Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh.: Per Fiig Sagsnr.: 2005-748/21-0105 Dok.: PFN40112 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk O V E R S I G T over høringssvarene vedrørende Europa  -Kommissionens forslag til Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil   - og handelsretlige område (KOM(2004) 718 end elig) . 1.    Indledning Forslaget har været sendt i hør   ing hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Købe nhavns Byret og retterne i Århus, Odense, Å    l- borg    og    Roskilde,    Domstolsstyrelsen,    Procesbevillingsnævnet,    Dommerforeningen,    Do  m- merfuldmægtigfor  eningen,  HK  Landsklubben  Danmarks  Domstole,  Advokatråd et,  Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Amts- rådsfo reningen,  Kommunernes  Landsforening,  Københavns  Kommune,  Frederiksberg  Komm u- ne,   Forbrugerombudsmanden,   Forbrugerrådet,   Forbrugerklagenævnet,   B   yggeriets   Ankenævn, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Ankenævnet for Forsikring, An kenævnet for Hotel,  Restaurant  og  Turisme,  Ankenævnet  for  Hulmursisolering,  Ankenævnet  for  Køreunde r- visning, Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævne t, Rejseankenævnet, HTS Interesseorg  a- nisationen,  Dansk  Industri,  Dansk  Handel  &  Service,  Håndværksrådet,  Dansk  Byggeri ,  Dansk Inkasso  Brancheforening,  Klagenævnet  for  Ejendomsformidling  ,  Bygherreforeningen,  Liberale Erhvervs  Råd,  Foreningen  af  Statsautoris erede  Revisorer,  Dansk  Ejendomsmæglerforening,  De Danske  Patentagenters  Forening,  Danmarks  Rederiforening,  Danske  Speditører,  Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Fo  rbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgifts-

- 2 - nævnet for Bygge  - og Anlægsvirksomhed,   Landbrugsraadet, Foreningen af Registrerede Reviso- rer,  IT-Brancheforeningen,  Danske  Finansieringsselskabers  Forening,  Foreningen  af  Statsamt- mænd, Bo  ligselskabernes Landsforening, Foreningen for Mediation/Konfliktmægling  , Center for Konfliktløsning, Jysk Center for Kon fliktløsning, Nordisk Forum  for mægling, Mediationcenter A/S samt Lejernes Landsorganisation. 2.    Bemærkninger Præsidenterne   for Østre    og Vestre Landsret, Københavns Byret  og retterne i Århus  , Oden- se,   Ålborg    og   Roskilde,   Domstolsstyrelsen,   Procesbevillingsnævnet  ,   HK   Landsklubben Danmarks  Domstole,  Institut  for  Menneskerettigheder,   Københavns  Kommune ,  Frede- riksberg   Kommune,   Forbrugerombudsmanden,   Forbrugerklagenævnet  ,   Byggeriets   An- kenævn  , Finansrådet , Realkreditrådet , Ankenævnet for Forsikring  , Ankenævnet for K  ør e- undervisning,  Pengeinstitutankenævnet  ,  Realkreditankenævnet,    Rejseankenævnet  ,  Dansk Byggeri,  Liberale  Erhvervs  Råd ,  Grundejernes  Landsorganisation,  Voldgiftsnæ  vnet  for Bygge- og Anlægsvirksomhed  ,  Landbrugsraadet  og  Foreningen af Statsamtmænd    har ikke bemærkninger til forsl  aget. Den Danske Dommerforening bemærker, at det grænseoverskridende aspekt forekommer sæ r- deles beskedent. Dommerforeningen  finder i øvrigt ikke umiddelbart  et påtrængende behov  for en EU-retlig regulering på området. Dommerfuldmægtigforeningen   finder  forslaget  meget  positivt  og  har  ikke  i  øvrigt  fundet  a n- ledning til at fremkomme med en udtalelse om forslaget. Advokatrådet  finder, at det foreliggende initiativ ikke i noget nævneværdigt o mfang forbedrer mulighederne  for  at  anvende  mægling  i  civil  -  og  handelsretlige  tvister.  De  foreslåede  regler  er således  på  den  ene  side  utilstrækkelige  til  at  sikre  en  effektiv  o g  attraktiv  mæglingsproces    og indebære  r på den anden side indgreb i centrale processuelle regler, herunder navnlig anvende lse af forskellige bevismidler, tvangsfuldbyrdelse, forælde  lse mv. Advokatrådet finder  endvidere, at det foreliggende forslag ikke er så gennemarbejdet, at det bør afløse  eller  øve  indflydelse  på  de  muligheder  for  retsmægling  og  udenret slig  mediation,  som allerede eksisterer i Danmark. Advokatrådet er derfor særlig skeptisk over for at lade direktivfor- slaget finde anvendelse på ren t nationale sager uden noget grænseoverskridende el  ement. Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktaten afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 3 - Advokatrådet finder, at der kan være behov for en nærmere afgrænsning af direktivets anvendel- sesområde.  