Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0033 Dok.: CHA40043 Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. + bilag Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk 1. Den 4. juni 2004 blev forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstil- ling før og under retssagen vedtaget. Folketingsbeslutningen bygger på et privat beslu tningsfor- slag (B 82). Folketingsbeslutningen indebærer, at justitsministeren i folketingsåret 2004 -05 skal fremkomme med initiativer, der forbedrer voldtægtsofres retsstilling i voldtægtssager før og under retssagen, herunder de nødvendige forslag til lovændringer på en række punkter. Beslutningsfo rslagets pkt. 4 vedrører Erstatningsnævnets praksis i relation til anvendelsen af offererstatningslovens § 10. 2. I besvarelsen af 4. maj 2004 af spørgsmål nr. 7  af 24. marts 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende  beslutningsforslaget  (B  82  –  bilag  7)  redegjorde  jeg  for  Erstatningsnævnets  praksis for så vidt angår voldtægtssager og anvendelsen af offererstatningslovens § 10. På ba ggrund af pkt. 4 i folketingsbeslutningen om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen, anmodede jeg den 2. juli 2004 Erstatningsnævnet om at gennemgå de s ager om voldtægt eller forsøg herpå, der blev behandlet i  nævnet i 2003. 3.  Erstatningsnævnet  har  oplyst,  at  da  nævnet  i  marts  2004  fik  et  nyt  elektronisk  sagsbehand- lingssystem, har det ikke været praktisk muligt for Erstatningsnævnet at  identificere de enkelte sager  om  voldtægt  og  forsøg  herpå,  som  nævnet i  2003  tra f  afgørelse  i.  Ligeledes  har  det  ikke været  muligt  at  identificere  de  omkring  100  sager,  hvori  nævnet  i  2003  meddelte  afslag  på  e r- statning på grund af for se n politianmeldelse, jf. offererstatningslovens § 10. Erstatningsnævnet  har  på  den  baggrund   i  stedet  foretaget  en  manuel  gennemgang  af  3.280  an- søgninger,  som  nævnet  modtog i  2003 .  Det  bemærkes,  at  politiets  akter  returneres  til  politiet  i forbindelse  med  Erstatningsnævnets  afgørelse  om,  hvorvidt  en  sag  er  omfattet  af  offererstat- ningsloven.  Erstatningsnævnet  har  til  brug  for  denne  undersøgelse  ikke  rekvireret  akterne  fra

- 2 - politiet   på   ny.   Erstatningsnævnet   har   kun   i   de   tilfælde,   hvor   det   har   haft   betydning   fo r Erstatningsnævnets stillingtagen til sagen, noteret på sagen, om der har været rettet henvendelse til et center for voldtægtsofre og hvornår. Erstatningsnævnet har oplyst, at dette kun har været tilfældet i 20 af de i alt 115 modtagne sager om overtrædelse af straffelovens § 216 eller forsøg herpå. Af disse 20 sager var der i  5 sager sket henvendelse  til  et  center  for  voldtægtsofre  inden  24  timer  efter  overgrebet  havde  fundet  sted, mens  der  i  de  øvrige  15  sager  var  sket  henvendelse  til  et  center  for  voldtægtsofre  senere  eller ikke forelå oplysninger om, hvornår he  nvendelsen var sket. Af nævnets undersøgelse fremgår  endvidere følgende: Af de 3.280 sager, som erstatningsnævnet modtog i 2003, blev der i 72 sager meddelt afslag på grund af for sen anmeldelse til politiet, jf. offererstatningslovens § 10. Af de 72 sager vedrørte 2 sager overtrædelse af straffelovens § 216 eller forsøg herpå. Ingen af de forurettede i de 2 sager, hvor nævnet meddelte afslag på erstatning med henvisning til for sen anmeldelse, havde efter de oplysninger, som erstatningsnævnet ligger inde med, inden 24 timer efter hændelsen rettet henvendelse til et center for voldtægtsofre. Erstatningsnævnet har om de to sager oplyst følgende: ”Den ene sag vedrørte en 44-årig kvinde. Kvinde n tog en fredag eftermiddag direkte fra sit arbejde til en kro, hvor hun mødtes med nogle bekendte. Hun opholdt sig på kroen  frem  til  lukketid  kl.  24.00.  