Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 5 eksemplarer en skriftlig redegørelse for de punk- ter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005, som er relevante for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Side 2 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005 1.   Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni - De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)   2.   Stabilitets- og Vækstpagten:   a)  Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Nederlandene b) (evt.) Revision af forordningerne 1466/97 og 1467/97   3.   Euromønter   Rådskonklusioner    4.   Statistisk - Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende stati- stik for offentlige finanser Rådskonklusioner   5.    Finansiering af ulandsbistand    6.    Finansielle tjenesteydelser   a)  Genforsikring   Politisk enighed b)  3. hvidvaskdirektiv Politisk enighed c)  4. og 7. selskabsdirektiv   7.    Skat: a)    Rentebeskatningsdirektivet - status b)   Nedsat moms   c)   Rapport fra adfærdskodeksgruppen d)  Rente-/royaltydirektivet 8.    (evt.) De finansielle perspektiver 2007-2013   Udveksling af synspunkter 9.    Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 3 til EU’s 2005-budget – a-punkt   10.  Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s 2005-budget – a-punkt  

Side 3 Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde: 1.   Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni - De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)   2.   Stabilitets- og Vækstpagten:   a)   Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store under- skud vedrørende Nederlandene b)   (evt.) Revision af forordningerne 1466/97 og 1467/97   4.   Statistisk - Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende stati- stik for offentlige finanser Rådskonklusioner   8.   (evt.) De finansielle perspektiver 2007-2013   Udveksling af synspunkter

Side 4 Dagsordenspunkt 1:  Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.- 17. juni – De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer   KOM(2005)141 Resumé: Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, herunder en henstilling om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) (jf. traktatens artikel 99), og et forslag til en Rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes be- skæftigelsespolitikker (jf. traktatens artikel 128), der efter behandling i de relevante rådsformationer ventes godkendt på Det Europæiske Råd og vedtaget af hhv. Rådet (økonomi- og finansministre) og Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Det nye koncept med tre-årige integrerede retningslinjer er en gennemførelse af DER’s beslut- ning den 22.-23. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien. ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. juni 2005 på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage sit udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer med henblik på godkendelse af DER den 16.-17. juni 2005.    Baggrund Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den  22.-23.  marts  2005  fastslår  i  relation  til  midtvejsrevisionen  af  Lissa- bon-strategien, at Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusio- ner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinjer bestående af to elemen- ter:  de  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinjer  (BEPG)  og  ret- ningslinjerne for beskæftigelsen. Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele vif- ten  af  makro-  og  mikroøkonomiske  politikker  og  beskæftigelsespolitik- kerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske poli- tikker;  BEPG  skal  sikre  den  generelle  økonomiske  sammenhæng  mellem strategiens tre dimensioner.” Som led i at sikre at de tiltag, som EU og medlemslandene vedtager, bedre bidrager til at fremme vækst og beskæftigelsen i Europa besluttede stats- og regeringscheferne på forårstopmødet den 22.-23. marts 2005 at forbed- re  styringen  af  Lissabon-strategien.  Hensigten  var  at  gøre  det  lettere  at prioritere  samtidigt  med  at  den  overordnede  balance  og  synergi  mellem strategiens 3 dimensioner blev respekteret, og processen blev rationalise- ret.  På  baggrund  af  konklusionerne  fra  forårstopmødet  har  Kommissio- nen  således  i  nærværende  meddelelse  (KOM(2005)141)  af  12.  april  2005 fremlagt  forslag  til  integrerede  retningslinier  for  fremme  af  vækst  og  be- skæftigelse i EU. På grundlag af disse retningslinier skal medlemslandene fastlægge  nationale  reformprogrammer  og  Kommissionen  skal  fremlægge et  program  for  Fællesskabets  foranstaltninger,  som  skal  fremme  væksten

Side 5 og  beskæftigelsen.  De  integrerede  retningslinier  samler  dels  de  overord- nede  økonomisk-politiske  retningslinier,  dels  retningslinierne  for  beskæf- tigelsen i et samlet dokument for derved at præsentere en mere klar vision for hvordan de udfordringer som EU står overfor kan håndteres. De  integrerede  retningslinier  udmønter  således  den  nye  tre  årige  Lissa- bon-cyklus, som derved dækker perioden 2005-08.   De integrerede retningslinier behandles på møder i Rådet (konkurrence- evneministre) den 10. maj, Rådet (uddannelse og ungdom) den 24. maj, Rådet (beskæftigelses- og socialministre) den 2.-3. juni, og ECOFIN den 7. juni, forud for godkendelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005, som forberedes af Rådet (generelle anliggender) den 23. maj og den 13. juni.. Efterfølgende vedtages de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer af Rådet (økonomi- og finansministre), mens beskæftigelses- retningslinjerne vedtages af Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Hjemmelsgrundlag De integrerede retningslinier vil blive vedtaget i henhold til de foreskrev- ne procedurer i Traktatens artikel 99 og 128. Indhold Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrø- rende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, herunder en   henstilling   om   de   overordnede   økonomisk-politiske   retningslinjer (BEPG),  jf.  traktatens  artikel  99,  og  et  forslag  til  en  Rådsbeslutning  om retningslinjerne  for  medlemslandenes  beskæftigelsespolitikker,  jf.  trakta- tens artikel 128. Kommissionens oplæg til integrerede retningslinjer består af  dels  de  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinjer  i  form  af  ma- kroøkonomiske  retningslinjer  og  mikroøkonomiske  retningslinjer  og  dels beskæftigelsesretningslinjerne, jf. oversigt.   Oversigt: De integrerede retningslinjer for vækst og job (2005-2008) Makroøkonomiske retningslinjer 1 At sikre økonomisk stabilitet for holdbar vækst 2 At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed 3 At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret og efficient alloke- ring af ressourcer 4 At fremme en styrket sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og strukturpolitik samt beskæftigelsespolitik 5 At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU 6 At  sikre  at  lønudvikling  bidrager  til  makroøkonomisk  stabilitet  og vækst

