Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 15. juni 2005 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2005-84-0029 Dok.: FRM40383 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk SAMLETNOTAT vedrørende Pkt. 3 på den foreløbige dagsorden for Rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 27. og 28. juni 2005 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (oma  rbej- det udgave) (KOM (2003) 621 endelig) Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv. 1. Baggrund og indhold Den 5. december 2003 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om kørekort  (KOM (2003) 621 endelig), som skal erstatte det eksisterende direktiv (EØF) 91/439 om kør    ekort (2. kørekor t- direktiv). På  rådsmødet  (Transport,  Telekommunikation  og  Energi)  den  7.  oktober  2004  blev  der  opnået enighed   om   en   fæ  lles   tilgang   til   direktivforslaget.   Den   23.   februar   2005   afgav   Europa- Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af Ko mmissionens forslag. Parlamentet stillede i den forbindelse en lang række ændringsfo rslag. Der er endnu ikke modtaget oplysninger om resultatet af de uformelle drøftelser mellem det  lu- xembourgske formandskab, Kommissionen og Europa-Parlamentet (trialogen). Med  det  gældende  kørekortdirektiv  (2.  kørekortdirektiv)  blev  princippet  om  gensidig  anerke n- delse af kørekort indført for at øge den fri bevægelighed for borgerne i EU. Imidlertid begræ nses dette princip af, at det er muligt at anvende nationale bestemmelser om kørekorts gyldi ghedspe- riode og hyppigheden af lægekontrol vedrørende kørekort udstedt i andre medlemsst ater, idet der er  store  forskelle  i  gyldighedsperioderne  af  kørekort  samt  hyppigheden  af  læg   ekontrol  i  med- lemsstaterne.
- Kommissionen foreslår  på denne baggrund, at reglerne om kørekorts gyldighedsperiode og hy  p- pigheden af læg  ekontrol harmoniseres. Herved fjernes de sidste hindringer for borgernes fri be- vægelighed i forbindelse med gens  idig anerkendelse af kørekort. Kommissionen foreslår, at ha rmoniseringen af kørekorts gyldighedsperiode sker ved, at alle k ø- rekort, der udstedes efter direktivets ikrafttræden, skal have en begrænset  administrativ gy ldig- hedsperiode. Da nyudstedte kørekort således skal fornys jævnligt, vil det øge besky ttelsen mod forfalskninger.  Kørekortene  vil  blive  opdateret  regelmæssigt,  bl.a.  ved  at  fotoet  på  kør ekortet fornys.  Endvidere  vil  det  i  højere  grad  være  muligt  løbende  at  opdatere  beskyttelsen  mod  fo r- falskninger. Direktivforslaget indeholder endvidere en række tilta  g med henblik på at øge færdselssikkerh e- den. Det foreslås blandt andet, at underkategorier  – iske. Herved  styrkes  princippet  om  trinvis  adgang  til  at  erhverve  kørekort.  Indførelse  af  fo  rskellige alderskrav mellem 16 og 24 år afhængigt af kør etøjets egenskaber og førerens ansvar i forbinde  l- se med særlige køretøjer vil ligeledes bidrage til en øget færdselssikke rhed. Der foreslås endvidere indført en kørekortkategori for knallerter for derved at styrke færdsel ssik- kerheden for de yngste trafikanter, som ifølge statistikkerne er dem, der oftest rammes af trafi k- ulykker. Som noget nyt foreslås også, at der fastsættes mindstekrav for adgang til erhvervet som kør eprø- vesagkyndig med det formål at forbedre disses kundskab er og færdigheder og for at kunne sa  m- menligne prøveresultater for hele EU. 2. Gældende dansk ret 2.1.  Det  gældende  kørekortdirektiv  (direktiv  (EØF)  nr.  91/439)  er  implementeret  i  dansk  ret  i bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort (kørek   ortbekendtgørelsen) og ci rku- lære nr. 107 af 22. september 2003 om kørekort (kørekortcirkulæret). Endvidere er de gen erelle betingelser for udstedelse af kørekort fastsat i §§ 56 -59 a i fær  dselsloven.   I færdselslovens § 63 og § 63 a er der fastsat regler   for førere af knallerter. Sondringen me llem registreringspligtig  og  ikke-registreringspligtig  knallert  fremgår  af  §  1,  stk.  3,  i  bekend tgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 om registrering og syn af køretøjer mv. (registrering  sbekendtgø- relsen). Der er ikke fastsat regler om krav til køreprøvesagkyndiges uddannelse og efteruddannelse.