Da  hun  forlod  kroen,  var  hun  efter  eget  udsagn ”stinkende  stiv”.  Fra  kroen  tog  kvinden  og  hendes  bekendte  videre  til  en  café.  Det næste kvinden herefter huskede var,  at hun vågnede op på sin bopæl næste morgen kl. 11.00. Hun var helt afklædt, hendes tøj lå spredt omkring i boligen. Fra kvindens pung manglede 17-1800 kr. Endvidere var hendes søns mobiltelefon stjå let. Kvinden følte sig øm forskellige steder på kroppen, men havde ingen blå mæ  rker eller lignen- de. Kvinden sundede sig en times tid til halvanden og i den forbindelse fik hun svag erindring om en mandsperson, der skubbede hende hårdt ba gover og ned på hendes seng. Hun var derfor overbevist om, at hun måtte have v æret ude for noget ”seksu- elt”. Hun ringede rundt til sine bekendte for at høre, om de vidste noget nærmere om, hvad der var sket, men de forklarede alle, at de var taget hjem før kvinden, der sål e- des var blevet alene tilbage på caféen. Kvinden opholdt sig yderligere nogle timer i sin lejlighed, hvorefter hun gik i bad og tog  rent  tøj på. Herefter tog hun hen til en veninde. Medens hun opholdt sig hos veninden, havde hun kontakt med ejeren af ca- féen, der fortalte, at han havde bedt to mænd hjælpe ansøger ind i en t axa. Kvinden talte også med ejeren af caféen om, at ejeren havde nogle billeder af caféens stamg   æ- ster, der måske kunne hjælpe kvinden med at ide ntificere en eventuel gerningsmand. Kvinden tog derfor hen til caféen på ny lørdag aften.

- 3 - Først tirsdag kl. 13.00 anmeldte kvinden til politiet, at hun formodede sig voldtaget. Hun  oplyste  i  den  forbindelse,  at  hun  siden  lørdag  havde  vasket  det  tøj,  hun  havde haft på om  fredagen. Der foreligger ingen oplysninger i sagen om, at kvinden skulle have henvendt sig på et center for voldtægtsofre forud for anmeldelsen til politiet. Nævnet  afslog  kvindens  ansøgning  om  erstatning  efter  offererstatningslovens  §  10, stk. 1. I begrundelsen herfor hedder det bl.a.: ”Nævnet finder ikke, at anmeldelse af forholdet til politiet 3 døgn og 11 timer efter, at forholdet er begået, kan anses for anmeldelse uden un ødigt ophold. Efter nævnets praksis anses dette for at være inden for 24 timer, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Nævnet finder ikke, at der efter de oplysninger, som nævnet har, er tale om et sådant tilfælde, at nævnet efter lovens § 10, stk. 2, kan se bort fra den sene anmeldelse.” Den  anden  sag  vedrørte  en  27-årig  kvinde,  der  oplyste,   at  hun  havde  været  til  fest natten  til  lørdag  frem  til  kl.  04.00.  Fra  festen  tog  kvinden  videre  til  et  natværtshus, hvorfra hun fortsatte til en bar og muligvis også til et andet værtshus. Hun havde en kammerat med, men hun huskede ikke, om han havde været med alle stederne. Hele forløbet var lidt sløret. Omkring kl. 13.00 lørdag skulle kvinden på toile ttet. Hun gik ud  på  herretoilettet.  Hun  huskede  ikke,  om  der  var  nogen  på  toilettet,  da  hun  kom derud, eller om hun selv nåede at tisse, inden hun blev konta ktet af gerningsmanden. Hun huskede heller ikke, hvordan kontakten med gerningsmanden var forløbet, men på et tidspunkt stod hun med ryggen mod væggen og  en mand trængte  op i hendes skede.  