Redegørelse  om Sikkerhedsstyrelsens handlinger og bevæ  ggrunde for disse i forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest Resume I forbindelse med overdragelsen af dele af fyrværkeriområdet til Sikke   r- hedsstyrelsen  præsenterede  Beredskabsstyrelsen  i  efteråret  2003  et  æ n- dringsforslag  til  fyrværkeribekendtgørelsen,  bl.a.  indeholdende  nye  ko   n- struktionsforskrifter.  Sikkerhedsstyrelsen  besluttede  i  februar  2004,  at sammentænke   den   foreslåede   ændringer   af   fyrværkeribekendtgø relsen med  udkast  til  en  EU  forordning,  som  på  det  tidspunkt  forventedes  at kunne  implementeres  i  2005/2006.  Denne  beslutning  var  efter  Sikker- hedsstyrelsens  opfattelse  korrekt,  idet  det  foreliggende  bekendtgørelse s- forslag  ikke  var  foreneligt  med  de  kommende  europæiske  standarder  på centrale  punkter.  Dertil  kom,  at  Sikkerhedsstyrelsens  akutte  sikkerheds- mæssige  prioriteringer  efter  nytåret  2003/2004  med  bl.a.  tre  dødsfald krævede, at ressourcerne blev allokeret til bekæmpelse af illegalt fyrvæ r- keri,  forbedring  af  forbrugernes  uforsigtige  adfærd  og  forbedret  sama  r- bejde i EU. Afgørende for denne beslutning var yderligere det forhold, at Sikkerhedsstyrelsen  ikke  havde  viden  om,  at  hurtig  ikraftsættelse  af    Be- redskabsstyrelsens forslag til ændringerne skulle være p åkrævet på grund af akutte sikkerhedsmæssige problemer. Sikkerhedsstyrelsen godkendte rakettypen Wildfire Triple Break den 23. august 2004 baseret på de gældende godkendelsesforskrifter, idet den l   e- vede op til alle krav i forskriften. Den sats, der senere af den tyske myn- dighed BAM er blevet vurderet som farlig, fremgik ikke af konstruktions- tegningerne eller ved visuel inspektion af raketten, og der er efter styrel- sens  viden  aldrig  blevet  indrapporteret  observationer  af  den  art,  hvor  en sådan anordning kan  antænde ved mekanisk påvirkning. Hverken den på daværende tidspunkt gældende forskrift, Beredskabsstyrelsen bekendtg ø- relsesforslag   fra  2003   eller  de  nye  europæiske  standarder  ind  eholder prøvningsanvisninger, der skal sikre, at et sådant fænomen ikke opstå r. I  forbindelsen  med  om  ulykken  i  Seest  kunne  have  været  undgået   ,  hvis Beredskabsstyrelsens  udkast  til  ændret  fyrværkeribekendtgørelse  havde været  udstedt  ,  er  det  Sikkerhedsstyrelsens  vurdering  på  det  foreliggende grundlag, at selv med den hurtigst tænke  lige implementering fra Sikker- styrelsens  side,  ville  de  i  forslaget  nævnte  ændring  af  konstruktionskr a- vene ikke have nedsat risikoen for , at branden i Seest kunne opstå, og  kun i beskedent omfang hindret eksplosionerne i at udvikle sig, som de gjor- de. Sikkerhedsstyrelsen 22. juni 2005

2/19 Da  Sikkerhedsstyrelsen  blev  bekendt  med  mistanken  om,  at  Wildfire Triple  Break  i  forbindelse  med  ulykken  i  Seest  den  3.  november  2004 kunne  have  antændt  branden,  handlede  styrelsen  konsekvent  og  åbent. Den mistænkte raket blev i samarbejde med Beredskabsstyr  elsens kemi- ske  laboratorium  undersøgt  den  10.  og  12.  november  2004.  Prøverne kunne  ikke  eftervise  teorien  om  at  raketten  havde  selvantændt,  men  af forsigtighedsgrunde advarede Sikkerhedsstyrelsen alligevel branchen den 15. november 2004, og skrive til samtlige fyrværker  iimportører for at få standset salget af rakettyper, der mindede om denne. I øvrigt notificer ede styrelsen de potentielt farlige raketter i EU’s RAPEX system den 12. no- vember 2004. Da en anden importør   på denne baggrund  ønskede nogle af sin e raketter undersøgt  hos  en  specialist  i  Tyskland,  fik  Sikkerhedsstyrelsen  Wildfire Triple Break med i testen. Den tyske specialists foreløbige resultater kom den  16.  december  2004,  og  de  viste  øget  friktionsfølsomhed  af  satsen. Det  kunne  understøtte  polit iets  teori  om  at  rakettypen  Wildfire  Triple Break  havde  startet  branden.  På  den  baggrund  trak  fabrikanten  frivilligt sine  raketter  tilbage.  Den  16.  december  2004  valgte  Sikkerhedsstyrelsen igen  skrive  til  samtlige  fyrværkeriimportører  for  at  få  standset  sa lget  af rakettyper, der mindede om disse. Oplysningerne om den tyske undersø- gelse blev sendt til Beredskabsstyrelsen kemiske laboratorium og afleve- ret til Kolding Politi den 5. januar 2005. Herudover besluttedes det at be- de den tyske myndighed BAM om at validere, at den tyske undersøge lse holdt stik. BAM  har  den  21.  juni  2005  afleveret  deres  rapport  til  Sikkerhedsstyrel- sen. Rapporten underbygger, at satserne fra raketterne er særligt friktion  s- følsomme, og at raketterne derfor må anses for uegnede til håndt   ering. Baggrund for redegø relsen Økonomi  -  og  erhvervsministeren  har  bedt  Sikkerhedsstyrelsen  om  at  re- degøre  for  styrelsens  prioriteringer  og  handlinger  i  forbindelse  med  fy r- værkeriulykken i Seest. Mere  specifikt  har  Økonomi  -  og  Erhvervsministeren  anmodet  Sikker- hedsstyrelsen om at besvare følgende f em spørgsmål. 1.    Hvad var baggrunden for, at arbejdet med en æ  ndring af fyrvæ  r- keribekendtgørelsen, forskrifter mv. blev stillet i bero ? 2.    Har   Sikkerhedsstyrelsen   godkendt   rakettype   Wildfire   Triple Break, der ifølg e politiets redegørelse af 28. april 2005 var i den kasse, der blev tabt på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik den 3. n   o- vember 2004, og i bekræftende fald hvornår?

