Samlenotat notat Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen) Beskæftigelsesministeriet Integrationsministeriet Rådsmøde for ministre for beskæftigelse og sociale forhold den 2. juni 2005 Dagsordenen for rådsmødet   forventes at se således ud: 1. De integrerede retningslinier: Forslag til råds afgørelse  om retningslinier for medlemssta- ternes beskæft  igelsespolitikker (2005-2008). - Generel indstilling. side 2 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om  partsaftalen om mobile arbejdstagere inden for jernbanesektoren. - Politisk enighed. side 13 3. Forslag til ændring af rådsforordning 2062/94 om Bilbao   - agenturet. - Politisk enighed. side 18 4. Forslag til ændring af rådsforordning 1365/75 om    Dublin- instituttet. - Politisk enighed. side 21 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/88/EF om visse aspekter af organiseringen af arbejds- tiden. - Offentlig debat. side 24 6. Kommissionens grønbo g om økonomisk migration. - Drøftelse. side 30 7. Forslag til beslutning om at etablere et Europæisk Ligestillingsi  n- stitut. - Generel indstilling. side 33 8. Årlig opfølgning på Beijing -platformen. - Rådskonklusioner. side 36 13. maj 2005 J.nr. 7113-0007

s. 2/37 1. De integrerede retningslinier: Forslag til råds afgørelse  om retningslinier for medlemssta- ternes beskæft  igelsespolitikker (2005-2008). KOM(2005)141 - Generel indstilling. Opdateret udgave af tidligere fremsendt grundnotat af 26. april 2005. Opda- teringerne fremhævet med kursiv. Resumé Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005  -2008, herunder en henstil- ling om de overordnede økonomisk -politiske retningslinjer (BEPG) (jf. trakta- tens artikel 99), og et forslag til en rådsbeslutning om retningslinjerne for me d- lemslandenes beskæftigelsespolitikker (jf. traktatens artikel 128), der efter b  e- handling i de relevante rådsformationer ventes godkendt på Det Europæiske Råd og vedtaget  af hhv. Rådet (økonomi  - og finansministre) og Rådet (beskæ   f- tigelses- og socialministre). Det nye koncept med tre-årige integrerede re t- ningslinjer er en gennemførelse af DER’s beslutning den 22.  -23. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien. Baggrund Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005 fastslår i relat ion til midtvejsrevisionen af Lissabon- strategien, at Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds kon klusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinjer bestående af to elementer: de ove r- ordnede økonomisk -politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for be- skæftigelsen. Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de øk   o- nomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro - og mikroøk o- nomiske politikker og beskæftigelsespolitikke  rne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den genere lle økonomiske sammenhæng mellem strategiens t   re dimensioner.” Som led i at sikre, at de tiltag, som EU og medlemslandene vedtager, bedre bi- drager til at fremme vækst og beskæftigelsen i Europa, besluttede stats - og re- geringscheferne på forårstopmødet den 22.   -23. marts 2005 at forbedre styrin- gen af Lissabon-strategien. Hensigten var at gøre det lettere at prioritere samt i- digt med, at den overordnede balance og synergi mellem strategiens 3 dimensi- oner blev respekteret, og processen blev rationaliseret. På baggrund af konkl u- sionerne fra forårstopmødet h  ar Kommissionen således i nærværende medd e- lelse (KOM(2005)141) af 12. april 2005 fremlagt forslag til integrerede ret- ningslinier for fremme af vækst og beskæftigelse i EU. På grun dlag af disse retningslinier skal medlemslandene fastlægge nati  onale reformprogrammer, og Kommissionen skal fremlægge et program for Fælle sskabets foranstaltninger, som skal fremme væksten og beskæftigelsen. De integrerede retningslinier i n- korporerer dels de overordnede økonomisk -politiske retningslinier, dels ret- ningslinierne for beskæftigelsen i et samlet d  okument for derved at præsentere en mere klar vision for, hvordan de udfordringer, som EU står overfor, kan hån dteres.

s. 3/37 De integrerede retningslinier udgør således grundlaget for den nye tre  -årige Lissabon-cyklus, som derved dæk  ker perioden 2005-08. De integrerede retningslinier forventes behandlet af alle relevante dele af Rå- det, samt drøftet på møder i Rådet (konkurrenceevneministre) den 10. maj og 6. juni, Rådet (uddannelse og ungdom) den 24. maj, Rådet (beskæftigelses - og socialministre) den 2.-3. juni, og (økonomi - og finansministre) den 7. juni, forud for godkendelse af Det Europæiske Råd den 16.   -17. juni 2005, som for- beredes af Rådet (generelle anliggender) den 23. maj og den 13. juni. Efte r- følgende vedtages de overordned e økonomisk -politiske retningslinjer af Rå- det (økonomi - og finansministre), mens beskæftigelsesretningslinierne vedt  a- ges af Rådet (beskæftigelses   - og socialministre). Hjemmelsgrundlag De integrerede retningslinier vil blive vedtaget i henhold til de foreskrevne pro- cedurer i Traktatens artikel 99 og 128. Indhold Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de integrerede retningslinier for vækst og job 2005  -2008, herunder en henstil- ling om de overordnede økonomisk -politiske retningslinjer (BEPG), jf. trakta- tens artikel 99, og et forslag til en rådsbeslutning om retningslinjerne for me d- lemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Kommissi  o- nens oplæg til integrerede retningslinier består af dels de overordne   de økon o- misk-politiske retningslinier i form af makroøkonomiske retningslinier og m i- kroøkonomiske retningslinier og dels beskæftigelsesretningslinierne, jf. ove   r- sigt. Oversigt: De integrerede retningslinier for vækst og job (2005  -2008) Makroøkonomiske  retningslinier 1 At sikre økonomisk stabilitet 2 At sikre økonomisk holdbarhed 3 At fremme efficient allokering af ressourcer 4 At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og stru k- turpolitik 5 At sikre at lønudvikling bidrager til makroø  konomisk stabilitet og vækst 6 At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU Mikroøkonomiske retningslinier 7 At udvide og uddybe det indre marked 8 At sikre åbne og kompetitive markeder 9 At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø 10 At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for små og mellemstore virksomheder 11 At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte prior i- terede grænseoverskride  nde projekter 12 At øge og forbedre investeringer i F&U 13 At fremme innovation og anvendelse af informations- og kommunikati- onsteknologi (ICT)

s. 4/37 14 At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke syne  rgierne mellem miljøbeskyttelse og vækst 15 At bidrage til en stærk industriel base Beskæftigelsesretningslin  ier 16 At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af fuld b e- skæftigelse, forbedring af kval  itet og produktivitet i arbejdet, og styrkelse af social og territorial samhørighed 17 At fremme en livslang tilgang til arbejde 18 At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte grupper 19 At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet 20 At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og r  e- ducere segmentering på a rbejdsmarkedet 21 At sikre en beskæftigelsesf  remmende udvikling i løn og andre arbejd s- kraftomkostninger 22 At udvide og forbedre investeringer i humankapital 23 At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på nye kompetencekrav De overordnede økonomisk -politiske retningslinier Kommissionens meddelelse, del 1, om de overordnede økonomisk -politiske retningslinier, indeholder følge nde oplæg til retningslinier med anbefalinger: Makroøkonomiske politikker for vækst og job Retningslinie 1: At sikre økonomisk stabilitet EU-landene bør leve op til deres mellemfristede budgetmålsætninger, og –  i det omfang denne målsætning endnu ikke er opfyldt    –  gennemføre de nødvendige tiltag i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, og land  ene bør samtidig undgå procyklisk finanspolitik.  Lande med uholdbare underskud på betalingsbalancen bør korrigere dem gennem strukturreformer og finanspol itik. Retningslinie 2: At sikre økonomisk holdbarhed EU-landene bør  –  i lyset af de skønnede omkostninger knyttet til de aldrende befolkninger –  styrke de offentlige finanser gennem gældsreduktion og refo  r- mer af pensions- og sundhedssystemer, der sikrer at de er finansielt holdbare og opfylder deres sociale mål, samt højere b  eskæftigelse og arbejdsudbud. Retningslinie 3: At fremme efficient allokering af ressourcer EU-landene bør  –  under overholdelse af retningslinierne om økonomisk stabil i- tet og holdbarhed –  sikre en sammensætning af de offentlige udgifter, der fremmer vækst, herunder F&U og uddannelse, tilpasse skattestrukturer for at styrke vækstpot  entialet, og sikre mekanismer til vurdering af forholdet mellem offentlige udgifter og opnåelsen af politiske mål, og sikre den overor  dnede sammenhæng mellem forskellige reformer. Retningslinie 4: At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk pol i- tik og strukturpolitik EU-landene bør gennemføre reformer, der understøtter en sund makroøkon o- misk ramme gennem øget fleksibilitet, mobilitet og tilpasningsevne som reakt i- on på globaliseringen, teknologiske fremskridt og ændringer i konjunkturfo   r- hold.

