Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-305-0101 Dok.: LSJ40092 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T vedrørende forslag til   Rådets  rammeafgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse i Den E u- ropæiske  Union  af  fo  rbud,  der  er  en  følge  af  dom  for  seksuelle  lovovertrædelser  begået mod børn Resumé Forslaget  til  rammeafgørelse  har  til  formål    at  fastsætte  regler  for    EU-medlemsstaternes  aner- kendelse  og  fuldbyrdelse  af  forbud  mod  midlertidigt  eller  permanent  at  udøve  aktiviteter,  der indebærer tilsyn med børn, når et sådant forbud er en følge af e n dom i en anden medlemsstat for en af de lovovertrædelser, der   vedrører seksuel udnyttelse af børn eller børnepornogr   afi, jf. herved artikel 2, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om b  ekæ  m- pelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Forslaget   indeholder desuden regler om optagelse af oplysninger om sådanne forbud i de nationale strafferegistre og udveksling af o p- lysningerne.  Forslaget vurderes ikke at være i strid med   nærhedsprincippet. at  ville  have  lovgivningsmæssige  konsekvenser,  mens  det  ikke    skønnes  at  ville  have  statsfina n- sielle  konsekvenser  af  betydning.  Forslaget  er  fremsat  af  Belgien.  Der  foreligger  ikke  i  øvrigt offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger  til forslaget. Fra dansk side er man på det foreliggende grun dlag overordnet set positiv overfor etableringen af en ordning i EU-regi til sikring af en effektiv håndhævelse af forbud udstedt som følge af seks uelle lovover- trædelser b  egået mod børn.      1. Baggrund Rådet vedtog den 29. november 2000 et program for  foranstaltninger med henblik på genne mfø- relse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Ifølge  programmets  punkt  3.4.  vedrørende  fortabelse  af  rettigheder  og  andre  sanktioner  er  det nødvendigt, at visse sanktioner, for at være    effektive inden for rammerne af det europæiske retl  i-

- 2 - ge område, anerkendes og håndhæves i hele EU. I den forbindelse vedtog Rådet (som fo ranstalt- ning nr. 22) at prioritere udarbejdelsen af et instrument eller flere instrumenter, der kan gøre re t- tighedsfortabelser effektive i den dømtes bopælsstat, og lade visse former for retti   ghedsfortabel- se  gælde  på  hele  EU’s  område,  i  det  mindste  for  visse  kategorier  af  lovovertræde lser  og  ret- tighedsfortabelser. Rådet vedtog den 22. december 2003 en rammeafgørelse om bek  æmpelse af se  ksuel udnyttelse af  børn  og  børnepornografi  (2004/68/RIA),  der  sikrer  en  tilnærmelse  af  medlemsstaternes  lo v- givning til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, og pålægger me dlems- staterne en forpligtelse til – relevant –  at sikre, at en person, der er dømt for seksuel udnyttelse  af  børn  eller  børnepornografi,  gennem  udstedelse  af  forbud  forhindres  mi  dlertidigt eller  permanent  i  at  udøve  aktiviteter,  der  indebærer  tilsyn  med  børn.  Rammeafgøre lsen  tager ikke stilling til spørgsmålet om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne fo   rbud. Med henblik på at supplere den nævnte rammeafgørelse har Belgien den 5. november 2004 fre m- lagt et forslag til en rammeafgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse i Den Europæ   iske Union af forbud, der  er  en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået  mod børn. Fo rslaget  er modtaget i Rådet i dansk sprogvers ion den 15. november 2004. Forslaget  er  fremsat  under  henvisning  til  Traktaten  om  Den  Europæiske  Union  (TEU),  særlig artikel 31, stk. 1, litra a, hvoraf det bl.a. fremgår, at fælles handling vedrørende retligt sama rbej- de i kriminalsager omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente mini- sterier  og  retlige  eller  tilsvarende  myndigheder  i  medlemsstaterne,  og  artikel  34,  stk.  2,  litra  b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens må    lsætninger på  initiativ  af  en  medlemsstat  eller  Kommissionen  kan  vedtage  rammeafgørelser  om  indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love   og administrative bestemmelser. Forslaget til rammeafgørelse har til formål at fastsætte regler for medlemsstat ernes anerkendelse og fuldbyrdelse af forbud, der er en følge af en dom i en anden medlemsstat for de lovove rtræ- delser,  der  er  nævnt  i  artikel  2  ,  3  og  4  i  Rådets  rammeafgørelse  2004/68/RIA  af  22.  d  ecember 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Det  er  endvidere  hensigten,  at  den  foreslåede  rammeafgørelse  skal  supplere  det  fo  rslag  til  en rådsafgørelse  om  udveksling  af    oplysninger  fra  de  nationale  strafferegistre,  der  blev  fremsat  af Kommissionen i oktober 2004, og som der er opnået  samlet politisk enighed om på et rådsm  ø (for retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005. Rådsafgørelsen har til formål at sikre e   n smidigere udveksling af oplysninger om straffedomme mellem medlemsstaterne.

