14. juni 2005 REDEGØRELSE for foranstaltninger af navnlig forebyggende og kriminalpræve  ntiv karakter, som kan iværksættes over for grupper af yngre personer, der giver anledning til uro og utryghed i lokalområ der I. Grupperelateret kriminalitet I  2001  iværksatte  Rigspolitiet  et  udviklingsprojekt,  som  havde  til  formål  dels  at belyse  omfanget  og  karakteren  af  grupperelateret  kriminalitet,  dels  at  formidle erfaringer  med  og  metoder  til  forebyggelse  og  bekæmpelse  af  denne  form  for kriminalitet. Projektet blev gennemført af PLS RAMBØLL Management og Socialforskningsinstituttet i fæ  llesskab. En rapport fra projektet blev præsenteret på en konference afholdt af Rigspolitiet den  12.  marts  2003.  Rapporten  er  offentlig  tilgængelig  via    www.politi.dk  og indeholder bl.a. en analyse af forskellige gruppers karakteristika. POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon:  3314 8888   Telefax:  3343 0006 E-mail:    [email protected] Web: www.politi.dk

Side 2 Grupper  med  kriminel  adfærd  angives    i  rapporten  først  og  fremmest  at  være karakteriseret  ved  deres  dynamik  og  foranderlighed.  Grupperelateret  kriminalitet er   i   øvrigt   t ypisk   et   mandsdomineret   fænomen.   Personer   med   anden   etnisk herkomst dominerer antalsmæssigt gruppe  rne. For  så  vidt   angår  betegnelsen  af  de  forskellige  former   for   grupper   er  det  i rapporten anført, at begrebet  bande alene bør anven des i relation til grupper, der er forholdsvis  veletablerede  i  deres  struktur,  organiseret  i  deres  kriminelle  adfærd, har  en  selvopfattelse  som  bande  og  gør  brug  af  symboler  for  at  udtrykke  deres tilhørsfo rhold  til  banden.  Rockergrupper  og  enkelte  andre  grupper  kan  ifølge rapporten karakteriseres som bander, men i øvrigt bør der udvises varsomhed med anvendelsen  af  dette  begreb.  Begrebet  gadebande  findes  generelt  at  være  en misvisende betegnelse. Rapporten peger i øvrigt på, at det til en vis grad er mulig  t at sondre mellem tre forskellige typer af grupper med kriminel adfærd: Slæng  ,   der   generelt   består   af   teenagere   og   enkelte   i   begyndelsen   af tyverne, der ikke er specielt organiserede eller har identitet som en bande. Disse personer udøver t ypisk kriminalitet uden den store planlægning. Urogrupper, der generelt består af unge mellem 15 og 22 år gamle, der har en  mellemgrad  af  organisering  og  en  mellemgrad  af  identitet  som  bande. Deres kriminalitet er i overvejende grad spontan og uplanlagt, men der kan være   udsving. Krimi-netværk  , der generelt består af unge mellem 15 og 22 år, men også flere, som er ældre. Disse grupper er kendetegnet ved, at de består af flere personer, som har holdt sammen i en årrække uden den store udskiftning i personkredsen.  Krimi-netværk  udøver  flere  former  for  grov  kriminalitet, herunder på tværs af politikred   sgrænser.

Side 3 Forskellige typer af grupper beskrives i rapporten grafisk på følge  nde måde: Rapporten anfør er endvidere, at det er vigtigt at  differentiere strategien i forhold til typer af grupper - og dermed typer af problemer. II. Strategi I september 2000 udsendte Rigspolitiet - efter drøftelse i Styregruppen vedrørende efterforskningsstøttecentrene samt grænseoverskridende, organiseret kriminalitet - en  rundskrivelse  til  politikredsene  vedrørende  intens ivt  tilsyn  med  utilpassede unge, der giver anledning til uro og utryghed i lokalområder. Rundskrivelsen indeholder bl.a. en strategi for intensivt politimæssigt tilsyn med utilpassede  unge,  der  tager  sigte  på  at  sikre,  at  indsatsen  foregår  efter  samme