- 2.2. Efter kørekortbekendtgørelsens § 89 om  gensidig anerkendelse af kørekort kan indehav   ere af  kørekort  udstedt  i  en  stat,  der  er  medlem  af  den  Europæiske  Union  eller  i  et     land,  der  efter aftale med EF har gennemført direktiv (EØF) nr. 91/439 om kørekort, føre de samme køret ø som  kørekortet  berettiger  til  i  udstedelseslandet  i  den  i  kørekortet  angivne  gyldighedsper  iode, medmindre denne er længere end til indehaverens fy  ldte 70. år. Efter § 90 i kørekortbekendtgørelsen er det endvidere et krav, at kørekortet er gyldigt, og at i   n- dehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kør   e- kort. 2.3. Efter § 51 i kørekortbekendtgørelsen    udstedes kørekort som EF -model i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1 til bekendtgørelsen (Kreditkort -modellen). 2.4. Af kørekortbekendtgørelsens §§ 5  -10  fremgår de kørekortkategorier, som anvendes i Da  n- mark,  og  af  §§  13-15  fremgår  aldersbetingel serne  for  erhvervelse  af  kørekort  til  de  forskellige kategorier. Kategorierne og alderskravene er følgende: Kørekortkategori Alderskrav A (lille motorcykel) 18 år A (stor motorcykel) 18 år og krav om mindst 2 års erfaring som fører af lille motorcykel,  eller 21 år og krav om bestået køreprøve for stor motorcykel. Har vedkommende allerede kør e- kort til den begrænsede kategori A  , stilles alene krav om en praktisk prøve. B (almindelig bil) og B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj) 18 år C (lastbil) og C/E (lastbil med stort påhæng   skø- retøj) 18 år D (stor personbil) og B/E (stor personbil med stort påhængskøretøj) 21 år For så vidt angår knallerter fremgår det af færdselslovens § 63 a, at førere af registreringspli gtige knallerter, dvs. knallerter med en konstruktivt bestemt hastighed på over 30 km/t og ikke over 45 km/t, skal have erhvervet kørekort til kategori A (motorcykel) eller kategori B (almi ndelig bil).
- Efter  færdselslovens  §  63  må  ikke   -registreringspligtige  knallerter,  dvs.  knallerter  med  en  kon- struktivt bestemt hastighed på ikke over 30 km/t, kun føres af personer, som er fyldt 16 år. Pe   r- soner under 18 år skal endvidere have erhvervet bevis for med et tilfredsstillende resultat at have modtaget  undervisning  i  færdselsreglerne  og  kørsel  me   d  ikke-registreringspligtig  knallert.  Un- dervisningen varetages af kommunerne. De kørekortkategorier, som efter det gældende kørekortdirektiv er valgfri, dvs. A1 (let motorcy- kel), C1 (lille lastbil) og D1 (lille bus), har ikke hidtil været anvendt i Da  nmark. 2.5. Reglerne om kørekorts gyldighed fremgår af færdselslovens § 59 og §§ 54 -57 i kørekor tbe- kendtgørelsen. Efter færdselslovens § 59 har kørekortet  gyldighed, indtil indehaveren er fyldt 70 år. For k ør e- kort til visse motorkøretøjer kan dette dog frav  iges. Efter kørekortbekendtgørelsens § 54 er kørekort til kategorierne A (motorcykel), B (almindelig bil) og B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj) gyldige til indehaverens fyldte 70. år. Kørekort til kategorierne C (lastbil), C/E (lastbil med st ort påhængskøretøj), D (bus) og D/E (bus med  stort  på hængskøretøj)  udstedes  som  udgangspunkt  med  gyldighed  til  indehaverens  fyldte 50. år, jf. § 55 i kørekortbekendtgørelsen. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor køreko rtet udste- des, fyldt 45 år, udstedes kø  rekortet dog kun med en gyldighedsperiode på fem år. Endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med en gyldighed af fem år. For alle kategorier gælder, at hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 65 år, m en ikke 70 år, er gyldighedsperioden fem år. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kør e- kortet udstedes, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende gyldighedsp   eriode: Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år.    Er ansøgeren fyldt 7 1 år, men ikke 72 år: Tre år.    Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år.    Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.    Efter  §  57  i  kørekortbekendtgørelsen  kan  kørekort  i  alle  tilfælde  udstedes  med  kortere  gyldi g- hedsperiode,  såfremt  de  helbredsmæssige  o   plysninger  taler  derfor,  eller  der  er  begrundet  tvivl om, hvorvidt den pågældende  er ædruelig eller  uafhængig af euforiserende eller andre bevids t- hedspåvirkende stoffer.