- 3 - Det skal bemærkes, at forhandlingerne om det belgiske forslag til en rammeafgørelse om ane   r- kendelse og fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for    seksuelle lovovertrædelser begået mod børn, endnu ikke er påbegyndt.   2. Forslagets indhold                                                                                                                                                                    Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende fire afsnit: Afsnit I:    Anvendelsesområde (artikel 1 -2). Afsnit II:  Udveksling af oplysninger om forbud mellem medlemsstaterne (artikel 3-5) Afsnit III: Procedure for fuldbyrdelse af forbud (artikel 6-10) Afsnit IV: Afsluttende bestemmelser (artikel 11-12) Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende begrundelse, kan følgende anføres om fo r- slagets indhold: Ad afsnit I – Som nævnt ovenfor under punkt 1, har forslaget til rammeafgørelse til formål at fastsætte re gler for medlemsstaternes anerkendelse og fuldbyrdelse af forbud, der er en følge af en dom i en a n- den medlemsstat for de lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 2, 3 og 4 i Rådets ra mmeafgøre l- se 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel u  dnyttelse af børn og børn  e- pornografi. Det drejer sig bl.a. om seksuel udnyttelse af børn og fremstilling, distr ibution, spred- ning,  transmission,  udbydelse,  tilrådighedsstillelse,  anskaffelse  eller  besi ddelse  af  børneporn o- grafi, samt om medvirken til og forsøg på at begå sådanne lovovertræde lser. De relevante forbud er i forslaget defineret som forbud mod midlertidigt eller permanent at ud- øve  aktiviteter,  der  ind ebærer  tilsyn  med  børn,  jf.  artikel  5,  stk.  3,  i  Rådets  rammeafgørelse 2004/68/RIA om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornogr afi. Ad afsnit II – rne Medlemsstaterne tilpligtes at sørge for, at ethvert forbud omfattet af rammeafgørelsen opt  ages i deres  nationale  strafferegister,  herunder  både  forbud  udstedt  af  den  pågældende  stat  og  fo rbud meddelt denne automatisk eller på anmodning i henhold til  internationale konventioner.

- 4 - Når domsstatens centrale myndighed i medfør af de internationale regler for gensidig retshjælp i straffesager fremsender oplysninger fra strafferegistret til en anden medlemsstat, skal den centra- le myndighed anføre forbuddet  og dets varighed i registerudskriften. I tilfælde af, at myndighederne i en medlemsstat i overensstemmelse med nat  ional ret bliver an- modet  om  oplysninger  fra  strafferegisteret  om  en  statsborger  fra  en  anden  medlemsstat,  er  de forpligtet til at anmode den centrale myndighed i denne anden medlemsstat om oplysninger om den pågældende person. Ad afsnit III –   procedure for fuldbyrdelse af forbud Fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder er forpligtet til uden nogen form for formalitet at anerkende  og  fuldbyrde  forbud,  der  er  omfattet  af  forslaget,  medmindre  der  foreligger  en  eller flere af de særlige  grunde, der er udtrykkeligt nævnt i forslaget, til at nægte anerke ndelse eller fuldbyrdelse.  Den  kompetente  myndighed  træffer  afgørelse  om  anerkendelse  eller  f   uldbyrdelse inden for en frist på 30 dage efter fremsendelsen af oplysningen om forbuddet. Fuldbyrdelsesstatens  kompetente  myndigheder  kan  kun  nægte  at  anerkende  eller  fuldbyrde  et forbud,  hvis  straffen  efter  fuldbyrdelsesstatens  lovgivning  er  foræ  ldet,  forudsat  at  forholdet  er omfattet  af  fuldbyrdelsesstatens  strafferetlige  kompetence,  hvis  der  er  tale  om  en  udeblivelses- dom, og den pågældende ikke er blevet indstævnet eller på anden måde underrettet om retsm ø- det, der førte til udeblivelsesdommen, eller  hvis den pågældende er dømt for de samme forhold i fuldbyrdelsesstaten. For at fuldbyrde et forbud kan fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder ikke kræve a  ndre formaliteter end den formular, der er omhandlet i den rådsafgørelse om udveksling af oply  snin- ger fra strafferegistre, der er opnået politisk enighed om, jf. ovenfor under punkt 1.     Forbuddets varighed nedsættes dog til den maksimale varighed et sådant fo   rbud kan have i med- før af ful dbyrdelsesstatens nationale ret. Den  dømte  skal  have  adgang   til  at  appellere  den  kompetente  myndigheds  beslutning  om  aner- kendelsen  og  fuldbyrdelse  til  en  domstol  i  fuldbyrdelsesstaten  i  overensstemmelse  med  denne stats  nationale  ret,  hvorimod  den  bagvedliggende  straffedom  ikke  kan  prøves  ved  en  domstol  i fuldbyrdelsesstaten. Senere ændringer, der berører forbuddet, skal oplyses overfor myndighederne i fuldbyrdelse   ssta- ten, der tilpasser sine foranstaltninger herefter.