Side 4 overordnede principper i hele landet, idet der ved udmøntningen vil kunne tages hensyn til lokale forhold. Rundskrivelsen opfordrer politikredsene til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på: 1.    Identificering af de utilpassede unge 2.    Hurtig    iværksættelse    af    SSP -indsats    (samarbejde    mellem    skole, socialforvaltning og politi) m.v., hvorunder der eventuelt kan medvirke politifolk som støttepersoner 3.    Gennemførelse  af  en  fleksibel  strategi,  der  ta ger  sigte  på  k onsekvent retshåndh æ  velse over for de mest belastede, såle des at der a)    dels  iværksættes en  intensiv  ordenspolitimæssig  indsats,  hvor politiet  er  synligt  for  de  utilpassede  unge,  og   hvor  politiet konsekvent  udnytter  retshåndhævende  instrumenter,     sål edes  at de utilpassede unge hindres mest muligt i deres uhensigtsmæssige a  dfærd  , b)   dels iværksættes en målrettet efterforskningsmæssig indsats for at afdække den grovere kriminalitet. Formålet med disse foranstaltninger  skal være at lede de utilpassede    unge ind på en mere regelret livsbane og isolere den hårde kerne af meget belastede personer, som er uimodtagelige for og virker hindrende for den øvrige in dsats. Den overordnede strategi vil fortsat danne grundlag for den politimæssige indsats overfor  grupper  af  yngre  personer,  der  giver  anledning  til  uro  og  utryghed  i lokalområder.  D en  grovere  kriminalitet,  der  begås  af  sådanne  grupper,  vil  dog fremover være omfattet af strategien for en forstærket indsats mod de kriminelle netværk og grupperinger, der b  egår alvorligere kriminalitet.

Side 5 Det bemærkes, at der ved indsatsen overfor grupper af  yngre personer, der giver anledning    til    uro    og    utryghed    i    lokalområder,    bør    fokuseres    på    såvel kernemedlemmer af disse grupper som medløbere og randgrupper, idet indsatsen  i sagens natur differentieres og i videst muligt omfang gøres individorienteret. III. Gennemførelse Politikredsene   er   ansvarlige   for   planlægningen   og   gennem  førelsen   af   den politimæssige in  dsats mod grupper af  yngre personer, der giver anledning til uro og utryghed i lokalområder . Den  politimæssige  indsats  bør  planlægges  og  gennemføres  på  grundlag  af  den overordnede strategi, idet den konkrete indsats tilpasses problemernes omfang og karakter samt de lokale forhold. IV. Anbefalinger På baggrund af proj ekt-rapporten vedrørende grupperelateret kriminalitet  samt de hidtidige   erfaringer   på   området     kan   der   opstilles   følgende   anbefalinger   med henblik på indsatsen i de enkelte politikredse: 1) Fælles strategi Det   er   vigtigt,   at   indsatsen   er   koordineret   mellem   kommune   og   politi. Ledelsen i politikredsen og i kommunen bør i fællesskab udvikle en strategi, der   forholder   sig   til,   hvordan   problemerne   bedst   muligt   forebygges   og bekæmpes. 2) Synlighed Politikredsens   strategi   og   handlingsplan   bør   offentliggøres   og   fo  rmidles bredt  ud  i  lokalsamfundet.  Derved  bliver  det  klart  for  alle  aktører,  hvilke principper indsatsen hviler på, hvilke tiltag  der iværksættes, og hvem der er