Selv om det klart fremgår af direktivets præambel og visse af direktivforslagets be- stemmelser, at direktivet retter sig mod mægling som    alternativ til andre juridiske tvistlø snings- metoder,  finder  direktivet  efter  sin  ordlyd  også  anvendelse  på  mægling  i  konflikter,  som  ikke overvejende er af juridisk art,  men hvor mediation indgår som et redskab til at  nå en fæ   lles for- ståelse.  Afgrænsningen kan efter Advokatrådets opfattelse skabe tvivl om, hvornår en person, der har bistået to parter med at løse en konflikt, er omfattet af direktivet. F  or eksempel er det ikke klart afgrænset, hvornår en person, der har    bistået  to parter med at løse en konflikt, kan påberåbe sig den foreslåede vidnefritagelse mv. , jf. herved direktivets artikel 6. Advokatrådet  fremhæver,  at  forligsmægling ved  domstolene  ikke  omfattes  af  direktivet.  Dette bør ses i sammenhæng med den dans   ke retsmæglingsordning, idet b  estemmelsen efterlader tvivl om, hvorvidt retsmægling, der varetages af en dommer, omfattes af direkti  vforslaget. Advokatrådet  peger på ,  at en domstol efter artikel 3, stk. 1, kan pålægge en part at deltage i et informationsmøde  om  brugen  af  mægling.  I  lyset  af,  at  hverken  direktivforslaget  eller  national lovgivning  indeholder  krav  om  obligatorisk  mægling,  finder  Advokatrådet  det  overflødigt  og uhensigtsmæ  ssigt at tvinge parterne til at deltage i et møde herom. Advokatrådet fi  nder det end- videre ikke hensigtsmæssigt at opstille bindende krav til parterne i civile  sager, medmindre s  å- danne krav konkret kan begrundes i tungtvejende hensyn til sagens behandling. Et sådant hensyn ses  ikke  at  foreligge,  ligesom  det  ikke  fremgår  af  for slaget,  hvilken  retsvirkning  der  skal  være knyttet til at udeblive fra et informationsmød e. Advokatrådet  finder   endvidere  den  foreslåede  artikel  4  overflødig.  Advokatrådet  er  enig  i  b   e- stemmelsens målsætning om at sikre mæglingens kvalitet. Advokatrådet fi nder imidlertid, at den foreslåede bestemmelse  ikke i noget nævneværdigt omfang bidrager til en sådan kvalitet ssikring. Advokatrådet fremhæver endvidere, at der både i Danmark og i  en række andre me dlemsstater allerede  eksisterer  velfungerende  kvalitetskontrolordninger  for  advokater,  der  udøver  mæ   gling, idet de advokatetiske regler også finder anvendelse på mægling. Advokatrådet fremhæver, at de gældende regler om advokatvir  ksomhed således allerede i dag  indebærer    et effektivt tilsyn med de  mæglere,  der  sam  tidig  er  advokater,  og  i  øvrigt   samtidig  regulerer  så danne  forhold  – f.eks. tavshedspligten – Vedrørende   artikel  5  peger  Advokatrådet  på  ,  at  den  foreslåede   formulering  muligt  etablerer  en retstilstand, hvorefter det kan blive vanskeligt eller umuligt at anfægte gyldigheden af en m  edia- tionsaftale for domstolene. Adgangen til at anfægte en mediationsaftale ved domstolene   bør  ikke være snævrere end f.eks. muligheden for at anfægte en voldgiftsaftale  , og formuleringen af arti- kel 5 i øvrigt   synes at forudsætte, at kun  aftaler,  som i deres indhold svarer til den ret  sstilling, som i øvrigt må antages at gælde efter lovgivningen i EU eller det p å gældende land, kan antages

- 4 - som gyldige aftaler. Advokatrådet fremhæver,    at dette formentlig ikke er hensigten med direkti- vet, idet formålet med mediation i en række    tilfælde vil være at søge en løsning, som parterne er enige om, uanset om dette er i overensstemmelse med den gældende lovgi  vning på området. Advokatrådet er skep tisk over for den foreslåede artikel 6. Det er  efter rådets opfattelse  usikkert, hvor når en mægler er omfattet af bestemmelsen, som griber ind i nationale, processuelle regler for bevisførelse. De foreslåede regler om udelukkelse af beviser, vidnefritagels  e mv. er således væsentlig  t anderledes end de gældende danske regler på området. Advokatrådet er s å ledes skep- tisk over for forslaget om generelt at vidneudelukke en mægler   og henviser i den forbindelse til, at  der  ikke  gælder  tilsvarende  regler  for  f.eks.    vidneafhøring  af  voldgiftsdo mmere  i  en  retssag om gyldigheden af en voldgiftskendelse. Advokatrådet er  imod forslaget om, at en mægler skal kunne nægte at udt ale sig som vidne i en civil sag, også  i tilfælde hvor parterne ønsker den pågældende mægler før t som vidne. Advokatrådet fremhæve   r endelig, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 5, må antages at give anle d- ning til afgrænsningsvanskeligheder i praksis. Dansk Retspolitisk Forening bemærker, at forslaget ikke umiddelbart ses at ville berøre da   nske regler  grundet  det  danske  forbehold  vedrørende  retlig e  og  indre  anliggender.  