OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

OSCE's parlamentariske Forsamling 2004-05 (2. samling)
OSCE Alm.del Bilag 24
Offentligt

OSCE's

parlamentariske Forsamling

(2. samling)

OSCE alm. del - Bilag 24

Offentligt

Udenrigsministeriet

April 2005

Redegørelse til Folketinget om

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

Resume

Værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper står stærkt i OSCE-

acquis'et, men det afgørende i det konkrete arbejde er at omsætte disse værdier til handlinger. I

en række af SNG-landene er der på dette område stagnation eller tilbageskridt. Den fælles

optimisme synes derfor i stigende grad at være erstattet af en voksende øst-vest skillelinie om

forståelsen af de grundlæggende demokratiske værdier.

Reform af OSCE blevet det store tema. Rusland — støttet af flere SNG-lande — har det

forgangne år gennem målrettet kritik presset på for grundlæggende forandringer af OSCE.

Kritikken retter sig især mod OSCE's fokus på den menneskelige dimension og feltmis-

sionernes arbejde. Rusland ønsker en større vægtning af den politiske/militære og den

økonomiske/miljømæssige dimension. EU og USA står fast på, at arbejdet under den

menneskelige dimension på ingen måde må undermineres.

Særligt har OSCE's valgobservationer tiltrukket sig opmærksomhed i det forgangne år. Kritiske

OSCE rapporter om forløbet af valg i bl.a. Rusland, Belarus og andre SNG-lande samt ikke

mindst begivenhederne i Georgien, Ukraine og Kirgisistan har sat fornyet skub i Ruslands

hårde kritik af OSCE's valgobservationsvirksomhed.

På ministerrådsmødet i Sofia i december 2004 var fronterne trukket skarpt op. Pga. russisk

modvilje mod tekstforslag om konflikterne i Moldova og Georgien kunne der ikke vedtages en

fælles politisk erkla-ring. Mødet sluttede i stedet med en formandskabsudtalelse. Atmosfæren i

OSCE har været forsuret efter Sofia, og Rusland har længe blokeret for vedtagelse af OSCE's

2005-budget.

Trods disse problemer har 2004 budt på gode fremskridt. Der er vedtaget vigtige beslutninger

vedrørende bekæmpelse af terrorisme, menneskehandel samt intolerance, racisme og

antisemitisme. Der er også blevet vedtaget en ligestillingshandlingsplan, der sikrer, at

kønsaspektet inddrages alle relevante steder, ligesom planen inkorporerer principperne i FN's

sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinders rolle i sikring af fred og sikkerhed.

OSCE har styrket samarbejdet med partnerlandene i Asien og den sydlige Middelhavsregion og

har taget initiativ til at styrke samarbejdet med Europarådet.

OSCE's 17 feltmissioner på bl.a. Balkan, i Kaukasus og i Centralasien er en af organisationens

afgørende styrker. Her udfører omkring 3.500 medarbejdere et stort praktisk arbejde for

demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse samt ikke mindst forebyggelse af,

bilæggelse af og genopbygning efter konflikter.

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

1. Indledning

I år fylder CSCE/OSCE 30 år. Det vil blive markeret af de 55 medlemslande i august i

Helsinki, hvor det hele begyndte. Meget er sket siden da. Muren er faldet, og OSCE har op

gennem 1990'erne bidraget til demokratisering og stabilitet i en række nye stater. OSCE har

spillet en vigtig rolle som dialogforum og normdanner inden for de tre dimensioner på det

sikkerhedspolitiske/militære, det økonomiske/miljømæssige og det menneskeretlige område.

Værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper står stærkt i OSCE-

acquis'et, men det afgørende i det konkrete arbejde er at omsætte disse værdier til handlinger. I

en række af SNG-landene er der på dette område stagnation eller tilbageskridt. Den fælles

optimisme synes derfor i stigende grad at være erstattet af en voksende øst-vest skillelinie om

forståelsen af de grundlæggende demokratiske værdier.