Side 6 Mikroøkonomiske retningslinjer 7 At øge og forbedre investeringer i F&U, særligt fra den private sektor 8 At fremme alle former for innovation 9 At styrke de konkurrencemæssige fordele for den industrielle base 10 At  facilitere  spredning  og  effektiv  anvendelse  af  informations-  og kommunikationsteknologi  (ICT)  og  at  udbygge  et  rummeligt  infor- mationssamfund 11 At  fremme  en  bæredygtig  anvendelse  af  ressourcer  og  styrke  syner- gierne mellem miljøbeskyttelse og vækst 12 At udvide og uddybe det indre marked 13 At sikre åbne og kompetitive markeder indenfor og udenfor Europa, og at høste fordelene ved globaliseringen 14 At skabe et mere kompetitivt erhvervsmiljø og at opfordre til privat initiativ gennem bedre regulering 15 At  fremme  iværksætterkulturen  og  at  skabe  et  miljø  fremmende  for små og mellemstore virksomheder 16 At udvide, forbedre og sammenkæde europæisk infrastruktur og fær- diggøre prioriterede grænseoverskridende projekter DE   OVERORDNEDE   ØKONOMISK-POLITISKE   RETNINGS- LINJER (BEPG) ECOFIN  ventes på grundlag af  Kommissionens  henstilling og bidragene fra de øvrige berørte rådsformationer at vedtage overordnede økonomisk- politiske retningslinjer med flg. hovedindhold: Makroøkonomiske politikker for vækst og job Retningslinje 1: At sikre økonomisk stabilitet for holdbar vækst EU-landene bør leve op til deres mellemfristede budgetmålsætninger, og – i  det  omfang  denne  målsætning  endnu  ikke  er  opfyldt  –  gennemføre  de nødvendige tiltag i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, og landene  bør  samtidig  undgå  procyklisk  finanspolitik.  Lande  med  ufor- holdsmæssigt  store  underskud  bør  iværksætte  effektive  tiltag  for  at  sikre en hurtig korrektion af  underskuddene.  Lande  med uholdbare underskud på betalingsbalancen bør korrigere dem i kraft af strukturreformer, styrket konkurrenceevne, og eventuelt finanspolitik. Retningslinje 2: At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed   EU-landene bør – i lyset af de skønnede omkostninger knyttet til de ald- rende befolkninger – styrke de offentlige finanser gennem gældsreduktion og  reformer  af  bl.a.  pensions-  og  sundhedssystemer,  der  sikrer  at  de  er finansielt holdbare og opfylder deres sociale mål, samt højere beskæftigel-

Side 7 se  og  arbejdsudbud  for  bl.a.  kvinder  og  traditionelt  udstødte  grupper  og fremme en livslang tilgang til arbejde. Retningslinje 3: At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret og efficient allokering af ressourcer EU-landene  bør  –  under  overholdelse  af  retningslinjerne  om  økonomisk stabilitet og holdbarhed – sikre en sammensætning af de offentlige udgif- ter, der fremmer vækst og tilpasse skattestrukturer for at styrke vækstpo- tentialet, og sikre mekanismer til vurdering af forholdet mellem offentlige udgifter  og  opnåelsen  af  politiske  mål,  og  sikre  den  overordnede  sam- menhæng mellem forskellige reformer. Retningslinje 4: At sikre at lønudviklingen bidrager til makroøko- nomisk stabilitet og vækst EU-landene  bør  tilskynde  til  de  rette  rammebetingelser  for  løndannelse, med fuld respekt for de sociale parters rolle, med henblik på at fremme en udvikling  i  arbejdskraftomkostninger,  der  er  konsistent  med  prisstabilitet og udviklingen i arbejdsproduktivitet på mellemlang sigt, idet der bør ta- ges højde for forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold. Retningslinje 5: At fremme en styrket sammenhæng mellem makro- økonomisk politik og strukturpolitik samt beskæftigelsespolitik EU-landene  bør  gennemføre  reformer,  der  øger  vækstpotentialet  og  un- derstøtter  en  sund  makroøkonomisk  ramme  gennem  øget  fleksibilitet, mobilitet og tilpasningsevne på arbejds- og  produktmarkeder som reakti- on på globaliseringen, teknologiske fremskridt, efterspørgselsskift og æn- dringer i konjunkturforhold.   Retningslinje 6: At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU Eurolandene bør sikre en bedre koordination af deres økonomiske politik, og særligt fokusere på finanspolitisk holdbarhed i fuld overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, og bidrage til et policy mix, der støtter konjunkturfremgang og er forenelig med prisstabilitet og dermed styrker tilliden hos erhvervslivet og forbrugerne på kort sigt og samtidig er for- enelig med holdbar vækst på lang sigt, og gå videre med strukturreformer, der forbedrer euroområdets langsigtede potentielle vækst og forbedrer dets produktivitet, konkurrenceevne og tilpasningsevne i forhold til asymmetriske chok, idet der bør lægges særlig vægt på beskæftigelsespoli- tik. Eurolandene bør endvidere sikre, at euroområdets indflydelse i det globale økonomiske system er i overensstemmelse med dets økonomiske vægt.

Side 8 Mikroøkonomiske reformer rettet mod styrkelse af Europas vækstpotentiale Retningslinje 7: At øge og forbedre investeringer i F&U, særligt fra den private sektor 3-procentsmålet for investeringer i F&U i 2010 bekræftes med en passen- de deling mellem offentlig og privat F&U, og medlemslandene vil fastlæg- ge  mellemliggende  mål.  EU-landene  bør  udvikle  tiltag  for  at  fremme F&U,  særligt  privat  F&U,  gennem:  1)  styrkede  rammebetingelserne  og sikring af, at virksomheder opererer i tilstrækkeligt kompetitive og attrak- tive  markeder, 2) mere  effektive og efficiente  offentlige udgifter  til  F&U og  udvikling  af  offentligt-private  partnerskaber,  3)  udvikling  og  styrkelse af  ’excellence-centre’  af  uddannelses-  og  forskningsinstitutioner  i  med- lemslandene, og forbedring af samarbejde og overførsel af teknologi mel- lem offentlige forskningsenheder og private foretagender, 4) udvikling og bedre  udnyttelse  af  incitamenter  for  privat  F&U,  5)  modernisering  af  le- delse   på   forskningsinstitutioner   og   universiteter,   6)   sikring   af   et tilstrækkeligt  udbud  af  kvalificerede  forskere  gennem  flere  studerende  i videnskabs-,   teknik-   og   ingeniørfag   samt   styrket   karriereudvikling   og mobilitet af forskere på tværs af lande og sektorer.    Retningslinje 8: At fremme alle former for innovation EU-landene bør fokusere på 1) forbedringer af supportservices for inno- vation, særligt udbredelse og teknologioverførsel, 2) skabelse og udvikling af  innovationsenheder,  netværk  m.v.,  der  sammenknytter  universiteter, forskningsinstitutioner  og  virksomheder,  herunder  på  regionalt  og  lokalt niveau for at reducere teknoligigabet mellem regioner, 3) fremme af græn- seoverskridende  viden-overførsel,  herunder  gennem  udenlandske  direkte investeringer, 4) fremme af  offentlige indkøb af innovative produkter  og servies,  5)  bedre  adgang  til  indenlandsk  og  international  finansiering,  og 6)  veldefinerede  intellektuelle  ejendomsrettigheder,  herunder  løsning  af udestående problemer for Fællesskabs-patentet.   Retningslinje  9:  At  styrke  de  konkurrencemæssige  fordele  for  den industrielle base Europa har behov for en solid industriel base på hele sit område. En mo- derne  og  aktiv  industripolitik  bør  bidrage  til  gode  rammebetingelser  for fremstillingserhverv og service. Landene bør som start definere merværdi- og  konkurrenceevnefaktorer  i  centrale  industrisektorer.  EU-landene  bør også  fokusere  på  udviklingen  af  nye  teknologier  og  markeder.  Det  inde- bærer  særligt  forpligtelse  til  fremme  af  nye  teknoligiinitiativer  baseret  på offentligt-private partnerskaber, herunder etablering og implementering af fælles europæiske  teknologiinitiativer  og  samarbejde mellem  medlemslan- de,  der  bidrager  til  håndtering  af  ufuldkommenheder  på  markeder.  Det

