Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 29. marts 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0004 Dok.: CDH40174 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Oversigt over samlenotater vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområ- de, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den   14. april 2005. Side: 4-17 Dagsordenspunkt 1 Rådets  og  Europa -Parlamentets  forordning  om  indfø- relse af en europæisk betalingspåbudsprocedure (KOM (2004)  173  endelig). (B-punkt,  Justitsministeriet,  for- ventes  sat  på  dagsordenen  for  rådsmødet  med  henblik op  drøftelse  af  anvendelsesområdet  for  forsl aget  samt af en række proceduremæssige spørgsmål). 18-28 Dagsordenspunkt 2 Udveksling af oplysninger om straffedomme. (B-punkt, Justitsministeriet,   forventes   sat   på   dagsordenen   for rådsmødet med henblik på drøftelse). 29-50 Dagsordenspunkt 3 Rammeafgørelse  om  bekæmpelse  af  racisme  og  frem- medhad  (KOM(2001)  664).  (B-punkt,  Justitsministeri- et,  forventes  sat  på  dagsordenen  for  rådsmødet  med henblik på eventuel politisk enighed). 51-54 Dagsordenspunkt 4 Gennemførelsen  af  princippet  om  tilgængelighed.  (B- punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagordenen for rådsmødet  med henblik på drøftelse). 55-57 Dagsordenspunkt 5 Taskforcen  af  europæiske  politichefer.  (B-punkt,  Ju- stitsministeriet,  forventes  sat  på  dagsordenen   for  råd s- mødet  med  henblik  på  en   præsentation  af  den  rapport om operationelt samarbejde, som er udarbejdet af Task- forcen). 58-61 Dagsordenspunkt 6 Resolution  vedrørende  Kommissionens  meddelelse  til Rådet,  Europa -Parlamentet  og  Det  Europæiske  Øko- nomiske  og  Sociale  Udvalg  om  en  samlet  EU-politik Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 2 - mod  korruption.  (A-punkt,  Justitsministeriet,  forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på ve   d- tagelse). 62-64 Dagsordenspunkt 7 Europols  årsrapport  2004 .  (A-punkt,  Justitsministeriet, forventes  sat  på  dagsordenen  for  rådsmødet  med  he  n- blik på godkendelse). 65-66 Dagsordenspunkt 8 Europols  arbejdsprogram  for  2006.  (A-punkt,  Justits- ministeriet, forventes sat på dagsordenen for rådsm  ødet med henblik på godkendelse). 67-69 Dagsordenspunkt 9 Europols  budget  for  2006.  (A-punkt,  Justitsministeriet, forventes  sat  på  dagsordenen  for  rå  dsmødet  med  hen- blik på godkendelse). 70-73 Dagsordenspunkt 10 Samarbejdsaftale  mellem  Europol  og  Kroatien  om  ud- veksling  af  personoplysninger.  (A-punkt,  Justitsmini- steriet, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på godkendelse). 74-76 Dagsordenspunkt 11 Aktivitetsrapport   for   Den   Fælles   Kontrolinstans   for Europol   (oktober   2002   til   oktober   2004).   (A-punkt, Justitsministeriet,   forventes   sat   på   dagsordenen   for rådsmødet med henblik på, at Rådet noterer sig aktiv   i- tetsrapporten). 77-85 Dagsordenspunkt 12 Rådets  afgørelse  om  beskyttelse  af  euroen  mod  fals k- møntneri  ved  udpegelse  af  Europol  som  centralkontor for  bekæmpelse  af  euro-falskmøntneri.  (A-punkt,  Ju- stitsministeriet,  forventes  sat  på  dagsordenen  for  råd  s- mødet med henblik på politisk enighed) . 86-88 Dagsordenspunkt 13 Rådets afgørelse om tilpasning af vederlag og tillæg for Europols ansatte. (A-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på ve   d- tagelse). 89-91 Dagsordenspunkt 14 Oversigt over kompetente myndigheder, der har adgang til  direkte  søgning  i  SIS.  (A-punkt,  Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen med henblik på, at Rådet tager oversigten til efterretning). 92-95 Dagsordenspunkt 15 Kommissionens   program   for   de   finansielle   rammer (2007-2013)  vedrørende  retlige  og  indre  a nliggender. (A-punkt,  Justitsministeriet,  forventes  sat  på  dagso rde- nen  for  rådsmødet  med  henblik  på,  at  Kommissi  onen

- 3 - præsenterer sit forslag).

- 4 - Dagsordenspunkt 1: Rådets og Europa -Parlamentets forordning om indførelse af en euro- pæisk betalingspåbudsprocedure (KOM (2004) 173 endelig). Nyt notat Resumé På rådsmødet har formandskabet lagt op til en orienterende drøftelse af visse spørgsmål vedr   ø- rende forordningsforslaget, herunder navnlig om forslaget skal begrænses til sager med et græn- seoverskridende  element.  Rådets  Juridiske  Tjeneste  har  anført,  at  der  ikke  i  retsgrun dlaget  for forslaget  –  EF-traktatens  artikel  61,  litra  c,  jf.  artikel  65  –  er  fornøden  hjemmel,  i  det  omfang forslaget  ikke  er  begrænset  til  sager  med  et  [konkret]  grænseoverskridende  islæt.  Forslaget  er omfattet af det danske forbehold (retlige og indre anliggender). Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til subsidiaritetsprincippet og medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan- mark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdnin- ger til forslaget. Fra dansk side har man en overordnet positiv holdning til forslaget, der dog bør begrænses til sager med et egentligt grænseoverskridende element. 1. Baggrund Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet og Kommi   ssio- nen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der kan fremme et sm idigt ret- ligt  samarbejde  og  en  bedre  adgang  til  domstolene.  Indførelse  af  en  betalingspåbudspr ocedure, dvs. en særlig forenklet procedure til at opnå afgørelser om ubestridte krav (inkass oproces), var blandt de emner, som fremgår af listen over anbefalede lovgivningsin itiativer fra mødet. Den  30.  november  2000  vedtog  Rådet  et  ”Pro gram  med  foranstaltninger  med  henblik  på  ge n- nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil - og handelsretli- ge område”, hvor afskaffelse af eksekvaturproceduren (dvs. den mellemliggende pr ocedure, der kræves for at opnå ane rkendelse og fuldbyrdelse  af afgørelser afsagt i en anden medlemsstat) i relation til ubestridte krav udpeges som en af hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes regler vedrørende den civile retspleje i programmet nævnt som en hjælpefor- anstaltning, der på visse områder kan være en forudsætning for de ønskede fre  mskridt hen imod en gradvis afskaffelse af eksekvaturproceduren. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 5 - Kommissionen fremsatte på den baggrund i april 2002 et forslag til forordning om indf ørelse af et  europæisk  tvangsfuldbyrdelsesdokument  for  ubestridte  krav.  Forslaget  blev  vedtaget  den  21. april 2004. Desuden fremlagde Kommissionen i december 2002 en grønbog om en EF-procedure for beta- lingspåbud  og  om  foranstaltninger  til  forenkling  af  søgsmål  om  krav  af  mindre    værdi,  hvor Kommissionen  bl.a.  beskrev  de  modeller  for  en  betalingspåbudsprocedure  (inkassoproces),  der på nuværende tidspunkt findes i medlemsstaternes lovgivning. Kommissionen   har   nu   som   opfølgning   fremsat   et   forslag   af   19.   marts   2004   til   Europa- Parlamentets  og  Rå dets  forordning  om  indførelse  af  en  europæisk  betalingspåbudsprocedure. Proceduren  skal  efter  forslaget  gælde  i  såvel  rent  interne  (nationale)  sager  som  i  sager  med  et grænseoverskridende islæt. Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark  ikke  i  Rådets vedtagelse  af  foranstaltninger,  der  foreslås  i  henhold  til  afsnit  IV  i  EF  - traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender). Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag  er EF-Traktatens  artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bi n- dende for eller finde anvendelse i Danmark. Rådets Juridiske Tjeneste har imidlertid på foranledning af d  en  civilretlige komité under Rådet afgivet en udtalelse om det retsgrundlag, som forslaget bygger på. Det fremgår bl.a. af udtale  l- sen, at Rådets Juridiske Tjeneste ikke finder, at der  er tilstrækkeligt grundlag i artikel 61, litra c, jf. artikel 65, til forslaget, i det omfang reglerne i forslaget ikke er begrænset til at vedrøre sager med et grænseoverskridende islæt. Rådets  Juridiske  Tjeneste  anfører  endvidere,  at  det  efter  omstændighederne  vil  være  muligt  at regulere rent interne (nationale) sager i et (nyt) forslag med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308 (der  indeholder  hjemmel  til  at  udstede  retsakter,  der  er  påkrævet  for  at  virkeliggøre  Fæ llesska- bets mål, hvor ingen anden hjemmel findes) samtidig med at det foreliggende forslag b egrænses til sager med et grænseoverskridende islæt. Danmark er ikke bundet af og deltager ikke i vedta- gelsen af forslag fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308, hvis forslaget tilsigter at vir- keliggøre ét af de formål, der li  gger bag EF-Traktatens afsnit IV. På   rådsm  ødet   den   14.   april   2005   kan   der   forventes   en   orienterende   politisk   drøftelse   af spørgsmå let  om,  hvorledes  betingelsen  om,  at  retsakter  med  hjemmel  i  artikel  65  skal  have  et ”grænseoverskridende  islæt”,  nærmere  skal  fortolkes.  Endvidere  vil  formandskabet  muligvis lægge op til en orienterende politisk drøftelse af enkelte andre elementer i forslaget, jf. neden for

