J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1 -10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål  nr. 1: Hvor i vandrammedirektivet fremgår det, at midlingsprincippet skal anvendes for grundvand? Svar: I henhold til vandrammedirektivets artikel 5 skal der foretages en vurdering af vandområdedistrikternes karakteristika i overensstemmelse med kravene i direktivets bilag II. Af bilag II fremgår bl.a., at medlemsstaterne skal kortlæ g- ge grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser. Vandrammedirektivets artikel 8 fastslår at medlemsstaterne skal opstille pro- grammer til overvågning af grundvandets kemiske og kvantitative tilstand. Overvågningsprogrammerne skal være i overensstemmelse med kravene i direktivets bilag V. Af bilag V fremgår at overvågningsnettet skal udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske status i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres. Af bilag V, (2.4.5) fremgår, at ”Ved vurderingen af tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grund- vandsforekomsten som helhed.” Endvidere fastslås at ”god kemisk tilstand” forudsætter ”-  at middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grund- vandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes, og - at disse middelværdier i overensstemmelse med artikel 17 anvendes til at vise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand.” Spørgsmål nr. 2: Hvor i vandrammedirektivet fremgår det, at der skal fastsættes værdier for færre stoffer for grundvand end for overfladevand?

Svar: Ifølge vandrammedirektivets bilag V, (1), skal der for  overfladevand fastsæ t- tes værdier med henblik på en vurdering af, om miljømålene i art. 4 er o p- fyldt mht.: - prioriterede forurenende stoffer, der udledes i vandløbsoplandet eller i de l- oplandet, og - andre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder i  vandløb s- oplandet eller deloplandet. Disse værdier fastsættes   - i første omgang  - nationalt på baggrund af be- stemmelserne i bilag V (1.2.6). Det betyder, at det – udover for de prioriterede forurenede stoffer – er på baggrund af en konkret vurdering af forureningsrisikoen for overfladevandet, at det afgøres, hvilke stoffer der skal fastsættes væ   rdier for. I bilag V (2.3.2) i vandrammedirektivet fastlægges m.h.t. grundvand definit i- oner for ”god kemisk tilstand”, jf. vandrammedirektivets bestemmelser om miljømål i art. 4. Det fremgår heraf bl.a. at indholdet af forurenende stoffer ikke må være sådan, at de overfladevande som står i forbindelse med grundvandsforekomsterne ikke kan opnå deres miljømål. Der er dermed også for grundvand jf. vandrammedirektivet tale om, at man skal foretage en konkret vurdering, når man afgør hvilke stoffer der skal fas t- sættes værd  ier for, og dermed også hvilke stoffer der skal overvåges. I lighed med vandrammedirektivets bestemmelser for overfladevand er der således heller ikke for grundvand fastlagt en udtømmende liste over, hvilke forurenende stoffer, der skal fastsættes værdier for. Det afhænger i sidste ende af en konkret vurdering af forureningsrisikoen.    Spørgsmål  nr. 3: Hvor i vandrammedirektivet fremgår det, at det er den miljømæssige vurd  e- ring af en stigende tendens, der skal lægges til grund for indgreb i stedet for den statistiske konstatering af en stigende tendens? Svar: Af vandrammedirektivets artikel 4, (b, iii) fremgår at ”medlemsstaterne iværksætter de nødv   endige foranstaltninger til at vende enhver væsentlig og opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv r e- duktion af forureningen af grundvandet.” Vandrammedirektivets fastsætter imidlertid ikke herudover en præcis defin  i- tion af en ”væsentlig, opadgående tendens” Hvad der konkret forstås ved ”væsentlig og opadgående tendens ”er der- imod beskrevet nærmere i grundvandsdirektivet, som udmønter en række af vandrammedirektivets bestemmelser for grundvand, jf. vandrammedirekti- vets art. 17.

