Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 5 eksemplarer en skriftlig redegørelse for punkt 2 a), 2 b), 6 og 8 på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. april 2005, som skønnes at være relevante for Folketingets Politisk- Økonomiske Udvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Side 2 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 12. april 2005 1.    De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) 2005 Henstilling fra Kommissionen 2.    Stabilitets- og Vækstpagten: a)  Vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Grækenland   vedlagt b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Græken- land vedlagt c)  (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: EU- landenes notifikationer vedrørende offentlige budgetsaldi og of- fentlig gæld. 3.    Bedre regulering Udveksling af synspunkter 4.    Skat: a)  Rentebeskatningsdirektivet –  status b) Kommissionens alkoholrapport   Udveksling af synspunkter 5.    Finansiering af udviklingsbistand – valgmuligheder   6.    De finansielle perspektiver 2007-2013 vedlagt 7.    Direktiv om genforsikring (a-punkt) 8.    Konjunkturstatistik (a-punkt) vedlagt

Side 3 Dagsordenspunkt 2a):   Stabilitets- og Vækstpagten – vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Grækenland Resumé:  Rådet  ventes  at  vedtage  en  udtalelse  om  Grækenlands  stabilitetsprogram, som  bl.a.  anbefaler,  at  Grækenland  gennemfører  de  nødvendige  permanente  tiltag  for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006, reducerer det konjunkturrensede underskud med mindst 0,5 pct. af  BNP årligt  fra 2007 og frem m.h.p. at sikre et budget tæt på balance eller i overskud, gennemfører reformer for at styrke den finanspolitiske holdbarhed, og styrker kvaliteten af budgetstatistikken. Indhold ECOFIN ventes at vedtage en udtalelse om Grækenlands stabilitetspro- gram i overensstemmelse med den sædvanlige procedure vedrørende sta- bilitets- og konvergensprogrammer, hvor alle EU-lande deltager i beslut- ningen.   ECOFIN ventes herudover drøfte opfølgningen på Grækenlands pålæg af 17. februar 2005 i overensstemmelse med proceduren vedrørende pålæg, hvor eurolandene, på nær det berørte land, deltager i beslutninger, jf. dag- sordenspunkt 2.b.    ECOFIN vedtog den 17. februar 2005 en beslutning om Grækenland i form af et pålæg under Traktatens artikel 104.9. Grækenland blev bl.a. pålagt at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2006, og – med henblik på at nå dette mål – at sikre fuld gennemførelse af 2005-budgettet og yderligere budgetforbedrende tiltag af permanent karakter svarende til 0,6 pct. af BNP i 2006, og at fremlægge en rapport vedrørende efterlevelse af disse anbefalinger senest den 21. marts 2005. Grækenland har i opfølgning på dette pålæg fremlagt en rapport i form af et stabilitetsprogram af 21. marts 2005 (en revideret version af et sta- bilitetsprogram af december 2004). Programmet tager højde for en ny finanspolitisk pakke, som skal bidrage til at sikre et underskud under 3 pct. af BNP i 2006, og som blev offentliggjort af den græske regering den 29. marts 2005. Grækenlands budgetunderskud udgjorde ifølge programmet 6,1 pct. af BNP i 2004. Eurostat har endnu ikke verificeret dette budgettal, der således kan blive genstand for en efterfølgende revision. Programmet sigter på at re- ducere underskuddet til 3,7 pct. af BNP i 2005 (en budgetforbedring på 2,4 procentenheder i 2005) og yderligere til 2,9 pct. af BNP i 2006, således at budgetsaldoen i givet fald overholder 3-procentskriteriet i 2006, jf. ECOFIN’s pålæg.  