2. Pres for reformer

OSCE har de senere år gjort en betydelig og løbende indsats for at tilpasse sig de nye

sikkerhedspolitiske realiteter i Europa. På ministermødet i Maastricht i 2003 blev en ny

sikkerhedsstrategi for organisationen vedtaget, og den optrappede indsats mod terrorisme,

menneskehandel og intolerance viser, at OSCE har gode svar på dagens nye trusler gennem

indsatser, der ikke kun er rettet "øst for Wien". Med henblik på at styrke OSCE's effektivitet

har bl.a. Danmark arbejdet for en række organisatoriske ændringer, men i dansk optik er der

ikke belæg for nogen fundamental ændring af organisationen, som den kendes i dag.

Alligevel er reform af OSCE blevet det store tema. Rusland — støttet af flere SNG-lande — har

det forgangne år gennem målrettet kritik vedvarende og systematisk presset på for

grundlæggende forandringer af OSCE. Kritikken retter sig især mod OSCE's fokus på den

menneskelige dimension og feltmissionernes arbejde, der ses som indblanding i interne

anliggender. Rusland og SNG-lande argumenterer for en ændret balance på to fronter:

geografisk og emnemæssigt. Geografisk finder man det primære fokus på landene "øst for

Wien" urimelig. Emnemæssigt ønsker man en større vægtning af den politiske/militære og den

økonomiske/miljømæssige dimension. Hermed skal reelt forstås en nedtoning af OSCE's

arbejde med staternes overholdelse af menneskerettigheder og indførelse af demokratiske

reformer. En særlig kritik går på ODIHR (OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og

Menneskerettigheder), der beskyldes for "dobbeltstandarder" ved valgobservationer, se

nedenfor.

Kritikken er mest markant blevet fremført i to erkla-ringer fra en større kreds af SNG-lande.

Moskva-erklæringen udsendt den 3. juli 2004 fremstår som en bred kritik af OSCE for at have

svigtet balancen fra Helsingfors-slutakten. Den retter en række stærke anklager mod organi-

sationen og indeholder bl.a. en problematisk henvisning til "princippet om ikke-indblanding i

andre landes interne anliggender". Astana-erklæringen fra 15. september 2004 bygger videre

herpå — om end i en mere forsonlig tone - og kommer med konkrete forslag til ændring af

dagsorden inden for OSCE, herunder gennem specifikke forslag om indsatser for fri

bevægelighed (visa) og frihandel.

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

En række praktisk/administrative forslag fremsat af det bulgarske OSCE-formandskab i løbet

af efteråret 2004 var ikke acceptable for bl.a. EU og forholdt sig heller ikke til SNG-kredsens

mest centrale kritikpunkter. EU understregede, at man gerne gik i dialog om tilpasning af

OSCE, men ikke på bekostning af arbejdet med menneskerettigheder og demokrati. Det blev

endvidere påpeget, at mange aktuelle, vigtige OSCE emner allerede var tværdimensionelle,

herunder terrorisme, grænseforvaltning, menneskehandel og racisme/intolerance, og at der

inden for de seneste år i OSCE var blevet vedtaget flere dokumenter, der imødekom russiske

synspunkter om forstærket indsats i den politiske/militære og den økonomiske/miljømæssige

dimension, herunder den nye økonomiske strategi. EU pegede derimod på organisatoriske

forhold, som med fordel vil kunne styrkes, herunder f.eks. sekretariatet, generalsekretærens

rolle og mere gennemsigtige udnævnelsesprocedurer.

Som et kompromis er reformdiskussionen nu placeret i en vismandsgruppe på 7 personer, der

skal komme med strategisk input til tilpasningsprocessen og tilføre den ny dynamik.

