Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3002/21-0006 Dok.: RKK40048 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T vedrørende forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet KOM (2005) 6 endelig Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret krimi- nalitet, som skal erstatte den gældende fælles aktion af 21. december 1998 om at gøre det straf- bart at deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater (98/733/RIA). Formålet med forslaget  er at styrke den fælles indsats mod organiseret  kriminal itet i EU, bl.a. gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende strafbare handlin- ger med forbindelse til deltagelse i en kriminel organisation samt ved fastsættelse af mindstekrav til de strafferetlige sanktioner på området.    Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærheds- princippet.  Forslaget  vurderes  at  ville  have  lovgivningsmæssige  konsekvenser,  mens  det  ikke skønnes at ville have statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man på nuværende tid s- punkt  –  hvor  den  igangsatte  høring  ikke  er  endelig  afsluttet  –  ikke  at  burde  tage  stilling  til  de væsentlige  spørgsmål,  som  forslaget  giver  anledning  til,  herunder  navnlig  med  hensyn  til  en eventuel udvidelse af straffelovens regler om medvirken og en forhøjelse af strafferammerne for en række lovovertrædelser. 1. Baggrund Rådet (retlige og indre a nliggender) vedtog den 21. december 1998 en fælles aktion om at gøre det  strafbart  at  deltage  i  en  kriminel  organisation  i  Den  Europæiske  Unions  medlemsstater

- 2 - (1998/733/RIA),  som  bl.a.  pålagde   medlemsstaterne  at  kriminalisere  en  række  handlinger  med forbindelse til deltagelse i kriminelle organisationer. I meddelelse af 29. marts 2004 om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af ter- rorisme og andre former for grov kriminalitet (KOM (2004) 221 endelig), fastslog Kommissio- nen,  at  der  er  behov  for  en  yderligere  styrkelse  af  EU’s  lovgivning  vedrørende  bekæmpelse  af organiseret kriminalitet. Kommissionen foreslog bl.a., at der bør udarbejdes en rammeafgørelse til erstatning af den fæl- les aktion (1998/733/RIA), som kan sikre: - en egentlig samordning af definitionen af strafbare handlinger i forbindelse med deltagel- se i en kriminel organisation, - indførelse af en særlig straf for ledelse af en kriminel organisation, - fastsættelse af minimumssanktioner – både for fysiske og juridiske personer  - for strafba- re handlinger i forbindelse med deltagelse i en kriminel organisation, - udarbejdelse  af  fælles  regler  om  særlige  skærpende  og  formildende  omstændigheder  på områ det, - bedre samarbejde og koordination mellem medlemsstaternes retslige myndigheder vedrø- rende kriminelle organisationer, og - bedre  overensstemmelse  mellem  EU’s  lovgivning  vedrørende  kriminelle  organisationer og FN's konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende orga- niseret kriminalitet (den såkaldte Palermo -konvention). Kommissionen har i forlængelse heraf den 19. januar 2005 fremsat forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (KOM (2005) 6 endelig). Forslaget  er  fremlagt  under  henvisning  til  Traktaten  om  Den  Europæiske  Union  (TEU),  særlig artikel 29, hvoraf det fremgår, at  Unionen har som mål at give borgerne et højt try ghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og at dette mål   bl.a. skal nås ved at for ebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, artikel 31, stk. 1, litra e, hvoraf det fremgår, at  det straffe- retlige  samarbejde  mellem  EU-landene  bl.a.  omfatter  gradvis  vedtagelse  af  foranstaltninger  til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet samt artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik

- 3 - på at bidrage til opfyl delse af Unionens målsætninger på initiativ af en me  dlemsstat eller Kom- missionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. 2. Indhold Formålet med forslaget er  som nævnt ovenfor at styrke den fælles indsats mod organiseret kri- minalitet i EU, bl.a. gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrøren- de  strafbare  handlinger  med  forbindelse  til  deltagelse  i  en  kriminel  organisation  samt  ved  fast- sættelse af krav til de strafferetlige sanktioner på området. Hovedelementerne i initiativet er: fastlæggelse af en definition af begrebet ”kriminel organisation” regler  for,  hvilke  handlinger  med  forbindelse  til  deltagelse  i  en  kriminel  organisation  som skal være strafbare. Sådan ne handlinger omfatter efter forslaget lederskab af en kriminel or- ganisation  samt handlinger begået af enhver person, som forsætligt og med kendskab til e n- ten  formålet  med  organisationen  og  dennes  almindelige  kriminelle  virkso mhed  eller  dens hensigt om at begå strafbare handlinger aktivt deltager i organisationens kriminelle vir ksom- hed fastsættelse  af  mindstekrav  til  maksimalstrafferammen  for  strafbare  handlinger  med  forbin- delse  til  deltagelse  i  en  kriminel  organisation,  jf.  ovenfor.  Sådanne  handlinger  ska l  kunne straffes med henholdsvis 10 år (lederskab af kriminel organisation) og 5 år (  handlinger begå- et af enhver person, som forsætligt og med kendskab til enten formålet med organisati onen og dennes almindelige kriminelle virksomhed eller dens hensigt om at begå strafbare han d- linger aktivt deltager i organisationens kriminelle virksomhed) krav om, at forbrydelser, som er omfattet af forslaget, og som begås  inden for rammerne af en kriminel organisation, skal kunne straffes med strengere frihedsstraffe end dem, der ellers efter national ret kan anvendes for den pågældende forbrydelse mulighed for, at medlemslandene kan bestemme, at der kan ske strafnedsættelse i sager, hvor gerningsmanden har opgivet sin kriminelle virksomhed og samarbejder med myndighederne med henblik på at bidrage til sagens opklaring

- 4 - krav om, at juridiske personer kan gøres ansvarlige for handlinger med forbindelse til delta- gelse i en kriminel organisation og straffes med effektive sanktioner krav om, at medlemsstaterne – som minimum – skal have såkaldt strafferetlig jurisdiktion s- kompetence (dvs. skal kunne foretage strafferetlig forfølgning) i de tilfælde, hvor en strafbar handling helt eller delvis er begået på dens område, uanset hvor den kriminelle organ   isation er baseret eller udfører sin kriminelle virksomhed regler  om  koordination  af  retsforfølgning  og  beskyttelse  af  og  hjælp  til  ofre  for  organiseret kriminalitet. I overensstemmelse hermed indeholder forslaget mere specifikt følgende bestemmelser: Forslagets artikel 1 definerer en "kriminel organisation" som en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to personer, der handler i forening med henblik på at begå strafbare handlinger, som kan straffes med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af en maksimal varighed på mindst fire år eller en strengere straf, med henblik på direkte eller indire   k- te at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel. Det fremgår af bestemmelsen, at udtrykket "struktureret sammenslutning" omfatter en sa mmen- slutning, der ikke er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå en strafbar hand   ling. og  hvis  medlemmers  roller  ikke  nødvendigvis  er  formelt  defineret,  hvis  sammensætning  ikke nødvendigvis er fast, og hvis struktur ikke nødvendigvis er nærmere fastlagt. Artikel 2 fastsætter regler for, hvilke handlinger med forbindelse til deltagelse i en kriminel or- ganisation  som  skal  være  strafbare  i  medlemsstaterne.  Ifølge  bestemmelsen  omfatter  sådanne handlinger lederskab af en kriminel organisation samt handlinger begået af enhver person, som forsætligt og med kendskab til enten formålet med organisationen og dennes almindelige kr imi- nelle virksomhed eller dens hensigt om at begå strafbare handlinger aktivt deltager i organ isatio- nens kriminelle virksomhed, som defineret i rammeafgørelsens artikel 1, selv når denne person ikke deltager i den faktiske udførelse af de pågældende strafbare handlinger, og selv når de p  å- gældende strafbare handlinger ikke bliver udført, eller andre af organisationens aktiviteter, her- under ved at tilvejebringe oplysninger eller materielle midler, ved at rekruttere nye de ltagere og ved enhver form for finansiering af dens aktiviteter, vel vidende, at denne deltagelse vil bidrage til udførelsen af denne organisations kriminelle virksomhed.