Side 4 Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP -------------------- Offentlige indtægter  ........................... 43,4 44,4 45,4 46,1 46,7 … Offentlige udgifter (inkl. renter) 48,6 50,4 49,1 49,0 49,2 … Faktisk budgetsaldo ............................ -5,2 -6,1 -3,7 -2,9 -2,4 … Primær budgetsaldo ......................  0,6 -0,4 1,8 2,7 3,3 … Offentlig gæld................................ 109,3 110,5 109,5 107,2 104,7 … … Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. ------------------------- Real BNP-vækst................................ 4,7 4,2 2,9 3,0 3,0 … Inflation (BNP deflator) .....................   3,5 3,4 3,4 3,1 2,9 … Beskæftigelsesvækst  ............................   1,3 2,8 0,9 1,0 1,0 … Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) 10,4 11,0 11,0 10,8 10,4 ------------------------- Pct. af BNP -------------------- Output gap ¹................................ … 2,1 1,6 1,5 1,5 … Konjunkturrenset budgetsaldo (Grækenland/Kommissionen) 1 … -7,0 -4,4 -3,5 -3,0 … Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. Kilde: Stabilitetsprogram for Grækenland, 21. marts 2005.  Programmets konsolideringsplan – der fra 2004 til 2006 således skal re- ducere underskuddet med godt 3 procentenheder – bygger på en reduk- tion af de offentlige udgifter på knap 1,5 procentenhed og en stigning i de offentlige indtægter på godt 1,5 procentenhed i denne periode. Den offentlige gæld skønnes at være øget til 110,5 pct. af BNP i 2004 og planlægges herefter nedbragt med ca. 1 procentenhed 109,5 pct. af BNP i 2005 for herefter at falde til 107,2 pct. af BNP i 2006.   Den angivne udvikling i de offentlige finanser relaterer sig til det mest forsigtige scenario blandt tre alternative scenarier i programmet, idet dette scenario ifølge Kommissionen er det klart mest realistiske scenario og ligger på linje med Kommissionens egne skøn i forårsprognosen (som er offentliggjort den 4. april 2005). I dette scenario skønnes den reale BNP- vækst at falde fra et meget højt niveau på over 4 pct. i de forudgående år til knap 3 pct. i 2005 og ca. 3 pct. i 2006-2007. Vækstafdæmpningen bidrager til en moderat afdæmpning af output gap, der falder fra et højt niveau på over 2 pct. i 2004 til ca. 1,5 pct. i 2005 og de følgende år.   Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes i lyset af det faldende output gap forbedret lidt mere end den faktiske saldo, nemlig med ca. 3,5 pro- centenheder fra et underskud på 7 pct. af BNP i 2004 til et underskud på 3,5 pct. af BNP i 2006.

Side 5 Kommissionen konstaterer, at programmets planlagte underskud er min- dre end Kommissionens egne skøn for underskuddet på 4,4-4,5 pct. af BNP i 2005 og 2006, men understreger, at Kommissionens prognose blev afsluttet før, og således ikke tager højde for, Grækenlands annoncering af de nye budgettiltag i 2005. Kommissionen vurderer, at dette forklarer en stor del af forskellen mellem budgetskønnene hos hhv. Grækenland og Kommissionen, men at der er en række risici knyttet til de græske skøn for både indtægter og udgifter. Kommissionen vurderer således, at det kan vise sig nødvendigt, at de græske myndigheder gennemfører yderligere budgetforbedrende tiltag i 2006 for at sikre et underskud på under 3 pct. af BNP i 2006. Kommissionen vurderer, at Grækenland står over for alvorlige risici i for- hold til målet om at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt som følge af den aktuelle høje gæld og fremtidige kraftige stigninger i udgifter på især pensionsområdet, hvor Grækenland dog har planer om reformer. Kommissionen vurderer, at Grækenland – selv hvis program- mets økonomisk-politiske planer gennemføres – vil have behov for en yderligere permanent forbedring af de offentlige finanser på omkring 6,5 pct. af BNP for at sikre finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, og at det derfor vil være nødvendigt med omfattende reformer og konsolidering. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Proceduren  vedrørende  medlemslandenes  stabilitets-  og  konvergenspro- grammer  har  ikke  statsfinansielle  eller  lovgivningsmæssige  konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der inde- holder  en  vurdering  af  rente,  inflation  og  de  offentlige  finanser  i  Dan- mark. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets  Europaudvalg  har  ikke  tidligere  modtaget  notater  om  det opdaterede konvergensprogram fra 2004 for Grækenland. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra dansk side vil man kunne støtte Rådets udtalelse om Grækenlands stabilitetsprogram i den form, der kan opnås enighed om. Vedrørende andre landes holdning

Side 6 Rådet ventes at vedtage en udtalelse om stabilitetsprogrammet for Grækenland, der bl.a. anbefaler, at   - Grækenland bør gennemføre de nødvendige permanente tiltag for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006, reducere det konjunkturrensede underskud med mindst 0,5 pct. af BNP årligt fra 2007 og frem m.h.p. at sikre et budget tæt på balance eller i overskud, gennemføre reformer for at styrke den finanspoliti- ske holdbarhed, og at styrke kvaliteten af budgetstatistikken.

