MILJØministeriet
16. marts 2005
Ledelsessekretariatet
LFO/Mst/OLK/EUK
EUK
J. nr. D 017-0025
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens afgørelse om vedtagelse af Fællesskabets
importbeslutninger for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 og om ændring af 2000/657/EF, 2001/852/EF og
2003/508/EF
(Env/078/05)
1. Status
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 12 i forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og
import af visse farlige kemikalier, hvorefter Kommissionen træffer importbeslutning
angående import til Fællesskabet af visse kemikalier, der er reguleret under Rotterdam -
konventionen.
Beslutningerne træffes efter reglerne om forskriftprocedure, jf. artikel 5 i Rådets af gørelse af
1999/468/EF. Forskriftprocedure indebærer bl.a., at Kommissionen forelægger et udkast til de
påtænkte foranstaltninger for et forskriftudvalg med repræsentanter fra alle medlemsstater,
hvorefter udvalget udtaler sig (stemmer) om forslaget med kvalificeret flertal.
Udvalget forventes at udtale sig om forslaget på et møde den 23. marts 2005. Forslaget har
ikke været drøftet på tidligere møder.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
2. Forslagets formål og indhold
Forordning 304/2003 indfører Rotterdam-konventionens regler om forudgående samtykke i
forbindelse med international handel med visse farlige kemikalier (Prior Informed Consent;
PIC) i Fællesskabet.
Konventionen indebærer, at der løbende tages stilling til, om kemikalier, der er underlagt for-
bud eller strenge restriktioner, skal optages på konventionens bilag III. Når optagelsen er sket,
skal parterne under konventionen fremsende importbeslutning til PIC-sekretariatet, hvori det
oplyses, om man ønsker import af de pågælden de kemikalier, herunder evt. vilkår herfor.
Efter forordningens regler fremsender Kommissionen på Fællesskabets vegne et svar
angående import til Fællesskabet af kemikalier, der er opført i bilag III til Rotterdam -
konventionen. Beslutningen meddeles i lyset af fællesskabslovgivningen og Kommissionen
tager hensyn til forbud eller strenge restriktioner i medlemsstaterne.