- 5 - Ad afsnit IV –   afsluttende bestemmelser Afsnittet  indeholder  bestemmelser  om  gennemførelsen  af  ra mmeafgørelsen  og  om  dens  ikraf t- træden. 3.Gældende d ansk ret 3.1.  Anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af  udenlandske  strafferetlige  afgørelser  om  rettighed s- frakendelse 3.1.1. I dansk ret findes de almindelige regler om rettighedsfrakendelse som følge af en d om for strafbart forhold i straffelovens §§ 78 og 79, der er sålydende: § 78.  Strafbart  forhold  medfører  ikke  tab  af  borgerlige  rettigheder,  herunder  ret  til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis. Stk. 2. Den, der er dømt  for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve vir k- somhed,  som  kræver  en  særlig  offentlig  autorisation  eller  godkendelse,  såfremt  det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hve  rvet. Stk. 3. Spørgsmål om, hv  orvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der  har  fået  afslag  på  ansøgning  om  sådan  autorisation  eller  godkendelse,  eller  af vedkommende  myndighed  indbringes  for  retten.  § 59,  stk. 2,  finder  tilsvarende  an- vendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen går ud på udelu kkelse fra  den  pågæ   ldende  virksomhed,  kan  spørgsmålet  på  ny  indbringes  for  retten,  dog tidligst  efter  2  års  forløb.  Autorisation    eller  godkendelse  kan  også  inden  udl ø denne frist meddeles af vedkommende myndighed. § 79.  Den,  som  udøver  en  af  de  i  §  78,  stk. 2,  omhandlede  virksomheder,  kan  ved dom  for  strafbart  forhold  frakendes  retten  til  fortsat  at  udøve  den  pågældende  vir k- somhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold b  egrun- der en nærliggende fare for mi  sbrug af stillingen. Stk. 2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden  virksomhed.  Efter  samme  regel  kan  der  ske  frakendelse  af  retten  til  at  væ  re stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. Stk. 3. Frakendelsen sker på tid  fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil vid e- re,  i  hvilket  tilfælde  spørgsmålet  om  fortsat  udelukkelse  fra  den  pågældende  vir k- somhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i §   78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigh eder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at ind- bringelse for retten sker, inden den i 1. pkt. næv  nte 5 års frist er forløbet. Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved ke  ndelse udelukke den pågældende fra at udø ve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende vir  kning.