Side 7 Dagsordenspunkt 2b):   Stabilitets-  og  Vækstpagten:  Proceduren  for uforholdsmæssigt   store   underskud   -    Op- følgning på Rådets beslutning om at rette et pålæg   under   Traktatens   artikel   104.9   til Grækenland  Resumé: Kommissionen ventes at præsentere en meddelelse om Grækenlands opfølgning på Rådets pålæg til Grækenland af 17. februar 2005, der konkluderer, at Græken- lands budgetstrategi synes at være i overensstemmelse med pålæggets anbefalinger og at det aktuelt ikke er nødvendigt med yderligere skridt i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Denne konklusion ventes støttet af Rådet (der - f.s.v.a. beslutninger, som vedrører pålæg -  har deltagelse af eurolandene, på nær det berørte land). Baggrund Rådets  henstilling  under  Traktatens  artikel  104.7  om  at  bringe  situationen  med  et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør i 2005   ECOFIN  vedtog  den  5.  juli  2004  på  grundlag  af  henstillinger  fra  Kom- missionen  dels  en  rådsbeslutning  om  eksistensen  af  et  uforholdsmæssigt stort  underskud  i  Grækenland,  jf.  Traktatens  artikel  104.6,  og  dels  en rådshenstilling  til  Grækenland  om  at  bringe  situationen  med  et  ufor- holdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. Rådshenstillingen  til  Grækenland  anbefaler  bl.a.,  at  de  græske  myndighe- der  bringer  situationen  med  et  uforholdsmæssigt  stort  budgetunderskud til  ophør  hurtigst  muligt  og  senest  i  2005,  og  –  for  at  nå  dette  mål  – iværksætter budgetkorrigerende foranstaltninger, hovedsageligt af struktu- rel karakter, svarende til 1 pct. af BNP akkumuleret i 2004 og 2005, helst ligeligt fordelt mellem de to år. Revision af Grækenlands statistik for offentlige finanser I slutningen af 2004 blev der gennemført en revision af Grækenlands sta- tistik  for  offentlige  finanser,  som  indebar,  at  Grækenlands  opgjorte  un- derskud for 2003 og skønnet for underskuddet i 2004 var væsentlig større end  vurderet  på  tidspunkterne  for  Kommissionens  iværksættelse  af  pro- ceduren  vedrørende  uforholdsmæssigt  store  underskud  den  19.  maj  2004 og for Rådets henstilling af 5. juli 2004. Hvis resultatet af statistikrevisio- nen  havde  været  kendt  på  tidspunktet  for  henstillingen,  ville  den  påkræ- vede  anbefaling  om  budgetforbedringer  for  at  bringe  underskuddet  ned under 3 pct. af BNP senest i 2005 have været større.

Side 8 Rådets  beslutning  under  Traktatens  artikel  104.8  om  manglende  iværksættelse  af virkningsfulde  foranstaltninger  inden   for  tidsfristen  i  henstillingen  under  artikel 104.7. ECOFIN  vedtog  den  18.  januar  2004,  på  grundlag  af  en  henstilling  fra Kommissionen,  en  rådsbeslutning,  der  slår  fast,  at  Grækenland  har  ikke iværksat virkningsfulde  foranstaltninger i opfølgning  på henstillingen  un- der artikel 104.7 af 5. juli 2004 inden for den i henstillingen fastsatte tids- frist den 5. november 2004. Rådets beslutning under Traktatens artikel 104.9 om at rette pålæg til Grækenland om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006 ECOFIN vedtog den 17. februar, på grundlag af en henstilling fra Kom- missionen, en rådsbeslutning, der retter pålæg til Grækenland om at træffe foranstaltninger  til  at  korrigere  det  uforholdsmæssigt  store  underskud senest i 2006. Beslutningen indebærer, at    Grækenland skal - bringe  situationen  med  et  uforholdsmæssigt  stort  underskud  til  op- hør så hurtigt som muligt og senest i 2006 i kraft af   -  en  streng  gennemførelse  af  2005-budgettet  som  det  er  vedtaget af  Parlamentet.  Dette  bør  –  på  basis  af  Kommissionens  makro- økonomiske skøn og det skønnede underskud på 5,5 pct. af BNP i 2004 – sikre et faktisk underskud på ca. 3,6 pct. af BNP i 2005, og -  gennemførelse  af  budgetforbedrende  tiltag  af  permanent  karak- ter, som sikrer en korrektion af underskuddet på mindst 0,6 pro- centenheder i 2006. Dette bør – på basis af Kommissionens ma- kroøkonomiske skøn og under forudsætning af at 2005-budgettet implementeres fuldt ud – sikre, at underskuddet bringes under 3 pct. af BNP i 2006 - styrke  indsatsen  for  at  identificere  og  kontrollere  faktorer  udover nettolåntagningen,  som  bidrager  til  ændringer  i  gældens  niveau, m.h.p.  at  sikre,  at  den  offentlige  bruttogæld  mindskes  tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien på 60 pct. af BNP med tilfredsstil- lende  hastighed  i  overensstemmelse  med  korrektionen  af  det  ufor- holdsmæssigt store underskud - styrke  indsatsen  for  at  sikre  rettidig  og  korrekt  budgetstatistik  i overensstemmelse med EU-reguleringen. - fremlægge  en  rapport,  senest  den  21.  marts  2005,  der  redegør  for planer  om  beslutninger  rettet  mod  at  respektere  anbefalingerne  i denne  beslutning.  Kommissionen  og  Rådet  vil  analysere  rapporten m.h.p. at vurdere Grækenlands efterlevelse af denne beslutning.

