REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 245
Offentligt

REPRÆSENTATION I DANMARK

Repræsentationschef fg.

EUROPA-KOMMISSIONEN

***

Retsudvalget (2. samling)

REU alm. del - Bilag 245

Offentligt

København, den 12. maj 2005

TAC D(2005)

Sikkerhed i Europa -

EU's samarbejde om retlige og indre anliggen

der

Bestemmer Danmark selv antallet

Gør EU noget for at forhindre smugling af mennesker?

EU om børnebortførelser?

af indvandrere i Danmark? Samarbejder Danmark med

i vedlagte eksemplar af brochuren

Disse og andre spørgsmål kan man få svar på

pa-Kommissionen Repræsentation i

Sikkerhed i Europa, der netop er udgivet af Euro

or i Danmark.

samarbejde med Europa-Parlamentets Informationskont

samarbejdet inden for retlige og

Formålet med brochuren er at orientere danskere om

lse af kriminalitet og tenor samt

indre anliggender, dvs. civil- og strafferet, bekæmpe

og letforståelig folin, er suppleret

asyl og indvandring. Fakta, som præsenteres i en kort

, eksperter og andre deres bud på,

med konkrete eksempler. I brochuren giver politikere

betyder.

hvad politikken omkring retlige og indre anliggender

erhed i Europa kan rekvireres

Eventuelle yderligere eksemplarer af brochuren Sikk

postadresse. Bestillinger sendes til

gratis pr. e-mail ved at oplyse ønsket antal samt

eu @ europa-kommi ssi on en . dk

Med venlig hilsen

Thomas A. Christensen

Bilag

nhavn K - Danmark.

Højbrohus, Østergade 61, Postboks 144, 1004 Købe

Telefax: +45 33 11 12 03.

Telefon: direkte linje +45 33 14 41 40.

www.europa-kommissionen.dk

E-mail: [email protected]

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Sikkerhed i Europa

En introduktion til EU's samarbejde om

• Civil- og strafferet

• Bekæmpelse af kriminalitet og terror

• Asyl og indvandring

Europa-Kommissionen

www.europa-kommissionen.dk

Danmark i EU

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Indhold

Hvad betyder EU's retlige

samarbejde for mig?

EU's politik for retlige og indre

anliggender: Et overblik

Hvad betyder

EU's retlige samarbejde

for mig?

ejdet på at skabe et europæ-

EU har gennem de sidste halvtreds år arb

sere frit over grænserne og

isk fællesskab, hvor borgere i EU kan pas

og arbejde i. Efter udvidel-

bestemme, hvilket land de ønsker at bo

selv

25 forskellige lande med meget

sen af EU i 2004 omfatter samarbejdet

trol mv.

forskellige retssystemer, politi, grænsekon

ing. Nye trusler, f.eks. terroris-

Verden omkring EU er også i forandr

for globalt samarbejde — også

mens nye former, og nye muligheder

om kriminalitet — betyder, at

EU-landene har fundet, at der

er brug for stærk og effektiv

kontrol ved de ydre grænser

og et tæt samarbejde om kri

minalitetsbekæmpelse mel-

lem alle lande.

Sikkerhed i Europa for

at EU, hvor det er

nødvendig, samarbejder om

at møde de udfordringer, som

verdens udvikling stiller os

over for. Det civil- og straffe

retslige samarbejde skal sikre

retfærdighed for den enkelte

pelse af organiseret kriminalitet

borger og virksomhed, mens bekæm

tryghed for borgerne i EU.

terrorisme skal være med til at skabe

ledes en fælles udfordring, som

Asyl- og indvandringsområdet er lige

landene i stigende grad møder samme

ender dækker de ovenstående

EU's politik for retlige og indre anligg

nmark deltager i nogle dele af sam-

områder og er i hastig udvikling. Da

over for andre. I denne brochure

arbejdet, mens vi har taget forbehold

itik på det retlige og indre om-

stilles skarpt på udvalgte dele af ars pol

og virkningen af det europæi-

e. Målet er at beskrive formålet med

råd

vi fakta i kort og letforståelig form

ske samarbejde. Derfor præsenterer

re og eksperter, hvad politikken

— og vi har spurgt praktikere, politike

yder for dem.

for retlige og indre anliggender bet

ktion til området og et første

Vi håber, at brochuren giver en introdu

mere. De konkrete eksempler skal

overblik, der kan give lyst til at vide

til aktiv stillingtagen, når samtalen

også gerne anspore til debat — og

på det retlige område.

kommer ind på EU og samarbejdet

rblik over, hvad det retlige

churen begynder med et kort ove

Bro

er beskrivelse af og kommen-

EU-samarbejde indeholder. Derefter følg

i Danmark og i verden omkring os.

tarer til, hvad samarbejdet betyder

af de steder, hvor du kan få mere

Endelig er der henvisninger til mange

ejde med Europa -Parlamentets in-

at vide. Brochuren udgives i samarb

formationskontor i Danmark.

God læselyst!

Thomas A. Christensen

issionens

Fungerende chef for Europa-Komm

Repræsentation i Danmark

Søren Søndergaard

rmationskontor i Danmark

Chef for Europa -Parlamentets Info

Generaldirektøren: Retlige og indre

anliggender i centrum

Når vi bliver uenige..

Europol lægger det store puslespil

Mennesker handles over grænser

Terror på dagsordenen

Fælles regler om flygtninge er EU's

mål

Fælles indvandrings- og asylpolitik:

for og imod

Åbne grænser

Pres på EU's grænser

Retlige og indre anliggender

— og den store verden

Det mener jeg om retlige og indre

anliggender

Det danske forbehold for retlige og

indre anliggender

Kilder, og her kan du læse mere

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

EU's politik for retlige og indre anliggender:

ikling. Politikken samles under over-

s politik for retlige og indre anliggender er et område i udv

EU'

for alle«. EU's tre store institutioner

skriften: »Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

t er med til at vedtage initiativer, der

isterrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamente

Min

EU og samarbejdet om kriminalitetsbe-

skal sikre borgernes rettigheder, sikkerheden inden for

kæmpelse.

der har betydning for hverdagen for

Fælles asyl- og indvandringspolitik og retligt samarbejde,

under den samme overord-

eller den enkelte familie på tværs af grænser, hører ind

erhvervslivet

væsentligste elementer i EU's politik for

nede ramme. Nedenfor giver vi en kort oversigt over de

er rets- og udlændingepolitik.

indre anliggender, som nogle forkorter RIA, og andre kald

retlige og

Hvorfor en fælles retspolitik?

Nye udfordringer for EU har været med

til at fremskynde udviklingen af en fæl-

les retspolitik. De fleste medlemslande

har vurderet, at åbne grænser var en

fordel, men også en udfordring, der

gav behov for tættere samarbejde. Et

stigende pres på grænserne udefra,

organiseret kriminalitet, og ikke mindst

den forøgede terrortrussel har rykket

kravet om en fælles politik længere op

på dagsordenen.

Et overblik

Søjle I —

Det overstatslige samarbejde

Områderne er omfattet af det danske forbehold

på det retlige område. På disse områder

kan Danmark anmode om parallelaftaler

Asyl, indvandring &

grænsekontrol

Civilretligt

samarbejde

Området er ikke omfattet af det

danske forbehold, hvorfor

Danmark deltager fuldt ud.

Politimæssigt og

strafferetligt

samarbejde

Søjle Ill —

Det mellemstatslige

samarbejde

Hvad er grundlaget?

Politikken for retlige og indre anlig-

gender er omhandlet flere forskellige

steder i EU's nuværende traktater — og

besluttes derfor på forskellige måder.

Hidtil har alle lande skullet være enige

om at træffe beslutninger på det politi-

mæssige og strafferetlige område. Det

samme er tilfældet for asyl, indvandring

og grænsekontrol, men her kan landene

i enighed beslutte at gå over til flertals-

afgørelser. Se figur 1.

I forslaget til den nye forfatningstrak-

tat for EU overgår hele politikken for ret-

lige og indre anliggender i EU til over-

statsligt samarbejde, dog med særlige

»nødbremser« indbygget. Det kan man

læse mere om i denne brochure.

Det danske forbehold for retlige og in-

dre anliggender har betydning for Dan-

marks deltagelse i politikken. Det bliver

også nærmere beskrevet i brochuren.

regler_

'irIcr '- ;jr[' r

i ' :v

EU-retter(

Schengen-regler integreret i

EU-retten. Da reglerne er placeret i

Sølje III deltager Danmark fuldtud.

Liste over visum-

pligtige lande og

!ensartet udformning

af visa dog ikke om-

fattet af det danske

forbehold — Danmark

deltager fuldt ud.

Danmark har

krav på/ret til

folkeretlig aftale

(opt-in — videreud-

vikling, af Schengen-

reglerne)

til Nice-traktaten

Figur 1: Retlige og indre anliggender i EU's traktater frem

Overstatslige og mellemstatslige beslutninger

n i EU, juli 2004

Kilde: Folketingets EU-oplysning, Rets- og udlændingepolitikke

ler handleplaner for flere år ad gangen

træffes af EU's stats- og regeringsche-

fer, når de mødes i Det Europæiske Råd.

Rådet for retlige og indre anliggender,

hvor de enkelte landes justitsministre

og indenrigsministre typisk sidder, be-

handler og tager stilling til den mere

konkrete udmøntning af de overord-

nede principper i praktiske politiske

beslutninger, f.eks. om udformningen af

et fælles visuminformationssystem eller

lignende.

Europa-Kommissionen og Mini-

sterrådet tager initiativ til de enkelte

lovforslag inden for retlige og indre

anliggender, og beslutninger træffes

af Ministerrådet. I fremtiden kommer

-->

Hvem beslutter?

Medlemslandenes regeringer har ved-

taget politikken for retlige og indre

anliggender. De vigtigste beslutninger

om at iværksætte større initiativer el-

EU's politik for retlige og indre anliggender — 3

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Europa-Parlamentet til at få mere indflydelse i den såkaldte

fælles beslutningsprocedure, der vil finde anvendelse på

mange politikker inden for retlige og indre anliggender, når

Ministerrådet beslutter det.

Hvornår begyndte det hele?

EU's samarbejde om retlige og indre anliggender går langt

tilbage, men har ikke stået ret højt på dagsordenen før i

in-

seneste år. Først i 1980'erne med gennemførelsen af det

dre marked og Schengen-aftalen, der blev indgået mellem

enkelte medlemslande, begyndte udviklingen for alvor, og

par møder i Det Europæiske Råd i 1990'erne satte konkrete ini-

tiativer i gang. Topmødet mellem regeringslederne i Tampere

Finland, i 1999 handlede kun om retlige og indre anliggend

og definerede »etableringen af et område med frihed, sikke

hed og retfærdighed« som det tredje store EU-projekt efter

det indre marked og ØMU'en. Regeringslederne blev enig

om initiativer og mål inden for fire hovedområder:

• En fælles asyl- og indvandringspolitik

• Etableringen af et europæisk retligt område

• Bekæmpelse af kriminalitet på EU-plan

En stærkere koordinering af retlige og indre an-

liggender med EU's udenrigspolitik

Samtidig vedtog Det Europæiske Råd en femårig hand

lingsplan, der satte en række mål frem til 2004. Se tidslinjen

nedenfor.

