PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling), Trafikudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0475 Bilag 1, PØU Alm.del Bilag 14, TRU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

8. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets

grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95/EF om generelle regler

for Fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net, KOM(475)2004 af 14.

juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. marts 2005

F7 RIL

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2236/95/EF om generelle regler for Fæl-

lesskabets støtte inden for transeuropæiske net – KOM(475)2004 af 14.

juli 2004.

Resumé: Kommissionen ønsker med sit forslag at give transportprojekter mulighed for at

opnå højere finansiel støtte, end det er tilfældet i dag. Særligt transnationale transportpro-

jekter skal have mulighed for at opnå op til 50 pct. i støtte. Danmark har tidligere støttet,

at projekter, som også kommer andre lande til gode, end de der forestår investeringerne,

skal have mulighed for at få op til 30 pct. i støtte. De seneste forhandlinger i efteråret

2003 gav anledning til, at Rådet og Europa Parlamentet i april 2004 besluttede, at det

kun skulle være muligt at få op til 20 pct. i støtte.

Baggrund

Formålet med etablering og udbygning af de transeuropæiske net er ifølge

Kommissionen at stimulere dynamikken på det indre marked, binde det eu-

ropæiske territorium bedre sammen og dermed øge EU’s konkurrenceevne

og vækstpotentiale. Herudover vil udbredelsen af nettet til de nye medlems-

stater bidrage til udvidelsens succes og skabe ny mulighed for mindskelse af

trafiktætheden på hovedtrafikårerne og fremme sammenhængen i det udvi-

dede EU.

I henhold til Traktatens (TEF) artikel 154-156 er Fællesskabet forpligtet til at

bidrage til etablering og udvikling af transeuropæiske net på transport-, tele-

kommunikations- og energiområdet. De transeuropæiske net på transport-

området tegner sig for hovedparten af budgettet og er beskrevet i de generel-

le retningslinier for udvikling af det transeuropæiske transportnet i beslutning

nr. 1692/96/EF samt i den ændrede beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april

2004.

Den nuværende finansielle forordning (EF) 2236/95 om generelle regler for

Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net er siden 1995

blevet ændret to gange. Første gang i 1999 ((EF) 1655/1999) og senest i 2004

((EF) 807/2004).

Den seneste ændring fra 2004 tog udgangspunkt i en rapport udarbejdet af

Højniveaugruppen for de transeuropæiske netværk fra 2003. Rapporten fore-

slog at forhøje støttesatserne fra de daværende maksimale 10 pct. til 30 pct.

for visse grænseoverskridende dele af projekterne. Det nye forslag vandt

tilslutning på ECOFIN i november 2003, dog således at den maksimale støt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tesats i april 2004 blev fastsat til at udgøre 20 pct. Denne sats gælder for føl-

gende typer af projekter:



Projekter, der vedrører systemer for satellitbaseret positionsbestem-

melser og navigation (Galileo).



Højt prioriterede projekter vedrørende energinet.



Grænseoverskridende strækninger i projekter af europæisk interesse

iværksat inden 2010. Projekterne skal have til formål at fjerne flaske-

halse og/eller anlægge manglende strækninger, de skal bidrage til det

indre markeds integration i det udvidede Fællesskab, fremme sikker-

heden, sikre sammenhængen mellem de nationale net og/eller bidrage

væsentligt til at forbedre balancen mellem transportformerne til fordel

for de mest miljøskånsomme. Satsen skal differentieres ud fra forde-

lene for andre lande, særligt nabomedlemslande.

Indhold

Kommissionens forslag af 14. juli 2004

indeholder en væsentlig forhøjelse af

budgettet for den kommende periode. Det foreslås, at den samlede ramme

bliver på 20,35 mia. euro, hvilket svarer til en forhøjelse i 2013 på godt 600

pct. i forhold til 2006-niveaet. Energidelen udgør ca. 2 pct. af det samlede

budget.

Den finansielle ramme vil i et vist omfang blive behandlet adskilt fra resten af

forslaget, idet den fastlægges som led i den samlede prioritering vedrørende

de finansielle perspektiver for 2007-2013. Den endelige ramme vil afhænge af

udfaldet af disse drøftelser.

Forslaget koncentrerer sig omkring to typer af projekter:



Prioritetsprojekterne, herunder Femern forbindelsen. En særlig

opmærksomhed vil være rettet mod de projekter, der bidrager til at

integrere det indre marked i en udvidet union, samt de projekter der

skaber en mere miljøvenlig balance mellem transportformerne, sær-

lig mht. langdistance fragttransport.