Side 9 - fremlægge  rapporter  inden  den  31.  oktober  2005,  30.  april  2006  og 31. oktober 2006, der redegør for fremskridt i forhold til at respek- tere anbefalingerne i denne beslutning. Kommissionen og Rådet vil analysere disse rapporter m.h.p. at vurdere Grækenlands efterlevelse af denne beslutning. - gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre, at budgetkonsolidering i  retning  af  et  mellemfristet  budget  tæt  på  balance  eller  i  overskud fortsætter gennem en reduktion af det konjunkturrensede underskud med  mindst  0,5  pct.  af  BNP  per  år  efter  korrektionen  af  det  ufor- holdsmæssigt store underskud. - gennemføre effektive tiltag for at leve op til denne beslutning senest den 21. marts 2005. Rådets  beslutninger  om  pålæg  følger  en  stemmeregel,  hvor  beslutninger kræver et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer, idet stem- mer  afgivet  af  det  berørte  medlemsland  dog  ikke  medregnes  (jf.  artikel 104.13),  ligesom  stemmerettighederne  for  medlemslande  med  dispensati- on  (inklusive  Danmark)  suspenderes  (jf.  artikel  122.5).  Rådets  beslutning om pålæg til Grækenland blev truffet i enighed.    Indhold ECOFIN  ventes  på  rådsmødet  den  12.  april  at  behandle  Grækenlands opfølgning på Rådets pålæg under artikel 104.9 til Grækenland.   Grækenland har i opfølgning på Rådets pålæg af 17. februar 2005 fremlagt en rapport i form af et stabilitetsprogram af 21. marts 2005. Programmet tager højde for en ny finanspolitisk pakke, som skal bidrage til at sikre et underskud under 3 pct. af BNP i 2006, og som blev offentliggjort af den græske regering den 29. marts 2005.   Grækenlands  budgetunderskud  udgjorde  ifølge  programmet  6,1  pct.  af BNP i 2004. Eurostat har endnu ikke verificeret dette budgettal, der såle- des  kan  blive  genstand  for  en  efterfølgende  revision.  Programmet  sigter på at reducere underskuddet til 3,7 pct. af BNP i 2005 (en budgetforbed- ring på 2,4 procentenheder i 2005) og yderligere til 2,9 pct. af BNP i 2006, således at budgetsaldoen i givet fald overholder 3-procentskriteriet i 2006, jf. ECOFIN’s pålæg.   Kommissionen  ventes  at  præsentere  en  meddelelse  om  Grækenlands  op- følgning på Rådets pålæg, der konkluderer, at Grækenlands budgetstrategi synes  at  være  i  overensstemmelse  med  pålæggets  anbefalinger  og  at  det aktuelt  ikke  er  nødvendigt  med  yderligere  skridt  i  proceduren  for  ufor- holdsmæssigt store underskud. Kommissionen ventes dog også at vurdere, at  det  kan  vise  sig  nødvendigt,  at  de  græske  myndigheder  gennemfører

Side 10 yderligere  budgetforbedrende  tiltag  i  2006  for  at  sikre  et  underskud  på under 3 pct. af BNP i 2006.   Denne konklusion ventes støttet af Rådet (der - f.s.v.a. beslutninger, som vedrører pålæg -  har deltagelse af eurolandene, på nær det berørte land), eventuelt  i  form  af  rådskonklusioner  eller  konklusioner  fra  Rådets  for- mand. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Opfølgningen på rådsbeslutningen om et pålæg til Grækenland under arti- kel 104.9 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.   Iværksættelsen  af  proceduren  vedrørende  uforholdsmæssigt  store  under- skud  over  for  Grækenland  og  Rådets  henstilling  under  artikel  104.7  blev forud  for  ECOFIN  den  5.  juli  2004  forelagt  Folketingets  Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg. Rådsbeslutningen under artikel 104.8 om Græ- kenlands manglende efterlevelse af rådshenstillingen blev forud for ECO- FIN  den  18.  januar  2005  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  m.h.p.  for- handlingsoplæg. Rådsbeslutningen om et pålæg til Grækenland under arti- kel 104.9 blev forud for ECOFIN den 17. februar 2005 forelagt Folketin- gets Europaudvalg til orientering.   Holdning Vedrørende dansk holdning Som følge af Danmarks forbehold over for ØMU’ens tredje fase er Dan- mark ikke omfattet af og har ikke stemmeret i forbindelse med rådsafgø- relser i relation til bl.a. artikel 104.9, jf. Traktatens artikel 122.3 og 122.5. Fra  dansk  side  tager  man  således  Rådets  behandling  af  Grækenlands  op- følgning  på  Rådets  pålæg  under  artikel  104.9  til  Grækenland  til  efterret- ning. Vedrørende andre landes holdning Rådet (der - f.s.v.a. beslutninger, som vedrører pålæg -  har deltagelse af eurolandene, på nær det berørte land) ventes at støtte en konklusion i en meddelelse fra Kommissionen, der finder, at Grækenlands budgetstrategi synes at være i overensstemmelse med pålæggets anbefalinger og at det aktuelt ikke er nødvendigt med yderligere skridt i proceduren for ufor- holdsmæssigt store underskud.