- 6 - Er en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, i fremmed stat stra ffet for en  handling,  der  efter  dansk  ret  kan  medføre  frakendelse  eller  fortabelse  af  kald  eller  e rhverv eller anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i landet, jf. straffelovens § 11. Efter straffelovens § 131 straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham fr akendt. Med bøde eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder straffes endvidere den, som medvi rker til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en  virksomhed, udøver denne. Straff elovens § 131 om- fatter ikke en eventuel rettighedsfrakendelse i udlandet, og en sådan frakende lse vil således ikke være retskraftig her i landet, og straf kan ikke pålægges efter bestemmelsen. Herudover  følger  det  af  straf felovens  §  236,  at  når  nogen  dømmes  efter  nærmere  angivne  b e- stemmelser  i  straffelovens  kapitel  24  (om  forbrydelser  mod  kønssædeligheden)  kan  der  ved dommen gives den pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder, ved   skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved sindsygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psykisk handicap, i bestemt angivne skove og på bestemt angivne badeanstalter  og  strandbredder.  Ifølge  bestemmelsens  stk.  2  vil  der   derhos  ved  dom men  kunne gives personer, der dømmes efter nærmere angivne bestemmelser i det nævnte straffelovskap itel, pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden polit iets tilla- delse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under nævnte alder. Pålæ g- get  gælder  dog  ikke  med  hensyn  til  børn,  over     for  hvilke  den  domfældte  har  forsørgelsespligt. Overtrædelse af pålæg kan straffes med fængsel indtil 4 mån   eder.           3.1.2. Når der henses til rammeafgørelsens   anvendelsesområde (som er ”forbud mod midlert  idigt eller permanent at udøve aktiviteter, der indebærer tilsyn med børn”) må navnlig beste mmelsen i straffelovens  §  79  – – anses for relevante i denne sammenhæng. I de nævnte bestemmelser fastsættes imidlertid alene de materielle betingelser for rettighed sfra- kendelse/pålæg under en dansk straffesag, og bestemmelserne åbner ikke muli ghed for umiddel- bart at anerkende og fuldbyrde udenlandske afgørelser om rettighedsfrakendelse, he runder afgø- relser om frakendelse af retten til at udøve aktiviteter, der indebærer tilsyn med børn som følge af lovovertrædelser, der vedrører seksuel udnyttelse af børn eller børneporn ografi. En sådan m u- lighed følge r heller ikke efter den gengivne bestemmelse i straffelovens § 11.    Spørgsmålet om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om rettighedsfrake   ndel- se er heller ikke reguleret i lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferet-

- 7 - lige afgørelser i Den Europæiske Union. Denne lov, som er trådt i kraft den 1. januar 2005, fi n- der anvendelse på en række strafferetlige afgørelser (beslaglæggelse, bøder og konf iskation) men omfatter ikke forbud udstedt som følge af en dom for straf bart forhold (rettighedsfrakendelse). Derimod følger det af § 4 i lov om international fuldbyrdelse af straf mv. (lov nr. 323 af 4. juni 1986, som senest ændret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004), at afgørelser, som er omfattet af  den  europæiske  konv  ention  af  28.  maj  1970  om  straffedommes  internationale  retsvirkninger fuldbyrdes i Danmark efter reglerne i konventionens afsnit II, jf. afsnit I. Ifølge  konventionens  artikel  2  finder  konventionen  bl.a.  anvendelse  på  rettighedsfort  abelser, hvormed menes enhver varig eller tidsbegrænset fortabelse af rettigheder, ethvert fo  rbud eller tab af retsevne. Efter konventionen er en kontraherende stat efter anmodning fra en anden kontraherende stat i de tilfælde og under de betingelser, der er fastsat i konvent  ionen, kompetent til at fuldbyrde en i den anden kontraherende stat idømt sanktion, der er eksigibel, jf. konventionens artikel 3. Det følger imidlertid  af  konventionens  artikel  6,  litra  m,  at  den  anmodede  stat  er  berettiget  til  at  afslå  en anmodning om fuldbyrdelse såfremt og i det omfang domfældelsen medfører en rettighedsfort a- belse. Der er således tale om en  valgfri adgang til at fuldbyrde en i en anden kontraherende stat idømt san ktion i form af en rettighedsfortabelse. Endvidere følger det af konventi onens artikel 49, at en idømt rettighedsfortabelse kun kan ge n- nemføres i en anden kontraherende stat, hvis denne stats lovgivning indeholder hjemmel til re t- tighedsfortabelse  for  den  pågældende  lovovertrædelse.  