3/19 3.    Levede  rakettype  Wildfire  Triple  Break  op  til  de  på  daværende tidspunkt gældende regler for kons  truktion af fyrværkeri på o   m- rådet? 4.    Kunne  ulykken  i  Seest  have  været  undgået,  hvis  Beredskabsst   y- relsens  udkast  til  ændret  fyrværkeribekendtgørelse  havde  været udstedt? 5.    Hvordan  reagerede  Sikkerhedsstyrelsen  efter,  at  Sikkerhedssty- relsen fik viden om, at rakettype Wildfire  Triple Break var inde- holdt i kassen? Udover  en  besvarelse  af  de  fem  spørgsmål  indeholder  redegørelsen  in   d- ledningsvis en beskrivelse af fyrværkeriområdet. Afslutningsvis  redegøres  for  de  tiltag ,  som  Sikkerhedsstyrelsen  har  sat  i værk som fø   lge af kulegravningsudvalgets anbefalinger med henblik på  at forbedre fyrværkerisikkerhed  en fremover. Beskrivelse af fyrværkeriområdet Reguleringen på  fyrværkeriområdet    i Danmark Den gældende lov om fyrværkeri stammer fra 1972, idet der er foretaget æn  dringer  i  1992,  1994  og  senest  i  december  2003  i  forbindelse  med overdragelse af opgaver til Sikkerhedsstyrelsen. Fyrværkeril  oven  giver  hjemmel  for  ministeren  til  at  fastsætte  nærmere regler for bl.a. anvendelse af fyrværkeri og bestemmelser om kontrol me  d lovens overholdelse, herunder mærkning af fyrværkeri . Disse bestemmel- ser er i dag fastsat i en  bekendtgørelse for fyrværkeri, der udover hje   m- melen i fyrværkeriloven  anvender hjemmel i beredskabsloven og omfa  t- ter sål edes krav til oplag af fyrværkeri samt   anvendelse af fyrværkeri set ud fra en brandmæssig in  dgangsvinkel. Kravene til de forskellige fyrværkeriartikler findes i   et bilag til denne be- kendtgørelse  og  der  findes  specifikke  krav  til  fyrværkeri     beregnet  til  al- mindelige  forbrugere,  der  primært  bestå   r  af  konstruktionskrav.  Den  lov- pligtige godkendelse af dette fyrværkeri bygger s  å ledes på disse krav . Af disse bestemmelser fremgår , at raketter maksimalt må  veje 400 g brut- to  (ca.  250  g  NEM  af  eksplosive  stoffer),  og  at  raketter  på  over  200   g brutto  skal  være  konstrueret  således,  at  hoveddelen  er  adskilt  fra  styr   e- pinden før nedslaget. Sidstnævnte krav er begrundet i hensynet til     risiko- en for, at mennesker bliver ramt af nedfaldet efter affyring. De gældende bestemmelser regulerer ikke mængden   af sprængsat  s. EU regulering på fyrværkeriområdet

4/19 I  mere  end  10  år   har  standardiseringsorganisationen  CEN  arbejdet  med udvikling  af  standarder  for  konstruktionskrav  til  fyrværkeriartikler.  Det foregår  i den tekniske komité TC212, der er sammensat af myndigheder, industri og specialister fra medlemslandene. Resultatet af TC212’s arbej- de  er  en  serie  af  standarder  med  navnet  EN  14035. Del -standarderne  er løbende blevet godkendt i  denne periode af de nationale standardiserings- organer, i Danmark af Dansk Standard. Danmark repræsenteret ved Si  k- kerhedsstyrelsen indtrådte  i 2004 i TC212’s arbejde. Efter  sonderinger  i  medlemslandene  udsendte  EU-Kommissionen  i  no- vember 2003 et udkast til EU-forordning om markedsføring af fyrværk   e- ri.  Udspillet  var  begrundet  i  et  behov  for  at  sikre  et  højt  beskyttelsesn i- veau  for  forbrugernes  anvendelse  af  fyrværkeri  og  var  udformet    med henblik på at  sikre den frie varebevægelse   af fyrværkeri, der opfyldte fo  r- ordningens  krav  til  sundhed,  sikkerhed  og  miljø .  Dog  kunne  de  enkelte medlemslande fortsat fastsætte indskrænkninger og begrænsninger af salg og  anvendelse  af  fyrværkeri  i  henhold  til  foranstaltninger  truffet  af  he  n- syn til den offentlige sikkerhed. Forordningen byggede på fastsættelse af de væsentlige sikkerhedskrav til fyrværkeriartikler k  ombineret med en uafhængig typegodkendelse af pr  o- dukterne  og  en  efterfølgende  godkendelse  og  kontrol  med  fabrikation s- processen. De  detaljerede  krav  til  de  enkelte  fyrværkeriartikler  skulle  fas  tsættes  i harmoniserede  europæiske  standarder.  For  raketter  sku  lle  opfyldelse  af standarden EN 14035–27:2003 ”Fyrværkeri – Del 27: Raketter    – Specif   i- kation  og  prøvningsmetoder”  tjene  som  reference  for  ,  at  de  væsentlige krav var opfyldt. Kommissionen forventede primo 2004, at forslaget kunne sendes til Rå- det allerede i efteråret 2004, men måtte i løbet af 2004 revidere sin tid   s- plan.  Samtidig  reviderede  Kommissionen  sit  udspil  til  nu  at  være  et  u  d- kast til direktiv rettet til de enkelte medlemslande. I efteråret 2004 fre m- kom et arbejdspapir fra Kommissionen, der skulle lede frem til den offi- cielle fremsendelse af det nye direktivforslag. Ressortdelingen I forbindelse med regeringens beslutning i maj 2003 om etablering af en ny  styrelse  under  Økonomi    –  og    Erhvervsministeriet,  Sikkerhedsstyrel- sen, blev myndighedsansvaret for en række områder samlet i den nye st   y- relse.  Et af områder ne var sikkerhed ved fyrværkeri  produkter, der skulle overføres fra Beredskabsstyrelsen , under Indenrigs- og Sundhedsministe- riet. Sikkerhedsstyrelsen fik således i opdrag at  varetage følgende o pgaver på fyrværkeriområdet:

5/19 Udarbejdelse af regler for fremstilling og indfø rsel af fyrværkeri samt   kontrol   og   tilsyn   med   virksomhedernes   aktiviteter   for fremstilling og indførsel af fyrværkeria   rtikler Udarbejdelse  af  regler  for  overdragelse,  erhvervelse  og  anven- delse af fyrværkeri og for uddannelse og godkendelse af festfy  r- værkere Godkendelse af fyrværkeri,   beregnet til den almindelige forbru- gers anvendelse. Beredskabsstyrelsen skulle fortsat være ansvarlig myndi  ghed for oplag af fyrværkeri  og  relationer  ne  til  fyrværkerifabrikanter  og  importører  for  så vidt angik den brandfarlige virksomhed. Beredskabsstyrelsen skulle fort- sat  udstede  forskrifter  for  lokaliteter  og  placeringer,  hvor  der  opbevares og håndteres  fyrværkeri,   transport af fyrværkeri og udstedel  se af godken- delse  af  konkrete  oplag  i  samarbejde  med  politiet.  Disse  aktiviteter  om- handler transportklassifikation af de enkelte fyrværkeriartikler efter inte  r- nationale regler for transport af farligt gods. Der blev ikke overflyttet personale med viden om fyrværkeriområdet fra Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  til  Økonomi  -  og  Erhvervsministeriet ved omlægningen, men udelukkende   overført  løn midler og øvrig drift. Overdragelse og opsplitning af fyrværkeribekendtgørelsen Efter  at  der  var  truffet  en  overordnet  beslutning  om  overdragelse  af  den beskrevne  del  af  fyrværkeriområdet     til  Sikkerhedsstyrelsen,  indledte  re- præsentanter for den kommende Sikkerheds  styrelse og Beredskabsstyrel- sen et nærmere samarbejde om overdragelse  n i september 2003. Der blev afholdt  en  række  møder  i  perioden  frem  til  juli     2004, hvor  de endelige overdragelsesforretninger  blev  gennemført .  Ved  disse  møder    drøftedes primært  : Arbejdet  med  ændringerne  af  bekendtgørelsen  og  de  tekniske forskrifter for fyrværk  eri. Overdragelse  af  godkendelsesarbejdet  for  forbrugerfyrværkeri og de tilknyttede afprøvninger af fyrværkeria   rtikler. Tiltag til forbedring af fyrværk  erisikkerheden. Generelle relationer til branchen, herunder overtræde  lsessager. Overdragelse af typegodkendelser Ved  et møde  den 12. november 2003 (Bilag b og h) mellem Sikkerheds- styrelsen  og  Beredskabsstyrelsen  blev  det  aftalt,  at  Sikkerhedsstyrelsen overtog  godkendelsesarbejdet  af  forbrugerfyrværkeri  fra  styrelsens  eta  b- lering den 1. januar 2004, men at Beredskabsstyrelsen ville fortsætte d  en grundlæggende  afprøvning  af  nyansøgninger  om  fyrværkeriartikler  frem til den 1. juli 2004. Årsagen til dette var behovet for en afklaring af den fremtidige  brugerfinansiering  af  området,  samt  at  Sikkerhedsstyrelsen havde behov for en  gradvis overtagelse af området, for at det  mest hen- sigtsmæssigt   kunne implementeres i deres nye organisation.

