MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (2. samling)
MPU Alm.del Bilag 325
Offentligt

OMTRYKT (29/6-05)

svar på

(Bilag tilbagetaget, omdelt som

spm. 172 og 173)

Journal nr.

46.C.10.a.

Bilag

Dato

. juni 2005

sudvalget (2.

Miljø- og Planlægning

samling)

MPU alm. del - Bilag 325

Offentligt

Kære Christian

Som aftalt den 15. juni 2005, og i opfølgning af Udvalgets anmodning af

16. juni 2005, fremsendes hoslagt kopi af de talepunkter, som jeg benyt-

tede mig af i forbindelse med samrådet med Folketingets Miljø- og Plan-

lægningsudvalg den 15. juni 2005, samt et notat om reglerne i IWC og

CITES om handel med hvalprodukter

tvled venlig hilsen

Per Stig Møller

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

MF, Christian Wedell-Neergaard

Christiansborg

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

~1 ,~_;~1 si,'. .

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

TALEPAPIR

Til:

Udenrigsministeren

J.nr.:

46.C.10.a.

CC:

Bilag:

Fra:

Kontoret for Norden, Færøerne og

Grønland

Samråd med Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg den 15. juni 2005

vedr. IWC instruksen til mødet i

Ulsan, juni 2005

Dato:

15. juni 2005

Emne:

l tages. Vi har

• Danmark har i denne sag en række hensyn, der ska

e, vi har

hensynet til en langsigtet bæredygtighed i hvalbestanden

hensynet til bevarelsen af en international

til, at

hvalforvaltningsorganisation som IWC, vi har hensynet

ne danske,

veldokumenterede synspunkter i hele riget, d.v.s. ikke ale

. Det er

men også færøske og grønlandske kan komme til udtryk

truksen til

afvejningen af disse hensyn, der finder sit udtryk i ins

Rigets delegation ved IWC.

ling til de

• Instruksen omhandler "Kongerigets" samlede stil

Ulsan

spørgsmål, som forventes bragt op på mødet i IWC i

og Færøerne.

(Sydkorea). Instruksen er forhandlet mellem DK, GRL

eller indhold

Den svarer til instruksen for 2004. Hverken procedure

. I realiteten

adskiller sig fra det, der skete under tidligere regeringer

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

er instruksen udtryk for en politik, som

har været fulgt i de sidste 18

— 20 år. Der er i øvrigt ingen mulighede

r for at der på IWC's

årsmøde kan samles det nødvendige 3/4

flertal til en ophævelse af

moratoriet og heller ikke til at åbne op

for bæredygtig fangst.

Situationen er altså desværre fastlåst.

Generelle synspunkter om hvalfangst

• Det er uholdbart i det lange løb at op

rethol

Det har heller aldrig været forudset. IW

i 1982, at der senest i 1990 kunne vedt

fangstkvoter. Opretholdes moratoriet,

de hvalfangstmoratoriet.

forudsatte ved vedtagelsen

ages kommercielle

falder IWC efter min

bedømmelse på et eller andet tidspun

kt fra hinanden. Går IWC i

opløsning, vil der ikke længere være

en global organisation, der kan

indføre begrænsninger på fangst og

varetage dyrevelfærdshensyn i

forbindelse med hvalfangst. Den benh

årde "bevaringslinie" kan altså

føre til det stik modsatte resultat end

det der var hensigten, nemlig

ureguleret fangst. Der findes et ordspr

og, som siger, at det bedste er

det godes værste fjende — det gælder i

udpræget grad her.

•

Vi er i den lykkelige situation, at de

fleste hvalbes

at fange et begrænset antal hvaler.

Der er nu adskillige bestande, hvor de

t er biologisk fuldt

tande er på vej op.

forsvarligt

Der er bestande, der ikke må

røres og som ikke vil blive rørt i fa

ld en forvaltningsmodel blev

vedtaget - blåhvaler for eksempel.