Jonathan Faull er general-

direktør i Europa-Kommis-

sionens Generaldirektorat for

Retlige og Indre Anliggender.

Han følger EU's politik på om-

rådet på allernærmeste hold

og fortæller her om de vigtig-

ste udviklingstræk i den kom-

mende tid.

Hvordan vil politikken for retlige og

indre anliggender udvikle sig i de

kommende år?

»Haag-programmet, der blev vedtaget

den 5. november 2004, udstikker en

ramme for aktiviteter inden for området

retlige og indre anliggender i løbet af de

næste fem år og længere frem.

Generelt understreger Haag-pro-

grammet behovet for at gennemføre de

beslutninger, der allerede er truffet. Og

regeringslederne benyttede lejligheden

til at opfordre Ministerrådet til fra april

2005 at gå over til flertalsafgørelser,

hvor det er muligt, undtagen på områ-

det lovlig indvandring.

Derudover bliver det i de kommende

år centralt at få en fælles europæisk

asylpolitik. Udvikling af en fælles ind-

vandringspolitik er også nødvendig.

Her må man overveje, hvordan man

kan håndtere lovlig adgang til arbejds-

markedet, samtidig med at man fuldt

ud respekterer medlemsstaternes ret til

at bestemme antallet af lovlige indvan-

drere til deres land. Partnerskaber med

tredjelande, der enten er oprindelses-

lande eller transitlande for flygtninge og

indvandrere, skal udvikles yderligere.

Forebyggelse og bekæmpelse af ter-

rorisme og organiseret kriminalitet vil

stadig være en topprioritet. Det retlige

samarbejde på det civilretlige, erhvervs-

mæssige og strafferetlige område vil

fortsat blive udvidet gennem gensidig

anerkendelse af domme. Endelig skal

den eksterne dimension af de retlige og

indre anliggender opprioriteres. Mange

områder, der er dækket af de retlige og

indre anliggender, har grænseoverskri-

dende eller internationale aspekter. Her

Maastricht-traktaten: Retlige og indre

anliggender bliver en del af EU med

mellemstatsligt samarbejde

Og hvad indebærer politikken så?

Det

Haag-programmet kaldes de nye mål, der er vedtaget af

ud-

Europæiske Råd i november 2004 for fortsat at styrke og

-pro-

vikle politikken for retlige og indre anliggender. Haag

mål

grammet følger op på Tampere-planen fra 1999 og sætter

på området for perioden 2005-2010.

Haag-programmet har som væsentlige mål:

• En fælles asylpolitik inden 2010

• Partnerskab med tredjelande om at forebygge

flygtninge- og migrationsstrømme

Fælles procedurer for hjemsendelse af illegale

indvandrere

• Nationale udrykningsstyrker af grænsesikrings-

eksperter

Minimumsstandarder for pas med brug af biometriske

data

ere

• Fælles informationssystemer for visa (VIS), asylansøg

(Eurodac) og for informationsudveksling mellem politi i

medlemslande (SIS II)

• Fælles visumpolitik

• Udmøntning af fælles antiterrorplan

nt i

• Krisestyringsberedskab til f.eks. terrorangreb, inter

EU-lande

• Menneskerettighedscenter på EU-plan

t år af

Haag-programmet skal fra 1. juli 2005 evalueres hver

ne for

Europa-Kommissionen, der skal præsentere resultater

Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Figur 2: Tidslinje

1970'erne: TREVI-samarbejdet:

Samarbejde om bl.a.terrorbekæmpelse

mellem enkelte medlemslande

Schengen-samarbejdet:

Fri bevægelighed mellem enkelte

medlemslande

t.r)

CYN

rr)

r•-•

CYN

Cr‘

CSN

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Generaldirektøren:

etlige og indre anliggender i centrum

har Det Europæiske Råd specifikt bedt

Kommissionen om at komme med en

strategi inden udgangen af 2005.«

Hvilken rolle spiller de retlige og indre

anliggender, efter din mening, i udvik-

lingen af EU?

»De retlige og indre anliggender er nu

af største politiske vigtighed. De står i

centrum for den europæiske debat og

får også stigende betydning for vores

udenrigspolitiske forhold.

Vores mål er at skabe et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

hvilket især betyder at skabe forhold,

der gør, at hver enkelt af os er i stand

til fuldt ud at nyde vores rettigheder,

f.eks. retten til at bevæge os frit inden

for EU, men også retten til at leve i sikre

omgivelser og have bedre adgang til

retfærdighed, også selv om man bor i

et andet medlemsland end det, man

kommer fra.«

Hvad er de væsentligste udfordrin-

ger ved at kommunikere forskellige

aspekter af de retlige og indre anlig-

gender til offentligheden?

»Det er ekstremt vigtigt for os at give

klar og faktuel information, der er let

tilgængelig, særligt når man tænker

på, hvor følsomme områder vi har at

gøre med. Et meget vigtigt redskab

er hjemmesiden www.europa.eu.int/

comm/justice_home, som opdateres

løbende med de mange nye forslag,

meddelelser og rapporter Kommis-

sionen producerer, samt de vigtige

lovforslag, der vedtages på området.

Vores hjemmeside indeholder også et

»nyhedsrum«, og en liste over projek-

ter, som Kommissionen har finansieret

Amsterdam-traktaten: Schengen-aftale

indskrives i traktat, og der indføres over-

statsligt samarbejde på nogle dele af rets-

og udlændingepolitikken.

Tampere-topmøde: Mål og tidsfrister for

retlige og indre anliggender

vedtages af Det Europæiske Råd.

inden for områderne asyl, beskyttelse af

ydre grænser, kriminalitetsbekæmpelse

og beskyttelse af ofre for kriminalitet

og vold. På hjemmesiden er der også

faktablade om de forskellige politikker,

der er udviklet inden for området.

»Vores mål er at skabe

et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed«

Når man udvikler den europæiske

politik for retlige og indre anliggender,

er det også vigtigt at have en god ide

om borgernes ønsker og opfattelser af

behov og prioriteter. Derfor organiseres

der online høringer af organisationer

og/eller den brede offentlighed, f.eks.

før der stilles forslag på et bestemt

område. Et eksempel er høringen af

borgere og ngo'er om de kommende

års retningslinier for de retlige og indre

anliggender — det såkaldte Haag-pro-

gram.«

Hvilken betydning har forfatnings-

traktaten for arbejdet med retlige og

indre anliggender?

»For det første afskaffer traktaten den

såkaldte søjlestruktur. For det andet

vil den fælles beslutningsprocedure

i næsten alle tilfælde erstatte samar-

bejdsproceduren, og kvalificeret flertal

vil erstatte enstemmighed. Det øger

Europa-Parlamentets rolle i beslutnings-

processen, hvilket vil øge den demokra-

tiske legitimitet. Derudover får Kom-

missionen ene-initiativret på de fleste

områder, hvilket vil øge effektiviteten

i lovgivningsprocessen. For det tredje

Generaldirektør Jonathan Faull

er charteret om de grundlæggende

rettigheder indskrevet i forfatningstrak-

taten. Sammen med forpligtelsen til at

tiltræde den europæiske menneskeret-

tighedskonvention er dette en bedre

garanti og drivkraft for menneskerettig-

hederne for alle Unionens borgere.

Endelig giver forfatningstraktaten

specifikt lovgrundlag for mange vigtige

politikområder, f.eks. integration af bor-

gere fra tredjelande, et fælles europæisk

asylsystem og kriminalitetsforebyggel-

se. Dertil kommer, at EF-Domstolens ju-

risdiktion udvides til at dække alle dele

af de retlige og indre anliggender, mens

Kommissionens rolle som traktatens

vogter udvides, så den fremover kan

anlægge traktatkrænkelsessager også

inden for området retlige og indre an-

liggender.

Dermed øger forfatningstraktaten

effektiviteten og udvider det demokra-

tiske grundlag for unionen.«

Se Generaldirektoratets websted

på: www.europa.eu.int/comm/justice_

home/index_en.htm

Nice-traktaten:

Forstærkning af

kompetencer på

enkelte områder

1. maj. Udvidelse med 10 nye lande.

Indre grænser til nye medlemsstater ned-

lægges endnu ikke .

Oktober. Forfatningstraktaten under-

skrives af EU's stats- og regeringschefer.

November. Haag-programmet vedtages

af Det Europæiske Råd.

(Y)

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

i bliver uenige

Når v

jde handler om at løse

Det europæiske civilretlige samarbe

r sig i forskellige EU-

uenigheder mellem parter, der befinde

lpe både privatpersoner

medlemslande. Samarbejdet skal hjæ

forståelig og fair

og virksomheder med at få en hurtig,

behandling af deres sag.

får

Europæisk samarbejde betyder, at vi

mere kontakt med hinanden på tværs

af medlemsstaternes grænser. For virk

somheder er det blevet nemmere

handle over grænserne. EU-borgere kan

frit flytte rundt i hele Unionen. Mange

vælger at studere eller arbejde i et an-

det medlemsland.

Bagsiden af den stigende kontakt er

øget risiko for, at der opstår uenighed,

når noget går galt. Danske virksom

heders kunder i udlandet går konkur

og kan pludselig ikke betale, ægtep

t er

bliver skilt, og retssager opstår. De

på

altid besværligt. Men når det sker

tra

tværs af en grænse, kan det være eks

besværligt. For hvilket lands retssystem

skal egentlig afgøre sagen, hvis f.ek

en dansker og en græker er uenige om

forældremyndigheden til deres fæl

les barn. Skal det ske efter dansk elle

græsk lovgivning, og skal domstolen

afgørelse have virkning på andre landes

borgere?

Sådanne sager og overvejelser var

baggrunden for, at EU i 1993 med Maas-

tricht-traktaten fik kompetence til

arbejde for fælles retningslinjer på det

civilretlige område. De fleste beslutnin-

ger træffes i dag med kvalificeret fler

tal i Rådet og med Europa-Parlament

Samtidig skal der være tale om et græ

seoverskridende samarbejde. Nationale

særligt besværlige regler må altså ikke

skabe tekniske handelshindringer, som

kan ødelægge det indre markeds fun

tion.

I 1999 besluttede EU's regeringsle-

dere på deres møde i Tampere, at den

som medlovgiver. Undtaget er dog fa-

sidige anerkendelse af retsafgø-

ieretten, der fortsat kræver enighed i gen

mil

er skulle udgøre et grundprincip

rrådet og alene giver høringsret rels

Ministe

for samarbejdet. Det betyder, at et

-Parlamentet.

for Europa

medlemsland som udgangspunkt skal

anerkende en retsafgørelse i et andet

Bygger på tillid

- medlemsland. Medlemslandene har

EU har alene beføjelser på det civilret

lige område, hvis afgørelserne er nød-

vendige for det indre markeds funktion.

Problemer kan opstå

Det mener

danskerne

Skal en anklaget have

de samme rettigheder

til forsvar i alle EU's

medlemslande?

Danmark:

87 0/0 siger ja(*)

10 % siger nej(**)

Skal juridiske afgørelser i

civile sager og familiesager

som skilsmisse, forældre-

myndighed eller arv aner-

kendes i hele EU?