s. 5/37 Retningslinie 5: At sikre at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stab  i- litet og vækst EU-landene bør fremme en løndannelse og udvikling i arbejdskraftomkos  t- ninger, der er konsistent med prisstabilitet og udviklingen i arbejdsproduktivi- tet på melle mlang sigt, idet der bør tages højde for forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold. Retningslinie 6: At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU Eurolandene bør være særligt fokuserede på finanspolitisk disciplin, og de e u- rolande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede budgetmålsætning bør tilstræbe en årlig forbe   dring af deres konjunkturrensede budgetsaldo på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP, og en større forbedring i gode tider. Eurola n- dene bør også gå videre med strukturreformer, der    forbedrer euroområdets konkurrenceevne og tilpasningsevne i forhold til asymmetriske choks. Euro- landene bør endvidere sikre, at euroområdets indflydelse i det globale øk   o- nomiske system er i overensstemmelse med dets økonomiske vægt. Mikroøkonomiske refor mer rettet mod styrkelse af Europas vækstpotenti  ale Retningslinie 7: At udvide og uddybe det indre marked EU-landene bør fremskynde gennemførelse af direktiver vedrørende det indre marked, prioritere en bedre gennemførelse af lovgivning vedrørende det indr  e marked, fremme den finansielle integration, fjerne skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktiviteter og anvende EU’s regler for offentlige in   d- køb effektivt. Retningslinie 8: At sikre åbne og konkurrencedygt ige markeder EU-landene bør priorite re fjernelsen af lovgivningsmæssige barrierer og a  n- dre barrierer, der hæmmer konkurrencen i nøglesektorer, en mere effektiv håndhævelse af konkurrencepolitik, myndighedernes gennemgang af ma   r- kedsforhold for at identificere og fjerne hindringer for konkurrence og ma r- kedsadgang, reduktionen i statsstøtte, der forvrider konkurrencen, og ompri o- ritering af støtte til fordel for horisontale mål såsom forskning og inn   ovation. EU-landene bør også fuldt ud implementere de aftalte tiltag for at åbne ne   t- værksindustrie  r for konkurrence for at sikre effektiv konkurrence på europæ   i- ske integrerede markeder, samtidig med, at der sikres tilfredsstillende udbud af services af høj kvalitet af generel økonomisk int  eresse. Retningslinie 9: At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø EU-landene bør sikre øget kvalitet i lovgivningen gennem systematisk og grundig vurdering af dens økonomiske, sociale og miljømæssige effekter, mens der tages højde for de administrative omkostninger forbundet med reg u- leringen. Landene bør konsultere d e berørte parter vedrørende fordele og ulemper ved deres lovgivningsinitiativer, især i det omfang initiativerne ind  e- bærer pri  oritering mellem forskellige politiske mål. Retningslinie 10: At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fre m- mende for små og mellemstore vir ksomheder EU-landene bør forbedre adgangen til finansiering, tilpasse skattesystemerne, styrke det innovative potentiale hos små og mellemstore virksomheder, og ti l- byde relevant informations- og støtteservice for at fremme virksomhedse table-

s. 6/37 ring og vækst i overensstemmelse med Charteret for små og mellemstore vir   k- somheder. EU-landene bør endvidere styrke vægten på iværksætterkultur i u d- dannelser og efteruddannelser, samt fremme mulighederne for ændringer i eje  r- forhold, revidere konkurslovgivning og forbedre retsprocesser vedrørende blandt andet virksomhedsomstruktureringer. Retningslinie 11: At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte prioriterede græns  eoverskridende projekter Der bør ske en udvidelse og forbedri ng af europæisk infrastruktur og færdigg ø- relse af aftalte prioriterede grænseoverskridende projekter med det særlige fo r- mål at opnå større integration af nationale markeder i det u   dvidede EU. EU- landene bør udvikle pa ssende infrastrukturer i forhold til transport, energi samt informations- og kommunikationsteknologi som en vigtig betingelse for at sik- re en succesfuld åbning af netværksindustrier for konkurrence. Landene bør desuden indføre passende infrastrukturprissystemer som et middel til at intern a- lisere miljømæssige omkostninger for at sikre en efficient anvendelse af infr   a- strukturer og udvikling af en bæredygtig modal bala  nce. Retningslinie 12: At øge og forbedre investeringer i F&U EU-landene bør udvikle tiltag for at fremme privat forskning og udvik ling ved at styrke rammebetingelserne og sikre, at virksomheder opererer i tilstrækkeligt kompetitive markeder, ved at øge omfanget og effektiviteten af offentlige u d- gifter til forskning og udvikling, ved at styrke ’excellence-centre’, ved at gøre bedre brug af støttemekanismer, ved at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalif   i- cerede forskere gennem flere studerende i videnskabs-, teknik- og ingeniørfag samt styrket karriereudvikling og mobilitet af forskere på tværs af lande og se   k- torer. Retningslinie 13: At fremme innovation og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ICT) EU-landene bør fokusere på forbedringer af supportservices for innovation, herunder for teknologioverførsel og netværk, der sammenknytter universiteter og virksomheder, fremme af videnoverførsel gennem udenlandske direkte i n- vesteringer, bedre adgang til finansiering samt betalelige og veldefinerede in- tellektuelle ejendomsrettigheder. Landene bør fremme anvendelsen af info r- mations- og kommunikationsteknologi og relaterede ænd  ringer i organisatio- nen af arbejde. Retningslinie 14: At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og sty  rke synergierne mellem miljøbesky ttelse og vækst EU-landene bør prioritere internalisering af miljømæssige omkostninger, øget energieffektivitet samt udviklingen og anvendelsen af miljøteknologi. Impl e- menteringen af disse prioriteter bør være i overensstemmelse med eksisterende europæiske forpligtelser samt med tiltag og instrumenter foreslået i handling   s- planen for miljøteknologi (Environmental Tec hnologies Action Plan, ETAP), idet der bør lægges vægt på anvendelse af blandt andet markedsbaserede i n- strumenter og fjernelse af miljøskadelige subsidier sammen med andre politi k- instrumenter.

