MILJØstyrelsen 1. juli 2005 Jura LWJ/ J.nr. 1016-0008 UDKAST Vejledning om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet 1. Indledning Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (i det følgende retssikkerhedsloven) trådte i kraft d. 1. januar 2005. Loven gælder også på miljøområdet. Loven henhører under Justitsministeriets ressort, og Justitsministeriet har udgivet en generel vejledning til loven (Justitsministeriets vejledning af 22. december 2004 om lov om retssik- kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter), som kan findes på ministeriets hjemmeside ( www.jm.dk) eller på retsinformation ( www.retsinfo.dk). Retssikkerhedsloven gælder kun umiddelbart i forbindelse med tilsyn m.v. fore- taget af den offentlige forvaltning (herunder også kommunale fællesskaber, der godkendt efter § 60 i den kommunale styrelseslov, f.eks. de miljøcentre m.v., der er godkendt efter § 60). Afgrænsningen svarer til forvaltningslovens. Retssikker- hedsloven kan dog ved bekendtgørelse udstedt af de enkelte fagministre sættes i kraft for tvangsindgreb m.v. foretaget af private mv., jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 4. Nærværende vejledning beskriver lovens anvendelse på miljøområdet. Vejlednin- gen er primært udarbejdet med sigte på tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, men indeholder også eksempler m.v. fra andre dele af miljølovgivningen. Vejledningen supplerer Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven (i det følgende håndhævelsesvejledningen), og Miljøsty- relsens vejledning nr. 3/1995 Tilsyn med virksomheder (i det følgende tilsynsvej- ledningen). Vejledningen er delt i to hovedafsnit:

2 I afsnit 2 beskrives reglerne om, hvordan myndighederne skal opføre sig, når de går på tilsyn eller foretager andre ”tvangsindgreb”, herunder reglerne om varsling af tilsynsbesøg. (Reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 (§§ 2-8)). I afsnit 3 beskrives de særlige regler om hvordan myndighederne skal forhol- de sig, hvis de har fået mistanke om at der er begået noget strafbart. Dels i forhold til myndighedernes adgang til at gå på tilsyn, dels i forhold til myn- dighedernes anvendelse af oplysningspligter over for virksomhederne. (Reg- lerne i retssikkerhedslovens kapitel 3 (§ 9) og 4 (§ 10)). De forskellige kapitler i retssikkerhedsloven har ikke det samme anvendelsesom- råde. Den væsentligste forskel er, at kapitel 2 kun gælder indendørs tilsyn, mens kapitel 3 (§ 9) også gælder udendørs tilsyn. Kapitel 4 (§ 10) gælder i alle tilfælde, hvor der er oplysningspligter. På nedenstående tegninger er anvendelsesområdet for hhv. kapitel 2 (herunder varslingsreglerne i § 5) og § 9 illustreret. Tilsyn indendørs på en virksomhed: Både kapitel 2 (herunder varslingsreglerne) og § 9 finder anvendelse.

3 Tilsyn udendørs på en virksomhed: Kapitel 2 (herunder varslingsreglerne) finder ikke anvendelse, men § 9 finder anvendelse. Iagttagelse (herunder evt. fotografering) af en virksomhed ude fra vejen: Hverken kapitel 2 (herunder varslingsreglerne) eller § 9 finder anvendelse.

4 2. Varslingsreglerne og de øvrige regler i retssikkerhedslo- vens kapitel 2 1. Indledning Retssikkerhedslovens kapitel 2 handler om, hvordan tilsyn og andre ”tvangsind- greb” skal gennemføres. Ud over tilsyn gælder reglerne også andre tilfælde, hvor myndigheden skal have adgang til virksomheder eller hos private, f.eks. besøg i forbindelse med behand- ling af en ansøgning, hvor myndigheden skal undersøge forhold på stedet (men ikke hvis det blot er aftalt at afholde et møde på virksomheden, uden at myndig- heden skal undersøge forhold på virksomheden). I det følgende refereres for nemheds skyld til ”tilsyn”, men det samme gælder altså for andre besøg. Reglerne gælder kun, hvis der er tale om tilsyn indendørs. Tilsyn der udelukken- de foregår udenfor, f.eks. på byggepladser, gårdspladser, haver, marker, natur- arealer m.v. er ikke omfattet. Desuden er tilsyn i lokaler, hvortil der er alminde- lig offentlig adgang, f.eks. butikker og restauranter, undtaget – men kun hvis man ikke skal ind ”bagved” også. Tilsyn anses for at foregå udendørs (og er der- med ikke omfattet), selv om arealet er omgivet af aflåst hegn, eller der er tale om et overdækket (men i øvrigt åbent) område, f.eks. en overdækket oplagsplads. Reglerne gælder desuden altid ved undersøgelse m.v. af dokumenter, også selv om disse befinder sig udendørs eller i lokaler, der i øvrigt ikke er omfattet. Reglerne gælder ikke, hvis tilsynet skal foregå hos en anden offentlig myndighed. Adgang foregår som hidtil med hjemmel i de enkelte miljøloves adgangsbestem- melser, f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 87, jordforureningslovens § 57 og vand- forsyningslovens § 64. Adgangsbestemmelserne i de nævnte love samt i havmiljø- loven og genteknologiloven er blevet præciseret ved lov nr. 1373 af 20. december 2004, så det er klart, at myndigheden har adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage do- kumenter samt medtage andre genstande uden vederlag. Myndigheden skal ud- levere kvittering for medtagne genstande. 2. Varslingsreglerne

5 I forhold til hidtidig praksis på miljøområdet er den væsentligste ændring, som retssikkerhedsloven medfører, indførelse af regler om varsling af tilsyn. Disse findes i retssikkerhedslovens § 5. Bestemmelsen har fø gende ordlyd:   § 5. Forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal parten underrettes om beslutningen.   Stk. 2. Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om 1) tid og sted for indgrebet, 2) retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8, 3) hovedformålet med indgrebet og 4) det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24.   Stk. 3. Parten kan inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.   Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges helt eller delvis, hvis 1) øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underre   t- ning skulle gives, 2) hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for afgø- rende hensyn til andre private eller offentlige interesser, 3) det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske intere  s- ser, herunder forholdet til EU, 4) øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet eller 5) forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.   Stk. 5. Hvis betingelserne efter stk. 4 for at undlade forudgående underretning er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af et tvangsindgreb, kan myndigheden gennemføre det samlede    tvangs- indgreb uden forudgående underretning.   Stk. 6. Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutningen samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutningen skal endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.   Stk. 7. Beslutningen i stk. 6 kan meddeles mundtligt, hvis hensynet til parten selv eller afgø- rende hensyn til andre private eller offentlige interesser taler for, at et tvangsindgreb gennem- føres, inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en skriftlig begrundelse. Den, der har fået beslutningen meddelt mundtligt, kan forlange efte rfølgende at få beslutningen me  d- delt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage eft  er, at myndigheden har modtaget begæringen, skal