Hvilket lands retssystem skal afgøre sa-

gen, hvis feks. en dansker og en græker

uenige om forældreretten til deres fælles

barn?

Reglerne for det civiretlige arbejde

dler om familie-, for-

Civilret er den del af juraen, der han

s. regler for indgå-

mue-, arve, handels- og personret, f.ek

smisse.

else af kontrakter og om vilkår for skil

om at finde løsninger

Det civilretlige område i EU handler

e af den frie bevægelig-

på de problemer, der opstår som følg

varer og kapital.

hed over grænserne for især personer,

i EU er Bruxelles I- og

Vigtige initiativer inden for civilretten

n, forkyndelsesforordnin-

il-forordningen, konkursforordninge

gen og retshjælpsdirektivet.

ustice_home/fsj/civil/

Læs mere: http://europa.eu.int/comm/j

fsj_civil_intro_en.htm

Danmark:

54 0/0 siger ja(*)

38 % siger nej(**)

(*) Helt eller nærmest enig.

(**) Helt eller nærmest uenig.

Kilde:

Flash Eurobarometer,

marts 2004 (interviews:

december 2003).

6 — Sikkerhed i Europa

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Europol lægger

dermed valgt at have tillid til kvaliteten

og rimeligheden i retsafgørelser afsagt

i andre medlemslande. Siden da er

flere vigtige forordninger kommet på

plads, der klart fastsætter afgørende

spørgsmål i den internationale civilret,

f.eks. hvem, der har kompetence til at

dømme i en konkret sag. Hvilket lands

lovgivning skal gælde, og hvilken virk-

ning skal en afgørelse afsagt i et land

have på en part i et andet land?

det store puslespil

godt

Åbne grænser og adgang til et stort marked er ikke kun

forstået

for borgerne i EU. Også kriminelle organisationer har

ry-

at udnytte mulighederne. Professionelt organiserede forb

alt fra

dernetværk laver grænseoverskridende kriminalitet med

narko

falskmøntneri og hvidvaskning af penge til smugling af

opret-

og mennesker til arbejde og prostitution. Derfor har EU

me i

tet den europæiske politienhed, Europol, der har hjem

ektør,

den hollandske by Haag. Den danske chefkriminalinsp

pæiske

Troels Ørting Jørgensen, har som formand for det euro

kend-

organ for nationale efterforskningschefer et førstehånds

skab til det europæiske politisamarbejde.

»Skal vi fange de store fisk, er der ikke

noget alternativ til det europæiske

samarbejde«, siger Troels Ørting

politi

Jørgensen. Han leder det nationale

efterforskningscenter (NEC) i Rigspoli-

tiet, der samtidig er forbindelsesleddet

mellem Europol og dansk politi. Det er

i den egenskab, at han er blevet valgt

til formand for lederne af Europols na-

tionale enheder (HENU eller Heads of

Europol National Units).

»Danmark er kun en lille del af det

puslespil, som kortlægningen af de

store internationale forbrydernet-

værk er. Vi kan sagtens fange Brian,

der sælger lidt kokain på et diskotek

i Vordingborg. Men skal vi have fat i

de bagmænd, der ofte sidder i lande

som Holland eller Spanien, skal vi have

nsen, NEC, Rigspolitiet

indsamlet mange flere brikker af infor- Troels Ørting Jørge

mation om Brian'er i alle de andre EU-

otikaområdet. Tanken

lande. Europol kan hjælpe os med at kende om nark

ge område skulle være

få lagt det store puslespil«, siger Troels var, at dette vigti

prøveklud for hele samarbejdet.

Ørting Jørgensen.

Med indgåelsen af Europol-konven-

tionen i 1995 og den senere ratificering

Kemiske fingeraftryk

pol i 1999 være fuldt

Et godt eksempel på Europols centrale i 1998 kunne Euro

pol har i dag en lang

rolle i det internationale efterforsk- operationel. Euro

inden for bekæmpelse

ningsarbejde er en aktuel sag om række opgaver

narkotika, organise-

salg af amfetamin. I produktionen af af handel med

ndring, handel med

amfetamin og ectasy-piller efterlades ret ulovlig indva

tøjer, handel med

et kemisk »fingeraftryk«, der gør det stjålne motorkøre

af mennesker, børnepor-

muligt at bestemme, hvilket laborato- og smugling

møntneri og forfalskning

rium, der har produceret en bestemt nografi, falsk

lingsmidler, handel med

pille. Derfor indsender alle EU-landene af andre beta

nukleart materiale, ter-

i dag kemiske analyser af konfiskerede radioaktivt og

askning af penge.

piller til Europol. Det har bl.a. betydet, rorisme og hvidv

at Europol kunne sammenstykke op-

Unikt samarbejde

lysningerne og følge piller tilbage til et

Dansk politi har gennem mange år del-

bestemt laboratorium i Holland.

samarbejde. Men

Da Europol i 1994 startede sit ar- taget i internationalt

politisamarbejde skil-

bejde under navnet »Europols Narko- det europæiske

enhed« handlede samarbejdet udeluk-

EU's politik for retlige og indre anliggender — 7

Bruxelles-konventionen

Spørgsmålet om, hvilken domstol der

har kompetence, hvilke regler der skal

gælde, samt hvilken retsvirkning en

afgørelse skal have på andre landes bor-

gere, har tidligere delvist været fastsat

i Bruxelles-konventionen fra 1968, som

også Danmark har tilsluttet sig og er

forpligtet af. Men senere ændringer har

betydet en udbygning, og at konventio-

nen er blevet en forordning, den såkald-

te Bruxelles l-forordning, som er en del

af det overstatslige retssamarbejde i EU.

Her står Danmark indtil videre udenfor.

Familiesager

En anden væsentlig forordning i EU's

civilretlige samarbejde er Bruxelles II-

forordningen, der skal sikre en gensidig

anerkendelse af sager inden for familie-

retten. Det kan f.eks. være i spørgsmål

om skilsmisser og forældremyndighed.

Dette område reguleres også i forældre-

ansvarsforordningen, der har udvidet

reglerne i Bruxelles Il-forordningen,

blandt andet med samværsregler og

regler ved børnebortførelser. Danmark

står indtil videre uden for denne del af

samarbejdet.

Konkurser

Også virksomhederne påvirkes af det

retlige samarbejde inden for EU. Et

eksempel er konkursforordningen, der

regulerer behandlingen af grænseover-

skridende konkurssager. Sådanne regler

er vigtige for det indre markeds funk-

tion. Hvis virksomheder ikke er sikre på

rimelige retsgarantier ved samhandels-

partneres konkurser, kunne det nemt

resultere i, at samhandelen blev mindre

inden for det indre marked. Virksomhe-

der kunne være mindre tilbøjelige til at

give kredit til hinanden eller til at levere

yderligere varer.

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

ler sig ud. »Det unikke er, at vi har ska

nogle trygge rammer, der gør, at vi me

frit kan udveksle informationer, uden

der kan kræves aktindsigt. Samtidig ske

det på en sikker måde. Det gør det f.ek

ikke i Interpol, der ikke har nogen data-

beskyttelsesregler«, siger Troels Ørting

Jørgensen.

»Faktisk er Europol to adskilte dele.

Det er dels en ca. 500 mand stor organi-

sation, der arbejder med analysearbej-

de. Men ude i gården i Europol har man

placeret en stor containerby, hvor alle

medlemslandene har en forbindelses-

officer siddende. Dem bruger vi, når vi

skal have direkte og hurtig kontakt med

politiet i andre lande. Hvis jeg før stødte

på en italiensk kontakt i forbindelse

med en efterforskning af en dansk sag

få

kunne det være utroligt besværligt at

etableret en aflytning af vedkommende

eller at få andre vigtige oplysninger om

den italienske kontakt. Nu tager vor

forbindelsesofficer bare fat i sin italien

ske kollega, og så bliver sagen næste

altid klaret med det samme. Det er

sindssygt velfungerende udvekslings-

og koordineringssystem mellem lan

dene, som vi aldrig har haft før«, sige

Troels Ørting Jørgensen.

sikre,

Datatilsynet. Datatilsynet skal bl.a.

at dansk lovgivning respekteres, når det

nem

danske politi deler oplysninger gen

Europol.

Datatilsynet deltager i Europols fæl-

les kontrolenhed. Her kontrolleres det

at borgernes rettigheder ikke krænke

ved registrering, behandling og anven-

delse af oplysninger i Europol. Datati

synets it-chef, lb Alfred Larsen, deltager

som en af de danske repræsentanter.

»Kontrollen med Europols registre-

ring og behandling af oplysninger er

omhyggelig. For eksempel skal vi

kontrolenheden i hvert enkelt tilfælde

afgive udtalelse om formål med og ind-

hold i nye databaser. Ved inspektions-

besøg foretages bl.a. stikprøvekontrol

af det faktiske indhold i databaserne, og

der er det generelle indtryk, at Europo

behandler personoplysninger i overens-

stemmelse med de relevante bestem

melser om databeskyttelse«, siger lb

Alfred Larsen.

Det mener

danskerne

Mener du, at politikken om

forebyggelse og bekæmpel-

se af kriminalitet ville være

mere effektiv hvis den blev

besluttet i EU snarere end i

den enkelte medlemsstat?

Danmark:

49 % siger ja(*)

44 % siger nej(**)

(*) Helt eller nærmest enig.

(**) Helt eller nærmest uenig.

Kilde: Flash Eurobarometer, marts 2004

(interviews: december 2003).

Dansk kontrol i Europol

Den hyppigere udveksling af informa

tioner landene imellem har medfø

et behov for en betryggende sikring

borgerne, så de ikke registreres unød-

vendigt. Samtidig skal det forhindres

at følsomme personoplysninger kom

mer i de forkerte hænder. Derfor har

hvert enkelt medlemsland oprettet en

national kontrolenhed. I Danmark er det

også, når vi samarbejder med lande,

hvor der er mere korruption, end vi er

vant til. Jeg er jo ikke naiv. Men langt

Samarbejdet endnu ikke optimalt

te gange foregår samarbejdet helt

om Europol allerede har haft man- fles

Selv

mfrit, og der er alligevel ingen al-

er med opklaring af kompli- proble

ge succes

Samarbejder vi ikke, betyder

nseoverskridende sager, er ternativer.

cerede græ

det jo bare, at vi slet ikke kan opklare

samarbejdet dog ikke optimalt endnu,

grænseoverskridende sager. Så det

ifølge Troels Ørting Jørgensen.

rne

ikke nok, at vi bare skaber ramme

»Politifolk er jo lidt mærkelige.

for samarbejdet. Der må også en hol

nge vil ikke ret gerne dele deres in-

gsændring til hos dem, der ikke har

ationer med andre. Man er bange nin

form

til at dele deres informationer med

efterforskningen bliver ødelagt, lyst

for, at

siger Troels Ørting Jørgensen.

tionerne kommer i hæn- andre«,

hvis informa

derne på de forkerte. Og det sker

Det europæiske politisamarbejde

Eurojust

Eurojust er et uafhængigt organ

af personer med forskellige juri-

diske kompetencer. Eurojust skal

understøtte og forbedre koordi-

nationen af efterforskninger og

retsforfølgelse i medlemslandene.

