16-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato:   14. juni 2005 Dok.:   TSP40110 Formueretskontoret - 1 - Udkast til ministerens tale til   brug   for   besvarelsen   af   samråds spørgsmål   A vedrørende forslag til lov om ændring af tinglysningsloven,     konkursloven     og     andre     love (Virksomhedspant) (L 162) i Folketingets Retsudvalg onsdag den 15. juni 2005, kl. 10. Spør gsmål  A: ” Ministeren     bedes     uddybe     sine     kommentarer     til henvendelserne fra Handel, Transport og Serviceerhververne, jf. L 162 - bilag 10 og 16 og L 162 svar på spørgsmål 13.   ”
- 1.  Tak  for  anmodningen  om  at  komme  her  i  dag  og uddybe  mine  besvarelser  af  spørg smål   nr.  13  og  19 vedrørende  to henvendelser fra HTS om lovforslaget om virksomhedspant. 2. Der er tale om problemstillinger, som det er vigtigt at ordentligt     belyst,     inden     Folketinget     vedtager lovforslaget. Men jeg vil nu gerne sige her til at starte med, at det er lidt ærgerligt, at   HTS først   nu –  i denne meget sene fase –   fremkommer  med  deres  bekymringer.  Det  har  de  jo haft   rig   lejlighed   til   at   gøre    tidligere.   Både   i    det lovforberedende  udvalg,  som  HTS  var  medlem  af,  og i høringssvar et forud for fremsættelsen af lovforslaget. 3. Når    det    er    sagt,    har    jeg    selvfølgelig    lyttet opmærksomt   til HTS’   synspunkter.   HTS    er   af   den opfattelse,  at  et  virksomhedspant  i  praksis  vil  afskære transportører   og  andre  fra  at  få  sikkerhed  i  godset  for betaling. Det  skyldes,  at  den  håndpant eret  i  godset,  som  deres medlemmer    normalt    har ifølge     standardaftaler    på
- området,   i  praksis  ofte  vil  få   prioritet  efter  et  eventuelt virksomhedspant.    Og   det   vil   efter   HTS’   opfattelse medføre   en   betydelig    svække  lse   af   håndpanterettens vær  di. 4. Inden jeg kommenterer på disse indvendinger, vil jeg gerne     kort     skitsere håndpanterettens     omfang     og betydning på  transportområdet. Der findes en række standardaftaler transportområdet, som giver transportøren eller speditøren     håndpant     i    det    gods,    der    transporteres. Håndpanteretten  etableres ,  når  godset  kommer   i  f.eks. transportørens besiddelse. Det  håndpantsatte  gods   tjener  normalt  til  sikkerhed  for betaling  af  både   den  pågældende  transport     og  tidligere udførte    transporter,   når   der   er   tale   om et   løbende mellemværende  . Efter  reglerne  i  retsplejeloven  kan  en  hånd panthaver uden   forudgående   udlæg   lade   pantet   bortsælge   på tvangsauktion. Det er dog ofte et vilkår i standardaftalerne,   at   transportøren   frit   kan   sælge   det
- håndpantsatte  gods  for  at  få    dækket  sit  krav,  hvis  der ikke betales. Transportøren skal altså ikke   nødvendigvis sætte det på tvangsauktion. I  modsætning til    andre kreditorer behøver transportører og speditører  normalt ikke at frygte for, at deres kunder bliver  insolvente,  så  længe  v   ærdien  af  det    gods,  som transporteres, overstiger de samlede tilgodehavender. Hvis    kunden    går    konkurs,    kan     transportøren    eller speditøren normalt  nægte at udlevere g  odset til boet og i stedet lade det sælge for at   få dækket sine krav   .  Denne ordning er naturligvis ressourcebesparende for transportøren.   5.  HTS  har  derfor  for  så  vidt   ret  i,  at  indførelsen  af virksomhedspant  i  en  række    tilfælde  vil  kunne  svække retsstillingen for transportør er, der i dag benytter sig af håndpant i gods et. Som det fremgår  af besvarelsen af spørgsmål 13,   vil en håndpanteret i almindelighed få prioritet efter et allerede eksisterende virksomhedspant i godset. Det betyder som nævnt i besvarelsen, at håndpanthaveren ikke vil kunne
