PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Finansudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
2672 - Økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 100, PØU Alm.del Bilag 68, URU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

g deres stedfortrædere

ilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

27. juni 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 29. juni 2005 – rådsmøde

(økonomi- og finansministre) den 12. juli 2005 – vedlægges Finansministeriets notat

vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27. juni 2005

F12

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2005

1. Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2005

Inkl. bilag: Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

2. Stabilitets- og Vækstpagten:

a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Italien

b) Vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Portugal

3. Finansiering af ulandsbistand

(KOM(2005)133, SEK(2005)453, SEK(2005)454, SEC(2005)733)

4. Budget: Handlingsplan for en positiv revisionserklæring

Kommissionens præsentation

(COM(2005)252 final)

side 2

side 21

side 27

side 30

side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af

2005

Resumé: Det nye formandskab (Storbritannien) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 12.

juli 2005, som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram for formandskabet

vedrørende ECOFIN’s arbejde.

Baggrund og indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det britiske formandskab tager udgangspunkt i Irlands

og de efterfølgende fem formandskabers flerårige strategiske program for 2004-2006 og i

det fælles et-årige arbejdsprogram, som Luxembourg og UK har udarbejdet i

overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne. Storbritannien har endnu ikke

offentliggjort et selvstændigt program for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår af 2005.

Kommissionen har udarbejdet sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2005, herunder for

ECOFIN’s arbejde.

Følgende gennemgang er derfor primært baseret på Luxembourg og UK’s et-årige

arbejdsprogram på det økonomiske og finansielle område samt de foreløbige ECOFIN-

mødeoversigter for 2. halvår af 2005.

Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for Rådet (ECOFIN)’s

arbejde:

EU’s budget og de finansielle perspektiver

Bedre regulering

Det globale Europa

Økonomisk-politisk koordination

Finansielle tjenesteydelser

Skatter og afgifter

1. EU’s budget og de finansielle perspektiver

Rådet og Europaparlamentet ventes at indgå en samlet aftale om EU’s budget for 2006

under samrådet ved Rådets 2. læsning i forbindelse med ECOFIN den 24. november

2005. Rådets 1. læsning af forslaget til EU’s budget for 2006 finder sted på ECOFIN den

15. juli 2005.

Det var ikke muligt at opnå politisk enighed om de finansielle perspekt iver for perioden

2007-2013 på Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005 som planlagt i det

strategiske program for 2004-2006. Rådet (GAERC) og ECOFIN ventes derfor at

fortsætte arbejdet med de finansielle perspektiver.

Kommissionen har den 15. juni 2005 fremlagt en handlingsplan for opnåelsen af en

positiv revisionserklæring fra Revisionsretten om gennemførelsen af EU-budgettet.

Handlingsplanen indeholder forslag til en række foranstaltninger på fællesskabsniveau og

nationalt niveau, der fuldt gennemført kan sætte Retten i stand til med tiden at afgive en

revisionserklæring med færre eller ingen forbehold for lovligheden og rigtigheden af

Fællesskabets betalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det britiske formandskab har sat Kommissionens handlingsplan på ECOFIN's dagsorden

under møderne den 12. juli og 8. november 2005 med henblik på, at Rådet kan drage

konklusioner på området.

2. Bedre regulering

Det britiske formandskab vil fortsætte arbejdet i Rådet (ECOFIN) og Rådet

(Konkurrenceevne) med bedre regulering som et led i de seks formandskabers (Irland,

Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) initiativ fra december 2004

vedrørende bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og en fælles metode til måling af

de administrative byrder af EU-reguleringen. Det britiske formandskab ønsker bl.a. at

fokusere sit arbejde på at: 1) forbedre ’policy making’-processen og gennemførelse af

konsekvensvurderinger af ny lovgivning i forhold til bevarelse af konkurrenceevnen, 2)

gennemgå eksisterende lovgivning mhp. at sikre forenkling samt 3) analysere de

økonomiske konsekvenser af regulering mhp. at forbedre rammebetingelserne for vækst

og beskæftigelse. Kommissionen og det britiske formandskab ventes at arbejde på at

kunne implementere en metode til måling af administrative byrder efter gennemførelse og

vurdering af igangsatte pilotprojekter.

3. Det globale Europa

Storbritannien ønsker at sætte fokus på et Europa, der orienterer sig globalt, og som aktivt

deltager i løsningen af de udfordringer verden står overfor.

Udviklingsspørgsmålet, herunder finansiering af ulandsbistand, ventes fortsat at skulle behandles

af ECOFIN op til FN’s topmøde i september 2005, hvor stats- og regeringsledere mødes for at

gøre status over opfyldelsen af 2015-Målene. Storbritannien ønsker at opnå enighed om en fælles

EU-strategi i form af en brutto-pakke med forskellige finansieringsmekanismer, der skal ses som

et supplement til landenes nuværende ODA (official development aid). Desuden ventes ECOFIN

på mødet den 11. oktober 2005 at følge op på resultaterne fra FN-topmødet. Under

udviklingsspørgsmålet ventes handelspolitik og herunder EU’s rolle under Doha-runden ligeledes

at blive drøftet.

ECOFIN ventes desuden i det kommende halvår at skulle drøfte udfordringerne som

følge af delokalisering af økonomisk aktivitet (dvs. outsourcing eller udflytning af

produktion mv.), herunder særligt påvirkningen af og udfordringerne for EU-landenes

økonomier. Endelig ventes under det britiske formandskab en drøftelse af det

økonomiske samarbejde mellem USA og EU.

4. Økonomisk-politisk koordination

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2005 at behandle en række sager i relation til Stabilitets- og

Vækstpagten, herunder proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

ECOFIN ventes desuden at følge op på de integrerede retningslinjer, herunder de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der gælder for perioden 2005-2008,

herunder muligvis en drøftelse af de nationale reformprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af en EPC-rapport ventes ECOFIN at skulle drøfte de budgetmæssige

udfordringer ved den aldrende befolkning og den langsigtede holdbarhed af de offentlige

finanser.

5. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes ECOFIN i 2. halvår af 2005 at fortsætte

arbejdet med handlingsplanen for de finansielle markeder.

Kommissionen har 3. maj 2005 udsendt en grønbog om ’Financial Service Policy’ for

perioden 2005-2010, hvori overvejelser om arbejdet med den fremtidige integration og

regulering af sektoren for finansielle tjenesteydelser beskrives. ECOFIN ventes sammen

med Kommissionen at drøfte de langsigtede prioriteringer for den finansielle sektor.

Endvidere ventes ECOFIN i 2. halvår af 2005 bl.a. at afslutte arbejdet med formel

godkendelse af følgende sager:

ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

(Basel II)

direktivet vedrørende lovpligtig revision af regnskaber og koncernregnskaber (8.

selskabsdirektiv)

Kommissionen ventes desuden under det britiske formandskab at fremsætte et

direktivforslag om betalinger i det indre marked.

6. Skatter og afgifter

For så vidt angår skatter og afgifter ventes der på ECOFIN i 2. halvår af 2005 en drøftelse

af bl.a. nedsat moms, grænseoverskridende salg af tjenesteydelser samt ’one stop shop’-

forslaget.

Der ventes ligeledes en drøftelse af adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende

erhvervsbeskatning, og ECOFIN ventes i december at skulle gøre status over

rentebeskatningsdirektivet efter dets ikrafttræden den 1. juli 2005.

Endelig vil Kommissionen eventuelt præsentere et direktiv vedrørende bilbeskatning

under det britiske formandskab.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentationen af det britiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke

statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det britiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra regeringens side kan man generelt støtte det britiske forman dskabs arbejdsprogram

for Rådet (ECOFIN) i 2. halvår af 2005.

Vedrørende andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til formandskabets arbejdsprogram for Rådet

(ECOFIN) i 2. halvår af 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag: Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Bilag til notat om arbejdsprogrammet for ECOFIN i 2. halvår af 2005.

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det britiske formandskabs

ECOFIN-arbejdsprogram

De overordnede økonomisk-

politiske retningslinier

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

Det britiske formandskab ventes at fremlægge sit

arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område

på ECOFIN den 12. juli 2005. Kommissionen

offentliggjorde sit arbejdsprogram ultimo januar 2005,

herunder for ECOFIN’s arbejde.

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske

samordning i EU. Processen følger den nye

koordinationsprocedure, hvorefter Rådet på baggrund af

Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt

integrerede retningslinjer bestående af to elementer: de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

og retningslinjerne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG er

det generelle instrument for samordning af de økonomiske

politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og

mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne,

for så vidt der er et samspil mellem disse og de

økonomiske politikker; BEPG skal sikre den generelle

økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre

dimensioner.” Dette er et led i midtvejsevalueringen af

Lissabon-strategien, der blev gennemført på

forårstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet,

at reorganisere hele strategien efter en tre-årig cyklus,

inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående af

BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den nye

cyklus er 2005-2008.

Som en del af de integrerede retningslinjer blev BEPG’erne

for 2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvår af

2005. Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd

den 16.-17. juni 2005 og ventes herefter endeligt vedtaget

af ECOFIN.

Traktatens artikel 104 EF

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud

(kvalificeret flertal; Forordning og Stabilitets- og Vækstpagten.

1466/97 og 1467/97 om

Stabilitets- og Vækstpagten

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige

medlemslande konvergensprogrammer. De opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer blev behandlet af

ECOFIN på møderne den 18. januar, 17. februar og 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

marts 2005.

ECOFIN ventes i det kommende halvår at behandle

spørgsmål om proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

store underskud for nogle medlemslande, herunder

opfølgning på igangværende procedurer.

ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts enighed om

en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets-

og Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende

blev endosseret på Det Europæiske Råd den 22.-23. marts

2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete

justeringer af Pagtens forordninger mv. Der er i Rådet

opnået politisk enighed vedrørende ændringerne af

forordningerne, og den endelige vedtagelse ventes efter

Parlamentets 2. læsning.

