Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesl  oven) 1. Indledning Ved  lov  nr.  380  af  6.  juni  2002  om  ændring  af  straffeloven,  retsplejeloven  og  færdsel sloven (strafskærpelsesloven)  blev  der  gennemført  e   n  række  ændringer  af  straffeloven,  der  havde  til formål at skærpe straffene for bl.a. vold, voldtægt, seksuelt misbrug af børn, uagtsom betyd elig legemsbeskadigelse, uagtsomt manddrab og fareforvoldelse i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensyns  løs kørsel, brugstyveri af motorkøretøjer og menneskesmu gling mv. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002. Justitsministeren  tilkendegav  under  behandlingen  af  lovforslaget,  at  Justitsministeriet  ville  an- mode Rigsadvokaten om nøje at følge retspraksis i sage  r om bl.a. vold og voldtægt med he  nblik på at kunne belyse udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. Rigsadvokaten afleverede den 20. januar 2004 seks redegørelser til Justitsministeriet om stra ffe- ne på de områder, der er omfattet af strafskæ rpelsesloven. Redegørelserne byggede på de udt  a- lelser,  som  de  regionale  statsadvokater  var  kommet  med,  samt  en  gennemgang  af  de  forelagte sager på de enkelte områder. Undersøgelserne fra januar 2004 vedrørende straffene i sagerne om voldtægt og sager om o ver- trædelse af straffelovens § 222 viste, at strafskærpelsen måtte anses at være slået igennem i de fleste sager. Der var dog blandt de undersøgte også eksempler på straffe, som efter    Rigsadvoka- tens opfattelse måtte anses for at være i underkanten af det t   ilsigtede strafniveau efter strafskæ  r- pelsen i 2002. For så vidt angår straffene i voldssagerne viste undersøgelsen, at der i vidt omfang var  taget  højde  for  strafskærpelsen,  men  at  det  også  var  tvivlsomt,  om  strafskæ rpelsen  havde medført forhøjede straffe   i et antal konkrete sager, ligesom der i en del sager var udmålt en straf,

- 2 - hvor der ikke kunne antages at foreligge en forhøjelse med en tredjedel i fo rhold til de hidtidige straffe. Justitsministeriet anmodede på den baggrund ved skrivelse af 14. maj 20 04 Rigsadvokaten om at afgive en fornyet redegørelse om udviklingen i strafniveauet   i sager om straffelovens §§ 244 – 246, straffelovens § 216 og straffelovens § 222 efter ca. et års fo rløb. Rigsadvokaten  iværksatte  herefter  en  ordning,  hvorefter  der  skul  le  ske  indberetning  af  domme vedrørende voldtægt og overtrædelse af straffelovens § 222 i perioden fra den 1. marts 2004 til udgangen af december 2004. Med hensyn til voldssagerne skulle en række udvalgte politim  estre udfylde  skemaer  vedrørende  alle  ikke  a nkede  byretsdomme  afsagt  i  perioden  fra  den  1.  marts 2004 til udgangen af oktober 2004. På dette grundlag og på baggrund af afsagte land  sretsdomme i  2004  skulle  de  regionale  statsadvokater  og  de  nævnte  politimestre  afgive  udtale  lser  om  straf- udmålingen i vo ldssager i 2004. Rigsadvokaten har den 7. juni 2005 afleveret tre redegørelser til Justitsministeriet om straffene i voldssager, i voldtægtssager og i sager om overtrædelse af straffelovens § 222. Redegøre lserne bygger på ovennævnte indberetningsordninger    og de udtalelser, som de regionale statsadvokater og de nævnte politimestre er kommet med. Nedenfor  gennemgås  i  hovedtræk  konklusionerne  af  de  enkelte  redegørelser  i  relation  til  stra f- skærpelsesloven fra 2002. Justitsminister  iets indstilling er under pkt. 5. 2. Straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens § 244  -246 2.1. §§ 244-246 – Ved  strafskærpelsesloven  blev  strafferammen  i  straffelovens  §  244  for  simpel  vold  hævet fra fængsel  indtil  1  år  og  6  måneder  til  fængsel  indtil  3  år.  Strafferammen  i  §  245  for  kvalific eret vold blev hævet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år, og strafferammen i § 246 for vold under særdeles skærpende omstændigheder blev hævet fra f ængsel indtil 8 år til fængsel indtil 10 år. Ifølge  forarbejderne  tilsigtes  det,  at  straffen  i  voldssager  gennemgåe  nde  forhøjes  med  omkring en tredjedel i forhold til den straf, der efter hidtidig praksis ville være blevet fastsat af domst  ole- ne. Rigsadvokatens redegørelse fra juni 2005  bygger for det første på en gennemgang af trykte   høj e- sterets- og landsretsafgørelser afsagt efter den 1.  juli 2003. Dernæst bygger redeg   ø