Vismandsgruppen har i februar 2005 indledt arbejdet, og gruppens anbefalinger skal foreligge i

slutningen af juni 2005. Anbefalingerne skal herefter drøftes på højniveau-møder mellem

deltagerstaterne, før de 55 udenrigsministre skal tage endelig stilling ved ministermødet i

Ljubljana i december 2005. Gruppen ledes af den tidligere norske udenrigsminister Knut

Vollebæk. De øvrige medlemmer er: Nikolai Afanasjevski (Rusland), Hans van den Broek

(Holland), Wilhelm H6ynck (Tyskland), Kuanysh Sultanov (Kazakstan), Richard S. Williamson

(USA) samt Miomir Zuzul (Kroatien). Listen tæller dermed flere tidligere udenrigsministre, en

tidligere OSCE-formand samt en tidligere generalsekretær for OSCE.

Det er uldart, om vismandsgruppen vil kunne nå til enighed om tiltag, der vil kunne stilne den

russiske utilfredshed, idet EU og USA står fast på, at arbejdet under den menneskelige

dimension på ingen måde må undermineres. Vismandsgruppearbejdet vil derfor nok kun på

kort sigt bringe relativ ro over reformdiskussionen. Samtidigt er det vigtigt at undgå, at

kritikken af OSCE kommer til at dominere OSCE's dagsorden i flere år fremover på

bekostning af andre og vigtigere politikområder.

3. Blandede resultater ved ministermødet i Sofia

Allerede før ministerrådsmødet i Sofia i december 2004 stod det klart, at fronterne var trukket

skarpt op. Sofia bød ikke på kvantespring, men dog alligevel gedigne resultater, herunder på

terrorismeområdet og i bekæmpelsen af intolerance, se særskilte afsnit nedenfor.

Pga. russisk modvilje mod tekstforslag om konflikterne i Moldova og Georgien samt omtale af

CFE-traktaten og de russiske tilbagetræknings-forpligtelser i Moldova og Georgien indgået på

Istanbul-topmødet i 1999 kunne der ikke vedtages en fælles politisk erklæring. Ministermødet

fandt sted lige op til omvalget i Ukraine. Russisk frustration over udviklingen og OSCE-

valgobservationens rolle heri betød, at Rusland blokerede for et ukrainsk forslag om en

Ukraine-erklæring, som blev kraftigt støttet af EU og USA. Mødet sluttede i stedet med en

formandskabsudtalelse.

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

Dermed blev Sofia en gentagelse af Maastricht-mødet året før, hvilket ikke var noget dårligt

udfald og langt at foretrække frem for en svag tekst. Ministerrådsmøderne er ofte endt uden

politisk erklæring, således også i København i 1997. Det er ikke noget særsyn heller i andre

organisationer. Det vigtige er den russiske argumentation herfor. I Sofia gjorde Rusland det

klart, at man ikke accepterede indtrængen i, hvad man betragter som sin geografiske

indflydelsessfære, og at man ikke accepterede at blive belært i spørgsmål under den

menneskelige dimension — menneskerettigheder, demokratiudvikling og institutionsopbygning.

Atmosfæren i OSCE har været forsuret efter Sofia. Rusland har blokeret for vedtagelse af

OSCE's budget for 2005 og nye fordelingsnøgler for deltagerstaternes bidrag til organisationen.

Organisationen har derfor siden årsskiftet fungeret på grundlag af udskrevne bidrag baseret på

2004-budgettet. Medio april lykkedes det dog USA at opnå russisk accept af princippet om

"roll-over" af 2004-budgettet og de gældende fordelingsnøgler, hvorfor der nu synes at være

gode muligheder for en snarlig formel vedtagelse af 2005-budgettet. Dermed er problemerne

dog ikke løst. OSCE-landene skal senest ved årsskiftet blive enige om nye fordelingsnøgler, og

det kan forventes, at sagen vil blive kædet sammen med de igangværende drøftelser om reform

af OSCE og opfølgningen på vismandsgruppens arbejde.

