N O T A T
MILJØSTYRELSEN
J.nr. M 3034-0036
LOS/ Jord og Affald
Den 27. juni 2005
Udfasning af enkeltskrogede tankskibe
Søfartsstyrelsen har biddraget til udarbejdelsen af dette notat vedr. reglerne for udfasning af
enkeltskrogede olietankere.
EU- og IMO-regler for udfasning af enkeltskrogede tankskibe samt for transport af tung
olie i enkeltskrogede tankskibe
Den 21. oktober 2003 trådte nye og skærpede EU -regler i kraft for udfasning af enkeltskroge-
de tankskibe, og der blev indført forbud mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe
til og fra medlemsstaternes havne. Som et parallelt tiltag pressede EU på for at få IMO til at
vedtage tilsvarende globale regler.
I IMO blev der den 4. december 2003 opnået enighed om at indføre strenge re regler for en-
keltskrogede olietankskibe og disse skibes transport af tung olie. De nye globale regler trådte i
kraft den 5. april 2005.
IMO-reglernes indhold:
For større tankskibe gælder forbudet mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe f ra
april 2005 og for de mindre tankskibe fra 2008. Reglerne medfører en fremskyndelse af u d-
fasningen af enkeltskrogede olietankskibe til senest 2010.
De enkelte lande har dog mulighed for i en begrænset periode helt eller delvist at friholde
visse typer af tankskibe fra forbudet. Udstrækningen af friholdelse afhænger af bl.a. skibets
størrelse og konstruktion. Til gengæld kan andre stater nægte skibe, der har fået en sådan d
i-
spensation, at anløbe deres havne eller at overføre tung olie fra et skib til et a ndet inden for
deres jurisdiktion
IMO-reglerne medfører også en udvidelse af den særlige tilstandsvurdering (CAS) for enkel
t-
skrogede olietankskibe, hvis sigte er at afsløre konstruktionsmæssige svagheder i enkeltskr o-
gede tankskibe. Tilstandsvurderingen udvides til at omfatte samtlige enkeltskrogede tankskibe
allerede fra de er 15 år gamle.
IMO-reglerne i forhold til gældende EU -regler:
De globale regler svarer stort set til de EU-regler, der trådte i kraft den 21. oktobe r 2003. For-
skellen ligger i de undtagelser, som de globale regler giver mulighed for.