Side 6 aktører i indsatsen. Det vil - afhængig af lokalsamfundets befolkningssammensætning     -   kunne  overvejes  at  oversætte  strategien  til flere sprog. 3) Klare mål og succeskriterier Det er væsentligt, at der udvikles klare mål og succeskriterier for indsatsen. Er målet eksempelvis at få skabt ro i et boligområde, eller er det at splitte en uroskabende  gruppering  ad, og hvilke succeskriterier kendetegner  en sådan indsats? 4) Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling Fundamentet for en vellykket indsats er, at opgaverne er klart fordelt, og det er  tydeligt,  hvem  der  har  ansvar  for  de  enkelte  dele  af  indsatsen.  Dette gælder     både     internt     i     organisationen     og     eksternt     i     forhold     til samarbejdspartnere. 5) Brug de unges eget netværk som en ressource De  unges  netværk  bør  mobiliseres  med  henblik  på  at  få  de  unge  ud  af  en kriminel løbebane.  Etablering af faste mødeste der for politi og de unge ville kunne danne grundlag for denne mobilisering. 6) Brug familierne i indsatsen Det kan være en god idé at inddrage familierne i indsatsen. Det kan være i form af fædre  - eller mødregrupper, der arbejder aktivt for at holde de u nge ude af kriminalitet og konfrontationer med politiet. 7) Inddragelse af lokalsamfundet i indsatsen Flere politikredse har haft succes med at inddrage lokalsamfundet. Det kan være   i   form   af   samarbejde   med   indvandrerforeninger,   boligforeninger, sportsforeninger  eller  borgerforeninger  samt  ved  afholdelse  af  tema-møder og gennemførelse af kampagner.  Det er imidlertid vigtigt i dette samarbejde

Side 7 at have tålmodighed og finde de rette personer  og foreninger at samarbejde med. 8) Respekt Det  er  vigtigt,  at  politiet  forsøger  at  forstå  de  unge  og  deres  baggrund, herunder kende deres navne, vide hvad de laver, kende familien (måske have været  på  besøg)  og  kende  deres  venner.  Grundlæggende  handler  det  om  at respektere  de  unge  som  mennesker,  hvilket  ikke  er  det  samme  som  at respektere deres adfærd. 9) Brug indsamlet viden systematisk Den    generelle    viden    om    et    lokalsamfunds    demografiske    og    sociale sammensætning  er  vigtige  indikatorer  for,  hvordan  de  kriminalpræventive ressourcer     skal     anvendes.     Der     er     en     tæt     sammenhæn g     mellem socioøkonomiske levevilkår og kriminalitet. 10) Brug nærpolitiet og SSP  -samarbejdet Nærpolitiet og SSP  -samarbejdet bør anvendes målrettet som led i indsatsen. Det kan i den forbindelse overvejes at udbygge SSP-samarbejdet yderligere, således  at  a nbringelsesinstitutioner  m.v.  for  unge  inddrages.  Endvidere  bør nærpolitiet  integreres  ved  løsningen  af  alle  former  for  politiopgaver  i  de relevante  nærområder,  således  at  nærpolitiet  ikke  fremstår  som  isolerede politienheder. Politikredsene bør i øvrigt    vær opmærksomme på    politilovens bestemmelser om orden og sikkerhed, der bl.a. giver mulighed for at udstede påbud med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden. Endvidere  bør  politikredsene  løbende  overveje  mulighederne  for  anve  ndelse  af videoovervågning som led i den tryghedsskabende indsats.

Side 8 V. Kriminalpræventive foranstaltninger Det    Kriminalpræventive    Råd    kan    efter    omstændighederne    yde    bistand    til politikredsene i forbindelse med indsatsen overfor grupper af yngre personer, der giver anledning til uro og utryghed i lokalområder. Generelt har Det Kriminalpræventive Råd peget på vigtigheden af , - at det lokalpolitiske niveau er direkte involveret og deltager i den kriminalpræventive indsats, - at   der   er   opbygget   et   beredskab   til   at   tage   sig   af   de politimæssige    problemer,    som    vil    opstå    uanset    den kriminalpræventive indsats, og - at    der    er    opbygget    en    tradition    i    lokalområdet    for netværksbaseret samarbejde. For så vidt angår indsatsen overfor grupper af yngre personer, der giver anle  dning til uro og utryghed i lokalområder, har Det Kriminalpræventive Råd i øvrigt peget på vigtigheden af, - at der arbejdes på  gadeplan, idet mange af de unge ikke er en del af det etablerede system - at  der  arbejdes  målorienteret ,  f.eks.  med  henblik  på,  at   de unge kommer i uddannelse eller arbejde, - at indsatsen er helhedsorienteret, koordineret og inddrager alle relevante myndigheder, - at forældre   delagtiggøres og ansvarliggøres, - at der arbejdes med hele den relevante gruppe, - at det pædagogiske arbejde er præ get af konsekvens og faste rammer,