6 myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. Hovedreglen er, at tilsyn m.v. skal varsles skriftligt mindst 14 dage i forvejen, jf. stk. 1 og 2. (Se nedenfor afsnit 2.1.) Den pågældende kan gøre indsigelse, jf. stk. 3. (Se nærmere afsnit 2.2.) Der er dog en række undtagelser, jf. stk. 4 og 5. (Se nærmere afsnit 2.3.) Hvis undtagelserne benyttes, skal parten samtidig med tilsynet underrettes skriftligt (eller i visse tilfælde mundtligt) om tilsynet og om grunden til undtagel- sen, jf. stk. 6 og 7. (Se nærmere afsnit 2.4.) I afsnit 2.5 er rottetilsynet nærmere behandlet og i afsnit 2.6 er miljøvagterne omtalt. 2.1. Hovedreglen om varsling Hovedreglen går ud på, at myndigheden skal sende en skriftlig underretning mindst 14 dage før, den vil gennemføre et tilsyn på en virksomhed. Varsling skal ske skriftligt (evt. pr. e-mail, hvis dette er den normale måde, at sende skriftlig kommunikation mellem myndigheden og den pågældende virk- somhed). Selv om det ikke er virksomhedens hovedsæde, der skal besøges, skal varslingen som minimum sendes tilhovedsædet, medmindre virksomheden har samtykket i, at den kun sendes til den adresse, der skal besøges. Normalt vil det formentlig være hensigtsmæssigt under alle omstændigheder at sende kopi til den adresse, som myndighederne normalt sender kommunikation til virksomhe- den til / den adresse, der skal besøges. Kravet om skriftlig varsling forhindrer ikke, at myndigheden på forhånd kan af- tale et tidspunkt med virksomheden pr. telefon, og så bekræfte aftalen ved at sende en varslingsskrivelse. En sådan aftale gør imidlertid ikke, at myndigheden kan undlade at sende den formelle varslingsskrivelse. Men hvis myndighed og virksomhed er enige om, at myndigheden kommer på en dag, der ligger mindre end 14 dage frem i tiden, vil myndigheden kunne give et kortere varsel end 14 dage på grund af hensynet til parten selv, jf. stk. 4, nr. 2. Det skal så fremgå af varslingsskrivelsen. Varslingsskrivelsen skal opfylde følgende krav til indholdet:

7 Tid og sted: Det skal angives, hvor myndigheden vil foretage tilsyn samt hvad dag og så vidt muligt klokkeslæt. Der er dog ikke krav om, at der skal angives et meget præcist klokkeslæt, hvis dette ikke kan forudses. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8   : Myn- digheden skal gøre opmærksom på, at den pågældende har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Hovedformålet med indgrebet : Det skal angives, hvorfor myndigheden ønsker at komme på tilsyn, og hvad der skal kontrolleres. Angivelsen behøver ikke være detaljeret, og det vil  f.eks. være tilstrækkeligt at angive, at hovedformålet er at kontrollere, at miljøbesky t- telsesloven med tilhørende  bekendtgørelser og regulativer overholdes. For at sikre en hensigtsmæssig dialog med virksomheden og et hensigtsmæssigt forløb af tilsynet kan det dog være hensigtsmæssigt at give flere informationer om tilsynet. Der måimidlertid ikke angives et mere be grænset formål med tilsynet, end der faktisk er tale om. Hvis myndigheden angiver primært at ville kontrollere et bestemt forhold, skal det også oplyses, at myndigheden tillige vil kontrollere andre forhold, som tilsynet måtte give anledning til. Hvis dette ikke er sket, kan myndigheden være afskåret fra at medtage andre forhold end det, der er nævnt i varslingen, og må varsle på ny, hvis ingen af undtagelse s- bestemmelserne konkret finder anvendelse, jf. nedenfor. Det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24: Det skal angi- ves, hvilken hjemmel myndighederne har til at få adgang, altså f.eks. miljøbeskyttelsesl   o- vens § 87. Justitsministeriet anbefaler, at teksten til bestemmelsen gengives eller vedlægges, men det er ikke noget krav. Desuden skal det angives, hvad anledningen til tilsynet er, f.eks. om der er tale om rutine- tilsyn eller tilsyn på baggrund af en naboklage eller som led i en kampagne. Hvis anle d- ningen er en klage, skal det normalt angives, hvem klageren er (hvis myndigheden ved det). Dette - og om nødvendigt også det faktum, at der er tale om tilsyn på baggrund af en klage - kan dog undlades, hvis virksomhedens interesse i oplysningen konkret findes at burde vige for andre afgørende hensyn (f.eks. risiko for repressali er el. lign. mod anmelde- ren), jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3. Frist for at komme med indsigelse: Myndigheden skal give en frist til at komme med indsigelse mod tilsynet. Fristen skal som udgangspunkt være på mindst 1 uge. Hvis det er aktuelt: Begrundelse for, at der gives kortere varsel end 14 dage.

8 Der kan godt sendes varsel for flere tilsyn i samme skrivelse, men kun hvis de indholdsmæssige krav opfyldes for alle tilsynene, herunder at tidspunkterne an- gives for alle de varslede tilsyn. I det følgende findes et eksempel på varslingsskrivelse for tilsyn efter miljøbe- skyttelsesloven. Ud over de minimumskrav, der skal være opfyldt i henhold til retssikkerhedsloven, er der i firkantet parentes givet forslag til en mere uddy- bende tekst, som kan anvendes, hvis myndigheden ønsker en mere informativ skrivelse, som så vidt muligt sikrer, at virksomheden ved hvad der skal foregå, og at de relevante personer og oplysninger er til rådighed ved tilsynet. Det vil være op til den enkelte myndighed at vurdere, hvor meget information man vil inkludere i sine varslingsskrivelser. I visse tilfælde vil det formentlig væ- re mere hensigtsmæssigt at aftale de nærmere detaljer pr. telefon. Det kan også være relevant at inkludere information om andre emner end det, der er medtaget her. Dette er der  ikke noget til hinder for.   Varsling af tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven 10. februar 2005    Varsling af tilsyn i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. xxx Kommune har besluttet at foretage miljøtilsyn på Deres virksomhed, [virk- somhedens navn og adresse], fredag den 25. februar 2005. Tilsynet vil blive ind- ledt mellem kl. 10 og 12. Kommunen har som tilsynsmyndighed adgang til virksomheden i medfør af mil- jøbeskyttelseslovens § 87 (bestemmelsen er vedlagt). a)  Der er tale om et almindeligt, regelmæssigt tilsyn. eller b)  Tilsynet er led i en kampagne vedrørende …. eller c)   Tilsynet sker på baggrund af en klage over …. fra …(navn og adresse på kla- geren (medmindre der er konkret grund til ikke at oplyse det)). Hovedformålet med det forestående tilsyn er a)  at kontrollere, at miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og regulativer overholdes. [Tilsynet vil tage udgangspunkt i ….. (relevante afgørelser, f.eks. vilkår i mil- jøgodkendelse af …,  spildevandtilladelse af …, påbud af ….., og/eller særlig