- 6 - en orienterende politisk drøftelse af enkelte andre elementer i forslaget, jf. neden for under pkt. 12. 2. Indhold Forslaget  sigter  imod  at  fastsætte  fælles  europæiske  regler,  der  skal  tjene  til  hurtig  og  effektiv inddrivelse af ubestridte krav. Proceduren indledes med, at en domstol eller anden kompetent myndighed på sagsøgers a nmod- ning  udsteder  en  betalingsmeddelelse  vedrørende  det  pågældende  forfaldne  pengekrav.  Bet a- lingsmeddelelsen  forkyndes  for  sagsøgte,  idet  denne  anmodes  om  enten  at  efterkomme  kravet eller bestride dette inden for en bestemt tidsfrist. Hvis sagsøgte undlader dette, bliver kravet ek- sigibelt (dvs. det vil kunne tvangsfuldbyrdes). Gør sagsøgte derimod indsigelse mod kravet, fort- sætter sagen som udgangspunkt som en almindelig retssag. Efter forslaget skal proceduren, som er  frivillig  for  fordringshaveren,  kunne  anvendes  både  på  græ  nseoverskridende  og  rent  interne sager. I henhold til artikel 1 skal forordningen finde anvendelse på det civil - og handelsretlige områ de, uanset  hvilken  domstol  eller  ret  der  er  kompetent.  Forordningen  finder  ikke  anvendelse  på spørgsmål  vedrørende  skat,  told  eller  administrative  anliggender  eller  på  formueforholdet  me  l- lem ægtefæller mv., konkurs, akkord og andre lignende ordninger samt social sikring. Forordningen har således samme anvendelsesområde som   Rådets forordning (EF) 44/2001 af 22. december  2000  om  retternes  kompetence  og  om  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af  retsafgørelser på det civil - og handelsretlige område ( Bruxelles I-forordningen) med den undtagelse, at voldgift ikke er undtaget fra anvendelsesområdet. Forordningen indeholder ikke særskilte kompetenceregler, og Bruxelles I-forordningens kompe- tenceregler  finder  således  anvendelse  i  grænseoverskridende  sager,  hvor  en  sagsøger  in dgi ver anmodning om et betalingspåbud.   Efter artikel 1, stk. 4, forstås der i forordningen ved ”medlemsstat” alle medlemsstater med un d- tagelse af Danmark (og Det Forenede Kongerige og Irland, hvis de vælger at stå ude nfor). Efter artikel 2 begrænses anvendelsen af den europæiske betalingspåbudsprocedure til inddr ivel- se af opgjorte og forfaldne pengekrav. Der er ikke fastsat nogen beløbsgrænse for pengekravets størrelse.

- 7 - Det er frivilligt at anvende betalingspåbudsproceduren, jf. artikel 2, stk. 2. Kred itor kan sål edes gøre brug af en anden procedure, der er til rådighed efter lo vgivningen i den pågældende me d- lemsstat  med  henblik  på  inddrivelse  af  krav  omfattet  af  betalingspåbudsprocedurens  anve  ndel- sesområde. Artikel  3  bestemmer,  at  anmodning  om  et  europæisk  betalingspåbud  indgives  ved  brug  af  en standardformular, som skal indeholde oplysning om: a)    parternes navne og adresser og den domstol, som anmodningen indgives til, b)   kravets størrelse, c)    rentesatsen og den periode, der kræves renter for (hvis der kræves renter af kravet), d)   søgsmålsgrunden, herunder en kort beskrivelse af de forhold, som påberåbes som grun   d- lag for kravet, herunder renter, og e)    en kort beskrivelse af mindst ét bevis, som vil kunne føres under en almindelig civil ret s- sag til støtte for kravet. Efter artikel 3, stk. 3, skal anmodningen underskrives af sagsøger eller dennes repræsentant. Un- derskrivelsen kan ske ved at anvende en avanceret elektronisk signatur, jf. artikel 2, stk. 2, i di- rektiv 1999/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer, hvilket gælder generelt i relation til dokumenter, der afgives som led i betalingspåbudsproceduren. Som  betingelse  for  udstedelse  af  et  europæisk  betalingspåbud  angiver   artikel  4,  at  den  valgte domstol skal undersøge, om kravet, der søges inddrevet, er omfattet af artikel 1 og 2, og at form- kravene til anmodningen i artikel 3 er opfyldt. Hvis en anmodning ikke opfylder formkravene i artikel 3, kan domstole i henhold til artikel 4, stk. 2, give sagsøger mulighed for at fuldstændiggøre eller berigtige anmodningen. Hvis  anmodningen  (eventuelt  efter  at  sagsøger  har  haft  mulighed  for  at  fuldstændiggøre  eller berigtige  anmodningen)  ikke  opfylder  kravene  i  artikel  4,  afviser  domstolen  ifølge  artikel  5  at udstede et betalingspåbud. En s å dan afvisning kan ikke påklages. En afvisning af at udstede et betalingspåbud udelukker ikke anvendelsen af en anden proced ure, f.eks. indledning af et almindeligt civilt søgsmål, med henblik på inddrivelse af kr  avet, jf. artikel 5, stk. 3. Det følger af artikel 6, at hvis anmodningen opfylder kravene i artikel 4, udsteder domstolen en europæisk betalingsmeddelelse ved brug af en standardformular.

