Mail til Jørn Dorhmann , Einer Vesselbo, Pernille Blach-Hansen , Steen Gade og  Per Clausen cc. Fødevareminister H.C. Schmidt, miljøminister Connie Hedegaard, amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, borgmester Michael Aastrup Jensen, Randers, præsident Peter Gæmelke, Folketingets miljøudvalg Aage V. Jensens Fonde - Jyllands-Postens artikler Vore synspunkter har haft svære vilkår ved at blive bragt i Jyllands-Postens artikelserie. Lad mig derfor prøve at trække nogle enkelte af vore synspunkter frem, idet jeg i øvrigt henviser til vor hjemmside: www.aagevjensensfonde.dk I.  FONDENES SKATTEFORHOLD Aage V. Jensens Fonde består af to fonde - en dansk og en udenlandsk. Aage V. Jensens Fond er en dansk fond og skattepligtig her i landet. Aage V. Jensen Charity Foundation er en Liechtensteinsk fond oprettet af Aage V. Jensen, der indtil sin død boede knap 20 år i udlandet og tjente hovedparten af sine midler der. Fondens formål er naturens bevarelse og dyrenes beskyttelse over hele verden. Det stod ham selvsagt frit at oprette en fond, hvor i verden han ønskede. Men lige så lidt Grønland, Syd - Afrika, Kenya, Brasilien , Indonesien, England   eller andre lande med nogen ret kan gøre krav på skat af denne fond, lige så lidt grundlag er der for fondens skattepligt her til landet. Fonden er registreret, under tilsyn af og skattepligtig til Lichtenstein. At der tilfældigvis p.t. sidder en dansk formand, der søger at trække en del naturmidler her til landet,  ændrer ikke ved dette forhold. For god ordens skyld bemærkes, at fondens erhvervsvirksomhed her i landet bestående bl.a. af arvede hoteller, erhvervsejendomme m.v. er skattepligtig efter sædvanlige regler. I 2004 var den skattepligtige indkomst af denne erhvervsvirksomhed på et tre - cifret millionbeløb. Fonden har ikke fradrag for hverken sine danske eller udenlandske donationer  heri. Rent bortset herfra, er det i øvrigt ikke hensigten efter dansk skattelovgivning, at danske almenvelgørende fonde overhovedet skal betale skat, når blot de opfylder deres formål og foretager  udlodninger af  hovedparten af overskuddet. II. - LUKKEDE OMRÅDER Fonden har ikke lukket områder for offentligheden og artiklerne herom er stærkt misvisende. Vejlerne - et af Nord -Europas vigtigste fugle- og yngleområder - er lukket ved en statsministeriet bekendtgørelse i 1950. Fonden har siden sin overtagelse gjort meget for at give besøgende adgang til at få et indblik i og forståelse for dette fugleområde ved opførelse af et informationscenter og en række fugletårne, gangstier, foldere m.v. I Lille Vildmose har Tofte (erhvervet i 2001) og Høstemark (erhvervet i 1988) været indhegnet og lukket siden 1906 hhv. 1933. I 1999 besluttede Fredningsnævnet - hvilket blev stadfæstet i 2001 af Naturklagenævnet - at fastholde denne indhegning og lukning, men dog  delvist at åbne disse arealer ved, at der gennemføres årligt minimum 80 guidede ture i bus eller til fods samt en del åbne arrangementer, hvor alle og enhver frit kan møde op. Sidste år var der knap 100 arrangementer arrangeret af den lokale turistforening og naturvejleder med 3 - 4.000 besøgende.