Samarbejde om økonomisk

politik – løbende

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

ECOFIN drøftede 17. februar og 8. marts 2005

Kommissionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien

som et led i ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd den

22.-23. marts 2005. Konklusionerne fra topmødet

fremhæver nødvendigheden af at effektivisere og

rationalisere de årlige strukturpolitiske afrapporteringer

således, at medlemsstaterne udarbejder ét nationalt

handlingsprogram, der både inkluderer de strukturpolitiske

initiativer, landet

har

taget, og dem det påtænker at tage i

fremtiden.

ECOFIN vil muligvis drøfte de nationale

reformprogrammer i 2. halvår af 2005.

Samarbejde om økonomiske

reformer

(Cardiff-processen)

ECOFIN godkendte 18. januar 2005 EPC’s årlige rapport

om strukturreformer, som er udarbejdet på baggrund af

medlemslandenes rapporter. Rapporten blev fremsendt til

Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005.

Som en konsekvens af DER’s beslutning om at

effektivisere og rationalisere de årlige strukturpolitiske

afrapporteringer vil de elementer, der hidtil har indgået i

Cardiff-processen fremover være en integreret del af de

nationale reformprogrammer.

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN,

Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og

arbejdsmarkedets parter. Dialogen ventes at blive afholdt i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med ECOFIN den 8. november 2005.

Vækstinitiativet (”European

Action Plan for Growth”)

ECOFIN den 25. november 2003 vedtog sin endelige

rapport om initiativet til at støtte vækst og integration ved

at styrke rammevilkårene og øge de samlede investeringer

og den private sektors deltagelse i transeuropæiske netværk

og større forsknings- og udviklingsprojekter (”European

Action Plan for Growth”). Rapporten blev fremsendt til

Det Europæiske Råd i december 2003, der endosserede

vækstinitiativet, herunder det såkaldte ”quick start”

program, og opfordrede Den Europæiske Investeringsbank

(EIB), Kommissionen, de relevante rådsformationer og

medlemslandene til at bidrage til at sikre ”quick start”

programmets gennemførelse.

ECOFIN vedtog den 8. marts 2005 konklusioner, der

noterer, at flere medlemslande har gennemført nationale

tiltag og medlemslandene opfordres bl.a. til fortsat at

forfølge tiltag, gennem budgetplanlægning og forbedring af

ikke-finansielle betingelser for investeringer.

Konklusionerne blev forelagt Det Europæiske Råd den

22.-23. marts 2005.

Budgetsager

Decharge-proceduren for 2003: ECOFIN vedtog den 8.

marts 2005 henstilling til Europa-Parlamentet om

meddelelse af decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2003.

EU’s budget for 2006: ECOFIN vedtog den 8. marts 2005

konklusioner vedrørende Rådets prioriteter for budgettet

for 2006. Rådets 1. læsning af Kommissionens

budgetforslag ventes at finde sted på ECOFIN den 15. juli

2005. Rådet og Parlamentet ventes at indgå en samlet aftale

om budgettet for EU under samrådet ved Rådets 2.

læsning i november 2005.

De finansielle perspektiver 2007-2013: Det var ikke muligt

at opnå politisk enighed om de finansielle perspektiver for

perioden 2007-2013 på Det Europæiske Råds møde den

16.-17. juni 2005 som planlagt i det strategiske program for

2004-2006. Rådet (GAERC) og ECOFIN ventes derfor at

fortsætte arbejdet med de finansielle perspektiver.

Finansiering af

udviklingsbistand

Opfyldelse af FN’s mål for ulandsbistand og supplerende

forslag til finansiering af ulandsbistand har gentagne gange

været drøftet på ECOFIN i 1. halvår af 2005. Drøftelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har været et led i EU’s forberedelse forud for FN’s

topmøde i september 2005, hvor stats- og regeringsledere

mødes for at gøre status over opfyldelsen af 2015-Målene.

Hensigten er at opnå fælles EU position på dette område i

form af en brutto-pakke af initiativer, som EU-landene kan

bruge som en fælles referenceramme, men hvor alle lande

ikke behøver at deltage aktivt i alle delelementer. De

forskellige finansieringsmekanismer skal ses som et

supplement til landenes nuværende ODA (official

development aid) i et forsøg på at øge den samlede

udviklingsbistand med henblik på at nå 2015-Målene

fastlagt på FN’s topmøde i 2000.

Finansiering af ulandsbistand ventes drøftet på ECOFIN

den 12. juli, og ECOFIN ventes desuden den 11. oktober

at skulle følge op på FN’s topmødets konklusioner. Der

Endvidere ventes en drøftelse af EU’s handelspolitik og

særligt EU’s rolle under Doha-runden.

Statistik og bedre regulering

ECOFIN vedtog den 2. juni 2004 konklusioner vedr.

bedre kvalitet af og styrkede rammer for produktion af

ØMU- og EU-statistik. Endvidere vedtog ECOFIN den

17. februar 2005 konklusioner på baggrund af

Kommissionens meddelelse om europæisk strategi for

ledelse og ansvar vedr. statistik for offentlige finanser.

ECOFIN fulgte den 7. juni 2005 op på drøftelserne og

vedtog rådskonklusioner, der i store træk hilser

Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr.

3605/93 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til

brug ved proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud velkommen.

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2005 at fortsætte arbejdet

med bedre regulering som et led i de seks formandskabers

(Irland, Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og

Finland) initiativ fra december 2004 vedrørende bl.a.

konsekvensvurderinger, regelforenkling og en fælles

metode til måling af de administrative byrder.

Kommissionen og ECOFIN ventes at arbejde på at kunne

implementere en metode til måling af administrative

byrder efter gennemførelse og vurdering af igangsatte

pilotprojekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel

Skattepakken -

består af (1), (2) og (3) jf.

nedenfor

Traktatens artikel, 94EF

(enstemmighed)

Forløb/status

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om

skattepakken, dvs.

- Beskatning af opsparing

- Beskatning af renter og royalties og

- Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

ECOFIN vedtog den 3. juni 2003 skattepakken

(rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet

samt en rådsresolution om rentebeskatning og

adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning).

(1) Beskatning af opsparing

Forslag (KOM(2001)400) af

18. juli 2001.

Direktiv 2003/48/EF

Traktatens artikel 94EF

(enstemmighed)

Rentebeskatningsdirektivets ikrafttræden afhænger af

aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder

Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti områder

tilknyttet UK og Nederlandene.

Rådet besluttede den 19. juli 2004, at direktivet træder i

kraft den 1. juli 2005 – på baggrund af oplysninger fra

tredjelandene og de tilknyttede områder om, at de kan

anvende de nye aftaler fra denne dato.

ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at

forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli

2005 er opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og

rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med

virkning fra denne dato.

I ECOFIN ventes der i december 2005 en orientering om

status for gennemførelsen af rentebeskatningsdirektivet

efter ikrafttræden den 1. juli d.å.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(2) Renter og royalties

Forslag (KOM(1998)67) af 4.

marts 1998.

Direktiv 2003/49/EF

Forslag til ændring

(KOM(2003)841) af 6. januar

2004

Traktatens artikel 94EF

(enstemmighed)

Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3.

juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede

skattepakke, jf. ovenfor.

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-

/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem

forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen

foreslår en præcisering af direktivet, således at et EU-land

undlader kildebeskatning af renter og royalties på

betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et

andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette

land.

ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om

ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt

medlemsland ikke kunne acceptere ændringsforslaget.

(3) Adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning

Mellemstatslig aftale af 1.

december 1997.

Forslaget ventes ikke behandlet i 2. halvår 2005.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at

forhindre skadelig skattekonkurrence inden for

selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeks-

gruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller

ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen

(Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i

strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set

på EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og

udveksling af information.

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra

adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt

afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådet

godkendte, at ændringerne - som beskrevet i rapporten -

var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede

forlængelser af visse ordninger efter den principielle

afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende godkendt rapporter fra

adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7.

december 2004 og den 7. juni 2005.

Der forventes en ny afrapportering fra

Adfærdskodeksgruppen til Rådet i 2. halvår af 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selskabsbeskatning

Traktatens artikel 94

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund

af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU. ECOFIN havde

på uformelt ECOFIN i september 2004 en generel drøftelse

vedr. mulighederne for en fælles selskabsskattebase.

En arbejdsgruppe er nedsat til at undersøge muligheder og

konsekvenser ved en fælles selskabsskattebase.

Revision af 6. momsdirektiv

Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin

strategi fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og

forslag til revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen

foreslår, at reglerne for beskatningssted ændres således, at

hovedreglen bliver forbrugslandsbeskatning. I første

omgang for handel mellem momspligtige virksomheder

(B2B) og derefter for handel til private (B2C).

B2B-forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe

gennem hele 2004 og drøftet i ECOFIN 7. december 2004.

Forhandlingerne ventes fortsat i 2. halvår 2005.

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser mellem

momspligtige, B2B

Grænseoverskridende salg af Kommissionen forventes i juli 2005 at fremsætte forslag

tjenesteydelser til private, B2C om, at beskatningsstedet for visse grænseoverskridende

ydelser (B2C) inden for EU ændres fra oprindelsesland til

forbrugsland. Behandlingen af forslaget ventes påbegyndt,

så snart det er fremsat.

Moms på rejsebureauer

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002

og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2.

halvår 2005.

Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget

2. halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et

enkelt møde om forslaget. Forslaget forventes ikke drøftet

i 2. halvår 2005.

Postmoms

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedsat moms

Rådet vedtog konklusioner i december 2003 om

forlængelse af forsøgsordningen for nedsat moms på

arbejdskraftintensive tjenesteydelser (6. momsdirektivs

bilag K). ECOFIN den 10. februar 2004 traf formel

beslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31.

december 2005.

ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til

revision af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og

ydelser hvor medlemslandene har mulighed for at anvende

nedsat moms, og af anvendelsesområdet for nedsat moms

generelt, herunder mulige skadevirkninger på det indre

marked. Drøftelsen af dette forslag forventes at fortsætte i

2. halvår af 2005.