- 5 - Efter artikel 3 er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at den maksimale strafferamme for leder- skab af en kriminel organisation som minimum er fængsel indtil 10 år.  For andre handlinger med forbindelse til deltagelse i en kriminel organisation skal den maksimale strafferamme  som mini- mum være fængsel indtil 5 år. Det følger endvidere af artikel 3, stk. 2, at strafbare handlinger, som defineret i artikel 1, der be- gås inden  for rammerne  af en kriminel organisation, skal kunne straffes med strengere fr iheds- straffe end dem, der ellers efter national ret kan anvendes for den pågældende forbr ydelse. Medlemsstaterne skal efter artikel 4 sikre, at der kan ske strafnedsættelse i situationer, hvor ger- ningsmanden  opgiver  sin  kriminelle  virksomhed  og  giver  de  administrative  eller  retslige  myn- digheder  oplysninger, som de ikke kunne have skaffet sig på anden vis,  og som kan bidrage til enten  at  forebygge  eller  begrænse  virkningerne  af  den  strafbare  handling,  at  identificere  eller retsforfølge medgerningsmænd, at fremskaffe bevismateriale, at fratage den kriminelle organisa- tion  ulovlige  ressourcer  eller  udbytte  af  dens  kriminelle  aktiviteter,  eller  at  forhindre  at  andre strafbare handlinger, som omfattet af rammeafgørelsens artikel 2, bliver begået. Artikel 5 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter bl.a.  medlemsstaterne  til  at  sikre,  at  juridiske  personer  kan  gøres  ansvarlige  med  hensyn  til  de handlinger,  der  er  omhandlet  i  artikel  2,  i  det  omfang  handlingerne  er  begået   på  vegne  af  den juridiske person af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person. Det følger endvidere af artikel 5, stk. 2, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor f.eks. utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser. Det anføres i artikel 5, stk. 3, at retsforfølgning af en juridisk person ikke udelukker, at en fysisk person retsforfølges parallelt hermed. Ifølge artikel 6 er medlemslandene forpligtede til at sikre, at der overfor juridiske personer kan anvendes sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling  og har afskrækkende virkning,  herunder bødestraf eller  administrativt idømte bøder eller  eventuelt an- dre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra offentlige  ydelser og tilskud og forbud mod at udøve kommerciel virksomhed. Artikel 7, der indeholder bestemmelser om straffemyndighed, forpligter bl.a. medlemsstaterne til at have strafferetlig jurisdiktionskompetence (dvs. medlemsstaterne skal kunne foretage straffe-

- 6 - retlig forfølgning) i tilfælde, hvor en strafbar handling helt eller delvis er begået på   medlemssta- tens område, uanset hvor den kriminelle organisation  i øvrigt er baseret eller udfører sin krimi- nelle virksomhed. I  tilfælde,  hvor  flere  medlemsstater  har  straffemyndighed,  bestemmer  artikel  7,  stk.  2,  at  med- lemsstaterne  skal  samarbejde  med  henblik  på  at  afgøre,  hvilken  medlemsstat  der  skal  for etage retsforfølgningen. Der skal i den forbindelse bl.a. tages hensyn til gerningsstedets beliggenhed, gerningsmandens  og  forurettedes  nationalitet  samt  på  hvilken  medlemsstats  territorium  ge r- ningsmanden blev fundet. I henhold til artikel 8 skal medlemsstaterne sikre, at efterforskning eller strafforfølgning  – i det mindste i de tilfælde, hvor de har territorial straffemyndighed  – ikke er betinget af, at den foru- rettede  har  indgivet  anmeldelse.  Endvidere  forpligtes  medlemsstaterne  til  –  ud  over  de  foran- staltninger, der er fastsat i Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbi ndel- se med straffesager (2001/220/RIA)  –  at træffe enhver mulig forholdsregel for at sikre passende hjælp til ofrets familie i forbindelse med straffesagen. Artikel 9 bestemmer, at rammeafgørelsen erstatter den fælles aktion af 21. december 1998 om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater (98/733/RIA). Artikel 10 og 11 vedrører gennemførelse og rapporter samt ikrafttræden. 