Rusland har endvidere veto'et en forlængelse af OSCE grænseovervågningsmission i Georgien

(BMO) trods et udtalt ønske herom fra Georgien. OSCE har siden 1999 haft en mission på den

georgiske side af den georgisk-russiske grænse for at kunne observere og rapportere om

bevægelser over den politisk sensitive grænse mellem Georgien og de russiske republikker

Ingusjetien, Tjetjenien og Dagestan. Ønsket om lukning begrundedes af Rusland med en

forbedring af situationen generelt ved grænsen og en forbedring af det praktiske samarbejde

mellem georgiske og russiske grænsevagter. Det nævnedes også, at BMO'en efter russisk

opfattelse havde været kendetegnet ved høje omkostninger, lav effektivitet samt en ikke-

tilfredsstillende rapportering. Med Rusland som mærkbar undtagelse var der blandt de 54

øvrige deltagerstater enighed om, at BMO'en havde fungeret godt i henhold til sit hovedformål:

at virke tillidsskabende og stabiliserende ikke alene for Georgien, men for hele regionen. Det er

efterfølgende ikke lykkedes at formå Rusland til at etablere et egentligt alternativ til BMO'en,

idet Rusland har gjort det klart, at man betragter dette spørgsmål og en række lignende som et

bilateralt anliggende og ikke ønsker multilaterale løsninger herpå, eller i hvert fald alene

multilaterale løsninger, som man har en afgørende indflydelse på. Rusland har dog accepteret, at

OSCE i 2005 gennemfører træningsaktiviteter for georgiske grænsevagter.

4. Fremskridt i gennemførelsen af den nye sikkerhedsstrategi

Trods ovenstående problemer har 2004 budt på gode fremskridt med gennemførelsen af

OSCE's nye sikkerhedsstrategi, der blev udarbejdet under dansk ledelse og vedtaget på

ministerrådsmødet i Maastricht i 2003. Det gælder ikke mindst OSCE's indsats mod terrorisme

— en styrkelse Danmark aktivt har støttet.

I lyset af Danmarks medlemskab af FN's sikkerhedsråd og formandskab for FN's komite for

terrorbekæmpelse (CTC) lægges fra dansk side særlig vægt på et styrket samarbejdet mellem

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

CTC og regionale organisationer som f.eks. OSCE. OSCE har den komparative fordel inden

for terrorismebekæmpelse, at organisationen i sit virke er i stand til at agere inden for alle

aspekter af terrorisme, lige fra politiske aspekter via konfliktresolution til de tekniske aspekter i

form af reduktion af risici. Herudover kan OSCE med sit indgående kendskab til lokale

situationer, ikke mindst på grund af tilstedeværelsen i feltmissionerne i bl.a. Centralasien,

Kaukasus og det vestlige Balkan, yde FN direkte assistance med evalueringen af staters

fremskridt med deres mekanismer til terrorismebekæmpelse.

OSCE's Action Against Terrorism Unit i Wien (ATU) arbejder tæt sammen med CTC og FN's

Office for Drugs and Crime (UNODC) på arbejdsniveau for at koordinere opgavefordelingen

og dermed undgå overlapning. ATU sørger sammen med feltmissionerne for at arrangere

workshops inden for terrorismebekæmpelse med inddragelse af eksperter på området på enten

nationalt eller regionalt niveau. Hertil kommer afholdelsen af workshops i Wien om udvalgte

emner.

På ministerrådsmødet i Sofia vedtog udenrigsministrene beslutninger om en indsats for

containersikkerhed, om bekæmpelse af terrororganisationers brug af Internettet samt om

rapportering af tabte/stjålne pas til Interpol. Med disse beslutninger etableres — eller skabes en

platform for at etablere — nogle standarder, som udstrækkes til alle 55 OSCE-lande.