Side 9 indebærer  også  skabelse  og  udvikling  af  af  netværk  af  lokale  klynger  på tværs af EU med større involvering af små og mellemstore virksomheder. Retningslinje  10:  At  facilitere  spredning  og  effektiv  anvendelse  af informations- og kommunikationsteknologi (ICT) og at udbygge et rummeligt informationssamfund EU-landene bør 1) opfordre til anvendelse af ICT i den offentlige service og i husholdninger, 2) sikre de nødvendige rammer for de relaterede æn- dringer i  organisationen af arbejde i  økonomien, 3) fremme en  stærk  eu- ropæiske  tilstedeværelse  i  centrale  segmenter  af  ICT,  opfordre  til  udvik- ling af  stærke  ICT-industrier  og velfungerende  markeder, 5)  sikre  sikker- hed i netværk og information, samt konvergens og interoperabilitet for at etablere et informationsområde uden grænser, 6) udbrede bredbånd, her- under for dårligt stillede regioner, for at udvikle videnøkonomien.     Retningslinje 11: At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst EU-landene  bør  1)  prioritere  øget  energieffektivitet  samt  udviklingen  af nye  og  bæredygtige  energikilder  og  spredning  af  miljøvenlig  og  øko- efficiente teknologier, dels a) i det indre marked, særligt inden  for  trans- port og energi, for at  reducere den europæiske økonomis  sårbarhed over for  olieprissvingninger,  og  dels  b)  i  forhold  til  resten  af  verden  som  en sektor med betydeligt eksportpotentiale, 2) fremme internalisering af mil- jømæssige omkostninger og afkobling af økonomisk vækst og miljøforrin- gelser, 3) fortsætte kampen mod klimaændringer ved at implementere Ky- oto-målene  på  en  omkostningseffektiv  måde.  Implementeringen  af  disse prioriteter bør være i overensstemmelse med eksisterende europæisk lov- givning og med tiltag og instrumenter foreslået i handlingsplanen for mil- jøteknologi (Environmental Technologies Action Plan, ETAP). Retningslinje 12: At udvide og uddybe det indre marked EU-landene  bør  1)  fremskynde  gennemførelse  af  direktiver  vedrørende det indre marked, 2) prioritere en bedre gennemførelse af lovgivning ved- rørende  det  indre  marked,  3)  fjerne  hindringer  for  grænseoverskridende aktiviteter,  4)  anvende  EU’s  regler  for  offentlige  indkøb  effektivt,  5) fremme et fuldt operationelt indre marked for services, mens den europæ- iske  sociale  model  fastholdes,  6)  fremskynde  den  finansielle  integration gennem implementering og håndhævelse af den finansielle handlingsplan. Retningslinje 13: At sikre åbne og kompetitive markeder indenfor og udenfor Europa, og at høste fordelene ved globaliseringen EU-landene bør prioritere fjernelsen af lovgivningsmæssige og handels- mæssige samt andre barrierer, der hæmmer konkurrence, 2), en mere ef- fektiv håndhævelse af konkurrencepolitik, 3) selektiv gennemgang af mar- kedsforhold og lovgivning for at identificere og fjerne hindringer for

Side 10 konkurrence og markedsadgang, 4) reduktionen i statsstøtte, der forvrider konkurrencen, 5) omprioritering af statsstøtte til fordel for visse horison- tale mål, 6) fremme den eksterne åbenhed, også i en multilateral kontekst. EU-landene bør også fuldt ud implementere de aftalte tiltag for at åbne netværksindustrier for konkurrence for at sikre effektiv konkurrence på europæiske integrerede markeder. Samtidig spiller udbudet af services af generel økonomisk interesse en vigtig rolle. Retningslinje 14: At skabe  et  mere  kompetitivt erhvervsmiljø  og at opfordre til privat initiativ gennem bedre regulering EU-landene bør 1) reducere den administrative byrde på erhvervslivet, 2) forbedre kvalitet i lovgivningen gennem systematisk og grundig vurdering af dens økonomiske, sociale og miljømæssige effekter, mens der tages højde for og gøres fremskridt i målingen af den administrative byrde for- bundet med reguleringen, herunder i relation til håndhævelse, 3) opfordre virksomheder til at udvikle deres sociale ansvar. Retningslinje 15: At fremme iværksætterkulturen og at skabe et mil- jø fremmende for små og mellemstore virksomheder EU-landene bør 1) forbedre adgangen til finansiering for at fremme etab- lering  og  vækst  af  små  og  mellemstore  virksomheder,  2)  styrke  de  øko- nomiske  incitamenter,  herunder  gennem  forenkling  af  skattesystemerne og  reduktion  af  ikke-lønmæssige  arbejdskraftomkostninger,  3)  styrke  det innovative potentiale hos små og mellemstore virksomheder, og 4) tilbyde relevant  supportservice  for  at  fremme  virksomheds-etablering  og  vækst  i overensstemmelse  med  Charteret  for  små  og  mellemstore  virksomheder. EU-landene  bør  endvidere  styrke  iværksætterkultur  i  uddannelser  og  ef- teruddannelser.  De  bør  også  fremme  mulighederne  for  ændringer  i  ejer- forhold,  om nødvendigt revidere konkurslovgivning og forbedre retspro- cesser vedrørende blandt andet virksomhedsomstruktureringer.   Retningslinje 16: At udvide, forbedre og sammenkæde europæisk infrastruktur og færdiggøre prioriterede grænseoverskridende pro- jekter Formålet er særligt at styrke integration af de nationale markeder i det udvidede EU. EU-landene bør 1) udvikle passende og ressourceefficiente infrastrukturer i forhold til transport, energi samt informations- og kom- munikationsteknologi – særligt dem inkluderet i TEN-netværkene – ved at supplere Fællesskabsmekanismer som en vigtig betingelse for at sikre en succesfuld åbning af netværksindustrier for konkurrence, 2) overveje ud- viklingen af offentligt-private partnerskaber, 3) overveje passende infra- strukturprissystemer, der internaliserer miljømæssige omkostninger for at sikre en efficient anvendelse af infrastrukturer og udvikling af en bære- dygtig modal balance.

