JustitsministerietJustitsministe- rietJustitsministerietJustitsministe- rietJustitsministeriet AdministrationsafdelingenAdministrationsafdelingenAdmi- nistrationsafdelingenAdministrationsafdelingenAdministrationsaf- delingen Dato 1. marts 20051. marts 20051. marts 20051. marts 200511. april 2005 Kontor: Budget- og Planlæ gningskon- toretBudget- og Planlæ g- ningskontoretBudget- og Planlæ gningskontoret- Budget- og Planlæ gningskon- toretBudget- og Planlæ g- ningskontoret Sagsnr.: 2005-020-00152005-020- 00152005-020-00152005-020- 00152005-020-0015 Dok.: LHL40007LHL40007LHL40 007LHL40007LHL40007 Slotsholmsgade 10Slotsholmsgade 10Slotsholmsgade 10Slotsholmsgade 10Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 4033 92 33 4033 92 33 4033 92 33 4033 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K.1216 København K.1216 København K.1216 Køben- havn K.1216 København K. Telefax: 33 93 35 1033 93 35 1033 93 35 1033 93 35 1033 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk O P L Æ G til målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager 1. Baggrund Den 4. juni 2004 vedtog Folketinget Folketingsbeslutning nr. B 82 om forbedring af voldtægtsof- res retsstilling før og under retssagen. Det fremgår heraf ,  at sagsbehandlingstiden for voldtægts- sager skal nedbringes og på samme måde som for voldssager være omfattet af en konkret må   l- sætning for sagsbehandlingstiden. Den  eksisterende  ordning  vedrørende  voldssager  indebærer,  at  der  er  fastsat  særskilte  målsæ t- ninger  for  sagsbehandlingstiden  ved  politiet  og  anklagemyndigheden,  ved  domstolene  og  i  kri- minalforsorgen.

- 2 - Voldtægtssager kan ikke umiddelbart sammenlignes med voldssager, idet voldtægtssager  gene- relt  er  vanskeligere  at  efterforske  og  indebærer  flere  tidskrævende  efterforsknings-  og  sagsbe- handlingsskridt end voldssager. I voldtægtssager vil der således ofte kunne være behov for flere genafhøringer,  indhentelse  af  retsmedicinske  erklæringer,  DNA-undersøgelser  samt  gennemfø- relse  af  mentalundersøgelser  og  –  i  forbindelse  med  eventuel  afsoning  af  fængselsstraf  –  for nærmere  undersøgelser  med  henblik  på  visitation  til  behandling  efter  de  ordninger,  der  gælder for sædelighedskriminelle. De omhandlede forhold må indgå ved fastsættelsen af målsætninger    for sagsbehandlingstiden på voldtægtsområdet, idet der ikke bør opstilles frister, som er så korte, at de enten må tilsid   esættes i et betydeligt antal tilfælde eller kan føre til, at sager fremmes på et grundlag, som medfører en væsentlig risiko for, at skyldige går fri  eller at uskyldige dømmes. Omvendt må fr ister for sags- behandlingstiden naturligvis søges fastsat således, at målsætningerne kan sikre den ønskede o  p- mærksomhed om prioriteringen af sagerne og kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingsti- den. I voldtægtssager vil situationen samtidig ofte – og betydeligt oftere end i voldssager – være den, at sigtede er varetægtsfængslet, hvorfor sagerne allerede af den grund vil være højt prioriteret og undergivet særlige krav til hurtig behandling. Justitsministeriet har drøftet den nærmere tilrettelæggelse af en konkret ordning vedrørende be- handlingen af voldtægtssager med politiet og anklagemyndigheden, domstolene og kriminalfor- sorgen. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at målsætnin  ger for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager vil kunne fastsættes som nedenfor beskrevet, således at der også på dette o   mråde etableres en ordning med frister for sagsbehandlingen ved henholdsvis politiet og anklagemyn- digheden, domstolene og kriminalforsorgen – svarende til den eksisterende ordning i voldssager. 