5. Den politiske/militære dimension

Disse beslutninger suppleres af tiltag på det militære område. Arbejdet i Forum for

Sikkerhedssamarbejde (FSC) er mundet ud i tre initiativer, der alle har relevans for

terrorbekæmpelse: Der er vedtaget retningslinier vedr. begrænsninger i eksport af skulderbårne

jord-til-luft missiler (MANPADS), der udgør en betydelig trussel mod den civile luftfart,

retningslinier for anvendelse af slutbrugercertifikater i forbindelse med eksport af håndvåben

og lette våben samt retningslinier for kontrol med formidling af våbenoverførsler.

Endvidere er der vedtaget en beslutning om implementering af OSCE's dokument om lagre af

konventionel ammunition. Dette er et område, som Danmark lægger betydelig vægt på, og

Danmark har påtaget sig en ledende rolle i forbindelse med forberedelsen af et planlagt ammu-

nitionsdestruktionsprojekt i Kaliningrad Oblast i Rusland.

Arbejdet i den militære dimension vil fortsat fokusere på udmøntningen af sikkerhedsstrategien

og forberedelserne til afholdelsen af den årlige sikkerhedskonference i juni 2005. Der er et

udbredt ønske om at afholde et seminar om militære doktriner med militær deltagelse på

højeste niveau. Initiativet skal ses som en konsekvens af de meget store forandringer, der finder

sted i anvendelsen af militære doktriner, og som især er muliggjort af udviklingen i informa-

tionsteknologien.

Danmark er aktivt involveret i den fortsatte implementering af det våbenbegrænsende og

tillidsskabende samarbejde, som administreres i rammen af OSCE. Det drejer sig om Open

Skies-traktaten og CFE-traktaten samt Wien-dokumentet om tillids- og sikkerhedsskabende

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

foranstaltninger. En særlig indsats ydes fra dansk side i relation til CFE-traktatens gennem-

førelse, hvor arbejdsgruppen om opdatering af protokollen om traktatomfattet materiel finder

sted under dansk formandskab. Arbejdet er inde i den afgørende fase, som vil vise, om det for

første gang siden traktatens ikrafttræden i 1992 vil lykkes at opnå enighed herom.

6. Den økonomiskeimiliømæssige dimension

Dagsordenen for aktiviteterne i den økonomiske dimension i 2004 er i vid udstrækning fastsat

af det strategidokument for OSCE's økonomiske dimension, der blev vedtaget på Ministerråds-

mødet i Maastricht i 2003. Man koncentrerer sig om områderne økonomisk samarbejde, god

regeringsførelse, udvikling af små og mellemstore virksomheder, bekæmpelse af menneske-

handel, menneskelig kapacitetsopbygning og bæredygtig udvikling. Også styrkelse af det årlige

Økonomiske Forum diskuteres.

Der er lagt særlig vægt på at forbedre mulighederne for tidlig varsling i forbindelse med truende

problemer af økonomisk eller rniljømæssig karakter. På Ministerrådsmødet i Sofia blev der

undertegnet et Memorandum of Understanding om samarbejdet mellem OSCE og UNECE

(FN's Økonomiske Udvalg for Europa). Der blev endvidere vedtaget en beslutning om

bekæmpelse af korruption.

7. Den menneskelige dimension

I de senere år har der været meget fokus på problemstillinger, der er mindst lige så relevante

vest som øst for Wien (heriblandt intolerance, menneskehandel og injurielovgivning). Disse

emner behandles fortsat, men der er igen kommet fokus på kerneområderne under OSCE's

menneskelige dimension: Fremme af demokrati, frie valg og de grundlæggende frihedsrettig-

heder. Der gøres en særlig indsats for øget opmærksomhed på staternes overholdelse af OSCE-

forpligtelser inden for områder som mediefrihed, retfærdig rettergang, bekæmpelse af tortur,

valg og menneskerettighedernes overholdelse også i kampen mod terrorisme. Særmøder om

disse emner har stor bevågenhed. Deltagelsen i den årlige menneskerettighedskonference i

Warszawa slog i 2004 nye rekorder, og særligt fra de kaukasiske og centralasiatiske lande mødte

et stort antal NGO'er op.