Desuden skal Eurojust bidrage til

effektive processer for udlevering

af mistænkte og international

gensidig assistance i efterforsk-

ningen. Eurojust kan rådgive

medlemslandenes efterforskere,

anklagere og dommere om græn-

seoverskridende sager, men kan

ikke selv tage initiativ til eller gen-

nemføre efterforskninger.

Læs mere om oprettelsen af

Eurojust på: http://europa.eu.int/

scadplus/leg/da/Ivb/I33188.htm

på flere forskellige niveauer og i

t europæiske politisamarbejde foregår

r er EU's centrale politienhed, Euro-

kellige organer. De vigtigste organe

fors

rgan for juridiske myndigheder,

EU's samarbejds- og koordineringso

pol og

Eurojust.

Dertil kommer:

pol), der uddanner politifolk i

• Det Europæiske Politiakademi (Ce

grænseoverskridende politiarbejde

rce, der samler de nationale

• De europæiske politichefers taskfo

og tættere samarbejds-

rigspolitichefer for at fremme spontane

relationer mellem europæiske politistyrk

tværk, der samler nationale

• Europæisk Kriminalpræventivt Ne

medlemslandene med henblik

enheder for kriminalitetsforebyggelse i

på at lære af hinandens erfaringer

, som skal skabe partnerskaber

• Europæisk Kriminalpræventivt Forum

gheder, erhvervslivet,

mellem forskellige organisationer såsom myndi

forskere og ngo'er

, som er specialtrænede

• Politistyrker til fredsbevarende indsatser

politifolk, der kan sættes ind i konfliktområd

ejdscentre ved interne EU-

• Fælles politistationer og politisamarb

e mellem landene på hver

grænser, der skal sikre effektivt samarbejd

er her.

sin side af grænsen; ikke alle lande deltag

ejde på: http://www.europa.

Læs mere om det europæiske politisamarb

_police_intro_en.htm

eu.int/comm/justice_home/fsj/police/fsj

ol.eu.int

Læs mere om Europol på: http://www.europ

8 — Sikkerhed i Europa

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Wk'

Mennesker handles

over grænser

ervsliv

De åbne grænser giver ikke kun bedre muligheder for erhv

ligt

og turisme, men også for at bringe varer og mennesker ulov

rundt i EU. En væsentlig del af EU's politik for retlige og indr

krimi-

anliggender er rettet mod at bekæmpe den organiserede

g — er

nalitet. Indsatsen mod menneskehandel — eller traffickin

indre

blevet en stadig vigtigere del af EU's politik for retlige og

anliggender.

EU-landene har vedtaget en særlig ram-

meafgørelse for at bekæmpe menne-

skehandel. Et resultat er, at EU nu stiller

krav til alle medlemslande om mini-

mumsstraffe for menneskesmugling og

handel med mennesker. Desuden skal

ofre for menneskehandel, hvoraf de fle-

ste er kvinder handlet til sexindustrien

eller husarbejde, kunne få midlertidig

opholdstilladelse i det EU-land, hvor de

bliver fundet, hvis de samarbejder med

myndighederne. EU støtter gennem

programmer frivillige organisationer

i medlemslandene, der arbejder med

ofrene for trafficking, ligesom flere pro-

grammer kan søges om finansiering af

projekter, der skal støtte ofrene. I 2005

skal Europa-Kommissionen fremsætte

en handlingsplan med flere initiativer,

der skal styrke arbejdet mod den sti-

gende handel med mennesker.

Danske Nell Rasmussen fra Vi-

dens- og Formidlingscenter for Socialt

Udsatte sidder i Kommissionens eks-

pertgruppe om trafficking og

er med til at forberede den nye

handlingsplan. Hun synes, der

Handel med mennesker

er mange gode takter i de tiltag,

et voksende problem

der er blevet taget indtil nu for

Ved »menneskehandel« forstås at rekrut-

at bekæmpe handelen med

tere, transportere eller overføre en person,

mennesker, men at de skal fo-

holde en person skjult eller modtage en

kusere mere på forebyggelse

person ved brug af magt eller trusler om

af menneskehandel og på of-

magtanvendelse eller anden form for tvang,

ferets rettigheder og stilling.

bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt

»EU har forpligtet sig til at

eller udnyttelse af en sårbar stilling eller

bekæmpe trafficking, men

ydelse eller modtagelse af betaling eller for-

indsatsen har hidtil især

dele for at opnå samtykke fra en person, der

drejet sig om retsforfølgelse

har myndighed over en anden person, med det

af de kriminelle«, siger Nell

formål at udnytte vedkommende.

Rasmussen. Hun er dog

Antallet af kvinder og børn, som er ofre for

glad for den nye beslutning,

menneskehandel, vurderes til mindst 120 000

der giver ofre for menne-

kvinder og børn, og den organiserede kriminali-

skehandel ret til en såkaldt

tet på dette område er voksende.

refleksionsperiode på tre

Med udvidelsen af EU bliver en stærk indsats

måneder. I den tid kan de

endnu mere aktuel. 80 pct. af 1 000 registrerede

opholde sig i det land, de

ofre for kvindehandel i Tyskland i 2000 kom fra

bliver fundet i, og komme

Central- og Østeuropa.

til hægterne.

»Det er et meget

Kilder: Europa-Parlamentet: Udkast til udtalelse om for-

fremskridt.

væsentligt

slag til Rådets direktiv om udstedelse af opholds-

Al erfaring viser, at når

tilladelser til ofre for menneskehandel, 13. januar

de handlede får lov at

2004; www.lige.dk; FN-konventionen imod organi-

tænke sig om, så vil flere

seret kriminalitet over grænserne fra år 2000 samt

være villige til at samar-

tillægsprotokol (Palermo-protokollen).

bejde med politiet og

vidne mod bagmændene«, fortæller

Nell Rasmussen.

Helhedssyn

Nell Rasmussen lægger desuden vægt

på, at EU's nye handlingsplan mod traf-

ficking får tre hovedelementer. Dels skal

EU arbejde med at

forebygge og in-

formere om men-

neskehandel i de

lande, hvor mange

af ofrene kommer

fra, samt forebyg-

ge efterspørgslen

modtagerlan-

dene. Trafficking

afhænger også af

Rasmussen de kunder i EU-

Nell

fra Videns- og For- landene, der f.eks.

kvinder

midlingscenter for køber

handlet til prosti-

Socialt Udsatte

tution. Desuden

skal de handlede støttes og beskyttes,

når de bliver fundet enten ved grænse-

overgange eller i et EU-land. Og endelig

skal politi og anklagemyndighed have

gode muligheder for at samarbejde om

retsforfølgelse af bagmændene.

»Vores anbefalinger, der skal udmøn-

te sig i en ny plan fra Kommissionen om

bekæmpelse af trafficking, gør meget

ud af et helhedssyn. Dette er ikke kun

et område for dem, der beskæftiger sig

med retlige og indre anliggender. Det

hænger også sammen med bistandspo-

litik, udenrigspolitik, naboskabspolitik

— og med f.eks. ligestillingspolitik, da

størstedelen af handelen til Europa ud-

gøres af kvinder til sexindustrien eller

husarbejde«, slutter Nell Rasmussen.

Se mere om EU's arbejde mod traf-

ficking på: www.europa.eu.int/comm/

justice_home/doc_centre/crime/

trafficking/doc_crime_human_traf-

ficking_en.htm

EU's politik for retlige og indre anliggender — 9

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

1'1;1

;

!!!!

N•

ordenen

lilt

I 1!

I II!

d !

~,T

chokerede en hel verden

r i New York den 11. september 2001

Angrebet på World Trade Cente

Den Europæiske

e højt på dagsordenen. Også inden for

og satte effektivt kampen mod terrorism

vde EU den første hand-

yskraberne i New York sank i grus, ha

Union. Allerede 10 dage efter sk

anti-terrorarbejde

terrorangrebene i Madrid i 2004 er EU's

lingsplan mod terrorisme på plads. Eft

e, Lars Erslev Andersen,

n danske forsker i international terrorism

blevet udbygget yderligere. De

sætte endnu stær-

ridt i kampen mod terror. Men EU må

mener, at EU allerede har taget vigtige

ner forskeren.

kere fokus på at optrevle netværk, me

over for terrorangreb

Europa er på ingen måde fremmed

årtier har forskellige

på civile borgere. Alene i de seneste tre

dødsofre i lande som

terrorgrupper krævet mere end 3 000

nien. Alligevel var det

Tyskland, Italien, Spanien og Storbritan

dere, der kort efter

en gruppe meget berørte EU-regeringsle

ekstraordinært top-

terrorangrebet i New York mødtes til et

skulle gøre i kampen

møde i Bruxelles for at beslutte, hvad EU

mod terror.

iteterne til netop det

det naturligt at koncentrere terroraktiv

terrorens mål blevet

område. Med den nye terrorisme er

at bekæmpe vestlige

meget mere abstrakt med forsøget på

rfor appellerer den også

værdier og skabe en islamisk stat. De

mennesker, som kan

pludselig til en langt bredere gruppe af

d en mere professionel

rekrutteres til sagen. Sammenholdt me

siering betyder det, at

netværksorganisering og bedre finan

for med god grund,

terroren i dag kan slå til overalt. Det er der

alvorligt«, siger Lars

at EU tager kampen mod terror meget

Erslev Andersen.

da terrornetværket

Det blev endnu engang understreget,

et stort antal menne-

Al-Qaeda den 11. marts 2004 dræbte

rgentog. 13 dage efter

sker med flere bomber i Madrids mo

ang i Bruxelles for

mødtes EU's regeringschefer endnu eng

Ny form for terror

lev Andersen, lektor

Den danske terrorismeforsker, Lars Ers

Syddansk Universitet,

ved Mellemøst- og Samtidshistorie ved

sen mod terrorismen.

mener, at EU gør ret i at ville øge indsat

gere er bundet til et

»Det nye ved terroren er, at den ikke læn

ret tæt forbundet til

bestemt område. IRA's terror har f.eks. væ

set sag, som gjorde

de britiske øer, fordi man havde en afgræn

10— Sikkerhed i Europa

Bred handlingsplan

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

tte regeringslederne en

at diskutere terrortruslen. Her fastsa

lder syv strategiske mål

ajourført handlingsplan, der indeho

faktaboks .

for EU's bekæmpelse af terrorisme. Se

for Unionens grænser

Især sikkerhedsforanstaltningene inden

t i New York. Det gælder

er blevet udviklet siden terrorangrebe

s ydre grænser, beskyt-

f.eks. en skærpet grænsekontrol af EU'

atomkraftværker, broer

telse af vigtige sårbare terrormål som

t beredskab, hvis et

og kommunikationsmidler, samt et styrke

ten indeholder en so-

land rammes af terror. Forfatningstrakta

re medlemslande til

lidaritetsbestemmelse, der forpligter and

et terrorangreb.

at hjælpe, hvis et medlemsland rammes af

d at indsamle in-

Europol har fået en afgørende rolle me

mulige trusler. Samtidig

formation og udarbejde analyser af

d efterretningstjene-

deltager Europol aktivt i samarbejdet me

uden i de fælles efter-

ster uden for EU. Europol deltager des

to eller flere lande gå

forskningshold, EU har dannet. Her kan

der er konstateret en

sammen om konkret efterforskning, når

mulig trussel.