s. 7/37 Retningslinie 15: At bidrage til en stærk industriel base EU-landene bør fokusere på udviklingen af nye teknologier og markeder. Det indebærer særligt forpligtelse til etablering og implementering af fælles eur o- pæiske teknologiinitiativer og offentlig  -private partnerskaber, der bidrager til håndtering af ufuldkomm enheder på markeder og sk abelsen af lokale klynger. Beskæftigelsesretningslinjerne Kommissionens meddelelse, del 2, om beskæftigelsesretningslinierne indeho  l- der følgende forslag til Rådets b  eslutning: Retningslinie 16: At gennemføre beskæftigelsespoliti   kker rettet mod opnåelse af fuld beskæftigelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet, og sty  r- kelse af social og territorial samhørighed . Politikkerne skal bidrage til at opnå en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for Den Europæiske Union (  EU) på 70 pct., på mindst 60 pct. for kvinder og 50 pct. for ældre arbejdstagere (55  -64 årige), og bidrage til at reducere ledighed og inaktivitet. Medlemslandene skal sætte nation  ale mål for 2008 og 2010.    Retningslinie 17: At fremme en livslang tilgang til arbejde. Fornyet indsats for at skabe beskæftigelsesmuligheder for unge og redu  ktion af ungdomsledigheden; handling m.h.p. eliminering af kønsforskelle i forhold til beskæftigelse, ledighed og aflønning; bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv, herunder tilvejebringelse af institutionspladser for børn og andre; modernisering af pensions- og sundhedssystemerne, herunder sikring af den fi- nansielle holdbarhed og tilpasning til behovene m.h.p. at fremme muligheden for beskæftigelse og længere arbejd smarkedstilknytning, herunder passende in- citamenter til at arbejde og ikke tilskynde til tidlig tilbagetrækning; fremme a  r- bejdsvilkår som bidrager til aktiv aldring (retningslinie 17 skal ses i samme n- hæng med re  tningslinie 2).      Retningslinie 18: At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og u d- satte grupper. Aktiv og forebyggende arbejdsmarkedspolitik, herunder tidlig identifikation af behov, jobsøgningsstøtte, vejledning og træning som del af en personlig han d- lingsplan, tilvejebringelse af nødv endig social service for at støtte udsatte pe r- soners indtræden på arbejdsmarkedet og bidrage til social og territorial sa   m- menhæng samt u  dryddelse af fattigdom; kontinuerlig gennemgang af skatte- og ydelsessystemerne, herunder styring og betingelser for ydelser samt reduktion af høje effektive marginalskatter med henblik på at det skal kunne betale sig at arbejde og at sikre et passende niveau af social beskyttelse.   Retningslinie 19: At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet . Modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutioner, særlig arbejdsfo  r- midlingssystemer; større gennemsigtighed med hensyn til beskæftigelses   - og træningsmuligheder på nationalt og europæisk niveau for at fremme mobilitet i Europa; bedre foregribelse af behov for færdighe  der, arbejds-kraftmangel og flaskehalse; passende styring af økonomisk migr ation.

s. 8/37 Retningslinie 20: At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæ  f- tigelsen og reducere segmentering på arbejdsmarkedet . Tilpasning af beskæftigelseslovgivninge  n, gennemgå  - hvor nødvendigt  - ni- veau for fleksibilitet indeholdt i permanente og ikke-permanente kontrakter; bedre foregribelse og håndtering af ændringer, herunder økonomisk restrukt u- rering, særlig ændringer forbundet med handelsåbning, for at minimere deres sociale omkostninger og lette tilpasning; støtte overgang mht. beskæftigelse   s- status, herunder træning, selvbeskæftigelse, oprettelse af egen virksomhed og geografisk mobilitet; fremme og udbredelse af innovative former for arbejdsor- ganisation, herunder bedre sundhed og sikkerhed og mangfoldighed mht. aftale og arbejdstidsarrangementer, med henblik på forbedring af kvalitet og produ k- tivitet i arbejdet; tilpasning til nye teknologier på arbejdspladsen, beslutsom handling for at transformere illegalt arbejde til regulær beskæftigelse (retning s- linie 20 skal ses i sammenhæng med re  tningslinie 4).    Retningslinie 21: At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og a   n- dre arbejdskraftomkostninger. Fremme/understøtte de rigtige rammevilkår for lønforh   andlingssystemer, under fuld respekt for de sociale parters rolle, afspejle forskelle i produktivitet og ud- viklingstræk på arbejdsmarkedet på branche - og regionalt niveau; overvåge, og hvor det er passende revurdere struktur og niveau for ikke-lønmæssige o   mkost- ninger og deres indvirkning på beskæftigelse, særlig for lavtlønnede, og den der træder ind på arbejdsmarkedet for første gang (retningslinie 21 skal ses i sa m- menhæng med re  tningslinie 5). Retningslinie 22: At udvide og forbedre investeringer i menneskelige ressour- cer. Etablering af effektive livslange læringsstrategier, i overensstemmelse med e  u- ropæiske forpligtigelser, herunder passende incitamenter og omkostningsd  e- lingsmekanismer for virksomheder, offentlige myndigheder og enkeltindivider, særlig   m.h.p. markant reduktion af antal elever der forlader skolesystemet tid- ligt; øget adgang til initial faglig  -, sekundær   – og h   ø jere uddannelse, herunder lærlingepladser og iværksættertræning; og styrket deltagelse i videre/fortsat uddannelse og arbejdspladstræning over hele livscyklen, særligt for lavt - uddannede og ældre arbejdstagere (retningslinie 22 skal ses i sammenhæng med retningslinie 12).   Retningslinie 23: At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på nye kompetencekrav . Bedre identifikation af faglige behov og nøglekompetencer og foregribelse af fremtidige kvalifikationsbehov; udbrede udbuddet af uddannelses- og træ- ningsværktøjer; udvikle rammer for gennemsigtighed af kvalifikati   oner, deres anerkendelse og validering af ikke-formel og uformel læring; sikre tiltræ k- ningskraft, åbenhed og høje kvalitetsstandarder for uddannelse og træningss y- stemer. Nærhedsprincippet Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder makroøkonomisk og mikroøkonomisk pol  itik samt beskæftigelsespolitik, men skal ifølge trakt aten betragte deres økonomiske politikker som spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet i kraft af de overordnede økonomisk

s. 9/37 politiske retningslinjer, jf. traktatens artikel 99, og retningslinjerne for med- lemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Da retningsl  i- nierne er eksplicit hjemlet i traktaten finder regeringen, at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedspri  ncippet. Udtalelser Europa-Parlamentet skal høres i  forbindelse med vedtagelse af retningslinierne. Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæ  i- ske Råd den 16. -17. juni 2005. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser he  rfor Kommissionens forslag til integrerede retningslinier har i sig selv ingen lov- givningsmæ  ssige konsekvenser. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mi ljøet eller beskyttelsesniveauet Kommissionens forslag til integrerede retningslinier ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller b  e- skyttelsesniveauet. Gennemførelse af retningslinierne forventes at have positive samfundsøkonomiske kons ekvenser. Høring Rammenotatet har været i høring i Kontaktudvalget for Lissabon   -strategien. Nedenfor følger resumé af modtagne høringssvar. DA og DI bakker op om DER’s beslutning af den 22.-23. marts 2005 om relan- cering af Lissabon-strategien med fokus på vækst og beskæftigelse og finder det positivt, at der med de integrerede retningslinier lægges op   til koordinering af makro- og mikroøkonomi samt beskæftigelsesp   olitikken, samt at der lægges op til udarbejdelse af kun ét nationalt reformprogram. DA opfordrer regeringen til at holde et højt ambitionsniveau for sit reformpr o- gram. Den forventede stagnation i antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder inden for de næste 5  -10 år anses for den store udfordring for EU. Der er behov for at øge og kvalificere den europæiske arbejdsstyrke. DA bemærker, at den lange række af specifikke mål og indikatorer f   or beskæftigelsesudvikli  ngen fra tidligere ikke længere er inkluderet, og finder det uheldigt, at mange af de indikatorer, der gør det muligt at følge udviklingen i medlemsla  ndene, ikke længere skal have en fremtrædende rolle. DI anser retningslinierne som et godt udgangspunkt for den videre fælles eur  o- pæiske reformproces, hvis hensigter afhænger af opfølgningen i de kommende nationale reformprogrammer. Stabil makroøkonomi, som er nødvendig for u  n- derstøtte erhvervslivet,  sikres kun ved strukturreformer. D I nævner, at re  t- ningslinie 2 bidrager til at understrege nødvendigheden af at forøge arbejd  s- styrken for at mindske presset på de offentlige finanser, som vil kunne skabe væksten. Modsat opfordringen i retningslinie 15, vurderer DI, at det teknolog  i- ske potentiale udnyttes bedst ved at sikre ensartede rammevilkår for alle vir k- somheder –  og ikke ved særlige initiativer rettet mod smalle målgrupper ge   n- nem skabelsen af såkaldte klynger.

