt  for  en  anden  lovovertrædelse,  i  betragtning  med  henblik  på  at  ti   llægge  denne dom alle eller nogle af de virkninger, som dens lovgivning tillægger domme afsagt inden for dens eget territorium. Den afgør, under hvilke betingelser den europæiske dom skal tages i betragtning. Artikel 57 Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstaltninger, som den anser  for  egnede for at  gøre det muligt at tage  enhver europæisk straffedom, der er afsagt, efter at den tiltalte har givet møde, i betragtning, således at en r  ettighedsforta- belse, der efter dens lovgivning er knyttet til domme afsagt inden for dens eget terri- torium, kan komme helt eller delvis til anvendelse. Den afgør, under hvi lke betingel- ser den europæ  iske dom skal tages i betragtning.” Den  europæiske  konve  ntion  om  straffedommes  internationale  retsvirkning  er  for  så  vidt  a ngår EU-medlemsstaterne kun ratificeret af Østrig, Cypern, Holland, Sverige og Danmark    –  og kon- ventionen har således en meget begrænset praktisk betydning. På EU -plan er spørgsmålet om ge  ntagelsesvirkning alene behandlet i en retsakt om beskyttelse af euroen,  nemlig  Rådets  rammeafgørelse  af  6.  december  2001  om  ændring  af  rammeafgørelse 2000/383/RIA  om  styrkelse  af  beskyttelsen  mod  falskmøntneri,  ved  hjælp  af  strafferetlige  og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen. Spørgsmålet om    hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme beror således  i meget vidt omfang på  nationale regler – llige faser i en straffesag: Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme i fasen før straffesagen

- 7 - Reglerne om varetægtsfængsling, herunder i tilfælde af ny kriminalitet,    findes i retsplejelovens kapitel 70 (§§ 762 - 778). Af den centrale bestemmelse i retsplejelovens § 762 følger bl.a., at der kan ske varetægt   sfæng  s- ling under følgende betingelser: ”§  762.  En  sigtet  kan  varetægtsfængsles,  når  der  er  begrundet  mistanke  om,  at  han har  begået  en  lovovertrædelse,  som  er  undergivet  offentlig  påtale,  såfremt  lovove r- trædelse  n efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller de rover, og 1)   der efter det om sigtedes forhold oplyste  er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølg ningen eller fuldbyrdelsen, eller 2)   der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på  fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den    foran nævnte beskaffenhed 3)   der  efter  sagens  omstændigheder  er    bestemte  grunde  til  at  antage,  at  sigtede  vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fje  rne spor eller advare eller påvirke a ndre.” Af den nævnte bestemmelse i   retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, følger, at der efter omstæ   ndig- hederne vil kunne ske varetægtsfængsling i et tilfælde  , hvor sigtede tidligere flere gange har væ- ret straffet for forhold af lignende karakter – Det må antages, at også udenlandske straffedomme vil kunne indgå i vurderingen af, om der bør ske varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.    Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme under selve straffesagen Lovgivningen  indeholder  en  række  bestemmelser  om  forhøjet  straf  eller  strengere  retsfølger  i gentagelsestilfælde. Inden  for  straffeloven  kan  nævnes  §  247  ,  stk.  1,  hvorefter  straffen  kan  forhøjes  med  in dtil  det halve for en person, som gør sig skyldig  i nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244 - 246, hvis den pågældende tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbryde lse, der har væ  ret forbundet med forsæt  lig vold. Af straffelovens § 291, stk. 2, fremgår, at straffen for hærværk kan stige til fængsel i 6 år, hvis vedkommende  tidligere  er  fundet  skyldig  i  overtrædelse  af  straffelovens    §§ 180 - 181,  §  183, stk. 1 og 2, §184, stk. 1,§§193 - 194 eller §291, st    k. 1.