EU's handlingsplan

mod terrorisme

11. marts

Efter terrorhandlingerne i Madrid den

opæiske

2004 foretog EU's statsledere i Det Eur

gsplan mod

Råd en nyorientering af EU's handlin

ætninger,

terrorisme. Planen har syv hovedmåls

tninger:

der hver indeholder flere delmålsæ

1. skabe international enighed om at

bekæmpe terror

2. begrænse terroristernes adgang til

finansiering

3. forbedre efterretningsarbejdet

kkerhed

4. sikre den internationale transportsi

og en effektiv grænsekontrol

dene

5. forbedre koordineringen mellem lan

om at forhindre terrorangreb og om

ktivt

håndtere terrorangreb hurtigt og effe

6. kortlægge faktorer, der bidrager til

hvervning af terrorister

uden

7. igangsætte indsats for at få lande

for EU med i indsatsen mod terror.

Den interne sikkerhed styrket

Behov for mere samarbejde

at EU for alvor har enga-

Lars Erslev Andersen er tilfreds med,

rebet på New York i

geret sig i indsatsen mod terror efter ang

kan gøres mere. »Det er

2001, men han mener, at der stadig

vi rammes af terror,

fint, at EU har styrket sit beredskab, hvis

e terrortruslen. Men det

og at vi er gået sammen om at vurder

skningsarbejde bliver

vigtige er, at det operationelle efterfor

te os ud af problemet.

gjort mere effektivt. Vi kan ikke beskyt

m der står bag planlæg-

Det bedste er, at vi får viden om, hve

inden de slår til. En ef-

ning af terrorisme og får dem stoppet,

tigere udveksling af de

fektiv kamp mod terror kræver en hur

men at handle hurtigt

rigtige informationer og evnen til sam

r han.

og målrettet på de informationer«, sige

Den europæiske arrestordre

afgørelse

Den europæiske arrestordre er en rets

ligt at få

afsagt i en medlemsstat, der gør det mu

son, der

arresteret og udleveret en eftersøgt per

Arrestordren

opholder sig i en anden medlemsstat.

mmelige ud-

skal erstatte de tidligere mere langso

udvidelse

leveringsprocedurer og er en væsentlig

til at udle-

af EU-landenes gensidige forpligtelse

cippet om

vere lovovertrædere. Den bygger på prin

afgørelser.

gensidig anerkendelse af strafferetlige

meafgørelse

Arrestordren blev vedtaget som en ram

lle indarbejde

i 2002, hvorefter medlemslandene sku

t skulle være

den i deres nationale lovgivninger. De

r 2004 mang-

sket inden den 1. januar 2004. I oktobe

at gøre arrestor-

lede flere medlemslande dog stadig

dren til national lov.

http:

Læs mere om EU's antiterrorindsats på:

me/news/

//www.europa.eu.int/comm/justice_ho

documents_

information_dossiers/terrorism_2004/

en.htm

•

tkS~t;F

iggender — 11

EU's politik for retlige og indre anl

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

flygtninge er EU's mål

Fælles regler om

EU's fælles politik på ind-

vandrings- og asylområde

te-

er gradvist blevet mere in

greret. Behovet for en fælle

politik blev særlig tydeligt

en i

1990'erne, hvor borgerkrig

det tidligere Jugoslavien dr

hundredetusinder af menne

sker på flugt til EU-landene.

dtagelse

fælles minimumsvilkår for mo

ærmelse

af asylansøgere, indbyrdes tiln

endelse af

af bestemmelserne om anerk

de foran-

flygtningestatus og suppleren

beskyt-

staltninger for andre former for

hov for en

telse for personer, der har be

sådan beskyttelse.

Nye

mål frem til 2010

met læg-

De nye mål i Haag-program

for retlige

ger linjerne for EU's politik

mmende

og indre anliggender i de ko

lsætningen,

fem år. Det er en del af må

ylansøgere

at ansvaret for at modtage as

medlems-

skal fordeles ligeligt mellem

undersøgt,

staterne. Det bliver også

behandles

hvordan ansøgningerne kan

bliver kor-

mere effektivt, så ventetiden

rnes ret til

tere, samtidig med at ansøge

Desuden

retfærdig behandling sikres.

's uden-

arbejdes der på at knytte EU

tikken, så

rigspolitik tættere til asylpoli

s, forhin-

flygtningestrømme forebygge

ttere på

dres eller måske stoppes tæ

asylsøgernes oprindelsesland

Målet er, at EU skal have:

• en fælles asylprocedure

nde i

• en ensartet status, gælde

hele EU for dem, der får asyl

en fælles procedure for hjem-

sendelse

nd,

• en Europæisk Flygtningefo

der skal udligne udgifter til

flygtninge mellem medlems

landene

udveksling af erfaringer om

EU-

integration af udlændinge i

lande

nationale udrykningsstyrker

grænsesikringseksperter

fælles

yderligere udvikling af

visumpolitik.

Det mener

danskerne

Bør reglerne for asyl-

ansøgere være de

samme i hele EU?

litik for asyl

Arbejdet med en fælles po

topmø-

og indvandring i EU tog fart på

t Europæi-

det i Tampere i 1999, hvor De

kke mål for

ske Råd satte sig en lang ræ

nået i maj

området. De var næsten alle

2004 mål

2004, og EU satte i november

Haag-pro-

frem til 2010 i det såkaldte

rbejdet om

gram. I første fase af sama

EU-lande-

asylpolitikken koncentrerede

rder og mi-

ne sig om minimumsstanda

for den

nimumsforanstaltninger. Målet

, er en fælles

næste fase, der nu er i gang

t status i EU

asylprocedure og en ensarte

-land.

for dem, der får asyl i et EU

kort sigt i

De mål, EU satte sig på

dag er ved-

1999, betyder bl.a., at der i

af, hvilken

taget regler for fastsættelse

ndlingen af

stat der er ansvarlig for beha

ndarder for

en asylansøgning, fælles sta

rocedure,

en retfærdig og effektiv asylp

Danmark:

80 % siger ja(*)

18 % siger nej(**)

Skal godkendelse eller

afvisning af en asylan-

søgning i et EU-land auto-

matisk gælde i alle andre

medlemslande?

Eurodac: fælles database ov

asylansøgere

Danmark:

65 % siger ja*

31 % siger nej**

(*) Helt eller nærmest enig.

nig.

(**) Helt eller nærmest ue

rts

Kilde: Flash Eurobarometer, ma

03).

2004 (interviews: december 20

rmalt ansvarligt for at

nsøger først kommer til, er no

Det EU-land, en asyla

er til-

r pligt til at tage en asylansøg

le asylansøgningen. Landet ha

behand

ulovligt til et andet EU-land.

vedkommende senere rejser

bage, hvis

e det, der er blevet kaldt »asy

en database, der skal forhindr

Eurodac er

til et andet EU-land, hvis de

at asylansøgere tager videre

shopping«, altså

dlemslande har pligt til at

d, de er ankommet til. Alle me

ikke får asyl i det lan

i Eurodac. Ved at sam-

af alle registrerede asylansøgere

indføre fingeraftryk

å, om en

ighederne altså kunne fastsl

gne fingeraftrykkene vil mynd

menli

yl i et andet medlemsland.

person allerede har søgt om as

d af sit forbehold på området.

deltager ikke i Eurodac på grun

Danmark

en parallelaftale.

Danmark har anmodet EU om

12 — Sikkerhed i Europa

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

g asylpolitik: for og imod

Fælles indvandrings- o

er på

politik løser problem

rti, tror ikke på, at en fælles

nsk Folkepa

nsk Flygtningehjælp,

Mogens Camre, MEP for Da

dreas Kamm, formand for Da

rådet, medens An

andringspolitik.

flygtninge- og indvandrerom

ke i den fælles asyl- og indv

dig. Danmark deltager ik

mener, at den er helt nødven

Generalsekretær

i Dansk Flygtnin-

dlem af Europa

gehjælp Andreas

Parlamentet Mo-

Kamm mener ikke,

gens Camre, Dansk

der er noget alter-

Folkeparti, ønsker

nativ til en fælles

ikke en fælles EU-

EU-politik for ind-

politik for indvan-

vandring og asyl:

dring og asyl:

»Flygtninge- og

»Der kan slet

indvandrerområ-

skabes enig-

ikke

det er et kæmpe-

hed om en fælles

stort indsatsområ-

politik for flygtnin-

de i den globalise-

ge og indvandrere

rede verden. Derfor

i EU. Landene har

skal EU naturligvis

alt for forskellige

have en fælles

systemer

ciale

at vi nu har et EU med

forskellige ud-

på området. Dertil kommer,

politik

Og flygt-

en vil blive størst i de lande,

er behov for fælles politik.

elsesniveauer, og belastning

dann

De åbne grænser — det giv

stærke

seret på skattefinansiering.

rt, at der er brug for store og

hvor socialsystemerne er ba

- ningeproblemet er så sto

ind

for

r indført på flygtninge- og

blemet. Det taler alt sammen

retningslinjer, EU allerede ha

spillere, der kan håndtere pro

min mening ikke. Flere lande

skal sætte en fælles god stan-

vandrerområdet, fungerer efter

fælles politik, der selvfølgelig

gsrolle på området, fordi vi

lerne.

Europa skal spille en foregan

Sydeuropa overholder ikke reg

dard.

lles politik, men visse fælles

amfund og en tradition for

Jeg er principielt imod en fæ

de standarder, et stærkt retss

har go

beskyttelse af Europa kan

og fattige lande.

r, på mellemfolkelig basis, til

aftale

byrdefordeling mellem rige

ark ikke deltager i den

, det er frygteligt, at Danm

e på tale.

komm

Jeg synes

forbe-

e EU's ydre grænser,

vi skal af med det danske

hov for en politik, der sikrer all

Der er be

fælles flygtningepolitik, og

uro-

lles-

den frie vandring af ikke-e

e Danmarks stemme ind i fæ

forhindrer asylshopping og

hold hurtigst muligt og bring

at vi er afhængige af hinan

ipielt ville det være ønskeligt,

pæere fra land til land. Princ

abet. Man skal være klar over,

l, sk

eller ej. Hvis man har meget

e en effektiv grænsekontro

dene i fællesskab opretted

uanset om Danmark er med

lan

den,

kriminelle flygtninge hjem

man have en magnetisme

standarder end de andre, vil

te økonomiske flygtninge og

send

højere

n Danmark kan kun på

lavere standarder, vil na-

ede fælles flygtningelejre, me

nsøgere, og har man meget

asyla

og lav

g, da vi ikke kan være på

forpligter, og man kan

olkelig basis deltage i disse tin

blive utilfredse. Fællesskab

dene

mellemf

fælles politikker. En bolan

EU er i stand til at administrere

gå helt og fuldt ombord i de

sikre på, at

nmark hører lige så godt

dansk interesse. Da

vil være et politisk træk mod

flygtningefond er f.eks. ikke i

Vores frygt går især på, at der

må se i øjnene, at vi betaler

det betyder ikke, at man

til nettobidragsyderne i EU og

este fællesnævner i EU, men

den lav

lande på enkelte om-

r ikke har styr på, hvad det får

store summer til et system, de

re det lidt bedre i de enkelte

ikke kan gø

tendenser i EU til, at man

for pengene.