6/19 Det blev senere klart, at brugerbetaling ikke kunne implementeres, hvor- for Sikkerhedsstyrelsen ultimo marts måned 2004 (Bilag i) tog initiativ til at mødes med Ber edskabsstyrelsen, primært for at få løst ressourceover- dragelse  af  det  statsfinansierede  afprøvningsarbejde.  Som  grundlag  for mødet  udarbejdede  Sikkerhedsstyrelsen  et  generelt  notat  om  overdrage l- sen (Bilag g), hvor der bl.a. blev orienteret om, at regelarbejdet ville blive samordnet med EU-arbejdet. I  juli  2004  fik  Sikkerhedsstyrelsen  overdraget  ca.  750  delvist  færdigb  e- handlede  afprøvningssager fra Beredskabsstyrelsen, he runder sagen med rakettypen Wildfire Triple Break. Sikkerhedsstyrelsen  benyttede  sig  derfor  af  eksterne  laboratorier  og  an- lagde  den  praksis,  at  anerkendte  prøverapporter  fra  eksterne  laboratorier kunne  accepteres,  såfremt  Sikkerhedsstyrelsen  fik  dokumenteret  deres kompetencer. I henhold til de gældende regler havde Sikkerhedsstyrelsen denne mulighed, såfremt laboratorier ne er akkrediterede eller anerkendte med dokumenteret faglig ekspertise. Sikkerhedsstyrelsen anerkendte i juni 2004  på det grundlag  ITS (Intertek Testing Services). ITS er en engelsk virksomhed med filial i Hong Kong, som er akkrediteret af det engelske akkrediteringssystem UKAS samt det franske  COFRAC.  ITS  har  yderligere  oplyst,  at  de  på  vegne  af  England sidder med i TC 212, der er den komité under CEN, der udvikler de euro- pæiske standarder i EN  -14035 serien. Spørgsmål   1: Hvad var baggrunden for, at arbejdet med en ændring af fyrværkeribekendtgørelsen, forskrifter mv. blev stillet i bero? Beredskabsstyrelsen informerede Sikkerhedsstyrelsen på et møde den 16. september  2003  (bilag  a)  om  et  udkast  til  ny  bekendtgørelse  (Bi lag  o), som det forelå efter en høringsrunde i september 2003. I lighed med den eksisterende  bekendtgørelse  havde  den  hjemmel  i  både  fyrværkeriloven og i beredskabsloven og indeholdt en række nye krav, herunder til oplag og til de enkelte fyrværkeriartikle  r. For så vidt angår kravene til rake  tter, blev disse skærpet til en maksimal NEM  -vægt på 150 g og der indførtes krav om maksimal mængde af sprængsatsen. Kravet om separation af st y- repinden blev bevaret med krav om,  at nedfaldende dele kun måtte veje 40 g. Der  var  primært  to  forhold,  der  havde  afgørende  betydning  for  Sikke   r- hedsstyrelsens  beslutning  i  forbindelse  med  implementering  af  det  fore- liggende udkast til bekendtgørelsesændring på området. Det ene relater e- de sig til ny  viden om en kommende EU-forordning, og det andet til en grundlæggende overvejelse om hvilke problemstillinger  , der havde størst sikkerhedsmæssig betydning og dermed skulle   prioriteres højt . Endelig er det væsentlig  t, at styrelsen ikke havde informationer til rådighed, der p e-

7/19 gede på , at bekendtgørelsesændringen burde havde     særlig   prioritet. Disse forhold beskrives i det nedenstående. Ny viden om kommende EU forordning Der foregik i perioden op til tidspunktet for overdragelsen mellem Bered- skabsstyrelsen  og  Sikkerhedsstyrelsen  aktiviteter  i  EU-regi  med  henblik på tilvejebringelse af fælles europæiske regler. Dette var dog ikke inddr a- get i overdragelsesforhandlingerne fra starten. I  efteråret  2003  blev  Sikkerhedsstyrelsen  opmærksom  på  det  udsendte udkast  til  EU-forordning  for  fyrværkeri  (E  3  PE  599  pyrotechnics  –  DG Enterprise),  der  varslede  nye  fælleseuropæiske  myndighedskrav,  baseret på fri varebevægelse, dog begrænset af nationale krav udstedt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Da de gældende danske krav og de krav, der blev foreslå   et i Beredskabs- styrelsens udkast fra september 2003 (Bilag o), var opbygget som rent na- tionale  krav,  hvor  kun  udvalgte  dele  af  de  fælleseuropæiske  standarder var inddraget, konstaterede Sikkerhedsstyrelsen et problem for den plan- lagte  proces  med  udgivelse  af  reviderede  bekendtgørelser.   Blandt  andet blev der i Beredskabsstyrelsens forslag anvendt et andet kategoriserings- system end det i EU-Kommissionens forslag. Sikkerhedsstyrelsens vurde- ring  var,  at  forordningen  ville  blive  implementeret  i  2005  eller  2006  og anså den tidshorisont acceptabel for  indførelse af nye krav til fyrværker   i- produkter. I Økonomi  - og Erhvervsministeriet er det almindelig praksis i så høj grad som  muligt  at  samordne  dansk  regelarbejde  med  kommende  EU  regule- ringer. Hertil  kommer  det  forhold,  at  et  udspil  fra  EU-Kommissionen  om  nye harmoniseringer i almindelighed fører til ”Stand  -still” med udarbe jdelsen af rent nationale regler, hvilket kunne medføre større forsinkelser  . Dette blev drøftet med Beredskabsstyrelsen  den 7. januar 2004 (Bilag d) og  i  Fyrværkerigruppen    den  5.  februar  2004  (Bilag  e).  Ved  disse  møder erkendte   Beredskabsstyrelsen   og   branchen   problemstillingen,   og   der fremkom ingen oplysninger, der talte imod, at sammentænke   regelarbej- det  om  de  nye  krav  til  fyrværkeriartikler    med  EU  arbejdet,  såsom  pr o- blemer for den offentlige sikkerhed. Sikkerhedsstyrelsen  deltog  ved  et  møde  i  EU -Kommissionen  den  16. marts 2004 og forhørte  sig uformelt om mulighederne for implementering af  særlige  danske  re  gler  under  de  givne  forhold  og  fik  bekræftet ville blive mødt med  betydelige indvendinger, da Kommissionen vil hen- vise til nært forestående fælle seuropæiske regler. Sikkerhedsstyrelsens generelle prioriteringer på fyrværkerisikkerhed