Side 11 Dagsordenspunkt 6: De finansielle perspektiver 2007-2013 Resume Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordne- de finansielle rammer for 2007-2013. På mødet den 12. april forventes det luxembourgske formandskab at præsentere et udkast til den såkaldte forhandlingsboks, som indeholder en skabelon for de elementer, som DER-konklusionerne i juni skal indeholde. Ecofin- ministrene får evt. lejlighed til kort at kommentere herpå. Baggrund KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final   Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter. De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988- 1992 og 1994-1999, og de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000- 2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlægningssik- kerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf. Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er ble- vet fulgt op af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en række forslag til retsakter ved- rørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre an- liggender, forskning & udvikling samt innovation er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i første halvår 2005. Sagen har været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der har hidtil været fokus på tekniske drøftelser og afklaring af indholdet af de omfat- tende forslag. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhand- lingerne i juni 2005. Det luxembourgske formandskab har tilkendegivet, at man vil gøre et seriøst forsøg på at leve op til arbejdsplanen, men der udestår meget vanskelige forhandlinger. Som udgangspunkt for start på egentlige forhandlinger har formandskabet den 8. marts fremlagt en såkaldt forhandlingsboks, som er en skabelon for de ele- menter, som DER-konklusionerne i juni skal indeholde. Denne skabelon vil formandskabet så løbende udfylde på eget ansvar efterhånden som drøftelser- ne forud for DER i juni skrider frem.  

Side 12 Forhandlingsboksen vil blive præsenteret for Ecofin-ministrene, der evt. kort får lejlighed til at kommentere herpå. Formandskabet havde en tilsvarende præsentation for GAERC den 16. marts. Hjemmelsgrundlag Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale vedrører EU’s budgetrammer for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens art. 269. Nærhedsprincippet  Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedprincippet. Formål og indhold Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU base- ret på tre grundpiller: EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst. EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed. EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde. Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gen- nemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser¹ i perioden 2006-2013 i størrelsesor- denen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være vok- sende for både forpligtelser og betalinger. Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)   Mia. euro 2004-priser Faktiske udgifter i 2003 91 mia. euro / 0,98 % af BNI 2006 2007 2013 Årlig realvækst i BNI = 2,3%   Mia. % af BNI Mia. % af BNI Mia. % af BNI Loft for EU’s budget. Forplig- telser¹ 121 1,13 134 1,23 158 1,27 Loft for EU’s budget. Betalin- ger¹ 115 1,07 125 1,15 143 1,15 ¹Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.

Side 13 1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sammenlignelig- hed. F.eks. indgår Den Europæiske Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle perspektiver, i 2006- tallene. Den Europæiske Udviklingsfond foreslås indbudgetteret fra 2008. For sammenlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.   Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan opkræve i finansie- ring (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.   Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod fo- reslås at stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. no- vember 2004.   På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås er- stattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabat- terne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli. Udtalelser De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem Eu- ropa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Der foreligger således ikke udta- lelse fra Europa-Parlamentet. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sam- men med reglerne for EU’s finansiering rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.