råder. Men jeg synes, der er gode

må

lte initiativer fra EU's side

i et større perspektiv og bru

Jeg mener, at nytten af de enke

tænker flygtningepolitikken ind

vi kan så træffe parallelafta-

n til at hjælpe flygtninge i

vurderes efter danske forhold, og

r bistands- og udenrigspolitikke

ler, når det er hensigtsmæssigt.

deres nærområder også.

stramme udlændingepolitik og

d flere kvoteflygtninge,

Danmark må videreføre sin

r på, at udviklingen i EU går mo

Vi tro

beskyt-

ertager denne politik. Men

under ordnede forhold. Grænse

arbejde for, at andre EU-lande ov

l vi ikke der kan komme hertil

nset indflydelse, ska

på grund af det øgede pres på

da vi er et lille land med begræ

telsen er nok en nødvendighed

, at diktere vores politik.«

r man i de fattige lande kan se

overlade til andre, herunder EU

grænserne, der bl.a. kommer, nå

n også terrortruslerne betyder,

det rige Europa i fjernsynet. Me

r går over grænserne. Der-

vi bliver nødt til at vide, hvem de

flygtninge og få dem hertil på

for må vi finde de mest sårbare

en ordentlig måde.«

EU's politik for retlige og indre

anliggender — 13

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Åbne grænser

Den lille luxembourgske by,

Schengen, lægger navn til det

samarbejde mellem EU-lande,

der både skal sikre, at borgere

i de deltagende lande kan

bevæge sig helt frit over græn-

serne — og at det kan ske i

sikkerhed. Derfor er både pas-

og politisamarbejdet en del af

Schengen-samarbejdet, der

startede som et samarbejde

mellem enkelte lande og nu er

en del af EU's traktater.

6.årloqwaxn1 'IN

Det indre marked er en af grundpillerne

i det europæiske samarbejde. Kernen

det indre marked er de fire friheder: fri

bevægelighed for varer, tjenesteydelse

kapital og personer. Det indre marke

blev vedtaget i 1986 og var en realitet

1992, og varer har siden kunnet bevæg

sig frit mellem EU's medlemslande.

For at give mennesker de samme re-

elle muligheder for at bevæge sig frit

over grænserne, besluttede nogle af

EU's medlemslande sig for at gå hurti-

gere frem, end der

kunne nås fuld

enighed om, da

det indre marked

blev etableret. 1 1985

aftalte Tyskland, Frankrig, Belgien, Ho

land og Luxembourg, at de ville ophæve

grænsekontrollen gradvist.

Kontrol med ydre grænse

Til gengæld for den øgede frihed til at

rejse mellem landene, har alle deltagere

i samarbejdet forpligtet sig til at sam-

arbejde om en skærpet kontrol me

landenes ydre grænser, et samarbejd

mellem nationale politimyndighede

— og oprettelsen af et fælles informa

tionssystem, der kaldes Schengen-info

mationssystemet eller SIS. Her kan myn-

dighederne i de deltagende lande træk-

ke på oplysninger om bl.a. eftersøgte

National koordinering af Schengen-sa

marbejdet

Det mener

danskerne

Skal kontrol ved ind-

rejse i EU for personer,

der kommer fra et ikke-

EU-land, styrkes?

behov for at koordinere arbejdet me

Danske myndigheder og andre med

møder for at udveksle oplysnin-

engen-reglerne holder regelmæssigt

Sch

litichefen, Indenrigsministeriet,

erfaringer. Justitsministeriet, Rigspo

ger og

at koordinere, ligesom Kø-

gestyrelsen og Datatilsynet er med til

Udlændin

. Også ToldSkat samarbejder tæt med

benhavns Lufthavne A/S og SAS er det

sel

for f.eks. at bekæmpe ulovlig indfør

andre myndigheder, særligt politiet,

af narkotika.

et med det indre marked i 1992«,

»For os blev grænserne jo allerede åbn

at. »Og allerede derfra skulle vi

tæller kontorchef Ole Morsing fra ToldSk

for

hold til indførsel af varer. Ved

de ekstra øje med de ydre grænser i for

jo hol

at lave stikprøvekontroller, f.eks. ved

de indre grænser har vi mulighed for

ejder vi med politiet. Vi har lovmæs-

den dansk-tyske grænse, og her samarb

ns politiet står for alt, hvad der

sig ret til at undersøge transportmidler, me

rsing.

hedder afhøring af personer«, siger Ole Mo

der etableret et tæt samarbejde

»Internationalt, herunder på EU-plan, er

af grænseoverskridende krimina-

mellem myndighederne om bekæmpelse

d Rigspolitiet og Forsvaret for at

litet. På nationalt plan samarbejder vi me

nomiske kriminalitet i forbindelse

sikre grænserne og modarbejde den øko

have fat i varerne, men også med-

med eksempelvis narkokriminalitet. Vi vil

Morsing. »Vi har tæt koordination

virke til at fange bagmændene«, siger Ole

å begyndt at samarbejde med

med de tyske toldmyndigheder og er ogs

der både vil og kan være med

en, hvor vi kan se, at de polske myndighe

Pol

der er et stykke vej igen for at få

til at sikre Unionens fælles grænse, selv om

rsing.

systemerne til at fungere«, fortæller Mo

14— Sikkerhed i Europa

Danmark:

70 % siger ja(*)

27 % siger nej(**)

(*) Helt eller nærmest enig.

(**) Helt eller nærmest uenig.

Kilde: Flash Eurobarometer,

marts 2004

(interviews: december 2003)

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Pres på EU's grænser

personer og stjålne biler.

Schengen med i EU-traktaterne

De fleste andre medlemslande — her-

under Danmark — har siden tilsluttet

sig Schengen-aftalen, og den blev i

1999 indarbejdet i EU's traktater ved

Amsterdam-traktaten. Storbritannien

og Irland har selv valgt at stå uden for

denne del af samarbejdet. De 10 nye

medlemslande, der blev optaget 1. maj

2004, skal allerede nu leve op til aftalens

forpligtelser om bevogtning af de ydre

grænser, politisamarbejde m.m., men

de indre grænser bliver først nedlagt,

når de øvrige medlemmer er sikre på,

at landene kan opfylde de skrappe krav

til kontrol med de ydre grænser, delta-

gelse i SIS m.m. Kravene vil formentlig

tidligst kunne opfyldes i 2007, hvorefter

EU vil tage stilling til, om de nye med-

lemmer kan deltage fuldt ud i denne

del af samarbejdet. Norge og Island, der

ikke er medlemmer af EU, er til gengæld

med i Schengen-samarbejdet, ligesom

Schweiz netop er indtrådt i Schengen-

samarbejdet og nu skal gennemføre

reglerne.

mange af verdens fattige lande er Europa en drøm. En drø

mulighe-

om et bedre liv med større frihed og flere økonomiske

s nær-

der. Samtidig betyder den demografiske udvikling i EU'

e men-

områder, at en meget stor andel af befolkningen er ung

ene

nesker uden fremtidsperspektiver, samtidig med at EU-land

e og

er inde i en demografisk udvikling, der betyder færre ung

flere ældre.

EU's indvandringspolitik er under

udvikling for at forsøge at imødegå

de udfordringer, presset på Europas

grænser skaber. Emnet er både politisk

meget omdiskuteret i mange medlems-

lande og svært at regulere, fordi der

skal skelnes mellem ulovlig og lovlig

indvandring.

Det er EU's politik, at illegal indvan-

dring skal bekæmpes, bl.a. ved at op-

bygge tættere partnerskaber med de

lande, hvor mange illegale indvandrere

kommer fra. Desuden bliver grænsekon-

trollen løbende styrket endnu mere, og

der skal laves en fælles politik for hjem-

sendelse af illegale indvandrere. Her er

EU allerede i gang med at forhandle

hjemsendelsesaftaler med en række af

de lande, mange illegale indvandrere

kommer fra. Det vurderes, at op imod

50 000 illegale indvandrere er kommet

i land i Syditalien igennem de sidste tre

år, mens mindst 5 000 er omkommet i

forsøget på at nå Europa over Middel-

havet fra Nordafrika i de sidste 10 år.

men med EU's øvrige politikker, både

på bistands-, handels- og udenrigsom-

rådet.

EU's politik for den lovlige indvan-

dring omfatter både arbejdet med in-

tegration af udenlandske borgere, der

opholder sig lovligt i EU-landene og

fælles standarder for familiesammenfø-

ring. F.eks. planlægges bedre opsamling

og deling af viden om integration.

Det mener

danskerne

Har vi brug for indvandre-

re til at arbejde på nogle

dele af arbejdsmarkedet?

Fælles initiativer

Ifølge Schengen-reglerne er medlem-

merne forpligtet til at sikre kontrol

ved de ydre grænser. Borgere fra lande

uden for Schengen-samarbejdet skal

vise pas, og det kan undersøges i SIS,

Samarbejde med

via computer, om de f.eks. er eftersøgt

udvandrerlande skal styrkes

i et af de deltagende lande. Der er også

issionen har gjort op-

vedtaget regler for databeskyttelse, så Europa-Komm

at indvandrerpresset

disse oplysninger forbliver beskyttede. mærksom på,

ses alene ved at øge

Et nyt og bedre system, SIS II, er ved at ikke kan stand

EU's grænser. Derfor skal

blive indført og forventes færdigt i 2006. kontrollen ved

ene med at fjerne ho-

Når man først har visum til et Schengen- EU hjælpe land

til, at særligt deres yngre

land, kan man rejse frit mellem delta- vedårsagerne

borgere udvandrer. Det vil sige styrke

gerlandene i tre måneder.

udvikling, modarbejde

Et fælles visuminformationssystem er den økonomiske

, styrke menneskerettig-

på trapperne, men vil tidligst kunne bli- arbejdsløshed

okratisk udvikling og der-

ve taget i brug i 2006. Desuden har trus- heder og dem

jde den undertrykkelse

len om terrorisme fået EU-landene til at med modarbe

mange rejser bort fra.

vedtage, at EU-pas skal udstyres med de og håbløshed,

såkaldte biometriske kendetegn — i før-

Bistand, handel og udenrigspolitik

omgang billede og fingeraftryk, der

ste

hjælpe gennem bi-

skal lagres på en chip i nye pas. Desuden EU-landene kan

mer, handel, investerin-

er det vedtaget at oprette et europæisk standsprogram

grammer til regeringer

agentur for grænsekontrol for at styrke ger og støttepro

nisationer, der forsøger at

ekspertisen i sikring af de ydre grænser, og f.eks. orga

tisk udvikling. Alle

ligesom Haag-programmet betyder, at styrke en demokra

er væsentlige dele

der skal nedsættes en udrykningsstyrke disse elementer

af EU's mål for flygtninge- og indvan-

af nationale eksperter

grænsekontrol.

dringspolitikken og skal foregå sam-

Danmark:

63 % siger ja(*)

26 % siger nej(**)

Skal indvandrere have nøj-

agtig de samme rettigheder

som danskere?

Danmark:

75 %

siger ja(*)

23 % siger nej(**)

(*) Helt eller nærmest enig.

(**) Helt eller nærmest uenig.

Kilde: Flash Eurobarometer,

marts 2004

(interviews: december 2003).