I grundvandsdirektivforslaget fastslås således, jf. artikel 5 (1), at medlems- staterne skal påvise en signifikant og opadgående tendens for alle forure- nende stoffer i grundvandsforekomsterne. Artikel 5 (2) fastslår dernæst, at medlemsstaterne skal vende en opadgåen- de tendens, som udgør en væsentlig risko for bl.a. kvaliteten af akvatiske e  l- ler terrestriske økosystemer og for den mennesk elige sundhed. Dette skal ske gennem de indsatsprogrammer, der er fastsat i vandrammedi- rektivets artikel 11. Spørgsmål nr. 4: Hvor i vandrammedirektivet fremgår det, at der kan fastlægges nationale tærskelværdier frem for EU kvalitetsstandarder for enkeltstoffer i grundvand? Svar: I henhold til vandrammedirektivets artikel 17 skal Kommissionen foreslå for- anstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforurening med henblik på vedtagelse i Rådet og Europaparlamentet. Det har Kommissionen gjort ved fremsættelse af forslaget til grundva ndsdirektiv. Det fremgår af vandrammedirektivets artikel 17, (2, a) at Kommissionens forslag til foranstaltninger omfatter ”kriterier for vurdering af god kemisk til- stand for grundvand …”. Der er således ikke i vandrammedirektivet taget sti l- ling til arten af kriterier. Kommissionen har foreslået en kombination af tæ r- skelvæ rdier og kvalitetsstandarder. Spørgsmål  nr. 5: Hvordan forhindres, at nationalt fastlagte tærskelværdier medfører udflytning af landbrugsproduktion til lande eller vanddistrikter med de mest lempelige tærskelværdier? Svar: Tærskelværdier skal fastlægges efter de lokale miljømæssige forhold, sål e- des at det sikres, at miljømålene i vandområderne kan opfyldes. Har et om- råde lempelige tærskelværdier, er det et udtryk for, at området er mi ljømæ  s- sigt robust. Der findes ikke i vandrammedirektivet eller grundvandsdirektivet bestemmelser, der kan forhindre udflytning af landbrugsproduktion til områ- der med lempeligere. Spørgsmål  nr. 6: Hvilke lempelser i forebyggelse og successiv reduktion af forurening af grundvandet medfører forslaget sammenlignet med reguleringen af overfl a- devandet i vandrammedirektivet?

Svar: Efter vandrammedirektivets art. 4, (iv), skal medlemsstaterne iværksætte de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med va ndrammedirektivets art. 16(1) med henblik på progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning og udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer. I vandrammedirektivets art. 16 (1) fastsættes, at Eur opaparlamentet og Rå- det skal vedtage specifikke foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af enkelte stoffer og grupper af stoffer der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til indvi  n- ding af drikkevand. I art. 16 (2) fastlægges, at Kommissionen forelægger et forslag indeholde  n- de en liste over prioriterede stoffer udvalgt blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Endelig fastlægges i art. 16 (3) at K ommissionen skal identificere de priorite- rede farlige stoffer. Dette direktiv er imidlertid endnu ikke fremlagt af Kommissionen. Der er således ikke tale om, at der med grundvandsdirektivet sker en lem- pelse af kravene i vandrammedirektivet med hensyn til progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning og udfasning af emis- sioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer da disse forhold ikke skal reguleres i det nye grundvandsdirektiv, men i et sæ rskilt direktiv. Spørgsmål  nr. 7: Er ministeren enig i, at overfladevand vil opnå en bedre beskyttelse end grundvand, når man sammenligner vandrammedirektivet med det forelig- gende forslag? Svar: Vandrammedirektivet fastsætter miljømål og indsatsprogrammer til opnåelse af miljømålene for både overfladevand og grundvand. Forslaget til grund- vandsdirektiv fastsætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17 vedr. strategier til forebyggelse og kontrol med forurening af grundvandet. Endvidere fastsætter forslaget til grun d- vandsdirektiv regler, der ajourfører bestemmelserne i grundvandsdirektivet fra 1980 vedr. indsatsen med henblik på at forhindre eller begrænse tilfør  s- len af en række forurenende stoffer til grundvandet. Grundvandsdirektivet  fra 1980 ophæves i 2013, som følge af vandrammedirekt  ivet. Grundvandsdirektivet skal således ses i sammenhæng med vandrammedi- rektivet, og kan ikke betragtes isoleret. De overordnede mål for kvaliteten er imidlertid i vandrammedirektivet fastsat til ”god tilstand” for både grundvand og overfladevand. Der er således ikke tale om, at grundvandet nedprioriteres.