På  den  ba ggrund finder foreningen ikke grundlag for nærmere at kommentere forslaget, der efter   foreningens op- fattelse dog forekommer udmærket og velbegrundet. Forbrugerrådet   opfordrer  Justitsministeriet  til  at  sikre,  at  direktivet  i  så  høj  grad  som  muligt kommer til at afspejle danske synspunkter, da Danmark på et senere tidspunkt  evt. skal deltage i det retlige samarbejde. Det vil således efter rådets opfattelse være usandsynligt, om danske syns- punkter på det tidspunkt  kan ændre et ve  dtaget direktiv. Forbrugerrådet  mener,  at  Kommissionens tidligere  dokumenter  på  forbruger  -ADR-området,  s å- ledes f.eks. Kommissionens Anbefaling fra april 2001, burde være afspejlet i direktiv  forslaget. Forbrugerrådet anfører, at det ikke oplagt, at mægling egner sig til forbrugersager, der adski ller sig fra de øvrige omfattede civil - og handelsretlige tvister ved ikke at forudsætte, at de to parter nogensinde behøver mødes igen. Forbrugerrådet finder i kke direktivet tilstrækkeligt præcist. Definitionen af en mægler    er meget bred, og der stilles ingen krav til denne hverken med hensyn til uvildighed, uddannelse eller an- den ekspertise, ligesom det ikke kræves, at parterne i  nformeres nærmere om mægleren og dennes uddannelse, ekspertise mm.

- 5 - Forbrugerrådet  finder,  at   en   mere  ubestemt  hensigtserklæring  om,  at  medlem  sstaterne  skal fremme frivillige adfærdskodeks og uddannelse af mæglere, ikke er tilstrækkelig, bl.a. fordi det er uden konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes. Sådanne regler bør præciseres i d irektivet. Forbrugerrådet  anfører    endvidere,  at  direktivforslaget  ikke  sikrer,  at  en  forbruger  oplyses  til- strækkeligt om sine   fravigelige og ufravigelige rettigheder. Eksistensen af ufravigelige regler på forbrugerområdet  gør  det  særligt  vigtigt,  at en  mægler  er  kompetent,  da  forbrug  eren  ellers  kan blive dårligere stillet end ved småsagsbehandling eller andre ADR  -modeller, f.eks. behandling i godkendte klagenævn.    Forbrugerrådet ser positivt på, at   der i artikel 5 er taget højde for problemet med fuldbyrdelse af indgåede aftaler. Forbrugerrådet  konkluderer, at mægling ikke generelt kan anbefales som en anvendelig metode til at opfylde forbrugerens behov for på en let, billig og sikker måde at få si   n ret. Rådet finder, at udkastet  til  direktiv  bør  forbedres  væsentligt,  for  at  mægling  er  bedre  end  alternative  ADR - systemer. HTS Interesseorganisationen er positiv over  for mægling   som konfliktløsningsform   på det  ci- vil- og handelsretlige område  ogser m ægling som en meget anvendelig konfliktløsning   sform. De sager, der er egnet til en sådan proces, kan afsluttes til parternes fulde tilfredshed  samtidig med, at mægling sikrer en hurtigere løsning og anvendelse af færre ressourcer og omkostni nger. Orga- nisationen  bemærker,  at  en  harmonisering  af  reglerne  for  konfliktløsning  gennem  mægling  vil lette  adgangen  til  at  anvende  denne  alternative  konfliktløsningsform  såvel  i  inte  rnationale  som nationale  konflikter.  Da  mægling  ikke  på  nuværende  tidspunkt  er  særlig  ud bredt,  ville  nogle overordnede rammer og en formel struktur omkring mæglingsforsøg ifølge  organisationen væ  re formålstjenlig.  Det  samme  gælder  krav  om,  at  mæglingsprocessen  overholder  visse  standa rder, der sikrer processens saglighed. Det er organisationens opfattelse, at parterne i en konflikt skal kunne vælge de redskaber, som tjener virksomheden bedst i bestræbelserne på at løse konfli kten. HTS  Interesseorganisationen  finder,  at  selv  om  direktivet  ikke  er  bindende  for  eller  finder  an- vendelse i Danmark, bør man alligevel overveje at få ordningen indført i Danmark. HTS  Interesseorganisationen  finder  artikel  4,  hvorefter  Kommissionen  og  medlemsstaterne  vil fremme og støtte udviklingen af frivillige adfærdskodeks og støtte uddannelse af mæglere sæ  rde- les  positiv  og  fremhæver  ,  at  der  på  nuværende  tidspunkt     ikke  findes  nogen  certificering  eller autorisation af mæglere, hvilket kan være med til at skabe usikkerhed for brugern e om anvendel- se af disse.