- begære  det  pantsatte  solgt  på en  tvangsauktion  uden samtykke  fra  virksomheds-panthaveren.  Transportør en vil derfor ikke uden videre kunne sælge godset for at få betaling  –   hverken  for  den  pågældende  transport  eller for andre krav mod virksomheden. Men lad mig understrege, at man ikke af den grund kan antage, at der altid vil opstå problem er for transportøren på grund af den nye ordning. Det   må    huskes,   at   langt   de   fleste   transporter   og mellemværende  r  jo vil forløbe sædvanligt og som aftalt ligesom i dag, uanset om der måtte være virksomhedspant i godset. Hvis der imidlertid ikke bliver betalt, vil transportørens retsstilling    være    ringere    end    i    dag,    hvis    der    er virksomhedspant i godset. Men som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 19,    er det   Justitsministeriets   opfattelse,   at   lovforslaget   med æn  dringsforslaget  om  privates  udlægsadgang    ikke   vil medføre en  afgørende forringelse  af transporterhvervets
- mulighed   for   at   opnå   betaling   for   udførte   yde  lser   i denne situation. Det er således  vigtigt at holde fast i, at lovforslaget ikke ændrer   på   reglerne om   tilbageholdsret.   Hverken   de ulovbestemte  regler  om  tilbageholdsret  eller  de  regler, der findes i lovgivningen. En  transportør   eller  en  speditør    vil  derfor  have  fuld adgang til at bruge disse regler. Det betyder, at det gods, der for eksempel transporteres, kan holdes tilbage, indtil der bliver betalt. På  den  måde  har  transportøren  efter  min   mening  et meget effektivt pressionsmiddel. Som jeg ser det, er der jo  næppe  nogen    virksomhed,  der  på  længere  sigt kan leve    med    ikke    at    få    sine    varer     leveret,    fordi transportøren ikke bliver betalt. Hvis virksomheden fortsat ikke betaler, kan transportør en  sende  kravet  til  inkasso  eller  gå  videre med sagen for at få en dom, der kan  foretages udlæg   for.
- Med  det  ændringsforslag,  jeg  har  stillet,  vil  u  dlægget kunne  foretages  for  alle  krav  og  få  prioritet   forud  for virksomhedspantet.  Og  udlægget  vil  kunne  foretages  i alle   aktiver   og   altså   ikke   kun   i   det   gods,   der   er tilbageholdt.   Det   er   efter   min   mening   et   så   stærkt instrument,  at  alene  truslen  om  udlæg    ofte  vil  kunne fremtvinge betaling. Min konklusion er, at lovforslaget ikke  på nogen  måde stiller   transportører   og   speditører   ringere   end   andre kreditorer. Tværtimod. Transportøren   vil    i   modsætning   til   de   almindelige leverandører   i  praksis  kunne  anvende  de  ulovbestemte regler  om  tilbageholdsret,  som  jeg  har  beskrevet,  og derved   i   praksis   ofte   fremtvinge   betaling   for   den pågældende transport. 6. En konsekvens af den nye ordning med virksomhedspant  vil  formentlig  være  ,  at  transportører og  speditører ,  som  konkret  vurderer,  at  kreditrisikoen hos  en  kunde  er  forøget ,  kan  finde  behov  for  at  tage særlige forholdsregler, når de handler med
- virksomheder,   der   f.eks.   har   pantsat   varelageret   i   et virksomhedspant. En  transportør   vil  som  andre  kreditorer  kunne  skærpe sine betalingsvilkår, for eksempel ved at kræve    betaling forud   eller  ved  at  kræve     en  form  for  sikkerhed,  for eksempel en bankgaranti. En anden mulighed er jo også, at de  blot udnytter deres tilbageholdsret. I øvrigt vil det forholdsvis let kunne undersøges, om der er  virksomhedspant  i  det  gods,  der  skal  transporteres. Oplysningerne om, hvilke virksomheder der har pantsat sig,  og  hvilke  aktivtyper  der  er  pantsat,  vil  kunne  fås ved Retten i Århus, enten telefonisk eller via internettet ved en særlig opkobling  . 7.  Samlet set er det min opfattelse, at vi med forslaget, som det ser ud nu, har opnået den bedst mulige balance , og  der  er  efter  min  mening  ikke  behov  for  yderligere ændringer  .
- Afslutningsvis  vil  jeg  også   gerne  nævne,  at  jeg  som bekendt    har    givet    tilsagn    om    at    evaluere    lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer og for erhvervsvirksomhedernes finansieringsmuligheder. Virkningerne for transporterhvervet vil naturligvis indgå i   denne   evaluering,   der   fremlægges   for   Folketinget senest 3 år efter lov ens ikrafttræden  .