- 8 - Betalingsmeddelelsen forkyndes for sagsøgte, jf. artikel 6, stk. 2. Forkyndelsen sker efter natio- nal ret, idet der dog – hvis sagsøgtes adresse ikke kendes med sikkerhed – ikke kan anvendes en forkyndelsesmetode, der ikke giver bevis for, at sagsøgte personligt har modtaget meddelelsen. I betalingsmeddelelsen skal sagsøgte oplyses om, at denne har mulighed for enten at betale sag- søgeren det krævede beløb, inklusive de krævede renter og/eller omkostninger, samt indgive en erklæring til retten, som informerer om betalingen, eller afgive svarskrift vedrørende kravet eller dele heraf. Fristen for svarskriftet er 3 uger fra forkyndelsen. Sagsøgte  skal  endvidere  have  oplysning  om,  at  domstolen  ikke  har  prøvet  kravets  berettigelse inden  udstedelsen  af  betalingsmeddelelsen,  og  at  domstolen  vil  afsige  en  eksigibel  afgørelse (dvs. en afgørelse der kan fuldbyrdes), medmindre domstolen inden for den angivne frist enten modtager en betalingserklæring eller et svarskrift. Efter artikel 6, stk. 5, har betalingsmeddelelsen samme virkning som en stævning med hensyn til afbrydelse af forældelsesfristen for det pågældende krav. Sagsøgte  kan  i  henhold  til  artikel  7  afgive  svarskift  enten  ved  brug  af  en  standardsvarformular eller på anden måde. Sagsøgte skal klart angive i svarskriftet, om denne bestrider det pågæ   ldende krav, men er ikke forpligtet til at angive grundene hertil. Virkningen af at afgive et svarskrift inden for fristen i artikel 6, der er 3 uger fra datoen for for- kyndelsen af betalingsmeddelelsen for sagsøgte, er fastsat i artikel 8. Herefter fortsætter sagen i overensstemmelse med de nationale regler for civile søgsmål, medmindre s agsøger i anmodnin- gen  udtrykkeligt  har  anført,  at  denne  i  så  fald  ønsker  sagen  hævet.  Overgangen  til  almindelig domstolsbehandling er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingsmeddelelsen er udstedt. Hvis retten ikke inden for fristen i art. 6, stk. 3, har modtaget et svarskrift eller en betalingserklæ- ring,  udsteder  domstolen  ifølge  artikel  9  et  europæisk  betalingspåbud  ved  brug  af  en  standar d- formular. Betalingspåbuddet forkyndes for sagsøgte efter samme regler som fastsat i artikel 6, stk.  2, med hensyn til betalingsmeddelelsen. Forkyndelsen sker således efter national ret, idet der dog  – hvis sagsøgtes  adresse  ikke  kendes  med  sikkerhed  –  ikke  kan  anvendes  en  forkyndelsesmetode,  der ikke giver bevis for, at sagsøgte personligt har modtaget påbuddet. Sagsøgte oplyses i betalingspåbuddet om, at denne kan gøre indsigelse mod betalingspåbuddet. Fristen for at gøre indsigelse er 3 uger fra forkyndelsen, jf. artikel 9, stk. 3.

- 9 - Betalingspåbuddet kan ifølge  artikel 10 fuldbyrdes, uden at der stilles krav om sikkerhedsstillel- se. Herudover er de nærmere betingelser for fuldbyrdelse af betalingspåbuddet underlagt lovgi v- ningen i den medlemsstat, hvor påbuddet er u dstedt. Sagsøgte  kan  i  henhold  til  artikel  11  gøre  indsigelse  mod  betalingspåbuddet  efter   tilsvarende regler, som gælder vedrørende afgivelse af svarskrift i relation til betalingsmeddelelsen i henhold til artikel 7. Sagsøgte kan desuden efter udløbet af fristen i artikel 9, stk. 3, anmode om fornyet prøvelse af betalingspåbuddet. Prøvelsen s ker på de betingelser, der er fastsat i den medlemsstats lovgi vning, hvor betalingspåbuddet er udstedt,  og som er meddelt Kommissionen i henhold til forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. En fornyet prøvelse forudsætter desuden enten at betalingspåbuddet blev forkyndt ved brug af en metode, der ikke giver bevis for, at sagsøgte personligt har modtaget det, og at dokumentet ikke er nået frem til sagsøgte i så god tid eller på en sådan måde, at sagsøgte ku nne forberede sit for- svar, uden at denne selv var skyld heri, eller at sagsøgte uden egen skyld var forhindret i at gøre indsigelse  mod  kravet  på  grund  af  force  majeure  eller  andre  usædvanlige  omstændigh eder.  I begge tilfælde skal debitor handle hurtigst muligt. I artikel 12 er det angivet, at der med hensyn til virkningen af, at sagsøgte gør indsigelse inden for  fristen  i  artikel  9  på  3  uger  fra  datoen  for  forkyndelsen  af  betalingspåbuddet  for  sagsøgte, gælder tilsvarende regler som ved afgivelse af svarskrift i relation til betalingsmeddelelsen inden for  fristen  i  artikel  6.  Sagen  fortsætter  herefter  i  overensstemmelse  med  de  nationale  regler  for civile  søgsmål,  me dmindre  sagsøger  i  anmodningen  udtrykkeligt  har  anført,  at  denne  i  så  fald ønsker sagen hævet. Overgangen til almindelig domstolsbehandling er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingsmeddelelsen er udstedt. Et svarskrift afgivet efter fristen i artikel 6, men inden for fristen i artikel 9, har samme virkning som en indsigelse. Endvidere følger det af artikel 13, at det ikke er obligatorisk at lade sig repræsentere ved advokat eller en anden jurist i relation til betalingspåbudsproceduren. Hvis sagen  overgår til a  lmindelig domstolsbehandling,  afgøres  spørgsmålet  om  et  eventuelt  kr av  til  advokatrepræsentation  efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor sagen behandles. Retsafgifterne  til  en  europæisk  betalingspåbudsprocedure  samt  en  eventuel  efterfølge nde  civil retssag som følge af sagsøgtes bestridelse af kravet ved afgivelse af et svarskrift eller en indsi- gelse  mod  betalingspåbuddet  må  ifølge   artikel  14  ikke  overstige  retsafgiften  ved  en  almindelig civil retssag uden forudgående betalingsp å budsprocedure.