- 8 - Straffelovens § 293 a, 2. pkt., bestemmer, at straffen for brugstyveri af motorkøretøj    under sæ  r- ligt skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, kan stige til fæn gsel i 4 år. Af straffelovens § 231 fremgår, at straffen for ov ertrædelse af §§ 228 og 229   (om bagmandsvirk- somhed i relation til kønslig usædelighed)    kan forhøjes med indtil det halve for den, som tidlig e- re  har  været  dømt  for  overtrædelse  af  en  af  disse  bestemmelser  eller som  tidligere  er  dømt  til fængsel for   en berigelsesforbrydelse. Inden for særlovgivningen findes der adskillige bestemmelser om strengere retsfølger i gent   agel- sestilfælde.   Det kan således bl.a. nævnes, at    efter den nugældende    færdselslovens §   117, stk. 2, nr. 1, kan straffen for spirituskørsel stige  til fængsel indtil 1 år, hvis føreren tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel , og efter færdselslovens § 117, stk. 3, 2. pkt., kan stra  ffen for pro- millekørsel stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren tidligere er dømt for spiritus - eller promille- kørsel. I medfør af færdselslovens § 117, stk. 6, kan straffen i gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 1  år  for  en  person,  som  fører  motordrevet  køretøj,  hvortil  der  kræves  k ø rekort,  til  trods  for  at retten til at være eller blive fører af    sådant køretøj er frakendt den pågældende ub etinget. For  så  vidt  angår  andre  retsfølger  end  strafskærpelse, fremgår   det  desuden  af  færdselslovens  § 126,  stk.  2,  nr.  3,  at  en  frakendelse  af  førerretten  sker  betinget,  medmindre  føreren  tidlig  ere  er frakendt førerretten betinget, og det nye for hold er begået i prøvetiden. Det fremgår endvidere af § 126, stk. 2, nr. 5, at hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget, og det nye forhold er  begået  inden  5  år  efter  udløbet  af  frakendelsesti   den,  sker  en  frakendelse  af  førerre tten  også ubetinget. Efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, skal det ved straffens udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne ti lfælde af salg af et særligt fa r- ligt eller skadeligt stof. Efter våbenlovens § 10, stk. 3,  kan straffen for overtrædelse af våbenl   ovens § 4, stk. 1, eller stk. 2, stige til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Endelig kan det inden for særlovgivningen    nævnes, at efter lov om restaurations  - og hotelvirk- somhed m.v. § 37, stk. 2, kan straffen efter bestemmelsens stk. 1 (der fastsætter straf for ove  r- trædelse af en række af lovens bestemmelser) i gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 4 må- neder.

- 9 - I det omfang særlige regler ikke er givet, normerer straffelovens § 84 betingelserne for, at et ti  d- ligere forhold kan medføre forhøjet straf eller strengere retsfølger. Af bestemmelsens stk. 1 følger , at det er en betingelse for anvendelse af bestemmelser om forhø- jet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden den pågælde nde på ny  forbrød  sig,  i  den  danske  stat  er  fundet  skyldig  i  en  strafbar  handling,  som  loven  ti llægger gentagelsesvirkning på den nu begåede ha  ndling, eller forsøg på eller medvi  rken til en sådan. Efter  bestemmelsens  stk. 2  kan  straffedomme  afsagt  uden  for  den  danske  stat  tillægges  sa  mme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte domme. Bestemmelsen må fortolkes således, at kun lovovertræd  elser, som tillige er strafbare i medfør dansk ret, kan tillægges gentagelse   svirk- ning. Efter bestemmelsens stk. 3 tillægges tidligere straffedomme betydning i 10 år ved anvende   lsen af straffebestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde. Gentagels   esvirkningen ophø e- des, når der, førend den strafbare handling er begået, er forløbet 10 år, efter at den tidlig ere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Forhøjet straf i gentagelsestilfælde er ikke obligatorisk efter straffeloven.    Det er kun strafferam- mens maksimum, ikke dens minimum, der forhøjes. Som følge af strafferammernes rummelighed er  behovet for  gentagelsesregler ikke stort.  I ret s- praksis tillægges forstraffe således betydning for udmåling af straf, jf. i den forbindelse straffel o- vens § 81, stk. 1, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for s agen. Det  skal  bemærkes,  at  også  i  tilfælde  af  praksisnormere de  gentagelsestilfælde  tillægges  ude n- landske straffedomme betydning.    Af straffelovens § 89 følger, at hvis nogen, som allerede er dømt til straf, findes yderligere sky  l- dig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en tillæg   sstraf at idømme , for så vidt samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid  end  foreskrevet  i  §  33.  Dersom  fuldbyrdelse  af  den  tidligere  idømte  straf  ikke  er  afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i § 88. Grundsæ  tningen i § 89 kan efter retspraksis også finde anvendelse, når den tidligere dom er a  f- sagt ved udenlandsk domstol.      