Hun  huskede  ikke  nærmere  vedrørende  samlejet,  men  bagefter  havde  hun grædt. Da hun kom ud fra toilettet, så hun gerningsmanden og ville slå ham med en flaske. Inden hun nåede det, blev hun imid lertid smidt ud fra baren. En bekendt hjalp hende hjem og senere lørdag eftermiddag på skadestuen. På skadestuen blev kvinden opfordret til at henvende sig på Center for Voldtægt sofre, men det ønskede hun ikke. Hun  oplyste  videre,  at  hun  ikke  ønskede  at  anmelde  forholdet  for  nuværende,  men ville tænke over det. Kvinden blev i den anledning vejledt om i givet fald at kontakte Center  for  Voldtægtsofre  og  politiet.  På  skadestuen  blev  der  fore taget  undersøgelse af kvinden, herunder gynækologisk undersøgelse, ligesom der blev taget diverse prø- ver og podninger med henblik på konstatering af sædlegemer og eventuelle kønssy g- domme. Fra skadestuens side er diagnosen angivet som: ”Undersøgelse og obs efter påstået  voldtægt  eller  forføre  lse”.  Om  mandagen  henvendte  kvinden  sig  på   Center for Voldtægtsofre. Hun henvendte sig tillige mandag aften kl. 20.15 telefonisk til po- litiet, hvor det blev aftalt, at hun den næste dag, tirsdag, skulle henvende sig person- ligt med henblik på afh øring. Flere  vidner  i  sagen  forklarede,  at  kvinden  havde  siddet  i  baren  med  en  gruppe mænd,  som  hun  på  skift  sad  på  sk  ødet  af.  Flere  vidner  forklarede  også,  at  kvinden havde sagt, at hun ”havde dummet sig” eller noget lignende og efterfølgende forkla-

- 4 - ret, at hun var blevet voldtaget. Allerede på det tidspunkt var hun af vidnerne blevet opfordret til at anmelde forholdet til politiet. Foreholdt  vidnernes  forklaringer  forklarede  kvinden,  at  hun  ikke  kunne  tro,  at  hun skulle have opført sig som forklaret af vidnerne. Nævnet afslog kvindens ansøgning om erstatning både e fter offererstatningslovens § 1 (straffelovsovertrædelse ikke godtgjort) og § 10 (for sen anmeldelse). Det hedder i begrundelsen for afgørelsen blandt andet: ”Nævnet har herved lagt vægt på, at Deres klient ikke selv husker, hvo r- dan kontakten til gerningsmanden forløb. Deres klient kunne kun huske, at  hun  på  et  tidspunkt  stod  med  ryggen  mod  væggen,  og  at  en  mand trængte op i hende. På nær vidnet ... understøtter ingen vidner i sagen D e- res klients opfattelse af, at hun er blevet voldtaget. Nævnet  finder  derfor  ikke,  at  det  med  tilstrækkelig  sikkerhed  kan  anta- ges, at Deres klient har været udsat for voldtægt. ... Nævnet finder ikke, at anmeldelse til politiet 2 døgn efter, at forholdet er begået,  kan  anses  for  anmeldelse  uden  unødig  ophold.  Efter  nævnets praksis anses dette for at være inden 24 timer, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Nævnet finder ikke, at der efter de oplysninger, som nævnet har, er tale om et sådant tilfælde, at nævnet efter lovens § 10, stk. 2, kan ses bort fra den sene anmeldelse. Nævnet  har  ved  sin  afgørelse  lagt  vægt  på,  at  skad ejournal  af    ..  fra  ... Hospital,  hvoraf  det  fremgår,  at  Deres  klient  ikke  ønskede  at  anmelde forholdet til politiet på daværende tidspunkt.” ” Af  de  3.280  ansøgninger,  som  Erstatningsnævnet  i  alt  modtog  i  2003,  vedrørte  de  115  sager overtrædelse af straffelovens § 216 eller forsøg herpå.   I 97 af disse 115 sager udbetalte nævnet erstatning, mens nævnet i 18 af disse 115 sager me ddelte afslag på erstatning.  