2. Afgrænsning af ordningen Justitsministeriet finder, at en ordning på dette område generelt bør omfatte alle sager om ove  r- trædelse af straffelovens § 216 ogeller   forsøg herpå , jf. § 21, herunder sager om overtrædelse af straffelovens § 216, jf. § 224 (anden kønslig omgængelse end samleje) og § 216, jf. § 225 (køns- lig omgængelse med en person af samme køn). Ordningen bør – i lighed med ordningen for voldssager – omfatte sager, hvor hovedforholdet er en overtrædelse af  en af de ovenfor nævnte bestemmelser. Som følge af  voldtægtskriminalitets særdeles alvorlige karakter vil dette selvsagt oftest være tilfældet, og ordningen vil således også skulle omfatte sager, hvor der er begået anden kriminalite t i tilknytning til voldtægten

- 3 - –  eksempelvis  frihedsberøvelse  af  offeret  eller  efterfølgende  trusler  mod  offeret  –  idet  sådanne lovovertrædelser ikke i sig selv kan antages at påvirke behandlingen af voldtægtssagen væsen t- ligt. Endvidere vil ordningen naturligvis skulle omfatte sager, hvor der i øvrigt måtte indgå fo  r- hold vedrørende mindre alvorlig kriminalitet begået uden sammenhæng med voldtægtsforholdet , hvis karakteren af disse forhold ikke medfører en særlig omfattende og langvarig efterforskning. Tilfælde, hvor en sag – udover et voldtægtsforhold – omfatter anden alvorlig kriminalitet even- tuelt begået uden sammenhæng med voldtægtsforholdet, og hvor denne kriminalitet i væsentlig grad vil have betydning for behandlingen af sagen, eksempelvis røverier, anden grovere berigel- seskriminalitet eller adskillige voldsforhold, vil derimod ikke være egnede til at indgå ved vurd e- ringen og fastsættelsen af de målsætninger, der i øvrigt bør tilstræbes for behandlingen af vol d- tægtssager. Sådanne sagskomplekser  bør derfor ikke omfattes af ordningen. Det bemærkes dog, at de nævnte forhold ikke vil have betydning i forhold til målsætni ngerne for Kriminalforsorgen. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at ordningen – som det også er tilfældet med or d- ningen for voldssager –  bør omfatte alle de voldtægtssager, der ved domstolene behandles som byretssager. Herved vil ordningen komme til at omfatte langt størstedelen af alle voldtægtssager. De sager, der behandles ved nævningeting for landsretten, er enkeltstå ende og vil oftest omfatte anden alvorlig kriminalitet af væsentlig betydning for sagens behandling, f.eks. drab eller forsøg herpå i forbindelse med voldtægten . Sådanne  særligt tidskrævende sager vil derfor som ovenfor anført ikke være egnede til at indgå  ved vurderingen og fastsættelsen af generelle målsætninger for behandlingen af voldtægtssager. 3.Målsætning for politiet og anklagemyndigheden En række forskellige forhold vil som indledningsvis omtalt kunne være af afgørende betydning for  den  tid,  der  medgår  til  politiets  efterforskning  og  anklag emyndighedens  behandling  af  en voldtægtssag.  Sagsbehandlingstiden  i  voldtægtssager  vil  derfor  i  høj  grad  bero  på   –  og  kunne variere meget betydeligt efter – hvilke af sådanne forhold, der indgår i den enkelte sa  g. Det ville på den baggrund  kunne overvejes, om en generel målsætning for sagsbehandlingst iden i voldtægtssager eventuelt burde fastsættes således, at der  blev foretaget fradrag for særlige, lang- varige  led  i  sagsbehandlingen,  eksempelvis  DNA-profilanalyser  og  mentalundersøgelser.  Ved vur deringen af en sådan ordning må imidlertid indgå, at den vil være mindre egnet til at give et reelt billede af sagsbehandlingstiden, herunder som den opleves af offeret, og at det i øvrigt vil kunne være vanskeligt at opgøre den tid, der i givet fald skulle fradrages, idet sagsskridt af den omhandlede karakter i de fleste tilfælde helt eller delvist vil blive søgt gennemført sideløbende med anden sagsbehandling.