Side 14 Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil- jøet eller beskyttelsesniveauet De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grundlag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de sam- lede konsekvenser. Mere konkrete skøn må afvente større klarhed over for- handlingernes mulige udfald.   Høring De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier. Kommissionens generelle meddelelse af 10. fe- bruar 2004 har været i ekstern høring med følgende svar:   Landbrugsrådet finder overordnet set det fremlagte forslag fornuftigt set i ly- set af de udfordringer og opgaver det udvidede EU står overfor. For landbru- get skal reformen af den fælles landbrugspolitik understøttes og den aftalte ramme under det danske formandskab i 2002 skal respekteres. Det anføres, at aftalen om 1 pct. årlig nominel stigning for den fælles landbrugspolitik betyder reelt fald i udgifterne til den traditionelle markedspolitik, dels fordi stignings- taksten overgås af inflationen og dels fordi der sker et fradrag i den direkte landbrugsstøtte via modulation (overførsel til landdistriktspolitikken), og endelig skal budgetrammen også kunne rumme kommende reformer. Angåen- de landdistriktspolitikken ser man positivt på, at indsatsen samles i en fælles fond under forudsætning af bevarelse af aktiviteterne som i dag (jf. Rfo 1257/99). LO bemærker, at opfølgningen på Lissabon målsætningerne har vist, at mange lande ligger langt bag målsætningerne, og hvis målsætningen om, at have den stærkeste vidensøkonomi i 2010 skal opfyldes, er der behov for en kraftig ind- sats inden for investeringer, arbejdsmarked, forskning og udvikling. Der er behov for en samordnet økonomisk indsats for at skabe flere job i EU; her tænkes specielt på udbygning af infrastrukturen i de Central- og Østeuropæi- ske lande samt øget erhvervsfrekvens via større indsats på ligestillingsområdet. Strukturfondsmidlerne skal i større omfang allokeres til de nye medlemslande og der skal samtidig ske en reduktion af tildelingen til de øvrige medlemslande, herunder de sydeuropæiske. Det er vigtigt at fastholde fokus på kompetence- udvikling som en målsætning, da udviklingen af arbejdskraftens menneskelige ressourcer er afgørende for den industrielle udvikling i de nye medlemslande og dermed også for at undgå at billig arbejdskraft vil være disse landenes ene- ste konkurrenceparameter. DA finder det positivt, at Kommissionen har taget udgangspunkt i Lissabon- målsætningen som er central for den danske og europæiske konkurrenceevne. Midlerne til den Europæiske Socialfund under strukturfondene skal i højere grad bevilges i henhold til Lissabon-strategien og henstillingerne i den Euro- pæiske beskæftigelsesstrategi. Udgifterne til fonden bør dæmpes samtidig med at hovedparten af midlerne anvendes i de nye medlemslande under hensynta-

Side 15 gen til absorptionsevnen. Fokus bør være beskæftigelse og uddannelse. Endvi- dere understreges behovet for social dialog. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering for- ud for rådsmødet for almindelige anliggender den 16. marts 2005 og for råds- mødet for økonomi- og finansministre den 17. februar 2005. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en drøftelse og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU- samarbejdet, samtidig med at stram budgetdisciplin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.   Fra dansk side støttes formandskabets ambitiøse plan om at indgå en ramme- aftale på Det Europæiske Råds møde i juni 2005. Arbejdsmetoden med ud- gangspunkt i en såkaldt forhandlingsboks tages til efterretning. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil i den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande (Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret at de ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser). Der formodes at være generel accept af formandskabets arbejdsmetode.  

Side 16 Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget¹ Mio. euro, 2004-priser 2006 Andel   / BNI 2006² 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2013 andel / BNI Vækst 2006- 2013 1. Bæredygtig vækst 0,44% 46.621 58.735 61.875 64.895 67.350 69.795 72.865 75.950 0,60% 63% - 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse 0,08% 8.791 12.105 14.390 16.680 18.965 21.250 23.540 25.825 0,21% 194% - Uddannelse 0,01% 650 1.149 1.281 1.465 1.650 1.894 2.138 2.390 0,02% 268% - Forskning 0,05% 5.256 6.325 7.525 8.750 9.950 11.175 12.375 13.600 0,11% 159% - Transeuropæiske net 0,01% 1.175 1.675 2.200 2.725 3.250 3.775 4.275 4.800 0,04% 309% - Vækstfonden - - 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 0,01% - - Andet, inkl. Administration 0,02% 1.711 1.956 2.384 2.740 3.115 3.406 3.752 4.035 0,03% 136% - 1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse 0,35% 37.830 46.630 47.485 48.215 48.385 48.545 49.325 50.125 0,40% 33% - Støtte til mindre udviklede regioner (mål 1) 0,27% 28.608 34.723 36.039 37.249 37.947 38.657 39.355 40.074 0,32% 40% - Regional udvikling (mål 2) 0,07% 6.989 9.818 9.241 8.641 8.027 7.396 7.391 7.385 0,06% 6% - Støtte til europæisk territorialt samarbejde (mål 3) 0,02% 1.975 1.791 1.888 1.989 2.050 2.111 2.177 2.245 0,02% 14% - Andet, inkl. administration 0,00% 259 295 314 335 357 376 399 419 0,00% 62% 2. Forvaltning af naturressour- cer 0,52% 56.015 57.180 57.900 58.115 57.980 57.850 57.825 57.805 0,46% 3% - Fælles landbrugspol. (søjle I) 0,41% 43.735 43.500 43.673 43.354 43.034 42.714 42.506 42.293 0,34% -3% - Landdistriktsudvikling 0,10% 10.544 11.759 12.235 12.700 12.825 12.952 13.077 13.205 0,10% 25% - Fiskeri 0,01% 909 1.025 1.050 1.075 1.100 1.100 1.125 1.125 0,01% 24% - Miljø   0,00% 228 237 254 271 284 297 311 325 0,00% 43% - Andet, inklusiv adm. 0,01% 599 659 688 715 737 787 806 857 0,01% 43% 3. Borgerskab, frihed, sikker- hed og retfærdighed 0,02% 2.342 2.570 2.935 3.235 3.530 3.835 4.145 4.455 0,04% 90% - Frihed, sikkerhed og retfærdig- hed 0,00% 479 701 961 1.221 1.481 1.741 2.001 2.261 0,02% 372% - Borgerskab, sundhed, forbruger- beskyt., kultur, adm. mv. 0,01% 901 927 1.050 1.108 1.161 1.223 1.291 1.357 0,01% 51% - Europæiske Solidaritetsfond 0,01% 961 942 924 906 888 871 853 837 0,01% -13% 4. EU som global partner³ 0,11% 11.232 11.280 12.115 12.885 13.720 14.495 15.115 15.740 0,12% 40% - EU og dets naboer 0,04% 4.010 2.750 3.020 3.336 3.678 4.101 4.425 4.748 0,04% 18% - EU som udviklingspartner (inkl. EUF) 0,04% 4.244 5.096 5.708 5.975 6.279 6.428 6.531 6.645 0,05% 57% - EU som en global aktør 0,01% 984 1.260 1.300 1.376 1.516 1.594 1.667 1.728 0,01% 76% - Lånegarantier og nødreserver 0,00% 442 442 442 442 442 442 442 442 0,00% 0% - Andet, inkl. Administration 0,01% 1.552 1.732 1.645 1.756 1.805 1.930 2.050 2.177 0,02% 40% 5. Administration⁴ 0,03% 3.436 3.675 3.815 3.950 4.090 4.225 4.365 4.500 0,04% 31% Kompensationer 1.041 120 60 60 Forpligtelser i alt 1,13%⁵ 120.688 133.560 138.700 143.140 146.670 150.200 154.315 158.450 1,26% 31,3% Betalinger i alt 1,07% 114.740 124.600 136.500 127.700 126.000 132.400 138.400 143.100 1,14% 24,7% Betalinger (andel af BNI)⁶ 1,07% 1,13% 1,21% 1,11% 1,07% 1,10% 1,12% 1,14% 6,5% 1.    Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret forde- ling efter fremlæggelse af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn. 2.     Loftet for maksimale forpligtelser i 2006. 3.    Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007. 4.    Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier. 5.    Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden. 6.    De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.

