Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 5 eksemplarer en skriftlig redegørelse for de punk- ter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. april 2005, som er relevante for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Side 2 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 12. april 2005 1.    De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) 2005 Henstilling fra Kommissionen 2.    Stabilitets- og Vækstpagten: a)  Vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Grækenland b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Græken- land c)  (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: EU- landenes notifikationer vedrørende offentlige budgetsaldi og of- fentlig gæld. 3.    Bedre regulering Udveksling af synspunkter 4.    Skat: a)  Rentebeskatningsdirektivet –  status b) Kommissionens alkoholrapport   Udveksling af synspunkter 5.    Finansiering af udviklingsbistand – valgmuligheder   6.    De finansielle perspektiver 2007-2013 7.    Direktiv om genforsikring (a-punkt) 8.    Konjunkturstatistik (a-punkt)

Side 3 Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde: 1.    De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) 2005 2.    Stabilitets- og Vækstpagten: a)  Vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Grækenland (Notat herom følger snarest muligt)   b)   Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Græken- land (Notat herom følger snarest muligt) c)  (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: EU- landenes notifikationer vedrørende offentlige budgetsaldi og of- fentlig gæld.

Side 4 Dagsordenspunkt 1: De overordnede økonomisk-politiske ret- ningslinier (BEPG) 2005 Resumé: Kommissionen  forventes  den  12.  april  at  vedtage  udkast  til  pakke  med  de integrerede  retningslinier  (overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier  (BEPG)  og beskæftigelsesretningslinier  (EG))  for  2005-2008.  Pakken  vil  herefter  blive  præsen- teret for ECOFIN. Baggrund Som  led  i  midtvejsevalueringen  af  Lissabon-strategien,  der  blev  gennem- ført  på  forårstopmødet  i  marts,  blev  det  bl.a.  besluttet,  at  reorganisere hele  strategien  efter  en  tre-årig  cyklus,  inklusive  den  samlede  pakke  af retningslinier  bestående  af  BEPG’erne  og  EG’erne.  Den  første  periode  i den nye cyklus er 2005-2008. BEPG’erne er det primære policy-definerede redskab i forhold til koordineringen af den økonomiske politik i EU, hvil- ket er en medvirkende årsag til, at BEPG’erne skal nyformuleres på bag- grund af midtvejevalueringen af Lissabon-strategien.   Indhold Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge forslag til en integreret pakke af retningslinier bestående af BEPG’erne og EG’erne. Selve de en- kelte sæt af retningslinier vil have karakter af selvstændige dokumenter, der kan vedtages i henhold til de foreskrevne procedurer i traktatens arti- kel 99 og 128.   BEPG’erne er - som også anført i konklusionerne fra forårstopmødet – det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker. De bør fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker. BEPG’erne skal endvidere sikre den generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner. Det forventes, at antallet af retningslinier vil blive reduceret noget fra de nuværende 23 generelle retningslinier og 5 retningslinier for det samlede euroområde til omkring 15. De nye retningslinier forventes at fokusere på følgende emner: 1.   Makroøkonomiske politikker med henblik på at sikre økonomisk stabilitet, øge beskæftigelsen og forbedre vækstpotentialet. Herunder må det forven- tes, at Kommissionen vil komme med forslag til retningslinier på følgende områder:

Side 5 Behovet for at sikre budgetpositioner, der er tæt på balance eller i over- skud i overensstemmelse med den aftalte reform af stabilitets- og vækst- pagtens bestemmelser. Sikre  makroøkonomisk  stabilitet  bl.a.  ved  reduktion  af  den  offentlige gæld og forberede økonomierne på befolkningens aldring. Sikre en effektiv fordeling af ressourcer med henblik på at styrke væk- sten. Sikre sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker og strukturpo- litikken ved at øge økonomiens fleksibilitet. At understøtte en udvikling i arbejdskraftomkostninger der er i overens- stemmelse med prisstabilitet og produktivitetsudviklingen. 2.   Strukturpolitiske  initiativer  til  at  forbedre  det  europæiske  vækstpotentiale. Herunder  må  det  forventes,  at  Kommissionen  vil  komme  med  forslag  til retningslinier vedrørende følgende emner: Uddybning af det indre marked, herunder det indre marked for service- ydelser. Sikring af åbne markeder med stor konkurrence. Sikring af sunde rammebetingelser, herunder ved begrænsning af admi- nistrative omkostninger. Understøtte iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Udvide og forbedre den europæiske infrastruktur. Forøge og effektivisere investeringerne i forskning og udvikling. Understøtte innovation. Understøtte bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Sikring af en stærk europæisk industriel base. I tilknytning til BEPG’erne vil den samlede integrerede pakke af retningslinier også indeholde forslag til nye retningslinier for beskæftigelsespolitikken. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser  Kommissionens  pakke  til  integrerede  retningslinier  har  i  sig  selv  ingen statsfinansielle  eller  lovgivningsmæssige  konsekvenser.  Gennemførelse  af retningslinierne  forventes  at  have  positive  samfundsøkonomiske  konse- kvenser. Nærhedsprincippet  Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om formandskabets udkast til  Key  Issues  Paper  og  Kommissionens  rapport  om  Lissabon-strategien