s. 10/37 LO finder på grundlag af en foreløbig vurdering, at de integrerede retnings  lini- er af meget generel karakter, og at det er den nationale implementering, som vil afspejle om væksten og beskæftigelsen reelt stimuleres. LO konstaterer med ti l- fredshed, at der lægges op til et samarbejde i den makroøkonomiske dialog mellem myndigheder og interesseorganisationer. HK finder det positivt, at eksisterende retningslinier for økonomi og beskæft   i- gelse integreres, og at der lægges et tre  -årigt perspektiv. HK mener, at der er gode signaler i retningslinierne, især under beskæftigelsesdelen. Det er positivt, at kvalitet i arbejdet indgår i retningslinie 16, men ser dog gerne endnu stærk   e- re formuleringer, der tilskynder medlemsstaterne til at udnytte synergierne mel- lem kvalitet i arbejdet, produktivitet og beskæftigelse gennem såvel beskæft i- gelsespolitik som anden øk onomisk politik. HK vurderer vedr. retningslinie 17, at fremme af livslang tilgang til arbejdet også bør ses i sammenhæng med at udvide og forbedre investeringer i menneskelige ressourcer, jf. retningslinie 22. Generelt finder HK, at der mangler en opfordring til at udnytte den offentlige sektors vækst og beskæftigelsespotentiale. Danmarks Naturfredningsforening (DN) vurderer, at Kommissionen ignorerer eller trodser signalet fra DER om, at Lissabon-strategiens miljødimension ikke skal svæ  kkes. DN påpeger, at kun en ud af de 23 retningslinier beskæftiger sig med miljøbesky ttelse – og det på en meget generel og uforpligtende måde, hvilket er et tilbageskridt i.f.t. de overordnede økonomiske retningslinier fra 2003. Således er omtalen af Ky oto Protokollen og afkobling mellem vækst og miljøbelastning ikke læ   ngere medtaget. DN opfordrer til at lægge mere vægt på en systematisk anvendelse af ”forureneren betaler -princippet”, således at mi  l- jømæssige omkostninger integreres i de økonomiske aktivi teter, samt at sætte større fokus på miljø   -innovation. DN fremsætter en række konkrete ændring s- forslag. Kommunernes Landsforening (KL) støtter Kommissionen integration af re t- ningslinierne for vækst og beskæftige lse, idet dette vil give en mere præcis og fokuseret tilgang til at skabe øget vækst og beskæftigelse i Europa. KL har r e- servationer i.f.t. den makroøkonomiske tilgang, den regionale dimension, miljø og energi, og den offentlige sektors rolle. Vedr. retningslinje 7 bakker KL bak- ker op om det indre marked, men mener ikke nø dvendigvis, at EU-landene bør fremskynde gennemførsel af direktiver vedr. det indre marked, hvis de kollid e- rer med andre væsentlige interesser. Vedr. re  tningslinje 8 vurderer KL, at det er vigtigt med effektiv konkurrence, hvilket der i KL's øjne allerede er i det dan- ske marked på det komm unale serviceområde. KL udtrykker eksplicit støtte til retningslinje 9. Vedr. retningslinje 10 er det KL's holdning, at det er væsentligt med iværksætterkultur samt at skabe et fremmende miljø for s må og melle m- store virksomheder. KL har ingen holdning til revision af konkurslovgivningen, men er naturligvis for en forbedring af retsprocesser vedr. bl.a. virksomheds- omstruktureringer. F.s.v.a. retningslinje 12 er det KL's holdning, at offentlige ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt i forbindelse med forskning, men det offentliges udgifter dertil skal ikke nødvendigvis fo røges. Amtsrådsforeningen (ARF)  udtrykker på foreløbig basis støtte til de brede rammer på det økonomisk  -politiske og beskæftigelse  sområdet, samt ønske om inddragelse i udarbejdelse af nationalt reformprogram.

s. 11/37 Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) finder, at retningslinierne er så overordnede, at de bliver almene og derfor vanskelige at være uenige i, men ser frem til det kommende nationale reform-program. HTS finder det stærke fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft helt rigtigt. I f.m. fremme af innovation og produktivitet understreger HTS, at forskning og anvendelse af ny teknologi er vigtige instrumenter, men at det ikke nytter at satse entydigt på enkelte ”vinder  - sektorer”. Indsatsen skal funderes bredt, bl.a. gennem en generel opkvalific e- ring af den arbejdskraft, der er til rådighed.  HTS finder, at den afregulering og øget konkurrence på en række markeder, herunder for t jenesteydelser, der læ  g- ges op til i retningslinie 8, er en forudsætning for at fremme udviklingen af et indre marked, og HTS kan tilslutte sig ønsket om en generel sænkning af stat   s- støttenivea uet. FTF støtter relanceringen af Lissabon -strategien med opstilling af integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, samt finder det afg ø økonomiske politik anvendes aktivt til at stimulere vækst og jobskabelse. FTF finder generelt retningslinierne tegner en balanceret strategi frem mod opfyl- delsen af Lissabon-målsætningerne. Det afgørende er imidlertid medlemsla n- denes konkrete implementering af retningslinjerne, og opstilling af ambitiøse målsætninger. I den forbindelse er det væsentligt, at de indikatorer, der er u d- viklet i EU’s fælles beskæfti gelsesstrategi videreføres og u dvikles. FTF opfordrer til, at retningslinjerne i højere grad betoner en aktiv involvering af arbejdsmarkedets parter i implementeringen af et samlet reformprogram, samt opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter inddrages på samme måde, der hidtil har været anvendt i fo  rhold til national handlingsplan for beskæftigelse. Akademikernes Centralorganisation og Dansk Metal har ingen bemær  kninger. Regeringens foreløbige generelle holdning: Fra dansk side hilses Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede retningslinier for vækst og job 2005  -2008 velkommen som grundlag for vedta- gelsen af de overordnede økonomisk -politiske retningslinier (BEPG) og ret- ningslinierne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker (EG) i Rådet. Fr   a dansk side bifalder man integrationen af de eksisterende retningslinier, som bi- drager til den af DER vedtagne refokusering af Lissabon-strategien. Fra dansk side lægges der vægt på, at retningslinierne udformes, så de har den størst mulige effekt i forh old til gennemførelsen af økonomisk politik, der b  i- drager til at nå Fælle   sskabets mål, at integrationen af retningslinierne bidrager til at opfylde traktatens krav om, at beskæftigelsesretningslinierne er i overen  s- stemmelse (konsistente) med de overordnede økonomisk -politiske retningslini- er samt finder det hensigtsmæssigt, at alle relevante rådsformationer fortsat skal bidrage til formulering og gennemførelse af de integrerede retningslinier. Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at de integr erede retningslinier afspejler de danske prioriteter op til forårstopmødet og de konklusioner, som blev vedt  a- get på forårstopmødet, herunder at BEPG skal sikre konsistens i den økonom i- ske politik.

s. 12/37 Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger De øvrig e EU-lande ventes at hilse Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005  -2008 velkommen. Øvrige la  n- des holdninger til forslag til retningslinier kendes endnu ikke. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudv  alg Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møde i Rådet (Ko  nkurrenceevne) den 10. maj 2005.