Side 17 Dagsordenspunkt 8:   Konjunkturstatistik (a-punkt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forord- ning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik, jf. KOM (2003) 823 endelig, 2003/0325 (COD) Resumé Kommissionen  fremsatte  den  13.  april  2004  forslag  til  ovennævnte  for- ordning. Formålet med forslaget er at etablere et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse  af  harmoniserede  statistikker  til  brug  for  EU’s  monetære politik.  Med  gennemførelse  af  ændringerne  til  forordningen  vil  Den  Eu- ropæiske  Centralbank  råde  over  et  bedre  datagrundlag  til  brug  for  den monetære  politik,  og  samtidig  forbedres  den  danske  og  europæiske  kon- junkturstatistik. Forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer . Baggrund og indhold Kommissionen  fremsatte  den  13.  april  2004  forslag  til  ovennævnte  for- ordning. Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen i hen- hold til traktatens artikel 251. Formålet med  ændringsforslaget er at etablere  et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse  af  harmoniserede  statistikker  til  brug  for  EU’s  monetære politik. Ændringerne i forordningen om konjunkturstatistik vil i stort om- fang  opfylde  Den  Europæiske  Centralbanks  behov  for  bedre  statistiske data til gennemførelse af den monetære politik. Disse behov er beskrevet i ØMU-handlingsplanen  fra  2000  samt  i  de  årlige  fremskridtsrapporter  i tilknytning  hertil.  Når  forbedringerne  er  blevet  gennemført,  vil  Den  Eu- ropæiske  Centralbank  råde  over  et  bedre  datagrundlag  til  brug  for  den monetære  politik,  og  der  etableres  samtidig  en  forbedring  af  den  danske og europæiske konjunkturstatistik. Den  oprindelige  Rådsforordning  fra  1998  består  af  en  række  generelle artikler og 4 erhvervsspecifikke bilag (industri; byggeri og anlægsvirksom- hed; detailhandel og andre tjenesteydelser). Forslaget  vedrører  ændringer  til  den  gældende  forordning,  som  berører alle de 4 erhvervsområder dækket af bilagene til forordningen. Væsentlige ændringer vil være:

Side 18 Opstramning  af  tidsfrister  (hurtigere  offentliggørelse).  Dan- mark opfylder allerede de fleste af tidsfristerne i forslaget. Månedlig   produktion   for   byggeri   og   anlægsvirksomhed.  Danmark  leverer  allerede  kvartalsdata  baseret  på  registeroplysnin- ger. En ny metode skal udvikles, så det bliver muligt at levere må- nedlige data. Yderligere  opdeling  af  eksportvariable  efter  euroområde  og ikke-euroområde.  Ændringen  gælder  kun  for  medlemslande,  der har indført euroen. Produktionspriser  for  andre  tjenesteydelser  (kvartalsvis).  Ny spørgeskemabaseret statistik skal etableres. Kommissionen forventer, at de  nye forpligtelser træder i  kraft i  statistik- ken fra henholdsvis 2005 og 2006 afhængig af statistikområdet. I forslaget er  der  med  hensyn  til  levering  af  de  pågældende  statistikker  indbygget overgangsordninger på 1, 2 eller 3 år efter ikrafttrædelsesdatoen. Det forventes, at forordningsforslaget kan vedtages som et a-punkt på et kommende rådsmøde. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet  fremsatte  den  30.  november  2004  19  ændringsforslag,  som rådsarbejdsgruppen  har  indarbejdet  i  den  fælles  holdning.  Europa-Parlamentet godkendte forslaget ved førstebehandling den 22. februar 2005.   Nærhedsprincippet  Kommissionens   ændringsforslag   refererer   til   Rådets   forordning   (EF) 1165/98  om  konjunkturstatistik,  som  begrundes  i,  at  udarbejdelsen  af fælles statistiske normer, der gør det muligt at opstille harmoniserede sta- tistikker, bedst sker på fællesskabsplan. Forordningen dækker udelukken- de de områder, der er nødvendige for at nå målet. Det  er  regeringens  vurdering,  at  Kommissionens  forslag  er  i  overens- stemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret  Den gældende danske lovgivning på området er Lov om Danmarks Stati- stik, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse af 22. juni 2000. Høring Forslaget har været til høring hos følgende interessenter: Landsorganisati- onen i Danmark, Færdselsstyrelsen, Håndværksrådet, Dansk Industri, Ar- bejderbevægelsens Erhvervsråd, HTS Arbejdsgiverforeningen, Dansk Handel & Service, Dansk Byggeri, Dansk Transport og Logistik, og Dan-

Side 19 marks Nationalbank. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Handel & Service og Landsorganisationen i Danmark. Dansk Handel & Service har meddelt følgende: Generelle bemærkninger: ”Da Danmarks Statistik i forvejen råder over langt størstedelen af de nye data og opfylder de kortere tidsfrister, som der stilles krav om i forslaget, har Dansk Handel & Service ingen generelle kommentarer til forslaget.” Specifikke bemærkninger: ”Med  hensyn  til  kravet  om  produktionspriser  for  andre  tjenesteydelser fremgår det, at det endnu er usikkert, hvordan indsamlingen af disse skal håndteres i praksis. Dansk Handel & Service har i lang tid efterlyst bedre statistik om serviceerhvervene, og denne nye måling af outputpriserne er derfor  positiv.  Men  samtidig  er  det  naturligvis  essentielt,  at  respondent- byrden minimeres. I den forbindelse forventer Dansk Handel & Service at blive  hørt,  når  den  konkrete  spørgeskemabaserede  statistik  skal  udfor- mes.” Landsorganisationen i Danmark har meddelt følgende: ”Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag vedr. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik.” Dansk holdning Det  foreliggende  forslag  indebærer  efter  dansk  vurdering  i  sin  helhed  en forbedring  af  den  danske  og  den  europæiske  konjunkturstatistik.  Fra  et dansk synspunkt gælder dette særligt prisstatistikker, henholdsvis eksport- priser i industrien og produktionspriser for andre tjenesteydelser.   Hurtig  offentliggørelse  af konjunkturstatistikker er en meget vigtig kvali- tetsparameter, og forslagets  opstramning af tidsfristerne giver generelt et kvalitetsløft.   Andre landes holdninger Forslaget støttes af et flertal blandt medlemslandene. Enkelte medlems- lande har fremsat undersøgelsesforbehold, som forventes løst ved bilate- rale konsultationer. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  Forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer. Danmarks Statistik skal indarbejde de ændringer, som forslaget indebærer, i den løbende produktion af konjunkturstatistikker. For de to forslag ved-

Side 20 rørende henholdsvis eksportpriser i industrien og produktionspriser for andre tjenesteydelser skal der indsamles yderligere data. Samlet set indebærer forslaget en forøgelse af Danmarks Statistiks årlige udgifter på 2,3 mio. kr. fra 2005, som afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme. Samfundsøkonomiske konsekvenser Indberetningsbyrden  skønnes  at  blive  forøget  med  mellem  250.000  og 500.000 kr. pr. år ved gennemførelse af den reviderede konjunkturforord- ning. Forslaget skønnes ikke at have yderligere samfundsøkonomiske kon- sekvenser. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  Folketingets Europa udvalg har modtaget grundnotat dateret 11. maj 2004