MILJØstyrelsen 6. juli 2005 Jura 7023-0008 LWJ/ Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlæg- ningsudvalg Kommissionen har i åbningsskrivelse af 21. oktober 2004 (SG-Greffe(2004) D/204872) modtaget d. 22. oktober 2004 gjort gældende, at det danske forbud mod HFC og andre f-gasser i bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser er en teknisk handelshindring i strid med EF- traktatens artikel 28, da den ikke finder, at forbudet er nødvendigt og proportio- nalt. Derudover anfører Kommissionen, at en dispensationsbestemmelse i bekendtgø- relsen giver en juridisk usikkerhed, der er i strid med art. 28. Danmark besvarede åbningsskrivelsen i december 2004, og fastholdt, at forbudet er nødvendigt og proportionalt i forhold til at opnå formålet med de danske reg- ler, som er at sikre en reduktion af emissionen af drivhusgasser med henblik på beskyttelse af miljøet og herunder at medvirke til Danmarks overholdelse af sine forpligtelser i medfør af Kyoto-protokollen. Det blev endvidere bestridt, at dispensationsadgangen skulle gøre den samlede regulering så upræcis, at dette i sig selv vil være i strid med art. 28, idet dispen- sationsadgangen er meget snæver, og har til formål at tage højde for uforudsete tilfælde, hvor forbudet konkret ville ramme uforholdsmæssigt hårdt. Regeringen har sendt et supplerende svar til Kommissionen. Det supplerende svar er helt på linje med det oprindelige svar, men understreger endnu e n- gang vigtigheden af Danmarks Kyoto-forpligtelser og uddyber den tekniske argumentation for, at den danske regulering er nødvendig og proportional. Der er desuden vedlagt et udkast til vejledning om dispensationsbestemmelsen.