9 relevante bekendtgørelser nævnes)] [Tilsynet vil desuden følge op på de forhold, der blev konstateret ved tilsyn d. ….] [De bedes sørge for, at …. (relevente personer og oplysninger/dokumenter) er tilgængelige i forbindelse med tilsynet.] eller (kan bruges ved kampagne eller klage) b)  at kontrollere …(emnet for kampagne eller klage). Hvis tilsynet giver anled- ning dertil, vil også overholdelse af andre regler i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og regulativer blive kontrolleret. [De bedes sørge for, at …. (relevente personer og oplysninger/dokumenter) er tilgængelige i forbindelse med tilsynet.] Kommunen vil under tilsynet desuden vurdere og evt. undersøge nærmere, om der er grundlag for yderligere/ny regulering af virksomheden, f.eks. i form af på- bud eller revision af godkendelser/tilladelser. I forbindelse med tilsynet har De ret til at lade Dem repræsentere eller bistå af andre. De har mulighed for at komme med indsigelser over for kommunens valg af tids- punkt og grundlaget for tilsynet. En eventuel indsigelse skal behandles af kom- munen, som vurderer, om beslutningen fastholdes. Hvis De vil komme med ind- sigelse, skal det ske senest fredag den 18. februar 2005. Med venlig hilsen Hvis der er aftalt et kortere varsel end 14 dage, skal dette fremgå af varslingen. I så fald kan første afsnit i ovenstående f.eks. erstattes af følgende (Resten af skri- velsen skal være uændret. Der skal således f.eks. også gives en frist for indsigel- se) : Som aftalt telefonisk d.d. vil  XX Kommune den …     foretage miljøtilsyn på Deres virk- somhed, [virksomhedens navn og adresse], fredag den 25. februar 2005. Tilsynet vil blive indledt mellem kl. 10 og 12. I medfør af § 5 i lov retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb o g oplys- ningspligter har virksomheden som udgangspunkt ret til at tilsynet varsles mindst 14 dage før

10 det gennemføres. Med dette brev bekræfter vi det aftalte kortere varsel af miljøtilsynet, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2. 2.2. Indsigelse over for varslet tilsyn Virksomheden kan gøre indsigelse over for et varslet tilsyn. Der kan gøres indsi- gelse såvel mod selve det, at myndigheden vil komme på tilsyn, som mod tids- punktet. Myndigheden har så pligt til at overveje, om indsigelsen giver anledning til at ændre beslutningen, men det betyder selvfølgelig ikke, at myndigheden al- tid har pligt til at rette sig efter indsigelsen. Det er fortsat myndighedens ansvar at afgøre, hvor meget tilsyn det er nødvendigt at føre med den enkelte virksom- hed. Hvis virksomheden ikke mener, at der er hjemmel til, at myndigheden kan få ad- gang, eller gør gældende, at retssikkerhedslovens § 9 udelukker myndigheden fra at komme på tilsyn, må myndigheden overveje virksomhedens argumenter. Som det fremgår af omtalen nedenfor af § 9, udelukker denne bestemmelse ikke myn- dighederne fra at udføre normale tilsynsfunktioner, heller ikke selv om der er en mistanke om et strafbart forhold. Det, at virksomheden påber  ber sig § 9, er så- ledes ikke ensbetydende med, at myndigheden skal afstå fra tilsynet. Det er myndigheden, der skal vurdere, om § 9 finder anvendelse eller ej. Med hensyn til indsigelser mod tidspunktet skal myndigheden afveje hensynet til virksomheden over for bl.a. hensynet til en hensigtsmæssig planlægning af myn- dighedens arbejde. Når der er givet et varsel på 14 dage eller mere vil det for- mentlig kun være undtagelsesvist, at virksomheden kan anføre så tungtvejende grunde, at myndigheden vil være forpligtet til at finde et andet tidspunkt. Hvis myndigheden fortsat mener, at der er behov for at foretage tilsyn, og vil fastholde tidspunktet, skal dette meddeles virksomheden skriftligt enten før eller samtidig med tilsynet. 2.3. Undtagelser fra varslingsreglerne. Undtagelserne til varslingsreglerne fremgår af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, sammenholdt med stk. 5. En nærmere gennemgang af undtagelserne fremgår af Justitsministeriets vej- ledning til loven (præcis reference) punkt 46 til 58. For miljøområdet vil det ofte være relevant at benytte nr. 1 (øjemeddet forspildes, hvis der varsles), nr. 2 (hensynet til parten selv eller andre private eller offentlige