- 10 - Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme i fuldbyrdelsesfasen Efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. kan fuldbyrdelsen af straffe, der er idømt i et af de nordiske lande, under visse omstæ   ndig- heder overføres til det nordiske land, hvor den dømte er statsborger eller har fast ophold. Ove  r- førsel kan ske uden samtykke  fra den domfældte, men er betinget af, at der er tale om en ensarte  t straf, som administrativt kan omsættes til modtagerlandets tilsvarende strafart.    Overførsel af ti l- syn og eventuelle særvilkår, der er fastsat i forbindelse med betinget dom eller pr   ø sladelse i domslandet, kan i denne forbindelse tillige overføres. I  medfør  af  lov  om  international  fuldbyrdelse  af  straf  m.v.,  der   gennemfører   den  europæ  iske konvention  af  21.  marts  1983  om  overførsel  af  domfældte  samt  de  tilhørende  pr otokoller,  kan udenlandske straffedomme fuldbyrdes i Danmark, ligesom danske domme kan fuldbyrdes i ud- landet.  Overførsel  kan  enten  ske  til  fortsat  fuldbyrdelse  af  en  igang værende  afs  oning  eller  ved tilpasning (i henhold til modtagerlandets lovgivning) af den idømte straf. Der kan i medfør af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. ikke ske overførsel af b  etin- gede  domme.  Prøveløsladelse  sker  efter  modtagerlandets  regler  på  området.  I  Danmark  er spørgsmålet   om fuldbyrdelse af straf reguleret i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., der bl.a. inde- holder regler om strafberegning, afsoning af fængselsstraffe og prøveløsl adelse. Det bemærkes, at man på EU   -niveau i øjeblikket forhandler et forslag fra Østrig, Sverige og Fi    n- land vedrørende indførelse af en   såkaldt  europæisk fu  ldbyrdelsesordre. Forslaget har til formål at sikre gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af endelige fængselsdomme eller andre frihedsber  ø- vende foranstaltninger inden for EU. Forslaget indebærer, at der vil skulle ske ful  dbyrdelse af en strafferetlig sanktion (som er idømt i et andet EU -land) uden omsætning af de  nne samtidig med, at der vil være en grundlæggende forpligtelse for fuldby rdelsesstaten til at acceptere domfældte (egne) statsborgere, personer med fast lovligt ophold på dens område samt personer   med andre tætte forbindelser, når der ikke er særlige grunde til at afvise dem. 3.2. Registrering af straffedomme De gældende regler om registrering af straffedomme i Kriminalregisteret findes i bekendtgøre   l- sen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (bekendtgø af 27. marts 2001), der er fastsat med hjemmel i § 72 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behand- ling af personoplysninger. Af  bekendtgørelsens  §  3  følger,  at  der  i  afgørelsesdelen  optages  oplysninger  om  per   soner,  om hvem  der  er  truffet  afgørelse  i  straffesager.  De  typer  af  oplysninger,  som  optages,  fremgår  af

- 11 - bilag 1 til bekendtgørelsen.  Af bilag 1 fremgår bl.a., at afgørelser truffet i lande, der er me  dlem af  Europarådet,  vedrørende  danske  statsborgere  og  u  denlandske  statsborgere,  der  på  ge rnings- tidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme retningslinier som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret får underretning derom. Afgørelser  truffet  i  andre  lande  optages  i  de  nævnte  tilfælde,  hvis de  af  Rigspolitichefen  efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne sidestilles med danske afgørelser.        Indberetning af oplysninger til Kriminalregisteret sker fra domstolene, auditørerne, Direktor atet for  Kriminalforsorgen,  kriminalforsorgens  anstalter  og  arresthuse,  politiet  og  udenlandsk  politi eller justitsmyndighed. Såvel den indberettende myndighed som Rigspolitichefen udfører kontrol til  sikring  af,  at  der  ikke  behandles  urigtige  eller  vildledende  oplysninger  eller  oplysninger  af ikke-politimæssig karakter. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller uden pol  i- timæssig interesse, skal snarest muligt berigtiges eller slettes. Der henvises til b  ekendtgørelsens §§ 5 - 6.     