- 3 - række utrykte landsretsafgørelser, som     statsadvokaterne har indsendt til Rigsadvokaten i forbin- delse med de udtalelser, de har afgivet om strafniveauet. Grundlaget for undersøgelsen er endv i- dere  statsadvokaternes  udtalelser  om  udviklingen  i  strafudmålingen  i  landsretsdomme  i  2004 samt udtalelserne fra Politidirektøren i Københa  vn, Politimestrene i Glostrup, Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg vedrørende strafudmålingen i ikke ankede b yretsdomme. 2.2. Højesterets - og landsretsdomme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 244 Sammenfattende viser gennemgange af trykte og utrykte afgørelser, at der fortsat er en spre dning i strafudmålingen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 244, og at straffen for tsat i udpræ- get grad er afhængig af de konkrete omstændigheder. Det er derfor fortsat vansk eligt at fastslå, hvad der er normalstraffen for de forskellige typer af vold efter straffelovens § 244. Det  er  dog  Rigsadvokatens  sammenfattende  opfattelse,  at  strafskærpelsen  må  antages  at  være slået igennem i de fleste sager, der vedrører straffelovens § 244. Rigsadvokaten anfører i den  forbindelse, at denne vurdering i øvrigt  støttes af, at det i en for elø- big opgørelse vedrørende udviklingen i anmeldelsestallene og straffe for vold udarbejdet af J  u- stitsministeriets Forskningsenhed i maj 2005 fremgår, at der i de sidste 10 år har   været e  n stadig vækst i den gennemsnitlige længde af de ubetingede frihedsstraffe for vold efter straff elovens § 244. Herunder er den gennemsnitlige længde af frihedsstraffene steget fra 75 dage i 2002 til 87 dage i 2004. Der foreligger dog også sager, hvor der  næppe kan siges at foreligge en skærpelse, eller hvor det er  tvivlsomt,  om  der  er  sket  en  forhøjelse  af  straffen  i  forhold  til  praksis  før  strafskærpe lsen  i 2002. Rigsadvokaten anfører, at der i disse sager ved strafudmålingen i almindelighed er henvist til meget konkrete omstændigheder, f.eks. optakten til volden, voldens karakter og tiltaltes pe  r- sonlige forhold. 2.3. Højesterets - og landsretsdomme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 245 På grundlag af gennemgangen af retspraksis er det Rigsadv okatens opfattelse, at strafskærpe  lsen i det store hele må antages at være slået igennem i sager vedrørende overtrædelse af stra ffelovens § 245. Rigsadvokaten påpeger dog,  at det må formodes, at der også  forekommer ti   lfælde, hvor strafskærpelsen ikke er sl  ået klart igennem, men gennemgangen af praksis har ikke givet tydelige eksempler herpå.

- 4 - I den forbindelse bemærke  r Rigsadvokaten, at Justitsministeriets Forskningsenhed i en forelø opgørelse vedrørende udviklingen i anmeldelsestallene og i straffe for   vold i maj 2005 har anført, at der siden midten af 1990’erne er sket en stigning i den gennemsnitlige længde af de ubeting   e- de frihedsstraffe  for vold efter straffelovens §  245. Det  fremgår  af opg ø relsen,  at den  gennem- snitlige længde af frihedsstraffene i 2  002 var 195 dage (svarende til ca. 6½ må ned), mens den i 2004 var 228 dage (hvilket svarer til godt 7½ måned). 24. Højesterets - og landsretsdomme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 24   6 Det er Rigsadvokatens opfattelse, at strafskærpelsen fra 200  2 i det væsentligste er slået ige   nnem i retspraksis i sager vedrørende overtrædelse af stra   ffelovens § 246. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at der er sket en skærpelse med en tredjedel som forudsat ved strafskærpelsen.  Blandt andet har konkrete formildende omstændigheder i nogle sager ført til, at der ikke er grundlag for en skærpelse i dette omfang.   