- 10 - I øvrigt reguleres alle processuelle spørgsmål, der ikke specifikt er behandl et i forordningen, af lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingspåbudsproceduren ge nnemføres, jf. artikel 15. Efter  artikel  16  skal  medlemsstaterne  senest  den  1.  juli  2005  meddele  Kommissionen,  hvilke domstole der har kompetence til at udstede et europæisk betalingspåbud, ligesom de skal opl yse om  efterfølgende  ændringer  heri.  Oplysningerne  samt  ajourføring  af  disse  offentliggøres  af Kommissionen. Artikel 17 og 18 indeholder  gennemførelsesbestemmelser vedrørende ajourføring eller ændring af standardformularerne. I henhold til artikel 19 træder forordningen i kraft den 1. januar 2006. 3. Gældende dansk ret Indtil 1. januar 2005 indeholdt retsplejeloven ikke særlige regler om behandling af sager vedrø- rende ubestridte (penge)krav. Ved  lov  nr.  450  af  9.  juni  2004  om  ændring  af  retsplejeloven  og  lov  om  retsafgifter  (forenklet inkassoproces)  blev  der  pr.  1.  januar  2005  indført  en  valgfri,  forenklet  inkassoproces,  der  kan anvendes  ved  inddrivelse  af  forfaldne  pengekrav  på  højst  50.000  kr.  (eksklusive  renter  o g  om- kostninger), når fordringshaveren forventer, at skyl dneren ikke har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende. Efter loven indledes inddrivelsen ved indlevering  af  et betalingspåkrav til fogedretten, der in d- ledningsvis foretager samme prøvelse som ved afsigelse af udeblivelsesdomme. Opfylder på kra- vet de fastsatte betingelser, forkyndes påkravet for skyldneren, der har en frist til at gøre inds i- gelse mod på kravet. Fremsætter  skyldneren  ikke  rettidigt  indsigelse,  giver  fogedretten  betalingspåkravet  påtegning herom.  Når  betalingspåkravet  har  fået  en  sådan  påtegning,  kan  det  tjene  som  grundlag  for tvangsfuldbyrdelse  og  har  i  øvrigt  samme  bindende  virkning  som  en  dom.  Skyldneren  har  dog mulighed for at få sagen genoptaget efter samme regler, so m gælder ved genoptagelse af udebli- velsesdomme i civile sager. Der er efter loven mulighed for at få gennemført den samlede inddrivelse på baggrund af blot én anmodning, betalingspåkravet, således at fordringshaver kan vælge, at sagen automatisk fortsæ  t-

- 11 - ter med indkaldelse til møde i fogedretten med henblik på foretage lse af udlæg, såfremt skyldn e- ren ikke har indsigelser mod kravet. Fordringshaveren kan desuden vælge, at retssagsbehandling indledes på grundlag af betaling spå- kravet uden indlevering af stævning, hvis skyldneren fremsætter indsigelser. Retsafgiften for rettens behandling af selve betalingspåkravet er lavere end retsafgiften for en civil retssag. Retsafgiften for rettens behandling af betalingspåkravet og en efterfølgende civil retssag, hvis sagen overgår til almindelig rettergang, fordi skyldneren gør indsigelse, er den samme som retsafgiften for behandlingen af civil retssag uden forudgående betalings på kravspro- cedure. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Som  anført  under  punkt  1,  er  forslaget  omfattet  af  det  danske  forbehold  vedrørende  retlige  og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bi n- dende for eller finde anvendelse i Danmark. 5. Høring Forslaget har været sendt i høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Å l- borg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Dommer- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Ad- vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater,  Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Ko m- mune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Ind ustri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Da  nske Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Forening en af Statsa utoriserede Revisorer, Dansk Eje n- domsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrå- det, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselska- bers Forening, Boligselskabernes Landsforening samt Lejernes Landsorganisation.

- 12 - Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Ode  nse, Å  l- borg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Politiforbundet i Danmark, Insti- tut for Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Komm une, Finansrådet, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danmarks Rederiforening,  Det Dan- ske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge - og Anlægsvirksomhed og Foreningen af Regi- strerede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget. Den Danske Dommerforening finder det svært at se behovet for europæisk regulering af sager uden grænseoverskridende islæt. Dommerfuldmægtigforeningen støtter tilvejebringelsen af en summarisk proces, der kan lette bl.a. virksomheders mulighed for at iværksætte inddrivelse af udestående fordringer i u dlandet. Foreningen finder forslaget til forordning gennemarbejdet og velafbalanceret, men peger på, at det kan forekomme formalistisk, at såvel det  indledende processkrift som det betalingspåkrav, som udstedes af retten, skal forkyndes. Foreningen finder endelig, at idéen med at etablere et katalog over kompetente domstole er god, og opfordrer til, at man skaber en søgemulighed sva- rende til den, der findes på www.domstol.dk. HK Landsklubben Danmarks Domstole bemærker, at behandlingen af ikke-tvistige pengekrav bør finde sted ved domstolene, idet domstolene er de bedst egnede til at behandle sådanne sager. HK Landsklubben gør desuden opmærksom på, at  der er flere uafklarede spørgsmål i relation til forslaget, blandt andet om danske erhvervsdrivende vil kunne benytte sig af regler, der ikke vil gælde for og i Danmark, og om et betalingspåbud fra et andet EU -land vil kunne inddrives ved fogedretten i Danmark, når reglerne på grund af det retlige forbehold ikke gæ  lder i Danmark.   Advokatrådet  bemærker, at det ikke fremgår af forslaget, om betalingspåbud  sproceduren kan anvendes af danske kreditorer, som har forfaldne krav mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande, eller om en kreditor fra et tredjeland vil kunne anvende betalingspåbud sproce- duren mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande. Efter Advokatrådets opfattelse kan der med fordel hentes inspiration i de danske regler ved udformningen af forordningens reg- ler, da den foreslåede procedure indeholder flere sagsskridt end den, der er ge nnemført i Dan- mark ved reglerne om en forenklet inkassoproces for sager indtil 50.000 kr. Advokatrådet anbefaler, at det fremgår af forordni  ngen, at de vedhæftede standardformularer skal udfyldes på det sprog, der anvendes i det land, hvor skyldner har væ rneting. Med hensyn til forslagets artikel 5, hvorefter domstolen skal påse, at forordningens betingelser er opfyldt og i modsat fald afvise anmodningen uden mulighed for appel, foreslår Advokatrådet, at det overv  e- jes at skabe hjemmel til at udsætte sagen med en frist til at berigtige formelle fejl. Advokatrådet