Ved indberetning af nye oplysninger til Kriminalregisteret foretages ajourføring af tidligere reg i- strerede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 7. Efter bekendtgørelsens § 8 sker sletning af oplysninger i afgørelsesdelen efter de i bilag 3 fas  tsat- te regler. Heraf følger, at der sker sletning , når der  er forløbet 10 år fra det seneste af fø   lgende tidspunkter: - endelig løsladelse fra afsoning af frihedsstraf, - udløb af prøvetid efter prøveløsladelse, - endelig ophævelse af retsfølge efter straffelovens §§ 68 - 70, - ophør af frakendelse af rettigheder eller pål  æg, - endelig afgørelse, der ikke omfattes af de ovennævnte tilfælde. Oplysninger om personer, der er fyldt 80 år, slettes i afgørelsesdelen. For personer, der er fyldt 70 (men ikke 80 år), nedsættes de ovenfor anførte frister til 5 år. Efter  bekendtgørels ens  §  10  slettes  oplysninger  om  en  registreret  person  i  Kriminalregisteret senest 2 år efter den pågældendes død. Får Rigspolitichefen først efterfølgende underre tning om dødsfaldet, slettes oply sningerne om den pågældende på dette tidspunkt.    4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser 4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

- 12 - 41.1.     Efter forslagets artikel 3, stk. 1, skal medlemsstaterne i forbindelse med en ny straffesag for  andre  forhold  tillægge  domme  afsagt  i  de  andre  medlemsstater  samme  r  etsvirkninger  som nationale domme ifølge  regler, som de selv fast sætter. Denne regel skal gælde både i fasen før straffesagen, under selve straffesagen og i fuldbyrdelsesfasen, jf. artikel 3, stk. 2. Bestemmelsen må formentlig forstås således, at der i en   hver henseende skal tages hensyn til tid- ligere  udenlandske  straffedomme  i  forbindelse  med  en  ny  straffesag  her  i  landet  for  andre  for- hold. Efter Justitsministeriets umiddelbare vurdering forekommer det usikkert, om gælde  nde ret fuldt ud åbner mulighed herf or, jf. herved bl.a. den brede definition i forslagets artikel 2, litra a, af begrebet ”dom”.   Justitsministeriet vil søge denne tvivl afklaret i forbinde lse med forhandlin- gerne af forslaget. Hertil  kommer,  at  medlemsstaterne  efter  de  foreslåede  bestemme lser  i  artikel  4  og  5  alene  vil kunne afslå at tage hensyn til en dom afsagt i en anden medlemsstat i nærmere opregnede ti   lfæ de. Forslaget vil på dette punkt have  lovgivningsmæssige konsekvenser  , ikke mindst for så vidt angår den foreslåede artikel 5, stk  . 1, hvorefter der ikke må fastsættes et krav om    dob belt straf- barhed,  hvis  den  pågældende  udenlandske  straffedom  vedrører en  lovovertræ  delse,  som  er omfattet  af  den  opstillede  positiv-liste.  Danske  domstole  vil  således   – for  rammerne  af forslaget –   skulle tage hensyn til en straffedom afsagt i en anden EU-medlemsstat, uanset at den på dømte handling ikke er strafbar  efter dansk lovgivning. 41.2.     Det giver anledning til tvivl, hvorledes den foreslåede registreringsforpligtelse efter fo rsla- gets artikel 6 skal forstås. Det forekommer således bl.a. usikkert,   i hvilken udstrækning den for  e- slåede artikel 6, stk. 1, forpligter danske myndigheder til at registrere udenlandske do mme, som afviger fra, hvad en ”tilsvarende” dansk dom ville kunne gå ud på. Det g    iver også anledning til tvivl, hvad det betyder, når de t i forslagets artikel 6, stk. 2, fastsættes, at ”regle   rne for registre- ring, eventuelle ændringer eller sletning af eventuelle påtegninger under ingen omstændigheder betyder, at den pågældende person b   ehandles dårligere, end hvis vedko mmende var blevet dømt af en national domstol.” I  det  omfang  de  nævnte    bestemmelser  skal  forstås  således,  at  en  person,  som  er  dømt  ved  en udenlandsk straffedom, og som er blevet registreret i Kriminalregisteret, ikke i nogen henseende kan stilles ringere, end hvis den pågældende var blevet dømt i Danmark, vurderes den for eslåede artikel  6  umiddelbart  ikke  at  ville  have  lovgivningsmæssige  konsekvenser.    Det  bemæ  rkes  her- ved, at det følger af  bekendtgørelse n om behandling af personoplysninger i Det Centrale Krimi- nalregister § 3 og bilag 1, at afgørelser truffet i lande, der er medlem af Europarådet (dvs. heru  n- der også EU -medlemslandene), vedrørende danske statsborgere og udenlandske statsborgere, der på gerningstidspunktet har  fast bopæl i Danmark, optages efter samme re  tningslinier som danske

