Hermed udtalelsen fra gårsdagens arbejdsnedlæggelse i det tidligere Statens Bilinspektion.  Vi håber på en reaktion fra retsudvalget efter justitsministerens svar til os i fredags. med venlig hilsen Hildebrandt Consulting Peter Hildebrandt Strategisk konsulent, cand. scient. pol phone: +45 70 27 70 24 mobile: +45 22 51 99 54 mail: [email protected] web: www.hilcon.dk
Udtalelse Fagligt møde blandt de køreprøvesagkyndige    i det tidligere Statens Bilinspektion Landets køreprøvesagkyndige   i Applus+ har i dag 31. maj 2005 afholdt fagligt møde, hvor man drøftede deres helt utilfredsstillende arbejdsforhold  efter bortfaldet af deres arbejdsområde til politiet . De fremmødte medarbejdere blev  enstemmigt enige om følgende udtalelse: ”De køreprøvesagkyndige har    konstateret at Justitsminister Lene Espersen har tilsidesat menneskelige og faglige hensyn ved placeringen af køreprøveo  pgaven hos politiet. Lene Espersen har i sit svar til Folketinget og Landsforeningen af Bilsagkyndige gjort klart, at køreprøveopgaven skal overgå til politiet, på trods af at politiet hverken er fagligt eller ressourcemæssigt rustet til opgaven. Politiet   har ikke den faglige baggrund eller viden til at gennemføre  køreprøver til de store tunge køretøjer.   Medarbejdernes vurdering bliver i øvrigt delt af ekspertudvalget om fremtidens politi, hvor man netop konkluderer at: ” Opgaven med afholdelse af køre - og teoriprøver  forekommer ikke at være af indlysende politimæssig relevans og varetages da heller ikke af politiet i hverken Sverige, Norge eller England. Det kan således overvejes at udlægge denne opgave f.eks. til kommunerne eller en privat aktør. ” Samtidigt har Justitsministeren lagt sig fast på en model, der skrotter den store erfaring der i dag findes blandt de køreprøvesagkyndige ved det tidligere Statens Bilinspektion. Med beslutningen i fredags står 50 køreprøvesagkyndige til at miste deres arbejdsområde pr. 31. december 2005. Vi finder det utroligt at ministeren åbenlyst bryder det netop indgåede politiforlig ved at bruge 85 politifolk til ikke politifaglige opgaver. Vores beregninger tyder i øvrigt på at 85 politifolk slet ikke er nok til opgaven,  men at Politiet på sigt skal bruge over 200 mand, hvilket svarer til næsten 2% af styrken. Sidst men ikke mindst er vi utroligt skuffede over justitsministerens svar, der bygger på et responsum fra Kammeradvokaten, der indeholder flere faktuelle fejl. Ve d en gennemgang af den centrale tidsregistrering kan vi konstatere at hovedparten af vores folk bruger over halvdelen af deres arbejdstid på køreprøver og ikke omvendt som oplyst til kammeradvokaten. Vi håber at politikerne i Folketinget vil reagere prompte.”