12. april 2005 IMFC’s møde d. 16. april 2005 IMF’s Internationale Finansielle og Monetære Komité (IMFC) holder møde i Washington d. 16. april 2005. I den nordisk-baltiske valgkreds, som Danmark er medlem af, har Norge formandskabet og det vil således være den norske finansminister, der vil repræsentere den nordisk-baltiske kreds ved IMFC-mødet. Desuden vil den luxembourgske premier- og finansminister afgive et indlæg på EU’s vegne. Dagsordenen for IMFC omfatter følgende emner: Udsigterne for verdensøkonomien IMF’s rolle i lavindkomstlande IMF’s mellemfristede strategi Det er muligt, at bl.a. IMF’s engagement i Argentina og initiativer til at bekæmpe finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge kommer op i løbet af drøftelserne. Udsigterne for verdensøkonomien Overordnet har udviklingen i verdensøkonomien i 2004 fulgt vurderingen i IMFs efterårsprognose fra september 2004. Den globale vækst i den nye aprilprognose er opjusteret med 0,1 pct.enhed til 5,1 pct., jf. tabel 1. Tabel 1. IMFs skøn for BNP-vækst i udvalgte regioner og lande År 2004 2005 2006 Tidspunkt for skøn Sept.-04 April-05 Sept.-04 April-05 April-05 -------------------------Realvækst, pct. ----------------------------- Verden................................ 5,0 5,1 4,3 4,3 4,4 USA ................................ 4,3 4,4 3,5 3,6 3,6 Japan ................................ 4,4 2,6 2,3 0,8 1,9 Euroområdet .................... 2,2 2,0 2,2 1,6 2,3 Tyskland .......................... 2,0 1,7 1,8 0,8 1,9 Frankrig ........................... 2,6 2,3 2,3 2,0 2,2 Italien ............................... 1,4 1,2 1,9 1,2 2,0 Spanien ............................ 2,6 2,7 2,9 2,8 3,0 UK................................. 3,4 3,1 2,5 2,6 2,6 Danmark ........................... 2,1 2,3 2,5 2,2 1,9 Emerging Asia¹................. 7,3 7,8 6,5 7,0 6,9 Kina................................ 9,0 9,5 7,5 8,5 8,0 Kilde:  IMF,  World  Economic  Outlook,  September  2004  (WEO)  (September  2004  og  april 2005). 1) De primære lande i ”Emerging Asia” er Kina, Indien, og gruppen af nyindustrialise- rede asiatiske lande (Korea, Taiwan, Hong Kong og Singapore).

2 Fra en vækstrate på ca. 6 pct. i slutningen af 2003 og begyndelsen af 2004 aftog  den  globale  vækst  en  smule  i  resten  af  2004  og  blev  ca.  5  pct.  for året som helhed, jf. tabel 1. Seneste data peger på, at den marginale vækst- nedgang  var  midlertidig  og  nåede  sit  lavpunkt  i  slutningen  af  2004.  Såle- des  tyder  fremadrettede  konjunkturindikatorer  på,  at  aktiviteten  igen  er stigende. I  den nye  prognose er  IMFs  skøn  for den globale vækst i 2005 uændret  4,3  pct.  og  ventes  at  blive  omtrent  af  samme  størrelsesorden  i 2006. Den  beskedne  justering  af  den  globale  vækst  dækker  imidlertid  over,  at væksten siden forrige prognose er blevet mere forskellig i de økonomiske hovedregioner. Forventningen  til væksten er justeret  op i USA  og Asien, herunder Kina, mens væksten generelt er justeret ned i Europa og Japan, jf. tabel 1. Risici Trods  de  generelt  positive  udsigter  er  der  flere  risici,  som  kan  påvirke verdensøkonomien i prognoseperioden, 2005-6. Aftagende  vækst  i  USA  og  Kina  kan  true  det  globale  opsving.  Den  tilta- gende forskellige fordeling af væksten betyder, at det nuværende opsving er meget afhængig af udviklingen i USA og Kina.   Opsvinget  er  desuden  sårbart  over  for  stigende  renter.  