s. 13/37 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om partsaft alen om mobile arbejdstagere inden for jernbanesektoren. (KOM (2005)32) - Politisk enighed. Opdateret udgave af grundnotat som blev oversendt til Folketingets Europaud- valg den 23. marts 2005. Ændringerne er markeret med kursiv. Resumé Kommissionen har den 8. februar 2005 fremsat forslag til nyt direktiv, som skal ophøje en partsaftale på jernbaneområdet til almen fællesskabsretlig regul ering efter anmodning fra parterne. Formålet med aftalen er at skabe en række fælles standarder for det omfattede jernbanepersonels arbejdsvilkår, således om a  r- bejdstid, køreti d, hvileperioder og pauser. Formålet er dels at styrke arbejdst a- gerbeskyttelsen, skabe en sikker grænseoverskridende trafik og at undgå ko   n- kurrence udelukkende på grundlag af forskelle i arbejdsbetingelserne. Baggrund Kommissionen har den 8. februar 2005 fremsat forslag til nyt direktiv, som op- højer en partsaftale på   jernbaneområdet til almen fællesskabsretlig regul   ering. Baggrunden er, at de pågældende sektorielle europæiske arbejdsma rkedsparter - ETF (European Transport Workers’ Federation) på den ene  side og CER (Community of European Railways) på den anden den 27. januar 2004 indgik en aftale og herefter anmodede om, at der blev truffet afgørelse efter EU - traktatens artikel 139, stk. 2 om at iværksætte aftalen som EU -retsakt. Formålet med parternes  aftale er at skabe en række fælles standarder for det omfattede jernbanepersonels arbejdsvilkår, således om arbejdstid, køretid, hv   i- leperioder og pauser. Disse standarder er fastsat ud fra følgende hovedhe nsyn: at styrke beskyttelsen af disse mobile lønm odtageres sikkerhed og sundhed, at skabe en sikker grænseoverskridende trafik, at undgå konkurrence udelukkende på grundlag af forskelle i arbejdsbeti  n- gelserne, og at udvikle jernbanesektoren inden for fællesskabet. Direktivforslaget kan i medfør af 1 37, stk. 2, i EU-traktaten vedtages i Rådet med kvalificeret flertal. En høring af Europa -Parlamentet er ikke nødvendig, men forslaget er dog sendt til Parlamentet, for at det får mulighed for afgive en udtalelse til Kommissionen/Rådet.  Det skal bemærk  es, at det ikke tilkommer Rådet at ændre aftalens indhold, men alene at tage stilling til, om aftalen skal iværksættes som d irektiv, som foreslået af Kommissionen efter anmodning fra de underskrivende parter.   Indhold Selve direktivteksten er kortfattet med en henvisning til aftalen, der er bilag til direktivet. I artikel 1 iværksættes aftalen med EU -retskraft, dog bliver det mu- ligt, at medlemsstaterne kan gennemføre gunstigere bestemmelser (art.2). D i- rektivet indeholder i øvrigt sædvanlige evaluerings   -, sanktions- og ikrafttræde  l- sesbestemmelser. Der er endnu ikke indsat en implementeringsfrist.

s. 14/37 Aftalens anvendelsesområde  er mobile jernbanearbejdere, som er ansat i jern- banetransportvirksomheder, og som arbejder på togtransporter, der kry dser grænser. Det   er dog frivilligt at anvende aftalens bestemmelser på lokale og r e- gionale togtransporter, der medtager passagerer over grænser, eller god  stog, der højest kører 15 km efter at have passeret en landegrænse, samt andre togtran s- porter, der ikke effektivt krydser en landegrænse. Aftalen skal anvendes frem for det generelle arbejdstidsdirektiv (direktiv 2003/88/EF) i det omfang, aftalen indeholder mere specifikke bestemmelser om arbejdstid. Aftalen fastsætter, at de omfattede jernbanearbejderes   daglige hviletid i hjem- met skal være 12 sammenhængende timer inden for en 24 timers peri ode, men én gang inden for en syvdages periode kanhviletiden nedsættes til 9 samme  n- hængende   timer. I så fald skal de timer, hviletiden er nedsat med, lægges til næste daglige hvileperi  ode i hjemmet. En betydeligt reduceret daglig hvileperi- ode i hjemmet må ikke placeres mellem to hvileperioder uden for hjemmet. I forhold til daglig hviletid uden for hjemmet fastsætter aftalen, at denne skal være på mindst 8 sammenhænge nde timer inden for en 24 timers periode, og at en daglig hvileperiode uden for hjemmet skal efterfølges af en hvileperiode hjemme (dog har arbejdsmarkedets parter adgang til nationalt eller på den e n- kelte jernbanetransportvirksomhed at aftale, at der er mulighed for at afvikle to på hinanden følgende daglige hvileperioder uden for hjemmet, samt hvordan der kompenseres herfor). Vedrørende  pauser fastsætter aftalen, at førere ved mellem 6 og 8 timers arbe   j- de har ret til mindst 30 minutters pause, mens der skal gives mindst 45 minut- ters pause, hvis arbejdstiden er længere end 8 timer. Der skal holdes pause i l  ø- bet af arbejdsdagen på en måde, så lønmodtageren friskes op til at arbejde vid e- re, og en del af den samlede pause skal placeres mellem den tredje og den sjette arbejdstime. Der vil kunne holdes pause i forbindelse med, at toget bliver for- sinket. Hvis der er to førere, gælder ovenstående ikke, og reglerne om pauser fastsættes i stedet nationalt. For mobile jernbanearbejdere, som ikke er førere, fastsætter aftalen, at de s  kal have mindst 30 minutters pause, hvis arbejdstiden er længere end 6 timer. Om ugentlig hviletid fastsættes, at de omfattede jernbanearbejdere for hver syvdagesperiode skal have en uafbrudt hvileperiode på mindst 24 timer oveni en 12 timers daglig hvileperiode i hjemmet. I løbet af et år råder den mobile jernbanearbejder over 104 hvileperioder på 24 t imer, hvori de 52 ugentlige 24 timers perioder indgår, og disse inkluderer 12 dobbelte hvileperioder på 48 t  i- mer oveni den daglige hvileperiode på 12 timer,  inklusive lørdag og søndag, og 12 dobbelte hvileperioder oveni den daglige hvileperiode på 12 timer, som ikke nødvendigvis omfatter lørdag og sø   ndag. I relation til køretid  fastsætter aftalen, at den tid, føreren styrer lokomotivet, fr   a- regnet tid til igangsætning og standsning, højst må udgøre 9 timer på en da g- vagt og 8 timer på en nattevagt beliggende mellem to daglige hvileperioder. I løbet af to uger må der højst køres 80 timer, fraregnet tid til igangsæ tning og standsning.