Som nævnt oven- for  blev  der  i  2  af  disse  18  sager  meddelt  afslag  på  grund  af  for  sen  anmeldelse  til  politiet,  jf. offererstatningslovens  §  10,  mens  der  i  16  sager  blev  meddelt  afslag  af  andre  grunde.  Erstat- ningsnævnet  har  anført,  at  ”andre  grunde”  f.eks.  kan  være,  at  politiet,  domstolene  eller  nævnet efter en nærmere undersøgelse og vurdering af sagen ikke med tilstrækkelig sikkerhed fandt det godtgjort, at straffeloven var overtrådt i forbindelse med en anmeldt epis ode. Erstatningsnævnet har videre oplyst, at i 32 af de 97 sager, hvori der blev ydet erstatning, var der sket politianmeldelse mere end 24 timer efter overgrebet. I ingen af disse 32 sager var der efter

- 5 - de  oplysninger,  som  nævnet  ligger  inde  med,  sket  henvendelse  til  et  center  for  voldtægtsofre inden 24 timer efter overgrebet. Af de øvrige 65 sager, hvor nævnet udbetalte erstatning som følge af overgreb i henhold til straf- felovens § 216 eller forsøg herpå, var der i  3 sager efter de oplysninger, som nævnet ligger inde med, sket henvendelse til et center for voldtægtsofre inden 24 timer efter overgrebet. På nedenstående oversigt er oplysningerne opstillet skematisk. Voldtægtssager og for sent anmeldte sager modtaget i 2003 (Undersøgelsen vedrører i alt 3.280 sager modtaget i Erstatningsnævnet i 2003) A. Sager vedrørende straffelovens § 216 (voldtægt) eller forsøg herpå 115 A.1. Heraf sager hvor der er giver erstatning 97 A.1.a. Heraf sager hvor anmeldelse er sket mere end 24 timer efter overgrebet 32 A.1.a.i. Heraf sager hvor der er sket henvendelse til et center for voldtægtsofre inden 24 timer efter overgrebet* Ingen A.1.b. Sager i øvrigt hvor der er sket henvendelse til et center for voldtægtsofre inden 24 timer efter overgrebet* 3 B. Sager der er afvist på grund af for sen anmeldelse 72 B.1. Heraf sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 216 (voldtægt) eller forsøg herpå 2 B.1.a. Heraf sager hvor der er sket henvendelse til et center for voldtægtsofre inden 24 timer efter overgrebet* Ingen * Kun i 20 af de 115 sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 216 (voldtægt) eller forsøg herpå er Ersta t- ningsnævnet i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt forurettede har rettet henvendelse til et center for voldtægtsof- re. 3.  Erstatningsnævnet  har  endelig  oplyst,  at  nævnet  allerede  i  dag  efter  offererstatningslovens  § 10, stk. 2, har  gode muligheder for i hver  enkelt  sag  at foretage  et konkret og individuelt skøn over  de  nærmere  omstændigheder  i  forbindelse  med  anmeldelsen.  Nævnet  kan  herunder  tage hensyn til en eventuel henvendelse til et center for voldtægtsofre og kan på baggrund af sagens samlede oplysninger tage stilling til, om der skal dispenseres fra 24-timers reglen. Nævnet hen- leder endvidere opmærksomheden på, at dispensationsadgangen er anvendt i næsten  30 pct. af de sager om overtrædelse af straffelovens § 216 eller forsøg herpå, som nævnet modtog i 2003 , og hvor der blev givet erstatning. Nævnet finder på den baggru nd ikke, at der umiddelbart er et be- hov for en særskilt dispensationsadgang i sager om overtrædelse af straffelovens § 216 eller for- søg herpå. Jeg  kan  tilslutte  mig  Erstatningsnævnet  synspunkter  og  finder  på   den  baggrund  ikke,  at  der  er behov for at foretage ændring af offererstatningsloven.

- 6 - Erstatningsnævnets udtalelse vedlægges til orientering. /