Side 6 forud for ECOFIN den 17. februar og den 8. marts. Derudover er udval- get blevet orienteret om overvejelserne om midtvejsevalueringen af Lissa- bon-strategien forud for en række andre rådsmøder. Udvalget er ikke tidligere blevet orienteret om Kommissionens udkast til integreret pakke af retningslinier. Holdning Vedrørende dansk holdning Regeringen  er  tilfreds  med  resultatet  af  forårstopmødet,  der  på  mange måder afspejlede danske ønsker og holdninger til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Kommissionens  forslag  til  integreret  pakke  af  retningslinier  kendes  ikke, men regeringen vil lægge vægt på, at pakken respekterer formuleringerne i konklusionerne fra forårstopmødet. Vedrørende andre landes holdninger Øvrige landes holdninger til Kommissionens forslag til integreret pakke af retningslinier kendes ikke, da pakken først offentliggøres den 12. april.

Side 7 Dagsordenspunkt 2 a):    Stabilitets- og Vækstpagten: Vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Græken- land Notat herom følger snarest muligt. Dagsordenspunkt 2 b):   Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Grækenland Notat herom følger snarest muligt  

Side 8 Dagsordenspunkt 2 c):  Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: EU- landenes notifikationer vedrørende offentli- ge budgetsaldi og offentlig gæld Resumé:  Eurostats  halvårlige  notifikationer  er  et  led  i  kvalitetssikringen  af  det statistiske grundlag, hvorpå koordineringen af den økonomiske politik i EU baseres. ECOFIN ventes at tage notifikationen fra marts 2005 til efterretning. Baggrund EU-landene skal den 1. marts og 1. september hvert år – som led i gennem- førelsen af Traktatens bestemmelser vedrørende uforholdsmæssigt store underskud – indberette tal for de offentlige finanser til Kommissionen og Eurostat¹, herunder særligt tal for offentlig budgetsaldo og offentlig brutto- gæld. Eurostat offentliggjorde den 18. marts de opgørelser af saldo og gæld i perioden 2001-2004, der er indberettet af landene, jf. tabel 1. Indhold Det gennemsnitlige budgetunderskud i 2004 er opgjort til 2,7 pct. af BNP i euroområdet og 2,6 pct. af BNP i EU25, mens den gennemsnitlige of- fentlige gæld er opgjort til 71,3 pct. af BNP i euroområdet og 63,8 pct. af BNP i EU25. De offentliggjorte tal for de offentlige finanser er generelt tæt på de tal, der blev opgjort i forbindelse med offentliggørelse af Kommissionens seneste økonomiske prognose den 23. september 2004. Eurostat har end- nu ikke endeligt valideret de indberettede tal, som kan blive revideret i forbindelse med septembernotifikationen 2005. Eurostat har igangværende drøftelser med de nationale statistikkontorer i Grækenland og Italien, hvorfor Eurostat specifikt ikke kan validere deres data for indeværende. Endvidere er der udeståender i forhold til Portugal, Letland og Litauen. For disse tre lande kan Eurostat validere data, men data kan blive revideret, når der opnås afklaring af udeståenderne. I Grækenlands tilfælde centrerer drøftelsen sig især om en nyligt opdaget uoverensstemmelse i opgørelsen af betalingsstrømme mellem Græken- lands og EU’s budgetter. Derudover er der i den aktuelle notifikation gennemført revision i tallene for Grækenlands budgetunderskud, så det er forøget med hhv. 0,4 og 0,6 pct.-enheder i 2002 og 2003, i forhold til tal- lene i notifikationen fra september 2004. Desuden er opgørelsen af hospi- talers udgiftsrestancer og udgifterne forbundet med de Olympiske Lege endnu ikke endelig. Begge dele kan føre til et større budgetunderskud for 2004 end det nuværende på 6,1 pct. af BNP. ¹Jf. Rådets forordning 3605/93, som ændret ved Rådets forordning 475/2000 og Kommis- sionens forordning 351/2002.  