s. 15/37 For så vidt angår   registrering fastsætter aftalen, at oplysning om mobile jernb  a- nearbejdernes daglige arbejdstid samt hvileperioder skal opbevares på jernb a- netransportvirksomheden i mindst et år, så der kan føres kontrol med, at aft   a- lens bestemmelser overholdes. Endelig angiver aftalen, at den skal evalueres efter to år. Gældende dansk ret Mobile jernbanearbejdere har hidtil været omfattet af overenskomster eller af relevante bestemmelser i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirekt ivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24.  august 2004, og i Arbejdstilsynets bekendt- gørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljø loven. Kommissionens analyse af aftalen, herunder vurdering i forhold tl næ  r- heds- og proportionalitetsprincippet Forud for forslagets fremsættelse har Kommissionen foretaget en analyse af a  f- talen, der med Kommissionens ord er ”et bemærkelsesværdigt resultat for den sektorielle sociale dialog på fællesskabsplan”. Kommissionen har i den forbi n- delse vurderet de kontraherende parters repræsentative status og mandat,   de ret- lige og administrative byrder for små og mellemstore virksomheder og set aft a- len i forhold til den øvrige fællesskabslovgivning. Kommissionen har vurderet, at aftalen er indgået af repræsentat   ive parter med gyldigt mandat, og at aftalens bestemmelser ikke ses at være i modstrid med fællesskabslovgivningen eller at indeholde byrder af en sådan art, at oprette   lsen og udviklingen af små og mellemstore virksomheder hæmmes. Kommissionen har endvidere vurderet, at den ”afgørelse”, Rådet i medfør af traktatens art. 139, stk. 2, skal træffe efter forslag fra Kommissionen, bedst træffes i form af et d i- rektiv, hvortil aftalen knyttes som et bilag. Kommissionen har også fundet, at aftalen er i overensstemmelse med næ   rheds- og proportionalitetsprincippet. Handling på fællesskabsplan er ifølge Kommi s- sionens påkrævet ikke alene på baggrund af partsaftalen, men også fordi jer n- banesektoren har en europæisk dimension. Direktivet skal komplettere me  d- lemsstaternes lovgivning, dels ved at forbedre arbejdsforholdene for det omfat- tede personel, dels ved at fremme grænseoverskridende jernbanetrafik. Det fo  r- udses, at de nye standarder vil give øget klarhed og gennemsigtighed for vir k- somhederne og dermed fremme en loyal konkurrence på  det indre marked. Et sådant tiltag  vil ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes af de enkelte medlemsstater alene henset til dets art og tværnationale dimens  i- on. I forhold til proportionalitetsprincippet har Kommissionen anført, at dire k- tivet udelukkende fastsætter overordnede målsætninger, hvor de mere specifi k- ke regler om jernbanepersonellets arbejdstid på mest hensigtsmæssig vis har imødekommet såvel løn   modtagernes behov for sikkerhed som de sektorielle virksomheders behov for fleksibilitet. Regeringen kan principielt tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet regerin- gen lægger vægt på, at der ikke må være tvivl om, at aftaleparterne er repræ  sentative, og at virkningen af gennemførelsen ved direktiv bliver tilstræ   k- kelig belyst.

s. 16/37 Tidligere forelæggelse Folketingets Europaudvalg modtog et samlenotat i sagen forud for rådsmødet den 3. marts 2005. Forslaget blev imidlertid taget af dagsordenen inden råd s- mødet og blev ikke forelagt mundtligt for Europaudvalget.   Høring Direktivforslaget har været sendt i høring i EU   -specialudvalget for arbejdsmar- kedet og sociale forhold. Følgende høringssvar er modtaget: HTS    Arbejdsgiverforeningen    (HTS-A)/Jernbanernes    Arbejdsgiverforening (JA), som er organisation for de private jernbaneoperatører og i kke medlem af CER, har efter aftale med DA bemærket: at JA og Dansk Jernbaneforbund har aftalt regler vedrørende arbejdstidsti l- rettelæggelse, der bl.a. er gældende for grænseoverskridende kørsel. Ove r- enskomsten er senest fornyet 1. marts 2004 og er gælden  de i perioden marts 2004- marts 2007. HTS-A/JA kan konstatere, at der på en række punkter    i forslaget  er  tale  om  arbejdstidsregler,  som  ikke  matcher  parternes  regler  i den  danske  overenskomst,  og  som  vil  påføre  virksomhede  rne  yderligere bindinger ud over det overenskomstaftalte: Bestemmelsen om min. 12 timers hviletid (§ 3) afviger fra overenskom- stens bestemmelser om min. 11 timers hvile. I § 5 er fastsat en obligatorisk pausetid på 45 minutter vedrørende kør   e- tid over 8 timer. Den obligatoriske pausetid, som kun er gældende for lokomotivførere og i øvrigt ikke for andet personale, i overen  skomsten er min. 30 minutter for betalt arbejdstid over 5 timer.   Endelig findes begrænsningen vedrørende hvil   etid på fremmed sted (§ 4) ikke i overenskomsten. At   HTS-A/JA’s   medlemsvirksomheder   i   forvejen   via   overenskomstbe- stemmelserne er omfattet af et sæt arbejdstidsregler, som på nogle omr   å der er  mere  fordelagtige  for  medarbejderne  end  direktivforslaget  og  på  andre områder ikke er det. At  HTS-A/JA  ikke  vil  modsætte    sig  indførelsen  af  et  sæt  generelle  min   i- mumsregler, men konstaterer, at det nuværende direktivudkast giver for få manøvremuligheder  for  de  nationale  overenskomster.  Et  så  detaljeret  sæt regler uden videre adgang til at aftale undtagelser herfra, er ikke til gavn for det danske princip om i vidt omfang at overlade arbejdstidstilrettelæggelse inden for specifikke fagområder til overenskomstparterne.  HTS-A/JA anbe- faler derfor, at de omtalte bestemmelser ændres eller suppl  eres med adgang til afvigende aftaler i videre omfang, end tilfældet er i forsl  aget. DSB er medlem af CER, men har i øvrigt ikke forholdt sig til  parternes repræ- sentative status og mandat. DSB har bemærket, at f  orslaget på en del punkter indeholder skærpelser i forhold til de nuværende arbejds tidsregler for såvel l o- kopersonale som togpersonale i DSB. Nogle af disse skærpelser anses ikke for at medføre væsentlige problemer    - en del efterleves allerede i dag i praksis. For så  vidt angår reglerne for lokomotivførerne finder   DSB disse hensigtsmæssi  ge og i overensstemmelse med hensynet til sikkerheden, forstå et som kravet om at lokomotivførere skal være veludhvilede   , når de starter deres tjeneste.  Med hen- syn til togpersonalet vil DSB gerne have bekræftet  , at pauserne kan tilrettelæ  g- ges som pauser i toget, svarende til det pausemønster der i dag anvendes for denne personalekategori. Endvidere vil DSB gerne have belyst, om det kom- mende regelsæt også omfatte cateringpersonale og tu   rguider.

s. 17/37 KL er af den opfattelse, at regulering af arbejdsmarkedsforhold bør ske ved a f- tale mellem arbejdsmarkedets parter. Denne opfattelse gælder også for EU   - regulering af arbejdsmarkedets forhold. KL er meget tilfreds med, at der ved den anvendte metode til ophøjelse af aftalen til direktiv ikke sker nogen form for tilføjels e eller ændring af den mellem parterne indgåede aftale. KL finder at direktivets titel er misvisende og, at det bør ændres således, at det klart fremgår, at direktivets anvendelsesområde er grænseoverskridende jernbane service.    Dansk Jernbaneforbund og HK Stat Trafik & Jernbane har oplyst, at man ingen bemærkninger har til direktivforslaget. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekve   n- ser Direktivforslaget skal implementeres i dansk ret, hvilket ifølge direktivets art i- kel 5 skal ske efter høring af arbejds markedets parter, således at parterne har mulighed for at indføre de nødvendige b  estemmelser ad aftalemæssig vej.   Det forventes dog, at der vil være behov for opsamlingslovgivning, der skal dæ kke de lønmodt agere, som ikke mått e være overenskomstdækkede. Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil have visse statsfinansielle eller sam- fundsøkonomiske konsekvenser. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen betragter det som udgangspunkt positivt, at parterne på europæis   k plan har kunnet enes om en aftale om arbejdsvilkårene på grænseoverskride nde jernbanetransporter, idet regeringen lægger vægt på, at der ikke må være tvivl om, at aftaleparterne er repræsentative, og at virkningen af gennemføre   lsen ved direktiv bliver tilstrækkelig belyst.   Regeringen er derfor positivt indstillet over- for at kodificere den indgåede aftale i et direktiv, men har dog forståelse for rimelige ønsker om yderligere konsekvensvurderinger, jf. nedenfor. Generelle forventninger til andre landes holdninger Enkelte medlemslande, især UK   og NL, har rejst spørgsmål ved aftaleparte  rnes repræsentativitet og aftalens overensstemmelse med EU’s planer for liberalis   e- ringer inden for denne sektor. Disse lande ønsker en mere omfattende kons e- kvensvurdering af direktivets betydning end den af Kommissionen gennemførte, inden et direktivforslag eventuelt kan støttes. Det er dog i kke klart, om disse lande direkte vil modsætte sig en vedtagelse af direktivet på det foreliggende grundlag. Slovakiet er decideret imod en kodificering, og hvis alle skeptiske lande kan enes om at stemme imod, vil en vedtagelse af direktivforslaget kunne blokeres. Afstemning Sagen er sat til politisk enighed på rådsmødet, men hvis et væsentligt antal lande kræver en yderligere konsekvens  vurdering, vil dette formentlig blive imødekommet. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om Danmarks stemme i den sammenhæng kan være udslagsgivende.