Side 11 Nærhedsprincippet Medlemslandene  har  selv  ansvaret  for  deres  økonomiske  politikker,  her- under  makroøkonomisk  og  mikroøkonomisk  politik  samt  beskæftigelses- politik,  men  skal  ifølge  traktaten  betragte  deres  økonomiske  politikker som  spørgsmål af  fælles interesse  og  samordne dem i Rådet i kraft af de overordnede  økonomisk  politiske  retningslinjer,  jf.  traktatens  artikel  99, og retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. trak- tatens artikel  128.  Da  retningslinierne er eksplicit hjemlet i  traktaten  fin- der regeringen at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor De  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier  har  i  sig  selv  ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagets  konsekvenser  for  statsfinanserne,  samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet De  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier  ventes  ikke  i  sig  selv at  have  konsekvenser  for  statsfinanserne,  samfundsøkonomien,  miljøet eller  beskyttelsesniveauet.  Gennemførelse  af  retningslinierne  forventes  at have positive samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier til behand- ling på ECOFIN den 7. juni 2005 har ikke tidligere været forelagt Folke- tingets  Europaudvalg.  Kommissionens  henstilling  om  de  overordnede økonomisk-politiske retningslinier, der indgår i Kommissionens meddelel- se om de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, blev forud for  ECOFIN  den  12.  april  2005  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til orientering.   Holdning Vedrørende dansk holdning Fra  dansk  side  støttes  de  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinjer (2005-2008),  udarbejdet  af  Rådet  på  grundlag  af  Kommissionens  medde- lelse vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, med  henblik  på  godkendelse  af  Det  Europæiske  Råd  og  efterfølgende vedtagelse  af  ECOFIN.  Fra  dansk  side  bifalder  man  integrationen  af  de eksisterende retningslinjer. Fra dansk side lægges der vægt på, at retningslinjerne har den størst muli- ge effekt  i forhold  til gennemførelsen af  økonomisk  politik, der bidrager til at nå Fællesskabets mål, at integrationen af retningslinierne bidrager til at opfylde traktatens krav om, at beskæftigelsesretningslinierne er i over-

Side 12 ensstemmelse   (konsistente)   med   de   overordnede   økonomisk-politiske retningslinier,  samt  finder  det  hensigtsmæssigt,  at  alle  relevante  rådsfor- mationer har bidraget til formulering og skal bidrage til  gennemførelse af de integrerede retningslinier. Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at de  integrerede  retningslinier  afspejler  de  danske  prioriteter  op  til  forårs- topmødet og de konklusioner, som blev vedtaget på forårstopmødet, her- under at BEPG skal sikre konsistens i den økonomiske politik.   Fra  dansk  side  arbejder  man  for,  at  de  overordnede  økonomisk-politiske retningslinjer afspejler regeringens prioriteter vedr.  styrkelse af forskning og  udvikling  og  etableringen  af  et  europæisk  videnområde,  og  sikring  af konsistens  mellem  makropolitik,  mikropolitik  og   beskæftigelsespolitik, herunder  at  strukturreformer  bidrager  til  finanspolitisk  holdbarhed  på lang  sigt  og  –  inden  for  disse  rammer  –  et  styrket  fokus  på  arbejdsmar- kedsreformer,  der  fremmer  fleksibilitet  og  incitamenter  til  øget  arbejds- udbud og beskæftigelse.   Fra dansk side finder man, at retningslinjerne er et rimeligt kompromis.   Vedrørende andre landes holdning De  øvrige  EU-lande  ventes  at  støtte  Rådets  udkast  til  de  overordnede økonomisk-politiske  retningslinjer (2005-2008)  som grundlag for en  styr- ket indsats for vækst og beskæftigelse i Europa.

Side 13 Dagsordenspunkt 2 a):   Stabilitets- og Vækstpagten – Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Ne- derlandene   Resumé: Rådet ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Neder- landene, idet Nederlandene har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud i over- ensstemmelse med Rådets henstilling af 2. juni 2004. Baggrund Nederlandenes  offentlige  budgetunderskud  udgjorde  3,2  pct.  af  BNP  i 2003,  hvilket  er  over  Traktatens  referenceværdi  for  budgetunderskuddet på  3  pct.  af  BNP.  Kommissionens  prognose  af  7.  april  2004  skønnede endvidere, at underskuddet også vil overskride 3-procentsgrænsen i 2004. ECOFIN vedtog på rådsmødet den 2. juni 2004 på grundlag af henstillin- ger fra Kommissionen   - en Rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort under- skud i Nederlandene, jf. Traktatens artikel 104.6   - en  Rådshenstilling  til  Nederlandene  om  at  bringe  situationen  med  et uforholdsmæssigt   stort   underskud   til   ophør,   jf.   Traktatens   artikel 104.7. Rådshenstillingen til Nederlandene anbefaler flg.:   - de  nederlandske  myndigheder  bør  bringe  situationen  med  et  ufor- holdsmæssigt  stort  budgetunderskud  til  ophør  senest  i  2005.  Rådet fastlægger en frist til den 2. oktober 2004 (4 måneder efter henstillin- gen) for den nederlandske regerings iværksættelse af korrigerende for- anstaltninger  for  2005,  hovedsageligt  af  strukturel  karakter,  svarende til 0,5 pct. af BNP (d.v.s. en forbedring af den konjunkturrensede sal- do på 0,5 pct. af BNP fra 2004 til 2005). - Rådet  opfordrer  kraftigt  de  nederlandske  myndigheder  til  at  sikre,  at budgetkonsolideringen  rettet mod en budgetstilling tæt på balance el- ler  i  overskud  fastholdes  efter  korrektionen  af  det  uforholdsmæssigt store underskud,  særligt i kraft af en  reduktion af det konjunkturren- sede underskud på mindst 0,5 pct. af BNP per år. Rådshenstillingen  blev  offentliggjort  efter  aftale  med  den  nederlandske regering. ECOFIN  drøftede  på  rådsmødet  den  21.  oktober  2004  Nederlandenes opfølgning  på  henstillingen  i  lyset  af  4-månedersfristen  for  iværksættelse af  tiltag,  og  noterede,  at  den  nederlandske  regerings  tiltag  på  dette  tids-

