MILJØministeriet        24 februar 2005 Ledelsessekretariatet        J. nr. D EUK        MAS/LFO/Mst/OLK/EUK GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg Udkast til Kommissions beslutning om anvendelse af det ozonlagsnedbrydende stof CFC 12 til visse militære formål efter ansøgning fra Cypern, U ngarn og Litauen. 1. Status Kommissionen har den 16. februar 2005 fremsendt udkast til beslutning i forbindelse med tre an- søgninger fra Cypern, Ungarn og Litauen om at anvende det ozonlagsnedbrydende stof CFC 12 til militære formål. Beslutningen skal tages i overensstemmelse med forvaltningsproceduren, og foru d- sætter derfor, at medlemsstaterne ikke manifesterer et blokerende mindretal imod. I så fald kan R å- det med et kvalificeret flertal omgøre Kommissionens beslutning. Kommissionens  beslutningsforslag  skal  behandles  på  et  møde  i  forvaltningskommiteen  for  ozo n- lagsnedbrydende stoffer den 2. og 3. marts 2005. 2. Formål og indhold Forordning 2000/2037 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, forbyder markedsføring og anvendelse af CFC. Kommissionen  kan  dog  efter  ansøgning  fra  en  medlemsstat,  og  i  overensstemmelse  med  forvalt- ningsproceduren, give en tidsbegrænset dispensation til militære anvendelser af CFC i tilfælde, hvor der ikke findes teknisk eller økonomisk anvendelige alternativer. Kommissionen har modtaget tre ansøgninger om dispensation fra Cypern, Ungarn og Litauen. Kommissionens forslag omfatter tilladelse til brug af 17 kg CFC 12  for Cypern, 109 kg CFC 12 for Ungarn og 100 kg CFC 12 for Litauen, i perioden frem til 31. december 2008. Forslagene pålægger landene at rapportere om tiltag for at konvertere til udstyr, der ikke kræver anvendelse af ozonlags- nedbrydende stoffer, senest den 31. december 2006. 3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet Forslaget har ingen relevans for nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet 4. Konsekvenser for Danmark Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske og administrative konsekvenser for Danmark.
2 Forslaget vurderes ikke at have indvirkning på besk yttelsesniveauet i Danmark. Danmark har ikke selv tilsvarende anvendelser af CFC. 5. Høring Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for miljøspørgsmål. Forsvarets Bygningstjeneste og Forbrugerrådet  har ingen bemærkninger. Der er ikke indkommet yderligere høringssvar. 6. Forhandlingssituationen Forslaget  har  ikke  været  forhandlet.  Det  vurderes  dog, at der vil være tilslutning til forslaget, idet der tidligere er givet lignende dispensationer til flere af de ’gamle’ medlemsstater. Kommissionen har foretaget en undersøgelse om mulige alternativer og har konkluderet, at der ikke er tilgængelige tekniske og økonomisk anvendelige alternativer, hvilket er et krav for at der kan gives dispensation. 7. Dansk holdning Det er generelt Danmarks holdning at ozonlaget skal beskyttes mest muligt, men at der i særlige tilfælde kan meddeles dispensation. I den konkrete sag er der tale om meget små mængder ozo n- lagsnedbrydende stof.