- 4 - Justitsministeriet  finder  derfor,  at  målsætningerne   bør  fastsættes  for  den  samlede  sagsbehand- lingstid uden sådanne fradrag for bestemte led i sagsbehandlingen, og at der ved fastsættelsen af målsætninger i stedet (og alene)  bør sondres mellem sager, hvor der skal gennemføres mentalun- dersøgelse og ske forelæggelse for Retslægerådet, og s ager, hvor dette ikke er tilfældet. Sagsbehandlingstiden  vil  som  for  voldssager  skulle  regnes  fra  tidspunktet  for  identifikation  af den formodede gerningsmand (sigtelsestidspunktet), og til sagen fremsendes til retten til doms- forhandling. Målsætning en  for  den  samlede  sagsbehandlingstid  ved  politiet  og  anklagemyndigheden  bør  på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt kunne fastsættes til 60 dage, og målsætningen i sager, hvor der skal gennemføres mentalunder søgelse og ske forelæggelse for Retslægerådet, til  4 måneder .   Rigsadvokaten  har  påpeget,   at  man  må   være  opmærksom  på,  at  sådanne  målsætni   nger  i  givet fald i en række tilfælde ikke vil kunne opfyldes, idet gennemførelsen af nødvendige undersøgel- ser, eksempelvis DNA-profilanalyser, i sig selv vil kunne have en sådan varighed, at må  lsætnin- gen overskrides, eller fordi en sag kan omfatte flere forhold og/eller gerningsmænd, og derfor vil særligt tidskrævende. For  at  sikre  en  prioritering  af  og  nedbringelse  af  sagsbehandlingstiden  i  voldtægtssager  er  det imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der i første omgang bør fastsættes de angivne må lsæt- ninger for den samlede sagsbehandlingstid ved politiet og anklagemyndigheden. De forhold, som Rigsadvokaten har peget på,  må  efter Justitsministeriets opfattelse fremhæves og indgå i forbi n- delse med vurderingen af målsætningernes opfyldelse, jf. nedenfor under pkt.  6. I lyset heraf vil det på et senere tidspunkt kunne  overvejes, om ordningen bør tilpasses yderligere, så der i højere grad tages højde for sådanne forhold .     4.Målsætning for domstolene En målsætning for sagsbehandlingstiden ved domstolene bør i voldtægtssager  – som i voldssa- gerne – omfatte den tid, der medgår fra rettens modtagelse af anklageskrift et (eller i tilståelse ssa- ger retsmødebegæringen) og indtil domsafsigelsen. De særlige forhold, der i voldtægtssager vil kunne have betydning for sagsbehandlingstiden ved politiet og anklagemyndigheden, vil efter omstændighederne tilsvarende kunne indebære en for- længelse af sagsbehandlingstiden ved domstolene. Det gælder navnlig i forhold til gennemførel- sen  af  en  eventuel  person-  eller  mentalundersøgelse  i  tilfælde,  hvor  spørgsmål  herom  opstår  i forbindelse med rettens behandling af sagen, eller hvor undersøgelsens resultat eller Retslægerå- dets udtalelse endnu ikke foreligger ved rettens modtagelse af sagen.