- 13 - foreslår endvidere, at en eventuel afvisning begrundes, således at det bliver mulig  t for kreditor at rette eventuelle formelle mangler. Skyldneren skal efter forslaget reagere, hvis han eller hun vil bestride en fordring, og forslaget er ikke begrænset til fordringer under et vist beløb. Advokatrådet peger på, at en domstol de  rmed vil skulle give dom for selv meget store beløb, herunder eventuelt med krav om dækning af be- tydelige rente- og inkassoomkostninger, uden noget bestyrket grundlag for, at der foreligger en forfalden, retskraftig fordring. Efter Advokatrådets opfattelse bør det o vervejes, at retten af egen drift påser overholdelse af materiel, ufravigelig lovgivning, i hvert fald i tilfælde hvor der er tale om ufravigelige regler, der skal beskytte forbrugeren. Endelig bemærker Advokatrådet, at det ikke fremgår direkte af forordni ngsforslaget, om retten skal påse, at event uelle krav i national lovgivning til den forudgående, udenretlige procedure, f.eks. krav om ry kker- og inkassoskrivel- ser, opgørelse af fordringen mv., er iagttaget. Foreningen Danske Inkassoadvokater tilslutter sig Advokatrådets høringssvar og finder det endvidere problematisk, at en rets afvisning af at udstede et betalingspåbud ikke kan appell eres.    Forbrugerrådet  henviser til sit høringssvar af 23. februar 2004 over Retsplejerådets betæn kning nr. 1436/2004om Adgang til domstolene (Reform af den civile retspleje III), der bl.a. indeho lder et forslag om en forenklet inkassoproces. Forbrugerrådet anfører heri generelt, at anvendelsen af et statsligt tvangsfuldbyrdelsessystem mod en borger kræver et sikkert grundlag, og at de grund- læggende regler om prøvelse af kravet ved udeblivelse, genoptagelse, fogedrettens prøvelse af indsigelser samt appel af fogedrettens afgørelser mv. derfor også bør gælde en forenklet inkass o- proces. Forbrugerrådet  opfordrer  til,  at  det   sikres,  at  forordningen  får  et  retssikkerhedsniveau,  som  o p- fylder kravene i den danske lov om en forenklet inkassoproces samt i Retsplejerådets b etænkning om bl.a. en forenklet inkassoproces for det tilfælde, at Danmark i fremtiden vil deltage i det ret- lige samarbejde. Forsikring & Pension tilslutter sig overordnet intentionerne i forslaget om at skabe en forenklet inddrivelsesprocedure,  herunder  ideen  om  at  skabe  ensartede  og  forenklede  regler  for  så  vidt angår grænseoverskridende sager. Forsikring & Pension finder, at der ikke er behov for at indarbejde forslagets regler i de danske regler om en forenklet inkassoproces, herunder udvide ordningen til krav over 50.000 kr.

- 14 - HTS Interesseorganisationen peger på, at det forekommer uhensigtsmæssigt, hvis en  erhvervs- drivende skal forholde sig til to forskellige forenklede inddrivelsesprocedurer og anbefaler, at en eventuel europæisk ordning er i overensstemmelse med den danske inkassoproces. Dansk Industri opfatter det som positivt, at der på europæisk niveau  indføres forenklede regler for inddrivelsen af både ubestridte og bestridte krav og opfordrer samtidig til, at Danmark søger at tilslutte sig en kommende forordning på dette område gennem en parallelaftale. Dansk Industri opfordrer  til,  at  de  gældende  danske  regler  på  de  områder,  der  dækkes  af  forordning  sforslaget, tilpasses de kommende regler i en forordning. Håndværksrådet    anbefaler,  at  der  indføres  en  europæisk  betalingspåbudsprocedure  i  lighed med  den  inkassoproces,  der  er  indført  i  Danmark.  I  den  forbindelse  finder  Håndværksrådet,  at reglen om, at kun krav på under 50.000 kr. er omfattet af reglerne i retsplejeloven om foren klet inkassoproces, bør tilpasses forslaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure, som ikke ind e- holder en beløbsgrænse.   Hå ndværksrådet  anfører  derudover,  at  andre  end  advokater  bør  kunne  indgive  betalingspåkrav, og at den danske ordning også på dette punkt bør tilpasses forslaget til en europæisk betaling  spå- budsprocedure.  Endelig  efterlyser  Håndværksrådet  en  afklaring  af,  på     hvilken  måde  spro gpro- blemer, der opstår i relation til anvendelsen af en europæisk bet alingspåbudsprocedure, vil skulle løses. Liberale Erhvervs Råd  finder forslaget positivt. Specialarbejderforbundet  i  Danmark  (nu  Fagligt  Fælles  Forbund)  anfører,  at  forslaget,  i  det omfang det ikke begrænses til sager med et grænseoverskridende islæt, vil ”udhule” de bestem- melser, der er indført i Danmark om en forenklet inkassoproces, idet en betalingspåkrav sproce- dure  herefter  vil  kunne  anvendes  uafhængigt  af  fordringens  størrelse.  SID  forudser,  at  de  gæl- dende  regler  i  retsplejeloven  om  en  forenklet  inkassoproces  vil  blive  uden  betydning,  hvis  de regler, der foreslås i forordningen, indføres i dansk ret.   I sager, der ikke har et grænseoverskri- dende islæt, tilgodeses formålet om at skabe en ensartet europæisk procedure for hurtig opnåelse af en afgørelse, der kan fuldbyrdes, efter SIDs opfattelse allerede i national (dansk) ret. SID anfører, at de retssikkerhedshensyn, som formentlig har været afgørende for vedtagelsen af reglerne om den danske inkassoproces, vil bortfalde med indførelsen af forslaget.  SID henviser endvidere  til  de  bemærkninger,  forbundet  afgav  i  relation  til  den  foreslåede  i nkassoproces  i Retsplejerådets betænkning nr. 1436/ 2004 om Adgang til domstolene ( Reform af den civile rets- pleje  III)  og  nævner  derudover,  at  man  tidligere  har  beklaget  den  udvikling,  at  processen  ved domstolene i stadig større omfang sker på et skrif tligt grundlag.   

- 15 - SID kan samlet set kun tiltræde forslaget til forordning, i det omfang reglerne udformes sål edes, at betalingspåbudsproceduren alene kan anvendes på grænseoverskridende tv  ister.   6. Nærhedsprincippet Forslaget til Rådets og Europa -Parlamentets forordning ses ikke at være i strid med nærhedsprin- cippet. 7. Andre landes kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. 8. Foreløbig generel dansk holdning Danmark deltager som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af Rådets og Europa -Parlamentets forordning, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Da nmark, jf. Protokol- len om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender). Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget om at indføre en europæisk betalingspå- budsprocedure. Danmark vil samtidig – under behørig hensyntagen til Danmarks stilling – fastholde, at der med hjemmel i EF-traktatens artikel 61, litra c, jf. litra 65, alene kan vedtages retsakter, der regulerer sager med et egentligt grænseoverskridende islæt. Danmark støtter endvidere generelt forslag, der kan medvirke til en hurtig og enkel procedure til behandling af ubestridte krav i grænseoverskridende sager. Danmark vil arbejde for, at de danske regler om en forenklet inkassoproces kan tjene som inspiration for den europæiske betalingsor- dre. Danmark vil arbejde for, at der ligesom i dansk ret foretages en beløbsmæssig begrænsning af de krav, der kan inddrives via proceduren i forslaget. Danmark vil ligeledes arbejde for, at retten – i overensstemmelse  med  hvad  der  gælder  efter  reglerne  i  retsplejeloven  om  den  danske  inkass o- proces - kan foretage en vis prøvelse af det krav, sagsøger ønsker inddrevet, herunder vedrørende eventuelle renter og omkostninger.   