Før fondens overtagelse var der ingen adgang. Nu har fredningsmyndighederne på basis af eksperternes vurderinger skønnet det forsvarligt under hensyntagen  til bevarelsen af de unikke naturperler at åbne delvist op, ligesom fondene gennem udsigts- og fugletårne har givet offentligheden langt bedre mulighed for at få et indblik i og overblik over disse områder, der huser bl.a. Danmarks eneste ynglende kongeørnepar og et utal af andre unikke biologiske og botaniske arter. En friere adgang til Tofte vil udover fredningsmyndighederne kræve tilladelse fra fødevareministeren, der efter åbningen for besøgende og dermed muligheden for, at disse gennem efterladelse af madrester bringer svinepest til området,   har krævet gennemført en række foranstaltninger i retning af tilsyn med de besøgende, ekstra el-hegn  etc. Skov- og Naturstyrelsen foreslog i 2001 hegnene fjernet om Tofte og Høstemark skov og fri offentlig adgang. Dette ville ikke alene betyde en total bortskydning af en af landets eneste vildsvinebestande og de fleste af den eneste eksisterende oprindelige jydske kronvildtbestand, men først og fremmest en total ændring af de unikke græsningsskove den helt enestående biodiversitet i disse. Forslagene gav anledning til en voldsom lokal protekst, som - måske bortset fra Vadehavet - ikke er set andetsteds. Amt, kommuner, grønne organisationer, lokale landmænd, jagtforeninger, lokale borgere, eksperter osv. gik massivt imod disse forslag og Naturklagenævnet afviste planerne. Lige siden har styrelsens ledelse beklageligvis ladet dette nederlag påvirke deres forhold ikke alene til fondene, men langt værre til hele indstillingen til og styrelsens medvirken til udviklingen  i Lille Vildmose. På vore øvrige områder i Lille Vildmose har vi ligeledes foretaget en række tiltag for de besøgende: 1. I Høstemark anlagt p-plads og opført udsigtstårn ved Ørnefodringspladsen. 2. På det fredede kystområde under Tofte har vi sammen med amtet udsat vildokser og konikheste  og lavet stier og udsigtsplads. 3. På samme kystområde, der efter en  gammel fredningsafgørelse er lukket for offentligheden, har vi netop fået Fredningsnævnets tilladelse til at udlægge handicapstier - dog ikke i det omfang vi ønskede - og trampestier for gående. 4. Ved Lillesø midt i Lille Vildmose har vi ligeledes netop modtaget Fredningsnævnets tilladelse til at anlægge en sti til søen og en udsigtsplatform her. 5. I Portlandmosen, hvor der er fri adgang i højmosen, har vi ligeledes søgt om tilladelse til at anlægge en handicapsti og en udsigtsplatform ved en af gravebanerne. 6. Fondene støtter opførelsen af Vildmosecentret med et beløb på 20 mill kr. Dette center beliggende midt i mosen bliver et enestående informations- og oplysningscenter samt udgangspunkt for de mange arrangerede eller beskrevne ture rundt i Vildmosen og vil uden tvivl tiltrække mange besøgende til området 7. Endelig har fondene for længst meddelt fredningsmyndighederne, at hver en krone der modtages i fredningserstatning er øremærket til lokale naturprojekter i området. Det er på den baggrund godt nok træls - som vi siger i Jylland - at blive beskyldt for at have lukket Lille Vildmose eller være grådig på statens bekostning. Fødevareministeren har krævet 21 mill kr. i fredningserstatning af sin kollega miljøministeren, men uden  som fondene at stille dette beløb til rådighed for naturprojekter i området. Uanset at fødevareministeriet gennem årene har modtaget og fortsat modtager  ganske betydelige beløb i afgift ved at tillade