- 13 - afgørelser,  såfremt  Kriminalregisteret  får  underretning  derom.  Justit   sministeriet  vil  søge  det nævnte spørgsmål afklaret under forhandlingerne af forslaget. 4.2. Statsfinansielle konsekvenser På det foreliggende grundlag  vurderes det, at forslaget ikke vil have statsfinansielle konsekven- ser af betydning, jf. herved det, som er anført ovenfor under punkt 4.1. Det  bemærkes,  at    Kommissionen  i  begrundelsen  for  det  fremsatte  forslag  til  rammeafgøre lse (side  4)  har  anført ,  at  gennemførelsen  af  forslaget  ikke  medfører  yderligere  driftsudgifter  for medlemsstaternes budgetter eller EU's budget. 5. Høring Forslaget til rammeafgørelse  er sendt i høring hos følgende myndi  gheder og organisationer: Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Re tten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerfor  ening, Dommerfuldmægti  g- foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øk   o- nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Polit  i- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danma  rk, Advokatrådet,  Landsfo reningen af beskikke- de advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder. Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den  3. oktober 2005. 6. Nærhedsprincippet Kommissionen har i forslagets præambel (betragtning 8) anført følgende: ”Denne rammeafg ø rel- se overholder subsidiaritetsprincippet som omhandlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæ  iske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælle sskab, da formålet er at ti l- næ  rme medlemsstaternes love og  administrative bestemmelser, hvilket ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor kræver en samordnet indsats på EU   -plan.” Kommissionen har herudover i den ledsagende begrundelse bl.a. peget på, at ”det   forhold, at en afgørelse truffet i en anden medlemsstat ikke får de samme virkninger, er i modstrid med pri  n- cippet om gensidig anerkendelse og medfører en forskelsbehandling af EU -borgerne i forbindel- se  med  en  ny  retssag,  afhængig  af  hvor  retssagen  finder    sted.  Derfor  er  det  nødvendigt  med  et lovgivningstiltag på EU -niveau i den henseende.”

- 14 - Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, da formålet med forslaget som nævnt er at gennemføre princippet om gensidig anerkende   lse inden for områ- det for hensyntagen til tidligere straffedomme. Heri ligger som nævnt, at straffed  omme afsagt i en anden EU-medlemsstat skal tillægges samme værdi og have samme virkninger som tidligere afsag te nationale straffedomme. 7. Andre medlemslandes kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget til rammeafgørelse.   8. Foreløbig generel dansk holdning   Som nævnt   ovenfor under pkt. 1, er der  i programmet for foranstaltninger med henblik på ge n- nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager   lagt op til et initia- tiv, hvorefter retten i en medlemsstat tager hensyn til en dom afsagt i en anden medlemsstat med henblik på at vurdere lovovertræ   derens kriminelle fortid og drage konsekvenserne heraf i forbin- delse med en ny straffesag for andre forhold. På det foreliggende grun dlag stiller man sig fra dansk side overordnet set positiv over for at se nærmere på mulighederne for på EU -plan at gennemføre en regulering af spørgsmålet om he   n- syntagen til tidligere straffedomme afsagt i en anden EU-medlemsstat. Når den iværksatte h ø er tilendebragt, vil man fra dansk side fastlægge en   endelig holdning til forslaget til rammeafgø- relse.