Andre transportprojekter af fælles interesse. Særlig projekter, som

bidrager til kvalitetsforbedringer og forbedrer sikkerheden for bru-

gerne samt projekter, der forbedrer sammenhængen mellem de na-

tionale netværk.

Der lægges således op til en større grad af selektivitet, som vil gøre det lettere

at koncentrere støtten på et reduceret antal projekter – især de projekter, der

medfører størst merværdi for Fællesskabet. Dvs. de projekter, der også gav-

ner andre lande end dem, der forestår investeringerne.

KOM(2004)475 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medens støtten til forstudier fastholdes på maksimalt 50 pct. af de samlede

omkostninger for både energi- og transportområdet, foreslås Fællesskabsstøt-

ten til selve transportanlægsarbejderne forhøjet på en række punkter:

Tabel 1. Støttesatser på transportområdet

Maksimum støttesatser

Ændringsforslag af 14.

Gældende forordning

juli 2004

10 pct.

30 pct.

50 pct. (hvis påbegyndt

20 pct.

inden 2010)

20 pct.

10 pct.

50 pct.

15 pct.

1.Prioritetsprojekter

- med grænseoverskridende dele

2a. Andre projekter, som inkluderer inter-

operabilitet og sikkerhed

2b. Andre projekter af fælles interesse

Støtten differentieres efter de fordele, der opnås af andre medlemslande end de

umiddelbart berørte. Jo flere lande, der positivt berøres af et givet projekt, des stør-

re vil støttesatsen være.

På energiområdet anser Kommissionen det ikke for nødvendigt at ændre ved

de nuværende støttesatser på maksimalt 20 pct. af investeringsomkostninger-

ne.

Det foreslås endvidere, at beslutninger skal træffes på baggrund af en ændret

komitologi-procedure. Frem for den nuværende forskriftskomité foreslås en

rådgivende komité, hvilket vil betyde, at Kommissionens indflydelse på for-

delingen og implementeringen af støtten styrkes, jf. (EF) 468/1999.

Med hensyn til de anvendte støtteformer bibeholdes de nuværende instru-

menter, så som rentegodtgørelser, lånegarantipræmier, risikovillig kapital til

investeringsfonde og i behørigt begrundede tilfælde direkte finansiel støtte.

Der foreslås dog et ekstra instrument, der har til hensigt at yde lånegarantier i

forbindelse med de risici, der vedrører perioden efter færdiggørelsen af pro-

jekterne, f.eks. vedr. indtægter fra brugerafgifter. Sigtet er blandt andet at

fremme privat deltagelse i projekterne. Kommissionen har bebudet en nær-

mere redegørelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Fællesskabet er ifølge Traktaten forpligtet til at yde støtte til etablering af

transeuropæiske netværk. Kommissionen vurderer på den baggrund, at gen-

nemførelse af disse net ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes på nationalt

plan, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt. Regeringen vurderer sam-

stemmende, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslagets konsekvenser

Statsfinansielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil medføre en budgetramme på 20,35 mia. euro over perioden

2007-2013. Dette svarer til 2,9 mia. euro årligt/21,6 mia. kr. Heraf bidrager

Danmark med ca. 2 pct., svarende til godt 400 mio. kr. årligt. I forhold til

2006-niveau vil forslaget betyde, at rammen øges med over 600 pct. Konse-

kvenserne for Danmarks bidrag til EU’s budget afhænger af forhandlingerne

om de finansielle perspektiver.

Samfundsøkonomiske og miljømæssige

Med det nye forslag lægges der op til en højere grad af fokusering på projek-

ter med fælleseuropæisk merværdi. Dvs. projekter, som også gavner andre

lande end de, der forestår investeringerne. Herved lægges der særlig vægt på

projekter, der medfører eksempelvis mindre forurening og/eller projekter,

der kan medføre tidsmæssige besparelser.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det foreliggende forslag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Høring

Forslaget er sendte til høring i ministerier og organisationer. Følgende orga-

nisationer havde bemærkninger til Kommissionens forslag:

FDM

FDM støtter Kommissionens ønske om at styrke det transeuropæiske net-

værk for transport, og er enig i at udbygning af netværk vil bidrage til effekti-

viteten i det indre marked og dermed til den økonomiske vækst i Europa.

Foreningen hilser det velkommen, at Kommissionen lægger op til, at EU kan

bidrage med op til 50 pct. af omkostningerne til de vigtigste og grænseover-

skridende dele af netværket.