Udover  at  kunne dæmpe efterspørgslen i USA, vil et stigende renteniveau i USA kunne føre til stigende renter i den øvrige verden. I mange vestlige lande vil det kun- ne give anledning  til nedadgående korrektioner i huspriserne, der er nået op på forholdsvis høje niveauer. Et fald i boligformuen ville kunne dæm- pe privatforbrug og vækst i disse lande. Endvidere  kan  yderligere  olieprisstigninger  mindske  opsvingets  styrke. Selvom afsmitningen på inflationen af stigende priser på råolie har været beskeden,  vil  forsatte  prisstigninger  kunne  reducere  opsvinget  i  vestlige lande, der ligger lavt i konjunkturcyklen, samt i lande med høj afhængig- hed af olie. Det  store  betalingsbalanceunderskud  i  USA  vil  skulle  nedbringes.  En  re- duktion  af  underskuddet  vil  sandsynligvis  kræve  en  periode  med  afdæm- pet vækst i USA, der vil kunne mindske styrken af det internationale op- sving. Aftagende villighed i omverden til at finansiere betalingsbalanceun- derskuddet via køb af amerikanske statsobligationer vil blandt andet kun- ne føre til et højere renteniveau og en faldende dollarkurs.   Overordnede politikanbefalinger IMF har i rapporten en række politikanbefalinger til medlemslandene. Af de mest centrale kan nævnes:

3 USA bør konsolidere de offentlige finanser på mellemlangt sigt.   Strukturreformer er nødvendige for at få gang i væksten i euroområdet og Japan. De to regioner udgør til sammen ¼ af verdens produktion, og skal USA  ned  i  væksttempo  for  at  mindske  de  finansielle  ubalancer,  er  det nødvendigt, at andre lande kan kompensere og bidrage til global vækst. USA – behov for øget konsolidering af de offentlige finanser I  USA  har  afmatningen  i  midten  af  2004  vist  sig  at  være  beskeden,  så BNP-væksten ventes af være 4,4 pct. for året som helhed, jf. tabel 1. Sti- gende erhvervsinvesteringer som følge af øgede profitter og stigende pri- vat  forbrug,  herunder  navnlig  bilkøb,  på  baggrund  af  højere  aktiekurser bidrog til at øge aktiviteten sidst i 2004. Betalingsbalanceunderskuddet  var  fortsat  stigende  gennem  2004  og  ud- gjorde 5,7 pct. af BNP for året som helhed. Underskuddet er steget trods dollarens generelle fald de seneste 3 år, hvilket blandt andet skyldes højere vækst  i  USA  i  forhold  til  omverdenen  samt  den  normale  tidsforskydning mellem valutakursændringer og påvirkning af nettoeksport. Med udsigt til høj  aktivitet  i  USA,  forudser  IMF  ingen  bedring  af  betalingsbalancen  i prognoseperioden. På  basis  af  stigende  erhvervs-  og  forbrugertillid  samt  andre  indikatorer vurderer IMF, at udsigterne er positive for BNP-væksten, der skønnes til 3,6  pct.  i  2005.  Denne  prognose  dækker  over  et  mindre  fald  i  væksten  i privatforbruget,  som  følge  af  udfasning  af  tidligere  ekspansiv  finans-  og pengepolitik,  og  en  lille  stigning  i  opsparingskvoten.  I  modsatte  retning trækker, at IMF har forudsat et stigende investeringsomfang. USA's  underskud  på  de  offentlige  finanser  var  4,3  pct.  af  BNP  i  2004. Underskuddet  ventes  kun  nedbragt  marginalt  i  prognoseperioden  til  4,2 pct. i 2006. Bortset fra Japan, der i 2004 havde et underskud på de offent- lige finanser på 7,1 pct. af BNP, er det amerikanske underskud det største blandt  større  vestlige  økonomier.  IMF  understreger,  at  der  er  behov  for konsolidering. Givet  det  beskedne  inflationspres  vurderer  IMF  centralbankens  udmel- dinger  om  en  kommende  gradvis  stramning  af  pengepolitikken  som  pas- sende. Europa – usikkerhed vedrørende opsvingets styrke Den moderate genopretning af væksten, der fandt sted i  euroområdet siden midten  af  2003,  mistede  momentum  i  andet  halvår  2004.  IMF  har  siden vurderingen  i  september  nedjusteret  væksten  i  euroområdets  BNP  med 0,2 pct.enheder til 2 pct. i 2004 og med 0,6 pct.enheder til 1,6 pct. i 2005, jf. tabel 1.

4 Den afdæmpede vækst i euroområdet i 2003-4 skyldes blandt andet struk- turelle  svagheder  på  arbejdsmarkederne  samt  negative  effekter  af  høje oliepriser,  der  har  mindsket  den  indenlandske  efterspørgsel.  Væksten  i eksporten faldt i  samme periode på grund af  vigende  international  vækst og styrkelse af euroen. Profitterne  har  været  stigende,  men  er  endnu  ikke  i  betydeligt  omfang smittet af på investeringerne, da stigningerne er blevet anvendt til konso- lidering i virksomhederne. I fjerde kvartal 2004 har der været tegn på en vis asymmetri blandt euromedlemmernes konjunkturudvikling, idet aktivi- teten faldt i Tyskland, Italien, Holland og Grækenland, men steg i Frank- rig og Spanien. IMF  skønner,  at  aktiviteten  vil  stige  gradvist  i  løbet  af  2005,  så  væksten bliver 1,6  pct.  for året  som helhed.  I prognosen er forudsat, at den gun- stige  udvikling  i  profitterne  fortsætter  -  med  øget  investeringsomfang  til følge - og at ledigheden falder svagt. Eksporten ventes at stige i lyset af de gunstige internationale konjunkturer. Forbrugerprisinflationen  i  euroområdet  er  fortsat  tæt  på  2  pct.,  blandt andet  holdt  oppe  af  (engangseffekter  fra)  stigninger  i  indirekte  skatter, administrerede  priser  og  oliepriser.  Det  beskedne  underliggende  prispres fra lønninger m.v. har holdt væksten i enhedslønomkostningerne lave. På den baggrund venter  IMF, at inflationen falder til under 2 pct. i løbet af 2005, når engangseffekterne ebber ud. I  lyset  af  inflationsudviklingen,  anfører  IMF,  at  pengepolitikken  bør  for- blive  lempelig,  indtil  opsvinget  er  mere  solidt  funderet.  Ved  en  kraftig styrkelse af euroen bør en lempelse overvejes. Underskuddet på de offentlige finanser i euroområdet skønnes til 2,7 pct. af BNP i 2004.  Trods,  at underskuddet er lavere end i USA og Japan, er det  større end, hvad der er  foreneligt med  den kommende aldring af  be- folkningen. Baseret på eurolandenes nuværende offentlige budgetter ven- ter IMF kun en moderat konsolidering i prognoseperioden. For 2006 vur- deres underskuddet at være faldet til 2,6 pct. af BNP.   UK er fortsat inde i et robust opsving. Højere udgifter til husleje og lavere stigningstakter  i  boligpriserne  har  ført  til  aftagende  vækst  i  privatforbru- get løbet af 2004, hvor IMF skønner BNP-væksten til 3,1 pct., jf. tabel 1. I 2005-6 skønnes væksten til 2,6 pct.   Aktiviteten  drives  generelt  af  høj  indenlandsk  efterspørgsel,  idet  både lønninger  og  profitter  har  udvist  forholdsvist  høje  stigningstakter.  Kom- binationen af et højt niveau for boligpriserne og høj gæld blandt hushold- ningerne påpeges af IMF af udgøre et risikomoment for prognosen.

5 Finanspolitikken har været meget ekspansiv i de seneste år. IMF påpeger, at  der  nu  er  behov  for  at  stramme  politikken  for  at  nå  regeringens  egne mål.  Der  synes  også behov  for at  øge  den private pensionsopsparing  for at lette det fremtidige udgiftspres på de offentlige finanser. Pengepolitikken er strammet af centralbanken, Bank of England (BoE), i løbet af det seneste år. Det er sket i lyset af, at økonomien er tæt på kapa- citetsgrænsen.  IMF  vurderer,  at  BoE  nu  i  passende  grad  er  i  stand  til  at kunne imødegå både positive og negative chok til økonomien. Generelt accelererede væksten i de  nordiske lande i 2004. I Danmark skyld- tes det blandt andet øget eksport, i Sverige både eksport og øgede investe- ringer.  Den  norske  aktivitet  blev  blandt  andet  understøttet  af  høje  inve- steringer i oliesektoren. IMF vurderer pengepolitikken som lempelig i alle tre lande og påpeger et behov for stramning, når opsvinget skrider frem. Med hensyn til de offentlige finanser er der et generelt behov for konsoli- dering for at nå landenes målsætninger, anfører IMF.   Emerging  Europe¹  havde  i  2004  en  vækst  på  6,2  pct.  Det  er  den  højeste økonomiske  vækst  siden  begyndelsen  af  transitionen  mod  markedsøko- nomi. Den høje indenlandske aktivitet har dog øget importen og dermed mange  af  landenes  betalingsbalanceunderskud.  Der  har  været  stigende inflationen i regionen - dog ikke i Tyrkiet - blandt andet som følge af sti- gende oliepriser og høj vækst i den indenlandske kreditgivning. I progno- seperioden ventes væksten af aftage til ca. 4,5 pct. i 2005-6. Det moderat lavere  væksttempo  i  forhold  til  2004  venter  IMF  vil  betyde  en  vis  ind- snævring af betalingsbalanceunderskuddet i regionen fra 4,9 pct. af BNP i 2004 til 4,3 pct. i 2006. Asien – afdæmpet udvikling i Japan, høj vækst i øvrige lande  Efter en høj BNP-vækst i første kvartal 2004 er der sket en afmatning i Japan. Væksten i de sidste tre kvartaler af året var omtrent nul. I den kommende aprilvurdering har IMF justeret aktivitetsvæksten ned med hele 1,8 og 1,6 pct.enheder i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel 1.² I 2006 skønner IMF, at aktiviteten igen vil stige svarende til en BNP-vækst i un- derkanten af 2 pct. Afmatningen i 2004 skyldes blandt andet svagere international efterspørg- sel efter IT-produkter, hvilket har dæmpet eksporten og de private inve- steringer. Forbruget har også været faldende.   ¹”Emerging Europe” består af Tyrkiet; Estland, Letland og Litauen (Baltikum); Tjekki- et, Ungarn, Polen, Slovakiet og Slovenien (Centraleuropa) samt Bulgarien, Cypern, Malta og Rumænien ( Syd- og Sydøsteuropa). ²Det bemærkes, at ca. 1 pct. af nedjusteringen skyldes tekniske forhold relateret til en ny opgørelsesmetode i nationalregnskabet. Den store usikkerhed i japanske data gør det særdeles vanskeligt at fastslå den konjunkturmæssige situation i økonomien.  

6 Selvom afmatningen i de seneste kvartaler har øget usikkerheden på op- svingets styrke i Japan, er der sket grundlæggende fremskridt i de senere år. Erhvervssektorens profitter har været stigende, og dens gældsbyrde er faldet, om end den stadig er høj. Tilsvarende var antallet af virksomheds- konkurser i 2004 det laveste i 10 år. De øgede profitter ventes af IMF at kunne understøtte investeringerne i prognoseperioden. Erhvervstilliden, ifølge den såkaldte Tankan-undersøgelse, understøtter et sådan scenario. Desuden er gældbyrden og andelen af uerholdelige lån nedbragt i bank- sektoren. Deflationen er aftaget. Målt ved forbrugerpriserne er inflationen nu tæt på nul. Dog vil fortsatte stigninger i yenen, eller en forlængelse af den igang- værende vækstafmatning, kunne øge det nedadgående pres på den generel- le prisudvikling. I  dette  lys  opfordres  centralbanken,  Bank  of  Japan,  til  at  fastholde  den lempelige pengepolitik – med en rente på ca. nul – til deflationen helt er ophørt. I  resten  af  Asien  er  opsvinget  forholdsvist  kraftigt.  BNP-væksten  i  hele ”emerging  Asia”-regionen  var  7,8  pct.  i  2004,  0,5  pct.enheder  mere  end skønnet  i  september,  jf.  tabel  1.  Aktiviteten  er  dog  siden  starten  af  2004 aftaget en smule - dog ikke i Kina - grundet lavere international vækst og lavere efterspørgsel efter elektronikkomponenter (halvledere). En mindre del af vækstafmatningen skyldes stigende oliepriser. Tsunami-katastrofen har kostet mange menneskeliv i Asien, navnlig i In- donesien,  Sri  Lanka,  Indien  og  Thailand.  Genopbygningsomkostningerne bliver  betydelige  i  de  berørte  lande,  men  den  negative  effekt  på  BNP- væksten bliver mere beskeden, da de berørte regioner i landene kun udgør en forholdsvis lille andel af BNP. Hertil kommer, at genopbygningsaktivi- teterne vil påvirke BNP opad. Samlet  set  skønner  IMF,  at  regionens  BNP  vil  vokse  med  7  pct.  i  2005. Det  dækker  over  en  moderat  reduktion  i  det  kinesiske  væksttempo  (jf. tabel  1),  fortsat  høj  vækst  i  Indien  og  en  genopretning  i  ASEAN-4  fra afmatningen i andet halvår 2004. Øvrige lande – vækstrater på over 5 pct. Styrken af opsvinget i Latinamerika har overrasket positivt. BNP-væksten i regionen vurderes af IMF til 5,7 pct. i 2004, den højeste vækst siden 1980. Aktiviteten i landene har været understøttet af  de gunstige internationale konjunkturer,  men  stimuleres  nu  også  af  høj  vækst  i  privatforbruget  og erhvervsinvesteringerne.  Ifølge  IMF  har  flere  lande  i  regionen  benyttet opsvinget til konsolidering af de offentlige finanser. I 2005 og 2006 skøn- nes væksten i Latinamerika til henholdsvis 4,1 og 3,7 pct.

7 Hele  det  afrikanske  kontinent  havde  en  høj  BNP-vækst  på  5,1  pct.  i  2004. IMF  skønner,  at  væksten  vil  være  5,0  og  5,4  pct.  i  henholdsvis  2005  og 2006. WEO  April 2005 nævner, at økonomierne syd for Sahara, der vok- sede  med  5,1  pct.  i  2004  har  haft  den  største  fremgang  i  næsten  10  år. Væksten  har  været  understøttet  af  det  globale  opsving,  herunder  af  sti- gende olie- og råvarepriser (der er flere olieeksportører i regionen). I posi- tiv retning har også trukket en generel forbedring af den makroøkonomi- ske politik og gennemførelsen af visse strukturreformer, ligesom en række væbnede  konflikter  er  ophørt.  Fremadrettet  skønner  IMF  en  fortsat  høj vækst i landene syd for Sahara på 5,2 i 2005 stigende til 5,6 pct. i 2006. IMF’s rolle i lavindkomstlande IMF har en central rolle i mange udviklingslandes bestræbelser på at sikre makroøkonomisk stabilitet og holdbar gældsudvikling. Hermed bidrager IMF til at styrke grundlaget for varig høj vækst med henblik på at mind- ske fattigdommen. IMF arbejder sammen med Verdensbanken aktivt i bestræbelserne på at nå millenium udviklingsmålene (MDG), der fastsætter en række mål for reduktion af fattigdom, forbedring af sundhedstilstanden mv. i udviklings- landene inden 2015. 2005 er et særligt år i forhold til vurderingen af frem- skridtene mod at nå udviklingsmålene, bl.a. i lyset af FN’s ”Summit Con- ference on Implementing the Millenium Decleration” i september 2005. Et element i bestræbelserne for at nå udviklingsmålene er at øge udvik- lingsbistanden med henblik på at nå målet om at udviklingsbistanden skal udgøre 0,7 pct. af BNI i de udviklede lande. Kun fem lande (Danmark, Holland, Luxembourg, Norge og Sverige) lever indtil videre op til dette mål. Udover at øge især de industrialiserede landes udviklingsbudgetter drøftes der andre kilder til at øge udviklingsbistanden. Der er bl.a. stillet forslag om: International Finance Facility (IFF). Tanken med faciliteten er at fremrykke et løft i udviklingsbistanden via lånoptagelse på de in- ternationale kapitalmarkeder, der serviceres af løbende betalinger fra donorlandene. IFF øger på kort sigt udviklingsbistanden, men løser ikke det langsigtede mål om at øge udviklingsbistanden, da lånene skal betales tilbage. Det giver således kun et midlertidigt højere niveau for udviklingsbistanden og renter og afdrag skal fi- nansieres af den fremtidige bistand. Internationale skatter, herunder skat på flybrændstof. Tyskland og Frankrig foreslog på det seneste G7-møde en skat på flybrændstof med det formål, at indtægterne fra en sådan skat skal medvirke til at finansiere udviklingsbistanden og sikre kontinuitet i finansierin- gen af de globale udviklingsproblemer. Forslagene skal ses som komplementære til f.eks. forslaget om en IFF.

8 Den nordisk-baltiske valgkreds støtter IMF’s aktive deltagelse i bestræbel- serne på at nå MDG’erne og lægger især vægt på at øge den internationale handel og udviklingsbistanden og at give målrettet gældslettelse. I indlæg- get på IMFC-mødet vil man fra Nordisk-baltisk valgkreds side desuden understrege, at den mest troværdige og pålidelige måde at øge udviklings- bistanden på er gennem at øge donorlandenes udviklingsbudgetter. Nordisk-baltisk valgkreds noterer, at IFF kan være et relevant instrument til at øge udviklingsbistadnen, for de lande, der endnu ikke har nået FN’s mål for udviklingsbistand, men bemærker at en sådan facilitet vil skubbe finansieringsbyrden af det højere bistandsniveau til fremtidige generatio- ner, ligesom der kan være risiko for faldende udviklingsbistand når IFF- lånene skal tilbagebetales. Med hensyn til forslagene om globale skatter konstaterer man fra Nor- disk-baltisk valgkreds side, at der er væsentlige udestående tekniske spørgsmål, der skal løses og at sådanne skatter desuden kræver høj grad af internationalt samarbejde, hvis de skal have effekt. Et andet centralt emne i drøftelserne ventes at vedrøre spørgsmålet om gældseftergivelse, herunder forslag om at give op til 100 pct.’s gældsefter- givelse for gæld til internationale finansielle institutioner. I den sammen- hæng er der også stillet forslag om at benytte IMF’s guldbeholdning til at finansiere en sådan gældseftergivelse. Nordisk-baltisk valgkreds vil på IMFC-mødet gøre opmærksom på, at gældslettelse ikke nødvendigvis er den mest effektive og hensigtsmæssige måde at øge udviklingsbistanden på, bl.a. fordi man risikerer at belønne lande der historisk har opbygget høj gæld, frem for dem, der har det stør- ste behov. Derfor bør gældslettelse gennemføres i tilfælde, hvor det er den mest effektive bistand, være baseret på en gældsholdbarhedsanalyse og klare betingelser om at gennemføre reformer og føre en sund økono- miske politik. Den nordisk-baltiske valgkreds er skeptisk over for at bruge IMF’s guld- beholdning på gældslettelse og lægger vægt på at spørgsmålet om finansie- ring af IMF’s støtte til lavindkomstlande skal ses uafhængigt af IMF’s ge- nerelle ressourcer. Nordisk-baltisk valgkreds støtter derfor bilateral finan- siering som den primære kilde til midler til IMF’s engagementer i lav- indkomstlande. Guld en vigtig del at IMF’s finansielle soliditet og en sik- kerhed for de økonomiske bidrag, der er nødvendige i forbindelse med IMF’s långivning til lavindkomstlande. Et eventuelt salg af guld bør vur- deres separat på sine egne præmisser. Ved årsmøderne i IMF og Verdensbanken i 2002 blev det aftalt, at man skulle overveje en styrkelse af de fattigste landes repræsentation i IMF (og

9 Verdensbanken). Der er opnået nogle fremskridt, bl.a. ved at kontorerne i udviklingslandenes kredse er blevet styrket. Nordisk-baltisk valgkreds støtter en forøgelse af IMF-landenes basisstemmer, som hvert land tilde- les uafhængigt af landets økonomiske styrke og som derfor vil være en fordel for små økonomier. IMF’s  mellemfristede strategi Drøftelsen af IMF’s strategiske udvikling blev påbegyndt af G7 sidste år og ventes afsluttet ved årsmødet i september 2005. Dette IMFC-møde ventes at fokusere på hvordan IMF’s mål bedst kan omsættes i IMFs ar- bejde, herunder tilrettelæggelsen af IMF’s mellemfristede strategi. Et af de primære mål for IMF’s arbejde er generelt at understøtte med- lemslandene i bestræbelserne på at tilrettelægge og implementere sund økonomisk politik, som bl.a. kommer til udtryk ved at IMF lægger vægt på makroøkonomisk stabilitet, international handel og velfungerende marke- der. Nordisk-baltisk valgkreds vil på mødet fremhæve, at IMF bør fokusere arbejdet på sine kerneopgaver, herunder makroøkonomisk og finansiel overvågning, lån til lande med betalingsbalanceproblemer og teknisk assi- stance. Samtidig bør IMF lade andre institutioner fokusere på aktiviteter, der ligger uden for IMF’s primære kompetenceområder. I den forbindelse lægger man bl.a. vægt på, at IMF øger effektiviteten af overvågningen af lande og herunder sik- rer transparens og adgang til økonomisk og finansiel information IMF i højere grad skal udarbejde regionale økonomiske analyser IMF er mere selektiv mht. långivning, så der kun ydes lån til mel- lemindkomstlande, hvis der er udsigt til at IMF’s engagement bi- drager til en løsning af de økonomiske problemer, således at der kun midlertidigt er behov for IMF-ressourcer Nordisk-baltisk valgkreds vil derfor fremhæve følgende emner, der bør overvejes nærmere At styrke effekten af IMF’s økonomiske overvågning af medlems- landene, ved at fokusere på systemisk vigtige lande og/eller lande i skrøbelige situationer sikre at analyser af landenes gældsholdbarhed er et centralt værktøj i den økonomiske overvågning og ved udarbejdelse af betingelser for lån fra IMF en gennemgang og analyse af rammerne for at løse kriser, herunder hvilken rolle private kreditorer skal spille i den forbindelse en afklaring af IMF’s rolle i lavindkomstlande, hvor IMF særligt skal fokusere på tæt makroøkonomisk overvågning og klare og vel-

10 timede signaler til bl.a. bilaterale donorer samt hjælpe med at op- bygge velfungerende institutioner. Långivningen bør være selektiv, begrænset og af midlertidig natur. Nordisk-baltisk indlæg på IMFC-mødet samt halvårsrapporten for det Nordisk-baltiske kontor i Washington forventes at være tilgængelig på Nationalbankens hjemmeside www.nationalbanken.dk d. 15. april 2005. Der henvises desuden til IMF’s hjemmeside www.im9pf.org.