Bestemmelsens  stk.  2  fas tslår,  at  den domstol,    der    behandler    sagen,    skal    vurdere,    om    det    er    hensigtsmæssigt    at    fuldbyrde rettighedsfortabelsen inden for den anmodede stats territorium. Såfremt  retten  i  den  anmodede  stat  bestemmer,  at  rettighedsfortabelsen  skal  fuldbyrdes  i  den anmodede  stat,  skal  retten  fastsætte  varigheden  af  rettighedsfortabelsen  indenfor  rammerne  af den  nationale  lovgivning  i  den  anmodede  stat,  jf.  konventionens  artikel  50,  stk.  1.  Ifølge  b e- stemmelsens stk. 2 er retten berettiget til at begrænse rettighedsfortabelsen til kun at omf  atte en del af de rettigheder, hvis varige eller tidsbegrænsede fortabelse er bestemt. Konventionen  er  alene  ratificeret  af  ni  af  de  nuvære  nde  EU-medlemsstater  (Cypern,  Danmark, Estland, Holland, Letland, Litauen, Spanien, Sverige og Østrig).   3.2. Registrering og videregivelse af oplysninger om rettighedsfrakendelser

- 8 - 3.2.1. Reglerne om optagelse i afgørelsesdelen i Det Centrale Kriminalregister af straffedo mme, hvorved der er sket rettighedsfrakendelse, findes i bekendtgørelsen om behandling af pe rsonop- lysninger i Det Centrale Kriminalregister (bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2000), der er u d- stedt i medfør af § 72 i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001). Efter bekendtgørelsen optages i afgørels  esdelen i Det Centrale Kriminalregister bl.a. alle danske domme, hvorved der sker frakendelse af rettigheder, jf. bekendtgøre lsens bilag 1, jf. § 3. Afgørelser truffet i de nordiske lande og i lande, der er medlem af Europarådet, vedrørende da   n- ske  statsborgere  og  udenlandske  statsborgere,  der  på  gerningstidspunktet  har  fast  bopæl  i  Da   n- mark, optages efter samme retningslinier som danske afgørelser, såfremt de danske my  ndigheder modtager underretning om afgørelserne, jf. bekendtgørelsens bilag 1, jf. § 3. 3.2.2. Om videregivelse af oplysninger om rettighedsfrakendelse (forbud mod at beskæftige sig med børn) i tilknytning t il en straffedom kan finde sted, vil som udgangspunkt bero på  de almin- delige  tavshedspligtsregler,  således  som  disse  må  fastlægges  i  lyse t  af  bl.a.  bestemmelserne  i persondataloven om videregivelse af personoplysninger. For så vidt angår videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder anfører John Vo   gter i Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 1999, bl.a. følgende: ”… i administrativ praksis er almindeligt antaget, at regeringen inden for de rammer, der  følger  af  grundloven,  kan  indgå  overenskomst  med  fremmede  stater,  som    bl.a. indebæ  rer, at den danske stat i et vist omfang er forpligtet til at videregive visse for- trolige oplysninger til udenlandske myndigheder. I det omfang en sådan i nternational aftale er indgået, vil videregivelse af fortrolige oplysninger  til opfyldelse af den på- gældende internationale forpligtelse   ikke være uberettiget i relation til de almindelige regler om tavshedspligt. Det må endvidere antages, at danske myndigheder i et vist omfang er berettiget til  – f.eks. som et led i mere uformelt samarbejde –  at videregive fortrolige oplysninger til brug for andre landes myndigheder. Det er næppe muligt gen  erelt at angive, hvornår en sådan videregivelse må anses for berettiget.  Ved  den  konkrete  vurdering  af  videregivelsens  berettigelse  må  der  fo r- mentlig navnlig lægges vægt på formålet med videregivelsen, herunder om vid eregi- velse  er  af  betydning  for,  at  den  danske  forvaltningsmyndighed  kan  varetage  sine forvaltningsopgaver,  eller  til  varetagelse  af  danske  interesser  i  øvrigt.  I  den  fo rbin- delse vil det bl.a. indgå, om videregivelse sker som led i et gensidigt sama rbejdsfor- hold og dermed i denne forstand også t il varetagelse af danske interesser. Herudover må der lægges vægt på forholdene i modtagerlandet, herunder hvordan de fortrolige oplysninger i praksis må antages at blive anvendt i det pågældende land. Der må også