8/19 Da Sikkerhedsstyrelsen blev etableret den 1. januar 2004, kom fyrværk  e- risikkerhed  meget  hurtigt  i  fokus  på  grund  af  tre  dødsfald  i  forbindelse med det netop overståede nytår. Straks efter nytåret deltog Sikkerhedsstyrelsen i en række bilaterale m   ø- der med forskellige interessenter med henblik på at afdække,    hvad der lå bag ulykkerne. Det førte til udvikling af en plan for, hvordan sikkerheden på disse områder kunne forbedres. Arbejdet  tog  således  udgangspunkt  i  de  fællestræk,  der  kendetegnede ulykkerne  omkring  nytåret.  Væsentligst  var  det  forhold,  at  dødsfa ldene alle skyldtes fyrværkeri, der var af en for kraftig kaliber og ikke var go  d- kendt  eller  lovligt  for  almindelige  forbrugere  at  erhverve  eller  anvende. Ydermere tegnede der sig et billede af, at ulykkerne i højere grad end de foregående  år  ramte  voksne    mænd.  Det  akutte  sikkerhedsmæssige  pr o- blem  rettede  sig  således  mod  forbrugernes  uforsigtige  adfærd  samt  ha   n- delsmønsteret i den illegale del af fyrværkeribranchen. Problemstillingen med illegal handel med fyrværkeri er bl.a. præget af illegal grænsehandel, hvilket  efter  styrelsens  opfattelse  bedst  løses  med  EU -samarbejde  og harmoniserede krav til fyrværkeriprodukter. Sikkerhedsstyrelsens prioriteringer på fyrværkeriområdet var derfor rettet mod  disse  akutte  sikkerhedsmæssige  problemer  og  mindre  på  en  hurtig ikraftsættelse af en bekendtgørelsesændring, der i øvrigt ikke adress erede netop disse forhold. Viden om baggrunden for bekendtgørelse sforslaget. Sikkerhedsstyrelsen  blev  af  Ø  konomi-  og  Erhvervsministeriet  i  august 2003, inden overdragelsesmøderne gjort  bekendt med forskellige forhold om overdragelsen, blandt andet at Beredskabsstyrelsen i forbindelse med udkast  til  en  større  ændring  af  bekendtgørelse  om  fyrværkeri  havde  i n- formeret  om,  at  der  ikke  var  særlige  sikkerhedsmæssige  eller  politiske problemer,  som  afventede  løsning  i  denne  større  ændring  af  bekendtg ø- relsen (Bilag aa). Et grundvilkår for Sikkerhedsstyrelsens prioritering var , at styrelsen ikke havde viden om, at der kunne være uløste akutte sikkerhedsmæssige pr o- blemer,  der  ville  forblive  uløst ,  hvis  bekendtgørelsesforslaget   ikke  blev implementeret. Efter  et  møde  mellem  Beredskabsstyrelsen  og  Sikkerhedsstyrelsen  den 16. september 2003 (bilag a) blev det fælles arbejde med at udarbejde to bekendtgørelser   tilrettelagt.   Beredskabsstyrelse n   udleverede   forslag   til revideret bekendtgørelse, dateret den 15. september 2003. På  mødet  den  12.  november  2003  informerede  Beredskabsstyrelsen  om, at det ikke var realistisk at lade bekendtgørelsen træde i kraft før den 1. juli 2004 (Bilag b). Af referatet fremgår , at der ikke blev taget stilling til,

9/19 hvorvidt   Beredskabsstyrelsen   skulle   implementere   bekendtgørelsesæ   n- dringen. Det blev i øvrigt diskuteret, hvordan sagsbehandlingen forløb på de forskellige områder, og hvilke problemer der kunne være i denne. På m ødet i fyrværkerigruppen den 12. november 2003 (Bilag c) med r   e- præsentanter   for   fyrværkeribranchen   oplyste   Beredskab sstyrelsen,   at grunden til, at reglerne havde været længe undervejs, bl.a. var de mange indkomne kommentarer, og at det ikke kunne forventes, at reglerne i den nye opdeling kunne træde i kraft før medio 2004. Ved  samme  møde  varslede  Beredskabsstyrelsen  skærpede  krav  til  tran   s- portklassificeringen samt generelt til oplag af fyrværkeri, men omtalte i  k- ke  uafklarede  akutte  sikkerhedsmæssige  proble  mer  med  fyrværkeriarti  k- ler. På intet tidspunkt i denne overdragelsesfase er Sikkerhedsstyrelsen i ø  v- rigt  blev  gjort  opmærksom  på   ,  at  hvis  ændringer  ne  til  bekendtgørelsen ikke blev gennemført hurtigt , ville det medføre, at akutte sikkerhedsmæ   s- sige problemer således ikke ville blive løst. Hvis Sikkerhedsstyrelsen havde haft viden om akutte sikkerhedsmæssige problemer, ville styrelsen naturligt have givet dette førsteprioritet, sål  edes som det er praksis på andre af styrelsens sikkerhedso mråder. Sikkerhedsstyrelsen  var  således  af  den  opfattelse,  at  eventuelle  sikke r- hedsmæssige problemer relateret til visse typer af raketter var håndteret i tilstrækkeligt omfang, således at der ikke her var behov for særlige akutte aktioner. Det forhold, at arbejdet med bekendtgørelsen var forsinket, u n- derstøttede opfattelsen af, at arbejdet ikke var begrundet i akutte sikke r- hedstekniske problemer. Sikkerhedsstyrelsens beslutning Baseret på ovenstående for  hold besluttede Sikkerhedsstyrelsen derfor den 20. februar 2004 (Bilag  f) at samordne regelarbejdet med EU's kommen- de  forordning.  Dette  blev  meddelt  Beredskabsstyrelsen,  der  tog  beslut- ningen til efterretning (Bilag bb).   Det udmøntede sig i , at Sikkerhedsstyrelsen valgte at gå aktivt ind i EU - arbejdet.  På den måde ville   den foreslåede bekendtgørelsesændring blive erstattet af regler, der var tillempet de kommende EU-regler. Det kan yderligere oplyses, at Sikkerhedsstyrelsen har deltaget i de euro- pæiske møder,    herunder i TC212, der har været i 2004 og 2005. Spørgsmål 2:   Har Sikkerhedsstyrelsen godkendt rakettypen Wildfire Triple  Break,  der  ifølge  politiets  redegørelse  af  28.  april  2005  var  i