-2-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

• Hvis man måtte få enighed om en ny forvaltningsmodel vil man

virkelig have sikret hvalbestandene i mange år fremover - idet den

matematiske model, der ligger bag ved forvaltningsmodellen er så

forsigtigt udformet, at der tages langt mindre end tilvæksten i

bestanden. Ideen er jo at tillade de nationer, som vil fange hvaler en

vis fangst, samtidig med at bestandene vokser mod et biologisk

optimalt stade. Det vil normalt tage 3 - 5 år fra vedtagelsen af

forvaltningsmodellen til den producerer tal for hvor mange hvaler,

der i givet fald må tages.

• Forvaltningsmodellen vil begrænse fangsten radikalt og samtidig

modvirke den "videnskabelige" hvalfangst, som vi ser at Japan og

Island gennemfører. Den videnskabelige fangst og oprindelige folks

fangst vil tælle med i kvoteberegningen i den foreslåede Revised

Management Procedure (RMP). I tilknytning hertil foreslås et "code

of conduct" som betyder at de friheder der i dag — fuldt legalt —

eksisterer til videnskabelig fangst reduceres.

Fangstmetoder

• Det hævdes, at fangsten med f.eks. harpungranater er meget

lidelsesfuld for hvaler, og at de i gennemsnit lider meget længe.

Norge, som i kraft af en "objection", fuldt lovligt gennemfører

kommerciel hvalfangst, oplyser, at i langt de fleste tilfælde, hvor en

-3-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

hval rammes korrekt, dør eller bedøves den øjeblikkeligt. I enkelte

tilfælde, hvor hvalen ikke rammes korrekt, kan lidelse ikke undgås.

Det er imidlertid næppe hensigtsmæssigt at udregne gennemsnitstal,

da det er et lille tal, der ikke rammes korrekt. Uden IWC kunne man

risikere at enkelte lande ville gå tilbage til den "kolde" harpun, som

er langt billigere og mere smertefuld end harpungranater.

I øvrigt er det ikke fair at sammenligne aflivningsmetoderne i

hvalfangsten med f. eks. slagteri af tamdyr. Det mest nærliggende

sammenligningsgrundlag er vel jagt på store landdyr som f. eks. hjort

og elg, som jo er tilladt i Danmark og i alle de lande, Danmark plejer

at sammenligne sig med på dyrevelfærdsområdet.

Særlige overvejelser vedr. Rigsfællesskabet

• Hvalsagen sætter for alvor rigsfællesskabet på prøve. For Grønland

og Færøerne har opretholdelsen af retten til at udnytte alle havets

levende ressourcer, herunder havpattedyr som sæl og hval en

principiel betydning, der langt overstiger selve den økonomiske eller

næringsmæssige værdi af fangsterne. For de to hjemmestyrer er

rigsmyndighedernes vilje og evne til at varetage deres interesser i

hvalsagen en lakmusprøve på rigsfællesskabets formåen. De

forventer, at Danmark og den danske regering loyalt støtter op om

deres principielle syn, nemlig at fangst af hvaler er en legitim

-4-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

aktivitet, når den udøves på et biologisk bæredygtigt grundlag. På

den anden side respekterer de, at Rigets hvalpolitik må bygge på

kompromisser, der også tager hensyn til det faktum, at hvalfangst er

ret fremmed for beboerne i den sydlige del af Riget. Såfremt

folketinget ikke sikrer en forsvarlig hvalforvaltning, der bygger på de

velafbalancerede kompromisser, som man nu i en lang årrække har

forhandlet sig frem til mellem de tre rigsdele, er der næppe noget at

sige til, om kritikerne af rigsfællesskabet på Færøerne og Grønland

ville se dette som et tillidsbrud og hensynsløshed i forhold til de to

folk.

• Man må heller ikke glemme, at hver af rigsdelene forvalter deres

egen hvalpolitik, og at det eneste der forhindrer Grønland og

Færøerne i at gå enegang på dette område er Hjemmestyrelovenes

bestemmelser om, at de skal respektere bestemmelser i internationale

konventioner, som binder Danmark — dvs. i dag de bestemmelser, der

gælder i IWC. Hvis IWC på grund af en fortsat konfrontation

mellem fangstlande og antifangstlande faldt sammen som

organisation ville den danske regering stå tilbage med meget

begrænsede muligheder for indflydelse på Rigsdelenes hvalpolitik.