- 6 - HTS Interesseorganisationen er positiv over for artikel 5, hvorefter resultatet af en mægling kan bekræftes af en domstol og dermed få retskraft. Dette selv om en mæglingsproces baserer sig på, at begge parter i mæglingsprocessen har opnået enighed om en løsningsmodel og derfor i praksis ofte vil føle sig bundet he raf i modsætning til, hvad der nødvendigvis vil være tilfæ ldet i forbin- delse med en domsafsigelse i traditionel forstand. HTS Interesseorganisationen finder, at forbudet i medfør af artikel 6  for den enkelte mægler til at afgive vidneforklaring eller fremlægge bevismidler er et meget vigtigt punkt. En sådan regel er ofte omfattet af de etiske regler, som mæglerne arbejder med.   Organisationen anfø rer, at en har- monisering  af  disse  regler  ville  øge  parternes  tryghed  ved  valget  af  en  mægling   sproces,  og  at Danmark bør indføre en bestemmelse he  rom i retsplejeloven. HTS Interesseorganisationen bemærker i forbindelse med artikel 7, at mulighed  en for at afbryde forældelsesfristen  ved  enighed  om  anvendelse  af  mægling  ses  som  en  relevant  drøfte lse,  som eventuelt bø r indgå i de n forestående ændring af forældelsesloven.   Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme   tilslutter sig det høringssvar, som HTS Int eres- seorganisationen har afgivet. Dansk Industri anfører,  at  initiativer,  som  forøger  og  u  nderstøtter  erhverv slivets  mulighed  for fleksibel konfliktløsning , er positive. DI er således også positive overfor det foreliggende fo  rslag, som  dels  vil  understøtte  de n  grænse  overskridende  eksigibilitet  af  forlig  indgået  ved  mæ   gling, dels sikre retssikkerheden ved deltagelse i mægling gennem udelukkelse af mæglingsfo rsøg som bevismiddel ved efterfølgende domstolspr ø Dansk  Industri  tilslutter  sig  ligeledes  direktivets  øvrige  indho ld,  herunder  krav  til  sikring  af mæglerens kv  alitet, samt at mægling afbryder forældelse, idet dette alt andet lige må anses for at fremme incitamentet til brug af mægling. Dansk  Industri  opfordrer  til,  at  Danmark  arbejder  for,  at  forslaget  fremmes  med  hjemmel  i traktatens  artikel 95. Dansk  Industri  vil  sålede s  finde  det  beklageligt,  hvis  direktivet  ikke  vil finde anvendelse i Danmark. Håndværksrådet støtter såvel det konkrete forslag som øvrige initiativer, der tilstræber at fo r- malisere og fremme brugen af mægling, herunder mediation. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er positivt indstillet over for direktivet og har ingen yderligere bemærkninger.