11 interesser) og nr. 4  (øjeblikkelig indgriben er nødvendig). De øvrige undtagelser kan dog også være relevante i konkrete tilfælde. På miljøområdet skal der ofte kontrolleres såkaldte ”øjebliksbilleder”. Et almin- deligt tilsyn på en virksomhed vil således i de fleste tilfælde ud over faste instal- lationer også omfatte drifts- og andre forhold, hvor virksomheden kan nå at ænd- re på forholdene (”rydde op”), hvis den på forhånd ved, hvornår myndigheden kommer. Hvis formålet (eller en ikke uvæsentlig del af formålet) med tilsynet er at afsløre sådanne overtrædelser under normal drift, vil der derfor være hjemmel i stk. 4, nr. 1, at undlade varsling. Selv om kun en del af tilsynet vedrører et ”øjebliksbillede”, kan hele tilsynet undtages (medmindre øjebliksbilledet er en uvæsentlig del af tilsynet). Dette følger af stk. 5. Også i tilfælde, hvor tilsynet omfatter driftsforhold, der har karakter af et øje- bliksbillede, kan der imidlertid være tilfælde, hvor myndigheden vurderer, at det – frem for at gribe virksomheden i overtrædelser - er væsentligere at sikre, at de relevante personer kan være til stede under tilsynet, eller at tilsynet af andre grunde bør varsles. I så fald står det myndigheden frit for at undlade at anvende undtagelsen, og i så fald skal de formelle varslingsregler overholdes. Med hensyn til afvejningen af, hvornår det er hensigtsmæssigt at foretage varslet henholdsvis uanmeldt tilsyn henvises i øvrigt til Tilsynsvejledningen afsnit 6.4.2, idet det dog skal understreges, at hensynet til en fleksibel tilrettelæggelse af til- synet ikke længere er en gyldig grund til at undlade varsel eller kun give en gan- ske kort varsel. I en række tilfælde vil myndigheden få anmeldelser eller konstatere forurenin- ger, der kræver en akut indsats, og derfor nødvendiggør, at der straks rykkes ud til en virksomhed. I så fald finder stk. 4, nr. 4, anvendelse. Denne bestemmelse finder også anvendelse, hvis der af andre grunde er behov for en akut indsats, f.eks. hvis der vurderes at være sundhedsfare p.g.a. rotter, jf. afsnit 2.5. Som omtalt ovenfor kan myndigheden desuden fravige varslingsperioden på 14 dage af hensyn til virksomheden selv, hvis en tidligere dag passer begge parter bedre, jf. stk. 4, nr. 2. Den samme undtagelse kan bruges til helt at undlade forudgående varsling, hvis den pågældende selv har bedt myndigheden om at komme med det samme, eller hvis myndigheden f.eks. er gået på tilsyn uden at varsle, fordi man kun mente, at man skulle udføre udendørs aktiviteter, men det viser sig, at der er behov for at

12 komme ind alligevel. Hvis virksomheden samtykker i, at myndigheden kommer ind, nu de alligevel er der, kan varsling undlades med henvisning til nr. 2. Dette er f.eks. relevant i forbindelse med rottetilsyn, jf. afsnit 2.5. Tilsvarende hvis virksomheden har varslet et begrænset tilsyn, og der under ti synet opstår behov for undersøge forhold, der ikke er omfattet af varslingen. Hvis virksomheden samtykker, kan varsling af et nyt tilsyn undlades under henvis- ning til nr. 2. Der er ikke nogen formkrav til samtykket, men det skal fremgå af varslingsskri- velse/underretningsskrivelse, jf. afsnit 2.4. Hvis der kun gives mundtlig under- retning, bør det fremgå af tilsynsrapporten. De øvrige undtagelser kan selvfølgelig også anvendes i tilfælde som de nævnte, hvis betingelserne er opfyldt for de ”nye” forhold, f.eks. at øjeblikkelig indgriben er påkrævet pga. fare for akut forurening eller at øjemeddet ville forspildes, fordi virksomheden ville kunne skjule overtrædelsen, hvis den får et varsel, før myn- digheden foretager en nærmere undersø 2.4. Underretning om indgrebet, hvis varslingsreglen er fraveget. Hvis myndigheden med hjemmel i en af undtagelserne har undladt varsling, skal myndigheden udlevere en skriftlig underretning ved selve tilsynet. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6. Underretningen skal indeholde de samme op- lysninger som varslingen (bortset fra fristen for at gøre indsigelse), og skal des den angive begrundelsen for, at varslingsreglen er fraveget. Hvis tilsynet er planlagt på forhånd, men blot ikke varslet, kan myndigheden have en færdig underretningsskrivelse med. Hvis der foretages typer af tilsyn, hvor behovet for at gå på indendørs tilsyn på bestemte virksomheder først viser sig, når man er på stedet, kan det dog også være en idé at have blanket- ter/standardskrivelser med, som kan udfyldes på stedet. Hvis myndigheden ikke har haft mulighed for at udarbejde en underretnings- skrivelse, kan underretningen gives mundtligt, jf. stk. 7. Det kan f.eks. være re- levant i akutte tilfælde, herunder når miljøvagten kaldes ud, eller ved rottetilsyn, jf. nærmere nedenfor om rottetilsyn. I så fald er der kun pligt til efterfølgende at sende en skriftlig underretning, hvis den pågældende beder om det. Hvis myndigheden ikke kan finde nogen på stedet at give underretningen til, kan myndigheden foretage tilsynet alligevel.

13 Særlig i forhold til uanmeldt tilsyn kan spørgsmålet om ret til bi- stand/repræsentation i visse tilfælde give anledning til tvivlsspørgsmål. Hvis virksomheden ønsker at få f.eks. en advokat eller en anden rådgiver til stede, bør tilsynsmyndigheden afvente, at vedkommende kan komme frem, hvis det kan ske rimelig hurtigt, og således at formålet med tilsynet ikke forspildes. Det vil være en konkret afvejning, hvor længe man skal vente, men reglerne om repræsentati- on kan altså ikke bruges til reelt at forhindre myndigheden i at foretage uvarsle- de tilsyn, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Underretning om tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven 25. februar 2005    Underretning om tilsyn i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. xxx Kommune har besluttet at foretage tilsyn på Deres virksomhed, [virksomh dens navn og adresse], i dag. Kommunen har som tilsynsmyndighed adgang til virksomheden i medfør af mil- jøbeskyttelseslovens § 87 (bestemmelsen vedlægges). Tekst med?? (JM) a)  Der er tale om et almindeligt, regelmæssigt tilsyn. eller b)  Tilsynet er led i en kampagne vedrørende …. eller c)   Tilsynet sker på baggrund af en klage over …. fra …(navn og adresse på kla- geren (medmindre der er konkret grund til ikke at oplyse det)). Hovedformålet med det forestående tilsyn er a)  at kontrollere, at miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og regulativer overholdes. [Tilsynet vil tage udgangspunkt i ….. (relevante afgørelser, f.eks. vilkår i mil- jøgodkendelse af …,  spildevandtilladelse af …, påbud af ….., og/eller særlig relevante bekendtgørelser nævnes)] [Tilsynet vil desuden følge op på de forhold, der blev konstateret ved tilsyn d. ….] eller (kan bruges ved kampagne eller klage) b)  at kontrollere …(emnet for kampagne eller klage). Hvis tilsynet giver anled- ning dertil, vil også overholdelse af andre regler i miljøbeskyttelsesloven med

14 tilhørende bekendtgørelser og regulativer blive kontrolleret. Kommunen vil under tilsynet desuden vurdere og evt. undersøge nærmere, om der er grundlag for yderligere/ny regulering af virksomheden, f.eks. i form af på- bud eller revision af godkendelser/tilladelser. Tilsynet foretages uden forudgående varsling, da (den relevante begrundelse indsættes, f.eks.:) a)  det er kommunens vurdering, at formålet med dette tilsyn ville være forspildt, hvis der var givet forudgående underretning, jf. § 5, stk. 4, nr. 1, i lov om retssik kerhed ved for- valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette skyldes, at tilsynet bl.a. har til formål at kontrollere den løbende overholdelse af reglerne i forbindelse med den daglige drift. eller b)  det er nødvendigt straks at undersøge den anmeldte forurening for at kunne minimere skaderne, jf. § 5, stk. 4, nr. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens a n- vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. eller c)   det er nødvendigt straks at undersøge anmeldelsen om rotter i restauranten på § 5, stk. 4, nr. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I forbindelse med tilsynet har De ret til at lade Dem repræsentere eller bistå af andre, som kan tilkaldes inden for en rimelig tid, under hensyn til formålet med tilsynet. Med venlig hilsen 2.5. Rottetilsyn Rottetilsynet adskiller sig fra det meste andet tilsyn på miljøområdet derved, at de fleste, der har problemer med rotter, selv anmoder myndighederne om at komme eller i hvert fald er glade for, at problemet bliver opdaget, og der bliver gjort noget ved det. Det vil derfor i vid udstrækning være berettiget at fravige varslings- og underretningsreglerne af hensyn til parten selv. 2.5.1. Regelmæssigt tilsyn på ejendomme i landzone Med hensyn til det regelmæssige halvårlige rottetilsyn på ejendomme i landzone kan dette f.eks. tilrettelægges på følgende måde:

15 Tilsynsmedarbejderen henvender sig på ejendommen - uden at forlange adgang til bygninger -  med en forespørgsel om, hvorvidt der er rotteproblemer. Dette kræver ikke i sig selv forudgående varsel, da der ikke er tale om indendørs tilsyn. Hvis det oplyses, at der er rotter, eller der i øvrigt findes tegn herpå, skal til- synsmyndigheden foreslå, at man undersøger sagen, herunder i givet fald inden- dørs. Hvis ejeren samtykker, kan dette ske, selv om der ikke er varslet, jf. § 5, stk. 4, nr. 2. Medmindre ejeren beder om en skriftlig underretning, kan man også nøjes med at give en mundtlig underretning, jf. § 5, stk. 7, da man ikke på for- hånd har kunnet vide, at man havde behov for at gå ind i bygninger på netop den ejendom. Alternativt kan man medbringe blanketter til udfyldning på stedet. Hvis ejeren ikke er at træffe, vil myndigheden efter gængs praksis aflevere en blanket med besked om tilsynet og en henstilling til ejeren om at anmelde rotter, hvis de konstateres på ejendommen. Hvis der er tegn på rotter, men ejeren ikke samtykker, må myndigheden varsle et efterfølgende tilsyn i overensstemmelse med § 5, hvis det er nødvendigt at få adgang til bygninger, medmindre der undtagelsesvis er tegn på et så alvorligt og akut problem, at det ikke er forsvarligt at vente. 2.5.2. Adgang hos anmelderen selv. I forbindelse med rottetilsyn i øvrigt, vil det tilsvarende ikke være nødvendigt at varsle, jf. stk. 4, nr. 2, hvis myndigheden kommer på tilsyn hos en beboer, der har konstateret tegn på rotter og har bedt myndigheden komme. Samtidig skrift- lig underretning kan i så fald også erstattes af en mundtlig, medmindre den på- gældende beder om en skriftlig underretning, jf. stk. 7. 2.5.3 Adgang hos andre end anmelderen. Hvis anmeldelse er foretaget af en anden end den, der råder over ejendommen, eller hvis der i forbindelse med et tilsyn hos anmelderen viser sig behov for at komme ind i bygninger eller rum, der tilhører andre end anmelderen, må myn- digheden forsøge at kontakte disse med henblik på at få samtykke. Hvis dette ik- ke kan lade sig gøre, må der varsles, medmindre en af undtagelserne finder an- vendelse. I en del tilfælde, f.eks. hvis der er tale om en anmeldelse af rotter i en restaurant, fødevarevirksomhed eller en institution, hvor der tilberedes fødevarer, vil undta- gelsen i stk. 4 finde anvendelse, da der foreligger akut sundhedsfare, hvis anmel- delsen er korrekt.

16 2.6 Miljøvagten Hvis miljøvagten kaldes ud til en akut forurening vil undtagelsen i retssikker- hedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, finde anvendelse, og det er derfor ikke nødvendigt at varsle. Om der skal medbringes en skriftlig underretning kommer an på, om sa- gen er så hastende, at der ikke er tid til at lave en sådan. I så fald kan man give en mundtlig underretning på stedet, og eftersende en skriftlig underretning, hvis virksomheden beder om det, jf. stk. 7. Det samme gælder, hvis det er virksomhe- den selv, der har anmeldt forureningen og bedt myndigheden komme straks. 3. Andre regler i retssikkerhedslovens kapitel 2 De øvrige regler om fremgangsmåden ved foretagelse af tilsyn og andre ”tvangs- indgreb” nødvendiggør ikke væsentlige ændringer i forhold til almindelig praksis på miljøområdet. De skal derfor alene omtales ganske kort, idet der i øvrigt hen- vises til Justitsministeriets vejledning om loven. Proportionalitet (§ 2): Kravet om proportionalitet har hele tiden været gældende, men er nu lovfæste  t. Tvangsindgreb må kun anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet. Dette ændrer ikke på de anbefalinger og andre retningslinjer vedrørende tilsyn, tilsynsfrekvenser m.v ., som er udstedt på milj ø Anvendelse af visse af forvaltningslovens regler (§ 3): Forvaltningslovens regler om inhabili- tet, vejledning og repræsentation, partsaktindsigt samt begrundelse og klagevejledning fi  nder anvendelse. Særlig vedrørende    klagevejledning bemærkes, at der kun er krav om klagevejledning, hvis der er klageadgang. Det er der i langt de fleste tilfælde ikke efter miljølovgivningen vedrørende beslutning om at foretage tvangsindgreb. Dette er der ikke ændret på ved retssikkerhed   sloven. Notatpligt (§ 4): Reglen svarer til offentlighedslovens § 6, og vil formentlig ikke medføre b e- hov for ændring af praksis. Som eksempel på anvendelse af reglen kan nævnes, at oplysning om telefoniske klager, der kan give anledning til et tilsyn skal noteres. Legitimation (§ 6): Der er nu pligt til at vise legitimation i forbindelse med tilsyn. Medarbej- deren skal forsøge at finde en repræsentant for virksomheden og forevise legitimation, men hvis det ikke er muligt at finde nogen, forhindrer det ikke at man gennemfører tilsynet.

17 Skånsomhed (§ 7):  Myndigheden skal så vidt muligt undgå at ødelægge eller beskadige noget, og må ikke vække unødig opsigt. Tilsynsrapport (§ 8): Der er nu pligt til at udarbejde og udlevere en rapport om tilsynet, hvis der konstateres overtrædelser. Det anbefales dog fortsat, at der under alle omstændigheder u d- arbejdes og udleveres en rapport om tilsynet, jf. Tilsynsvejledningen afsnit 4. Indholdet af til- synsrapporten som angivet i Tilsynsvejledningen afsnit 4.1.2 vil normalt opfylde retssikker- hedslovens krav, idet det dog særlig skal angives, hvis den pågældende har protesteret mod tilsynet, eller der decideret er anvendt fysisk tvang, samt hvis der er taget genstande i besid- delse.   4. Konsekvenser af at overtræde regler  ne. Der er ikke i retssikkerhedsloven fastsat nogen retsvirkninger af, at reglerne i loven tilsidesæ  t- tes. Hvis myndighederne tilsidesætter reglerne i kapitel 2 kan borgerne klage til statsamtmanden efter den kommunale styrelseslov eller til Folketingets Ombudsmand. Disse kan så vælge, om de vil tage sagen op, og har mulighed for kritik m.v. som i andre tilfælde, hvor myndighede  r- ne tilsidesætter regler eller god forvaltningsskik. Der vil som udgangspunkt ikke være noget til hinder for, at myndigheden anv  ender oplysnin- ger, som den har fået på et uvarslet tilsyn, selv om det burde have været varslet, eller selv om andre regler i kapitel 2 er overtrådt.

18 3. Reglerne i retssikkerhedslovens § 9 og § 10 om forholdet til strafferetsplejen og selvinkriminering 1. Overordnet beskrivelse af § 9 og § 10 Bestemmelserne handler om : § 9: myndighedernes egne undersøgelser ude på virksomheder m.v.: § 9 fastsætter afgrænsningen mellem myndighedernes adgang til at gå på til- synsbesøg, foretage undersøgelser m.v. i forhold til politiets beføjelser efter rets- plejeloven vedrørende ransagning m.v. § 10: medvirken fra virksomhederne i form af oplysninger: § 10 suspenderer krav om at give oplysninger til myndighederne, når myndighe- den har fået konkret mistanke om strafbart forhold (selvinkriminering). Det er ikke formålet med bestemmelserne at ændre på, i hvilke sager myndighe- derne vælger at håndhæve alene ved hjælp af de administrative håndhævelses- midler (indskærpelser, driftsforbud, selvhjælpshandlinger m.v.), og i hvilke sager de vælger at politianmelde. Det er således ikke meningen, at der skal ske hver- ken en stigning eller et fald i antallet af politianmeldelser. Det er heller ikke formålet at rykke på det tidspunkt i sagsforløbet, hvor politi- anmeldelse indgives. Bestemmelserne kan være relevante - hvis tilsynsmyndigheden har en mistanke af en vis styrke¹ om en bestemt strafbar overtrædelse OG - man samtidig er på et stade i sagen, hvor myndigheden overvejer at politian- melde overtrædelsen. Ingen af bestemmelserne finder anvendelse, hvis der alene er tale om at under- søge, om der skal gives påbud om f.eks. støjgrænser, idet der endnu ikke er fast- sat sådanne for virksomheden. Der er ikke mistanke om en strafbar overtrædel- se. 1 I § 9: ”rimelig grund til mistanke” i § 10 ”konkret mistanke”, jf. nærmere nedenfor.

19 Ingen af bestemmelserne finder anvendelse, hvis myndigheden i første omgang vil forsøge at klare en overtrædelse med de administrative håndhævelsesmidler (ved indskærpelse, selvhjælpshandling, forbud osv.), og det således først bliver aktuelt med en politianmeldelse, hvis virksomheden ikke standser overtrædel- sen. Langt det meste tilsynsarbejde kan derfor køre videre som hidtil, uden at § 9 og § 10 får nogen betydning. Hvis myndigheden har en mistanke om en strafbar overtrædelse, som myndig- heden vil overveje at politianmelde, kan § 9 og § 10 have betydning. De nærmere b  e- tingelser adskiller sig imidlertid fra hinanden, så de vil blive gennemgået hver for sig i afsnit 1.1 og 1.2. Efterfø lgende i afsnit 3 er beskrevet en række eksempler, der belyser dem begge. I afsnit 2 er en ræ  kke detailspørgsmål behandlet  . 1.1 § 9 Bestemmelsen har følgende ordlyd: Kapitel 3 Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb § 9. Hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have beg  å- et en strafbar lovovertrædelse, kan tvang  sindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis tvangsindgrebet   gennemføres med henblik på at ti  lve- jebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangs- indgreb mod andre end den mistæn  kte. Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3. Samtykket skal være skriftligt og skal meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes. Meddeler den mistænkte samtykk  e til fravigelse af stk. 1 og 3, finder reglerne i §§ 2-8 tilsvarende anvendelse ved de i § 1, stk. 1, nævnte tvangsindgreb. § 9 handler om myndighedernes ”tvangsindgreb”, dvs. anvendelse af myndighedernes adm  i- nistrative beføjelser til at føre tilsyn og   kontrol, foretage undersøgelser m.v., der forudsætter adgang til ejendom.  Bestemmelsen afgrænser myndighedernes beføjelser efter miljølovene i forhold til politiets beføjelser efter retsplejeloven. Den handler altså om de ting myndigheden selv foretager sig hos virksomhederne – n- dersøgelser eller i form af oprydning o.lign. Den regulerer ikke undersøgelser, som ikke fo  r- udsætter adgang til ejendom, f.eks. iagttagelser eller fotografering af en virksomhed u  de fra vejen eller fra fly.

20 Det har ikke været meningen med bestemmelsen, at den skal ændre på den opgavefordeling, der er mellem politi og administrative myndigheder. Bestemmelsen skal sikre, at strafferetsplejens regler om ransagning m.v. ikke bliver omgået ved, at tilsynsmyndighederne bruger deres administrative beføjelser i tilfælde, der bør håndt e- res af politiet efter retsplejelovens regler. § 9 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden ikke overvejer en politianmeldelse, eller hvis myndigheden også  ville foretage de pågældende undersøgelser m.v., selv om der ikke var tale om en politianmeldelse. Myndigheden kan altså foretage tilsyn og undersøgelser, hvis det er et sagligt led i udførelsen af myndighedens tilsyns - og kontrolopgaver efter miljølovene . Det følger af § 9, stk. 2. § 9 finder heller ikke anvendelse, hvis myndigheden ikke har ”rimelig grund til mistanke” om strafbart forhold. Myndigheden har ”rimelig grund til mistanke”, når den har så mange oply    s- ninger, at den har basis for at afgøre,  om den vil foretage politianmeldelse, og at politiet kan afgøre, om det er en sag de vil og kan tage op. Der skal altså foreligge så konkrete oplysni   n- ger og dokumentation – også om omfanget af overtrædelsen - at politiet må forventes ikke blot at sende sagen retur som for dårligt oplyst til, at de kan tage stilling til, om de vil tage s a- gen op. Hvis myndigheden kun har en mere løs mistanke, kan den fortsat bruge sine administrative beføjelser, også selv om det kun er med henblik på en evt. senere stra   ffesag. Langt de fleste af de undersøgelser tilsynsmyndighederne foretager, vil de under alle omstæ   n- digheder skulle foretage, hvad enten forholdet politianmeldes eller ej. I de fleste tilfælde vil myndighederne således  –  selv om de overvejer politianmeldelse eller har politianmeldt – også nu eller senere skulle foretage andre tiltag for at sikre fremtidig overholdelse af reglerne og/eller for at forhindre forurening, og de undersøgelser m.v. myndigheden foretager, er nø  d- vendige som grundlag herfor, eller for at myndigheden kan dokumentere, at grundlaget var i orden. Hvis formålet med at foretage undersøgelserne derimod er at skaffe grundlag for straffesagen og myndigheden således ikke ville have grund til at foretage undersøgelser eller bevissikring, hvis der ikke var tale om at politianmelde forholdet,  - kan myndigheden kun bruge sine ad- ministrative beføjelser indtil det tidspunkt, hvor myndigheden har fået ”rimelig grund til mi   s- tanke” om det strafbare forhold, altså det tidspunkt, hvor myndigheden kan vurdere  , om der skal foretages politianmeldelse og i givet fald kan udforme en kvalificeret politianmeldelse. Efter dette tidspunkt må myndigheden ikke gå ud på virksomheden for at skaffe yderligere oplysninger eller dokumentation til politiet, som myndigheden ikke selv skal bruge, jf. oven-

21 for, medmindre virksomheden giver skriftligt samtykke på baggrund af tilstrækkelig vejle   d- ning, jf. nærmere nedenfor afsnit 2.4. Hvis politiet foretager ransagning m.v. efter retsplejelovens regler må myndigheden imidlertid gerne følge med politiet og bistå (herunder foretage undersøgelser). I dette tilfælde er det ikke miljølovenes adgangsregler der finder anve ndelse. Myndigheden må også gerne videregive de oplysninger til politiet, som den lovligt har skaffet enten til brug for administrative opgaver, eller før den havde ”rimelig grund til mistanke”. Myndigheden må  altså  altid bruge sine administrative beføjelser med et af følgende formål: skaffe oplysninger og dokumentation, som den skal bruge for at kunne træffe administr  a- tive afgørelser og/eller for senere at kunne dokumentere, at grundlaget for dem var i orden - også selv om oplysningerne også vil kunne bruges af politiet i forbindelse med straffes  a- gen. foretage oprydning eller andre foranstaltninger, der fysisk skal begrænse / forhindre en forurening. skaffe tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere om der skal ske politianmeldelse og i givet fald udarbejde en kvalificeret politianmeldelse. Myndigheden må  ikke bruge sine administrative beføjelser med det formål : at skaffe yderligere oplysninger eller dokumentation til politiet, som myndigheden ikke selv skal bruge, efter at der er foretaget politianmeldelse eller er grundlag nok til at foreta- ge politianmeldelse. 1.2 § 10 Bestemmelsen har følgende ordlyd: Kapitel 4 Retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. § 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemme lser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for b e- handlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har   pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovove r-

22 trædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for a  n- dre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. § 10 handler om oplysninger, som virksomheden skal levere til myndighederne. Det gælder både indlevering af løbende egenkontrolresultater og konkrete påbud om at foretage unders   ø- gelser m.v. Myndigheden må ikke : afkræve en virksomhed oplysninger, hvis myndigheden har   konkret mistanke om et straf- bart forhold, og den overvejer eller har besluttet at politianmelde forholdet. Dette gælder   – i modsætning til § 9   – også selv om myndigheden har behov for oplysningerne til løsning af dens administrative opgaver. Myndigheden må gerne : afkræve oplysninger, hvis myndigheden ikke vurderer, at det er en sag, der skal politianmeldes. afkræve oplysninger, der slet ikke vil kunne have betydning for straffesagen. afkræve oplysninger, hvis myndigheden ikke har en ”konkret” mistanke. ”  Konkret mistanke”   kan indtræde tidligere end ”rimelig grund til mistanke”. Der kan således godt være konkret mistanke, selv om sagen ikke er godt nok belyst til at vurdere, om der skal foretages politianmeldelse, f.eks. fordi omfanget af overtrædelsen ikke   er klarlagt. Konkret mistanke kræver dog, at man har nogle objektive kendsgerninger, der med en vis sandsynlighed tyder på, at der er foregået noget strafbart. Hvis der er tale om et hændeligt uheld, og der dermed ikke er foregået noget strafbart, find   er § 10 ikke anvendelse. Hvis der er sket en overtrædelse, men omstændighederne tyder på, at det er hændeligt, herunder hvis myndigheden ud fra almindelige erfaringer vurderer, at der i et sådant tilfælde typisk vil være tale om et hændeligt uheld, er der således ikke ”konkret mi  s- tanke om et strafbart forhold”. Hvis myndigheden vurderer, at § 10 finder anvendelse, må den ikke afkræve virksomheden oplysninger, der kan belyse det strafbare forhold, og hvis virksomheden allerede er pålagt at afgive oplysninger, f.eks. resultater af løbende egenkontrol, skal myndigheden meddele vir k- somheden, at den ikke er forpligtet til at afgive dem.