• I denne sammenhæng bør det ikke overses, at netop det faktum, at

Kongeriget Danmark i sig rummer både pro- og antifangstsympatier,

og har lært sig at finde kompromisser mellem de ekstreme

-5-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

holdninger, i sig selv i eminent grad gør Danmark velegn

et som

brobygger i IWC. Danmark har indtaget holdninger, der

er baseret

C-

på rationalitet og samarbejdsvilje. Derfor er den danske

kommissær også enstemmigt blevet valgt til formand

for IWC, og

også blevet udpeget til at lede det vanskelige arbejde me

d at finde et

endeligt kompromis om indførelsen af Revised Managem

ent Sch

(RMS), som består, dels af en kvoteberegningsmodel (Re

vised

Management Procedure — RMP), dels af kontrolforan

staltninger mv.

Alle disse muligheder ville for alvor blive forskertset, såf

remt

Danmark bare bliver et menigt medlem af den hårdnakke

de anti-

fangstfløj. Ved således at skifte holdning ville Danmark

risikere at

bringe de igangværende forsoningsbestræbelser definit

ivt i stå, og

dermed bringe IWC's fortsatte tilværelse i fare.

• Hvis der er interesse herfor, vil Udenrigsministeriet -

sen

gerne arrangere et møde, hvor dyreværnsorganisation

eme

ere på året -

erne inviteres

til en dialog om hvalfangstspørgsmål. Jeg kan også

fornemme, at der

er et behov om en grundig diskussion med Miljø- og

Planlægningsudvalget inden næste instruks udarbejdes

— gerne med

en teknisk gennemgang fra vores side. Så jeg vil meget

gerne tage

initiativ hertil i god tid inden næste møde i IWC.

Danske forhandlingspositioner

• Lad mig kort anføre den danske holdning til nogle af

de vigtigs

spørgsmål, som kan forventes behandlet på Ulsan-mødet

-6-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

• Hvalreservater: Danmark vil kunne støtte etablering af

hvalreservater såfremt:

1) Sådanne understøtter IWC-konventionens formål, dvs. tager sigte

på at bevare og forvalte hvaler.

2) Er baseret på et videnskabeligt grundlag samt

3) At der i det pågældende område samtidig overvejes regulerings af

anden menneskelig aktivitet, der vil kunne påvirke hvalerne negativt.

• Regeringen er således ikke modstander af etablering af nødvendige

hvalreservater og har stemt for de to store reservater i Det Indiske

Ocean og farvandene fra Antarktis op til 40 grader syd. De i dette

årti fremsatte to forslag til reservater i hhv. det sydlige Atlanterhav

og det sydlige Stillehav opfylder ikke de danske krav, da disse forslag

ikke har kunnet opnå en anbefaling fra IWC's videnskabelige

komit& De mangler også enhver form for betragtninger om

nødvendige supplerende tiltag for beskyttelse af følsom fauna eller

flora. I øvrigt er disse områder i medfør af IWC's retligt bindende

vedtægter omfattet af forbud mod kommerciel fangst i kraft af

moratoriet.

• IWC's kompetence til at forvalte småhvaler. Danmark vil som

tidligere ikke modsætte sig en generel debat om, hvorledes IWC skal

— eller ikke skal — forholde sig til småhvaler uden dermed at

præjudicere de forskellige holdninger i medlemsstaterne. Man vil fra

-7-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

dansk side gøre opmærksom på, at Danmark ikke deler en

gående ud på, at IWC har forvaltningskompetence.