s. 18/37 3. Forslag til rådsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 2062/94 vedrørende o prettelse af Bilbao-agenturet. KOM(2004)50 - Politisk enighed. Opdateret udgave af aktuelt notat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 4. oktober 2004.   Ændringer er markeret med kursiv. Resumé Baggrunden for forslaget er for det første en nødve  ndig ændring   af statutten for det europæiske arbejdsmiljøagentur i Bilbao    som følge af udvidelsen, hvi l- ket bl.a. har betydning for sammensætningen af agenturets   bestyrelse. Forsla- get drejer sig endvidere om at styrke den strategiske rolle for bestyrelsen, sål e- des at mere administrative spørgsmål overlades til forretning  sudvalget. Baggrund Rådet har den 26. april 2004 m odtaget Kommissionens meddelelse om en eva- luering af det europæiske arbejdsmiljøagentur i Bi   lbao og et forslag til Rådets forordning om ændring af den eksisterende forordning nr. 2062/94   –  statutten – for Agenturet, KOM(2004)50 endelig. Forslaget har hjemmel i TEF art. 308, hvilket kræver enstemmighed, og at Europa  -Parlamentet høres. Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao blev oprettet som et trepartsorgan med råds  - forordning nr. 2060/94 og har været fuldt operationelt siden 1996. Med den nye Europæiske Arbejdsmi  ljøstrategi fra 2002 (KOM(02)118) skal Arbejdsmilj ø- agenturet spille en central rolle, bl.a. ved at give fællesskabsinstanserne, me  d- lemsstaterne og arbejdsmiljøaktørerne i medlemsstaterne alle relevante tekn  i- ske, videnskabelige og økonomiske informationer o m sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med henblik på at forbedre arbejdsmi ljøet. Baggrunden for forslaget er for det første en nødvendig ændring som følge af udvidelsen, hvilket bl.a. har betydning for sammensætningen af age  nturets bestyrelse. Forslaget drejer sig i endvidere om at styrke den strategiske rolle for bestyrelsen, således at mere administrative spørgsm  ål overlades til forretning s- udvalget. Forslaget skal ses i sammenhæng med tilsvarende ændringer af statutten for det europæiske institut til forbedring af livs  - og arbejdsvilkårene, som ligger i Du b- lin samt CEDEFOP (erhvervsuddannelser). Forslaget er for det andet en opfølgning på anbefalinger fra den eksterne eval  u- ering, som Agenturet har været ge  nstand for. Der blev på rådsmødet den 4. oktober 2004 opnået enighed om formandskabets kompromisforslag. Forslaget har siden hen været forelagt Europa  - Parlamentet, som fremlagde sine ændringsforslag den 28. april. Ændringsfo r- slagene drøftes for indeværende i rådsregi. Indhold Kommissionens forslag til ændringer af forordningen falder i fire hovedgru  p- per:

s. 19/37 Præcisering af Agenturets formål og opgaver Det bliver præciseret af Agenturets opgave er at bidrage til den nye fælle s- skabsstrategi om sikkerhed og sundhed på arbejdspla dsen, og at agenturet ikke alene skal indsamle og formidle oplysninger, men også foretage selvstændige analyser. Effektivisering af bestyrelsesarbejdet Bestyrelsens arbejdsgange forbedres og dens strategiske rolle styrkes. I forsla- get anerkendes forretningsudvalget og interessegrupperne formelt. I konse- kvens heraf lægges der op til, at best  yrelsen kun skal mødes én gang årligt mod i dag to gange. Den særlige ordning, hvor regeringsrepræsentanterne i bestyre l- sen hver har to stemmer, mens repræsentanterne fra arbejdsmarkedets parter fra hvert medlemsstat hver har én, foreslås ophævet. Det foreslås samtidig, at forretningsudvalget skal bestå   af otte medlemmer, nemlig formanden og de tre næstformænd fra best yrelsen, de tre koordinatorer og yderligere en repræsentant for Kommissi  onen. Styrkelse af arbejdsmarkedets parters rolle i netværket De nationale ”focal points” er en væsentlig del af Age nturets arbejde, herunder i forbindelse med formidling af Agenturets materialer. Det præciseres, at a  r- bejdsmarkedets parter skal inddrages i udførelsen af opgaven som ”focal p  o- ints”. Styrkelse af samarbejdet med andre fællesskabsinstanser Det understreges, at der er et samarbejde med Dublin-instituttet, og at disse to institutioner ikke udfører dobbeltarbejde. Den pr æ  cise arbejdsdeling mellem de to institutioner bliver nu en del af forordningen. Danske regler Der er ingen danske regler på området. Nær  heds- og proportionalitetsprincippet Det er Agenturets opgave at yde bistand til EU og medlemsstaterne, når de træffer foranstaltninger eller formulerer retningslinier for deres arbejde inden for deres respektive kompetenceområder. Forslaget er efter rege ringens opfat- telse i overensstemmelse med nærheds  - og proportionalitetsprincippet. Høring Forslaget har været sendt i høring i EU   -specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende h ø LO og FTF kan støtte den foreslåede ændring af forordningen. Forretningsu d- valget vil fremover få en helt afgørende betydning for, at agenturet bliver ve  l- fungerende og kan løse  sine opgaver. LO mener, at det nødvendigt at udvide forretningsudvalget til fem medlemmer fra hver gruppe i stedet for de foreslå e- de to, så Forretningsudvalget bliver i stand til at repræsentere en bestyrelse på 75 personer på en reel og repræsent   ativ måd e.  

s. 20/37 DA finder det særdeles tilfredsstillende   - men også nødvendigt   - at Agenturet fortsat vedbliver med at være et trepartsorgan. DA finder det afgørende, at der sikres mulighed for at arrangere supplerende møder i bestyrelsen, når det anses for nødvendi gt. Det er DA’s vurdering, at det bliver ganske vanskeligt efter ud- videlsen af EU at få repræsenteret EU   -landenes holdninger tilstrækkeligt, hvis forretningsudvalget omfatter så få repræsentanter, som det er foreslået. DA havde hellere set, at forretningsudvalget omfattede f.eks. 4-6 medlemmer pr. interessegruppe samt et medlem af kommissionen (jf. ”Joint Opinion”, Bilbao  - agenturet, CEDEFOP og Dublin-instituttet). DA kan endvidere støtte forslaget om, at regeringsgruppen som de øvrige grupper fremover også   har én stemme i bestyrelsen.    Ledernes Hovedorganisation hilser initiativet velkommen og kan fuldt ud til- slutte sig indholdet, som beskrevet i de fire hovedgrupper af forslag til ændri  n- ger af forordningen for Det Europæiske Arbejdsmiljøage   ntur. AC og FA har ikke bemærkninger til forslaget. Europa-Parlamentets udtalelse Forslaget har været til behandling i Europa  -Parlamentet den 28. april 2004, der har godkendt forslaget med en række ændringsforslag. Forslaget behan d- les efter høringspr oceduren. Tidligere forelæggelser Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 4. oktober 2005 til forhandlingsoplæg. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser i Danmark. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side kan man generelt støtte det forslag , Rådet nåede til enighed om   på rådsmødet den 4. oktober, som man finder har den rette balance og fle    ksibi- litet mellem de opgaver, Agenturets forskellige organer har og de ressourcer, disse har til rådighed. Forventninger til andre landes holdninger På rådsmødet den 4. oktober 2004 blev der med enstemmighed opnået eni g- hed om det foreliggende kompromisforslag. Der foreligger endnu ikke et sam- let overblik over medlemslandenes holdninger til Europa-Parlamentets æ  n- dringsforslag.

