Folketinget — OSCE's parlamentariske Forsamling Christiansborg, den 25. maj 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Forslag til ændring af OSCE PA Rules of Procedure fra det italienske medlem af forsamlingen, senator Giovanni Kessler Vedlagt omdeles forslag til ændring af OSCE PA Rules of Procedure fra det italienske medlem af forsamlingen, senator Giovanni Kessler. Forslaget vedrører en ændring af reglerne for valg og genvalg af generelsekretær for OSCE PA's Internationale Sekretariat. Det er en post, som amerikaneren Oliver Spencer har be- stridt siden 1995. Fra forsamlingens etablering i 1992 til Olivers udpegning til generalsekre- tær i 1995 fungerede han som direktør for sekretariatet. Kessler foreslår bl.a., at der i lighed med lignende internationale organisationer sættes en grænse for, hvor mange år en general- sekretær kan sidde på posten. Konkret foreslår Kessler maksimum 2 perioder af 5 år plus en eventuel forlængelse herudover på 2 år - altså maksimalt ialt 12 år. Kessler foreslår også, at reglerne for valg til alle poster i OSCE PA gøres mere entydige og gennemskuelige samt i overensstemmelse med hvad der i øvrigt glæder for OSCE. Kessler anmoder i det vedhæftede brev om underskrifter til støtte for forslaget. Det er OSCE PA Standing Committee (hvor kun den danske delegations- formand sidder), der skal tage stilling til forslaget, men Kessler anmoder om støtte fra alle medlemmer af delega- tionerne. De vedhæftede forslag vil også blive omdelt som bilag, men af hensyn til Kesslers anmod- ning om støtte til forslaget hurtigst muligt og senest inden udgangen af maj rundesendes forslaget også som e-mail. Eventuelle underskrifter kan sendes til Britt Thøgersen, som vil sørge for videreformidling til Kesslers kontor. Med venlig hilsen Jacob Stahl Otte, udvalgssekretær.