- 2.6. Efter §§ 3, 19, 62 og 65 i kørekortbekendtgørelsen skal ansøgere om kørekort ind levere en lægeattest i fo  rbindelse med ansøgning om udstedelse, udvidelse eller fornyelse af kørekort. Af lægeattesten, der udstedes af ansøgerens sædvanlige læge, skal fremgå, om ansøgeren o pfylder de helbredsmæssige betingelser, der er fastsat i b  ilag 2 til bekendtgørelsen. 2.7. Der er ikke fastsat  nærmere regler om uddannelse af køreprøvesagkyndige. Køreprøv esag- kyndige  beskikkes  af  Rigspolitichefen.  Det  er  efter  Rigspolitichefens  praksis  en  betingelse  for beskikkelse som køreprøvesagkyndig for kategori  erne A  (motorcykel) og  B (almindelig bil), at man har  gennemgået en  8 ugers uddannelse på politisk  olen og i den forbindelse har bestået en prøve. For beskikkelse som køreprøvesagkyndig for kategorierne C (las   tbil), D (bus) og E (stort påhængskøretøj) skal man – ruddannelse og bestå en prøve på Hærens Logisti kskole. 3. Høring Justitsministeriet sendte den 17. marts 2004 Kommissionens forslag (KOM (2003) 621 endelig) i høring til: Advokatrådet,  Datatilsynet,   Råd et  for  Større  Færdselssikkerhed,  Danmarks  Transportfors   kning, Amtsrådsforeni ngen  i  Danmark,  Kommunernes  Landsforening,  Københavns  Kommune,  Fred e- riksberg Kommune, Forenede Danske Motorejere (FDM), Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Motorcykelbranchens  Landsforbund,  MC-Touring  Club  Danmark,  Dansk  Vejforening,  Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Cyklist forbund, Danske Sælgere, Specia  larbejderforbundet i Danmark (SID), Chaufførernes Fagforening, Arbejd sgiverforeningen for Transport og Logistik, HTS   -   Handel,   Transport   og   Serviceerhvervene,   Danske   Speditører,   Køreprøvesagkyndiges Landsforening,  Transporterhvervenes  Uddannelsesråd  (TUR),  Danske  Busvognmænd,  Foreni   n- gen af køretekniske anlæg i Danmark, Dansk Industri, HUR, Danske Bil   udlejere, Dansk Kørel æ- rer-Union, Dansk Køreskole Forening, Danske kørelæreres  Land sforbund, Centralforeningen af Taxiforeninger  i  Danmark,  Dansk  Taxi  Forbund,  Ungdomsringen,  Landsforeningen  af  Ung- domsskoleledere, Dansk Arbejdsgiverforening, International Transport Danmark, Autobranchens Handels-  og  Industriforening,  Campingbranchen,  Dansk  Handel  og  Service,  De  Danske  Bilim- portører, Dansk Metal, Dansk Automobilforhandler Fo rening, Den Danske Bilbranche og Dansk Camping Union. For så vidt angår disse organisationers og myndigheders be  mærkninger til forslaget henv  ises til Justitsministeriets grundnotat, som blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2004.