- 7 - Danmarks Rederiforening kan generelt tilslutte sig,  at man fra dansk side indtager en positiv holdning over for initiativer, der kan fremme anvendelsen af alternativ konfliktløsning, foru dsat de er baseret på frivillighed, og at man, i den udstrækning man     bliver inddraget i arbejdet med det foreslåede direktiv, forholder sig positiv til dette. Fagligt Fælles Forbund    peger på , at direktivforslaget skal ses i lyset af, at der i Danmark alle- rede kører en forsøgsordning, som hviler på identiske principper.     Eftersom forslaget indebærer, at der indføres fælles minimumsregler, og retsmægling ifølge forslaget skal være val gfrit, strider forslaget ikke imod den igangvær  ende danske ordning. HK Danmark bemærker, at    forbundet grundlæggende er tilhænger af muligheden for mægling for  derved  at  have  mulighed  for  i  videre  udstrækning  at  tilgodese  hensynet  til  medlemmernes personlige forhold, kortere sagsbehandlingstid og lavere omkostninger og på denne måde have et alternativ til at kunne varetage forbundets medlemmers interesse. HK Danmark  understreger, at det afgørende   for forbundet vil være,    at ordningen er frivillig, at alle  parter  på  et  hvilket  som  helst  tidspunkt   kan  lade  sagen  overgå  til  domstolsbehandling,   at tidsfrister mv. afbrydes som nævnt i artikel 7,   og at det sikres, at denne suspension af frister også får rækkevidde overfor tredjepart; eksempelvis Lønmodtagernes Garantifond, hvis en arbejd sgi- ver efterføl gende går konkurs. HK Danmark finder ikke, at der i tilstrækkelig grad er red  egjort for direktivets nødvendighed for det indre markeds funktion. HK  Danmark  bemærker  i  forbindelse  med  artikel  1,  at  en  sikring  af  yderligere  adgang  til  ko  n- fliktløsning  som   alternativ  til  domstolsbehandling  er  et  udmærket  formål,  men     rejser  samtidig spørgsmålet   om, hvorvidt det er nødvendigt med en ge nnemførelse i direktivform frem for in d- gåelse af frivillige ordninger. Med hensyn til artikel 2 er det efter forbundets opfattelse  afgørende,  at den bistående tredj epart er neutral, at mæglingen er frivillig  , og at det er parterne selv, der skal indgå aftalen. Under henvisning til artikel 3 finder forbundet det afgørende, at beslut ningen om valg af proces- form udelukkende er op til parterne, og at der således  alene kan pålægges deltagelse i et i   nforma- tionsmøde om mægling   . For så vidt angår artikel 4, finder f  orbundet det afgørende, at der udvikles, sikres og unde rstøttes en god kvalitet, da ordningen ellers vil udvandes og blive valgt fra.

- 8 - Om  artikel  5  anfører  forbundet ,  at  bestemmelsen  umiddelbart  strider  imod  grundtanken  med mæglingsinstituttet   –   nemlig at nå til enighed a d frivillighedens vej. Omvendt har forbundet også en  interesse  i  at  sikre,  at  en  indgået  aftale  overhol des,  men  finder  dette  bedst  foreneligt  med mæglingen ved at sikre eksigibiliteten i parternes fælles in dgåede aftale. På denne måde er det op til parterne at aftale, at en indgået aftale skal kunne fuldbyrdes gennem domstolsbehan dling. HK Danmark fremhæv  er i forbindelse med artikel 7, at hvis direktivet får rækkevidde i ansæ ttel- sesretlige sager, er der en særlig risiko i forbindelse med virksomhedens konkurs og efte  rfølge n- de behandling af lønmodtagerkrav i Lønmodtagernes garantifond. Forbundet finder endvidere, at artikel 7, litra b, ikke er i overensstemmelse med artikel 3, nr. 1, hvorefter  der  alene  kan  opfordres  til  mægling  og  pålægges  deltagelse  i  et  i nformationsmøde. Forbundet finder derfor, at teksten i artikel 7, litra b, bør  ændres  . Det Danske Voldgiftsinstitut oplyser, at instituttet for nogle år siden vedtog regler om frivi llig mægling  ,  der  ikke  afskærer  parterne  fra  at  gå  til  domstolene     og  ikke  indeholder  bestemmelser om,  at  parterne  forpligter  sig  til  at  tillægge  indledning  af  mægling  virkni ng  som  sagsanlæg  for afbrydelser af frister og foræ  ldelse, renter o.a. Forening for Mediation/Konfliktmægling   kan tilslutte sig direktivets  overordnede formål om at  lette  adgangen  til  hensigtsmæssig  konfliktløsning  ved  at  fremme  anvendelsen  af  mæ gling. Foreningen finder imidlertid, at direktivet lægger op til en skæv styrkelse af mægling ved at f o- kusere på forholdet mellem mægling og retssager og ved udelukkende at foreslå initiativer ve d- rørende domstolene. Dette er ikke en hensigtsmæssig afgrænsning af et første d irektiv om mæ  g- ling. Forening for Mediation/Konfliktmægling   finder det i den forbindelse vigtigt at understrege, at et stort antal af de civil- og handelsretlige konflikter, som er egnet til mægling, ikke har a  nlæggelse af retssag som alternativ. Direktivforslag om fremme af mægling i civil  - og handelsretlige for- hold bør  derfor ikke alene baseres på den forudsætning, at området for mægling og for domstol s- behandling er overvejende sammenfaldende, ligesom mægling  sprocessen ikke –   for at kunne få almindelig udbredelse –  har behov for at blive sikret  de samme midler, f.eks.  fuldbyrdelsesmu- ligheder, som parter, der vælger at anvende domstolene, råder over.    En reel styrkelse af anven- delsen af mægling i Danmark og Europa på nuværende tidspunkt består ikke  i snævert at styrke det område, som traditionelt gøres til genstand for retssager, men i at styrke mægling på civil - og handelsretlige områder i al almi ndelighed.