Normalsatsen for moms

Kommissionen har april 2005 fremsat forslag om, at den

gældende regel forlænges med 5 år fra 1.1.2006 til

31.12.2010. Reglen er, at EU-landenes normalsats for

moms skal være mindst 15%.

Forslaget har været drøftet på ECOFIN den 7. juni 2005

der opnåede politisk enighed. Forslaget forventes vedtaget

i løbet af 2. halvår 2005.

Moms -

gennemførelsesbestemmelser

og procedure for vedtagelse af

undtagelser

Kommissionen har oktober 2004 fremsat forslag til

forordning om moms-gennemførelsesbestemmelser.

Behandlingen af forslaget i Rådets Fiskalgruppe er

afsluttet. Det forventes, at forslaget vedtages i Rådet primo

juli 2005.

Generalisering af undtagelser

Kommissionen har marts 2005 fremsat forslag om, at visse

momsundtagelser, som Rådet har tiltrådt for forskellige

medlemslande gennem årene, generaliseres, så alle

medlemslande kan anvende dem. Behandlingen er indledt

1. halvår af 2005, men forventes først genoptaget 1. halvår

af 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordning om

ECOFIN vedtog fælles holdning vedr. Kommissionens

toldsamarbejdsforanstaltninger forslag til forordning om forebyggende

mod hvidvaskning af penge

toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge

den 17. februar 2005.

Traktatens artikel 135 og 251

Europa-Parlamentet vedtog under dets 2. læsning mindre

ændringsforslag af forslagets betragtninger. Det forventes

at Rådet formelt tilslutter sig Europa-Parlamentets

tilpasninger inden for kort tid.

Registreringsafgift og årlig

Kommissionen ventes i juli 2005 at fremsætte et

vejafgift for motorkøretøjer

direktivforslag om harmonisering af visse regler om

ejerafgift og registreringsafgift af biler. Behandling

forventes indledt i løbet af 2. halvår 2005.

Gensidig bistand på

afgiftsområdet

ECOFIN vedtog den 16. november 2004 Kommissionens

forslag til en ny forordning om administrativt samarbejde

på punktafgiftsområdet, forslag til ændring af direktiv om

gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente

myndigheder inden for området direkte skatter, visse

punktafgifter og afgifter på forsikringspræmier og forslag

til ændring af direktivet om den generelle ordning for

punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning

heraf samt om kontrol hermed. De nye regler træder i kraft

den 1. juli 2005.

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg

af harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest

været behandlet på rådsarbejdsgruppen den 19. januar

2005. Der kunne ikke opnås enighed omkring reglerne for

indførsel og direktivet ventes ikke behandlet i 2. halvår af

2005.

Fjernsalgsdirektivet

Beskatning af alkohol

Traktatens artikel 93

(enstemmighed)

Kommissionen skal fremlægge en rapport og evt. forslag

om alkoholafgifter hvert andet år. Kommissionens seneste

rapport har været behandlet på ECOFIN den 12. april

2005. ECOFIN vedtog rådskonklusioner, der bl.a.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en

justering af minimumssatserne for at undgå et fald i

realværdien af dem samt en modernisering af det

eksisterende klassifikationssystem med henblik på en

ensartet gruppering af alkoholprodukter i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til momsforenklinger

’One Stop Shop’ mv.

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter

på at reducere administrative byrder for virksomheder med

grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de

virksomheder, der ikke er etablerede i de lande, hvor de

har momspligtige aktiviteter.

Nyt samlet momsdirektiv

Forslaget blev præsenteret på ECOFIN 16. november

2004. Drøftelserne forventes genoptaget i 2. halvår 2005.

Kommissionen har april 2004 fremsat forslag til et nyt

samlet momsdirektiv, KOM (2004) 246. Forslaget går ud

på at samle de forskellige momsdirektiver – herunder de

mange ændringer af det 6. momsdirektiv i årenes løb – i ét

momsdirektiv. Kommissionen forklarer, at forslaget er et

led i Kommissionens bestræbelser på at forenkle

fællesskabslovgivningen og gøre den mere klar.

Forslaget har været behandlet i 1. halvår 2005 på

arbejdsgruppeniveau. Drøftelserne ventes genoptaget i

slutningen af 2. halvår 2005 eller 1. halvår 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det finansielle område

Handlingsplanen for de

finansielle markeder

KOM(1999)232

Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder

indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller politisk

godkendt.

Kommissionen ventes i september 2005 at fremsætte

forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende

flytning af hjemsted), som er det eneste af de 42 forslag,

der endnu ikke er fremsat, jf. nedenfor.

Som led i opfyldelsen af denne handlingsplan forventes

ECOFIN at afslutte arbejdet med formel godkendelse af

følgende forslag i 2. halvår af 2005:

ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber (Basel II)

direktivet vedrørende lovpligtig revision af

regnskaber og koncernregnskaber (8.

selskabsdirektiv)

Kommissionen har den 3. maj 2005 udsendt en grønbog

om ’Financial Services Policy 2005-2010’. I grønbogen

beskriver Kommissionen sine foreløbige overvejelser om

behovet for nye EU initiativer om finansielle

tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer.

Kommissionen lægger op til, at de overordnede

målsætninger bliver:

Fortsatte fremskridt i arbejdet med at skabe et

integreret, åbent, konkurrencedygtigt og effektivt

finansielt marked

Løbende at sikre, at finansielle tjenesteydelser og

kapital frit kan passere landegrænserne,

betryggende tilsynsmæssige regler, finansiel

stabilitet og et højt niveau for

forbrugerbeskyttelsen

Konstant opfølgning på gældende regler, forbedre

lovkvaliteten, øget konvergens i tilsynsarbejdet

samt at styrke den europæiske indflydelse.

Grønbogen skal danne grundlag for udsendelse af hvidbog

i november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændring af reglerne om

kapitalkrav til

kreditinstitutioner og

investeringsselskaber (Basel II

reglerne)

Forslaget har til formål at regulere den måde, som

kreditinstituttet m.v. skal opgøre sin egenkapital på samt

afgøre, hvor stor "egenkapital" kreditinstitutter m.v. skal

have.

ECOFIN opnåede politisk enighed den 7. december 2004.

Europa-Parlamentet ventes at vedtage en udtalelse om

forslaget i september 2005. Det britiske formandskab

forventer, at forslaget vil kunne vedtages inden udgangen

af 2005.

Forslaget har til formål at indføre fælles regler for tilsyn

med genforsikringsselskaber. Rådet forventes at tilslutte sig

de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet vedtog den 7.

juni 2005. Forslaget vil derfor kunne vedtages endeligt i

løbet af 2. halvår af 2005.

Kommissionen har den 20. juni 2005 fremsat forslag om

forlængelse af gennemførelsesfristen for direktivet om

markedet for finansielle instrumenter. Efter afslutningen af

forhandlingerne vedrørende direktivet om markeder for

finansielle instrumenter er der fremsat ønske om at

forlænge fristen for gennemførelse af direktivet. Ønsket

bygger på to hensyn. For det første er der tale om et

omfattende arbejde med udarbejdelse af de

direktiver/forordninger, som Kommissionen skal udstede

med tekniske gennemførelsesforanstaltninger. For det

andet har virksomhederne gjort opmærksom på, at der skal

gennemføres meget betydelige ændringer i organisation,

edb-programmer m.v. for de virksomheder, der formidler

handel med finansielle instrumenter.

Kommissionen udsendte den 5. maj 2004 en

høringsmeddelelse om clearing og afvikling af

værdipapirhandelen på europæisk plan. Ifølge meddelelsen

har de senere års internationalisering skabt et øget behov

for, at værdipapirer kan handles sikkert og effektivt,

herunder omkostningseffektivt, på tværs af grænserne. Der

er nedsat en styregruppe, en juridisk gruppe samt en

skattegruppe, der skal drøfte mulighederne for yderligere

initiativer .

Kommissionen forventer at forslag til direktiv på området.

Forslaget ventes tidligst at foreligge i slutningen af 2005.

Genforsikring

Direktivet om markedet for

finansielle instrumenter

MiFID

(forlængelse af fristen for

gennemførelse)

’Clearing og afvikling’

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. selskabsdirektiv

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2004 et forslag til

direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og

koncernregnskaber (modernisering af 8. dir.) samt ændring

af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF.

Forslagets formål er at styrke den lovpligtige revision i EU

samt at forebygge regnskabsskandaler og dermed medvirke

til at styrke troværdigheden og tilliden til selskabers

regnskaber.

ECOFIN opnåede politisk enighed den 7. december 2004.

Europa-Parlamentet ventes at vedtage en udtalelse om

forslaget i 2. halvår af 2005.

Kommissionen ventes i løbet af september 2005 at

fremsætte forslag til 14. selskabsdirektiv. Forslaget har til

formål at give selskaber med hjemsted i ét medlemsland

mulighed for at flytte hjemstedet til et andet medlemsland

og specificerer betingelserne herfor.

Forordning nr. 1606/2002/EF om anvendelse af

internationale regnskabsstandarder (IAS) blev vedtaget

som a-punkt på rådsmødet (Industri og Energi) den 7. juni

2002. ECOFIN vedtog den 15. juli 2003 rådskonklusioner,

der bl.a. understregede behovet for gennemførelse i EU af

IAS med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2005.

Kommissionen vedtog den 29. september 2003 forslag til

forordning om vedtagelse af visse internationale

regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002,

hvorved alle de på daværende tidspunkt eksisterende

regnskabsstandarder, bortset fra IAS 32 og IAS 39 blev

godkendt. ECOFIN drøftede den 20. januar, 2. juni 2004,

uformelt ECOFIN den 2.-3. april 2004 og 5. juli 2004

status i forhandlingerne vedr. IAS, herunder udeståender

vedr. IAS 32 og 39. IAS 32 og 39 er ved forordning af hhv.