10/19 den  kasse,  der  blev  tabt  på  N.P.  Johnsens  Fyrværkerifabrik  den  3. november 2004, og i bekræftende fald hvornår? Sikkerhedsstyrelsen  godkendte  den  23.  august  2004  rakettypen  Wildfire Triple Break, type 3602, baseret på de  gældende   tekniske godkendelses- forskrifter.  Godkendelsen  af  rakettypen  Wildfire  Triple  Break  blev  ud- stedt  på  basis  af  en  prøverapport  fra  virksomheden  ITS,  der    foretog  af- prøvningen i  overensstemmelse med de danske konstruktions- og funkti- onskrav (Bilag j). Spørgsmål  3:  Levede  rakettype  Wildfire  Triple  Break  op  til  de  på daværende tidspunkt gældende regler for konstruktion af fyrværkeri på området? Rakettypen Wildfire Triple Break overholdt de gældende forskrifter (B  i- lag z). Følgende punkter, der gælder for raketter, blev afprøvet: Raketter skal være forsynet med en stiv og lige  styrepind til si  k- ring af rakettens balance i flugten og konstrueret således, at ild og gløder e r slukket ved nedslaget efter normal lodret flugt. Raketter må maksimalt veje 400 g inklusive styrepind. Rakethy l- stret skal være mindst 60 mm langt og mindst 10 mm i diameter. Raketter  på  over  200  g  inklusiv  styrepind  skal  være  konstrueret således, at hove ddelen er adskilt fra styrepinden før nedslaget. Raketter må ikke udelukkende udkaste røde stjerner, som kan fo  r- veksles med nødblus. Raketfaldskærmsblus må ikke vise rødt lys. Fyrværkeri må ikke være konstrueret med knaldeffekt alene. Fyrværkeriartikler må    ikke indeholde blitzknald. Fyrværkeriartikler  skal  være  forsynet  med  sikkerhedslunte.  Med sikkerhedslunte  menes  en  indvendigt  brændende  lunte,  som  kun kan  antændes  for  enden.  Lunten  skal  have  en  brændetid  på  me l- lem 5 og 10 sekunder. Fyrværkeriet må ikke    have ukontrolleret flugt. Det er suppleret med følgende krav fra prøvningsskemaerne: Fyrværkeriet må ikke eksplodere i lav højde. Lydtrykket må maksimalt være 120 dB(A). Ingen nedfaldende enkeltdele må veje over 60 g. Der tillades ikke forsagere. Fyrværke  riet skal være helt og ubeskadiget ved udpakning. Godkendelsesfilen  findes i bilag k.  Det er Sikkerhedsstyrelsens opfattel- se, at godkendelsen blev givet på forsvarligt grundlag. Efter ulykken i Seest og politiets mistanke, der byggede på vidneforkl a- ringer  om,  at  rakettypen  Wildfire  Triple  Break  kunne  have  startet  bran- den,  der  senere  udviklede  sig  til  en  eksplosionskatastrofe  (Bilag  y),  har Sikkerhedsstyrelsen  i  samarbejde  med  Beredskabsstyrelsen  gennemført en  pyroteknisk  og  kemisk  analyse  for  at  undersøg e,  om  godkendelsen skulle  være  fejlbehæftet,  eller  om  produktionen  af  raketter  skulle  afvige

11/19 fra de oprindelige prøvestykker. Prøverapporterne (Bilagene l og m) ko  n- kluderer i lighed med den oprindelige godkendelse, at rakettypen Wildfi- re Triple Break levede op til de gældende krav. Det viste sig efter ulykken i Seest i forbindelse  med politiets efterforsk- ning, at Wildfire Triple Break er konstrueret på en ganske særlig måde, i forbindelse med kravet om, at motor og pind skal skilles ad efter opfyrin- gen. Normalt løses dette ved, at selve sprængsatsen, der slynger lyseffe   k- terne ud i luften, er placeret sådan, at pinden samtidig adskilles fra mot o- ren. I Wildfire Triple Break er der imellem pind og motor indsat en særlig sats direkte op mod pinden, kun med det formål at sikre, at pinden adski l- les fra motoren. Denne særlige mekanisme er ikke umiddelbart synlig på raketten og fremgår ikke af konstruktionstegningen. Derfor kunne det i k- ke forventes, at satsen ville blive identificeret ved afprøvning og godke n- delse. Det skal derfor understreges, at det fænomen, at en raket kan selvantænde ved  stød,  fordi  styrepinden  kan  gnide  op  ad  satsen,  var  helt  ukendt  for Sikkerhedsstyrelsen. Der er aldrig efter styrelsens viden blevet indrappor- teret observationer af den art. Af samme årsag var testmetoder til at sikre, at dette ikke kan ske, hverken med  i  den  gældende  godkendelsesforskrift  (Bilag  z),  Beredskabsstyre  l- sens bekendtgørelsesforslag fra 2003 (Bilag o) eller den europæiske go   d- kendelsesstandard  for  raketter  (Bilag  p).  At  sådanne  krav  ikke  findes  i den europæiske standard kan dog skyldes, at der ikke er krav om, at m  o- tor og pind skal skilles ad, men blot at nedfaldne dele ikke må veje mere end 100 g. Mekanismen er dog ikke forbudt, så raketter godkendt efter de europæ  iske standarder kan indeholde denne risiko. Det er derfor Sikker- hedsstyrelsens  opfattelse,  at  forskrifterne  er  lavet  ud  fra,  at  fænomenet med antændelse ved mekanisk påvirkning    ikke var kendt af nogen myn- dighed og derfor ikke kunne have været fo  rudset. Sikkerhedsstyrelsens  konklusion  på  gennemgangen  af  godkendelsen  af rakettypen Wildfire Triple Break er således: 1.    at godkendelsen af rakettypen foregik forsvarligt efter de gælde  n- de tekniske forskrifter, 2.    at  ingen  myndigheder  kendte  eller  kunne  forventes  at  forudsige fænomenet, at rakettypen Wildfire Triple Break eller andre rake  t- ter kunne selvantænde ved tab, 3.    at  hverken  den  eksisterende  afprøvningsforskrift,  Beredskabsst y- relsens ændringsforslag eller de europæiske standarder ville have afsløret, at den særlig   e adskillelsesmekanisme kunne være farlig.  

12/19 Spørgsmål   4: Kunne ulykken i Seest have været undgået, hvis Bere   d- skabsstyrelsens  udkast  til  ændret  fyrværkeribekendtgørelse  havde været udstedt? For  at  lave  en  korrekt  vurdering  og  besvarelse  af  dette  spørgsmå  l  er  det vigtigt at ridse en række forudsætninger op. Sikkerhedsstyrelsen kan ale- ne forholde sig til den del af udkastet til ændret fyrværkeribekendtgøre l- se, der omhandler konstruktionskravene. De fremgår i Beredskabsstyre l- sens forslag af 15. september i Bilag 1, Konstruktionskrav til underhold- ningsfyrværkeri (Bilag   o). I forbindelse med ulykken i Seest er der to afgørende forhold, der skal b e- lyses. Det ene er årsagen til , at branden startede, og det andet er årsagen til, at branden senere udviklede sig til en eksplosionskatastrofe. For  så  vidt  angår  brandårsagen  er  det  Kolding  Politis  formodning,  at branden  opstod  ved,  at  en  kasse  ved  omladning  blev  tabt,  og  ved  faldet udbrød der ild i kassen, som hurtigt bredte sig. Politiet  har oplyst, at kas- sen indeholdt raketter af typen Wildfire Triple Break. Undersøgelser, s e- nest ved den tyske myndighed BAM, tyder på, at rakettens særlige sats til adskillelse  af  motor  og  pind,  er  mere  friktions-  og  slagfølsom  end  no r- malt. Derfor er det relevant at belyse, om denne rakettype ville være bl  e- vet godkendt, hvis de foreslåede konstruktionskrav havde været grundlag for afprøvningen og godkendelsen. Det er imidlertid vigtigt at notere  sig, at en brand under omladning generelt vil kunne ske på mange andre m å- der,  f.eks.  fejl  i  elektriske  installationer,  beskadigede  fyrværkeriartikler  , bevidst ildspåsættelse, gaseksplosioner fra gasdrevne trucks osv. Til or   i- entering var der brand på et fyrværkerilager på Sjælland den 4. n ovember 2004, altså dagen efter ulykken i Seest. Denne bra nd skyldtes sandsynlig- vis antændelse af småfyrværkeri som følge af statisk elektricitet, og ved branden  i  Sandby  på  Lolland  var  årsagen,  at  nogle  drenge  havde  leget med ild i nærheden af lagret  . Hvad angår den eksplosionsagtige udvikling , er det et spørgs mål om den kemiske sammensætning af    de eksplosive stoffer i det fyrværkeri, der lå på lagrene. Det er vigtigt at understrege, at risikoen for masseeksplosi o- ner  reguleres  af  transportklassifikationen.  På   N.P.  Johnsens  Fyrværker  i- fabrik  lå  der  ifølge  lagerfor  tegnelserne  den  3.  november  kun  fyrværkeri med transportklassifikationen 1.3G eller mindre. Derfor burde eksplosio- nerne ikke kunne ske. Sikkerhedsstyrelsen kan ikke forholde sig til validi- teten af disse transportklassifikationer. Med hensyn til konstruktionskra- vene er det vigtigt at notere sig, at de regulerer fyrværkeriets farlighed i forhold til forbrugernes anvendelse. Selvom disse krav ikke sigter på ek s- plosionsfare under oplagring, er de alligevel afgørende for hvilke fyrvæ   r- keriprodukter, der faktisk vil ligge oplagret hos importørerne. Vurdering af om Wildfire Triple Break ville være godkendt under anve  n- delse af de foreslåede konstruktionskrav .