• Oprindelige folks fangst. Tilladt i dag som oprindelige

folk

opfattelse

traditionelle fangst. Det er den danske holdning, at udarbejde

lsen af

et muligt formaliseret forvaltningssystem for "aboriginal-s

ubsistence

whaling" skal afvente udarbejdelsen af et forvaltningssyst

em (RMS)

for kommerciel hvalfangst. Dette er som bekendt et arb

ejde, som

endnu ikke er afsluttet. Dertil kommer, at IWC's videns

kabelige

komits mulige anbefalinger eller synspunkter i øvrigt

vedrørende

dette spørgsmål endnu ikke foreligger. Derfor vil man fra

dansk side

modsætte sig en substansdrøftelse af dette emne med hen

visning til,

at en sådan drøftelse vil være præmatur.

• Kommerciel fangst og forvaltningsprocedurer. På IW

C's årsmøde i

1992 vedtog et bredt flertal, inklusive Danmarks stemme

, en

resolution, der dels principgodkendte det af IWC's vid

enskabelige

komite udarbejdede forslag til en revideret forvaltningsp

rocedure

(RMP), dels bestemte, at denne procedure ikke kan gør

es operativ,

før der er aftalt nye retningslinier for blandt andet inspek

tion og

kontrol (RMS). Der er i Rigsfællesskabet enighed om

, at arbejdet

med at afklare disse spørgsmål bør ske så hurtigt som

muligt.

-8-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

• På denne baggrund er det Danmarks grundholdning fortsat at være

imod forslag om at inddrage nye supplerende emner i debatten om

RMS, da dette uundgåeligt vil trænere hele beslutningen yderligere.

• Den danske grundholdning skal dog ikke hindre, at Danmark i givet

fald vil kunne tilslutte sig et omfattende "forlig" i IWC ad modum

"The Chair's proposal for a way forward on the RMS" fra foråret

2004 om en implementering af RMS og som har støtte af Island,

Holland, Spanien, Japan, Sverige og USA.

• Mht. kontrol bemærkes specielt, at Danmark anerkender landes ret

til at oprette egne DNA-registre med henblik på at eksempelvis at

verificere handel. Et egentligt IWC DNA-register skønnes ikke

påkrævet, da et sådant system vil blive meget omkostningskrævende

og desuden vanskeligt at administrere.

• Small-type whaling. Det må erkendes, at der er lokalsamfund, som

har tradition for en begrænset kommerciel fangst, men som er

kommet i klemme under det nuværende — altomfattende — stop for

kommerciel fangst af enhver art. Der er herved tale om den fangst,

som undertiden betegnes som "den lille traditionelle kystfangst" eller

"håndværksfangst". Der er i Rigsfællesskabet enighed om, at tiden er

inde til at arbejde aktivt for en snarlig vedtagelse i IWC af rimelige

løsninger for de forskellige bæredygtige varianter af small-type

whaling.

-9-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

• Videnskabelig fangst. Den skal i da

blot meddeles. Rigets biologer

vil i det omfang, det måtte være faglig

t muligt, kunne bidrage til

drøftelser i IWC's videnskabelige kom

ite om forslag til videnskabelig

fangst. Da IWC-kommissionen ikke ha

r nogen retlig kompetence til

at bestemme, hvorvidt en sådan aktivite

t skal iværksættes, vil man

fra dansk side i tilfælde at et resolutions

forslag tilkendegive, at man

af traktatmæssige/retlige grunde ikke de

ltager i en mulig afstemning

om sådanne resolutionsforslag. Vi vil

stemme imod et evt. ønske fra

Japan om at få udvidet sin videnskabe

lige kvote, da den i så fald

bevæger sig ind på det kommercielle om

råde.

• Fangstmetoder og tilknyttede velfærd

pørgsmål. Ved drøftelse af

der så vidt muligt

hvalfangstmetoder vil Danmark arbejd

e for, at

også inddrages data fra jagt på landpa

ttedyr, da denne aktivitet er

mest sammenlignelig med hvalfangst.

Derimod vil en sammenligning

med aflivning af dyr på f.eks. et svines

lagteri ikke give samme

parallelitet.