- 9 - Med hensyn til retsgrundlag og valget af direktivformen finder  foreningen, at der ikke er rede- gjort for, at det foreslåede direktiv er nødvendigt for det indre markeds funktion. Forening for Mediation/Konfliktmægling   er endvidere ikke overbevist om, at mægling fre  mmes bedst i direktivform med de foreslåede bestemmelser, når det tages i betragtn  ing, hvor forskelligt mæglingsmetoden er udbredt i EU’s medlemslande.    Foreningen finder det sandsynligt, at med- lemslandene  på  grundlag  af  mindre  bindende  EU -reguleringer  (som  f.eks.  henstillinger,  vejle- dende retningslinjer for god praksis, koordineringsinitiativer, fælles forskningsin  dsats, systema- tisk  videnudvikling  og  udveksling  etc.)  vil  kunne  arbejde  for  at  fremme  stabile  retlige  rammer for  samspillet  mellem  mægling  og  domstolssystemet  og  generelt  fremme  a  nvendelsen  af  mæ  g- ling i civil- og handelsretlige sager. For  så  vidt  angår  direktivets  anvendelsesområde  bemærker  f oreningen,  at  direktivets  konkrete bestemmelser fokuserer på konflikter, der kan gøres til genstand for domstolsbehandling. D  irek- tivet bør efter   foreningens opfattelse i stedet  rettes mod alle typer civil-  og handelsretlige kon- flikter – sbehandling. Forening for Mediation/Konfliktmægling   anfører, at definitionen i artikel 2 , litra a, er meget bred ogikke i tilstrækkelig grad indeholder de for mægling særlige karakteristika. Til definit ionen bør ifølge   foreningen således  tilføjes,   at den bistående tredjepart er neutral ,  at mægling er fr  ivillig, og at det er parterne selv, der skal indgå aftalen. Forening  for  Mediation/Konfliktmægling    fremhæ  ver,  at  neutraliteten  er  helt  central  i  mægling. Ved  neutralitet  forstås ,  dels  at  mægler  ikke  fremmer  bestemte  løsninger,  og  dels  at  mægleren behandler alle parter lige. Især neutraliteten i forhold til sagen  s genstand fremhæves. I mæ gling er  løsningen  af   konflikten  helt  op  til  parterne,  og  mægleren  skal  alene  hjælpe  dem  i  pr ocessen frem mod en løsning. Det er ikke mæglers opgave at tage stilling til sagen, ligesom det ikke er mæglers opgave at sikre løsninger i overensstemmelse med gældende ret eller kutym er på omr å- det. Når ne utralitet ikke er medtaget i definitionen, åbnes der  efter foreningens opfattelse mulig- hed for, at mægling også kommer til at omfatte konfliktløsningsaktiviteter, hvor mægleren rå d- giver parterne om de – – løsninger.  Herved risikerer man, at mæ  g- ling  kan  udvikle  sig  til  en  art  uformel  retssag,  hvor  mægleren  optræder  i  en  do mmerlignende rolle uden nogen form for retsgarantier. På den baggrund og  for at understrege, at det er parterne selv, der skal indgå aft alen, og at kon- flikten så at sige er deres , anfører foreningen , at definitionen således  bør  tilføjes et ”ne  utral” før ”tredjepart”   og et ”selv” efter ”på” i artikel 2, litra a, 1. afsnit.