I sager om vold med døden til følge begået over for en ægtefælle eller en samlever må straffen efter skærpelsen antages   at være omkring 6 år. For så vidt angår de sidstnævnte sager kan der efter Rigsadvokatens opfattelse være en vis ti  lba- geholdenhed med at lade strafskærpelsen slå igennem, når straffene sammenligne s med straffen for drabsforsøg. Denne  er ved drabsforsøg over for en ægtefælle eller e n samlever som udgangs- punkt fængsel i 5 år. Da der kan være en utilbøjelighed til at fastsætte straffen for vold, hvor d ø- den er en uagtsom følge, væsentlig højere end straffen for en forsætlig forbryde lse som forsøg på manddrab,  er  det  efter  Rigsadvokatens  opfattelse  formentlig  noget  af  forklaringen  på,  at  stra f- skærpelsen ikke i alle ti  lfælde fuldt ud er slået igennem. For så vidt angår vold med døden til følge efter straffelovens § 246 må det antages, at norma l- straffen nu er fængsel i mindst 7  -8 år, mens  normalstraffen for vold efter § 246, hvor forurettede har fået meget betydelige skader og varige mén, som udgangspunkt er fængsel i 6 år. Rigsadvokaten bemærker, at    den foreløbig e opgørelse af den gennemsnitlige længde af de ub   e- tingede  frihedsstraffe  for  vold  efter  straffelovens  §  246  i  øvrigt   viser,  at  den  gennemsnitlige længde i 2002 var 1.512 dage (ca. 4 år og 2 måneder), mens den i 2004 var 1.839 dage (ca. 5 år), jf. Justitsministeriets Forskningsenheds foreløbige opgørelse    fra maj 2005 vedrørende u dviklin- gen i anmeldelsestallene og i straffe for vold. 2.5. Statsadvokaternes udtalelser om udmålingen i landsretssager

- 5 - Statsadvokaten  for  København,  Frederiksberg  og  Tårnby  har    til  Rigsadvokaten  oplyst,  at  den tilsigtede  skærpelse  i  2002  af  strafniveauet  i    det  væsentligste  er  fu  lgt  både  af   Ø  stre  Landsret. Statsadvokaten har for så vidt angår landsretsdomme oplyst, at der i 26 sager, hvor Købe   nhavns Byrets dom er anket på initiativ af statsadvokaten, er sket skærpelse af straffen i 18 s   ager. I seks af disse domme henvises direkte til tilkendegivelserne i lovens forarbejder om en strafskærpelse. Statsadvokaten for Sjælland har tilkendegivet, at der foreligger ca. 45 landsretsdomme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens §§ 244 – et er statsadvokatens gene- relle indtryk, at lovens intentioner følges. Statsadvokaten  for  Fyn,  Sydøstsjælland,  Lolland,  Falster  og  Bornholm  har  generelt  udtalt,  at strafskærpelsen i de sager, hvor spørgsmålet har kunnet afklares, ses at være slået igenne m i an- kedommene vedrørende overtrædelse af straffelovens § 244. Statsadvokaten har oplyst, at land   s- retten i 2004 inden for statsadvokaturens område har afsagt 59 domme i voldssager, som er o m- fattet af strafskærpelsen. I de fleste sager finder statsadvokate  n, at der med sikkerhed eller med overvejende sandsynlighed er taget højde for den skærpelse af straffen med en tre   djedel, der var hensigten med lovændringen. I syv af sagerne antager statsadvokaten dog, at der ikke er sket en skærpelse,  mens  statsadvokate  n  i  13  af  sagerne  ikke  har  fundet  grundlag  for  at  udtale  sig  om spørgsmålet  , navnlig fordi de pågældende sager har været konkret begrundet og/eller har haft en atypisk karakter. Statsadvokaten i Ålborg har overfor Rigsadvokaten oplyst, at den tilsigtede s  kærpelse af stra  fni- veauet synes fulgt af landsretten. Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at der i den omhandlede periode har været anket på initi   ativ af anklagemyndigheden i fire sager, og at der i tre af disse sager skete en skærpelse af straffen i overensstemmelse med intentioner bag lovændringen i 2002. Statsadvokaten i Sønderborg har anført, at det er det generelle indtryk, at intentioner bag stra  f- skærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 i det væsentligste følges af domstolene. 2.6.  Statsadvokaternes  og  udvalgte  politimestres  udtalelser  om  strafudmålingen  i  byretsdomme afsagt fra den 1. marts til udgangen af oktober 2004 Udtalelserne fra en række større politikredse og fra de regionale statsadvokater synes samme   n- fattende at vise, at det er politimestrenes og statsadvokaternes opfattelse, at strafskærpelsen g  e- nerelt er slået igennem i voldssagerne, men at der også forsat er mange domme, hvor det er va  n- skeligt at vurdere, om der er sket en strafskærpelse. Strafskærpelsen ses tydeligst af udt alelserne fra Politidirektøren i Købehavn og Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby.