3. Dansk ret 3.1. Generelt Straffeloven indeholder ingen særskilt bestemmelse, som kriminaliserer deltagelse i en kriminel organisation. Rammeafgørelsens  anvendelsesområde   er  i  artikel  1  angivet  som  strafbare  handlinger  med  en strafferamme på fængsel  af en maksimal varighed på mindst 4 år  , som er begået med henblik på direkte eller indirekte at opnå en økonom isk eller anden materiel fordel. En række bestemmelser i straffeloven må umiddelbart anses for omfattet af anvendelsesomr å det. Det drejer sig bl.a. om menneskesmugling under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 125 a, visse bestemmelser om pengefalsk, jf. §§ 166-167, dokumentfalsk af særlig grov karakter, jf. § 171,  jf.  §  172,  stk.  2,  grov  narkotikakriminalitet,  jf.  §  191,  rufferi  (bagmandsvirksomhed  i  for- hold til prostitution), jf. § 228, frihedsberøvelse for vindings skyld, jf. § 261, stk. 2, tyveri, un-

- 7 - derslæb, mandatsvig, afpresning, åger og skyldnersvig af særlig grov beskaffe nhed, jf. §§ 276 og 278 - 283, jf. § 286, røveri, jf. § 288, hæleri af særlig grov beskaffenhed, jf. § 290, stk. 2, brugsty- veri af motorkøretøj under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 293 a, 2. pkt., industrispio- nage  under  særlig  skærpende  omstændigheder,  jf.  §  299  a  og  ophavsretskrænkelser  af  særlig grov karakter, jf. § 299 b. I hvilket omfang straffelovsovertrædelser, som ikke direkte vedrører eller er beslægtet med beri- gelsesforbrydelser  – men som i det konkrete tilfælde er begået med henblik på at   styrke en kri- minel organisations virksomhed  – også  er omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde  (jf. formuleringen ”indirekte  at opnå en økonomisk eller anden materiel fo rdel”) fremstår  på det f o- religgende grundlag uklart. Såfremt dette er tilfældet, vil en række andre straffelovsove rtrædelser ligeledes  efter  omstændighederne  kunne  være  omfattet  af  rammeafgørelsen,  herunder  f.eks.  en række forbrydelser mod liv og legeme, jf. straffelovens kapitel 25 . Det skal i øvrigt bemærkes, at det i en række vedtagne EU-rammeafgørelser er fastsat, at det skal anses  for  en  skærpende  omstændighed,  hvis  der  er  tale  om  en  lovovertrædelse,  som  er  begået inden for rammerne af en kriminel organisation. Der kan herved bl.a. henvises til rammeafgørel- sen om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig in d- rejse og transit samt ulovligt ophold (2002/946/RIA), som er gennemført i dansk ret ved ændrin- ger i straffelovens bestemmelse om menneskesmugling (§ 125 a). 3.2. Straffelovens bestemmelser om forsøg og medvirken Efter straffelovens § 21 straffes handlinger, som tilsigter at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, når denne ikke fuldbyrdes, som  forsøg. I  henhold  til  straffelovens  §  23  omfatter  den  for  en  lovovertrædelse  givne  straffebestemmelse alle,  der  ved  tilskyndelse,  råd  eller  dåd  medvirker  til  at  begå  en  lovovertrædelse.  Tilskyndelse kan  f.eks.  bestå  i,  at  nogen  i  ord  eller  gerning  opfordr er,  opmuntrer  eller  frister  en  anden  til  at begå et strafbart forhold. Råd omfatter vejledning og vink, mens dåd omfatter al deltagelse i ge   r- ning. For  at  straffe  en  person  for  medvirken  efter  straffelovens  §  23  kræves,  at  den  pågældende  har haft forsæt til, at en forbrydelse bliver begået (forudsat, at der er tale om en forbrydelse, der kr æ- ver  forsæt).  Medvirkensforholdet  skal  være  rettet  mod  en  konkretiseret  forbrydelse  for  at  være strafbart,  idet  straffelovens  §  23  ikke  er  en  selvstændig  straffehjemmel,  men  blot  udvider  ger- ningsindholdet  i  de  enkelte  straffebestemmelser.  Hvis  en  person  således  ved  tilskyndelse,  råd eller dåd medvirker til at begå strafbare handlinger i almindelighed eller til at begå ikke nærmere