Side 9 - at  der  etableres  dialog  med  de  unge  om  løsningen  af  de kriminalitetsproblemer, som de selv er en del af, og - at  tosprogede  medarbejdere  og  medarbejdere  med  særligt kulturkendskab inddrages i nødvendigt omfang. Endvidere har Det Kriminalpræventive Råd fremhævet følgende kriminalpræventive     indsatsmuligheder     overfor     yngre     personer,     der     giver anledning til uro og utryghed i lokalområder: 1) Konfrontation og konsekvens Målgruppen   for   denne   indsats   er   unge,   der   typisk   falder   ud en   for   det etablerede  institutions-,  forenings-  og  arbejdsliv,  og  som  er  i  konflikt  med beboerne  i  området,  hvilket   giver  anledning  til  uro  og  utryghed.  De  unges opfattelse  af,  hvad  der  er  acceptabelt,  adskiller  sig  fra  de  øvrige  beboeres. Dette  handler  foruden  kriminalitet  om  holdning  til  f.eks.  støj,  normer  for hilsen,  ulempe  og  chikane  ved  tilråb,  knallertkørsel  på  stier  og  fortove, hærværk  på  fælles  lokaler  og  faciliteter.  Ved  en  konfronterende  indsats  af f.eks. nærpoliti, SSP  -konsulent eller den opsøge nde medarbejder stoppes de unge.  Der  sættes  grænser  og  siges  fra  på  det  omgivende  samfunds  vegne. Samfundets fælles normer bliver formildet på en måde, så de unge lærer at respektere,  hvad  der  er  alment  accepteret  og  almindelig  medmenneskelig omgangsform.    Størst    effekt    opnås,    når   de    forskellige    aktører    (f.eks. nærpolitiet, SSP  -konsulenter, administratorer og beboervalgte i boligsektoren)    samarbejder    om    en    fælles    holdning    (”nultolerance”). Indsatsen  baserer  sig  både  på  et  konfronterende  og  et  opdragende  elem  ent. Sidstnævnte  kan  handle  om  information  om  regler,  som  forældrene  ikke kender   til,   samt   om   opfordring   til   at   etablere   eller   fastholde   job-   eller uddannelseskontakt. Mulighederne for at opnå succes  er i høj grad afhængig af   de   personlige   relationer   og   den   tillid,   der   er   mellem   myndigheder, erhvervslivet, uddannelsesstederne og de unge.

Side 10 2) Opsøgende indsats En  opsøgende  ansigt -til-ansigt  relation,  der  skaber  dialog  mellem  børn  og unge og det etablerede system, har vist sig effektfuld, herunder særligt med henblik på at anvise  alternative veje til en ellers potentiel destruktiv adfærd. Målgruppen  er  socialt  isolerede  børn  og  unge    – der   en   stor   del   af   tiden   er   overladt   til   sig   selv,   og   som   mangler voksenkontakt. Mange kommer fra familier med begrænsede ressourcer eller har indvandrerbaggrund. Den opsøgende medarbejder kan være mægler i konflikter mellem unge og øvrige  beboere  eller   andre  unge  samt  være  bindeled  til  klubber,  skole, idrætsforeninger mv. Det er afgørende   , at der er dialog og tillid. 3) Forøget psykisk ejerskab til bebyggelse eller lokalområde Boligområdernes  eller  lokalområdernes  fysiske  form  og  udseende  har  en betydning  for  omfanget  af  kriminalitet  og  beboernes  oplevelse  af  tryghed. Endvidere  kan  beboerinddragelse  ved  fysiske  forbedringer  være  med  til  at styrke beboernes ejerskabsfølelse og samtidig øge den sociale kontrol samt opmærksomheden    i    forhold    til    andre.    Et    stærkere    tilhørsforhold    til boligområdet  vil  desuden  ofte  medføre  større  interesse  i  at  deltage  aktivt     i områdets udvikling. Også udsatte unge kan med fordel inddrages i projekter eller delprojekter i forhold til bestemte fysiske faciliteter, som de særligt har interesse i. Det vil ofte bidrage til ansvarligheden overfor hele området og til kontakten med andre beboere.          4) Udvikling af børn og unges adfærd i tilfælde af konflikter Arbejdet med konfliktløsning og udvikling af sociale kompetencer bør i relevant omfang indgå i de enkelte skolers strategi og udvikling. De hidtidige erfaringer har vist,