13/19 For  så  vidt   angår   det  forhold,  om  raketten  ville  være  blevet  godkendt, hvis Beredskabsstyrelsens bekendtgø relsesforslag havde været impleme  n- teret skal følgende bemærkes. Der    var 8 krav, der skulle opfyldes: 1.    Raketter  må  højst  indeholde  en  netto  eksplosivmængde  (NEM)  på 150 gram 2.    Spredningssatsen  i  en  raket  skal  være  konstrueret  med  et  indhold  på højst  30,0  gram   sortkrudt  eller  højst  18,0  gram  blanding  af  nitrat  og metal  eller  højst  9,0  gram  blanding  af  perchlorat  og  metal.  (der  er yderligere krav til forholdet mellem spredningssats og NEM vægt) 3.    Rakethylstret skal være mindst 60 mm langt og mindst 10 mm i ydr  e- diameter. 4.    Raketter  skal  være  forsynet  med  en  kun  en  styrepind,  der  sikrer  b  a- lancen under opskydningen 5.    Raketter  skal  være  konstrueret  således,  at  hurtigt  nedfaldende  dele højst vejer 40 gram. 6.    Raketter skal være konstrueret således, at ild og gløder er slukket ved nedslaget. 7.    Raketter må ikke indgå i konstruktioner i form af kombinationer eller batterier 8.    Raketter må ikke kunne forveksles med nødblus. Ved gennemgang af de 8 krav er der et af kravene, nemlig krav nr. 5, som rakettypen  Wildfire  Triple  Break  ikke  opfylder.  Det  kræves,  at  raketter skal være konstrueret således, at hurtigt nedfaldende dele højst vejer 40 g , idet rakettens motor vejer 60 gram. Rakettens NEM vægt er 153 g og de  r- for  lige  over  grænsen  i  krav    nr.  1  på  150  gram.  Det  må  dog  anses  for sandsynligt,   at   hvis   den   bekendtgørelse   havde   været   gældende,   ville Wildfire Triple Break rakettypen let kunne været konstrueret til at ove  r- holde kravene og derved være blevet godkendt alligevel. Det er også v   æ- sentligt at notere sig, at fænomenet med   forøget stød  - og friktionsfølso m- hed  under  ingen  omstændigheder  var  blevet  identificeret,  selv  hvis  den ændrede bekendtgørelse havde været gældende. Vurdering af, om branden ville have udviklet sig eksplosionsagtigt, hvis de foreslåede konstruktionskrav havde været gæ ldende I  forslaget  til  ændring  af  konstruktionskravene  er  der  for  raketter  indsat øvre grænser for NEM vægt og mængden af sprængsats. Derfor ville en stor  del  af  de  raketter,  der  lovligt  lå  på  N.P.  Johnsens  Fyrværkerifabrik , ikke  have  været  der,  hvis  de  fo  reslåede  konstruktionskrav  havde  været gældende. Hvilken effekt, de ville have haft på voldsomheden af ekspl   o- sionerne, afhænger af en række forhold. Det må dog antages, at eksplos i- onerne ville have været mindre voldsomme på grund af den mindre NEM vægt og   særligt de mindre satsmængder. Det helt afgørende er, at fyrværkerityperne er transportklassificerede ko   r- rekt  i  henhold  til  FN’s  klassifikationssystem.  Dette  spørgsmål  kan  Si  k- kerhedsstyrelsen ikke forholde sig fagligt til, da det er under Beredskabs-

14/19 styrelsens ansvarsområde. Det må dog a  ntages, at hvis en væsentlig del af de  fyrværkeriprodukter,  der  faktisk  lå  på  N.P.  Johnsens  Fyrværkeripr o- dukt, fejlagtigt var klassificeret 1.3.g og rettelig var 1.1G, og der ved an- vendelse  af  den  foreslåede  bekendtgørelse  i    øvrigt  anvendte  den  samme praksis  for  transportklassifikation,  ville  der  stadig  have  ligget  forkert klassificeret fyrværkeri, og branden kunne de  rfor stadig have udviklet sig eksplosionsagtigt. Tidsforløbet af  den forventede ikrafttræden    af bekendtgørels en ville også have  haft  indflydelse  på  effekten  af  bekendtgørelsen.  Den  ovenstående vurdering er baseret på, at bekendtgørelsen havde været fuldt impleme n- teret.  Det  vil  sige,  at  alle  fyrværkerityper,  der  var  godkendt  efter  den gamle  bekendtgørelse,  ville  v ære  udf  asede.  Det  må  antages,  at  der  ved ikrafttræden   af bekendtgørelsesforslaget ville være blevet givet en udfa   s- ningsperiode, hvor importørerne for tsat kunne sælge deres lovligt indførte lagre. Selvom Sikkerhedsstyrelsen straks havde implementeret ændrin  gs- forslaget,  ville  det  derfor  tidligst  have  kunnet  træde  i  kraft  medio  2004 (Bilag b), med en efterfølgende overgangsperiode.  Derfor må det antages, at  sammensætningen  af  fyrværkerityper  på  N.P.  Johnsens  Fabrik  den  3. november  2004  kun  ville  være  marginalt    forskellig  fra  den  sammensæ  t- ning, der faktisk var. Det  sidste  forhold  af  betydning  er,  at  bekendtgørelsesforslaget  ikke  var færdigbearbejdet,  idet  der  lå  et  anseeligt  antal  høringssvar,  der  ikke  var indarbejdet.  Det  kan  ikke  fastslås  præcist,  hvilken  ind   flydelse  disse  hø- ringssvar ville have fået på konstruktionskravene. Konklusion       Det  er  Sikkerhedsstyrelsens  vurdering  på  det  foreliggende  grundlag ,  at selv med den hurtigst tænkelige implementering fra   Sikkerstyrelsens side, ville  de  i  forslaget  nævn  te  ændring  af  konstruktionskravene ikke  have nedsat  risikoen  for,  at  branden  i  Seest  kunne  opstå,  og   kun  i  beskedent omfang hindret eksplosionerne i at udvikle sig, som de gjorde. Spørgsmål    5:  Hvordan  reagerede  Sikkerhedsstyrelsen  efter,  at  Sik- kerhedsstyrelsen  fik  viden  om,  at  rakettypen  Wildfire  Triple  Break var indeholdt i kassen? Efter ulykken den 3. november 2004 på  N.P. Johnsens Fy rværkerifabrik bliver  Sikkerhedsstyrelsen  gjort  bekendt  med  den  antagelse,  at  branden på fyrværkerifabrikken    muligvis skyldtes antændelse af   raketten Wildfire Triple  Break  type  3602, efter  at  en  kasse  med  disse  raketter  var  blevet tabt i en container, der var ved at blive tømt . Som følge af politiets henvendelse og f or at kunne udelukke, at raketten som  type  skulle  kunne  antændes  på  denne  måde ,  gennemførte  Sikke r- hedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen egne undersøgelser den 10. og 12. november  2004  af  henholdsvis  følsomheden  for  antændelse  ved  stød  og