- 8 - konkretiserede    forbrydelser    af    en    vis    art,    kan    der    ikke    straffes    for    medvirken    efter § 23. 3.3. Straffelovens bestemmelser om sanktionsfastsættelse Straffelovens § 80, stk. 1, bestemmer, at der ved straffens udmåling skal lægges vægt på lo  vover- trædelsens  grovhed  og  på  oplysninger  om  gerningsmand en,  idet  der  samtidig  tages  hensyn  til ensartethed i retsanvendelsen. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hen- syn til den skade, fare og krænkelse, som er forbundet med lovovertrædelsen. For så vidt angår vurderingen  af  oplysninger  om  gerningsmanden  skal  der  tages  hensyn  til  dennes  almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter  gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen. Straffelovens § 81 fremhæver en række forhold, som i almindelighed skal indgå som skæ rpende omstændigheder ved straffastsættelsen. Opregningen i § 81 er inddelt således, at §  81, nr. 1, ret- ter sig mod virkningen af, at gerningsmanden tidligere er straffet for kriminalitet. § 81, nr. 2-6, angiver  generelle  forhold  ved  gerningen,  der  som  udgangspunkt  bevirker,  at  gerningens  straf- værdighed  forøges.  § 81,  nr.  7-9,  retter  sig  mod  den  skærpelse  af  en  gernings  strafværdighed, som normalt følger af, at gerningen er udvirket ved gerningsmandens misbrug af stilling, særligt tillidsforhold mv. eller udnyttelse af tredjemands underlegenhed. § 81, nr. 10-11, retter sig mod omstændigheder,  som  har  tilknytning  til  gerningsmandens  status  af  strafafsoner  eller  tidligere strafafsoner. Det fremgår af  § 81, nr. 2, at det i almindelighed indgå r som skærpende omstændighed, at ger- ningen er udført af flere i forening. Det følger endvidere af § 81, nr. 3, at det i almindelighed skal anses som skærpende omstændig- hed, at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Det indebærer sædvan- ligvis, at der tale om professionel eller mere systematisk kriminalitet med flere personer indblan- det,   f.eks.   organiseret   økonomisk   kriminalitet,  narkotikakriminalitet,   hælerivirksomhed   eller menneskesmugling.  Det  er  ikke  nødvendigt,  at  gerningsmanden  har  haft  en  særlig  vigtig  rolle ved  planlægningen  eller  udførelsen  af  den  omhandlede  kriminalitet,  og  bestemmelsen  vil  efter omstændighederne kunne omfatte personer, der indtager mere underordnede funktioner i en kri- minel organisation. I straffelovens § 82 fastsættes en række forhold, som i almindelighed skal indgå som formi lden- de omstændighed ved straffastsættelsen.  Opregningen i § 82 er inddelt således, at §  82, nr. 1-2, angår  gerningsmandens  alder.  §  82,  nr.  3,  vedrører  overskridelse  af  grænserne  for  en  objektiv

- 9 - straffrihedsgrund,  f.eks.  lovligt  nødværge.  § 82,  nr.  4-11,  retter  sig  mod  omstændigheder  ved gerningen eller gerningsmandens person henholdsvis under og efter gerningens foretagelse. § 82, nr. 12, vedrører betydningen af samtidig rettighedsfrakendelse mv. Endelig omhandler § 82, nr. 13 - 14, betydningen af sagsbehandlingstid og af den tid, der er gået, siden den strafb are handling blev foretaget. Det fremgår af  § 82, nr. 8, at det i almindelighed skal anses som formildende omstændighed, at gerningsmanden  frivilligt  har  afværget  eller  søgt  at  afværge  den  fare,  der  er  forvoldt  ved  den strafbare handling. Efter  §  82,  nr.  9,  skal  det  endvidere  som  hovedregel  anses  som  formildende  omstændighed,  at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Endelig  foreskriver  § 82,  nr.  10,  at  det  i  almindelighed  må   anses  som  formildende  omstændig- hed,  at  gerningsmanden  har  givet  oplysninger,  som  er  afgørende  for  opklaringen  af  strafbare handlinger  begået  af  andre.  