Spørgsmål  nr. 8: På hvilke punkter er det foreliggende forslag mere restriktivt henholdsvis mindre restriktivt end det eksisterende grundvandsdirektiv fra 1980? Og hvil- ke forbedringer hhv. forringelser er der i det foreliggende sammenlignet med forslaget fra 2003? Svar: Det nye grundvandsdirektiv adskiller sig fra det gamle ved at være en u d- fyldning af vandrammedirektivet og forslaget til grundvandsdirektiv skal såle- des ses i sammenhæng med vandrammedirektivet. I det nye grundvandsd i- rektiv fastsættes der kriterier for god kemisk tilstand. Direktivet er således en del af den samlede ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltni nger. For så vidt angår de konkrete stoffer er der i grundvandsdirektivet fra 1980 anført to lister: liste I og liste II. I henhold til direktivet skal medlemsstaterne forhindre tilførsel til grundvandet af stoffer, der er nævnt i   liste I, og begræ   n- se tilførslen til grund vandet af stoffer der er nævnt i  liste II. I forslaget til grundvandsdirektiv skal medlemslandene tilstræbe at forhindre (”aim to pr e- vent”) tilledning til grundvandet af alle farlige stoffer. Liste I i direktivet fra 1980 omfatter stoffer, som kan genfindes i vandramme- direktivets bilag 8 nr. 1-6. Vandrammedirektivet omfatter herudover i bilag 8, nr. 1-6, også hormonforstyrrende stoffer og bioakkumulerbare organiske gift- stoffer. Der er altså sket en udvidelse af de stoffer, som medlemsstaterne skal iværksæt  te de skrappeste tiltag overfor. Liste II i direktivet fra 1980 omfatter bl.a. en lang række metaller, hvor vi i dag ved, at nogle af disse er giftige. Direktivet fra 1980 stillede kun krav om, at medlemsstaterne skal begrænse  tilførslen af disse stoffer  til grundvandet. I forslaget til grundvandsdirektiv stilles der krav om, at medlemsstaterne skal tilstræbe at forhindre ("aim to prevent")at de giftige metaller tilføres grun  d- vandet - altså en skærpelse. Indsatsen over for de forurenende stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet skal i øvrigt i henhold til vandrammedirektivets artikel 16 regul  e- res af det kommende direktiv om prioriterede stoffer. Dette direktiv skal sikre en progressiv reduktion af udledninger af  stoffer, der udgør en væsen  tlig ri- siko for vandmiljøet og udfasning af udledninger af prioriterede farlige stoffer. Formandskabets kompromisforslag bygger i overvejende grad på Kommissi- onens oprindelige forslag. I forhold til det oprindelige forslag er der indsat en sumværdi for pe sticider og kvalitetsstandarderne for nitrat gælder også for aktiviteter i de områder, der er omfattet af nitratdirektivet, men som ikke er reguleret af nitratdirektivet. Spørgsmål  nr. 9: Vil ministeren lægge afgørende vægt på, at grundvandet beskyttes    mindst på niveau med overfladevand, og ikke svækkes i forhold til hverken van d- rammedirektivet eller grundvandsdirektivet fra 1980?

Svar: Jf. besvarelsen af spørgsmål 7 er der ikke tale om, at grundvandsbeskytte l- sen nedprioriteres i forhold til overfladevand. Jf. besvarelsen af spørgsmål 7 og 8 skal grundvandsdirektivet ses i sammenhæng med vandrammedirekt i- vet. Både grundvand og overfladevand skal i henhold til vandrammedirekti- vet opfylde kravet til ”god tilstand”. Formandskabets kompromisforslag vurderes ikke at være en svækkelse af grundvandsbeskyttelsen i forhold til grundvandsdirektivet fra 1980. Spørgsmål  nr. 10: Ministeren bedes kommentere vedlagte brev fra WWF, EEB og Friends of the Earth af 16. juni 2005. Svar: Hvad angår betragtningerne i brevet vedrørende medlemsstaternes forpli g- telse til at forhindre eller tilstræbe at forhindre (”aim to prevent”) tilførsel af forurenende stoffer til grundvandet henvises til besvarelsen af spørgsmål 8. Hvad angår spørgsmålet om grænseværdier for grundvandet  , herunder for nitrat er der med formandskabets kompromisforslag tilvejebragt den ønsk e- de juridiske afklaring af forholdet mellem grundvandsdirektivet, vandramme- direktivet og nitratdirektivet uden at det har været nødvendigt at opgive kv  ali- tetsstandarden for nitrat.