- 5 - Herudover vil der naturligvis under den retlige behandling af en sag kunne opstå spørgsmål om andre sagsskridt, f.eks. gennemførelse af supplerende bevismæssige undersøgelser. Der vil også  i voldtægtssager som i andre sager  være tilfælde, hvor udeblivelse, lovligt forfald eller forsvarer- skift kan have væsentlig betydning for sagsbehandlingstiden. Justitsministeriet  finder  –  på  samme  måde  som  med  hensy  n  til  målsætningerne  for  politiet  og anklagemyndigheden – at sådanne forhold vil kunne fremhæves og indgå i en vurdering af må   l- sætningernes opfyldelse, og at det på grundlag heraf  i givet fald må  overvejes, om der mere ge- nerelt kan være behov for at tilpasse ordningen for så vidt angår målsætningerne for domst   olenes sagsbehandling på dette område. Det er på den angivne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en målsætning for sagsbehan  d- lingstiden ved domstolene bør fastsættes til 37 dage (30 dage til berammelse og 7 dage til doms- forhandling) svarende til målsætningen i voldssager . 5.Målsætning for kriminalforsorgen I  en  betydelig  del  af  de  voldtægtssager,  hvor  der  efter  domfældelse  skal  ske  fuldbyrdelse  af fængselsstraf, vil der i forbindelse med domsafsigelsen være blevet truffet beslutning om, at den domfældte skal være frihedsberøvet, indtil straffuldbyrdelsen kan iværksættes. Direktoratet  for  KriminalforsorgenDet  vurderesr,  at  der  herudover  årligt  vil  være  ca.  20  vol d- tægtsdømte, der er på fri fod  efter dommen, og som derfor vil skulle indkaldes forlods til afso- ning i forbindelse med en fastsættelse af målsætninger på voldtægt  sområdet. Direktoratet har oplyst, at en målsætning om, at indsættelse til afsoning skal ske inden 30 dage efter fuldbyrdelsesordren – svarende til ordningen i voldssager – foreløbigt vurderes at ville kun- ne gennemføres inden for rammerne af kapaciteten i visitations- og observationsafdelingen i An- stalten ved Herstedvester. Direktoratet har dog samtidig peget på, at fastsætte lsen af en sådan målsætning i enkeltstående tilfælde vil kunne betyde, at der kan være behov for at udskyde indsættelsen i visitationsafdelin- gen for enten de voldtægtsdømte eller for andre dømte, der er indkaldt hertil – afhængig af hvor- dan ordningen nærmere tilrettelægges – således at de pågældende midlertidigt vil få en ventetid til denne afdeling under almindelig afsoning eller under ophold i arresthus. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at der på det foreliggende grundlag bør fastsæ ttes en målsætning om, at indsættelse til afsoning også i voldtægtssager skal ske inden   30 dage efter fuldbyrdelsesordren.

- 6 - Hvis det i praksis  viser sig nødvendigt at udskyde indsættelser til visitationsafdelingen for vold- tægtsdømte eller andre dømte, må dette  indgå i en kommende vurdering af behovet for tilpa snin- ger af ordningen på kriminalforsorgens område. 6. Indberetning og orientering I forbindelse med fastsættelsen af målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager vil der skulle tilrettelægges en indberetnings- og orienteringsordning, som sikrer, at der følges op på , i hvilket  omfang  målsætningerne  opfyld es,  og  som  kan  danne  grundlag  for  en  vurdering  af,  om ordningen på de respektive områder   bør tilpasses, eller om der i øvrigt måtte være b ehov for nye initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden  i voldtægtssager. Efter Justitsministeriets opfattelse vil en sådan indberetning og orientering mest hensigtsmæ ssigt kunne ske i sammenhæng med ordningen i voldssager, således at oriente ring om og vurdering af opfyldelsen  af  målsætningerne  i  voldtægtssager  indgå  r  i  de  årlige  redegørelser  til  Folk etingets Retsudvalg – første gang ved udgangen af i år  (for 2. halvår af 2005 ). Da redegørelserne er base- ret på data fra 1. halvår af det pågælde   nde kalenderår, vil en samlet redegørelse til udvalget o m- fattende både voldssager og voldtægtssager kunne afgives til udvalget første gang ved udgangen af næste år. Der vil imidlertid forinden kunne afgives en særskilt  redegørelse om behandlingen af voldtægtssager baseret på data fra 2. halvår af 2005. Udmøntningen af den skitserede ordning vil som i voldssagerne ske ved nærmere forskrifter fast- sat  på  de  respektive  områder  af  henholdsvis    Rigsadvokaten,  Domstolsstyrelsen  og  Direktoratet for Kriminalforsorgen.