23 Selv om der er konstateret eller er konkret mistanke om en overtrædelse på et bestemt tid   s- punkt eller i en bestemt periode, er det ikke ensbetydende med, at der er konkret mistanke om, at overtrædelsen vil fortsætte. Egenkontrolresultater for fremtidige perioder vil således skulle indsendes som normalt, hvis der ikke er nogen konkrete oplysninger, der tyder på, at overtr æ- delsen vil fortsætte. Hvis myndigheden har konkret mistanke om, at virksomheden har overtrådt udledningsvilkår i sidste måned (selv om den endnu ikke har set egenkontrolresultaterne), og (måske) vil polit  i- anmelde det, skal den derfor meddele virksomheden, at den ikke behøver at indsende ege n- kontrolresultaterne for sidste måned. Men medmindre der er konkrete holdepunkter for, at overtrædelsen vil fortsætte, skal resultaterne for de kommende måneder indsendes som no r- malt. En virksomhed kan ikke påberåbe sig § 10   i en situation, hvor den selv ved, at den har over- trådt reglerne, og derfor ikke ønsker at indsende oplysningerne, men hvor myndigheden ikke har oplysninger, der giver grundlag for en konkret mistanke. Dette gælder også, selv om myndigheden i en tidligere indskærpelse har meddelt, at myndigheden vil politianmelde (eller overveje at politianmelde) forholdet, hvis indskærpelsen ikke efterkommes. Selv om man er inde i § 10, må myndigheden alligevel godt bede om oplysninger, hvis vir k- somheden giver skriftligt samtykke på baggrund af vejledning om, at der ikke er nogen pligt til at give oplysningerne, jf. nærmere n  edenfor afsnit 2.4. Myndigheden kan således vælge helt at undlade at bede om oplysninger, men hvis der er b   e- hov for yderligere oplysninger i sagen, anbefales det, at myndighederne ud over vejledningen om, at der ikke er pligt til at give oplysninger, informerer virksomheden om muligheden for at give samtykke, så denne kan overveje, om den ønsker at give oplysningerne eller ej. Det er desuden en forudsætning for at anvende de nye hjemler til at lave undersøgelser på virkso m- hedens regning, jf. nedenfor afsnit 2.6.1, at myndigheden har spurgt, om virksomheden vil gi- ve oplysningerne frivilligt. I mange tilfælde vil virksomhederne formentlig finde, at det (  også) er i deres interesse at give oplysningerne. F.eks. kan de måske undgå en politianmeldelse, hvis de kan anføre formildende omstændigheder, og de kan bedre bevare et samarbejdspræget fo r- hold til myndighederne. For at samtykket skal være gyldigt, skal d  et imidlertid gøres klart over for virksomhederne, at det er frivilligt, om de vil give det eller ej. Naboer, ansatte m.v. må også gerne frivilligt give oplysninger til myndigheden, men   – særligt over for ansatte – er det vigtigt, at myndigheden oplyser o   m, at det er frivilligt. Ansatte identi- ficeres med virksomheden, hvis virksomheden er en juridisk person. Men myndigheden må gerne interviewe de ansatte, hvis det gøres klart, at det frivilligt at udtale sig. Myndighederne bør dog normalt ikke gå direkte t  il de almindelige ansatte efter oplysninger uden først at have talt med ledelsen, en miljømedarbejder eller den, der i øvrigt er ansvarlige for kontakten til

24 myndighederne, medmindre der er særlige grunde til det, f.eks. at der er tale om et akut uheld, hvor der skal han dles straks. Hvis myndigheden pga. § 10 ikke kan afkræve en virksomhed oplysninger, og ikke kan få dem frivilligt, men har brug for oplysninger enten for at træffe administrative afgørelser, for at foretage oprydning m.v. eller for at kunne foretage politianmeldelse, må den forsøge at skaffe oplysningerne på anden vis. Det kan den gøre ved selv at foretage undersøgelser, jf. de nye hjemler hertil og de eksist  e- rende adgangsregler, jf. nærmere afsnit 2.6. og 2.7. Hvis myndigheden har oplyst sagen så langt den kan, må den træffe afgørelse på det grundlag. § 10 gør ingen forskel heri. Myndigheden må altså agere på samme måde, som hvis der var andre grund til, at den ikke kunne fremskaffe de pågældende oplysninger, jf. nærmere afsnit 2.8. 2. Særlige spørgsmål 2.1 Hvor finder § 9 anvendelse? § 9 finder både anvendelse udendørs og indendørs (både ved ”husundersøgelse” og ”unders ø- gelse af andre lokaliteter”). Det kan bl.a. omfatte undersøgelse af udendørs haver, marker, gårdspladser og byggepladse r samt en række lokaliteter, hvortil der er almindelig offentlig adgang som f.eks. butikslokaler og visse kontorlokaler. Udenfor falder derimod lokaliteter, der har til hovedformål at tjene som egentligt opholdssted for et offentligt publikum mv., he r- under restaurationslokaler. Det er dog ikke altid, at en myndigheds tilstedeværelse på f.eks. en privat mark eller i en pr   i- vatejet skov, have eller lignende nødvendigvis vil udgøre et tvangsindgreb omfattet af be  - stemmelsen. Der skal være tale om en ”undersøg else”. Vurderingen af, om der foreligger en ”undersøgelse”, vil bero på de konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde, hvor en myndighed er til stede på en privatejet mark eller i et skovo   m- råde, en privatejet have eller lignende. Det kommer bl .a. an på karakteren og omfanget af de foranstaltninger, der skal foretages - herunder om myndigheden f.eks. skal foretage nærmere kontrol af bestemte forhold på det pågældende område. Desuden vil den omstændighed, at myndigheden i det pågældende tilfælde har mistanke mod ejeren af det pågældende område om, at der er begået en strafbar lovovertrædelse tale i retning af at anse myndighedens tilst   e- devære  lse for et tvangsindgreb omfattet af lovforslagets § 9. Afgrænsningen er således ikke særlig præcis. Dett e vil dog sjældent have praktisk betydning. Det skyldes, at hvad enten myndigheden i det enkelte tilfælde er inden for området for § 9 e   l- ler ej, kan myndigheden i medfør af § 9, stk. 2, gennemføre kontrolforanstaltninger mv., hvis det er et sagligt led i udførelsen af myndighedens tilsyns - og kontrolopgaver. Hvis myndighe-