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

indre anliggender

Retlige og

og den store verden

skal

der ved hjælp af handlingsplaner

raf

fremme en lang række områder, hvo

nge har direkte forbindelse med EU's

o ma

er.

politik for retlige og indre anliggend

Handlingsplanerne er baseret på,

vær-

▪

parterne skal bakke op om fælles

dier, bl.a. menneskerettigheder, rets

is,

statsprincipper, god forvaltningspraks

godt naboskab, markedsøkonomi

hensynet til bæredygtig udvikling.

De væsentligste indsatsområder er:

• politisk dialog, bl.a. om bekæmpel

af terrorisme, ikke-spredning af vå-

ben og løsning af regionale konflik-

ter

økonomisk og social udvikling, bl.a.

harmonisering med EU's indre mar-

ked, deltagelse i EU-programmer

om f.eks. forskning og uddannelse,

og bedre infrastruktur (energi, trans-

port, miljø, it)

samhandel ved liberalisering af mar-

kedet og tilnærmelse til EU's standa

der

• retlige og indre anliggender, der

skal skabe et nært samarbejde om

grænseovervågning, migration,

bekæmpelse af terrorisme, handel

med mennesker, narkotika og våben,

organiseret kriminalitet, hvidvask af

penge samt økonomisk kriminalitet.

terrorbekæmpelse og

bejdet med indvandring, flygtninge,

mere fremtrædende i EU-

borgerrettigheder er ikke kun blevet

samarbejde på området

marbejdet. Også det internationale

reget, at retlige og indre an-

er under udvikling. EU har underst

enrigspolitik i bred for-

gender skal samtænkes med EU's ud

lig

stand.

Igennem de seneste års arbejde me

politikken for retlige og indre anliggen-

et,

der er det gang på gang blevet fastslå

kri-

at problemer med f.eks. organiseret

minalitet, illegal indvandring, terroris

EU's

og flygtningestrømme berører alle

medlemmer, men ikke kan løses ale

inden for EU's grænser. Derfor skal der

i fremtiden lægges endnu større væ

på at inddrage fællesskabets bistands-

li-

politik, udenrigspolitik, handelspo

tik — og den nye naboskabspolitik —

samarbejdet.

at opbygge større kontrol med de ydre

ndlingsplanerne støttes af program-

r og styrke indsatsen mod orga- Ha

grænse

s. Tacis og Meda, og det er Kom-

inalitet, skal nabolandene mer, f.ek

niseret krim

ambition, at bevillingerne til

standarder på området. missionens

nærme sig EU's

naboskabsprogrammet skal øges me

Også det sydlige Kaukasus er blevet

EU's nye budget, der skal være på pla

anført som en region, som EU skal vise

inden 2007.

større og mere aktiv interesse. Mange

lande i Nordafrika og Mellemøsten ind

Konventioner

går i forskellige typer af partnerskabe

noget nyt, at EU's medlems-

d EU og har gjort det gen- Det er ikke

og aftaler me

stater samarbejder med andre lan

nem flere år. Samarbejdet er løbende

på det retlige område. For eksempel

under udbygning.

et,

alle lande medlemmer af Europaråd

Udvidelsen er desuden ikke afslut-

gennem årene har indgået flere

Forhandlingerne om medlemskab der

tet.

tioner, som berører de samme

n færdige med Bulgarien og konven

er næste

Nye naboer

som EU's rets- og udlændinge-

der skal opfylde alle dele områder

. Rumænien,

nneskeret-

EU's udvidelse har givet nye naboer

anlig- politik. Den europæiske me

land, af EU's politik for retlige og indre

Tættere partnerskaber med Rus

tighedskonvention og FN's forskellige

e gender, mens Tyrkiet og Kroatien ved

som

Ukraine, Belarus, Moldova og landen

konventioner spiller en rolle — lige

redaktionens slutning har status som

på Balkan er allerede på dagsordenen.

Geneve-konventionen fra 1951 om

didatlande.

., kan

ud-

Den nye naboskabspolitik betyder bl.a

flygtninges retsstilling. EU's rets- og

sig

at EU vil samarbejde med sine naboer

lændingepolitik skal derfor forholde

Naboskabspolitik

er, de

om bekæmpelse af terrorisme og orga-

4 sat til alle de internationale forpligtels

gram- Europa-Kommissionen har i 200

niseret kriminalitet. Gennem pro

en kelte medlemslande har indgået.

til skub i en ambitiøs naboskabspolitik,

mer, hvor landene støttes økonomisk

16 — Sikkerhed i Europa

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Amnesty International:

EU skal øve global

indflydelse for at sikre

menneskerettigheder

Det mener jeg om retlige og

indre anliggender ...

Spørgsmål:

Generalsekre-

-samarbejdet for retlige og indre

Er du tilfreds med den retning, som EU

tær for Amnesty

t? Hvorfor eller hvorfor ikke?

ender går i med den nye forfatningstrakta

anligg

International

ud af inden for retlige og indre

2. Hvilke problemer bør man gøre mere

Lars Normann

anliggender i fremtiden?

Jørgensen, ser

3. Skal EU udvikle fælles regler for asyl?

EU som det vig-

man f.eks. kender det fra det

Skal EU have et egentligt forbundspoliti, som

tigste instrument

amerikanske FBI?

overhovedet for at sikre menneske-

Seeberg,

Gitte

rettigheder på verdensplan. For

Ole Krarup, MEP,

MEP, Det Konser-

ham er det af afgørende betydning

Folkebevægelsen

vative Folkeparti:

at EU samarbejder med mange

mod EU:

1. Ja, for et ud-

partnere for at sprede principperne

1. Nej. Forfat-

videt samarbejde

om menneskerettigheder, demo-

vil med-

ningen

om retlige og

krati og retsstat — både for EU's og

centrale

føre, at

indre anliggender

for omverdenens skyld.

e og

politimæssig

er nødvendigt for

»I de seneste år er der sket et

retspolitiske op-

ret-

et velfungerende

skred i verden, hvor menneske

gaver som familie-

fællesskab. F.eks.

tighederne er blevet nedprioriteret

ret, strafferegler,

i forhold til opfattelsen af sikkerhed

er kriminaliteten stadig mere grænse

rforskning og kontrol fremover

efte

mod terror. Ytringsfriheden og rets-

ridende, og derfor bliver EU-lan-

gges EU's overstatslige system. oversk

underlæ

sikkerheden er under pres. Retssik-

t til at stå sammen om at finde

læste en række nordiske rets- dene nød

Det vil lem

ger. Det bliver der større

kerheden kan skride utroligt hur-

er afgørende forskellige fælles løsnin

principper, som

tigt, selv i stærke retssamfund, og

mulighed for med den nye traktat.

fra de romerretlige systemer, der domi-

det er utroligt bekymrende«, siger

2. Vi skal dæmme op for den kri-

nerer i det øvrige EU.

Lars Normann Jørgensen.

minalitet og terrorisme, der krydse

2. EU-politimagt bygger på det po-

»Vi har principielt stor tillid til de

grænserne. Jeg mener f.eks., det

lat, at flygtningepres og »grænse-

stu

europæiske institutioner og Kom-

fuldstændig uacceptabelt, at vi i vores

rskridende kriminalitet« bekæmpes

ove

missionen, der er langt foran de

del af verden stadig skal være vidne

ression som straf, overvågning rige

med rep

nationale regeringer, når det kom-

handles med kvinder, som var

agt. Men flygtningestrømme til, at der

og politim

mer til respekt for menneskerettig-

det kvæg. Her er der behov for en lan

eller kriminalitet er problemer, hvis

for

hederne«, siger han.

større indsats. Samtidig skal vi sørge

hovedårsag er EU's politik over for forar-

ina-

Lars Normann Jørgensen mener,

at bryde forbindelsen mellem krim

mede naboer. Repression, som i retlige

at det er de europæiske landes hi-

litet og terror, da vi ofte ser, hvorda

og indre anliggender: Nej. Socialpolitisk

storie, med to verdenskrige i baga-

f.eks. handel med narko er med til

varlighed: Ja!

ans

gen, der har betydet, at de i fælles-

finansiere terrorgrupper.

3. Det kommer an på reglernes

en af for-

skab kender betydning

3. Jeg mener helt principielt, at vi

d. Så længe problemerne ikke

indhol

pligtende internationale aftaler og

bliver nødt til at arbejde hen

ved roden, som jeg nævnte, Europa

søges løst

den

af absolut overholdelse af menne-

imod fælles asylregler på sigt. På

men som nu med det mål at hindre

skerettighederne.

måde vil vi kunne undgå asylshopping

asylsøgere i at nå frem til EU, er det

ta-

»Vi ser EU's rolle for menneske-

reducere bureaukratiet og i det hele

ikke noget acceptabelt mål at vedtage

rettighederne som tredelt. For det

behandle asylansøgerne mere ret-

regler. Overstatslig EU-regulering get

fælles

Det vil også give os mulighed

første skal EU fastholde menneske-

et vil desuden vanskeliggøre færdigt.

af områd

inte-

rettighederne i eget hus. Det gør

for at fokusere ressourcerne på at

kontrol.

demokratisk

de europæiske argumenter for, at

re vores nye borgere i samfundet.

4. Nej. Politivæsen er samfundets po- gre

andre skal overholde reglern

4. Jeg mener ikke, at EU skal have et

litiske centralnervesystem. Målestokken

langt mere overbevisende. For det

egentligt forbundspoliti, der kan agere

for demokratisk kvalitet er den civile

andet skal de fastholdes i forhold til

rs af grænserne. Politiarbejdet

trol med politiet. EU's politiopbyg- på tvæ

kon

de lande, man arbejder sammen

bliver en national opgave, og at

ning er uden elementære kontrolmulig- er og

r og lignende.

med i partnerskabe

be et europæisk forbundspoliti ville

heder. F.eks. som i Europol/Schengen, ska

skeret-

Og for det tredje skal menne

et skridt på vej imod et Europas

hvis kerne er hemmelig, uindskrænket være

lan-

tighederne bringes op i transat

enede Stater, som jeg ikke ønsker.

politiovervågning uden civile beskyt- For

tisk regi. USA har en anden histori

Men derfor kan vi godt styrke samarbej-

telsesmuligheder.

og måske ikke helt samme forstå-

det mellem de nationale politienheder

else af nødvendigheden af bin-

Her har vi et stort arbejde foran os, da

dende menneskerettigheder som

kriminalitet og terrorvirksomhed ikke

USA og EU

europæerne, selv om

lader sig standse af grænserne.

en på

traditionelt har støttet hinand

dette felt«, mener Lars Normann

Jørgensen.

er — 17

EU's politik for retlige og indre anliggend

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Det danske

forbe

over for retlige og

indre anliggender

indgå sådanne aftaler i tilfælde, hvor der

er en særlig EU-interesse i at få Danmark

med i samarbejdet.

Hvis EU imødekommer en anmod-

al-

ning, kan der indgås en såkaldt par

lelaftale, der forpligter Danmark som

enhver anden mellemstatslig aftale.

Danmark har anmodet om flere parallel-

aftaler. Forhandlinger om parallelaftale

er tidskrævende. EU har således endnu

ikke indgået nogle af de fire aftaler me

er-

Danmark, som man principielt har

klæret sig villig til at indgå.