- 16 - Danmark vil endvidere arbejde for, at en rets afvisning af en anmodning om et europæisk beta- lingspåbud kan appelleres, og at der skal gives en begrundelse for en eventuel afvisning. Danmark vil endelig arbejde for, at forslaget ikke skal regulere spørgsmål vedrørende retsa fgif- ter. 9. Europa-Parlamentet Forslaget behandles efter EF-traktatens art. 251 (proceduren for fælles beslutningstagen). Euro- pa-Parlamentet skal således afgive en udtalelse over forslaget. Udtalelsen er endnu ikke afg ivet. 10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 4. januar og den 29. marts 2005. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Et grundnotat er henholdsvis den 2. og den 5. juli 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. De modtagne høringssvar og  en høringsoversigt  vedrørende forslaget er  den 9. november 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

- 17 - Dagsordenspunkt 2: Udveksling af oplysninger om straffedomme Nyt notat. Resumé På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 forventes det, at spørgsmålet om udveksling af oplysninger om straffedomme vil skulle drøftes, eventuelt med henblik på en pol i- tisk  stillingtagen.  Drøftelserne  forventes  at  skulle  ske  på  baggrund  af  Kommissionens  hvi dbog om udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Uni- on  (KOM  (2005)  10  endelig)  samt  det  pilotprojekt  om  etablering  af  et  elektronisk  netværk  til udveksling af oplysninger, som er igangsat af Tyskland, Frankrig, Spanien og Belgien.  I Kom- missionens hvidbog foreslås det, at  alle systemer til udveksling af oplysninger om straffedomme på sigt skal give slutbrugeren muli ghed for via det nationale strafferegister hurtigst muligt, elek- tronisk og sikkert at få adgang til u dtømmende og let forståelige oplysninger om de straffedo m- me,   som   en   person   er   idømt   i   EU.   Dette   mål   skal   ifølge   Kommissionen   nås   i   to   f  aser. Pilotprojektet, som er igangsat af  Tyskland, Frankrig, Spanien og Belgien, indebærer inden  for rammerne af den europæiske konvention (af 21. april 1959) om gensidig retshjælp i straffesager, at  deltagerlandenes  strafferegistre  automatisk  får   løbende  opdateringer  om  egne  statsborgeres straffedomme og at deltagerlandene ved at henvende sig til det deltagerland, hvor en mistænkt er statsborger,  kan  få  et  fuldstændigt  overblik  over  afgørelser  afsagt  i  samtlige  deltagende  lande . Hverken  hvidbogen  eller  pilotprojektet  vurderes  at  give  anledning  til  overvejelser  i  forhold  til nærhedsprincippet. Afhængig af, hvilken model der vælges, vil indførelsen af en ny ordning for udveksling af oplysninger om straffedomme kunne have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser,  som  det  imidlertid  på  det  foreliggende  grundlag   ikke  findes  muligt  at  redegøre nærmere for. Som nævnt er det pågældende  pilotprojekt igangsat af Tyskland, Frankrig, Spanien og  Belgien.  Der  ses  ikke  herudover  at  foreligge  offentlige  tilkendegivelser  om  de  øvrige  med- lemsstaters holdninger. Fra dansk side har man umiddelbart mest sympati for det igangsatte pi- lotprojekt. 1. Baggrund Spørgsmålet om  udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Eu- ropæiske Union har løbende været genstand for drøftelser i såvel Rådet (for retlige og ind  re an- liggender) som i Det Europæiske Råd.    Det Europæiske Råd fastslog den 25. og 26. marts 2004 i en erklæring om bekæmpelse af te rro- risme, som Rådet (for retlige og indre anliggender) tilsluttede sig den 19. juli 2004, at en bedre udveksling af oplysninger om straffedomme bør have prioritet.

- 18 - Dette er senest fastslået i det såkaldte Haag  -program til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfær- dighed  i  Den  Europæiske  Union,  som  blev  vedtaget  af  Det  Europæiske  Råd  den  5.  nove mber 2004.  I  programmet  (punkt  3.3.1.)  opfordres  Kommissionen  til  ”at  forelægge  sine  forslag  om forbedring af udvekslingen af oplysninger fra nationale registre over straffedomme og rettigheds- frakendelser,  især  seksualforbrydere,  senest  i  december  2004,  så  Rådet  kan  vedtage  dem  inden udgangen  af  2005.  Disse  forslag  bør  i  marts  2005  følges  op  af  et  yderligere  forslag  til  et  edb - system for udveksling af oplysninger”. På initiativ af Kommissionen er der den 24. februar 2005 på rådsmødet (retlige og indre anli   g- gender) opnået politisk enighe d om en rådsafgørelse, der  har til formål at effektivisere udvek s- lingen af oplysninger fra strafferegistre i EU-medlemslandene. Rådsafgørelsen  har til formål at få de eksisterende systemer til at fungere bedre . Kommissionen har endvidere den 25. januar 2005 fremlagt en hvidbog om udveksling af oplys- ninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Union. Den del af hvidbo- gen,  der  indeholder  Kommissionens  tanker  om virkningen  af  tidligere  straffedomme  (gentagel- sesvirkning), er ikke omtalt i denne sammenhæng, idet spørgsmålet ikke forventes at blive gjort til genstand for drøftelse på rådsmødet (retlige og indre a  nliggender) den 14. april 2005. Der er i tilknytning til hvidbogen udarbejdet et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegre- ne (SEC (2005) 63). Dette dokument, der kan findes via hjemmesiden www.europa.eu.int, inde- hol der en gennemgang af medlemsstaternes organisering af deres respektive strafferegistre samt indholdet heraf. Dokumentet indeholder desuden en gennemgang af udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne samt reglerne for gentagelsesvirkning af tidligere straffedomme.   Inden for området  for udveksling af oplysninger om straffedomme er der af fire lande (Tyskland, Frankrig, Spanien og Belgien) igangsat et projekt om etablering af et elektronisk netværk til ud- veksling af oplysninger fra de pågældende landes strafferegistre . Fra fransk, tysk, spansk og bel- gisk  side  finder  man,  at  projektet  med  fordel  vil  kunne  udvides  til  også  at   omfatte  andre  EU- medlemslande. Det forventes, at spørgsmålet om  udveksling af oplysninger om straffedomme vil skulle drøftes, eventuelt med henblik på politisk stillingtagen,   på rådsmødet (  retlige og indre anliggender) den 14. april 2005, herunder navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvilken model for u   dveksling af oplysninger om straffedomme der bør vælges, samt den videre proces.

- 19 - 2. Indhold 2.1. Kommissionens hvidbog 2.1.1. Formålet med hvidbogen I hvidbogen (side 2) redegøres der for, hvorfor Kommissionen har valgt at fremlægge en hvidbog om udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Uni- on. Kommissionen  peger  på,  at  formålet  for  det  første  er  at    gøre  status  over  betingelserne  for udveksling  af  oplysninger  om  straffedomme  og  rettighedsfrakendelser  i  EU  og  at  foreslå  et ambitiøst handlingsprogram, der tager sigte på at etablere et edb -baseret system til udveksling af oplysninger  om  straffedomme  mellem  medlemsstaterne.  Formålet  er  for  det  andet  at  fremme debatten  om  de  forskellige  faktorer,  der  spiller  ind,  når  medlemsstaterne  skal  tage  højde  for domfældelser i andre medlemsstater. Dette aspekt bør ifølge Kommissionen undersøges nærmere i de kommende år, og hvidbogen er i den henseende kun en første tilgang til  problematikken om følgerne af straffedomme i EU. 2.1.2. Den nuværende situation på området Kommissionen  anfører  i  hvidbogen,  at  selvom  de  nationale  strafferegistre  i  medlemsstaterne stort set alle sammen er centraliserede, er der store forskelle i relation til, hvorledes strafferegi- strene er organiseret. Dette gør sig gældende såvel i relation til indholdet af de oplysninger, der registreres, som med hensyn til hvem der har adgang til registrene. Fristen for sletning af oplys- ninger i registrene er ligeledes meget varierende. Kommissionen anfører, at den europæiske konvention (af 20. april 1959) om gensidig retshjælp i straffesager (samt tillægsprotokollen hertil), der udgør den nuværende ramme for udveksling af oplysninger, har begrænset rækkevidde. Dette skyldes ifølge Kommissionen vanskeligheder med hurtigt at identificere de medlemsstater, i hvilke en person allerede er idømt en straffedom samt med hurtigt at indhente oplysninger efter en enkel procedure. Forståelsen af de eventuelt fre m- sendte oplysninger kan ligeledes give anledning til vanskeligheder. Der henvises i øvrigt til hvidbogen (side 4-5), hvor Kommissionen nærmere har redegjort for den nuværende situation på området. 2.1.3. Kommissionens overvejelser