afgravninger i mosen - afgravninger der senere vil betyde meget omfattende omkostninger til genoprettelse af disse unikke højmoser. På den lille Æbelø er der fri adgang - bortset fra nogle småøer i fuglenes yngletid. Naturklagenævnet besluttede at nedlægge nogle interne skovveje, der primært var anlagt på grund af den tidligere omfattende jagt. Formålet var at give den urørte skov og øens dyr et fristed midt på øen for de mange besøgende. Før vor overtagelse var øen nærmest lukket. Efter vor overtagelse og fjernelse af 8 - 10 km. vildthegn besøges den af mange tusinde hvert år. Paradoksalt nok bliver vi i dag kritiseret for dette store besøgstal under henvisning til den fredning, der før vor overtagelse var iværksat af Skov- og Naturstyrelsen, Fyns amt og Danmarks Naturfredningsforening, og hvor det hedder, at det ikke er "tanken med fredningen, at der skal ske en voldsom udvikling af turiststrømmen til øen". Af samme årsag er der af sagsrejserne og fredningsmyndighederne indsat et forbud mod kommerciel transport til øen. På alle vore øvrige 24 arealer  er der ingen adgangsbegrænsninger. III Fødevareministerens forslag om almene naturfondes ret til at erhverve naturarealer. Jeg henviser til vedlagte indlæg af 22 ds.  som jeg har bedt Jyllands - Posten bringe. Jeg har tidligere opfordret fødevareministeren og vil gerne ligeledes opfordre øvrige modtagere af denne mail til at besøge Vorup enge ved Gudenåen i Randers. Eller simpelthen spørge amtsborgmesteren i Århus, borgmesteren i Randers eller Randers befolkning om, hvorledes de betragter et projekt som dette, hvor der er opsat hegn af hensyn til afgræsningen og udlagt stier over området. Her er der ikke - som det ellers er udgangspunktet i fødevareministerens forslag -  fri adgang døgnet rundt. Var det tilfældet ville hele ideen  bag våd- og fugleområdet miste sin betydning. Lignende projekter er i gang flere steder bl.a. Vilsted Sø ved Ranum og Mjels sø i Sønderjylland. Vilsted Sø omfatter således et vådområde på ca. 915 ha med 450 ha sø. Fondene vil blive ejer -  hvilket vi har forstået hverken stat eller amt må i disse vådområdeprojekter - og har forpligtet sig til i 25 år at betale ejendomsskatter, hvorefter amtet har en forkøbsret til hele projektet, som fonden  finansierer med ca. 25-30 mill. Kr - . til 1 kr. Også her håber jeg det må være amtet, kommunen og den lokale brugergruppe, der alene fastlægger hvor og hvordan der skal være offentlig adgang, hvilke hegn, der er nødvendige af hensyn til afgræsningen af randområder, udlæg af evt .uforstyrrede områder, stier, jagtfri hhv. jagtbare områder osv. - og ikke Jordbrugskommissionen. Det er et klart mål for fondene at give befolkningen mulighed for at komme ud i og opleve naturen, og derfor bruger vi rigtig mange ressourcer på dette og på formidling, hvad enhver der gør sig ulejlighed med at besøge vore områder vil kunne konstatere.  Ligesom formidling spiller en væsentlig rolle i de mange bogprojekter og projekter i øvrigt fra de grønne organisationer,  som fondene støtter . Men der er visse specielle områder, ikke mindst fugleområder, hvor vi mener, der må sættes visse grænser, ligesom det sker på statens arealer. Vi er som Dansk Ornitologisk Forening, Fugleværnsfonden og Dansk Landbrug af den opfattelse, at fødevareministerens forslag til fortolkning og praktisering af landbrugsloven og kravet om fri fladefærdsel døgnet rundt her er for vidtgående.  Efter fondenes opfattelse bør sådanne grænser fastlægges af kommunerne eller Skov- og Naturstyrelsen - og ikke af Jordbrugskomissionerne.

Jeg besvarer gerne yderligere spørgsmål, ligesom jeg gerne viser rundt på vore ejendomme idet jeg håber det må være vores virke her i landet gennem de sidste 18 år, der bedømmer os og ikke mere eller mindre anonyme kilder og rygter. Vedhæftet: 1. Fondens indlæg af 21. ds. 2. Fondens indlæg af 22. ds. Lad mig til slut tilføje, at den mistænkeliggørelse, der tillægges forskellige organisationer m.v. fordi de modtager støtte fra fondene  forekommer mig underlødig. Vi har givet penge til masser af projekter i Grønland og Danmark herunder til universiteter, DMU, Skov- og Naturstyrelsen, Center for Skov og Landskab, Landbohøjskolen, Dansk Skovforening osv. Tror nogen disse organisationer eller institutioner af den grund er i lommen på fondene.