I Schengen-samarbejdet har Dan-

mark mulighed for at tilslutte sig beslut-

ninger på et mellemstatsligt grundlag.

Det vil sige, at Danmark har mulighed

for at gennemføre de samme regler

på

Danmark som de øvrige EU-lande

overstatsligt grundlag.

Læs evt.mere om parallelaftaler i Uden-

rigsministeriet, Justitsministeriet

Integrationsministeriets notat på http:

//www.euo.dk/upload/application/

pdf/7b42a3e5/20041245.pdf

forbehold i stedet for at omdanne

det, består denne mulighed fortsat.

De nærmere regler for et omdannet

forbehold er inspireret af det forbe-

hold, som Storbritannien og Irland

har vedrørende visse retlige og indre

anliggender. Denne ordning be-

tegnes som en opt-in-ordning, dvs

en tilvalgsordning, hvor landet ved

fremlæggelse af en ny retsakt kan

vælge, om det vil deltage i vedta-

gelsen af retsakten og dermed væ

bundet af den. Landet kan også

vælge at blive omfattet efter vedta-

gelsen, også selv om landet ikke har

været med til at vedtage retsakten.

Kilde: Redegørelse tilFolketinget.

Traktat om en forfatning for

Europa — som undertegnet i

Rom 29. oktober 2004.

Udenrigsministeriet,

november 2004.

i 1992 førte til, at Dan-

Det danske nej til Maastricht-traktaten

-samarbejdet. Det bety-

rk indførte fire forbehold over for EU

i samarbejdet om retlige

der, at Danmark ikke deltager fuldt ud

behold over for be-

indre anliggender. Her har Danmark for

overstatslige samarbejde.

slutninger taget inden for det såkaldte

gstraktat og kan kun

rbeholdet fastholdes i den nye forfatnin

ændres ved folkeafstemning i Danmark

Fortid

...

Efter et flertal af danskerne i 199

sagde nej til Maastricht-traktaten, blev

syv af Folketingets partier enige om at

udforme fire forbehold over for EU-sa

arbejdet. Det gjaldt for samarbejdet om

Den Økonomiske og Monetære Union

in-

for unionsborgerskabet, for beslutn

ger med indvirkning på militær- og

forsvarsområdet og for samarbejdet om

retlige og indre anliggender, for så vid

det foregår på et overstatsligt grundlag.

På et efterfølgende møde i Det Eur

pæiske Råd fik Danmark den såkaldte

Edinburgh-aftale på plads. Heri find

de fire danske forbehold i en form, der

er accepteret af alle EU-landene. Med

de fire forbehold valgte et flertal af dan

skerne året efter at sige ja til Maastricht-

traktaten.

Nutid

...

På det overstatslige område inden for

det retlige samarbejde står Danmark

udenfor.

På områder, hvor Danmark har en

stærk interesse i at deltage i samarbej-

det, har Danmark anmodet EU om at

kunne tilslutte sig beslutningen. EU har

tilkendegivet, at man vil være villig til at

af samarbejdet om retlige og indre

anliggender ligeledes undergivet

en overstatslig regulering, uanset at

visse mellemstatslige træk ved dette

samarbejde opretholdes. Forfat-

ningstraktaten indebærer derfor, at

det retlige forbehold aktualiseres for

hele dette restområde, som omfatter

strafferetligt samarbejde og politi-

samarbejde.

Fremtid ...

Forfatningstraktaten og det retlige

forbehold

Det retlige forbehold vil efter for-

fatningstraktatens ikrafttræden få

et væsentligt større omfang, end

det har i dag. Det retlige forbehold

indebar ifølge Edinburgh-afgørel-

sen, at Danmark deltog fuldt ud i

samarbejdet om retlige og indre

anliggender, så længe samarbejdet

var baseret på det mellemfolke-

lige grundlag i EU-traktaten, den

såkaldte søjle 3. Forbeholdet ville

derfor først få virkning, hvis dele af

samarbejdet blev flyttet til det over-

statslige samarbejde i søjle 1. Det

skete for visumsamarbejdet, asyl,

indvandring og grænsekontrol sam

for det civilretlige samarbejde med

Amsterdam-traktaten i 1999. Ved

forfatningstraktaten bliver resten

Adgang til at omdanne og opgive

det retlige forbehold

Der er udarbejdet en protokol til for-

fatningstraktaten, der omhandler de

danske forbehold. Her får Danmark

adgang til ensidigt at bestemme, at

det nugældende retlige forbehold

erstattes af et forbehold, som vil

dække det samme sagsområde, men

hvor retsvirkningerne af forbeholdet

vil være anderledes. Hvis Danmark

helt ønsker at ophæve det retlige

18 — Sikkerhed i Europa

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Kilder, og her kan du læse mere:

»Frihed, sikkerhed og retfærdighed

for alle. Retlige og indre anliggender i

EU«. Europa i bevægelse. Generaldirek-

toratet for Presse og Kommunikation,

januar 2004

»Rets- og udlændingepolitikken i EU«.

Folketingets EU-oplysning, småtryk nr.

5, juli 2004

»Fri bevægelighed for personer i EU

— Fra Schengen til Amsterdam«. Fol-

ketingets EU-oplysning, EU Baggrund

nr. 6, februar 2003

»Fri bevægelighed i et udvidet EU«.

Folketingets EU-oplysning, EU Fakta nr.

16, juni 2004

Flash Eurobarometer: Justice and

Home Affairs. »Field Work, December

2003«. Publication March 2004. http://

europa.eu.int/comm/public_opinion/

flash/fl155_report_en.pdf

Redegørelse til Folketinget. Traktat

om en forfatning for Europa — som

undertegnet i Rom, 29. oktober 2004

Udenrigsministeriet, november 2004

Konventstraktaten og forbeholdene.

Notat, Udenrigsministeriet, august

2003

Udenrigsministeriet, Justitsministeriet

og Integrationsministeriets notat om

parallelaftaler, http://www.euo.dk/

upload/application/pdf/7b42a3e5/

20041245.pdf

Why the EU should help its neigh-

bours. Center for European Reform,

June 2004, http://www.cer.org.uk/pdf/

policybrief_eu_neighbours.pdf

»117 spørgsmål og svar om EU«.

Folketingets EU-oplysning, 2. udgave.

oktober 2003

Rasmussen, Hans Kornø: Det danske

dilemma. Om Danmark, EU og indvan-

dring. Tiderne Skifter, 2004

Zilmer-Johns, Lisbeth: »EU og Terror«.

DIIS rapport 2004:1, januar 2004

Amsterdam-traktaten og flygtninge.

Dansk Flygtningehjælp, maj 1998

www.flygtning.dk/publikationer/

pjecer/amsterdam1/indled/index.php

http://europa.eu.int/scadplus/leg/

da/Ivb/I33020.htm

Om EU's antiterror indsats:

http://www.europa.eu.int/comm/

justice_home/news/information_

dossiers/terrorism_2004/

documents en.htm

Om EU's indsats mod menneskehan-

del:

http://www.europa.eu.int/comm/

justice_home/doc_centre/crime/

trafficking/doc_crime_human_traf-

ficking_en.htm

http://europa.eu.int/comm/

justice_home/fsj/crime/forum/docs/

26102004_draft_report_en.pdf

Om EU's naboskabspolitik:

http://europa.eu.int/comm/world/

enp/index_en.htm

Fakta-ark om forskellige emner inden

for det retlige samarbejde på dansk:

http://www.europa.eu.int/comm/

justice_home/key_issues_en.htm

Communication from the Commission

to the Council and the European Par-

liament. Area of Freedom Security and

Justice: Assessment of the Tampere

programme and future orientations,

2.6.2004, COM(2004) 4002, incl. Annex,

SEC(2004) 693.

Det Europæiske Råd i Bruxelles, den

4.-5. november 2004. Formandska-

bets konklusioner, inkl. Bilag 1, Haag-

programmet, http://ue.eu.int/ueDocs/

cms_Data/docs/pressData/da/ec/

82549.pdf

Ring og spørg

Ring til Europe Direct og få

svar på dansk på dine EU-

spørgsmål.

Europe Direct er en svartje-

neste under Europa-Kommis-

sionen. Det er gratis at ringe.

Telefon: 00 800 6 7 8 9 10 11

Links:

EU's server: www.europa.eu.int

Europa-Parlamentets informations-

kontor i Danmark: www.europarl.dk

Europa-Kommissionen i Danmark:

www.europa-kommissionen.dk

Folketingets EU-oplysning:

www.eu-oplysningen.dk

Udenrigsministeriet: www.um.dk

EU-nyt: www.euobserver.dk;

www.euobserver.com;

www.euractiv.com

Tænketanken Centre for

European Reform: www.cer.org.uk

Om EU's samlede politikker, indsatser

og målsætninger inden for samar-

bejdet om de retlige og indre anlig-

gender:

http://europa.eu.int/pol/justice/

index_da.htm

http://www.europa.eu.int/comm/

justice_home/fsj/intro/fsj_intro_

en.htm

http://europa.eu.int/scadplus/leg/

da/s22000.htm

http://europa.eu.int/eur-lex/da/lif/

ind/da_analytical_index_19.html

Om EU og civilret:

http://europa.eu.int/comm/justice_

home/fsj/civil/fsj_civil_intro_en.htm

Om Europol:

http://www.europol.eu.int/

http://www.europa.eu.int/comm/

justice_home/fsj/police/fsj_police_

intro en.htm

Om Eurojust:

http://europa.eu.int/scadplus/leg/

da/lvb/B3188.htm

Om Schengen-samarbejdet:

http://europa.eu.int/comm/justice_

home/doc_centre/freetravel/doc_

freetravel_intro_en.htm

EU's politik for retlige og indre anliggender — 19

REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 245: Sikkerhed i Europa - EU's samarbejde om retlige og indre anliggender.

Danmark i EU

Europa-Kommissionen

Repræsentation i Danmark

Østergade 61

Postbox 144

DK-1004 København K

Tlf. (45) 33 14 41 40

Telefax (45) 33 11 12 03

E-post: [email protected]

Internet: www.europa-kommissionen.dk

EUROPA -PARLAMENTET

Europa-Parlamentet

Informationskontoret i Danmark

Christian IX's Gade 2, 2.

DK-1111 København K

Tlf. (45) 33 14 33 77

Telefax (45) 33 15 08 05

E-post: [email protected]

Internet: www.europarl.dk

Udgiver: Europa-Kommissionen, Repræsentation i Danmark

Ansvarshavende redaktør: Thomas A. Christensen

Redaktion: Rostra Kommunikation A/S

Redaktionen er afsluttet: december 2004

Layout og tryk: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

ISBN-nr: 92-894-8233-8

Ophavsretlige oplysninger:

Eftertryk i kommercielt øjemed ikke tilladt. Anden anvendelse tilladt mod behørig

kildeangivelse. Oplysningerne i denne publikation er ikke juridisk bindende og

afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. Kommissionen kan

derfor ikke drages til ansvar for eventuelle forkerte oplysninger eller mangler.

ISBN 92-89 14-8233-8

Publikationskontoret

Publications.eu.int

11 11 1 1 11 11

9 789289 482332>

D-del-L6£170-Z9-DI