- 4. Europa-Parlamentet Den 23. februar 2005 afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af Kommi ssi- onens forslag. Parlamentet stillede i den forbindelse en lang række ændringsforslag, heru nder et forslag om at også   alle eksisterende kørekort , dvs. kørekort  udstedt inden direktivets gennemfø- relse, skal udskiftes med den i forslaget indeholdte kørekortmodel inden  henholdsvis 10 år efter direktivforslagets ikrafttræden for kørekort af papirmodellen    (papirkort) og 20 år efter direkti v- forslagets ikrafttræden for kørekort af kreditkortmode   llen (plastikkort). Europa-Parlamentet har endvidere stillet forslag om at sætte   vægtgrænsen op fra 3.500 til 4.250 kg for køretøjer, der må føres med kørekort til almind  elig bil (kategori B). 5. Dansk holdning Danmark kan overordnet set støtte den endelige vedtagelse af direktivet. 6. Andre landes holdninger Det forventes, at langt de fleste lande kan støtte den endelige vedtagelse af direktivet. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget indebærer, at der vil skulle foretages en række ændringer af færdselsloven. Der vil endvidere skulle foretages en revision af dele af kørekortbekendtgørelsen og kørekor   tcir- kulæret.  I tilknytning til indførelse af nye kørekortkategorier skal der udarbejdes nye unde rvis- ningsplaner for køreprøver til disse kateg  orier. Endelig vil der skulle fastsættes regler om uddannelse   af køreprøvesagkyndige. Rigspolitichefen har skønnet, at Kommissionens oprindelige forslag vil medføre merudgifter for politiet  i  forbindelse  med  udstedelse  af  kørekort,  afholdelse  af  teoriprøver  og  praktiske  prøver, ændringer i kørekortregisteret mv. på i størrelsesordenen 5 mio. kr. Herudover har Komm uner- nes  Landsforening  og  Amtsrådsforeningen  påpeget,  at  de  foreslåede  ændringer  af  reglerne  for kørekort til knallert og kørekort til små busser vil medføre øgede udgifter for de kommunale pa r- ter. Omfanget heraf er endnu ikke opgjort. Formandskabet har endvidere stillet forslag om, at medlemsstaterne skal anvende et fælles e  uro- pæisk  kørekortnetværk  (RESPER)  til  at  udveksle  informationer  om  udstedte  og  tilbagekaldte kørekort. Arbejdet med at udvikle et fælles    europæisk kørekortnetværk foregår i en arbejd sgrup- pe  under  Kommissionen.  Der  er  ikke  truffet  beslutning  om,  i  hvilken  form  netværket  vil  blive
- oprettet, eller hvordan det er tiltænkt at fungere. Det er ikke afklaret, om medlemsstate  rne skal stille  data  fra  deres  nationale  kørekortregistre  til  rådighed  for  et  fælles  europæisk  kør ekortnet- værk  .    Det er på den baggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre, hvilke merudgifter de tte forslag vil medføre for politiet. Rigspolitichefen har dog vurderet,  at det vil kunne medføre me r- udgifter på et tocifret millionbeløb, hvis netværket skal v æ  re IT-understøttet. Europa - Parlamentet  har  som  resultat  af  sin  førstebehandling  af  direktivforslaget  stillet fo rslag om, at alle eksisterende kørekort  skal udskiftes til en ny model inden for henholdsvis en 10-årig periode for kørekort af papirmode llen og en 20 - årig periode   for kørekort af kreditkortmodellen . Der er på den baggrund fremlagt et kompromisforslag, hvorefter alle eksisterende kørekort, dvs. både kørekort a  f papir- og kreditkortmodellen, skal udskiftes inden for en periode på 20 år efter direktivets  gennemførelse.   Det  vides  dog  endnu  ikke,  om  dette  forslag  vil  indgå  som  en  del  af Rådets  fælles  holdning,  jf.  ovenfor  under  punkt  6. Det  er  ikke  opgjort,  hvor  store  merudgifter kompromisforslaget vil medføre, men det skønnes umiddelbart at være et beløb i størrelse  sorde- nen 15-20 millioner kr. 8. Samfundsøkonomiske kons ekvenser Det er vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget på den   ene side rummer tiltag, der muligvis vil højne trafiksikkerheden og dermed nedbringe antallet af ulykker og de dermed forbundne omkostninger, mens det på den anden side muligvis vil me dføre øgede udgifter for personer, som er indehavere af kørekort, der vi l blive berørt af forsl aget. 9. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Kommissionen finder, at målene for de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres af medlemsstaterne hver for sig. Det er Justitsministeriets opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds  - og proportionalitetsprincippet.
- 10. Tidligere forelæggelse  r for Folketingets Europaudvalg Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2004. Sagen har forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. oktober 2004 været   forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2004 med henblik på forhan dlings- oplæg.