s. 21/37 4. Forslag til ændring af rådsforordning 1365/75 om Dublin   - instituttet. - Politisk enighed. Opdateret udgave af aktuelt notat, som blev forelagt FEU forud for rådsm ø- det den 4. oktober 2004. Ændringerne er markeret med kursiv. Resumé Baggrunden for forslaget er for det første en nødvendig ændring som følge af udvidelsen, hvilket bl.a. har betydning for sammensætningen af agenture  ts bestyrelse. Forslaget drejer sig endvidere om at styrke den strategiske rolle for bestyrelsen, således at mere ad ministrative spørgsmål overlades til forre  t- ningsudvalget. Baggrund og indhold Rådet har den 26. april 2004 modtaget Kommissionens forslag til ændring af den eksisterende forordning (statut) for det europæiske institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene, det såkaldte Dublin  -institut (KOM(2004)57). Rets- grundlaget er TEF art. 308, hvilket kræver enstemmi  ghed, og at Europa- Parlamentet høres. Baggrunden for forslaget er for det første en nødvendig ændring som følge af udvidelsen, hvilket bl.a. har betydning for sammensætningen af agenturets bestyrelse. Forslaget drejer sig i hovedsagen om at styrke den strategiske rolle for bestyrelsen, således at mere administrative spørgsmål overlades til forre   t- ningsudvalget. Samtidig anerkendes forretningsudvalget formelt set i de nye forslag til ændringer af rådsforordningen. I konsekvens heraf lægges der op til, at bestyrelsen kun skal mø des én gang årligt mod i dag to gange. Det foreslås, at forretningsudvalget skal bestå af otte medlemmer, nemlig fo  r- manden og de tre næstformænd fra bestyrelsen, de tre koordinatorer og yderl i- gere en repræsentant for Kommiss  ionen. Desuden foreslås der, at de uafhængige eksperter, som et tilkny   ttet til Dublin- instituttet som rådgivere, ikke nødvendigvis   skal bestå  af én repræsentant fra hvert medlemsland. Endelig vil der med ændringsforslagene ske det, at de ansatte i Dublin  - instituttet ansættes på samme vilkår som andre ansatte i EU -institutionerne. Dette spørgsmål henhører under ECOFIN. Forslaget skal ses i sammenhæng med tilsvarende ændringer af statutten for Bilbao-agenturet og CEDEFOP (erhvervsuddannelser). Forslaget er for det andet en opfølgning på anbefalinger fra den eksterne eval  u- ering, som instituttet har været ge  nstand for. Forslaget  blev  behandlet  på  rådsmødet  den  4.  oktober  2004  (sat  på  til generel indstilling), hvor der var enighed om Kommissionens forslag.  

s. 22/37 Forslaget  har  været  behandlet  i  Europa  -Parlamentet,  der  den  8.  april 2005 har afgivet en rapport med ændringsforslag. Ændringsforslagene  vedrører  dels  de  af  Kommissionen  foreslåede  æ n- dringer vedrørende ansættelsesvilkår for instituttets ansatte, dels forslag om en mere formaliseret inddragelse af civilsamfundet/NGO´er i institut- tets  arbejde,  ligesom  Parlamentet  foreslår  bestemmelserne  om  hensynet til kønsligestilling i forbindelse med indstillinger til og besættelse af p   o- sterne i instituttets organer ændret (udvide  t). Europa-Parlamentets ændringsforslag behandles for indeværende i råd s- regi frem til rådsmødet den 2. juni 2005. Danske regler Der findes ingen danske regler på området. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Kommissionen skriver i forslaget, at etableringen og driften af instituttet er i overensstemmelse med nærheds  - og proportionalitetsprincippet, da det tilveje- bringer data og analyser, der støtter formuleringen af EU -politikker vedr. ar- bejds- og levevilkår. Regeringen er enig i denne vurd ering. Høring Forslaget har været i høring hos    medlemmerne af EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet  og  sociale  forhold.  Der  er  indkommet  følgende  b e- mærkninger: DA og FTF er af den opfattelse, at forretningsudvalget bør udv ides fra 2 til 4 - 6 repræsentanter f  ra hver af de tre parter. DA udtrykker en vis reservation over for formuleringen i artikel 10, hvoraf det fremgår, at bestyrelsen efter forslag fra direktøren træffer de nødvendige fora n- staltninger for at indhente bidrag fra uafhængige eksperter. DA ønsk   er ikke, at muligheden bør være betinget af forslag fra direktøren. DSI lægger vægt på, at man fra dansk side arbejder for, at Det europæiske Handicapforum får plads i instituttets b estyrelse. Tidligere forelæggelse Forslaget  har  været  forelagt  Folket  ingets  Europaudvalg  forud  for  rådsmødet den 4. oktober 2004 til forhandlingsoplæg  . Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kons  ekvenser for Danmark. Samfundsøkonomiske konsekvense r Forslaget har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

s. 23/37 Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter Kommissionens forslag til ændring af den eksisterende fo   r- ordning (statut) for det europæiske institut til forbedring af leve  - og arbejdsvil- kårene. Regeringen er enig i behovet for at styrke bestyrelsens strategiske rolle og overlade mere administrative spørgsmål til forretningsudvalget. Ligeledes kan regeringen tilslutte sig forslaget om at bestyrelsen mødes én gang å rligt. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger Der var enighed om Kommissionens forslag på rådsmødet den 4. oktober 2004 (enstemmighed i f.t. generel indstilling). Der foreligger endnu ikke et samlet overblik over medlemslandenes holdninger til Europa-Parlamentets ændring  s- forslag.

s. 24/37 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/88/EF om visse aspekter af organiseringen af arbejds- tiden. - Offentlig debat. Opdateret udgave af aktuelt notat, der blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 7. december 2004. Resumé Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpli  g- telse i direktivets artikel 22 dels som en konsekvens af EF-domstolens 2 princi- pielle afgørelser  om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet. Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater for så vidt angår a r- bejdstidstilrettelæggelsen   (arbejdstidsopgørelsen)  for sundhedspersonale – særligt læger. Baggrund Kommissionen har den 22. september 2004 fremlagt et direktivforslag om æ  n- dring af direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen af a r- bejdstiden (KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.   Forslaget er udformet på baggrund af en høring af medlemsla  ndene, som Kommissionen iværksatte i fo  råret 2004. Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til arbejd s- tilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP  -dommen og forstærket med JAEGER  -dommen. Inden fremsættelsen af forslag  et har Kom- missionen i overensstemmelse med traktatens artikel 138 inddraget arbejds- markedets parter, der imidlertid meddelte Kommissionen, at man ikke ønskede at indlede forhandlinger om en aftale i medfør af traktatens artikel 139. Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fas t- slog, at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til a  r- bejdstiden, hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit. Sidstnævnte dom b e- kræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter a  rbejdstids ophør. Ifølge det gældende a   rbejdstidsdirektiv skulle den så kaldte ”opt out”  - bestemmelse i artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag. Indhold Direktivforslaget indeholder tre hovedelementer, som netop har de problemstil- linger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Desuden i  n- debærer forslaget en opstramning af den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbe  j- de om ugen i gennemsnit). Disse elementer gennemgås  nedenfor: