Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 17. februar 2005 1.    Stabilitets- og Vækstpagten: a)   Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetspro- grammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tysk- land, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland b)  Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser Orienterende debat c)   (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud 2.    EIB’s lånefacilitet til katastroferamte lande i Asien: ”Indian Ocean Tsunami Facility” 3.    Forberedelse af Det Europæiske Råds Forårstopmøde: a)   Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien b)  De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG):   1.   Kommissionens implementeringsrapport Rådskonklusioner   2.   ’Key Issues’ papir Orienterende debat c)   Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og   Vækstpagten Orienterende debat 4.    De finansielle perspektiver for 2007-2013   Status for forhandlinger   5.    Rådets  afgørelse  om  undertegnelse  og  indgåelse  af  parallelaftale  ml. Danmark  og  Fællesskabet  om  Dublin  II-forordningen  og  Eurodac- forordningen – a punkt  

2 Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde: 1.    Stabilitets- og Vækstpagten: a)   Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetspro- grammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tysk- land, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland b)  Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser 2.    EIB’s lånefacilitet til katastroferamte lande i Asien: ”Indian Ocean Tsunami Facility” 3.    Forberedelse af Det Europæiske Råds Forårstopmøde: a)  Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien b)  De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG):   1.   Kommissionens implementeringsrapport 2.   ’Key Issues’ papir c)   Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og   Vækstpagten 4.    De finansielle perspektiver for 2007-2013   Status for forhandlinger   Dagsordenspunktet 1c) skønnes ligeledes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde. Der fremsendes notat herom snarest muligt.

3 Dagsordenspunkt 1 a):  Vurdering   af   opdaterede   konvergens-   og stabilitetsprogrammer    for    Belgien,    Dan- mark,  Estland,  Frankrig,  Tyskland,  Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland Resumé:  Som  et  led  i  udmøntningen  af  Stabilitets-  og  Vækstpagten  skal  Rådet (ECOFIN) den 17. februar 2005 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergens- programmer  for  Belgien,  Danmark,  Estland,  Frankrig,  Tyskland,  Irland,  Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland. Baggrund Med  det formål at  fremme  samordningen  og overvågningen af medlems- landenes  økonomiske  politikker  og  budgetter  fremlægger  eurolandene  og landene  uden  for  euroen  henholdsvis  stabilitetsprogrammer  og  konver- gensprogrammer.  Det  sker  som  et  led  i  udmøntningen  af  stabilitets-  og vækstpagten.  Stabilitets-  og  konvergensprogrammerne  skal  opdateres  år- ligt. Medlemslandenes  programmer  drøftes  i  Den  Økonomiske  og  Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om hvert program. På  ECOFIN-rådsmødet  den  17.  februar  2005  behandles  de  opdaterede stabilitets-  og  konvergensprogrammer  for  Belgien,  Danmark,  Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland. Indhold Stabilitetsprogram for Belgien Programmets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP vil udgøre 2,5 pct. i 2005 og 2006 og aftage til hhv. 2,1 og 2 pct. i 2007 og 2008. Målsætningen  for  Belgiens  økonomiske  politik  er  balance  på  den  faktiske budgetsaldo i årene 2005  og 2006  med et efterfølgende overskud i  slutnin- gen af programperioden på hhv. 0,3 og 0,6 i 2007 og 2008. Overskud på den primære budgetsaldo ventes at falde fra 4,9 pct. af BNP i 2004 til ca. 4,5 pct. af BNP i perioden 2005-2007 pga. implementering af skattereformen fra  2001  samt  forventning  om  højere  offentlige  investeringer  forud  for valget i 2006.   De offentlige indtægter skønnes at falde fra 51,3 pct. af BNP i 2003 til 49 pct. af BNP i 2006 for derefter at stabilisere sig på 49,1 pct. af BNP. Faldet i indtægterne  kan  især  henføres  til  en  fortsat  implementering  af  skattere- formen fra 2001, som forventes at være fuldt implementeret fra 2006, og reduktion  i  sociale  bidrag.  De  offentlige  udgifter  forventes  ligeledes  at  falde fra 50,9 pct. af  BNP i  2003  til  48,5  pct. i 2008. Denne udvikling skyldes primært afdæmpet offentligt forbrug, overførsler og subsidier.  

4 Den offentlige gæld er faldende fra et højt niveau. I 2004 er gælden faldet til 96,6 pct. af BNP, hvilket er et fald på 1 pct. enhed mere end forventet i stabilitetsprogrammet  for  2003.  Gælden  ventes  reduceret  gradvist  over programperioden og skønnes i 2008 at udgøre 84,2 pct. af BNP.   Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Belgien 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP --------------------- Offentlige indtægter ...........................51,3 49,6 49,4 49,0 49,1 49,1 Offentlige udgifter (inkl. renter) 50,9 49,6 49,4 49,0 48,8 48,5 Faktisk budgetsaldo ............................  0,4 0,0 0,0 0,0 0,3 0,6 Primær budgetsaldo ............................  5,7 4,9 4,5 4,4 4,5 4,7 Offentlig gæld.................................   100,0 96,6 95,5 91,7 88,0 84,2 Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. -------------------------- Real BNP-vækst................................ 1,3 2,4 2,5 2,5 2,1 2,0 Inflation (HICP)................................ 1,5 1,9 2,0 1,8 1,8 1,8 Beskæftigelsesvækst ............................  0,1 0,4 0,8 0,9 0,7 0,7 Ledighed,   (pct.   af   arbejdsstyr- ken)....................................................... 8,5         8,5 8,5 8,3 8,2 8,1 ------------------------- Pct. af BNP --------------------- Output gap¹ ................................ -1,2 -0,8 -0,5 -0,2 -0,4 -0,5 Konjunkturrenset budgetsaldo (Belgien) .............................................. 1,0 0,4 0,0 -0,2 0,2 0,5 Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen) 1 .............................. 1,1 0,5 0,3 0,1 0,5 0,9 Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Kilde: Stabilitetsprogram for Belgien, december 2004. Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes at forblive positiv over programpe- rioden,  men  aftage  fra  0,5  pct.  af  BNP  i  2004  til  0,1  pct.  af  BNP  i  2006 for derefter at stige til 0,9 pct. af BNP.   Kommissionen  vurderer,  at  de  makroøkonomiske  antagelser,  der  ligger  til grund  for  budgetskønnene  i  det  belgiske  stabilitetsprogram,  generelt  er plausible, men at informationerne om, hvilke initiativer den belgiske rege- ring vil gennemføre for at opretholde budgetbalance i 2006, er mangelful- de.   Kommissionen  vurderer  desuden,  at  budgetbalancen  er  relativ  følsom overfor  ændringer  i  den  økonomiske  vækst.  Desuden  kan  de  offentlige udgifter,  specielt  til  social  sikring  blive  større  end  ventet.  Den  belgiske regering  mener,  at  udgifterne  til  sundhedssystemet  kan  kontrolleres,  dog finder Kommissionen det sandsynligt, at disse udgifter fremover vil stige, som det er sket i 2004. På trods af disse usikkerheder vurderer Kommis- sionen, at der er en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til kravet om maksimalt 3 pct. af BNP for budgetunderskud.     Kommissionen  vurderer,  at  der  er  risiko  for,  at  holdbarheden  af  de  of- fentlige  finanser  på lang sigt ikke er  sikret. Belgiens nuværende  strategi  i

5 forhold  til  at  øge  tilbagetrækningsalderen  ikke  er  god  nok,  og  for  få  nye konkrete  initiativer  er  annonceret  i  stabilitetsprogrammet.  Strategien  i forhold  til  den  aldrende  befolkning  er  baseret  på  nedbringelse  af  gælden og styrkelse af finansieringen til den etablerede ”Ageing Fund”.   Konvergensprogram for Danmark Opdateringen  af  det  danske  konvergensprogram  er  sendt  til  Kommissio- nen den 29. november 2004.   Det danske konvergensprogram bygger på en mellemfristet fremskrivning til  2010,  som  tager  udgangspunkt  i  konjunkturvurderingen  i  Økonomisk Redegørelse, august 2004 for årene 2004-05. Konjunkturvurderingen er base- ret på forslaget til finanslov 2005.   I  forhold  til  KP03  inkluderer  fremskrivningen  Forårspakken  og  et  nyt forløb for arbejdsstyrken (navnlig som følge af en ny befolkningsprogno- se). De langsigtede krav til finanspolitikken er som følge heraf genbereg- net. Den 8. december 2004 blev der offentliggjort ny konjunkturvurdering for årene  2004-06,  hvor  den  vedtagne  finanslov  for  2005  blev  indarbejdet. Den nye vurdering kunne ikke indarbejdes i konvergensprogrammet, som skulle afleveres til Kommissionen inden 1. december 2004¹. Forløbet  i  konvergensprogrammet  er  i  overensstemmelse  med  de  over- ordnede mål for den økonomiske udvikling og indebærer:   Overskud  på  de  offentlige  finanser  (inkl.  ATP)  på  i  gennemsnit  1,7 pct. af BNP frem mod 2010, dvs. i den lave ende af målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP. Det sikrer en holdbar finanspolitik.   Den  offentlige  ØMU-gæld  skønnes  nedbragt  fra  ca.  50  pct.  af  BNP  i 2000  til  28¾    pct.  af  BNP  i  2010  (27  pct.  af  BNP  når  genudlån  til statslige  selskaber  fraregnes).  Gældsniveauet  er  historisk  revideret  op som  følge  af  statistiske  revisioner  fra  Danmarks  Statistisk,  jf.  KP  s. 24-25.² Fremskrivningen indregner ikke mulige fremtidige salg af stats- lige  aktiver  eller  andre  politiske  initiativer,  som  i  givet  fald  kan  øge gældsnedbringelsen.  Nettogælden  i  stat  og  kommuner,  som  indgår  i ¹Den nye konjunkturvurdering opjusterede væksten svagt til 2,4 pct. i 2004 og i 2005. Væksten for 2006 blev skønnet til 2,1 pct., hvor KP04 indeholdt en beregningsteknisk forudsætning om en vækst på 1,3 pct. Den relativt svage vækst afspejler, at det positive output  gab  i  2005  beregningsteknisk  blev  forudsat  lukket  i  2006.  Kommissionen  har rådet  over  den  nye  konjunkturvurdering  under  udarbejdelsen  af  bemærkningerne  til konvergensprogrammet. ²Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan er der en række tekniske forhold uden betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken, som har øget niveauet for ØMU-gælden. Korrigeret for disse tekniske forhold kan ØMU-gælden i KP04-fremskrivningen opgøres til godt 25½ pct. af BNP i 2010.  

6 opgørelsen af finanspolitikkens holdbarhed, reduceres fra godt 29 pct. af BNP i 2000 til ca. 12 pct. af BNP i 2010. Fremgang  i  erhvervsdeltagelsen  og  nedbringelse  af  den  strukturelle ledighed,  således  at  den  strukturelle  beskæftigelse  kan  øges  med  50- 60.000 personer fra 2003 til 2010. Skattestop. Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken. Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. i 2003, 0,3 pct. i 2004,  og ½ pct. om året i perioden 2005-10. Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året. Rammevilkår  for  privat opsparing,  som  sammen med overskud på  de offentlige finanser indebærer at udlandsgælden kan vendes til nettotil- godehavender ved udgangen af fremskrivningsperioden. Tabel  2.  Makroøkonomiske  nøgletal  for  Danmark  fra  Konvergens- programmet (baseret på augustvurderingen) 2003 2004 2005 2006 2007 2008- 10 -------------------------- Pct. -------------------------- BNP-vækst, realt.....................................0,5 2,2 2,5 1,3 1,9 1,8 Beskæftigelsesvækst................................-0,8 0,4 0,8 -0,3 -0,3 0,3 Arbejdsløshed (pct. af arb.styrken) .......5,9 6,0 5,3 5,2 5,0 4,5 Do., EU-definition ................................ 5,6 5,7 5,0 4,9 4,7 4,2 Outputgab ...............................................-1,3 -0,2 0,4 0,0 0,0 0,0 Forbrugerprisindeks (HICP)..................2,0 1,2 1,7 1,6 1,7 1,6 Rente, p.a. (10-årig statsobl.).................4,3 4,5 5,1 5,7 6,1 6,1 Offentlige finanser og  gæld ----------- Pct. af BNP, niveau i slutår ------------ Offentlige indtægter  ..............................56,1 55,6 54,9 54,6 54,5 53,9 - heraf skatter..........................................48,9 48,9 48,4 47,9 47,7 47,3 Offentlige udgifter................................. 54,9 54,4 53,0 53,0 52,8 51,9 Offentlig saldo ........................................1,2 1,2 2,0 1,6 1,7 2,0 Do., strukturel ........................................1,5 1,2 1,5 1,7 1,7 2,0 Nettorentebetalinger ..............................0,9 0,9 0,7 0,5 0,4 -0,1 Primær saldo ...........................................2,1 2,1 2,6 2,2 2,1 1,9 Offentlig gæld (ultimo) ..........................44,7 42,3 39,4 37,4 35,3 28,8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I  øvrigt  henvises  til  selve konvergensprogrammet,  som blev tilsendt  Fol- ketingets Europaudvalg ultimo november 2004. Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse Kommissionen og udkastet til Rådets udtalelse vurderer: Programmet lever fuldt op til kravene om form og indhold. De forudsete vækstrater i 2004-5 er forholdsvis forsigtige og stort set  på  linje  med  Kommissionens  prognose.  For  2006  og  efterføl- gende år er vækstraterne forsigtige og under Kommissionens skøn for den potentielle vækst.

7 Inflationen  er  lav  og  kronekursen  stabil.  Høj  tillid  til  den  økono- miske politik understøtter et lavt rentespænd til euro-landene. De   finanspolitiske   målsætninger   for   gennemsnitlige   offentlige overskud  og  realvæksten  i  det  offentlige  forbrug  frem  til  2010  er uændrede.  Udgiftsstyringen  understøttes  af  skattestoppet.  Frem- skrivningerne  af  den  offentlige  budgetsaldo  er  stort  set  på  linje med sidste års program på basis af et lignende økonomisk forløb. Den strukturelle saldo beregnet med EU's metode udviser et kom- fortabelt overskud i hele fremskrivningsperioden. Usikkerhedsmomenterne  i  saldo-fremskrivningen  er  rimeligt  afve- jede, dog med relativt større sandsynlighed for positive overraskel- ser i de nærmeste år. På mellemfristet sigt er de mulige negative ri- sikomomenter,  at  det  ikke  lykkes  at  fastholde  udgiftsstyringen (specielt i kommunerne) eller at øge den strukturelle beskæftigelse tilstrækkeligt. Finanspolitikken vurderes at opfylde målene i stabili- tets- og vækstpagten og give tilstrækkelig bred sikkerhedsmargen i forhold til traktatens underskudsgrænse på 3 pct. af BNP. ØMU-gælden ventes markant reduceret frem mod 2010. Fremskrivningen   forudsætter   yderligere   strukturelle   tiltag,   som endnu  ikke  er  meldt  konkret  ud.  Nu  hvor  midt-punktet  i  den  op- rindelige 2010-plans horisont er ved at være nået, ser billedet ud til at være ”mixed” mht. opfyldelse af beskæftigelsesmålsætningen. Danmark  er  i  en  favorabel  udgangsposition  mht.  den  langfristede holdbarhed af de offentlige finanser på trods af betydelige fremti- dige udgifter  som  følge af  befolkningsaldringen. Den  finanspoliti- ske strategi, som især er baseret på stadig gældsnedbringelse i kraft af fortsatte offentlige overskud, ventes at indebære en holdbar ud- vikling over tid. Men opnåelsen af de stramme udgiftsmålsætninger og en betydelig vækst i  beskæftigelsen kan vise sig at være en ud- fordring. Samlet  er  den  beskrevne  økonomiske  politik  overordnet  på  linje med landeanbefalingerne i EU’s  overordnede økonomisk-politiske retningslinjer på det finanspolitiske område. Konvergensprogram for Estland Konvergensprogrammets  budgetforudsætninger  er  baseret  på,  at  realvæk- sten  i  BNP  ligger  i  intervallet  5,6-6,0  pct.  i  perioden  2004-2008.  Skønnet for  den  potentielle  vækst  ligger  højere  end  skønnet  for  den  reale  vækst indtil  2006,  hvorefter  den  ligger  på  samme  niveau.  Outputgabet  er  nega- tivt i hele perioden fra 2004-2008. Estlands  overskud  på  den  faktiske  budgetsaldo  udgjorde  ifølge  konvergens- programmet  af  november  2004  1,0  pct.  af  BNP  i  2004  mod  3,1  pct.  af BNP i 2003. Estland planlægger en budgetsaldo i balance i resten af peri- oden frem mod 2008.

8 De offentlige udgifter planlægger Estland at øge til 40,7 pct. af BNP i 2005, hvorefter udgifterne er forudsat at aftage til 37,5 pct. af BNP i 2008. De offentlige indtægter stiger til 40,7 pct. af BNP i 2005, hvorefter de er for- udsat at falde til 37,5 pct. af BNP i 2008. Indtægtsstigningen frem til 2004 følger  primært  af  bedre  skatteopkrævning,  mens  den  efterfølgende  ned- gang er resultatet af blandt andet reducerede skatter fra 2005. Estland påregner at holde budgetsaldoen i balance i perioden 2005-2008. Skønnet for den offentlige gæld viser en reduktion i årene 2004 til 2008 fra 4,8 pct. af BNP til 2,9 pct. af BNP. Tabel 3. Makroøkonomiske nøgletal for Estland 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: --------------------- Pct. af BNP --------------------- Offentlige indtægter  ...........................   38,9 41,0 40,7 39,0 37,6 37,5 Offentlige udgifter (inkl. renter) ........   35,8 40,0 40,7 39,0 37,6 37,5 Faktisk budgetsaldo.............................   3,1 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Primær budgetsaldo .............................   3,4 1,3 0,2 0,2 0,2 0,2 Offentlig gæld ......................................   5,3 4,8 4,6 4,3 3,1 2,9 Øvrige nøgletal: --------------------- Pct. af BNP --------------------- Real BNP-vækst ...................................   5,1 5,6 5,9 6,0 6,0 6,0 Inflation (HICP) ..................................   1,3 3,3 3,2 2,5 2,8 2,8 Beskæftigelsesvækst.............................   1,5 1,4 0,8 0,7 0,7 0,7 Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ......   10,0 9,7 8,7 8,4 8,4 8,4 Betalingsbalancesaldo i pct. af BNP -13,2 -10,8 -9,1 -7,7 -6,8 -5,6 --------------------- Pct. af BNP --------------------- Output gap¹..........................................   -0,3 -0,9 -1,3 -1,4 -1,2 -1,0 Konjunkturrenset budgetsaldo ...........   3,1 1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Kilde: Konvergensprogram for Estland, november 2004. 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Den  konjunkturrensede  budgetsaldo  udvikler  sig  stort  set  parallelt  med  den faktiske saldo frem til 2008. Estland er i gang med en reformproces for at sikre den langsigtede holdbar- hed af de offentlige finanser. Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensionssystemet. Den  estiske  pengepolitiks  primære  formål  er  at  sikre  prisstabilitet.  Estland tiltrådte ERM II 28. juni 2004 og deltager med et standard udsvingsbånd på ±15 pct. omkring centralkursen. Estland opretholder imidlertid imple- menteringen af sin pengepolitik via et currency board system som en uni- lateral forpligtelse.

9 Estlands forventer, at inflationen i perioden 2004-2008 gradvis aftager til et niveau omkring 2,8 pct. Kommissionen  vurderer,  at  det  forudsatte  makroøkonomiske  forløb,  der ligger  til  grund  for  budgetskønnene  i  det  estiske  konvergensprogram,  er plausibelt. Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergens- programmets budgetmæssige prognoser er balancerede. På den ene side er det  makroøkonomiske  scenario  forsigtigt,  hvorfor  indtægter  kan  blive højere, og udgifter lavere, end budgetteret. På den anden side kan skatte- nedsættelser  resultere  i  lavere  indtægter  end  budgetteret  og  eventuelle eksogene choks kan påvirke væksten negativt. Kommissionen  vurderer  desuden,  at  Estland  vil  være  i  stand  til  at  over- holde en budgetbalance tæt på balance i hele programperioden. Kommissionen vurdere endvidere, at iværksatte reformer, særligt indenfor arbejdsmarkedet,  allerede  viser  positive  resultater.  Endvidere  sikrer  tro- værdige  og  gennemgribende  reformer  på  pensions-  og  sundhedsområdet, at Estland er i en gunstig position til at imødekomme udgifterne forbun- det med en aldrende befolkning. Kommissionen konstaterer endelig, at Estland  fortsat har et  stort under- skud  på  betalingsbalancen.  En  reduktion  af  det  estiske  budgetoverskud kan på den baggrund være uhensigtsmæssig i  forhold til at korrigere den eksterne ubalance på betalingsbalancen. Stabilitetsprogram for Frankrig Frankrigs  offentlige  budgetunderskud  skønnes  ifølge  det  franske  stabilitets- program at have udgjort ca. 3,6 pct. af BNP i 2004. Budgetunderskuddet ventes  reduceret  til 2,9  pct. af BNP i 2005 og  skal ifølge programplanen herefter nedbringes med ca. 0,6-0,7 procentenhed om året, således at det udgør knap 1 pct. af BNP i 2008. Den primære saldo ventes at gå fra un- derskud til et mindre overskud i 2005 for herefter at forbedres gradvist til et overskud på godt 2 pct. af BNP i 2008. Det anføres i programmet, at 2005-budgettet baseres på to målsætninger; dels at reducere det offentlige underskud til under 3 pct. af BNP m.h.p. at efterleve  den  forpligtelse,  som  man  fra  fransk  side  har  påtaget  sig  i  EU, og  at  begynde  at  reducere  den  offentlige  gæld,  og  dels  at  understøtte vækst, innovation og beskæftigelse. Konsolideringsplanen,  der  fra  2004  til  2008  skal  nedbringe  budgetunder- skuddet med i alt omkring 2,7 pct. af BNP, baseres på en gradvis redukti- on af de offentlige udgifter  – gennem flerårige lofter  for reale  stigninger i de offentlige  udgifter, der indebærer  faldende udgifter i forhold til  BNP,

10 og  besparelser  fra  sundhedsreformen,  som  sammen  med  lavere  ledighed skønnes at sikre balance i de sociale fonde i 2007 – samt en mindre stig- ning i de offentlige indtægter. Programmets  budgetskøn  baseres  på,  at  realvæksten  i  BNP,  der  udgjorde ca. 2,5 pct. i 2004, vil blive fastholdt på 2,5 pct. i 2005 og de følgende år frem til og med 2008, et niveau, der ligger lidt over den skønnede potenti- elle vækstrate på 2,25 pct. Den  konjunkturrensede  budgetunderskud  vurderes  at  have  udgjort  2,6  pct.  af BNP i 2004 og ventes herefter forbedret med ca. 0,5 procentenheder om året, således at det udgør ca. 0,5 pct. af BNP i 2008. Den offentlige gæld skønnes at stige svagt til ca. 65 pct. af BNP i 2005, hvor- efter  gældskvoten  ventes  nedbragt  med  ca.  1  procentenhed  i  gennemsnit de følgende tre år, så den udgør ca. 62 pct. af BNP i 2008. Programmet  anfører,  at  den  franske  regerings  reformer  af  pensions-  og sundhedssystemerne bidrager til at sikre de offentlige finansers langsigte- de holdbarhed, og indikerer, at yderligere reformer vil være nødvendige. Programmets  beregninger  peger  på,  at  nutidsværdien  af  finansieringsun- derskuddet   i   pensionssektoren   udgjorde   ca.   3   pct.   af   BNP   før   2003- pensionsreformen  og  ca.  2  pct.  af  BNP  efter  reformen,  svarende  til  en gevinst  fra  reformen  på  ca.  1  procentenhed  (1,5  procentenhed,  hvis  den ventede  positive  effekt  på  vækstpotentialet  medregnes).  Finansieringsun- derskuddet   i   sundhedssektoren   udgjorde   3,1   pct.   af   BNP   før   2004- sundhedsreformen og ca. 2,4 pct. af BNP efter reformen, svarende til en gevinst  fra  reformen  på  ca.  0,75  procentenheder  (gevinsten  vil  være  væ- sentligt  større,  hvis  stigningstakten  i  sundhedsudgifterne  kan  begrænses, så den svarer til BNP-vækstraten).   Tabel 4. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP ---------------------- Offentlige indtægter ...........................50,4 50,4 50,7 50,8 50,8 50,7 Offentlige udgifter (inkl. renter) 54,5 54,0 53,6 53,0 52,4 51,7 Faktisk budgetsaldo ............................-4,1 -3,6 -2,9 -2,2 -1,6 -0,9 Primær budgetsaldo ............................-1,2 -0,7 0,1 0,8 1,5 2,2 Offentlig gæld................................ 63,7 64,8 65,0 64,6 63,6 62,0 Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. --------------------------- Real BNP-vækst................................ 0,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Inflation (HICP)................................    2,2 2,2 1,8 1,5 1,5 1,5 Beskæftigelsesvækst ............................ 0,1 1,2 1,1 1,1 1,1 Ledighed,   (pct.   af   arbejdsstyr- ken)....................................................... ------------------------- Pct. af BNP ---------------------- Output gap¹ ................................ -0,7 -0,5 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4

11 Konjunkturrenset budgetsaldo (Frankrig) ............................................. -2,6 -2,0 -1,5 -1,0 -0,5 Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹................................ -3,8 -3,4 -2,7 -2,0 -1,4 -0,7 Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Kilde: Konvergensprogram for Frankrig af december 2004. Kommissionen  anfører,  at  de  franske  myndigheders  tiltag  –  så  vidt  det  er muligt  at  vurdere  på  basis  af  foreliggende  information  –  burde  være  til- strækkelige  til  at  reducere  underskuddet  til  3,0  pct.  af  BNP  i  2005.  Bud- getsituationen  er  dog  fortsat  sårbar,  og  den  planlagte  korrektion  af  det uforholdsmæssigt  store  underskud  vil  kunne  forhindres  af  en  ufavorabel budgetmæssig  udvikling  eller  makroøkonomisk  udvikling  i  forhold  til Frankrigs  vækstskøn  på  2,5  pct.  (Kommissionens  eget  vækstskøn  er  2,2 pct.). Kommissionen  vurderer,  at  Frankrigs  vækstskøn  synes  plausible  om  end lidt optimistiske, og at især den planlagte reduktion af underskuddet til 2,2 pct. af BNP i 2006 synes uopnåeligt givet den nuværende information om den økonomiske politik. Givet Kommissionens eget skøn for underskud- det  på  3,3  pct.  af  BNP  i  2006,  vil  der  skulle  gennemføres  tiltag  med  en budgetforbedrende effekt svarende til omkring 1 procentenhed i 2006 for at nå programmets mål for dette år. Kommissionen finder, at den planlag- te  udgiftskontrol  for  2006-2008  vil  blive  vanskelig  at  realisere  givet  de nuværende politikker, og stiller spørgsmål ved troværdigheden af udgifts- planerne i lyset af erfaringerne med de tidligere programmer. Kommissionen  vurderer,  at  det  konjunkturrensede  underskud  vil  blive nedbragt  med  0,6-0,7  procentenheder  per  år  i  2005  og  de  følgende  år, således at underskuddet reduceres fra ca. 2,7 pct. af BNP i 2005 til ca. 0,7 pct. af BNP i 2008. Kommissionen vurderer, at Frankrig i løbet af perio- den  ikke  vil  kunne  opfylde  den  mellemfristede  målsætning  om  budgetter tæt på balance eller i overskud, og at Frankrig først i 2007 synes at kunne opnå  en  tilstrækkelig  sikkerhedsmargin  m.h.p.  at  undgå  overskridelser  af 3-procentgrænsen under normale konjunkturudsving. Kommissionen vurderer, at Frankrig står over for risici i forhold til målet om  at  sikre  de  offentlige  finansers  holdbarhed  på  lang  sigt  som  følge  af store skønnede omkostninger relateret til aldringen på trods af reformerne af  pensionssystemet  i  2003  og  sundhedssystemet  i  2004.  Hvis  der  ikke gennemføres  flere  reformer,  vil  der  således  være  behov  for  yderligere budgetkonsolidering i de kommende år.   Kommissionen vurderer således på grundlag af det franske program, her- under  dets  fremskrivninger  af  de  aldersrelaterede  udgifter  suppleret  med EU-fremskrivninger, at de offentlige finanser i 2004 indebar et behov for en permanent finanspolitisk stramning på ca. 5,5 pct. af BNP for at være konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, selv når der tages

12 højde  for effekterne af  pensions- og  sundhedsreformerne,  og at der med en realisering af programmets økonomisk-politiske planer vil være behov for en yderligere stramning på over 3 pct. af BNP for at sikre den langsig- tede holdbarhed. Stabilitetsprogram for Tyskland Tysklands offentlige budgetunderskud skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at have udgjort ca. 3 ¾ pct. af BNP i 2004 – stort set uændret i forhold til 2002 og 2003 – men ventes reduceret til 2,9 pct. af BNP i 2005. Budget- underskuddet  skal  ifølge  programplanen  herefter  nedbringes  med  ca.  ½ procentenhed  om  året,  således  at  det  udgør  ca.  1½  pct.  af  BNP  i  2008. Den primære saldo ventes at gå fra underskud til balance i 2005 for heref- ter at forbedres gradvist til et overskud på 2 pct. af BNP i 2008. Den tyske forbundsregerings finanspolitiske strategi bygger ifølge stabili- tetsprogrammet på strukturreformer rettet mod højere vækst, budgetkon- solidering, samt tiltag rettet mod stabilisering af den økonomiske aktivitet. Det anføres i programmet, at regeringen i forbindelse med vedtagelsen af forbundsbudgettet for  2005  fandt  det  nødvendigt at gennemføre en  sup- plerende  pakke  med  budgetforbedrende  tiltag  m.h.p.  sikre  et  underskud på under 3 pct. af BNP i 2005 og  således efterleve den  forpligtelse,  som man fra tysk side har påtaget sig i EU. Regeringen vil overveje de yderli- gere tiltag, som kan gennemføres, hvis det viser sig nødvendigt for at ef- terleve forpligtelsen. Konsolideringsplanen,  der  fra  2004  til  2008  skal  nedbringe  budgetunder- skuddet med i alt over 2 pct. af BNP, baseres på en løbende reduktion af de  offentlige  udgifter  –  som  følge  af  arbejdsmarkedstiltag  m.v.  i  reform- programmet Agenda 2010 – der over perioden i alt ventes at udgøre op til ca. 4 pct. af BNP og mere end opveje et fald i de offentlige indtægter på ca. 1 pct. af BNP.   Programmets  budgetskøn  baseres  på,  at  realvæksten  i  BNP  vil  udgøre  ca. 1,7 pct. i 2005, stort  set uændret i  forhold til  2004, og ca. 1¾-2 pct.  om året fra 2006 til 2008. Den  konjunkturrensede  budgetunderskud  skønnes  at  have  udgjort  3  pct.  af BNP i 2004, uændret i forhold til 2003, og ventes herefter forbedret med ca. ½ pct. af BNP om året, således at det udgør ca. 1 pct. af BNP i 2008. Den offentlige gæld skønnes at stige fra ca. 65½ pct. af BNP i 2004 til ca. 66 pct. af BNP i 2005 og 2006, hvorefter gældskvoten ventes nedbragt med ca. ½ procentenhed om året til ca. 65 pct. af BNP i 2008. Det  anføres  i  programmet,  at  den  tyske  regerings  reformer  af  pensions- og sundhedssystemerne samt på arbejdsmarkedsområdet har bidraget væ-

13 sentligt  til  at  sikre  de  offentlige  finansers  langsigtede  holdbarhed,  men  at gældsreduktion og yderligere reformer vil være nødvendige. Programmets beregninger (foretaget  for  forbundsfinansministeriet af  ifo- instituttet) peger på, at der i perioden 2003-2050 kan ventes en stigning i udgifter relateret til pensioner og sundhed med knap 4 procentenheder, et fald i overførsler til ledige og udgifter til uddannelse på godt 2 procenten- heder, samt stort set uændrede indtægter, således at den samlede nettoud- giftsstigning  relateret  til  aldring  skønnes  at  udgøre  ca.  1½  procentenhed i.f.t. BNP. Beregninger forudsætter bl.a. en stigning i erhvervsdeltagelsen fra  knap  78  pct.  til  knap  82  pct.  og  et  fald  i  ledigheden  fra  ca.  8,7  pct.  i 2003 til ca. 3,3 pct. i 2040.    Tabel 5. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP ---------------------- Offentlige indtægter ...........................45,0 43½ 43 43 42½ 42½ Offentlige udgifter (inkl. renter) 48,8 47½ 46 45½ 44½ 43½ Faktisk budgetsaldo ............................-3,8 -3¾ -2,9 -2½ -2 -1½ Primær budgetsaldo ............................-0,7 -½ 0 ½ 1½ 2 Offentlig gæld................................ 64,2 65½ 66 66 65½ 65 Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. --------------------------- Real BNP-vækst................................   -0,1 1,8 1,7 1 ¾ 2 2 Inflation (BNP-deflator) 1,1 0,8 1,0 1½ 1¼ 1½ Beskæftigelsesvækst ............................-1,0 0,1 0,5 - - - Ledighed,   (pct.   af   arbejdsstyr- ken)....................................................... 9,6 9,7 10,0 - - - ------------------------- Pct. af BNP ---------------------- Output gap¹ -1,6 -1,2 -0,9 -0,7 -0,3 -0,0 Konjunkturrenset     budgetsaldo (Tyskland) ................................ -3,0 -3 -2½ -2 -1½ -1 Konjunkturrenset     budgetsaldo (Kommissionen)¹................................ -3,0 -3,0 -2,4 -1,9 -1,6 -1,3 Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Kilde: Konvergensprogram for Tyskland af december 2004. Kommissionen anfører, at de tyske myndigheders budgettiltag, inklusive den supplerende  pakke  –  så  vidt  det  er  muligt  at  vurdere  på  basis  af  forelig- gende  information  –  burde  være  tilstrækkelige  til  at  reducere  underskud- det  til  2,9  pct.  af  BNP  i  2005.  Risikofaktorer  er  dog  især,  at  den  reale BNP-vækst i 2005 kan vise sig at blive lavere end Tysklands vækstskøn på 1,7  pct.  (Kommissionens  eget  vækstskøn  er  1,5  pct.),  og  at  udgifter  til sociale  overførsler  kan  vise  sig  at  blive  højere  end  skønnet  nu  (af  andre grunde end en eventuelt uventet lav vækst, d.v.s. af strukturelle grunde).   Kommissionen vurderer, Tysklands vækstskøn for 2006 og de følgende år synes plausible, og at det faktiske underskud sandsynligvis kan holdes un- der 3 pct. af BNP også efter 2005, om end budgetsituationen er sårbar.

14 Kommissionen venter, at det konjunkturrensede underskud vil blive ned- bragt med 0,5-0,6 procentenheder årligt i 2005 og 2006, men kun med  ca. 0,3  procentenheder  årligt  i  2007  og  2008,  hvor  underskuddet  skønnes  at ville udgøre 1,3 pct. af BNP. Kommissionen finder således, at Tyskland i løbet  af  perioden  ikke  vil  kunne  opfylde  den  mellemfristede  målsætning om budgetter tæt på balance eller i overskud, og at Tyskland først i 2008 synes  at  kunne  opnå  en  tilstrækkelig  sikkerhedsmargin  m.h.p.  at  undgå overskridelser af 3-procentgrænsen under normale konjunkturudsving. Kommissionen  vurderer,  at  Tyskland  er  i  en  relativt  favorabel  position  i forhold  til  målet  om  at  sikre  de  offentlige  finansers  holdbarhed  på  lang sigt, som følge af reformerne på pensionsområdet og arbejdsmarkedsom- rådet  m.v.,  men  at  den  langsigtede  holdbarhed  afhænger  kritisk  af  den planlagte budgetkonsolidering på mellemlang sigt, og at reformernes bud- geteffekter er genstand for betragtelig usikkerhed. Kommissionen vurderer således på grundlag af det tyske program, herun- der  dets  fremskrivninger  af  de  aldersrelaterede  udgifter,  at  de  offentlige finanser  i  2004  indebar  et  behov  for  en  permanent  finanspolitisk  stram- ning  på  godt  1,5  pct.  af  BNP  for  at  være  konsistente  med  finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, men at en realisering af programmets økonomisk- politiske planer synes at kunne sikre den langsigtede holdbarhed. Stabilitetsprogram for Irland Udviklingen i Irlands offentlige finanser beskrevet i det opdaterede stabi- litetsprogram  fra  2004  bygger  på  forventningen  om  en  gennemsnitlig økonomisk vækst på 5,2 p.a. i perioden 2005-2007.   Den  faktiske  budgetsaldo  skønnes  ifølge  stabilitetsprogrammet  at  være  for- bedret fra 0,1 pct. af BNP i 2003 til 0,9 pct. af BNP i 2004. Budgetsaldo- en for 2004 er signifikant bedre (2 pct. enheder) end den forventede bud- getsaldo  for  2004  på  -1,1  pct.  af  BNP  i  stabilitetsprogrammet  for  2003. Stigningen  skyldes  primært  højere  skatteindtægter  og  færre  offentlige  in- vesteringer  end  forventet.  Der  forventes  et  budgetunderskud  på  0,8  pct. af  BNP  i  2005  og  0,6  pct.  af  BNP  i  de  to  sidste  år  af  programperioden. Budgetbalancen  er  i  forhold  til  stabilitetsprogrammet  for  2003  styrket med hhv. 0,6 og 0,5 pct. enheder i 2005 og 2006, hvilket skyldes de opju- sterede vækstrater.   Både offentlige udgifter og indtægter er forudset at falde hhv. 1,2 og 1 pct. po- int  mellem  2005  og  2007.  Det  medfører  en  styrket  balance  på  0,2  pct.  I Irland  udgør  de  offentlige  investeringer  en  betydelig  større  andel  af  de offentlige udgifter end for EU som gennemsnit. Det skyldes ifølge stabili- tetsprogrammet  landets  ”underskud”  af  infrastruktur  og  dermed  et  bety- deligt  behov  for  investeringer  i  sundheds-  og  uddannelsessektoren,  veje, offentlig transport, boliger mv.   

15 Tabel 6. Makroøkonomiske nøgletal for Irland 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP -------------------- Offentlige indtægter ........................... 34,4 35,2 34,2 33,8 33,2 - Offentlige udgifter (inkl. renter) 34,3 34,3 35,0 34,5 33,8 - Faktisk budgetsaldo ............................   0,1 0,9 -0,8 -0,6 -0,6 - Primær budgetsaldo ............................   1,4 2,1 0,6 0,6 0,7 - Offentlig gæld................................ 32,1 30,5 30,1 30,1 30,0 - Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. ------------------------- Real BNP-vækst................................ 3,7 5,3 5,1 5,2 5,4 - Inflation (HICP)................................ - 2,3 2,1 2,0 1,9 - Beskæftigelsesvækst ............................   1,9 2,4 1,9 1,5 1,4 - Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) 4,6 4,5 4,4 4,5 4,5 - ------------------------- Pct. af BNP -------------------- Output gap¹ ................................ 0,0 -1,0 -1,8 -2,3 -2,0 - Konjunkturrenset budgetsaldo (Irland) 0,1 1,4 0,0 0,4 0,3 - Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen) 1 .............................. 0,1 1,2 -0,2 0,1 0,0 - Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Kilde: Konvergensprogram for Irland, 1. december 2004. Den offentlige gæld er estimeret til 30,5 pct. af BNP i 2004. Det er en signi- fikant  lavere  gældsrate  (2,8  pct.  enheder)  end  forventet  i  stabilitetspro- grammet  for  2003,  hvilket  afspejler  en  saldo  højere  end  forventet.  På trods af forventningen om høj økonomiske vækst for perioden 2005-2007 ventes gælden at stabilisere sig omkring ca. 30 pct. af BNP pga. betydelige stock-flow justeringer som følge af bl.a. finansiering af pensionsfond. Ir- land opfylder dermed Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin.   Den  konjunkturrensende  budgetsaldo  skønnes  at  være  positiv  over  hele perioden med undtagelse af et underskud på 0,2 pct. af BNP i 2005. Kommissionen  vurderer,  at  de  makroøkonomiske  antagelser  (herunder også vækst i BNP), der ligger til grund for budgetskønnene i det irske sta- bilitetsprogram, generelt er plausible. Forventningen til inflationen vurde- res dog at være for lav. I det irske stabilitetsprogram skønnes inflationen at  falde  til  under  2  pct.  i    2007,  hvilket  Kommissionen  anser  for  ureali- stisk.   Kommissionen vurderer, at der er usikkerhed i forhold til den forventede budgetsituation forårsaget af bl.a. implementering af store offentlige inve- steringsprogrammer.  På trods af risikoen  for en svagere budgetsaldo end forventet,  vurderer  Kommissionen,  at  der  i  programperioden  er  tilstræk- kelig margin i forhold til kravet om maksimal underskud på 3 pct. af BNP.

16 Endvidere  vurderer  Kommissionen,  at  Irlands  plan  for  strukturreformer, der bl.a. skal sikre en forbedring af offentlig service samt infrastruktur er på  linie  med  anbefalingerne  i  de  overordnede  økonomisk-politiske  2003- 2005.     Endelig er det Kommissionens vurdering, at Irland er i en relativ favora- bel  situation  i  forhold  til  at  sikre  de  offentlige  finansers  holdbarhed  på lang  sigt.  Dette  skyldes  primært  den  lave  gældsrate  samt  gennemførte pensionsreformer.    Stabilitetsprogram for Italien Programmets  budgetskøn  er  baseret  på,  at  realvæksten  i  BNP  gradvist  vil stige fra 1,2 pct. i 2004 til 2,2 pct. i 2006 for derefter at stabilisere sig på 2,3  pct.  af  BNP.  Indenlandsk  efterspørgsel  forventes  primært  at  drive denne vækst, der bl.a. trækkes af skattenedsættelser i 2005.   Italiens  underskud  på  den  faktiske  budgetsaldo  udgjorde  ifølge  stabilitetspro- grammet for 2004 2,9 pct. af BNP i 2004 mod 2,4 pct. i 2003. Italien plan- lægger at reducere underskuddet til 0,9 pct. af BNP i år 2008. Programmet sigter i modsætning til 2003-programmet ikke efter en budgetsituation tæt på  balance  eller  i  overskud.  Budgetunderskuddene  skønnes  desuden  at være  mere  end  1  pct.  enhed  større  end  budgetskønnene  i  stabilitetspro- grammet  for  2003.  Den  største  del  af  denne  revision  er  af  strukturel  ka- rakter.   Underskuddet    på  den  konjunkturrensede  budgetsaldo  skønnes  at  falde  med 1,1 pct. enhed fra 2004 til 2008.   Den  offentlige  gæld skønnes til 106 pct. af  BNP  i 2004.  Gælden er dermed faldet 0,2 pct. enheder fra 2003 frem for 1,2 pct. enheder som  skønnet i stabilitetsprogrammet for 2003. Gældsraten skønnes at falde til 98 pct. af BNP over den resterende programperiode på baggrund af bl.a. et ambiti- øst privatiseringsprogram.   Tabel 7. Makroøkonomiske nøgletal for Italien 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP -------------------- Offentlige indtægter ...........................46,4 45,6 44,8 44,4 44,1 43,9 Offentlige udgifter (inkl. renter) 48,9 48,5 47,5 47,6 47,1 46,7 Faktisk budgetsaldo ............................ -2,4 -2,9 -2,7 -2,0 -1,4 -0,9 Primær budgetsaldo ............................  2,9 2,4 2,4 3,3 4,0 4,7 Offentlig gæld.................................   106,2 106,0 104,1 101.9 99,2 98,0 Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. ------------------------- Real BNP-vækst................................ 0,3 1,2 2,1 2,2 2,3 2,3 Inflation (HICP)................................ 2,8 2,2 1,6 1,5 1,4 1,4 Beskæftigelsesvækst ............................  0,4 0,6 0,9 1,0 0,9 1,0 Ledighed,   (pct.   af   arbejdsstyr- 8,4 8,1 7,6 7,1 6,8 6,6

17 ken)....................................................... ------------------------- Pct. af BNP -------------------- Output gap ¹ ................................ -1,2 -1,7 -1,3 -0,9 -0,3 0,2 Konjunkturrenset budgetsaldo (Italien)  ............................................... -1,8 -2,2 -2,2 -1,6 -1,2 -0,9 Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen) 1 .............................. -1,9 -2,1 -2,1 -1,6 -1,2 -1,0 Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Kilde: Konvergensprogram for Italien, 1. december 2004. Kommissionen vurderer, at underskuddet vil udgøre 3 pct. af BNP i 2005 dvs.  0,3  pct.  enheder  større  end  budgetskønnet  i  stabilitetsprogrammet, idet de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetskøn- net  i  2005  og  fremefter,  synes  for  optimistiske,  og  skattereformen  kan have  negative  effekter  på  budgetbalancen.  Kommissionen  konstaterer ligeledes,  at  regeringens  planlagte  budgetforbedringer  i  perioden  2006- 2008 er uspecificerede, hvilket gør det vanskeligt at vurdere udsigterne for de  offentlige  finanser.  Kommissionen  efterlyser  således  information  om indholdet  af  disse  tiltag.  Endelig  finder  Kommissionen  at  de  offentlige udgifter i de kommende år vil overstige forudsætningerne i stabilitetspro- grammet, idet  programmet  hverken indregner  lønstigninger eller  virknin- gen af fremtidige nye investeringer.   Kommissionen vurderer på den baggrund, at de budgetmæssige mål i sta- bilitetsprogrammet ikke sikrer en tilstrækkelig margen i forhold til 3 pct.- kravet i Stabilitets- og Vækstpagten. I lyset af usikkerheden vedr. de ma- kroøkonomiske  antagelser  og  risikoen  forbundet  med  implementeringen af budgettet for 2005 er det nødvendigt med yderligere tiltag for at undgå et budgetunderskud over 3 pct. af BNP. Yderligere tiltag er ligeledes nød- vendig i 2006 og fremefter. Regeringens finanspolitiske strategi er hovedsageligt baseret på at begræn- se  de  offentlige  udgifter  for  at  kunne  opnå  finanspolitisk  konsolidering samtidig med, at skattenedsættelser gennemføres. Givet risikoen ved pro- grammets  planlagte  budgetforbedringer  og  regeringens  overordnede  ud- giftspolitik  vurderer  Kommissionen,  at  holdbarheden  af  de  offentlige  fi- nanser  på  lang  sigt  er  usikker.  En  langsigtet  holdbarhed  på  de  offentlige finanser er betinget af  fuld  implementering af  de budgetmæssige målsæt- ninger i programmet og den nye pensionsreform.    Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik kun delvist er konsi- stent  med  BEPG  for  2003-2005.  Programmet  lægger  ikke  op  til  at  sikre opfyldelse  af  Stabilitets-  og  Vækstpagtens  mellemfristede  målsætning  om et  tilnærmelsesvist  balanceret  budget  og  sikrer  ikke  en  forbedring  af  den konjunkturrensede  saldo  på  0,5  pct.  enheder  årligt.  Ligeledes  pointeres det, at de planlagte skattenedsættelser ikke fuldt ud er finansieret gennem strukturelle nedskæringer i offentligt forbrug.  

18 Konvergensprogram for Malta Konvergensprogrammets  budgetforudsætninger  er  baseret  på,  at  realvæk- sten  i  BNP  ligger  i  intervallet  0,6-2,2  pct.  i  perioden  2004-2007.  Skønnet for  den  potentielle  vækst  ligger  i  2004-2006  på  1,8  pct.  og  i  2007  på  1,9 pct.. Outputgabet er negativt i hele programperioden.   Maltas  underskud  på  den  faktiske  budgetsaldo  udgjorde  ifølge  konvergens- programmet  af  november  2004  5,2  pct.  af  BNP  i  2004  mod  9,6  pct.  af BNP i 2003. Malta planlægger at reducere budgetunderskuddet yderligere til 1,4 pct. af BNP i 2007. De  offentlige  udgifter  planlægger  Malta  at  reducere  kontinuerligt  i  program- perioden fra 49,9 pct. af BNP i 2004 til 44,3 pct. af BNP i 2007. Redukti- onen  bliver  primært  gennemført  ved  at  skabe  en  mere  effektiv  offentlig sektor. De  offentlige  indtægter  falder  skønsmæssigt  fra  44,7  pct.  af  BNP  i  2004  til 42,9 pct. af BNP i 2007. Malta forventer at nedbringe underskuddet til under referenceværdien på 3  pct.  af  BNP  i  2006,  da  nedgangen  i  indtægterne  ifølge  konvergenspro- grammet bliver mere end opvejet af reduktionen i udgifterne. Skønnet for den offentlige gæld viser et fald i årene 2004 til 2007 fra 73,2 pct. af BNP til 70,4 pct. af BNP, dvs. et stykke over Stabilitets- og vækst- pagtens referenceværdi på 60 pct. af BNP. Tabel 8. Makroøkonomiske nøgletal for Malta 2003 2004 2005 2006 2007 Offentlige finanser: -------------- Pct. af BNP --------------- Offentlige indtægter  ........................... 40,7 44,7 45,9 44,5 42,9 Offentlige udgifter (inkl. renter) ........ 50,3 49,9 49,7 46,8 44,3 Faktisk budgetsal- do……………………………... -9,6 -5,2 -3,7 -2,3 -1,4 Primær budgetsaldo ............................. -5,8 -1,4 0,3 1,6 2,4 Offentlig gæld ................................    70,4 73,2 72,0 70,5 70,4 Øvrige nøgletal: -------------- Pct. af BNP --------------- Real BNP-vækst ................................ -0,3 0,6 1,5 1,8 2,2 Inflation (RPI) .................................  1,3 2,9 2,4 1,9 1,9 Beskæftigelsesvækst............................. -0,8 0,5 0,7 0,7 0,6 Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) 5,7 5,8 5,7 5,4 5,1 --------------- Pct. af BNP -------------- Output gap¹.......................................... - -2,1 -2,4 -2,3 -1,6 Konjunkturrenset budgetsaldo (Malta)…………. -5,2 -0,1 1,8 3,1 3,7 Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹ - -3,8 -2,2 -0,9 -0,1 Kilde: Konvergensprogram for Malta, november 2004.

19 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Den konjunkturrensede budgetsaldo er i perioden 2004-2007 knap 1½ procent- enheder bedre end den faktiske budgetsaldo. Malta har iværksat en reformproces for at sikre den langsigtede holdbarhed af de  offentlige  finanser.  Finanspolitisk  konsolidering  skal  ske  både  ved  at  øge indtægterne  og  reducere  udgifterne.  Reformer  til  at  opnå  dette  er  blandt andet  rettet  mod  en  mere  effektiv  offentlig  administration,  pensionssy- stemet og privatisering, hvor den maltesiske stat vil sælge ud af sine akti- ver i flere forskellige virksomheder. Endvidere planlægger den maltesiske regering  at  iværksætte  reformer  på  skatte-  og  overførselsområdet  samt sundhedsområdet. Den  maltesiske  pengepolitiks  primære  formål  er  at  sikre  prisstabilitet.  Im- plementeringen af den pengepolitiske strategi foregår gennem et fastkurs- regime  overfor  en  kurv  af  valutaer,  hvori  euroen  indgår  med  en  vægt  på 70 pct. Forventningen  er,  at  inflationen  i  perioden  2004-2007  gradvis  aftager  fra 2,9 pct. til 1,9 pct. Kommissionen  vurderer,  at  det  forudsatte  makroøkonomiske  forløb,  der ligger  til  grund  for  budgetskønnene  i  det  maltesiske  konvergensprogram, er plausibelt. Kommissionen  vurderer  desuden,  på  basis  af  konvergensprogrammets forsigtige makroøkonomiske scenario og tiltag rettet mod at reducere un- derskuddet, at konsolideringsplanen synes plausibel trods risici forbundet med  den  maltesiske  økonomis  størrelse  og  åbenhed,  som  medfører  stor eksponering for eksterne choks. Kommissionen  vurderer  endvidere,  at  Malta  risikerer  ubalancer  i  de  of- fentlige  finanser  som  følge  af  den  aldrende  befolkning.  For  at  sikre  den langsigtede  holdbarhed  af  de  offentlige  finanser,  er  det  afgørende,  at  de fastsatte  budgetmål  opnås  samt  at  der  gennemføres  reformer  indenfor pensions- og sundhedsområdet. Konvergensprogram for Polen Konvergensprogrammets  budgetforudsætninger  er  baseret  på,  at  realvæk- sten  i  BNP  ligger  i  intervallet  4,8-5,7  pct.  i  perioden  2004-2007.  Skønnet for  den  potentielle  vækst  ligger  lavere  end  skønnet  for  den  reale  vækst  i perioden 2004-2005 og 2007, hvorimod den er højere i 2006. Outputgabet er negativt i 2004 og 2006, i balance i 2005 og positivt i 2007. Polens  underskud  på  den  faktiske  budgetsaldo  udgjorde  ifølge  konvergens- programmet  af  december  2004  5,4  pct.  af  BNP  i  2004  mod  3,9  pct.  af

20 BNP i 2003. Polen planlægger at reducere budgetunderskuddet yderligere til 2,2 pct. af BNP i 2007. De offentlige  udgifter planlægger Polen at  reducere kontinuerligt i program- perioden fra 48,6 pct. af BNP i 2004 til 46,2 pct. af BNP i 2007. Redukti- onen bliver primært gennemført ved at ændre niveauet for og indekserin- gen af pensioner. De  offentlige  indtægter  stiger  skønsmæssigt  fra  43,2  pct.  af  BNP  i  2004  til 44,0 pct. af BNP i 2007. Polen forventer at nedbringe underskuddet til 2,2 pct. af BNP og dermed under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2007. Skønnet  for  den  offentlige  gæld  viser  en  forøgelse  i  årene  2004  til  2007  fra 45,9 pct. af BNP til 47,3 pct. af BNP. Tabel 9. Makroøkonomiske nøgletal for Polen 2003 2004 2005 2006 2007 Offentlige finanser: ---------------------- Pct. af BNP -------------------- Offentlige indtægter  ...........................   43,7 43,2 44,5 44,8 44,0 Offentlige udgifter (inkl. renter) ........   47,6 48,6 48,4 48,0 46,2 Faktisk budgetsaldo¹ ...........................    -3,9 -5,4 -3,9 -3,2 -2,2 Primær budgetsaldo .............................   -0,8 -2,6 -1,3 -0,5 0,4 Offentlig gæld ......................................   45,4 45,9 47,6 48,0 47,3 Øvrige nøgletal: --------------------- Pct. af BNP --------------------- Real BNP-vækst ...................................   3,8 5,7 5,0 4,8 5,6 Inflation (HICP) ..................................   0,7 3,5 3,0 2,7 2,5 Beskæftigelsesvækst.............................   -2,3 -0,5 1,0 1,6 1,7 Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ......   20,0 19,3 18,2 17,4 - --------------------- Pct. af BNP --------------------- Output gap²..........................................   -1,6 -0,2 0,0 -0,2 0,2 Konjunkturrenset budgetsaldo ...........   -3,4 -5,3 -3,9 -3,1 -2,3 Kilde: Konvergensprogram for Polen, november 2004. 1) Tallene  for  budgetsaldoen  er  inkl.  saldoen  i  det  fully-funded  pensionssystem, som  udgør  ca.  1,5  pct.  af  BNP.  Ekskl.  disse  midler  vil  budgetunderskuddet  i 2007 overstige 3 pct. af BNP. 2) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Den  konjunkturrensede  budgetsaldo  udvikler  sig  stort  set  parallelt  med  den faktiske saldo frem til 2007. Polen har iværksat en reformproces for at sikre den langsigtede holdbar- hed af de offentlige finanser. Reformen sigter især mod at imødegå frem- tidigt  udgiftspres  som  følge  af  den  demografiske  udvikling  og  indebærer blandt andet reform af pensionssystemet.

21 Den polske pengepolitiks primære formål er at sikre prisstabilitet. Imple- menteringen  af  den  pengepolitiske  strategi  sker  i  form  af  inflationsmål- sætning,  hvor  prisstigningstakten  skal  ligge  indenfor  intervallet  1,5-3,5 pct. Forventningen  er,  at  inflationen  i  perioden  2004-2007  gradvis  aftager  fra 3,5 pct. til 2,5 pct. Kommissionen  vurderer,  at  det  forudsatte  makroøkonomiske  forløb,  der ligger  til  grund  for  budgetskønnene  i  det  polske  konvergensprogram,  er plausibelt  for  perioden  2004-2006.  Derimod  vurderer  Kommissionen,  at vækstskønnet for 2007 er optimistisk. Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergens- programmets  budgetmæssige  prognoser  i  vid  udstrækning  kan  påvirke budgetsaldoen  negativt.  Risici  i  form  af  forsinket  eller  ukomplet  imple- mentering  af  ”Hausner-planen”  er  allerede  materialiseret  og  dertil  kom- mer ”betingede passiver” i form af ikke indløste statsgarantier og stigende udestående gæld i sundhedsvæsenet, som staten kan blive nødt til at ind- fri. Endelig er målene for budgetunderskuddet baseret på høj BNP-vækst gennem hele programperioden. Kommissionen vurderer endvidere, at Polen risikerer stigende ubalancer i de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. Det er imid- lertid  svært  eksakt  at  vurdere  den  langsigtede  holdbarhed,  da  Polen  ikke offentliggør  budgetprognoser  for  perioden  udover  2020,  hvor  effekterne af  aldringen  indtræder.  Behovet  for  at  implementere  yderligere  reformer er  imidlertid  nødvendig  for  at  sikre  den  langsigtede  finanspolitiske  hold- barhed i lyset af den aldrende befolkning. Kommissionen vurderer endelig, at den økonomiske politik, som skitseres i konvergensprogrammet, kun delvist er konsistent med de landespecifik- ke anbefalinger til Polen i de overordnede økonomisk-politiske retningsli- nier. Konvergensprogram for Slovakiet Konvergensprogrammets  budgetforudsætninger  er  baseret  på,  at  realvæk- sten  i  BNP  ligger  i  intervallet  4,5-5,4  pct.  i  perioden  2004-2007.  Skønnet for den potentielle vækst ligger 0,1 pct. højere end skønnet for den reale vækst  i  årene  2004-2005,  hvorimod  den  er  0,3  pct.  lavere  i  2006-2007. Outputgabet er positivt i hele programperioden. Slovakiets underskud på den faktiske budgetsaldo udgjorde ifølge konvergens- programmet  af  novcember  2004  3,8  pct.  af  BNP  i  2004  mod  3,7  pct.  af BNP i 2003.  Slovakiet  planlægger at  reducere  budgetunderskuddet  til  3,0 pct. af BNP i 2007.

22 De  offentlige  udgifter  planlægger  Slovakiet  at  forøge  fra  39,1  pct.  af  BNP  i 2004 til 40,4 pct. af BNP i 2005, hvorefter de falder til 38,8 pct. af BNP i 2007. De  offentlige  indtægter  stiger  skønsmæssigt  fra  35,3  pct.  af  BNP  i  2004  til 36,9 pct. af BNP i 2007. Det skyldes blandt andet ændrede skatteregler. Den  offentlige  gæld  skønnes  at  stige  i  årene  2004  til  2007  fra  43,0  pct.  af BNP til 45,5 pct. af BNP. Tabel 10. Makroøkonomiske nøgletal for Slovakiet 2003 2004 2005 2006 2007 Offentlige finanser: ---------------------- Pct. af BNP -------------------- Offentlige indtægter  ...........................   36,3 35,3 37,1 36,9 36,9 Offentlige udgifter (inkl. renter) ........   40,0 39,1 40,4 39,8 38,8 Faktisk budgetsaldo.............................    -3,7 -3,8 -3,8 -3,9 -3,0 Primær budgetsaldo .............................   -1,9 -1,9 -1,4 -1,0 0,1 Offentlig gæld ......................................   42,8 43,0 44,2 45,3 45,5 Øvrige nøgletal: --------------------- Pct. af BNP --------------------- Real BNP-vækst ...................................   4,2 5,0 4,5 5,1 5,4 Inflation (HICP) ..................................   8,5 7,8 3,3 2,8 2,5 Beskæftigelsesvækst.............................   1,8 0,0 0,6 0,6 0,9 Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ......   17,4 18,5 17,9 17,3 16,5 --------------------- Pct. af BNP --------------------- Output gap¹..........................................   0,2 0,4 0,2 0,4 0,9 Konjunkturrenset budgetsaldo ...........   -3,7 -3,8 -3,4 -2,9 -2,0 Kilde: Konvergensprogram for Tjekkiet, november 2004. 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Den  konjunkturrensede  budgetsaldo  er  lig  den  faktiske  saldo  i  2004,  men  i 2005-2007 er underskuddet på den konjunkturrensede budgetsaldo lavere end på den faktiske budgetsaldo. Slovakiet har iværksat en reformproces for at sikre den langsigtede holdbar- hed af de offentlige finanser. Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensions- og sundhedssystemet. Den  slovakiske pengepolitiks primære formål er  at  sikre  prisstabilitet,  hvil- ket  implementeres  i  form  af  et  pengepolitisk  regime  med  ”styret  flyd- ning”. Forventningen er, at inflationen i perioden 2004-2007 aftager fra 7,8 pct. til 2,5 pct. Den høje inflation i 2004 er primært resultatet af justeringer i re- gulerede priser og introduktionen af en flad merværdiafgift på 19 pct.

23 Kommissionen  vurderer,  at  det  forudsatte  makroøkonomiske  forløb,  der ligger  til  grund  for  budgetskønnene  i  det  slovakiske  konvergensprogram, er plausibelt for perioden 2004-2007. Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergens- programmets  budgetmæssige  prognoser  synes  balancerede  henover  hele programperioden.  Pensionsreformen  medfører  balancerede  risici,  hvilket ligeledes  er  tilfældet  med  den  usikkerhed,  der  er  forbundet  med  parla- mentsvalget i 2006. Indtægterne kan blive højere end budgetteret og med- finansieringen  af  EU-fonde  bliver  sandsynligvis  lavere  end  budgetteret  i årene 2004-2006, men højere i 2007. Kommissionen  vurderer  endvidere,  at  reduktionen  i  budgetunderskuddet er back-loaded – justeringen mod at opfylde referenceværdien på 3 pct. af BNP  vil  således  primært  finde  sted  i  2006  og  2007.  Desuden  vurderer Kommissionen, at konsolideringsplanen i det opdaterede konvergenspro- gram  er  mindre  ambitiøs  end  i  konvergensprogrammet  fra  maj  2004,  da konsolideringsplanen er uændret trods et mere gunstigt makroøkonomisk scenario i det opdaterede program. Kommissionen  vurderer  endelig,  at  Slovakiet  står  overfor  risici  i  forhold til den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser som følge af den aldrende  befolkning.  Selvom  der  sker  streng  implementering  af  de  mel- lemfristede budgetmål, og givet de allerede implementerede eller planlagte pensions-  og  sundhedsreformer,  er  den  langsigtede  finanspolitiske  hold- barhed ikke fuldt ud sikret. Stabilitetsprogram for Finland Finlands økonomiske politik er baseret på en målsætning om årlige over- skud på den faktiske budgetsaldo på omkring 2 pct. af BNP, afledt primært af et tilsvarende overskud på fonde til social sikring.    Finlands  økonomiske  politik  er  indrettet  med  henblik  på,  at  imødegå  de langsigtede  finanspolitiske  udfordringer  og  samtidig  give  plads  til,  at  de automatiske  stabilisatorer  kan  virke  fuldt  ud  ved  en  konjunkturnedgang uden  at  Finland  kommer  i  konflikt  med  3  pct.  kravet  i  Stabilitets-  og Vækstpagten  for  maksimale  underskud  på  den  offentlige  budgetsaldo. Finlands  faktiske  budgetsaldo  skønnes  ifølge  Stabilitetsprogrammet,  at udgøre godt 2 pct. af BNP i gennemsnit i programperioden, jf. tabel 11. Den  offentlige  gæld  ventes  at  falde  3½  pct.enheder  i  programperioden  fra 44,6 pct. af BNP i 2004 til 41,1 pct. af BNP i 2008. Finland opfylder såle- des kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin. Tabel 11. Makroøkonomiske nøgletal for Finland 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP ---------------------

24 Offentlige indtægter ...........................50,7 50,5 50,3 50,6 50,5 50,5 Offentlige udgifter (inkl. renter) 48,6 48,5 48,4 48,5 48,4 48,5 Faktisk budgetsaldo ............................  2,1 2,0 1,8 2,1 2,2 2,0 Primær budgetsaldo ............................  2,3 1,8 1,6 1,9 1,9 1,7 Offentlig gæld................................. 45,6 44,6 43,4 45,5 41,7 41,1 Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. -------------------------- Real BNP-vækst................................ 2,0 3,2 2,8 2,4 2,2 2,0 Inflation (HICP)................................ 1,3 0,2 1,4 1,8 1,8 1,8 Beskæftigelsesvækst ............................ -0,3 -0,3 0,5 0,4 0,1 0,1 Ledighed,   (pct.   af   arbejdsstyr- ken)....................................................... 9,8 8,5 7,6 5,3 4,0 4,0 ------------------------- Pct. af BNP --------------------- Output gap¹ ................................ -0,8 -0,3 -0,1 -0,2 -0,4 -0,6 Konjunkturrenset budgetsaldo (Finland)  ............................................. 2,6 2,1 1,7 2,0 2,1 1,9 Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹ ................................ 2,6 2,2 1,9 2,2 2,4 2,4 Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Kilde: Stabilitetsprogram for Finland, november 2004. Programmets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP vil udgøre 2½ pct. i gennemsnit i programperioden – aftagende fra 3,2 pct. i 2004 til 2,0 pct.  i  2008.  Med  en  vækst  over  det  underliggende  potentiale  i  2004  og 2005  ventes  det  finske  outputgab,  at  blive    svagt  positivt  i  2005  efter  at have være -0,8 pct. i 2003. Kommissionen vurderer, at vækstforløbet der ligger til grund for konvergensprogrammet er forsigtigt og lavere end det forventede i kommissionens efterårsprognose.       Den  konjunkturrensede  budgetsaldo  ventes  at  udgøre  knap  2  pct.  af  BNP  i gennemsnit  i  programperioden,  og  således  ikke  afvige  væsentligt  fra  den faktiske saldo. Det  er  Kommissionens  vurdering,  at  budgetfremskrivningerne  i  konver- gensprogrammet kan vise sig for optimistiske, idet der i programmet ikke er anvist konkrete initiativer,  der kan øge  de  offentlige  indtægter i 2005- 07 svarende til provenutabet af de skattenedsættelser, der blev vedtaget i november 2004, som led i en ny omfattende overenskomstaftale.   Konvergensprogrammet  behandler  den  finske  regerings  strukturreform- program der bl.a. fokuserer på, at forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed   via   pensionsreformer,   øge   tilbagetrækningsalderen   fra   ar- bejdsmarkedet og sænke den strukturelle ledighed. Det er Kommissionens vurdering, at de finske reformer vil have en positiv effekt på de offentlige finanser. Kommissionen vurderer, at Finland er i en god position i forhold til målet om  at  sikre  de  offentlige  finansers  holdbarhed  på  langt  sigt.  Dette  som følge  af  gældsnedbringelsen  og  strukturreformer,  herunder  ikke  mindst