- 10 - Forening for Mediation/Konfliktmægling   bifalder, at direktivet i artikel 2, litra b , lægger op til, at mæglere ikke er personer fra b  estemte professioner. Mægling er en tværfaglig disciplin, og intet eksisterende  fagområde  kan  i  sig  selv  tage  patent  p å  mægling.     En  mægler  er  en  pe  rson,  der  er uddannet i et kortere eller læng  ere forløb til at varetage netop denne funktion. Når en person sti  l- ler sig til rådighed som mægler, er det som sådan og ikke qua sin uddannelse smæssige baggrund i øvrigt. Forening for Mediation/Konfliktmægling   anfører  i forbindelse med artikel 3, at foranstaltninger til fremme af mægling gennem henvisning til mægling bør rette sig mod alle større omr å der, som producerer   konflikter   inden   for   det   civil-   og   handelsretlige   område,   og   til   insta nser   eller organisationer, hvor det er muligt at henvise til mægl  ing. Som eksempler kan nævnes beboer  - og forbrugerområdet.   Det  er  ikke  en  fordel  for  udviklingen  af  mæ  gling,  at  der  sker  en  ensidig styrkelse  af  anvendelse  af  mægling  ved  domstolene  udført  af  jur   ister  og  dommere,  medmindre mægling  sprocesser også styrkes ti lsvarende i andre sektorer. I modsat fald udvikles mæglingen på juraens, juristernes og de retlige rammers præmisser   .  Dette er ikke hensigtsmæssigt og tjener ikke parternes og samfundets behov. Forening for Mediation/Konfliktmægling   anser det for en god idé, at medlemsstaterne i medfør af  artikel  4  fremmer  og  støtter  udvi klingen  af  etiske  regler,  kvalitetskontrol  og  uddannelse  af mæglere, så længe det sker i et sa marbejde med de relevante faglige miljøer og ikke er via udst e- delse  af  bindende  normer  fra  centralt  hold.  Der  kunne  for  eksempel  tænkes  på  støtte  til  et  v i- denscenter, til forskning og til oplysningsaktiviteter over for brugere. Om artikel 5 anfører  foreningen, at mæglingstanken i det hele   bygger på frivillighed , og allerede af  denne  grund  er  tanken  om  at  give  mæglingsaftaler  samme  retskraft  som  domme  i  strid  med selve grundtanken. Foreningen fremhæver, at m  an også  kan anlægge den synsvinkel, at mægling i  modsætning  til  konfliktbehandling  ved  domstolene  hviler  i  en  helt  anden  konfliktfo  rståe lse, hvor bl.a. sanktioner er uden betydning, idet parterne selv har indgået aftalen. Netop mæglingens frivillige karakter kombineret med at parterne selv tager stilling i deres konflikt med mæglerens hjælp, er også afgørende for, at mægling ikke afføder retssikk erhedsmæssige b  etænkeligheder. Den  foreslåede  artikel  5  vil  således  efter    foreningens  opfattelse  medføre  en  række  probl   emer: Dels vil hele mæglingsprocessen blive   påvirket af,  at den endelige aftale kan tillægges ret  skraft. Det kan betyde, at der undervejs kommer fokus på de områder, hvor retskraft er tænk elig, hvor- imod de – –  områder, der ikke kan tillægges retskraft ris   ikerer at mi- ste deres betydning helt  eller delvist. Dels vil en sådan bestemmelse rejse store ret ssikkerheds- mæssige problemer.   Foreningen påpeger, at h vis en mæglingsaftale skal tillægges retskraft som en dom uden retssystemets retssikkerhedsgarantier, vil der opstå retssikkerhed smæ  ssige proble- mer. Man kan forestille sig, at man for at afhjælpe disse langsomt vi  l indbygge samme garantier i

- 11 - mægling som ved domstolene, og umærkeligt vil mægling blive lig den akt ivitet, som den skal være  et  alternativ  til  og  dermed  uinteressant.    Formålet  med  direktivet   er  at  sikre  en  sund  sam- menhæng mellem mægling og retssager, og d et sker efter foreningens mening bedst ved at sikre, at mægling forbliver et reelt alternativ.    