15/19 rakettens kemiske sammensætning af eksplosive   stoffer. Undersøgelserne gennemfør tes  på  kemisk  laboratorium  hos  Beredskabsstyrelsen   og  hos Forsvarets ammunitionsryddere på Amager. Re sultatet forelå   i to rappor- ter dateret den 14. november 2004 og den 22. november 2004 (Bilag l og m). Undersøgelserne  omfattede i alt 60 raketter, som politiet havde lokaliseret efter ulykken - de 60 eneste raketter, som fra N.P. Johnsens Fyrværker  i- fabrik var blevet udleveret i Danmark. Raketterne kom fra to forskellige batches (produktionsserier). Undersøgelsen bestod af en dissektion af en raket fra hver batch for at udtage materiale til kemisk analyse, pyroteknisk afprøvning af 6 raketter fra hver batch for at kontro l- lere de sikkerhedsmæssige egenskaber  , diverse faldforsøg, hvor hændelsen i Kolding, hvor en kasse rake   t- ter tabtes, blev simuleret. Den  pyrotekniske  afprøvning  foregik  på  samme  måde  som  en  hvilken som  helst  afprøvning  i  forbindelse  med  en  godkendelse.  Afprøvningen gav  ikke  anledning  til  bemærkninger,  og  raketten  ville  være  blevet  go d- kendt på baggrund af en afprøvning med dette resultat. Faldforsøgene  blev  gennemført  ved  at  fastspænde  en  raket  med  spidsen ned mod jorden inde i et plastrør. Derefter lod man et 9 kg lod falde 1 og 2 meter ned og ramme enden af pinden. Herved forsøgte man at efterligne det stød, der måtte komme, hvis en he  lt fuld colli (med 30 raketter) falder fra toppen af en  container og lander, så en raket tager  af  for slaget  ge n- nem styrepinden. Forsøgene blev gentaget med to raketter fra hver batch , og  alle  forsøgene  resulterede  kun  i,  at  raketten  blev  knust,  så  løse  de   le trillede  ud  af  røret  bagefter.  Det  blev  også  forsøgt  i  et  enkelt  tilfælde  at løsne  styrepinden,  så  den  ikke  var  fastlimet  i  bøsningen  i  raketten.  Der var   ingen   af   tilfældene,   der   gav   anledning   til   ekspl  osioner,   gnister, "knald" eller andet, der kunne antyde, at der var sket en tænding af nogle af de pyrotekniske satser i raketten som følge af slaget. Forsøgene er dokumenteret  i en række  fotos på     Sikkerhedsstyrelsens M- drev (folderen 913-00022). Sammenfattende  viste  resultaterne  af  forsøgene   således   ingen  tegn  på særlig  følsomhe   d  for  rakettypen,  og  dens  kemiske  sammensætning  var næsten  helt  identisk  med  de  data,  der  ligger  til  grund  for  den  udsted  te godkendelse. Således kunne det ikke eftervises , at der var særlige sikke  r- hedsmæss  ige problemer med Wildfire Triple Break som type.

16/19 Det  har  af  naturlige  årsager   ikke  været  mulig  t  at  afdække  ,  om  de  speci- fikke raketter fra Kolding skulle have været defekte eller på anden måde beskadigede. Ud  fra  forsigtighedsprincippet  valgte  Sikkerhedsstyrelsen  den  12.  no- vember 2004 at notificere de potentielt farlige raketter til EU via RAPEX (EU's  system  til  at  advare  gensidigt  om  farlige  produkter) samt  den  15. november  2004  at  skrive  ud  til  samtlige  fyrværkeriimportører  for  at  få standset  salget  af  Wildfire  Triple  Break  og  rakettyper,  der  mindede  om denne (Bilag x). En  leverandør   (LCH  Import)  havde  betænkeligheder  med    nogle  tilsva- rende  rakettyper,  som  han  ønskede  at  sende  til  yderligere  undersøgelse. Han henvendte sig til Sikkerhedsstyrelsen og tilbød at inkludere nogle   ra- ketter af typen Wildfire Triple Break til undersøgelse hos  Dr. Uwe Krone i  Tyskland.  Dr.  Krone  er  tidligere  udviklingschef  hos  NICO  (en  af  de stø rste tyske fyrværkeriimportører)    - i dag pensioneret, men han er stadig aktiv som konsulent. Dr. Krone har efter det oplyste spillet en væsentlig rolle  i  CEN/TC212  (den  standardiseringskomité,  der  har  udarbejdet  fyr- værkeristandarderne).    Sikkerhedsstyrelsen  afholdt  50  %  af  udgifterne  til disse forsøg. Dr.  Krones  foreløbige  vurdering   blev  modtaget  af  Sikkerhedsstyrelsen den 16. december 2004 (bilag s). Den viste, at kemien i satsen er stød - og friktionsfølsom ud over det normale , men han forholdte sig kun i mindre grad til rakettens konstruktion. Dette  fik  Importør  LCH  Import  til  frivilligt  at  tilbagetrække  de  ra   ketter, han havde haft til analyse hos Dr. Krone. Igen valgte Sikkerhedsstyrelsen ud  fra  forsigtighedsprincippet  den  16.  december  2004  at  skrive  ud  til samtlige  fyrværkeriimportører  for  at  få  standset  salget  af  rakettyper,  der mindede om disse (Bilag x). Det blev aftalt med Dr. Krone, at hans forsøgsresultater  blev bekræftet af BAM, som er det organ i Tyskland, der er godkendt til at foretage sikker- hedsmæssige  undersøgelser  af     fyrværkeri,    både  på  basis  af  konstruktion og funktionskrav til selve fyrværkerie  t og til transportklassifikation. Ultimo december bad Kolding Politi Sikkerhedsstyrelsen om et møde om baggrunden  for  godkendelsen  af  raketten  Wildfire  Triple  Break.  Mødet fandt sted 5. januar 2005 hos Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Deltagere var to medarbejdere fra Kolding Politi samt tre medarbejdere fra Sikkerheds- styrelsen. Politiet ønskede at få generelle oplysninger om godkendelse af fyrværkeri og specielt godkendelsen af Wildfire Triple Break raketten.