Bestemmelsen  er  ikke  begræn set  til  bestemte  sagstyper,  herunder sager, som gerningsmanden selv har været involveret i. Straffelovens § 83 bestemmer herudover, at straffen kan nedsættes under den foreskrevne straffe- ramme,  når  oplysninger  om  gerningen,  gerningsmandens  person  eller  an dre  forhold  afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Bestemmelsen er ikke begrænset til omstændigheder, der foreligger ved den strafbare handlings foretagelse.  Også  senere  indtrådte  omstændigheder  kan  bevi  rke  strafnedsættelse  eller  strafbort- fald,  jf.  eksempelvis  de  ovennævnte  forhold  omtalt  i  § 82,  nr.  9-10.  Spørgsmålet  om,  hvorvidt formildende  omstændigheder  ved  gerningen,  gerningsmandens  person  eller  andre  forhold  skal føre til reduceret straf eller som følge af forholdets særlige karakter til strafbortfald, beror på en konkret vurdering. Ved pådømmelsen af flere lovovertrædelser  fremgår det af straffelovens § 88, stk. 1, at der  i al- mindelighed  skal  fastsættes  en  fælles  straf  inden  for  den  strengeste  af  de  strafferammer,  som kommer i betragtning. Efter § 88, stk. 1, 2. pkt., er der dog mulighed for, under særdeles skær- pende omstændigheder, at fastsætte en straf der overstiger den strengeste relevante strafferamme med indtil det halve. 3.4. Strafansvar for juridiske personer

- 10 - Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for overtrædelser af straffeloven. Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med bøde. Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber m.v. omfatter enhver juri- disk  person,  herunder  bl.a.  statslige  myndigheder,  medmindre  andet  er  bestemt.  Statslige  myn- digheder kan dog alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virkso m- hed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private, jf. straffelovens § 27, stk.  2.  Myndigheders  bødeansvar  omfatter  således  ikke  handlinger,  der  må  opfattes  som  led  i myndighedsudøvelse. Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for en juridisk person forud- sætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en e ller fle- re til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte reglerne om strafansvar for  juridiske  personer  i  straffeloven,  er  forudsat,  at  virksomhedsansvaret  som  udgangspunkt  er det primære, udelukker bestemmelserne ikke, at der tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske personer.  I  Retsudvalgets  betænkning  over  lovforslaget  afgivet  den  7.  maj  1996  (Folketingsti- dende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det i øvrigt anført, at Retsudvalgets flertal har bemærket sig, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel en virksomhed som en overordnet kan straffes. Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 5/1999 fastsat nærmere retningslinier til anklagemyndig- heden om valg af ansvarssubjekt i tilfælde, hvor anklagemyndigheden finder at kunne gennemfø- re  en  straffesag  mod  en  juridisk  person  og  en  eller  flere  enkeltpersoner  i  anledning  af  samme forhold. Det fremgår heraf, at der som udgangspunkt rejses tiltale mod de n juridiske person som sådan, men at der tillige kan være anledning til at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, bl.a. såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt. 3.5. Straffemyndighed Reglerne om dansk straffemyndighed er fastsat i straffelovens §§ 6-12 . Dansk straffemyndi ghed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske stat, jf. straffelovens § 6, nr. 1 (territorialprincip- pet).  I  bestemmelsen  kan  der  ikke  indlægges  et  krav  om,  at  hele  den  kriminelle  virksomhed  er foretaget i den danske stat, for at der er dansk straffemyndighed. Når blot en del af virksomheden er foretaget her i landet, må forholdet antages at være undergivet dansk straff emyndighed efter bestemmelsen.