29. december 2004 og 19. november 2004 vedtaget af

Kommissionen. IAS 39 er dog vedtaget i en form hvor

visse artikler er udeladt. På nuværende tidspunkt er alle de

af IASB vedtagne standarder godkendt i EU.

FATF (den internationale organisation til bekæmpelse af

hvidvask og finansiering af terrorisme) udsendte i

sommeren 2003 en revideret udgave af sine anbefalinger til

foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering

af terrorisme. Kommissionen fremsatte den 30. juni 2004 et

forslag til direktiv om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

og terrorfinansiering (3. hvidvaskdirektiv).

14. selskabsdirektiv

Internationale

regsnakbsstandarder (IAS)

3. direktiv om hvidvaskning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til forordning om

gennemførelse af FATF´s

særlige anbefaling nr. VII

Handlingsplanen for

risikovillig kapital

KOM(1999)493

ECOFIN opnåede politisk enighed om 3. hvidvaskdirektiv

den 7. december 2004. Europa-Parlamentet har foreslået

en række ændringsforslag, der blev tiltrådt af Rådet den 7.

juni 2005. Forslaget forventes endeligt vedtaget og

offentliggjort snarest.

FATF (den internationale organisation til bekæmpelse af

hvidvask og finansiering af terrorisme) har vedtaget en

såkaldt særlig anbefaling om de oplysninger, der skal

ledsage

grænseoverskridende

pengeoverførsel.

Kommissionens ventes at fremsætte forslag til en

forordning, der skal gennemføre den særlige anbefaling nr.

VII på en ensartet måde i EU-landene. Forslaget ventes

fremsat i løbet af sommeren 2005.

Handlingsplanen for risikovillig kapital indeholder

initiativer vedrørende:

Tilsyns- og investeringsregler for

arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger

Standardisering af prospekter

Reform af patentsystemet

Skattemæssig tilskyndelse til investeringer i innovative

virksomheder

Reform af reglerne vedrørende insolvens

Fremme af nye ejerskabsformer, herunder

medarbejderaktieoptioner

ECOFIN tog den 25. november 2003 Kommissionens

præsentation af fremskridtsrapporten vedrørende

risikovillig kapital til efterretning og vedtog

rådskonklusioner, der bl.a. opfordrer Kommissionen til

inden for rammerne af de årlige synteserapporter til Det

Europæiske Råds forårstopmøde at rapportere om status i

udviklingen af det europæiske marked for risikovillig

kapital. EU arbejder fortsat med at forbedre betingelserne

for en øget tilgang af risikovillig kapital.

Kommissionen udsendte i 2003 to meddelelser med

handlingsplaner om henholdsvis ”Modernisering af

selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (corporate

governance) i EU” og ”Styrkelse af den lovpligtige revision

i EU”. Begge handlingsplaner indeholder initiativer, der

bebudes fremsat i den kommende årrække.

I 1. halvår af 2005 blev ændring af 4. selskabsdirektiv

(direktiv vedr. årsregnskaber for visse selskabsformer) og

ændring af 7. selskabsdirektiv (direktiv vedr. konsoliderede

Corporate Governance og

revision i EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regnskaber) fremsat og vedtaget af ECOFIN den 7. juni

2005. Endelig vedtagelse vil ske efter Europa-Parlamentets

2. gennemlæsning snarest.

Kommissionen fremsatte i 2004 følgende initiativer og

direktivforslag, der ikke indgår i de to handlingsplaner:

en meddelelse om det videre arbejde med ’Clearing and

Settlement’ (afvikling af værdipapirhandel m.v.),

3. direktiv om hvidvaskning

Kommissionen ventes i 2005 at fremsætte følgende

initiativer:

direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber,

en meddelelse om betalinger i Det indre Marked.

Kommissionen ventes at fremsætte et forslag til direktiv

om betalinger i Det indre Marked i 2. halvår af 2005.

Forslaget skal have til hensigt at skabe et effektivt

europæisk indre marked for betalinger.

Andre initiativer

UK lægger desuden op til at ECOFIN skal drøfte:

- grænseoverskridende fusioner og opkøb i den finansielle

sektor

- den finansielle sektor i global sammenhæng

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunk 2 a):

Stabilitets- og Vækstpagten –

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedrørende Italien

Resumé: Rådet ventes at vedtage en beslutning om, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i

Italien, og en henstilling til Italien om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til

ophør.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 28. april 2004 en henstilling om en rådshensti lling med

henblik på at give Italien en advarsel (’early warning’) for at undgå et uforholdsmæssigt

stort budgetunderskud, herunder i lyset af signifikante afvigelser fra Italiens egne

budgetmål og Kommissionens daværende skøn for Italiens 2004 -underskud på 3,2 pct. af

BNP.

Sagen blev drøftet på ECOFIN den 11. maj og den 5. juli 2004, hvor Rådet konstaterede,

at Kommissionen havde handlet i overensstemmelse med Stab ilitets- og Vækstpagten,

men undlod at vedtage en advarsel til Italien, idet den italienske regering forpligtede sig til

at ”sikre, at referenceværdien for det offentlige underskud på 3 pct. af BNP ikke

overskrides i 2004” og til at gennemføre budgetforbedrende tiltag på 7,5 mia. euro (godt

0,5 pct. af BNP) for at nå dette mål.

Indhold

Italiens offentlige budgetunderskud blev opgjort til 2,9 pct. af BNP for 2003 og 3,0 pct. af

BNP for 2004 i forbindelse med dels EU-landenes budgetindberetninger af marts 2005 –

hvor Eurostat dog ikke kunne validere Italiens budgettal p.g.a. en række udestående

statistiske spørgsmål – og dels Kommissionens forårsprognose af 4. april 2005. Eurostat

offentliggjorde den 23. maj foreløbige reviderede budgettal, herunder budgetunderskud på

3,1 pct. af BNP for både 2003 og 2004, jf. tabel 1. Italiens statistikinstitut offentliggjorde

den 24. maj nye opgørelser, der peger på underskud på 3,2 pct. af BNP i 2001, 2003 og

2004. Italiens offentlige gæld er opgjort til godt 106,5 pct. af BNP for 2003 og 2004.

Budgettallene er foreløbige, idet der fortsat er nogle udestående spørgsmål, som løses i

samarbejde mellem Eurostat og de italienske myndigheder, og som kan lede til en

yderligere revision i form af større underskud og gæld i perioden 2001-2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Italiens offentlige finanser 2000-2006

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Budgetsaldo ................................................... -1,8

-3,0

-2,6

-3,1

-3,6

-4,6

Offentlig gæld ............................................... 111,2 110,7 108,0 106,5 106,6 105,6 106,3

BNP-vækst ....................................................

3,0

1,8

0,4

0,3

1,2

1,7

Potentiel BNP-vækst ...................................

1,8

1,7

1,6

1,7

1,9

1,5

1,4

Output gap ....................................................

2,0

2,1

0,8

-0,6

-1,3

-1,6

-1,4

Konjunkturrenset saldo .............................. -2,7

-3,9

-2,9

-2,8

-2,5

-2,9

-4,0

...........................................

Strukturel saldo

-2,7

-4,4

-4,2

-4,7

-3,9

-3,7

-4,0

..........

Strukturel finanspolitisk stramning

-1,0

-1,6

-0,5

-1,0

0,5

0,1

-0,2

Offentlige investeringer ..............................

2,4

2,5

1,9

2,6

2,4

2,9

Anm.: Alle tal for budgetsaldoen, herunder Kommissionens skøn for 2005 og 2006, er baseret på indberetningen af 1.

marts 2005, mens tallene for 2003 og 2004 desuden er baseret på Eurostats statistikrevision af 23. maj.

1: konjunkturrenset saldo fratrukket engangstiltag, 2: ændring i den primære konjunkturrensede saldo fratrukket

engangstiltag.

Kilde: Kommissionen, Eurostat.

Kommissionen har i lyset af Italiens offentlige finanser – i overensstemmelse med

Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten samt ECOFIN’s rapport til DER om bedre

implementering af Stabilitets- og Vækstpagten af 20. marts 2005 (’SGP-aftalen’) – iværksat

proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud for Italien i kraft af vedtagelsen af en

rapport under Traktatens artikel 104.3 den 7. juni 2005.

En rapport fra Kommissionen under artikel 104.3 skal vurdere de offentlige finanser i

forhold til Traktatens kriterier for budgetdisciplin:

det offentlige budgetunderskud må ikke overstige 3 pct. af BNP, medmindre

underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på

referenceværdien, eller overskridelsen af referenceværdien er exceptionel og midlertidig

og underskuddet fortsat ligger tæt på referenceværdien.

den offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 pct. af BNP, medmindre gælden

mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillende hastighed.

Kommissionen rapport skal ligeledes tage hensyn til, om det offentlige underskud

overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante faktorer,

herunder landets økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt.

Kriteriet vedrørende det offentlige budgetunderskud

Kommissionen konstaterer, at Italiens overskridelse af 3-procentskriteriet for

underskuddet ikke skyldes et

exceptionelt

økonomisk tilbageslag (der i SGP-aftalen defineres

som negativ vækst eller et akkumuleret produktionstab i en længere periode med meget lav

vækst i forhold til potentialet). Italiens BNP-vækst er lav, men positiv, og væksten har

først fra 2002 ligget under sit lave potentielle niveau på godt 1,5 pct. af BNP, mens

produktionen har ligget lidt under sit potentielle niveau i 2003 og 2004, hvor output gap

udgjorde henholdsvis –0,6 og –1,3 pct. (gennemsnittet i euroområdet var hhv. –1,1 og –

0,9 i 2003 og 2004).

Kommissionen konstaterer endvidere, at underskuddets overskridelse af 3-

procentskriteriet ikke er

midlertidigt.

Underskuddet udgjorde således mere end 3 (3,1) pct. af

BNP i både 2003 og 2004. Underskuddet vil ifølge Kommissionens prognose endvidere

stige til 3,6 pct. af BNP i 2005 og 4,6 pct. af BNP i 2006, idet vækst-udviklingen i starten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 2005 dog synes at trække i retning af, at underskuddene bliver endnu større. De

italienske myndigheder har den 29. april ændret sit mål for 2005-underskuddet fra 2,7 pct.

af BNP til intervallet 2,9-3,5 pct. af BNP.