• Såfremt temaet begrænses til hvalfan

arbejde for, at IWC kun befatter sig m

t vil man fra dansk side

opfattelse er omfattet af IWC's forvalt

ningskompetence, dvs. de store

hvaler. Hvis småhvaler alligevel inddra

ges i diskussionen vil de

nordatlantiske rigsdele eventuelt kunn

e besvare faktuelle spørgsmål

ed de hvaler, der efter dansk

-10-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

samt tilbagevise fejlagtige oplysninger om fangstmetoder anvendt ved

småhvalsfangsten på Færøerne og Grønland.

-11-

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

NOTAT

UDENRIGSMINISTERIET

N ordgruppen

Til:

CC:

Fra:

Emne:

J.nr.:

Bilag:

Dato:

NFG, 46.C.10.a

21. juni 2005

NFG

IWC, Handel med hvalprodukter og

forholdet til CITES m. v.

Indledning:

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i fortsættelse af et samråd den 15. juni 2005 bl. a.

udbedt sig følgende:

"Ministeren bedes oversende et notat som redegør for reglerne under den internationale

hvalfangstkommission (IWC) og reglerne under CITES konventionen og samspillet imellem de

forskellige regelsæt".

IWC, CITES og handel med hvalprodukter

IWC har som primære opgaver beskyttelse og forvaltning af storhvalbestande, og giver sig ikke

af med regulering af handel med hvalprodukter.

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) regulerer den

internationale handel med truede arter, der kan påvirkes af international handel. Arter, der ikke

er truede, falder således umiddelbart udenfor CITES' reguleringskompetence. Dog er det blevet

anset for hensigtsmæssigt, at man for at beskytte en truet art muligvis også kan regulere handel

med produkter af en ikke-truet art, såfremt man i praksis vil have svært ved at skelne mellem

produkter af denne art og en truet art, det såkaldte 'look-alike'-princip.

I dag har CITES anbragt alle arter af store hvaler på liste I, som opregner arter, hvor al handel

er forbudt, bortset fra vågehvaler ved Vestgrønland, som er på liste II. Dog har Norge, Island

og Japan taget en reservation over for oplistningen fra liste II til liste I for så vidt angår

visse storhvaler. Dette betyder, at disse lande behandler disse hvaler, som om de fortsat var på

liste II, hvor kontrolleret handel er tilladt. Japan og Norge har i flere år under henvisning til

rådgivning fra IWC's videnskabelige komite foreslået CITES, at visse hvalbestande nedlistes til

liste II. Med den DNA-kontrol med kødet, der bl. a. praktiseres af Norge, er muligheden for

forveksling med kød fra andre hvalbestande blevet elimineret, og dermed er heller ikke 'look-

alike'-princippet noget overbevisende sagligt argument for at opretholde listningen på liste I. Et

flertal eller blokerende mindretal i CI lES har imidlertid hidtil forhindret en vedtagelse af disse

forslag..

MPU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 325: Bilag tilbagetaget, omdelt som svar på spm. 172 og 173

Konsekvenser for handel med hvalprodukter, såfremt IWC ophæver moratoriet og

indfører RMS.

Et argument i CITES for at beholde alle storhvaler på liste I har været en henvisning til IWC's

generelle moratorium for kommerciel hvalfangst.

Såfremt IWC vedtager RMS (Revised Management Scheme, der omfatter kvoter beregnet i

henhold til RMP (Revised Management Procedure) med yderligere regler om kontrol m. v. )vil

man kunne forvente, at der fuldt lovligt vil kunne gennemføres en vis fangst af hvaler fra

bestande, der opfylder RMP-kriterierne herfor, og som dermed pr. definition ikke er

udryddelsestruet. Det nugældende moratorium må således forudsættes ophævet for de

pågældende bestande. Hermed bortfalder henvisningen til 1WC's moratorium som begrundelse

for en altomfattende opførelse på liste I af alle hvalprodukter. Af hensyn til den politiske

sensitivitet omkring hvalprodukter må man dog forvente, at handel med produkter fra de

pågældende bestande fortsat nøje overvåges.

NFG

-2-