En række kritiske OSCE/ODIHR-udtalelser vedrørende valg i bl.a. Rusland, Belarus og andre

SNG-lande samt ikke mindst begivenhederne i Ukraine, hvor rapporterne fra ODIHR var en

vigtig faktor, har sat fornyet skub i Ruslands (og Belarus') hårde kritik af OSCE/ODIHR's

valgobservationsvirksomhed. Rusland anklager vedvarende ODIHR for at anvende "dobbelt-

standarder", når valg skal observeres, idet der henvises til, at kritikken af valg i "øst" er

uforholdsmæssig hård i forhold til kritikken af valg i "vest". Danmark og de øvrige vestlige

lande argumenterer for, at det drejer sig om et fundamentalt OSCE-område, hvorom der i over

et årti har hersket enighed, at alle lande i 1990 i København frivilligt påtog sig valgforpligtel-

serne, der er ens for alle, og at det er overholdelse af forpligtelserne og ikke observationen, der

har ændret sig - fotografiet, ikke fotografen. Indsatsen i Ukraine har netop bekræftet ODIHR's

afgørende rolle i at sikre, at mennesker kan vælge deres ledere på en fri og fair måde.

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

Meningsforskellene består, men har ført til fornyet opmærksomhed om den menneskelige

dimensions værdier og resultater og en fra vestens side stærk opbakning bag ODIHR.

Indsatsen mod diskrimination og racisme har stået centralt i OSCE's arbejde i 2004. Tre store

konferencer inden for tolerance-området — Berlin (antisemitisme), Paris (hate speech på

Internettet) og Bruxelles (racisme, fremmedhad og diskrimination) — har sat fokus på emnet.

For at sikre effektiv opfølgning af disse konferencer er der udpeget tre særlige repræsentanter,

som skal styrke OSCE's indsats vedrørende hhv. antisemitisme (tyske Bundestag-medlem Gert

Weissldrchen), diskrimination mod muslimer (tidligere tyrkiske OSCE-ambassadør Omur

Orhun) og intolerance, fremmedhad og diskrimination generelt, herunder mod kristne (irske

formand for European Monitoring Center on Racism and Xenophobia's (EUMC) bestyrelse

Anastasia Crickley). Samtidigt har Spanien tilbudt værtskab for en opfølgende konference, der

vil finde sted i Cordoba den 8.-9. juni d.å.

8. Feltmissionernes vigtige arbejde

OSCE's 17 feltmissioner på bl.a. Balkan, i Kaukasus og i Centralasien er en af organisationens

afgørende styrker. Her udfører omkring 3.500 medarbejdere et stort praktisk arbejde for

demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse samt ikke mindst forebyggelse af,

bilæggelse af og genopbygning efter konflikter.

Omfanget af aktiviteter er lige så bredt som OSCE's sikkerhedsbegreb. I Kosovo har OSCE-

missionen, der er en del af FN's internationale administration, eksempelvis opbygget en politi-

skole, der nu har uddannet 7.000 politifolk fra alle etniske grupper. I Kroatien hjælper

missionen med flygtninges tilbagevenden og med overvågning af retssager mod krigsforbrydere.

I Belarus søger missionen at understøtte den vigtige opbygning af et civilsamfund. I Ukraine

hjælpes de demokratiske reformer på vej. I Georgien bistår OSCE med konfliktmægling og

militære observatører i konfliktzonen i Sydossetien. I Tadjikistan er missionen involveret i

minerydning. I Kazakstan får myndighederne assistance til at udvikle et mere humant fængsels-

væsen. Hver missions arbejdsområde og konkrete projekter er tilpasset situationen og behovet i

værtslandet.