Budgetudviklingen bekræfter, at Italiens budgetstilling ikke har givet en tilstrækkelig

sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen i tilfælde af normale konjunkturudsving,

som påpeget i gentagne rådsudtalelser om de italienske stabilitetsprogrammer.

Kommissionen konkluderer, at Traktatens underskudskriterium ikke er opfyldt.

Kriteriet vedrørende den offentlige gæld

Kommissionen konstaterer, at den offentlige gæld er langt over 60 pct. af BNP, samt at

gælden kun er faldet med lav hastighed gennem en årrække og har ligget stort set uændret

på ca. 106-107 pct. af BNP siden 2003 og fortsat ventes at ligge på dette niveau i 2005-

2006. De senere års langsommere eller manglende gældsreduktion skyldes især et markant

fald i de primære budgetoverskud fra ca. 5 pct. af BNP i 1999-2000 til ca. 2 pct. af BNP i

2004 samt operationer, der teknisk ikke øger underskuddet men øger gælden (stock-flow

justeringer).

Kommissionen konkluderer, at Traktatens gældskriterium ikke er opfyldt.

Relevante faktorer

Kommissionen fremlægger vurderinger af flg. relevante faktorer:

Den økonomiske situation på mellemlang sigt

Konjunkturforhold og potentiel vækst

: Italien har en lav potentiel BNP-vækst på omkring 1,5

pct. der nødvendiggør mere ambitiøse budgetmål (balance eller overskud) for at sikre

reduktion af den offentlige gæld.

Strukturreformer

: Italien har bl.a. i 2003 gennemført arbejdsmarkedsreformer, som har

bidraget til jobskabelse og højere skatteprovenu, og har i 2004 gennemført en

pensionsreform. Disse reformer har ikke indebåret direkte kortsigtede

budgetomkostninger. Den italienske regering har i 2005 igangsat et initiativ til styrkelse af

konkurrenceevnen med mindre omkostninger.

Offentlige investeringer

: Det offentlige budgetunderskud har fra og med 2001 været større

end de offentlige investeringer, der udgjorde 2,6 pct. af BNP i 2003 og 2004 og således

kun er steget lidt i forhold til de senere års niveau på ca. 2,5 pct. af BNP.

Det strukturelle underskud

: Den manglende finanspolitiske konsolidering ses af det

strukturelle underskud (underskud renset for konjunktureffekter og engangstiltag), der

steg fra godt 2 pct. af BNP i 1999 og toppede med 4,7 pct. af BNP i 2003. Det strukturelle

underskud faldt til ca. 4 pct. af BNP i 2004 og ventes fortsat at ligge på dette niveau i det

kommende år.

Finanspolitisk konsolidering i gode tider

: Italien foretog markante lempelser af finanspolitikken

på over 2,5 pct. af BNP under højkonjunkturen 2000-2001, hvor der var et positivt output

gap på godt 2 pct., og og yderligere lempelser i 2002 og under lavkonjunkturen i 2003,

hvorefter finanspolitikken blev strammet med ca. 0,5 pct. af BNP i 2004. Forringelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den underliggende budgetposition, der delvist maskeres af engangstiltag, skyldes således en

stærk procyklisk finanspolitik i gode tider.

Udgifter til uddannelse samt forskning og udvikling

: Italiens offentlige udgifter til uddannelse og

F&U har de senere år ligget nogenlunde konstant på henholdsvis ca. 5 pct. af BNP (på

linje med EU-gennemsnittet) og 0,6-0,7 pct. af BNP (lidt mindre end EU-gennemsnittet

på ca. 0,8 pct. af BNP).

Engangstiltag

: Italiens engangstiltag steg fra godt 0,5 pct. af BNP i 2001 til næsten 2 pct. af

BNP i 2003 inden de blev bragt ned til knap 1,5 pct. af BNP i 2004. Engangstiltagene

planlægges reduceret markant i 2005 og udfaset i 2006, men ventes kun delvist erstattet

med konsolideringstiltag med varige effekter på budgettet.

Finanspolitikkens langsigtede holdbarhed

: Italien står over for væsentlige holdbarhedsrisici og

vurderes således at have behov for en permanent finanspolitisk stramning på over 2 pct. af

BNP i forhold til budgetstillingen i 2004 for at sikre finanspolitikkens holdbarhed på lang

sigt. Pensionsreformen vedtaget medio 2004 er vigtigt skridt i den rigtige retning, men

ventes først at dæmpe udviklingen i pensionsudgifterne med 0,6-0,7 pct. af BNP per år fra

2011 og frem til 2033. En normalisering af renterne på et lidt højere niveau vil i lyset af

den høje gæld have væsentlig negativ effekt på budgetunderskuddet og den langsigtede

holdbarhed.

Øvrige relevante faktorer

: Italiens budgetplaner har løbende bygget på for optimistiske skøn

for bl.a. BNP-vækst, hvilket har bidraget til væsentlige afvigelser mellem planlagte og

realiserede budgetter. Italien har gennem en årrække iværksat tiltag for at styrke

udgiftskontrollen, herunder en national stabilitetspagt og et loft på årlige stigninger i

nominelle primære udgifter udover pensioner på 2 pct., men udgiftsreglerne har haft

begrænset effektivitet, og der har især været budgetoverskridelser på sundhedsområdet.

De seneste års revisioner af budgetstatistikken og det forhold, at de seneste budgettal

fortsat ikke er blevet valideret af Eurostat, indikerer, at der er problemer med den

statistiske styring. Endelig synes Italiens nationale budgetprocedure at være ineffektiv.

Kommissionens overordnede vurdering er, at de relevante faktorer understøtter den

konklusion, at Italien ikke opfylder Traktat-kravene vedrørende offentlige

budgetunderskud og offentlig gæld.

Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) har vedtaget en udtalelse under Traktatens

artikel 104.4 af 20. juni 2005, der i lyset af Kommissionens rapport konkluderer, at Italien

ikke overholder Traktatens kriterier vedr. offentlige budgetunderskud og offentlig gæld.

Kommissionen ventes at vedtage en udtalelse under artikel 104.5, der i lyset af EFC’s

udtalelse konkluderer, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien, og

ventes endvidere at vedtage

en henstilling m.h.p. en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud i Italien, jf. Traktatens artikel 104.6

en henstilling m.h.p. på en rådshenstilling til Italien om at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.

Kommissionens oplæg til rådshenstilling til Italien kan ventes at anbefale, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de italienske myndigheder bringer situationen med et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2006, og at Rådet fastlægger en

frist til den 12. november 2005 (4 måneder efter henstillingen) for den italienske

regerings iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger;

de italienske myndigheder iværksætter korrigerende foranstaltninger hovedsageligt af

strukturel karakter, med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

de italienske myndigheder sikrer, at den offentlige bruttogæld mindskes tilstrækkeligt

og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillende hastighed.

På mødet den 12. juli 2005 ventes ECOFIN – der træffer afgørelse med kvalificeret flertal

på grundlag af Kommissionens henstilling vedr. artikel 104.6 – i en rådsbeslutning at

fastslå, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien. ECOFIN – der

træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer (som vægtet i

henhold til Traktatens artikel 205.2, idet Italiens stemmer ikke medregnes) på grundlag af

Kommissionens henstilling vedr. artikel 104.7 – retter i givet fald henstilling til Italien om

at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende

Kommissionens henstilling om en early warning til Italien blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. maj 2004 (m.h.p. forhandlingsoplæg) og

ECOFIN den 5. juli 2004.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes en rådsbeslutning om, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort

underskud i Italien, og en rådshenstilling til Italien om at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.

Fra dansk side finder man, at det vil være i Italiens egen interesse at sikre en effektiv

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud som led i en samlet konsoliderings-

og reformstrategi – rettet mod strukturel balance eller overskud på de offentlige finanser

og finanspolitisk holdbarhed på lang sigt – der er vigtig for at sikre den samlet set bedst

mulige udvikling i den italienske økonomi.

Vedrørende andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte en rådsbeslutning om, at der eksisterer et

uforholdsmæssigt stort underskud i Italien, og en rådshenstilling til Italien om at bringe

situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2 b):

Stabilitets- og Vækstpagten – Vurdering

af opdateret stabilitetsprogram for Por-

tugal

Resumé: Rådet ventes at vedtage en udtalelse om Portugals stabilitetspr ogram, som bl.a. anbefaler, at

Portugal begrænser forværringen af den offentlige saldo for 2005 og opnår en vedvarende korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud hurtigst muligt.

Baggrund og indhold

Portugal afholdt parlamentsvalg i februar 2005, hvilket medførte at landet fik en ny

regering. Den nye regering har først den 9. juni 2005 udarbejdet et nyt stabilitetsprogram,

hvorfor Portugals stabilitetsprogram for 2005-2009 først behandles nu i stedet for primo

2005, hvor de andre stabilitetsprogrammer blev behandlet.

Portugals

offentlige budgetunderskud

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at have udgjort 2,9

pct. af BNP i 2004 og forventes at stige til 6,2 pct. af BNP i 2005. Underskuddet ventes

dog reduceret til 4,8 pct. af BNP i 2006 og forventes yderligere reduceret til 1,6 pct. af

BNP i 2009.

Forværringen af forventningen til underskuddet på den offentlig saldo for 2005 fra 2,2 pct.

af BNP i det tidligere stabilitetsprogram til nu 6,2 pct. af BNP forklares med en vækst, der

er svagere end ventet, en revurdering af udgiftsvæksten, budgetoverskridelser samt

fraværet af engangsforbedringer planlagt i det tidligere program. Den nye regering har

omvendt i juni 2005 vedtaget en pakke med budgetforbedrende tiltag på 0,6 pct. af BNP.

Konsolideringsplanen, der fra 2005 til 2009 skal nedbringe budgetunderskuddet med i alt

4,6 procentpoint, baseres på stigende

indtægter

fra højere skatter

, lavere skattekredit samt

forbedret skatteopkrævning. De offentlige

udgifter

forventes reduceret via en reform af den

offentlige administration, herunder lavere lønudgifter samt ændring af pensionsordninger.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten

i BNP vil udgøre 0,8 pct. i 2005, hvilket

er en anelse lavere end i 2004, og stige med ca. 0,5 procentpoint om året til 3,0 pct. i 2009.

Det

konjunkturrensede budgetunderskud

skønnes at have udgjort 2,2 pct. af BNP i 2004 og

ventes forværret med godt 3 procentpoint til at udgøre 5,3 pct. af BNP i 2005.

Underskuddet forventes dog gradvist reduceret til 1,4 pct. af BNP i 2009.

Den

offentlige gæld

skønnes at udgøre 66,5 pct. af BNP i 2005 og ventes at stige til 67,8 pct.

af BNP i 2007. Herefter forventes gælden at aftage til 64,5 pct. af BNP i 2009.

Stabilitetsprogrammet indeholder ikke fremskrivninger af den

langsigtede holdbarhed

af de

offentlige finanser. Programmet henviser blot til en task force nedsat af regeringen til at

vurdere den langsigtede holdbarhed i det sociale sikkerhedssystem.

Momsen øges fra 19% til 21%.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Portugal

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Offentlige finanser:

------------------------- Pct. af BNP -------------------

Offentlige indtægter .................................... 45,4

42,9

43,9

44,1

44,3

44,5

Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ 48,4

49,1

48,7

48,0

47,1

46,0

Faktisk budgetsaldo......................................

-2,9

-6,2

-4,8

-3,9

-2,8

-1,6

Primær budgetsaldo ............................. -0,1

-3,3

-1,6

-0,5

0,7

1,8

Offentlig gæld................................................ 61,9

66,5

67,5

67,8

66,8

64,5

Øvrige nøgletal:

------------------------------ Pct. ------------------------

Real BNP-vækst ............................................

1,0

0,8

1,4

2,2

2,6

3,0

Inflation (HICP)

2,5

2,9

2,5

2,4

....................................

Beskæftigelsesvækst

0,1

0,3

.............

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

6,7

7,0

------------------------- Pct. af BNP -------------------

Output gap

-2,5

-2,8

-2,7

Konjunkturrenset

budgetsaldo

-2,1

-3,7

-3,1

-2,3

-1,6

-5,2

(Portugal) .......................................................

Konjunkturrenset

budgetsaldo

-2,2

-5,3

-3,8

-3,1

-2,3

-1,4

..........................................

(Kommissionen)

Anm.: 1) Kommissionens Forårsprognose 2005.

2) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Kilde: Konvergensprogram for Portugal af juni 2005.

Kommissionen

bemærker, at de portugisiske myndigheders budgettiltag indebærer

implementering af strukturelle tiltag frem for engangs- og midlertidige tiltag, hvilket er en

ændret strategi i forhold til tidligere programmer. Risikofaktorer er dog især, at de

portugisiske vækstskøn for 2007 til 2009 sandsynligvis er for optimistiske. Desuden kan de

forudsagte offentlige indtægter og udgifter blive mindre fordelagtige end skønnet – højere

skatterater øger risikoen for skatteundgåelse, og de annoncerede udgift sreduktioner

mangler at blive implementeret ved lov.

Kommissionen

anfører, at selvom den planlagte budgetkonsolidering opnås, vil denne være

utilstrækkelig til at nå Stabilitets- og Vækstpagtens mål om et budget tæt på balance på

mellemlang sigt inden udgangen af programperioden.

Angående de offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderer Kommissionen, at

Portugal står over for betydelige problemer på grund af de forudsagte udgifter forbundet

med en aldrende befolkning. Kommissionen vurderer, at de hidtil vedtagne strukturelle

tiltag tilsyneladende ikke vil være tilstrækkelige til at sikre holdbarhed.

Kommissionen bemærker i øvrigt, at der den 22. juni 2005 blev indledt procedure om

uforholdsmæssigt stort underskud for Portugal. Rådet ventes at vedtage en henstilling ved

et kommende rådsmøde.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der

ikke

statsfinansielle

eller

lovgivningsmæssige

stabilitetsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Stabilitetsprogrammet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelse i den form, der kan o pnås

enighed om.

Vedrørende andre landes holdning

Rådet ventes at vedtage en udtalelse om stabilitetsprogrammet for Portugal, der bl.a.

anbefaler, at Portugal bør

1. begrænse forværringen af den offentlige saldo i 2005 ved at sikre streng

implementering af de annoncerede budgetstramninger,

2. opnå vedvarende korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud så hurtigt

som muligt samt gribe enhver lejlighed til at accelerere reduktionen af

budgetunderskuddet,

3. nedbringe den offentlige gæld ved at sikre, at gældsudviklingen reflekterer

udviklingen i reduktionen af underskuddet og undgå gældsforøgende finansielle

transaktioner,

4. kontrollere udgiftsudviklingen, muligvis via annoncering af bindende lofter for

specifikke udgiftskategorier, som sker inden for et omfattende reformprogram,

som skal forbedre kvaliteten og sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige

finanser,

5. yderligere fremme frembringelse af data for den offentlige sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Finansiering af ulandsbistand

KOM(2005) 133, SEK(2005)453, SEK(2005)454, SEC(2005)733

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 12. juli 2005 i forlængelse af ECOFIN den 7. juni 2005 at

drøfte muligheden for en fælles bruttopakke for finansiering af ulandsbistand, herunder de forskellige

delelementer.

Baggrund

Opfyldelse af FN’s mål for ulandsbistand og supplerende forslag til finansiering af

ulandsbistand har gentagne gange været drøftet på ECOFIN og senest på mødet den 7.

juni 2005. I opfølgning heraf og som led i EU’s forberedelse forud for FN’s topmøde i

september 2005, hvor stats- og regeringsledere mødes for at gøre status over opfyldelsen

af 2015-Målene, ventes der på rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli endnu en drøftelse af

finansiering af ulandsbistand, herunder muligheden for en fælles EU position på dette

område.

Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i bl.a. en analyse fra Kommissionens tjenestegrene

vedr. afgift på flybilletter som ny kilde til finansiering af ulandsbistand. Desuden ventes

det nye britiske formandskab i samarbejde med Luxembourg at præsentere en samlet

bruttopakke af initiativer, som EU-landene kan bruge som en fælles referenceramme, men

hvor alle lande ikke behøver at deltage aktivt i alle delelementer. De forskellige

finansieringsmekanismer skal ses som et supplement til landenes nuværende ODA

(official development aid) i et forsøg på at øge den samlede udviklingsbistand med henblik

på at nå 2015-Målene fastlagt på FN’s topmøde i 2000.

På rådsmødet (GAERC) den 23.-24. maj 2005 blev der vedtaget rådskonklusioner

vedrørende bl.a. nye ODA-mål og overvejelser om innovative finansieringsmuligheder. De

nye ODA-mål blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde den 16. – 17. juni 2005.

Desuden gav DER tilsagn om, at ville arbejde for at finde løsninger på udviklingslandenes

gældsbyrder, at øge effektiviteten af bistanden og at støtte udviklingslandene u nder Doha-

runden.

Medlemslandenes bistandsniveau

På Monterrey konferencen i 2002 forpligtede det internationale donorsamfund sig til

gradvist at øge ODA til FN’s målsætning på 0,7 pct. af BNI i 2015. EU's medlemsstater

besluttede herefter ved det Europæiske Råds møde i Barcelona (2002) så hurtigt som

muligt at tage konkrete skridt for at nå dette mål. EU-landene blev enige om, at de

medlemsstater, som endnu ikke opfyldte målet på 0,7 procent af BNI, skulle øge deres

bistand til mindst 0,33 procent i 2006. Målet er et fælles EU-gennemsnit på 0,39 procent i

2006. Udviklingen efter 2002 viser, at det er sandsynligt, at EU når 0,42 pct. ODA/BNI i

2006.

2015- målene omfatter: Bekæmpelse af fattigdom og sult (halvere andelen som lever for mindre en én dollar om

dagen og andelen som lever i hungersnød), sikring af grunduddannelse for alle, fremme ligestilling, reducere

børnedødelighed, reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder, standse udbredelse af HIV/AIDS,

malaria mv., sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling og opbygge et globalt partnerskab for udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af det samlede ODA-niveau for OECD på 78,6 mia. USD i 2004 bidrog EU med 42,9

mia. USD (dvs. ca. 55 pct.). Af de seneste ODA-opgørelser ses det, at kun fire

medlemslande (Luxembourg, Holland, Sverige og Danmark) opfyldte FN’s 0,7 pct.

målsætning i 2004. I sammenligning hermed havde lande som Italien og Tyskland et

bistandsniveau på hhv. 0,15 pct. og 0,28 pct. i 2004. Flere af de nye medl emslande havde

et bistandsniveau på ca. 0,05 pct. af BNI i 2004.

Figur 1. Ulandsbistand som pct. af BNI for EU15 i 2004

De nye ODA-mål, som blev bekræftet på DER den 16. - 17. juni 2005, indeholder en

individuel forpligtigelse for EU15 til at opnå en bistandsprocent på 0,51 pct. af BNI i

2010. EU10 skal tilstræbe et mål på 0,17 pct. i 2010. Dette sammenholdt med, at flere

lande allerede yder mere end 0,7 pct. vil samlet give en EU-bistandsprocent på 0,56 pct. i

2010 og en stigning i EU’s samlede bistand fra 2010 anslået til at svare til 20 mia. euro

årligt i forhold til niveauet i 2004. Det blev ligeledes besluttet, at EU15 individuelt skal nå

op på FN-målet på 0,7 pct. i 2015, og at EU10 skal tilstræbe et mål på 0,33 pct. i 2015.

Indhold

Bruttopakken ventes at referere til DER’s konklusioner vedrørende forb eredelse af FN’s

topmøde, og herunder påpege vigtigheden af det nye midtvejs ODA/BNI-mål på 0,56 pct.

i 2010, højere bistandseffektivitet samt at støtte udviklingslandene under Doha-runden. I

lyset af DER’s opfordring til Rådet om ”fortsat at overveje de mest lovende m uligheder

for innovative finansieringskilder” ventes drøftelsen på ECOFIN den 12. juli primært at

fokusere på følgende elementer: 1) den internationale finansieringsfacilitet (IFF), 2)

frivillig afgift på flybilletter samt 3) gældslettelse.

Ad 1) IFF og IFFIm:

Siden 2003 har især UK fremført ideen om indførelse af en international

finansieringsfacilitet (IFF). Ideen bag IFF er, at en gruppe af donorlande kapitaliserer

værdien af den fremtidige gavebistand, som de har givet tilsagn om at yde på længere sigt,

ved at optage lån på de finansielle markeder. Herved bliver donorlandene på kort sigt i

stand til at yde en væsentlig forøget bistand.

IFF er ikke et EU-instrument og forudsætter ikke en fælles beslutning blandt alle EU-

medlemsstater eller hele donorsamfundet. Forslaget kan således være en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansieringsmulighed for en gruppe lande. Et argument imod forslaget er bl.a., at det

indebærer risiko for, at den traditionelle ulandsbistand bliver udhulet på lang sigt, når

lånene, der optages til IFF, skal tilbagebetales. Dels vil et fald i den fremtidige bistand

forårsage, at der diskrimineres mellem generationer af fattige, således at fattige ’i dag’

hjælpes på bekostning af fattige i fremtiden. I forhold til donorlandenes befolkninger

pålægger finansieringsfaciliteten fremtidige generationer at betale for at nuværende

generationer øger bistanden. Af tidsprofilen for IFF ses det desuden, at tilbagebetalingen

falder på det tidspunkt, hvor EU-medlemslandene står overfor stigende udgifter forbundet

med den aldrende befolkning.

Endvidere er det uklart, om IFF omgår reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, ved at man

gennem en gruppe af landes lånoptagelse teknisk undgår at opgøre værdien af den samlede

lånoptagelse på det nationale budget. Eurostats behandling af IFF under ESA 95 er

således vigtig i forhold til medlemslandenes forpligtelser til at undgå uforholdsmæssige

store underskud.

En gruppe lande har intentioner om at igangsætte et IFF-pilotprojekt (International

Finance Facility for Immunisation - IFFIm) til 4 mia. USD over 10 år i perioden fra 2005

til 2015 med henblik på at allokere ekstra bistandsmidler til vaccinationsprogrammer i

tredjeverdenslande.

Tekniske aspekter samt spørgsmål vedrørende ’governance’ mv. i forbindelse med den

internationale finansieringsfacilitet ventes analyseret yderligere.

Ad 2) Afgift på flytransport:

Bruttopakken ventes desuden at indeholde et forslag om en frivillig afgift på fly transport,

hvis provenu allokeres til udviklingsbistand. Der arbejdes med forskellige modeller for

udformning af en sådan afgift f.eks. enten ved, at det bliver frivilligt, om landene vil

udføre den og/eller, at forbrugerne kan fravælge bidraget og få det refunderet. En tredje

form for frivillighed blev drøftet på ECOFIN den 7. juni, hvor det kan være frivi lligt for

flyselskaberne at opkræve afgiften. Et problem med en afgift er bl.a., at det er

uhensigtsmæssigt at øremærke bestemte indtægter til særlige fo rmål.

Kommissionen har udarbejdet et internt arbejdspapir, der analyserer mulige bidrag baseret

på en flybilletafgift til finansiering af ulandsbistand jf. SEC(2005)733. Kommissionen

opererer med flg. valgmuligheder ved implementering af billetafgiften: 1) ønsker

medlemslandet at implementere afgiften på nationalt niveau eller ej, 2) for de lande, der

indfører afgiften, står valget mellem en obligatorisk eller en frivillig afgift og 3) for lande,

der indfører et frivilligt bidrag står valget mellem en ’opt-in’ mekanisme, hvor passageren

kan vælge bidraget til ved køb af flybillet, eller en ’opt-out’ mekanisme, hvor passageren

først betaler afgiften og derefter kan vælge at få det refunderet.

Konsekvensen ved valget mellem en obligatorisk og en frivillig billetafgift for passageren

er forskellen i opgørelsen af bidraget i forhold til ODA. Det er tvivlsomt om den frivillige

afgift, med sin karakter af privat donation, kan indregnes i medlemslandets officielle

ulandsbistand.Uanset model, vil der være en række administrative omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analysen viser bl.a. at en obligatorisk afgift på 5 euro og 10 euro for hhv. nationale/intra-

EU og internationale billetter vil give et provenu på ca. 2,8 mia. euro årligt, medens en

frivillig ordning bidrager med væsentligt mindre alt afhængig af indsamlingsraten. Som

eksempel ses, at ’opt-in’-metoden på 5 og 10 euro for hhv. nationale/intra-EU og

internationale billetter med en bidragsrate på 10 pct. vil bidrage med 286 mio. euro årligt.

I forhold til de 20 mia. euro årligt, der opnås i ekstra bistand ved opfyldelsen af det nye

ODA-mål i 2010, vil en afgift på flybilletter således give et relativt lille bidrag.

I arbejdspapiret vurderes det, at en obligatorisk afgift på 5 euro og 10 euro for hhv.

nationale/intra-EU og internationale billetter vil dæmpe efterspørgslen med hhv. 3 og 4

pct. Det påpeges, at for en industri med høje faste omkostninger, som flyindustrien, kan

selv en lille reduktion i efterspørgslen have signifikant effekt på rentabiliteten. Desuden

pointeres, at efterspørgselseffekten i de perifere medlemslande vil være størst. En effekt

på turistindustrien kan være faldende efterspørgsel, dog vil billetafgiften være lille i

forhold til de samlede ferieomkostninger.

Ad 3) Multilateral gældslettelse:

På rådsmødet (GAERC) den 23.-24. maj forpligtede EU sig til at finde en løsning på

gældsproblemerne i samarbejde med de internationale institutioner – baseret på en

konkret vurdering af hvert enkelt lands problemer. EU ville i den forbindelse bl.a.

undersøge mulighederne for midlertidig suspension af gældsbetjeningen og særlige

foranstaltninger for post-konfliktlande, der endnu ikke har opnået at kvalificere til

gældsanering under HIPC-initiativer.

Forslag om den yderligere gældslettelse skyldes, at HIPC initiativet på trods af en indtil

videre vellykket gennemførelse, hvor det både er lykkedes at nedbringe gælden og styrke

fattigdomsreducerede investeringer i de involverede lande, stadig har efterladt en række

lande med en uholdbar gæld. Desuden motiveres forslag om gældslettelse med, at der

sikres stabil og forudsigelig bistand, hvilket gør det muligt for udviklingslandene at

investere langsigtet for at nå 2015-Målene. Dertil kommer de lave

transaktionsomkostninger forbundet med gældseftergivelse. Der er genn emgående enighed

om, at gældslettelse bør kombineres med stramme betingelser, der sikrer, at debitorlandet

fører en ansvarlig økonomisk politik og gennemfører nødvendige reformer, som bl.a. skal

bidrage til at reducere fattigdommen. Forebyggelse af uansvar lig lånoptagelse i

forventning om fremtidig gældseftergivelse, som vil være problematisk i forhold til

kreditkulturen, er en del af forudsætningerne for yderligere multilateral gældslettelse. Der

er blandt EU-landene enighed om, at den multilaterale gældslettelse ikke må underminere

de internationale finansielle institutioner, og at donorlandene helt eller delvist må

finansiere den multilaterale gældseftergivelse.

På foranledning af UK nåede G8-landenes finansministre den 11. juni 2005 til enighed om

et forslag, som nogenlunde tilfredsstiller de forskellige krav til yderligere multilateral

gældslettelse. Forslaget går i store træk ud på følgende:

HIPC-initiativet er et IMF/WB-program for gældseftergivelse til en række af verdens ’heavily indebted poor

countries’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



100 pct. eftergivelse af restgældens hovedstol til de lande, der har nået HIPC

afslutningstidspunktet. Dvs. i første omgang de 18 lande, der allerede har opnået

afslutningstidspunktet, herefter de 9 lande, som inden for det næste halvandet års tid

forventes at nå afslutningstidspunktet og i sidste omgang de resterende 11 lande, hvis de

når at kvalificere sig til gældseftergivelse under HIPC. Eftergivelsen vil finde sted, således

at nettooverførslen til de enkelte lande vil være neutrale. Donorkompensationen for

gældseftergivelsen vil blive redistribueret jf. nedenfor.

En politisk beslutning om, at gældslettelsen skal være additionel i forhold til

Verdensbanken/IDA og AfDB. Dvs. at donorerne skal tilføre IDA og AfDF midler

svarende til gældseftergivelserne. IMF forudsættes at dække sine egne omkostninger, idet

erklæringen indeholder en forudsætning om, at finansiering af bl.a. Sudans og Somalias

store restancer til IMF dog skal ske ved donorbidrag.

De resourcer, som den beskrevne mekanisme genererer, skal redistribueres til alle IDA-

only lande på basis af de gældende fordelingskriterier – dvs. ikke kun til HIPC-lande, men

alle godt 80 IDA-only lande, der opfylder kravene om god regeringsførelse, kan komme

på tale.

De stramme betingelser, der stilles til landene for at nå HIPC afslutningstidspunktet,

imødekommer kravene til debitorlandene om at føre en ansvarlig økonomisk politik, og

fordelingen af midlerne til alle IDA-only lande tilgodeser synspunktet om, at det er de

lande, der demonstrerer vilje og evne til at gennemføre de nødvendige reformer, som

honoreres.

Forslaget skal nu behandles i såvel IMF’s som Verdensbankens bestyrelser med henblik på

vedtagelse under årsmøderne i de to institutioner i september 2005.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Afhængig af den nærmere udformning af den bruttopakke, der kan opnås enighed om, og

som Danmark eventuelt vil kunne tilslutte sig, vil der kunne være statsfinansielle

konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 12.

april og til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 7. juni. Desuden har en relateret sag

været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet for almindelige anliggender den

23.-24. maj 2005.

Mekanismen kan illustreres ved flg. eksempel: Land X modtager 100 kr. fra Verdensbanken om året fra nye lån

medens X tilbagebetaler 25 kr. på gamle lån, dvs. netto udbetaling på 75 kr. X får eftergivet tilbagebetaling på de 25

kr., men vil stadig kun modtage netto 75 kr. Tilbagebetalingen på de 25 kompenseres af donorerne og disse penge

bliver redistribueret ikke kun til det gældslettede land X, men til alle IDA-only lande på baggrund af deres

’performance’ indeks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Danmark er ét blandt 5 lande i verden, der lever op til FN’s målsætning om 0,7 pct. af

BNI pr. år i udviklingsbistand. Det er i dansk interesse at arbejde for det bedst mulige

resultat vedrørende generelle fremskridt mod opfyldelsen af 0,7 pct.-målsætningen,

herunder et midvejsmål for bistandsniveauet i 2010. Det er Danmarks holdning, at

ulandsbistand mest hensigtsmæssigt tilvejebringes gennem de offentlige bistandsbudgetter.

Danmark opfordrer de lande, der ligger under 0,7 pct.-målsætningen til at øge bistanden

mod dette niveau. Fra dansk side vil man fortsat arbejde for at højne bistandseffektiviteten

gennem koordination og harmonisering af bistandssamarbejdet i EU og mener, at

liberaliseringen af handel er et vigtigt instrument i opfyldelsen af 2015-Målene.

Danmark er indstillet på at støtte en brutto-pakke med delelementer, hvor alle lande ikke

behøver deltage aktivt i alle elementer.

Vedrørende andre landes holdninger

Rådet forventes at udtrykke generel støtte til en fælles ’brutto-pakke’ af initiativer, hvor alle lande

ikke skal deltage aktivt i alle elementer, såfremt tekniske udeståender mv. afklares.

F.s.v.a. IFF har mange medlemslande udtrykt skepsis overfor oprettelsen af en generel

international finansieringsfacilitet (IFF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Budget: Handlingsplan for en positiv revisionserklæring

Resumé: På ECOFIN den 12. juli 2005 ventes Kommissionen at præsentere sin handlingspla n for

opnåelsen af en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten. Rådet forventes at tage præsentationen af

handlingsplanen til efterretning.

Baggrund og indhold

På ECOFIN ventes Kommissionen at præsentere sin handlingsplan for opnåelsen af en positiv

revisionserklæring fra Revisionsretten (COM (2005) 252 final).

Rådet forventes at tage præsentationen af handlingsplanen til efterretning, hvorefter sagen

påregnes behandlet på arbejdsgruppeniveau. Det kommende britiske formandskab har

endvidere lagt op til, at handlingsplanen behandles på ECOFIN’s møde den 8. november

2005 med henblik på at vedtage konklusioner.

Kommissionens handlingsplan

Indledning

Kommissionen har den 15. juni 2005 fremlagt en handlingsplan for opnåelsen af en

positiv revisionserklæring fra Revisionsretten om gennemførelsen af EU’s budget.

Kommissionens initiativ skal ses på baggrund af, at Revisionsretten gennem de seneste 10

år ikke har kunnet afgive en positiv revisionserklæring for budgetgennemførelsen på de

udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem Kommission og medlemsstater

(landbrugsområdet, strukturfondene og samhørighedsfonden).

Handlingsplanen henvender sig til såvel Rådet som Parlamentet (budgetmyndigheden)

som Revisionsretten og lægger op til detaljerede drøftelser mellem institutionerne om en

styrkelse af den interne kontrol med Fællesskabets finansielle forvaltning. Der foreslås en

køreplan for forhandlinger, som inden årets udgang kan munde ud i en aftale mellem

Rådet, Parlamentet og Kommissionen om nødvendige foranstaltninger til styrket intern

finansiel kontrol med Fællesskabets udgiftsbevillinger. I den forbindelse foreslås

endvidere, at Rådet nedsætter et ekspertpanel på højt niveau.

Handlingsplanen indeholder forslag til en række foranstaltninger på fællesskabsniveau og

nationalt niveau, der fuldt gennemført gerne skulle sætte Revisionsretten i stand til med

tiden at afgive en revisionserklæring med færre eller ingen forbehold for lovligheden og

rigtigheden af Fællesskabets betalinger.

Styrket intern kontrolstruktur

Kommissionens handlingsplan tager udgangspunkt i Revisionsrettens ud talelse om

indførelse af ”én enkelt revisionsmodel”, der indeholder et forslag til en struk tur for

intern kontrol i Fællesskabet (Udtalelse nr. 2 af 18. marts 2004). Baseret på en

gennemgang af det nuværende interne kontrolsystems stærke og svage sider anbefaler

Retten, at der indføres en såkaldt kædebaseret kontrolmodel for udgifter på områder med

delt forvaltning. Fuldt gennemført indebærer modellen, at Kommissionens og medlems-

staternes interne finansielle kontrolsystemer bygger på en effektiv kæde af kon troller, som

fungerer efter fælles principper og standarder, og hvor hvert kontr olniveau har specifikt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

definerede mål, som tager hensyn til det arbejde, der ud føres på andre niveauer. Den

kædebaserede model omfatter samtlige kontrolniveauer fra Kommissionens

overvågningskontrol over medlemsstaternes kontroller til uafhængig attestering af

udbetalinger på slutmodtagerniveau.

Såfremt Revisionsrettens forslag til en systematisk styrkelse af de allerede etablerede

interne kontroller med Fællesskabets udbetalinger gennemføres tilfredsstillende, vil Retten

som udgangspunkt kunne opnå en tilstrækkelig sikkerhed for, at de underliggende

betalingstransaktioner er lovlige og formelt rigtige. Dermed sættes Revisionsretten i stand

til at afgive en revisionserklæring med færre eller ingen forbehold for håndteringen af

Fællesskabets udgifter.

Forslag til foranstaltninger

Kommissionen har gennemført en foreløbig analyse af svaghederne i det nuværende interne

kontrolsystem sammenholdt med Revisionsrettens forslag til en struktur for intern kontrol i

Fællesskabet. På dette grundlag fremlægges en række forslag til kontrolforanstaltninger, der kan

forbedre budgetgennemførelsen og rapporteringen herom.

For Kommissionens vedkommende drejer det sig om bl.a. følgende forslag:



En forbedring af Generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter, der bl.a. indeholder

erklæringer om og eventuelle forbehold for de underliggende betalingstransaktioners lovlighed

og rigtighed (delvist svarende til Revisionsrettens erklæring om samme emne).

Fortsat udvikling af revisionsmetoder og retningslinier herfor (herunder risikovurdering,

revisionsstrategier, samplingmetoder og fejldefinitioner).

Yderligere udbygning af samarbejdet mellem Kommissionens og medlemsstaternes interne

kontrolorganer baseret på brugen af fælles revisionsmetoder.

For medlemsstaternes vedkommende drejer det sig om bl.a. følgende forslag:



De ansvarlige myndigheder afgiver årlige erklæringer - såvel ex ante som ex post - om

kontrolsystemernes effektivitet og de underliggende betalingstransaktioners lovlighed og

rigtighed. Kommissionen vil i oktober 2005 fremlægge en rapport om specielt dette forslag.

Større inddragelse af de nationale rigsrevisioner i den eksterne kontrol med og rapportering

om fællesskabsbetalingerne.

Forbedring af kontrollen med strukturfondsmidlerne, der som et meget heterogent område

giver medlemsstaterne et mere selvstændigt kontrolansvar.

Kommissionen vil i øvrigt senere på året fremlægge en mere dybtgående analyse af, hvilke

(yderligere) foranstaltninger der findes nødvendige for at etablere den af Revisionsretten

anbefalede interne kontrolstruktur.

Nærhedsprincippet

Kommissionens handlingsplan for en positiv revisionserklæring er et element i

Kommissionens generelle indsats vedrørende sund finansforvaltning af EU’s budget.

Dette kan kun finde sted på EU-niveau og er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens handlingsplan har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side hilses Kommissionens handlingsplan for opnåelsen af en positiv

revisionserklæring velkommen. Som tilkendegivet i forbindelse med Rådets behandling af

Revisionsrettens årsberetning for 2003 skal der efter dansk opfattelse leveres et langt og

sejt træk fra alle involverede parter, førend man kan se en tydelig bevægelse hen imod en

revisionserklæring med færre eller ingen forbehold. Et væsentligt element i den forbindelse

vil netop være gennemførelsen af en mere ensartet kontrol og revision af Fællesskabets

bevillinger som foreslået i Revisionsrettens førnævnte udtalelse om etableringen af ”én

enkelt revisionsmodel”.

Derudover ligger handlingsplanen på flere punkter på linje med de forslag, der fra dansk side blev

fremlagt under Rådets behandling primo 2005 af Revisionsrettens årsberetning, og som delvist

blev indarbejdet i Rådets henstilling til Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet for 2003.

Fra dansk side ser vi derfor frem til at bidrage konstruktivt i de kommende forhandlinger

om handlingsplanen, der indeholder mange gode forslag til en styrkelse af den interne

kontrol med Fællesskabets finansielle forvaltning, som kan understøtte Revisionsrettens

arbejde.

Vedrørende andre landes holdninger

Rådets behandling af sagen finder først sted efter Kommissionens præsentation på mødet

i ECOFIN. Baseret på forhandlingerne om Revisionsrettens beretning tidligere på året

taler formodningen dog for, at mange medlemsstater vil forholde sig positivt til

Kommissionens initiativ.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.