Artikel 5 er således imod hele grundtanken i mægling og kan være direkte skadelig for mæ glingsinstituttet, hvorfor Forening for Media- tion/Konfliktmægling   anbefaler, at artiklen udgår. Forening  for  Mediation/Konfliktmægling    finder  det  yderst  formålstjenligt  at  sikre  mæglerens tavshedspligt ved at sikre mægleren mod at blive indkaldt som vidne i en evt. efterfølgende ret   s- sag, jf. artikel 6. Foreningen peger på , at der i Danmark hersker en ganske betydelig retsusikker- hed på dette område, hvilket er uheldigt i forhold til brugerne. En af grundpræmisse rne i mæ  g- ling er, at mægleren behandler alt, hvad denne bliver vidende om i forbindelse med mæ glingen, fortroligt. Det vil være meget hensigtsmæssigt at sikre denne fortrolighed ved en egen tlig vidne- fritagelsesregel, og at denne regel kun skal kunne fraviges helt undtagelsesvist. En sådan undt a- gelse  foreligger  efter  foreningens  opfattelse  ikke  i  forbindelse  med  en  evt.  gennemførelse  eller fuldbyrdelse  af  en  aftale,  hvorfor  artikel  6,  litra  3a,   efter  foreningens  opfattelse  bør  udgå. Tværtimod er der måske særligt i disse situationer brug for at fastholde tavshedspli gten, så mæ   g- lerens  rolle  forbliver  tydelig,  og  parternes  kan  være  trygge  ved  processen.    Foreningen  finder  i øvrigt  artikel 6, litra 3b, upræcist formuleret og frygter, at   bestemmelsen kan bruges bredt til at komme uden om vidnefritagelsen. Formuleringen bør strammes op, så det er ganske tydeligt, at kun helt særli  ge situationer kan begrunde en ophævelse af vidnefrit  agelsen. Mediationcenter A/S udtrykker glæde over, at Kommissionen sætter fokus på mediation sområ- det, herunder især på fuldbyrdelse af aftaler indgået ved mediation, afbrydelse af forælde lsesfri- ster, bevismidlers fremlæggelse og vidnepligt  for mediatorer. Disse områder har efter  centerets mening behov for regulering og klare retningslinjer for at skabe tryghed hos brugerne af syste- met. Mediationcenter  A/S  bemærker,  at    meditation/mægling  tilhører  det  int   eressebaserede  konflikt- løsningssystem, mens en retssag tilhører det rettighedsbaserede konfliktløsningssystem. En ret   s- sag  er  et  alternativ  til  mediation/mægling,  da  retssagen  indtræder  længere  ud  på  ”konflik ttrap- pen”. N år  ét af formålene med direktivet er  at bibringe domstolene redskaber til at fremme an- vendelsen af mægling, vil det ofte være for sent i konfliktforløbet, da konflikten er eskaleret til et trin på trappen, der kræver anvendelse af rettigheder   , eller at parterne ved en dom får fortalt u d- faldet  af  deres  sag.  De  redskaber,  som  direktivet  ønsker  at  give  domstolene  ved  art ikel  3  om henvisning til mægling, kan derfor have ringe indvirkning.   Større virkning  vil kunne opnås ved oplysningskampagner  om  brugen  af  mægling  og  medi  ation  på  et  tidligere   tidspunkt.  Der,  hvor domstolenes  henvisningsadgang  til  mæ  gling  kan  have  betydning,  er  som  ” loop-back  effekt”   i form af, at en mindre indgribende interessebaseret procedure bliver taget i anvendelse.

- 12 - Mediationcenter A/S bemærker, at det ikke   fremgår af direkti vet, mellem hvilke parter det sunde forhold mellem mægling   – – – sbaserede system – k- tioner. Centeret finder, at det kan være vigtigt i dire  ktivet at få klarlagt mellem hvem eller hvilke systemer, det sunde forhold mellem mægling og retssager skal eta  bleres, eller om direktivet ale- ne har til formål at gøre domstolene opmærksom på, at mæ gling er en konfliktløsningsmulighed . Centeret oplyser i den forbindelse, at Holland eksempelvis ikke vil lade dommere foretage me- diation, samtidig med at de varetager funktionen som dommer. I Holland vil man i stedet opbyg- ge et nyt system uden for det eksisterende retssystem, hvor mediation kan foretages af certifice- rede mediatorer og med tilskud fra den hollandske stat. I Storbritannien vil man ligeledes forsøge at opbygge et nyt system, der ikke gør det muligt for dommere samtidigt at fungere som medi a- torer eller tilhøre begge systemer sam tidigt. Mediationcenter   A/S   anfører,   at    det   klart   bør   fremgå,   hvorvidt   direktivets   artikel   6   alene omhandler   mæglinger   mellem   forskellige   juridiske   enheder   og   ikke   vedrører   mæglinger   i konflikter  mellem  interne  relationer,  eller  om  mæglinger  i  interne  sag  er  i  virksomheder  og organisationer  også  er  omfattet.  Mediationcenter  A/S  mener,  at  direktivet  alene  bør  omfatte mæglinger   mellem   eksterne   relationer,   og   at   interne   mæglinger   i   organisationer   ikke   bør lovreguleres. Lejernes Landsorganisation bemærker, at   det i forbindelse med mægling bør sikres, at pr   æ  cep- tive regler i lejelovgivningen ikke tilsidesættes.