- 6 - I langt de fleste byretsdomme henføres den udøvende vold til straffelovens § 244. Udtalelserne fra statsadvokaterne og politimestrene viser, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at vur- dere en strafskærpelse som den, der blev tilsigtet ved ændringen af straffelovens § 244, og udt a- lelserne ovenfor må således ses i dette lys. 2.7. Rigsadvokatens vurdering og konklusion Gennemgangen af praksis i perioden fra den 1. juli 2003 og frem til udgangen af april 2005 viser efter  Rigsadvokatens  opfattelse,  at  strafskærpelsen,  som  blev  gennemført  ved  lov  nr.  380  af  6. juni 2002, i vidt omfang må antages at være slået igennem. For så vidt angår overtrædelse af straffelovens § 244 viser både Rigsadvokatens gennemgang af praksis og statsadvokaternes udtalelse om strafudmålingen i landsretsdomme i 2004  samt politi- mestrenes udtalelser om strafudmålingen i ikke ankede byretsdomme, at strafskærpelsen må a n- tages  at  være  slå   et  igennem  i  de  fleste  af  sagerne.  Især  i  byretssagerne  foreligger  dog  mange domme, hvor det er vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse, ligesom der foreli  gger en række domme, hvor strafskærpelsen næppe er slået fuldt ud igennem. Med  hensyn  til  overtrædelse  af    straffelovens  §  245  er  det  efter  en  gennemgang  af  retspraksis Rigsadvokatens opfattelse, at strafskærpelsen i det store hele må antages at være slået ige nnem i disse sager. I sager vedrørende overtrædelse af    straffelovens § 246 er det Rigsadvokatens opfattelse, at straf- skærpelsen fra 2002 i det væsentligste er slået igennem i retspraksis. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde således, at der er sket en skærpelse fuldt ud med en tredjedel. Rigsadvokaten påpeger,  at undersøgelsen fortsat    ikke  giver  grundlag  for  en mere sikker vurde- ring af, hvad der må antages at være normalstraffen for de forskellige former for vold, navnlig når overtrædelsen henføres under straffelovens § 244 eller § 245. Dette skyldes både voldss ager- nes meget forskellige karakter, og at strafudmålingen sker efter en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen. Sammenfattende konkluderer Rigsadvokaten, at der i det væsentligste i domstolenes strafudm  å- ling i voldssagerne er taget højde for den skærpelse af straff   ene med en tredjedel, der var hensig- ten med ændringen af straffelovens bestemmelser i §§ 244   - 246 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002.

- 7 - Rigsadvokaten  har  dog  anmodet  de  regionale  statsadvokater  og  politimestre  om  fortsat  at  være opmærksomme  på  strafudmålingen i  voldssager  og  herunder  tage  initiativ  til  at  anke  domme, hvor byretsdommen anses for at afvige markant fra det tilsigtede strafniveau efter lovændri  ngen. 3. Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens § 216 3.1. § 216 – voldtægt Ved  strafskærpelsesloven  i  2002  blev  strafferammen  i  straffelovens  §  216,  stk.  1,  hævet  fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen i § 216, stk. 2, hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Ændringerne omfatter også forhold, der henf ø n- der § 216, jf. § 224 eller § 225. Ifølge forarbejderne tilsigtes med forhøjelsen af strafferammerne i § 216 en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen 1 år. Rigsadvokatens  redegørelse   bygger  på  en  indberetningsordning,  jf.  Rigsadvokatens  Informerer nr.  8/2004,  hvorefter  der  skulle  ske  indberetning  af  alle  by-  og  landsretsafgørelse,  hvor  der  er domfældt for overtrædelse af straffelovens § 216, herunder også § 216, jf. §§ 224 eller 225. Ord- ningen omfattede by- og landsretsdomme afsagt i perioden fra 1. marts 2004 til udgangen af de- cember 2004. Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse, at der i medfør af indberetningsordningen er bl   evet indberettet 40 afsluttede sager (5 byretsdomme, 33 landsretsdomme og 2 højesteretsdo mme). 3.2. Rigsadvokatens vurdering og konklusion Det  er  Rigsadvokatens  opfattelse,  at  strafskærpelsen  med  få  undtagelser  må  anses  for  at  været slået igennem i de sager om voldtægt, der indgår i redegørelsen. I adskillige af sagerne må stra f- fen anses for at være forhøjet fuldt    med et år i forhold til det strafniveau, der var gælde   nde forud for lovændringen i 2002, mens der i andre sager er sket en skærpelse, dog ikke fuldt ud med et år. I disse sidstnævnte sager har der d   og efter Rigsadvokatens opfattelse i de fleste tilfælde for  e- ligget enten konkrete omstændigheder, der talte for at fastsætte e n lavere straf, eller også har en strafskærpelse  på  fuldt  ud  et  år  været  en  meget  væsentlig  forhøjelse  i  forhold  til  det  hidtidige strafniveau. Der  er  således  kun  indberettet  meget  få  sager,  hvor  straffen  ikke  kan  anses  at  være  skærpet  i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002. Der er tale om sager, der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke adskiller sig i formildende retning fra de