- 9 - lægges vægt på, hvilken karakter de pågæ ldende oplysninger har, herunder risikoen for at oplysningerne eventuelt misbruges.” Reglerne om behandling og videregivelse af personoplysninger findes i persondatalovens kapitel 4 (sæ  rligt §§ 5 - 8). Af persondatalovens § 8, stk. 1, fremgår det, at  der kan ske behandling af oplysninger om straf- bare forhold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Oplysni nger om strafbare forhold må dog alene videregives, såfremt nærmere angivne beti ngelser er opfyldt, jf. § 8, stk. 2. Der kan i den forbindelse tillige henvises til bekendtgørelse n om behandling af personoplysnin- ger  i  Det  Centrale  Kriminalregister.  Navnlig kan  der henvises  til  reglerne  i  bekendtgøre lsens kapitel 6, særligt bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 9, som fastsætter, at Rigspo litichefen efter be- gæ  ring udsteder udskrifter af Kriminalregisteret og straffeattester med angivelse af alle domme, hvorved der sker frakendelse af rettigheder, til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straff e- sager i udlandet. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Som det er fremgået ovenfor under punkt 3, åbner dansk ret kun i begrænset omfang mulighed for at fyldbyrde udenlandske afgø relser om rettighedsfrakendelse. Det fremsatte forslag til ram- meafgørelse, hvorefter fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder er forpligtet til uden nogen form for formalitet at anerkende og fuldbyrde forbud, der er omfattet at forslaget, medmindre der foreligger en  eller  flere  af de særlige  grunde, der er udtrykkeligt nævnt i fo rslaget, til  at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse, vil på denne baggrund nødvendiggøre æ ndringer i dansk ret. Med hensyn til registreringen af oplysninger om forbud af den nævnte karakter i det danske kr  i- minalregister vil forslaget i dets nuværende form   – - medlemsstater vedrørende personer, der ikke er danske statsborgere eller havde bopæl i Danmark på gerningstidspunktet  – ig kræve en udvidelse af registreringspligten, sål   edes som den- ne  følger  af  bekendtg ø behandling  af  personoplysninger  i  Det  Centrale  Kriminalregi- ster. Forslaget til rammeafgørelse  må formentlig forstås   således, at der ikke pålægges medlemsst ater- ne  nogen  (videregående)  pligt  til  at  videregive  oplysninger  om  retti ghedsfrakendelser  fra  deres nationale strafferegistre, end hvad der følger af  de gældende   regler på området.   Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af  forslagets artikel 4, stk. 1, at forpligtelsen til at videregive op-

- 10 - lysninger  om  rettighedsfrakendelser  skal  opfyldes  i  forbindelse  med,  at  domsstatens  centrale myndighed  fremsender  oplysninger  fra  strafferegistret  til  en  anden  medlemsstat  i  medfør  af  de internationale regler for gensidig retshjælp i straffesager  . Forslaget ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. 5. Høring Forslaget til rammeafgørelse   om anerkendelse og fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af fo  r- bud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertræ   delser begået mod børn  , er sendt i hø følgende myndigheder, organisati oner mv.: Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Land sret,  Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præ  sidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Domme  rfuldmægti  g- foreningen,   Domstolsstyrelsen,   Rigspolitichefen,   Rigsadvokaten,   Statsadvokaten   for   Særlig Økonomisk  Kriminalitet  ,  Politidirektøren  i  K ø Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark, Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark,    Advokatrådet,  Amnesty  International, Børnerådet,  Børnesagens  Fællesråd,  Dansk  Ungdoms  Fællesråd,  Datatilsynet, Institut  for  Men- neskerettigheder, Landsforeningen af beskikkede advokater, Red Barnet og UFC Børn og Unge. 6. N ærhedsprincippet Forslaget  til  rammeafgørelse  indeholder  ikke  nogen  nærmere  redegørelse  for  forholdet  til  næ r- hedsprincippet. Som nævnt ovenfor har forslaget til formål at sikre, dels registrering o   g udveksling af oplysnin- ger  om  rettighedsfrakendelser,  dels  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af  forbud,  der  er  udstedt  som følge af domme for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn. Forslaget vurderes på den ba g- grund ikke at være i strid med nærhedsprincip pet. 7. Andre medlemsstaters kendte holdninger Som nævnt ovenfor er forslaget til rammeafgørelse fremsat af Belgien. Der  foreligger  ikke  offentlige  tilkendegivelser  om  de  øvrige  medlemsstaters  holdninger   til  for- slaget. 8.Foreløbig generel d   ansk holdning

- 11 - Fra dansk side er man på det foreliggende grundlag overordnet set positiv overfor eta bleringen af en ordning i EU-regi til sikring af en effektiv håndhævelse af forbud udstedt som følge af seks u- elle lovovertrædelser b  egået mod børn.     9. Orientering af andre af Folketingets udvalg Det  fremlagte  forslag  til  rammeafgørelse  om  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  i  Den   Europæ  iske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn , og et grundnotat herom sendes – Folketingets Europaudvalg –  også til Folketingets Ret sud- valg.