Side 14 punkt  synes tilstrækkelige til at  sikre en korrektion af det uforholdsmæs- sigt store underskud i 2005.   Den  nederlandske  regering  havde  således  den  16.  april  2004  (kort  efter offentliggørelsen  af  2003-underskuddet  på  3,2  pct.  af  BNP)  vedtaget  en pakke med budgetforbedringer svarende til ca. 0,5 pct. af BNP i 2004 – i tillæg  til  besparelsestiltagene  indeholdt  i  budgettet  for  2004  –  med  det formål  at  bringe  underskuddet  ned  under  3  pct.  af  BNP  allerede  i  2004. Omkring  halvdelen  af  denne  pakke  havde  en  permanent  budgetforbed- rende effekt. Den nederlandske regering havde endvidere den 21. september præsente- ret Parlamentet for 2005-budgettet, der kort efter blev vedtaget med min- dre ændringer. Tiltagene i 2005-budgettet (som inkluderer den permanen- te effekt af pakken fra 16. april 2004) skønnedes at give en budgetforbed- ring på i alt 0,5 pct. af BNP i 2005. Tiltagene vurderedes generelt at have en permanent effekt. På  grundlag  af  denne  information  blev  det  i  forbindelse  med  ECOFIN den  21.  oktober  2004  vurderet,  at  den  nederlandske  regering  i  overens- stemmelse med henstillingen og inden for dennes tidsfrist havde iværksat korrigerende  foranstaltninger,  hovedsageligt  af  strukturel  karakter,  sva- rende til 0,5 pct. af BNP i 2005, m.h.p. at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2005. Indhold Kommissionen  har  den  18.  maj  2005  offentliggjort  en  henstilling  under Traktatens artikel 104.12 med henblik på en rådsbeslutning om ophævelse af  proceduren  vedrørende  uforholdsmæssigt  store  underskud  for  Neder- landene, som ventes behandlet på ECOFIN den 7. juni 2005.   Baggrunden for Kommissionens henstilling er, at Nederlandenes budget- underskud for 2004 blev opgjort til 2,5 pct. af BNP i forbindelse med notifikationerne af 1. marts 2005 og efterfølgende revideret til 2,3 pct. af BNP, jf tabel 1. Nederlandene har således bragt sit faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP ét år før henstillingens tidsfrist.   Det faktiske 2004-underskud er lavere end skønnet på 3,0 pct. af BNP i det nederlandske 2005-budget og stabilitetsprogram af november 2004 og skønnet på 2,9 pct. af BNP i Kommissionens efterårsprognose af oktober 2004, idet skatteindtægterne var højere end ventet og udgiftsvæksten var lavere end ventet.

Side 15 Tabel 1. Nederlandenes budgetsaldo og gæld, 2002-2006 Pct. af BNP 2002 2003 2004 2005 2006 Offentlig budgetsaldo -1,9 -3,2 -2,3 -2,1 -1,6 Indtægter 45,9 45,8 45,5 45,8 47,6 Udgifter 47,8 49,0 48,0 47,9 49,3 Konjunkturrenset saldo -2,3 -2,0 -1,2 -0,4 0,0 Offentlig gæld 52,6 54,3 55,7 57,6 57,9 Real BNP-vækst (pct.) 0,6 -0,9 1,3 1,0 2,0 Output gap (pct.) 0,5 -1,9 -1,9 -2,5 -2,4 Kilde: Kommissionen/Eurostat Den nederlandske regerings mål for de offentlige finanser i 2005 er et underskud på 2,1 pct. af BNP, mens Kommissionens forårsprognose af april 2005 skønner et underskud på 2,0 pct. af BNP i 2005 og 1,6 pct. af BNP i 2006. Det strukturelle (konjunkturrensede) underskud blev reduceret fra 2,0 pct. af BNP i 2003 til 1,2 pct. af BNP i 2004 og ventes reduceret yderligere til 0,4 pct. af BNP i 2005, således at der i givet fald gennemføres en struktu- rel  budgetforbedring  på  0,8  procentenheder  to  år  i  træk,  i  alt  1,6  pct.  af BNP inden for henstillingens tidsfrist.   Den  strukturelle  budgetforbedring  er  således  større  end  henstillingens anbefaling om en forbedring på 0,5 pct. af BNP (i 2005 / efter korrektio- nen af det uforholdsmæssigt store underskud) og vil indebære, at Neder- landene  overholder  Stabilitets-  og  Vækstpagtens  mellemfristede  målsæt- ning om et budget ’tæt på balance eller i overskud’ i 2005-2006. Det forhold, at den strukturelle saldo ligger på et bedre niveau og forbed- res mere end den faktiske saldo skyldes den svage nederlandske konjunk- turudvikling,  hvor  output  gap  forringes  fra  –1,9  pct.  af  BNP  i  2003  og 2004 til ca. –2,5 pct. i 2005 og 2006.    Den offentlige gæld skønnes at stige fra 55,7 pct. af BNP i 2004 til hhv. 57,6  og  57,9  pct.  af  BNP  i  2005  og  2006,  således  at  gældskvoten  holdes under Traktatens referenceværdi på 60 pct. af BNP. ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der fastslår: - Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i Nederlandene er  ud  fra  en  overordnet  vurdering  blevet  fuldført  i  2004  i  overens- stemmelse med henstillingen under artikel 104.7 af 2. juni 2004 - Rådsbeslutningen  under  artikel  104.6  om  eksistens  af  et  uforholds- mæssigt stort underskud i Nederlandene ophæves.