Side 11 at   undervisning   i   konflikthåndtering   påvirker   elevernes   adfærd   i   en positiv og konstruktiv retning i forhold til konfliktløsning, og at  et  målrettet  arbejde  med  konfliktløsning,  mægling  og  udvikling  af sociale kompetencer efterlader sig tydelige spor i skolernes sociale liv og kultur samt styrker handlekompetencen i forhold til konfliktløsning  hos såvel lærere, pædagoger og elever. Af  mulige  nye  kriminalpræventive  initiativer  har  Det  Kriminalpræventive  Råd peget   på   følgende,   hvor   der   efter   omstæn dighederne   vil   kunne   iværksættes forsøgsordninger: 5)   Forstærket   indsats   for   at   inddrage   forældre   med   anden   etnisk baggrund i de frivillige forebyggende indsatser En styrkelse af tilstedeværelsen af troværdige voksne med større indsigt i og relation  til  de  unges  kultur  og  normer  vil  kunne  bidrage  konstruktivt  til  at nedbringe  uroen  i  det  offentlige  byrum  og  til  at  styrke  mulighederne  for tidlig intervention. Indsatsen bør primært rettes mod forældre i større byområder, hvor det indtil videre  ikke  er  lykkedes  i  særlig  grad  at  sikre  en  voksenrepræsentation  i  de frivillige forebyggende indsatser. 6) Mentorordninger Erfaringer   peger   i   retning   af,   at   en   mentorordning   under   de   rigtige betingelser kan bidrage positivt til at hjælpe en kriminel ung videre. Mentoren  har  til  opgave  at  hjælpe  den  unge  ud  af  kriminalitet  og  anden uhensigtsmæssig  adfærd.  Mentoren  skal  som  sådan  primært  fungere  som rollemodel og inspirator for den unge med henblik på at motivere den unge til et karriereskift.

Side 12 7) Gademægling Erfaringer  fra  Norge  har  vist,  at  et  målrettet  arbejde  med  gademægling  vil kunne stimulere unge til at finde brugbare alternativer til vold. Indsatsen   består   af   tre    faser.   I   første   fase   arbejdes   der   med   at   øge kompetencen  indenfor  konflikthåndtering  (uddannelse  af   mæglere).  I  den næste   fase   fokuseres   der   på   udvikling   af   netværk ,   og   i   tredje   fase koncentreres indsatsen om at tilrettelægge mægling mellem især grupper af marginaliserede    unge    og    eksempelvis    boligforeninger,    virksomheder (detailhandlere,    indkøbscentre    m. v.)    og    privatpersoner,    som    oplever konflikter med de unge. Gademægling vil med fordel kunne forankres i SSP  -samarbejdet, således at rekruttering   af   mæglere   sker   fra   den   kreds   af   ressourcepersoner,   som allerede har andel i de forebyggende indsatser. Center for Konfliktløsning  i København    arbejder    i    øvrigt    med    kursus  -virksomhed    indenfor    netop ”mægling og konflikthåndtering”.