9. maj 2005
Åbent samråd om Globaliseringsrådet m.v.
Det Politisk-Økonomiske Udvalg har kaldt statsminister Anders Fogh Rasmussen i
samråd om Globaliseringsrådets virke i forhold til Velfærdskommissionen og
Fremtidens Vækst. Samrådet er åbent og finde r sted onsdag den 11. maj 2005, kl. 13.15
i værelse S-092 på Christiansborg.
Udvalget har bedt ministeren vurdere hvorledes Globaliseringsrådet vil stå for
nytænkning i forhold til den tænkning regeringen præsenterer i andre sammenhænge,
samt den tænkning der præger Velfærdskomissionen og det af Økonomi- og
Erhvervsministeriets nedsatte tænketank, Fremtidens Vækst.
Samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets netsted
www.folketinget.dk
under Det
Politisk-Økonomiske Udvalg, alm. del samrådsspørgsmål B.
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte
er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle -princippet. Hvis man
ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 45
eller via e-mail: [email protected] senest tirsdag den 10. maj 2005, kl. 14.00. For gæster, der
kommer udefra og skal ind på Christiansborg, må der beregnes ekstra tid på g rund af
sikkerhedstjek ved Besøgsindgangen.
Der vil være adgang til lydoptagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden
anbringelse af mikrofoner på bordene, kameraer på stativ og uden forstyrrelse af
samrådets afvikling.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne rekvireres hos Folketingets
Oplysning på telefon 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Sekretariatschef Anne Wallberg, tlf. 33 37 55 02.
Tilmelding:
Udvalgsassistent Sevgül Sabedinovski, e -mail: [email protected] eller tlf. 33 37 55 45.