Side 16 ECOFIN træffer afgørelser vedrørende artikel 104.12 med et flertal på to tredjedele  af  sine  medlemmers  stemmer  som  vægtet  i  henhold  til  artikel 205,  idet  stemmer  afgivet  af  det  berørte  land  –  in  casu  Nederlandene  – dog ikke medregnes. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværk- sættelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt  store underskud  for Nederlandene i  form af Rådets henstilling  under artikel 104.7  blev  forud for ECOFIN den 2. juni 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg,  og  Rådets  drøftelse  af  Nederlandenes  opfølgning  på henstillingen  inden  for  4-månedersfristen  for  iværksættelse  af  tiltag  blev forud  for  ECOFIN  den  21.  oktober  2004  forelagt  Folketingets  Europa- udvalg m.h.p. orienering. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra  dansk  side  støttes  en  rådsbeslutning  under  Traktatens  artikel  104.12, der  ophæver  proceduren  vedrørende  uforholdsmæssigt  store  underskud  i forhold til Nederlandene.   Fra dansk side ser man positivt på, at Nederlandene har sikret en effektiv korrektion  af  sit  uforholdsmæssigt  store  underskud  i  overensstemmelse med  Stabilitets-  og  Vækstpagten  (et  år  før  henstillingens  tidsfrist),  og  at dette  er  sket  som  led  i  en  samlet  finanspolitisk  konsolideringsstrategi  – rettet  mod  strukturel  balance  på  de  offentlige  finanser  og  finanspolitisk holdbarhed  på  lang  sigt  –  der  er  vigtig  for  at  sikre  den  samlet  set  bedst mulige udvikling i nederlandsk økonomi.   Vedrørende andre landes holdning EU-landene  ventes  generelt  at  støtte  en  rådsbeslutning  under  Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt sto- re underskud i forhold til Nederlandene.  

Side 17 Dagsordenspunkt 2 b):  Revision af Stabilitets- og Vækstpagtens forordninger (1466/97 og 1467/97) Baggrund ECOFIN vedtog den 20. marts 2005 en rapport om ’bedre gennemførelse af  Stabilitets-  og  Vækstpagten’,  som  efterfølgende  blev  godkendt  af  Det Europæiske  Råd  den  22.-23.  marts  2005,  der  tilsluttede  sig  rapportens konklusioner og forslag og opfordrede Kommissionen til hurtigt at frem- sætte forslag til ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens forordninger. I  opfølgning  på  DER’s  konklusioner  offentliggjorde  Kommissionen  den 25.  april  sit  forslag  til  udmøntning  af  ECOFIN-rapporten  i  form  af  to forordningsforslag  om  ændring  af  Pagtens  to  forordninger  om  ’styrkelse af  overvågningen  af  budgetstillinger  samt  overvågning  og  samordning  af økonomiske politikker’ (forordning 1466/66) og ’fremskyndelse og afkla- ring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud’ (forordning 1466/67), samt en supplerende politisk afta- le i form af en revideret adfærdskodeks for stabilitets- og konvergenspro- grammer. Sagen  drøftes  aktuelt  i  en  ad  hoc  Rådsarbejdsgruppe  om  Stabilitets-  og Vækstpagten,   hvor   det   luxembourgske   formandskab   på   grundlag   af Kommissionens forslag og i lyset af drøftelserne mellem EU-landene har fremlagt kompromisforslag til ændring af Pagtens to forordninger og ad- færdskodeks. Indhold ECOFIN  ventes  på  rådsmødet  den  7.  juni  2005  at  drøfte  udmøntningen af  ECOFIN-rapporten  i  ændringer  af  Pagtens  to  forordninger  og  ad- færdskodeks. Hovedelementerne i ECOFIN-rapporten, som skal udmøntes i ændringer af Pagten m.v., er flg.:   1.      Styrket governance Rapporten fastslår en række vejledende principper for styrket ’governance’ med fokus på styrket samarbejde og kommunikation mellem Rådet, Kommissionen og EU-landene, samt styrket kvalitet af statistik og prognoser.

Side 18 2.     Styrkelse af den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten   2.1    Den  mellemfristede  målsætning  (MTO)  om  en  budgetsaldo ’tæt på balance eller i overskud’   De mellemfristede budgetmålsætninger differentieres og kan afvige fra princip- pet om ’budgetter tæt på balance eller i overskud’, idet MTO vil være lempelige- re, desto lavere gæld og desto højere potentiel vækst. MTO bør altid indebære en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud i det enkelte år. Landenes MTO’er kan revideres hvert fjerde år.   For eurolande og ERMII-lande gælder der, at lande med høj gæld eller lav po- tentiel vækst skal sigte på ’balance eller overskud’, mens lande med lav gæld eller høj potentiel vækst kan have underskud på op til ca. 1% af BNP.   MTO bør inddrage fremtidige udgifter relateret til aldring, således at MTO fast- lægges i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, når Rådet senere måtte træffe beslutning herom på grundlag af en Kommissions-rapport ultimo 2006. 2.2    Tilpasning til den mellemfristede målsætning (MTO)   EU-landene bør tage skridt til at overholde deres mellemfristede målsætning; indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige tider.   Eurolande og ERM-II-lande bør sigte mod en årlig forbedring af den konjunk- turrensede saldo på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. Gode tider defineres som udgangspunkt som perioder, hvor output overstiger sit potentielle niveau.   Lande, der ikke følger denne tilpasning til MTO skal forklare årsagerne til deres afvigelse i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen vil ud- stede direkte politikanbefalinger for at opfordre landene til at overholde prin- cippet for tilpasning til MTO. Politikanbefalingerne erstattes af (’early warnings’) i overensstemmelse med Forfatningstraktaten, når den træder i kraft. 2.3    Strukturreformer Der tillades en midlertidig afvigelse fra MTO – eller afvigelse fra tilpasningen til MTO – for lande, der gennemfører visse strukturreformer, nemlig større refor- mer, der har direkte positive budgeteffekter på længere sigt, herunder ved at styrke vækstpotentialet. Der tages særligt hensyn til pensionsreformer med om- lægninger fra offentlige skattefinansierede til fondsbaserede ordninger. Der bør altid være en sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen. 3. Forbedret  gennemførelse  af  proceduren  vedrørende  uforholds- mæssigt store underskud (EDP):  

Side 19 3.1    Kommissionens  rapport  vedr.  iværksættelse  af  proceduren  (ar- tikel 104.3) Rådet og Kommissionen er fast besluttet på at fastholde 3-procentskriteriet for underskuddet og 60-procentskriteriet for gælden. Traktaten (artikel 104.3) inde- bærer i tilfælde af en overskridelse af 3-procentskriteriet, at Kommissionen ud- arbejder en rapport, hvor der skal tages hensyn til alle ’relevante faktorer’. Rådet foreslår en klargøring af konceptet ’alle andre relevante faktorer’. ’Alvorligt økonomisk tilbageslag’ Definitionen på et exceptionelt økonomisk tilbageslag ændres, så et land kan få en undtagelse fra proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvis der er en negativ real BNP-vækst eller et akkumuleret tab af output som følge af en længere periode, hvor væksten er lav i forhold til den potentielle vækst (den ek- sisterende regel indebærer undtagelse ved vækst på –2%, og mulig undtagelse ved vækst på -0,75%), idet underskuddet stadig skal være tæt på 3 pct. af BNP og overskridelsen midlertidig. 3.2    ’Alle andre relevante faktorer’ Traktaten (artikel 104.3) indebærer i tilfælde af en overskridelse af 3- procentskriteriet, at ”i Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budget- mæssige situation på mellemlang sigt”. Rapporten slår fast, at alle disse ’relevante faktorer’ skal med i en balanceret overordnet vurdering. Rapporten slår endvidere fast, at Kommissionens rapport skal tage hensyn til landets mellemfristede økonomiske situation (især potentiel vækst, konjunktur- forhold, politikker på Lissabon-dagsordenen og politikker til fremme af R&D og innovation) og budgetmæssige situation (især indsats for budgetkonsolidering i gode tider, holdbarhed, offentlige investeringer og 'kvaliteten' af offentlige udgifter). Der vil endvidere blive taget hensyn til andre faktorer, som efter det pågældende lands opfattelse er relevante for en omfattende kvalitativ vurdering af overskridelsen af 3-procentsgrænsen. Der skal tages særligt hensyn til budget- mæssigt indsats for at øge eller fastholde et højt niveau for finansielle bidrag til fremme af international solidaritet og opnåelse af europæiske politikmål, herun- der i særlig grad Europas samling, hvis den har en negativ effekt på vækst og de finanspolitiske byrder for en medlemsstat.   Der skal klart ikke laves nogen ny definition af referenceværdien for budgetun- derskuddet via fratrækning af bestemte udgiftsposter. Hensyntagen til de ’relevante faktorer’ i de skridt i proceduren, der leder frem til beslutningen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud (fra 104.3 til 104.6) er fuldt betinget af – før der tages højde for andre relevante fak-

Side 20 torer – det overordnede princip om, at overskridelsen skal være midlertidig og at underskuddet fortsat er tæt på 3 pct. af BNP.   De ’relevante faktorer’ vil også blive vurderet i de videre trin i EDP, bortset fra 104.12, hvor Rådet beslutter, om landet har korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud og ophæver proceduren. 3.3    Pensionsreformer Rådet og Kommissionen vil, i vurderingen af, om et uforholdsmæssigt stort underskud er blevet korrigeret, vurdere underskuddet under hensyntagen til kortsigtede nettoomkostninger ved pensionsreformer med omlægninger fra of- fentlige skattefinansierede til fondsbaserede ordninger. Vurderingen af under- skuddet vil tage hensyn til omkostningerne i fem år, eller fem år efter 2004 for lande, der allerede har lavet sådanne reformer, med gradvis årlig udfasning, idet der tages hensyn til hhv. 100, 80, 60, 40 og 20 pct. af omkostningerne. 3.4    Øget fokus på gæld og holdbarhed Rapporten slår fast, at der sættes øget fokus på Traktat-kriteriet om, at gælden ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den ”mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillende hastighed”. Rådet vil give anbefalinger om gældsreduktion i sine udtalelser om stabilitets- og konvergens- programmer. 3.5    Tidsfristerne for at gennemføre budgettiltag   Fristen for Rådets beslutning om eksistens af et uforholdsmæssigt stort under- skud udskydes, så beslutningen skal træffes inden for fire måneder (i stedet for tre måneder) efter landenes indberetninger om offentlige finanser. Tidsfrist for at gennemføre budgettiltag i opfølgning på henstillinger under Traktatens 104.7 forlænges fra 4 til 6 måneder, Rådets frist for at følge en beslutning under Trak- tatens 104.8 (om efterlevelse af en henstilling) op med et pålæg under Traktatens 104.9 forlænges fra 1 til 2 måneder, og tidsfrist for tiltag i opfølgning på et pålæg under Traktatens 104.9 forlænges fra 2 til 4 måneder. 3.6    Tidsfrist for korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud Der indføres mulighed for, at en henstillings tidsfrist for at bringe et underskud ned under 3 pct. af BNP gøres afhængig af alle andre relevante faktorer og som udgangspunkt fortsat fastsættes til ’året efter’, eller ét år senere, afhængig af ’sær- lige omstændigheder’. Lande med uforholdsmæssigt store underskud bør som udgangspunkt sikre en årlig forbedring af den konjunkturrensede saldo på mindst 0,5 pct. af BNP, og tidsfristen vil tage højde herfor. . 3.7    Revision af tidsfrister Der indføres mulighed for, at Rådet – hvis et land har leveret de anbefalede budgettiltag, men ikke det anbefalede resultat på saldoen p.g.a. uventet lav vækst

Side 21 – kan vedtage en ny henstilling eller et nyt pålæg med en ny frist i stedet for at gå videre til næste trin i proceduren. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen  har  ikke  tidligere  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg.  EU- landenes  drøftelser  om  Stabilitets-  og  Vækstpagten,  der  resulterede  i ECOFIN-rapporten  til  DER,  blev  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til orientering forud for ECOFIN den 16. november 2004 og ECOFIN den 18. januar 2005 samt ECOFIN den 17. februar 2005, og til forhandlings- oplæg forud for ECOFIN den 8. marts 2005. Holdning Vedrørende danske holdning Fra dansk side vil man – i overensstemmelse med holdningen i relation til ECOFIN’s drøftelser og rapport om Stabilitets- og Vækstpagten –  støtte forslag  til  ændring  af  Stabilitets-  og  Vækstpagtens  forordninger  og  ad- færdskodeks,  der  sikrer  legal  konsistens  og  fastholder  de  balancerede  in- tentioner i ECOFIN-rapporten om Stabilitets-  og Vækstpagten godkendt på DER den 22.-23. marts 2005.    Vedrørende andre landes holdning ECOFIN ventes at søge enighed om en ændring af Stabilitets- og Vækst- pagten m.v. på basis af et forslag fra formandskabet, der søger at fasthol- de  balancen  i  forhold  til  ECOFIN-rapporten  til  DER  om  Stabilitets-  og Vækstpagten.

Side 22 Dagsordenspunkt  4:    Statistik  –  Europæisk  strategi  for  ledelse  og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser Baggrund Den enkelte medlemsstats overholdelse af budgetdisciplin vurderes i EU- regi  på  basis af kriterierne for  størrelsen af budgetunderskuddet i  pct. af BNP og den offentlige gæld i pct. af BNP. For at sikre en tilfredsstillende implementering  af  overvågningsproceduren  af  de  enkelte  medlemsstaters finanspolitik er kvaliteten af statistiske budgetdata derfor afgørende. Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder senest i forbindelse med de betydelige revisioner i tal- lene for de offentlige finanser i Grækenland. Som opfølgning herpå, samt ECOFIN’s konklusioner 2. juni 2004 om overvågningen og kvaliteten af data for offentlige finanser og Kommissi- onens meddelelse 3. september 2004 om at styrke implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten, offentliggjorde Kommissionen 22. december 2004 en meddelelse om en europæisk strategi for statistik for offentlige finanser. Strategien indeholdt tiltag inden for tre hovedpunkter: 1) udbyg- ning af regelsættet, 2) styrkelse af Eurostats og Generaldirektoratet for økonomi og finans’ ressourcer og 3) fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter og Eurostat. På  den  baggrund  vedtog  Kommissionen  et  forslag  til  ændring  af  forord- ning¹ den 2. marts 2005, som relaterer sig til de to første hovedpunkter i strategien for statistik for offentlige finanser vedrørende kvaliteten af sta- tistiske  data  i  forbindelse  med  proceduren  for  uforholdsmæssigt  store underskud og indførelsen af nye dybdegående kontrolbesøg i medlemssta- terne. 29. april fremsatte Kommissionen desuden retningslinier vedr.  im- plementeringen  af  forordningen.  Endvidere  vil  Kommissionen  fremsætte en henstilling (’Code of Practice’) vedrørende uafhængighed, integritet og ansvarlighed for nationale og Fællesskabets statistikmyndigheder. Indhold Kommissionens  forslag  til  forordning  af  2.  marts  2005  indeholder  tre overordnede punkter: 1)   Skabe et retligt grundlag for de eksisterende ’best pratices’ vedrø- rende indsamling og rapportering af data. ¹Forslag  til  forordning  til  ændring  af  Forordning  (EC)  No  3605/93  om  statistiske  datas kvalitet i sammenhæng med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Side 23 2)   Skabe en mere systematisk fremgangsmåde i overvågningen af da- takvalitet ved at tillade dybdegående kontrolbesøg, udover de be- søg, der allerede gennemføres regelmæssigt. 3)   Skabe mere transparens, og dermed ansvarlighed, i hele processen – både på nationalt og Kommissions-niveau. Herunder offentlig- gørelsen af rapporterede data samt oplysninger om kilder og meto- der anvendt i indsamlingen af data. Kommissionen forslag til forordning af 2. marts 2005 behandles af EFC 26.-27. maj 2005. EFC forventer at hilse Kommissions arbejde på områ- det, herunder de fleste tiltag, velkommen, med kommentarer til følgende elementer: 1) dybdegående kontrolbesøg, 2) prioritering af statistiske be- hov, 3) ’Code of Practice’, 4) etablering af ’høj-niveau’ rådgivende gruppe og 5) Eurostats personaleressourcer. 1)   Dybdegående kontrolbesøg. Kontrolbesøgene skal holde sig inden for det statistiske område, hvil- ket skal afspejles i sammensætningen af delegationerne. Der er behov for tæt koordinering mellem de relevante fora, herunder særligt EFC. Vedrørende gennemførelsen af kontrolbesøgene bør der diskuteres forskellige aspekter fx vedrørende statistisk fortrolighed.   2)   Prioritering af statistiske behov. Der er behov for at få fastlagt den rette balance mellem fordelene ved forbedret statistikkvalitet og omkostningerne forbundet hermed i form af administrative byrder. Endvidere er der behov for at reducere kra- vene til mængden af data på områder, hvor det er muligt for at frigøre ressourcer til  kvalitetssikring og udvikling af mere påtrængende stati- stikker.  Relevans i forhold til politiktilrettelæggelse i EU og ØMU bør være de overordnede kriterier, som statistikbehov vurderes på bag- grund af. EFC påpeger, at fordele og omkostninger i forbindelse med prioriteringen af statistiske behov nøje skal afvejes samt afspejles i an- vendt metode og implementering. Denne proces bør fremskyndes og ske med fuld inddragelse af de forslag til procedurer, som fremkom i rapporten fra Task Force Improved Priority Setting 3)   Code of Practice. EFC hilser generelt ‘Code of Practice’ velkommen, men fremhæver, at der er behov for at få uddybet de praktiske detaljer om dens imple- mentering. 4)   Etablering af ’høj-niveau’ rådgivende gruppe. EFC anerkender nytten af at etablere en ’høj-niveau’ rådgivende grup- pe, med politisk synlighed og kapacitet til at fremme uafhængighed, in- tegritet og ansvar i Eurostat og det Europæiske Statistiske System

Side 24 (ESS). Det er imidlertid vigtigt at klargøre en sådan gruppes rolle, be- føjelser og sammensætning. EFC mener ikke, at en rådgivende gruppe bør erstatte CEIES (European Advisory Committee on Statistical In- formation in the Economic and Social Spheres). 5)   Eurostats personaleressourcer. For at sikre Eurostats professionelle uafhængighed og troværdighed, er det vigtigt, at Eurostat besidder en tilstrækkelig operationel kapaci- tet. Med dette formål in mente, skal  Eurostat inden for rammen have tilstrækkelige uafhængighed i beslutninger vedrørende fordelingen af personaleressourcer. ECOFIN ventes at opnå enighed om en konklusion, der udtrykker generel støtte til Kommissionens forslag til forordning under hensyn til kommen- tarerne fra EFC, jf. ovenfor. Kommissionens forslag til ændring af forordning bør respektere, at kapa- citeten til at styrke kvaliteten skal ses i sammenhæng med muligheden for at frigøre ressourcer i forlængelse af rådskonklusionerne af 2. juni 2004 om at balancere de statistiske prioriteringer. Det vil samtidig kunne redu- cere respondentbyrden. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Ændring  af  forordning  (EC)  No  3605/93  vil  medføre  udgifter  i  størrel- sesordenen 0,4 mio. kr. for Danmarks Statistik som følge af blandt andet den  nye  form  for  kontrolbesøg  samt  omkostninger  til  øget  dokumentati- on. Nærhedsprincippet Meddelelsen  vedrører  initiativer,  der  skal  styrke  troværdigheden  af  stati- stikproduktionen  i  EU.  Det  er  initiativer,  der  nødvendigvis  må  tages  på EU-niveau, og regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overens- stemmelse med nærhedsprincippet. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Kommissionens  meddelelse  om  en  europæisk  strategi  for  ledelse  og  an- svar vedrørende statistik har været forelagt Folketingets Europaudvalg  til orientering forud for mødet i ECOFIN den 17. februar 2005. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan styrke overvågnin- gen og pålideligheden af statistik for offentlige finanser, samt effektive