- 20 - Kommissionen anfører i hvidbogen (side 6), at målet med informationsudvekslingen på omr  å det bør være, at ”alle systemer til udveksling af oplysninger om straffedomme skal tage sigte på at give  slutbrugeren  mulighed  for  via  det  nationale  strafferegister  hurtigst  muligt,  elektronisk  og sikkert at få adgang til udtømmende og let forståelige oplysninger om de straffedo  mme, som en person er idømt i EU.” Kommissionen peger i den forbindelse på tre mulige løsningsmodeller, nemlig (i) lettelse af den bilaterale udveksling af oplysninger, (ii) oprettelse af et netværk af nationale registre, og (iii) oprettelse af et egentligt centralt europæisk strafferegister. Kommissionen finder ikke, at disse løsningsmodeller i deres rene form er anvendelige, men pe- ger derimod – ud fra en række hensyn – på, at der bør vælges  en ”blandet” løsning, dvs. en kom- bination af et europæisk centralt strafferegister og et netværk af nationale registre. Oprettelsen af denne løsningsmodel bør efter Kommissionens opfattelse ske i to faser. I den første fase skal der efter Kommissionens model indføres et system til identifikation af de medlemsstater, i hvilke en person har tidligere straffedomme, og af den tekniske og elektroniske infrastruktur,  der  giver  mulighed  for  en  hurtig  og  sikker  udveksling  af  oplysninger  om  straffe- domme. Den første fase skal gennemføres ved at oprette et europæisk register over domfældte personer, der  udelukkende  vil  indeholde  oplysninger,  der  giver  mulighed  for  at  identificere  personen,  og den  medlemsstat  i  hvilken  personen  er  dømt  –  og  ikke  oplysninger  om  dommens  indhold  og form  – samtidig med at den nationale lovgivning og de europæiske regler om beskyttelse af pri- vatlivets fred overholdes (hit/no hit-system). I den anden fase skal der ifølge Kommissionen udarbejdes "et standardiseret europæisk format” , som skal give mulighed for at oversende oplysninger, der nemt kan oversættes og forstås af alle parter. Formatet skal f.eks. gøre det muligt at registrere oplysninger om den person, som afgørel- sen vedrører, oplysninger om afgørelsens form, oplysninger om de forhold, der har givet anled- ning til afgørelsen og oplysninger om afgørelsens indhold. For  at  lette  oversendelsen  af  oplysninger  skal  alle  oplysninger  defineres  præcist  og  om  muligt standardiseres for at lette oversættelsen. For at løse de vanskeligheder, der opstår som følge af de forskellige juridiske betegnelser, kunne mekanismen også indeholde en  ”ordbog”, der  fo rklarer de forskellige anvendte betegnelser.  

- 21 - Kommissionen  vil,  når  der  er  foretaget  en  første  teknisk  forundersøgelse,  i  foråret  2005  fre  m- lægge et forslag til afgørelse om indførelse af en europæisk edb-baseret mekanisme til udveks- ling af oplysninger om straffedomme, der svarer til ovennævnte første fase. I 2005 vil der også som forberedelse til projektets anden fase blive foretaget en forundersøgelse af forholdene om- kring et ”standardiseret europæisk format”, der både vedrører de juridiske og tekniske aspe kter. Gennemførelsen af første fase vil ifølge Kommissionen kunne påbegyndes fra 2006.       2.2. Det tysk/fransk/spansk/belgiske pilotprojekt Tyskland, Frankrig, Spanien og Belgien har iværksat et pilotprojekt om etablering af et elektro- nisk netværk til udveksling af oplysninger fra de pågældende landes straffereg istre. Ifølge det over for Justitsministeriet oplyste er formålet  med projektet at gøre det muligt for judi- cielle myndigheder i deltagerlandene at få fuldstændige oplysninger inden for kortest mulig tid om tidligere straffe af betydning for en ny straffesag mod en mistænkt person. Man peger i den forbindelse  på,  at  den  grænseovers kridende  organiserede  kriminalitet  og  den  tiltagende  terror- trussel  gør  det  vigtigt  at  styrke  samarbejdet  mellem  de  enkelte  medlemslandes  strafferegistre, uden  at  dette  dog  skal  berøre  de  nationale  systemer,  der  eksisterer  i  de  enkelte  medlemslande med henblik på registrering af lovovertr ædelser. Pilotprojektet indebærer i den forbindelse, at den europæiske konvention (af 20. april 1959) om gensidig retshjælp i straffesager (samt tillægsprotokollen hertil), der udgør den nuværende ram- me for udveksling af oplysninger, fortsat kan anvendes som hjemmelsgrundlag for informations- udvekslingen. Pilotprojektet indeholder følgende grundlæggende elementer: Deltagerlandenes strafferegistre får  automatisk løbende opdateringer om egne statsborgeres straffedomme. Et deltagerland kan, ved at rette henvendelse til et andet deltagerland, hvor en mistænkt er statsborger, få et fuldstændigt overblik over afgørelser afsagt i samtlige deltagende lande. Et  deltagerlands  anmodning  om  oplysninger  og  den  efterfølgende  besvarelse  fra  et  andet deltagerland sker elektronisk. Som  teknisk  løsning  forslås   det  at  anvende  det  eksisterende  europæiske  TESTA-netværk samt oversættelsesdatabasen ”Solon”, der anvendes i European Judicial Network. Oplysninger,  der  udveksles  mellem  deltagerlandene,  skal  standardiseres,  således  at  ”slu t- brugeren” (dommer/anklager) får bedre mulighed for at forstå de fremsendte oplysni  nger.

- 22 - De lande, som deltager i pilotprojektet, har anført, at fordelene ved projektet er, at de eksisteren- de nationale strukturer for registrering af straffedomme bevares, at projektet vil kunne iværksæt- tes uden for store omkostninger, og at det vil være let at administrere. 3. Gældende dansk ret Den fremlagte hvidbog fra Kommissionen er ikke ledsaget af forslag til retsakt vedrørende ud- vekslingen af oplysninger om straffedomme. Som det er fremgået ovenfor under pkt. 2,  har Kommissionen lagt op til, at dette vil ske i løbet af foråret 2005 . Når dette sker, og det  nærmere indhold af det pågældende  f orslag kendes, vil Ju- stitsministeriet  redegøre  for  gældende  ret  på  området.  Det  bemærkes  i  den  forbindelse,  at spørgsmålet  om,  i  hvilket  omfang  danske  myndigheder  kan  videregive  oplysninger  om  straff e- domme,  som  udgangspunkt  vil  bero  på  de  almindelige  tavshedspligtsregler,  således  som  d  isse må  fastlægges  i  lyset  af  bl.a.  bestemmelserne  i  persondataloven  om  videregivelse  af  persono p- lysninger.   For så vidt angår det tysk/fransk/spansk/belgiske pilotprojekt er det   som tidligere nævnt oplyst, at projektet er iværksat inden for rammerne af Den europæiske konvention (af 20. april 1959) om gensidig  retshjælp.  Danmark  har  ratificeret  denne  konvention  ved  kgl.  resolution  af  30.  maj 1962.   4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Vurderingen af eventuelle lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af, hvilkenmodel der vælges med hensyn til udveksling af oplysninger om straffedomme. Hvidbogen indeholder som nævnt en række overvejelser fra Kommissionens side med hensyn til behovet for og indholdet af et eventuelt initiativ på området  . Eftersom hvidbogen ikke på nuv æ- rende tidspunkt har resulteret i konkrete initiativer, findes det på nuværende tidspunkt  ikke mu- ligt at redegøre nærmere for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser af et eventuelt initiativ, der måtte blive udarbejdet på baggrund af hvidb  ogen. Hvidbogen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.   Det  tysk/fransk/spansk/belgiske  pilotprojekt  vurderes  -  under  henvisning  til  det,  som  er  anført ovenfor  under  pkt.  3  -  ikke  umiddelbart  at  ville  have  lovgivningsmæssige  konsekvenser.  Pilot- projektet vil, hvis Danmark på et tidspunkt vælger at deltage heri,  formentlig have statsfinansiel- le konsekvenser, som det imidlertid ikke på det foreliggende grundlag er muligt  at vurdere nær- mere.

- 23 - 5. Høring 5.1.    Hvidbog  om  udveksling  af  oplysninger  om  straffedomme  og om  virkningen  heraf  i Den Europæiske Union Kommissionen  har  ikke  i  forbindelse  med  fremlæggelsen  af  hvidbogen  lagt  op  til  en  høring  af medlemsstaterne, men eftersom Kommissionen forventes at tage et eller flere initiativer på o m- rådet  for   udveksling  af  oplysninger  om  straffedomme  i  løbet  af  2005,  blev  hvidbogen  den  25. februar 2005 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Re  tten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig- foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko- nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,  Landsfo reningen af beskikke- de advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder. Høringsfristen blev fastsat til den 10. marts 2005 og Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommer- forening,  Domstolsstyrelsen,  Rigsadvokaten,  Politidirektøren  i  København,  Foreningen  af  Poli- timestre  i  Danmark,  Politiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede advokater, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder. Præsidenten  for Vestre  Landsret,  Præsidenten  for Københavns  Byret,  Den  Danske  Dom- merforening,  Domstolsstyrelsen,  Politidirektøren  i  København  og  Politiforbundet  i  Dan- mark har svaret, at de ikke har bemærkninger til hvidbogen. Rigsadvokaten  har  svaret,  at  man  kan  tilslutte  sig  den  foreløbige  generelle  danske  holdning, som er angivet i grundnotatets side 7, og hvorefter det på det foreliggende grundlag er den da n- ske  holdning,  at  man  på  nuværende  tidspunkt  ikke  bør  lægge  sig  fast  på  en    bestemt  model  på området, men tværtimod nøjere bør analysere og drøfte, hvorledes der mest hensigtsmæ ssigt kan ske  en  styrkelse  af  udvekslingen  af  oplysninger  om  straffedomme,  samtidig  med  at  de  databe- skyttelsesmæssige hensyn sikres. Foreningen af Politimestre i Danmark er af den opfattelse, at det vil være ude af proportioner at  søge  at  forbedre  informationsudvekslingen  af  straffedomme  ved  at  oprette  et  fælles  centralt register  til  lagring  af  sådanne  oplysninger.  Efter  foreningens  opfattelse  vil  det  kun   være  i  be-

- 24 - grænset omfang, at straffedomme m.v., der registreres i Danmark, vil have betydning for afgø- relser i straffesager, som skal træffes af en udenlandsk myndighed. Foreningen mener derfor, at bestræbelserne  må  rettes  imod  at  etablere  et  system,  der  hu rtigt  kan  skaffe  oplysninger  fra  de nationale registre om relevante afgørelser og præsentere disse på en let tilgængelig m å de. Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark  bemærker  endvidere,  at  såfremt  systemet  forudsætter,  at alle afgørelser indberettes til og registreres i den pågældende persons hjemland, vil der kun sku l- le rettes henvendelse hertil, og kun for personer, der er hjemmehørende i lande udenfor EU, vil der kunne opstå et problem med, at afgørelser kan være registreret flere steder. Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark  bemærker  endelig,  at  behovet  for  at  kende  og  anvende afgørelser truffet i et andet EU-medlemsland efter foreningens opfattelse vil have størst praktisk betydning for afgørelser, der indebærer rettighedsfrakendelse. Advokatrådet   anfører, at man ikke foreløbig har bemærkninger til hvidbogens indhold, men at man dog skal bemærke, at de retsakter, hvidbogen har til hensigt at munde ud i, rejser en række spørgsmål om den rette balance mellem hensynet til en effektiv udveksling af oplysn inger mel- lem medlemsstaterne og hensynet til beskyttelsen af personfølsomme oplysninger. Landsforeningen af beskikkede advokater bemærker indledningsvist, at det fremgår af hvi d- bogen, at de nationale systemer til registrering af straffedomme er meget forskellige, ligesom det er forskelligt hvilke myndigheder, der har adgang til registrene, og endelig er fristen for sletning af oplysninger i registrene meget forskellige. Landsforeningen bemærker i relation hertil, at man i tidligere høringssvar har udtrykt betænkeligheder ved løsningen af disse problemer. Landsforeningen af beskikkede advokater henviser desuden til spørgsmålet om, hvad der ove r- hovedet skal optages i registeret. Landsforeningen henviser desuden til pkt. 24 i hvidbogen, hvor der tales om en restriktiv defini- tion af begrebet straffedom, der tilsyneladende også omfatte visse blandede afgørelser (adm ini- strative/strafferetlige). Landsforeningen  bemærker  afslutningsvis,  at  hvidbogen  ikke  er  ledsaget  af  forslag  til  retsakter vedrørende  udveksling  af  oplysningerne  og  virkningerne  heraf,  og  at  Justitsministeriet  derfor ikke  har  fundet  anledning  til  at  redegøre  for  hvidbogens  forhold  til  gældende  dansk  ret.  Under hensyn hertil, udtrykker landsforeningen betænkelighed ved det foreslåede. Datatilsynet  bemærker  under  henvisning  til  Justitsministeriets  grundnotat  om  hvidbogen  om udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Union, at