- 8 - øvrige lignende sager, og hvor der på trods heraf er idømt en mildere straf end i samme   nlignelige sager. Sammenfattende  er  det  herefter  Rigsadvokatens  opfattelse,  at  de  forhøjede  straffe  i  sager  om overtræd  else af straffelovens § 216, der var tilsigtet ved lovændringen i 2002, må anses gen   erelt at være slået igennem i praksis ved domstolene. Rigsadvokaten  vil  dog  anmode  politimestrene  og  statsadvokaterne  om  fortsat  at  være  opmær k- somme  på  strafudmålingen  i  s  ager  om  voldtægt,  og  herunder  tage  initiativ  til  at  anke  domme med påstand om skærpelse, hvis der findes grundlag herfor. 4. Straffene i sager om seksuelt misbrug af børn (straffelovens § 222) 4.1. § 222 – seksuelt misbrug af børn Strafferammerne i straffelovens § 222, stk. 1 og 2, blev ved strafskærpelsesloven i 2002 hævet fra henholdsvis fængsel indtil 6 og 10 år til fængsel indtil 8 og 12 år. Ved ændringen tilsigtes en vis generel forhøjelse af straffene for overtrædelse af § 222. Rigsadvokatens  redegørelse  bygger  på  en  indberetningsordning,  jf.  Rigsadvokatens  Informerer nr.  8/2004,  hvorefter  der  skulle  ske  indberetning  af  alle  by-  og  landsretsafgørelse,  hvor  der  er domfældt for overtrædelse af straffelovens § 222, herunder også § 216, jf. §§ 224 eller 225. Ord- ningen omfattede by- og landsretsdomme afsagt i perioden fra 1. marts 2004 til udgangen af de- cember 2004. Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse, at der i medfør af indberetningsordningen er bl   evet indberettet 39 afsluttede sager (20 byretsdomme og 19 landsretsdomme). 4.2. Rigsadvokatens vurdering og konklusion Rigsadvokaten konkluderer i redegørelsen, at det er vanskeligt at vurdere strafudmålingsn  iveau- et, bl.a. fordi der ikke foreligger redegørelser om straffene forud for strafskærpelsen   , og fordi der er tale om et meget spinkelt materiale. Hertil kommer, at sager om overtrædelse af straffelovens § 222 i høj grad er svære at sammenligne, idet de omfatter forhold af meget fo   rskellig karakter og  grovhed,  ligesom  strafudmålingen  ifølge  domme  nes  præmisser  sker  efter  en  meget  konkret vurdering af sagens omstændigheder. Rigsadvokaten anfører i den forbindelse, at det ikke er overraskende, at straffene varierer me llem betinget dom uden straffastsættelse, betinget eller delvisbetinget dom med str  affastsættelse, he  r-

- 9 - under med vilkå r om behandling, og ubetingede straffe i intervallet mellem 3 måneders fængsel og fængsel i 3 år og 6 måneder. Sammenfattende er det Rigsadvokatens opfattelse, at strafudmålingen  i sager om overtrædelse af straffelovens § 222 generelt må antages at tage udgangspunkt i tilkendegivelserne i forarbe jderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002. Under hensyn til at der i enkelte sager er udmålt en straf, som efter Rigsadvokatens opfattelse må anses for at være for lav, finder Rigsad  vokaten, at der fortsat bør være særlig opmær ksomhed på strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens § 222   , herunder at der tages initiativ til at anke domme med påstand om skærpelse, hvis der findes grundlag for det. 5. Justitsministeriets indstilling Efter Justitsministeriets opfattelse kan det på grundlag af Rigsadvokatens redegørelser ove  rord- net konkluderes, at de tilsigtede strafskærpelser efter lovændringerne i 2002 på nuvære nde tids- punkt må siges fuldt ud at være slået igennem i ret spraksis. Der kan forekomme enkelte domme, hvor der ikke fuldt ud synes at være sket den tilsigtede fo  r- højelse, men efter gennemgangen og den konkrete vurdering af de mange domme i forbi ndelse med de to indberetningsordninger er  det overordnede billede, at strafskærpelserne er sl  å et igen- nem efter hensigten. Justitsministeriet  finder  det  dog  rigtigst  at  fortsætte  indberetningsordningen  i  endnu  en  periode for derved at skabe en endnu bredere dokumentation for, at den positive udvikling fastholdes og fortsætte