- 11 - Det  følger  endvidere  af  straffelovens  §  9,  at  i  de  tilfælde,  i  hvilke  en  handlings  strafbarhed  af- hænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som for  e- taget dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde (virkningsprincippet). Herudover fastslå r straffelovens § 8, at der efter omstændighederne er dansk straffemyndighed i forhold til handlinger foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Det gælder efter § 8, nr. 5, bl.a. handlinger uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden  hører  hjemme,  når  handlingen  er  omfattet  af  mellemfolkelig  overen skomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning. 3.6.Efterforskning og påtale Efter retsplejelovens § 742 iværksætter politiet efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige er b egået. Ingen  af  de  i  punkt  3.1.  nævnte  forbrydelser  er  undergivet  privat  påtale  eller  betinget  offentlig på tale. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslagets artikel 2 i den nuværende formulering vil muligvis kunne nødvendiggøre ændringer af straffelovens  medvirkensregler,  jf.  herved  kravet  i  bestemmelsens  litra  b  om  kriminalisering  af ”handlinger  begået  af  enhver  person,  som  forsætligt  og  med  kendskab  til  enten  formålet  med organisationen og dennes almindelige kriminelle virksomhed ……., aktivt deltager i organisatio- nens kriminelle virksomhed som defineret i artikel 1”. Strafferammekravene i  forslagets artikel 3, stk. 1, vil nødvendiggøre ændringer af straffeloven, idet de foreslåede strafferamme r  henholdsvis for ledelse af og deltagelse i en kriminel organisa- tion i en række tilfælde vil overstige strafferammen for de pågældende  lovovertrædelser i dansk ret. En gennemførelse af forslagets artikel 3, stk. 2, vil ligeledes kræve lovændringer, eftersom den omstændighed, at en forbrydelse er begået inden for rammerne af en kriminel organisation  - efter dansk ret -  ikke i sig selv kan medføre strafskærpelse udover den almindelige strafferamme, der gælder for den pågældende  forbrydelse, jf. punkt 3.3 ovenfor.

- 12 - De  øvrige  bestemmelser  i  forslaget  til  rammeafgørelse  skønnes  ikke  at  nødvendiggøre  lov- ændringer. Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. 5. Høring Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Præsidenten  for  Retten  i  Århus,  Præsidenten  for  Re  tten  i Odense,  Præsidenten  for  Retten  i  Aalborg,  Præsidenten  for  Retten  i  Roskilde,  Den  Danske Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Rigspolitichefen,  Rigsad- vokaten,  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet,  Politidirektøren  i  København,  For- eningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Københavns Universitet, Århus Unive  r- sitet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder. 6. Nærhedsprincippet I  begrundelsen  for  forslaget  er  der  af  Kommissionen  redegjort  for  de  seneste  års  overvejelser vedrørende bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder bl.a. EU’s strategi for forebyggel- se  og  bekæmpelse  af  organiseret  kriminalitet  for  begyndelsen  af  det  nye  årtusind  (2000/C 124(01)) samt Kommissionens meddelelse af 29. marts 2004 om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terrorisme og andre former for grov kriminalitet.      I meddelelsen har Kommissionen lagt op til, at den gældende fælles aktion af 21. december 1998 om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlems- stater (1998/733/RIA) skal erstattes af en rammeafgørelse, som efter Kommissionens opfattelse vil gøre det muligt at sikre den nødvendige samordning af bekæmpelsen af kriminelle grupper.   Kommissionen er af den opfattelse, at målene for den pla nlagte retsakt ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene, men bedre kan gennemføres på union splan. Kommissio- nen finder således, at  Unionen kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprin- cippet, jf. forslagets betragtning 7. Efter regeringens opfattelse må n ærhedsprincippet anses for overholdt, da formålet med forsl aget er at styrke EU’s indsats mod organiseret kriminalitet, der meget ofte er af grænseoverskridende

- 13 - karakter, gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende strafbare handlinger med forbindelse til deltagelse i en kriminel organisation samt ved fastsættelse af krav til de strafferetlige sanktioner på omr å det. 7. Andre medlemsstaters kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til for- slaget. 8. Foreløbig dansk holdning Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt  – hvor den igangsatte høring ikke er endelig afsluttet – ikke at burde tage stilling til de væsentlige spørgsmål, som forslaget giver anledning til, herunder navnlig med hensyn til en eventuel udvidelse af straffelovens regler om medvirken og en forhøjelse af strafferammerne for en række lovovertrædelser. 9. Orientering af andre af Folketingets udvalg Grundnotatet om forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsu dvalg.