Side 9 For Italien er der udeståender med hensyn til, hvordan man opgør beta- linger til regeringen fra finansielle institutioner, som agerer som skatteop- krævere på regeringens vegne, den sektorale klassificering af regeringseje- de foretagender, behandlingen af kapitaliseringer, registreringen af trans- aktioner med EU-budgettet, uoverensstemmelser mellem data opgjort hhv. efter hvornår aktiviteter har fundet sted og kontant basis samt stati- stiske uoverensstemmelser i de offentlige regnskaber. Afklaringen af disse udeståender kan medføre, at budgetunderskuddet for 2004 på 3,0 pct. af BNP forøges. Tabel 1. EU-landenes opgørelser af budgetsaldi og gæld, offentlig- gjort af Eurostat Pct. af BNP Offentlig budgetsaldo Offentlig gæld 2001 2002 2003 2004 2001 2002 2003 2004 Euroområdet -1,7 -2,4 -2,8 -2,7 69,6 69,5 70,8 71,3 EU15 -1,1 -2,2 -2,8 -2,6 63,3 62,7 64,3 64,7 EU25 -1,2 -2,3 -2,9 -2,6 62,2 61,7 63,3 63,8 Belgien 0,6 0,1 0,4 0,1 108,0 105,4 100,0 95,6 Tjekkiet -5,9 -6,8 -11,7 -3,0 27,2 30,7 38,3 37,4 Danmark 3,2 1,7 1,2 2,8 47,8 47,2 44,7 42,7 Tyskland -2,8 -3,7 -3,8 -3,7 59,4 60,9 64,2 66,0 Estland 0,3 1,4 3,1 1,8 4,4 5,3 5,3 4,9 Grækenland -3,6 -4,1 -5,2 -6,1 114,8 112,2 109,3 110,5 Spanien -0,5 -0,3 0,3 -0,3 57,8 55,0 51,4 48,9 Frankrig -1,5 -3,2 -4,2 -3,7 57,0 59,0 63,9 65,6 Irland 0,9 -0,4 0,2 1,3 35,8 32,6 32,0 29,9 Italien -3,0 -2,6 -2,9 -3,0 110,7 108,0 106,3 105,8 Cypern -2,3 -4,5 -6,3 -4,2 61,9 65,2 69,8 71,9 Letland -2,1 -2,7 -1,5 -0,8 14,9 14,1 14,4 14,4 Litauen -2,0 -1,5 -1,9 -2,5 22,9 22,4 21,4 19,7 Luxembourg 6,2 2,3 0,5 -1,1 7,2 7,5 7,1 7,5 Ungarn -3,7 -8,5 -6,2 -4,5 52,2 55,5 56,9 57,6 Malta -6,4 -5,9 -10,5 -5,2 62,4 62,7 71,8 75,0 Holland -0,1 -1,9 -3,2 -2,5 52,9 52,6 54,3 55,7 Østrig 0,3 -0,2 -1,1 -1,3 67,1 66,7 65,4 65,2 Polen -3,9 -3,6 -4,5 -4,8 36,7 41,2 45,4 43,6 Portugal -4,4 -2,7 -2,9 -2,9 55,9 58,5 60,1 61,9 Slovenien -2,8 -2,4 -2,0 -1,9 28,1 29,5 29,4 29,4 Slovakiet -6,0 -5,7 -3,7 -3,3 48,7 43,3 42,6 43,6 Finland 5,2 4,3 2,5 2,1 43,8 42,5 45,3 45,1 Sverige 2,5 -0,3 0,2 1,4 54,3 52,4 52,0 51,2 UK 0,7 -1,7 -3,4 -3,2 38,8 38,3 39,7 41,6

Side 10 Efter  Eurostat  den  2.  marts  2004  traf  beslutning  om  klassificeringen  af  offentlige fondsbaserede  pensionsordninger,  har  Eurostat  åbnet  for  en  overgangsordning,  som betyder, at midlerne i offentlige fondsbaserede pensionsordninger til og med 2006 fort- sat klassificeres i den offentlige sektor i Polen, Sverige, Ungarn og Danmark. For Dan- mark vedrører den berørte ordning ATP, med et overskud på ca. 1 pct. af BNP. Udeståender på Portugal vedrører konsistensen i data opgjort hhv. efter hvornår aktiviteter har fundet sted og kontant basis i perioden 2001-2004. I forhold til Letland foregår der en diskussion om opgørelsen af betalin- ger til EU-budgettet. Endelig har Eurostat en drøftelse med Litauen om opgørelsen af erstatninger af konfiskerede ejendom og kompensation for tab forbundet med overgangen fra Rubler som betalingsmiddel til Litas. Både for Letland og Litauen kan udfaldet af diskussionerne medføre en reduktion af budgetunderskuddet i 2004, og for Litauens vedkommende også for tidligere år. Eurostat tilsigter at få afgjort de respektive udeståender med Grækenland, Italien, Portugal, Letland og Litauen hurtigst muligt. På ECOFIN den 12. april ventes Kommissionen at orientere om medlemslandenes indberette- de tal for de offentlige finanser. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Dagsordenspunktet  har  ikke  statsfinansielle  og  lovgivningsmæssige  kon- sekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været drøftet i Rådet og således ikke forelagt Fol- ketingets Europaudvalg. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra dansk side lægger man stor vægt på, at koordineringen af den økono- miske politik i EU baseres på det bedst mulige grundlag, herunder at stati- stiske  data,  som  anvendes  i  koordineringen  af  den  økonomiske  politik kvalitetssikres. Eurostats offentliggørelse af halvårlige notifikationer, er et led i denne kvalitetssikring. På den baggrund vil man fra dansk  side tage Eurostats notifikation til efterretning. Vedrørende andre landes holdning Det forventes, at Rådet tager Eurostats notifikation til efterretning.