9. Andre tværgående indsatser

En arbejdsgruppe har arbejdet på at styrke samarbejde med OSCE's partnerlande. Fra dansk

side lægges særlig vægt på relationerne til Middelhavspartnerne (Marokko, Algeriet, Tunesien,

Egypten, Israel og Jordan). Middelhavsseminaret i Sharm El Sheikh i Egypten i november 2004

viste et fortsat engagement også fra de regionale regeringers side. Danmark har på mere

uformelt plan taget initiativ til et workshop-projekt på akademisk/tænketank-niveau, hvor

OSCE's erfaringer særligt på demokratiseringsområdet drøftes med repræsentanter fra

partnerlandene. En første workshop organiseret af Dansk Institut for Internationale Studier

(RIIS) og den tyrkiske tænketank TESEV fandt sted i Istanbul i marts 2005.

OSCE har endvidere taget initiativ til at styrke samarbejdet mellem OSCE og Europarådet. Der

er etableret en særlig koordinationsgruppe, der bl.a. har til opgave at forberede et samarbejds-

OSCE, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

dokument, der skal vedtages på Europaråds-topmødet i Warszawa i maj 2005, herunder om en

fælles indsats for bekæmpelse af terrorisme, menneskehandel og intolerance. Også med andre

internationale organisationer som EU,NATO og FN samarbejder OSCE tæt såvel centralt som

i felten. På det vestlige Balkan har OSCE og EU eksempelvis en lang række overlappende

prioriteter, og OSCE's store feltmissioner i regionen arbejder derfor nært sammen med EU's

institutioner lokalt og i Bruxelles.

I Sofia vedtog ministrene en ny ligestillingshandlingsplan for OSCE, der i højere grad anvender

mainstreamings-princippet med henblik på at sikre, at kønsperspektivet inddrages alle steder,

hvor det er relevant. Danmark bidrog sammen med Norge og Sverige til, at FN's

Sikkerhedsråds resolution. 1325 om kvinders rolle i sikring af fred og sikkerhed blev afspejlet i

handlingsplanen.

Arbejdet med at gennemføre målene i Maastricht-handlingsplanen vedr. bekæmpelse af

menneskehandel er kommet godt i gang og fortsættes, bl.a. i arbejdsgruppen vedr. ligestilling og

menneskehandel. Formandskabets særlige rådgiver vedr. bekæmpelse af menneskehandel, tidl.

østrigske ligestillingsminister Helga Konrad, har afholdt en række møder, heriblandt et

højniveaumøde om handel med børn i marts i år. I Sofia blev det vedtaget at udarbejde et

anneks til handlingsplanen, der specifikt skal rette sig mod handel med børn.

På det administrative område har OSCE opnået store rationaliseringer de seneste år som følge

af en omfattende reformproces. Hjørnestenen er et nyt, integreret IT-system (IRMA), i hvis

udvikling OSCE's danske IT-chef har spillet en central rolle. Systemet har strømlinet feltmis-

sionerne og Sekretariatets styring af aktiviteter og projekter. I perioden fra 2002 til 2006 ventes

der en reduktion af OSCE's administrative omkostninger i størrelsesorden 30%.

10. Den Parlamentariske Forsamling

Den Parlamentariske Forsamling (PA) valgte i år en ny præsident, det amerikanske kongres-

medlem Alcee Hastings (Florida), og måtte sige farvel til briten Bruce George, der gennem sit

mangeårige engagement i fremme af OSCE's værdier nød stor respekt, også på regeringsside.

Fra dansk side støtter man, at samarbejdet mellem PA og regeringssiden øges. Til dette formål

stod OSCE-delegationen bl.a. for et møde mellem de danske parlamentarikere og PA's forbin-

delseskontor i Wien under vintersamlingen i 2004.

Den Parlamentariske Forsamling beskæftiger sig med mange af de samme områder som det

Permanente Råd af regeringsrepræsentanter i Wien. PA har i samarbejde med ODIHR ydet en

stor indsats i forbindelse med de mange valg i OSCE-området, ikke mindst i efteråret 2004,

hvor valget i Ukraine var det mest bemærkelsesværdige.