FDM finder Kommissionens ønske om, ud fra miljømæssige hensyn, særligt

at satse på togtransport for udokumenteret og direkte fejlagtigt. Togtransport

vil i mange tilfælde være mere forurenende end vejtransport. Da togtransport

udgør en ubetydelig del af det samlede person- og godstransportarbejde, vil

selv meget store investeringer kun flytte beskedne dele af det samlede trans-

portarbejde.

FDM skal derfor opfordre til, at Kommissionen i højere grad retter fokus og

midler mod at udbygge og effektivisere det transeuropæiske vejnet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Aerådet)

Tal fra EU-Kommissionen viser, at EU-landenes investeringer i transportinfra-

struktur generelt er faldet fra omkring 1,5 pct. af BNP i 1980'erne til nu knap 1 pct.

Specielt gælder, at fra listen over højt prioriterede transeuropæiske transportprojek-

ter er der kun forholdsvis få projekter, deriblandt Øresundsforbindelsen, der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blevet gennemført. En række af disse projekter, herunder grænseoverskridende

projekter, der involverer flere EU-lande, venter på at blive igangsat og/eller færdig-

gjort.

Det er AErådets vurdering, at en gennemførelse af disse projekter vil kunne bidrage

til den økonomiske vækst og øget beskæftigelse.

På den baggrund kan AErådet støtte Kommissionens forslag til ændring af

den finansielle forordning for TEN, der tilsigter at gøre det lettere at realisere

disse projekter. En betingelse for at opnå den høje støtteprocent er, at pro-

jektet igangsættes inden 2010. Dette må antages at virke stærkt fremmende

på beslutningsprocessen.

HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene)

HTS lægger afgørende vægt på en fortsat udbygning af den overordnede

transport-infrastruktur i EU, ligesom HTS finder det afgørende for realise-

ringen af de infrastrukturanlæg, der er grænseoverskridende, at der sker en

målrettet finansiering af sådanne anlæg fra EU-siden.

HTS støtter institutionerne i forslaget, herunder at EU-finansieringen øges,

og at de afsatte midler allokeres til relevante, store projekter. HTS finder det

afgørende, at dette fokus fastholdes også for det tilfælde, at der vil være færre

midler til rådighed.

Med de hidtidige retningslinier stod Femern-Bælt-forbindelsen til at opnå

oprindeligt 10 pct. og senere op til 20 pct. medfinansiering fra EU. Skulle

det med nærværende forslag blive muligt at nå op på 30-50 pct., vil enhver

kritik af det økonomiske grundlag for Femern-Bælt- projektet endegyldigt

kunne afvises, og der vil kunne åbne sig flere muligheder for offentlig-

privat-partnerskab som alternativ til en rent statsgaranteret model, hvilket

HTS kun kan støtte. Femern-Bælt-projektet er i øvrigt ikke kun en græn-

seoverskridende forbindelse mellem Danmark og Tyskland, men en for-

bindelse mellem Skandinavien og Kontinentet og bør klart kandidere til at

opnå en høj medfinansiering fra EU.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har overordnet en positiv holdning til, at der anvendes ressourcer

på at fremme den europæiske integration gennem realisering af de transeuro-

pæiske transportnet som defineret i retningslinjerne herfor

. Det indebærer

ikke mindst en EU-regulering, der sigter på at skabe et indre marked på om-

rådet.

Senest ændret i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF om ændring af be-

slutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske trans-

portnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder imidlertid, at Kommissionens forslag om at forhøje støttesatsen

for transnationale transportprojekter fra nuværende 20 pct. til 50 pct. er for vidtgå-

ende. Danmark var under de forrige forhandlinger parat til at acceptere forslaget

om 30 pct. som maksimal støttesats, hvis der kunne påvises en tilsvarende europæ-

isk merværdi. Denne holdning står regeringen fast ved. Regeringen mener, at det er

overordentlig vigtigt, at anvendelsesområdet for en sådan sats forbliver meget snæ-

vert, og at de konkrete støttesatser motiveres ud fra det enkelte projekts fælleseuro-

pæiske merværdi.

De overordnede finansielle rammer for forslaget skal ses i sammenhæng med for-

handlingerne om de finansielle perspektiver.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er tale om et relativt vidtgående forslag med støttesatser for visse transportpro-

jektdele på helt op til 50 pct. Rådet afviste i november 2003 et forslag fra Kommis-

sionen om satser på op til 30 pct. og vedtog i stedet en maksimal sats på 20 pct.

Forslaget har været drøftet på ét arbejdsgruppemøde. Her fremgik det, at en

del lande, herunder Italien, Frankrig, Spanien, Polen og Østrig, synes positive

overfor Kommissionens forslag, mens især Tyskland, Storbritannien, Finland

og Sverige er mere skeptiske.