17/19 Styrelsen  orienterede  om  de  generelle  forhold,  nemlig  at  Sikker- hedsstyrelsen  er  myndighed  for  produktsikkerheden  ved  anven- delse af fyrværkeri, og at   styrelsen skal godkende hver enkelt ty- pe, før den må sælges på det danske marked. Styrelsen  orienterede  også   specifikt  om  godkendelsen  af  Wildfire  Triple Break.  Styrelsen fortalte videre, at styrelsen efterfølgende selv havde a f- prøvet raketten sammen med Beredskabsstyrelsen   den10. og 12. novem- ber 2004 . Endelig  diskuteredes  Dr.  Krones  undersøgelser,  og   styrelsen  redegjorde for  deres  baggrund  og resul tat samt ,  at  BAM  var  blevet  anmodet  om  at verificere resultaterne. Politiet fik overdraget Dr. Krones foreløbige resu l- tater. Politiet  oplyste  også  om  de  hændelser,  der  var  sket  3.  november  om  e   f- termiddagen  i  forbindelse  med  starten  af  eksplosionen.  Dette  billede  er rekonstrueret ud fra de vidneafhøringer, der er foretaget. Efterfølgende  kontaktede   Kolding  Politi  Sikkerhedsstyrelsen  og  bad  om at  få  tilsendt  den  færdige  rapport  (fra  BAM),  når  den  en  gang  forelå. Endvidere  havde man  en  række  spørgsmål  til hændelsesforløbet,  som man bad om at få Dr. Krones kommentarer til. Disse spørgsmål er sendt til Dr. Krone 25. januar 2005 og besvaret dagen efter (Bilag s). De blev sendt videre til Kolding Politi 31. januar 2005 . Den 10. marts 2005 mødtes Sikkerhedsstyr elsen igen med Kolding Politi ud fra Sikkerhedsstyrelsens ønske om en generel orientering  om  politiets efterforskning som led i arbejdet i kulegravningsarbejdet. Den 21. juni 2005 modtog Sikkerhedsstyrelsen BAM's rapport om raket- type Wildfire Triple Break. Rapporten blev samme dag sendt til Kolding Politi og Beredskabsstyrelsen. Rapportens væsentligste konklusioner er: BAM’s  konklusioner støtter  Dr. Krones resultater med de mindre forskelle, der må forventes i måleresultater   af den art. BAM har undersøgt  den mistænkte knaldsats fra   rakettypen Wild- fire Triple Break sammen med 14 lignende satser fra raketter fra en  anden  importør.   De  andre  raketter  var  dem,  LCH  Import  fik undersøgt  hos  Dr.  Krone  og  bagefter  trak  tilbage  fra  det  danske marked. At alle satser er meget stød - og friktionsfølsomme. Det vil sige, at de  let  antænder  ,  hvis  de  udsættes  for  et  slag  eller  for  at  noget "gnider" op ad det. Rakettypen Wildfire Triple Break er dog den mindst følsomme af de undersøgte. At d en forhøjede følsomhed for de under søgte satser kan tilskr ives forureningen  med  svovl.  Der  blev  ikke  i  nævneværdigt  omfang konstateret en forurening med jern.

18/19 At fyrværkeri, som indeholder sådanne følsomme pyroteknisk sa t- ser, er ikke håndteringssikkert. De på denne måde forurenede p   y- rotekniske satser medfører en stærkt forhøjet risiko ved omgangen med dette fyrværkeri Sikkerhedsstyrelsens fremadrettede arbejde Med den nye viden efter katastrofen i Seest og i forlængelse af Kulegra  v- ningudvalgets  anbefalinger  implementerer  Sikkerhedsstyrelsen  nu  en  ny bekendtgørelse  med krav til fyrværkeriartikler, der direkte bygger på kr   a- vene i de europæiske standarder. For raketters vedkommende med en b  e- grænsning på kategori 2 i det europæiske system for fyrværkeri, bere gnet til den almindelige forbruger. Det vil sikre, at de største og farligste raketter og andre  farlige fyrværk  e- riartikler  ikke  længere  kan  sælges  på  det  danske  marked.  Bekendtgøre l- sen forventes implementeret i efteråret 2005 og  vil således  gælde allerede i næste fyrværkerisæ son . B ranchen blev den 30. maj 2005 informeret om at de skal indkøbe efter  de nye krav, og at knaldfyrværkeri stadig ikke er tilladt. Der  vil  være  en  overgangsordning  ,  hvor  det  farligste  fyrværkeri  straks bliver  forbudt  at  sælge,  mens  en  mellemgruppe  stadig  kan  sæl ges  i  en overgangsperiode  på  2  sæsoner   ,  kun  såfremt  artiklerne  i  denne  gruppe kan verificeres at være sikre  . Denne mellemgruppes forsvarlige anvendel- se  bliver  derfor  verificeret  ved  forsøg  i  Oksbøl  af  Sikkerhedsstyrelsen sammen  med  den  enkelte  importør  for   at  sikre,  at  der  ikke  er  raketter imellem, der reagerer uhensigtsmæssigt, f.eks. hvis en sortimentspose a  n- tændes. Verifikationsfors  ø 6. juni 2005. Særligt i forhold til problemet med den farlige sats  , der kan give antæ  n- delse  ved  mekanisk  påvirkning ,  tager  Sikkerhedsstyrelsen  nu  yderligere følgende aktioner for at håndtere problemet med den spræn gfarlige sats: Alle importører kontaktes igen for at identificere eventuelle rake t- ter  med  den  mistænkte  mekanisme.  Denne  gang  nævnes mere specifikt,  hvad  der  karakteriserer  mekanismen,  herunder  den  ke- miske sammensætning,   og at det er forbudt at sælge disse raketter. Det sker i juni måned. Der følges op på ovenstående i forbindelse med afprøvningerne i Oksbøl,  hvor  samtlige  godkendte  fyrværkeriarti   kler  i  Danmark gennemgås  og  om  nødvendigt  testes.  Alle  større  raketter,  hvor denne eller tilsvarende mekanismer kan være anvendt, udtages til prøvning.  Denne  proces  er  i  gang  og  ventes  fuldført  for  så  vidt angår de store raketter i løbet af sommeren. I forslaget til de nye konstruktionskrav er kravet om adskillelse af motor  og  styrepind  for  tunge  raketter  fjernet.  Vægtgrænsen  for nedfald, der er givet i EN 14035-27 er dog gældende af hensyn til sikkerheden for personer og ejendom. Dermed vil der i praksis ik-

19/19 ke  være  brug  for  mekanismen  i  raketter  til  det  danske  marked fremover. Disse krav ventes at træde i kraft   i efteråret 2005. Endvidere   forbydes   den   mistænkte   mekanisme   specifikt   i   b  e- kendtgørelsesforslaget. Konklusionen  notificeres  til  EU  via  RAPEX-systemet  (Kommis- sionens  system  til  hurtig  udveksling  af  oplysninger  om  farlige produkter),  så  andre  lande  gøres  opmærksom  på  konstruktionens farlighed. Endelig tages problemet op i standardiseringskomitéen (CEN/TC 212), så den fremtidige udgave af standarden fo r raket- ter kan tage højde for problemet . Afslutningsvis skal det nævnes  , at Sikkerhedsstyrelsen også implement e- rer  en  række  andre  forslag  fra    Kulegravningsudvalget  bl.a.  i  forbindelse med bedre mærkning, krav til sporbarhed, øget kontrol, mere i   nformation til  detailhandelen  og  forbrugerne  og  intensivering  af  det  internationale samarbejde.